|
Dagsordenes punkt 47-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der forelægger.
Jeg skal på Landsstyrets vegne hermed fremlægge ”Betænkning vedrørende støtte til de landbaserede erhverv”.
Under debatten på Landstingets vintermøde 1998 gav Landsstyret tilsagn om at ville gennemgå udviklingsmulighederne indenfor de landbaserede erhverv og fremkomme med konkrete forslag til fremlæggelse for Landstinget under efterårsmødet 1998. Dette skete på baggrund af 2 forslag fra henholdsvis landstingsmedlem Hans Enoksen, Siumut og landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut.
I fortsættelse heraf nedsatte Landsstyret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra såvel offentlige som private organisationer til at gennemgå problemstillingerne. Vi har været så heldige at bl.a. de private arbejdsgiverorganisationer, Sulisa A/S, KANUKOKA A/S og Grønlandsbanken A/S har villet afse ressourcer til at deltage i arbejdet. Jeg vil gerne benytte denne lejligheden til at takke de mange deltagere for at have sat megen tid af til at deltage i arbejdet. Mange tak.
Der er med fremlæggelsen af betænkningen ikke tale om, at Landsstyret fremlægger et endeligt udsagn om, hvordan erhvervspolitikken bør indrettes. Landsstyret finder, at betænkningen er et væsentligt skridt på vejen mod fastlæggelse af en mere langsigtet politik på område. En sådan politik efterlyses fra erhvervslivets side, herunder også fra Grønlands Erhvervsråd, som blev nedsat i starten af indeværende år.
Betænkningen søger at tegne et helhedsorienteret billede af betingelser og muligheder for de landbaserede erhverv. Landsstyret opfatter betænkningen som et indledende arbejde, det vil være hensigtsmæssigt, at følge op på. En forbedring af rammebetingelserne må være en integreret del af en erhvervspolitik, som sigter på at styrke fremvæksten af sunde og rentable virksomheder, også inden for de landbaserede erhverv.
Betænkningens anbefaling af en nærmere analyse af rammebetingelserne for eventuelt af justere disse, falder godt i tråd med Landsstyrets erklærede erhvervspolitik.
Det er Landsstyrets målsætning at erhvervspolitikken gradvist skal bevæge sig væk fra primært at tage udgangspunkt i subsidiering og beskyttelse af enkelte erhvervsgrene.
Målet er at arbejde for, at forbedre de vilkår, som før virksomhedernes konkurrenceevne og virksomhedernes udviklingsmuligheder. Ønsket er også at skabe en større markedsorientering. Det sidste sigter blandt andet mod at ligestille offentligt- og privatejede virksomheder i konkurrencen.
Et vigtigt mål er prioritere både den politiske og økonomiske indsats, således at udviklingen får størst mulig gennemslagkraft. Det må sikres, at der opnås et bredere økonomisk fundament så indkomstdannelse og beskæftigelse kan forøges.
Betænkningen behandler mere indgående problematikken om faglig opkvalificering af såvel etablerede som kommende virksomhedsejere. Analysen af de eksisterende tilbud påviser et presserende behov for at kortlægge og sikre en koordination af de eksisterende tilbud. Desuden peges på, at vejledning og informationsformidling inden for uddannelsesområdet bør styrkes.
Landsstyret er enig i, at disse anbefalinger. Et bedre samarbejde om uddannelsestilbud bør kunne føre til en mere tilfredsstillende udnyttelse af de samlede ressourcer. samtidig bør der arbejdes videre på at etablere mere målrettede uddannelsestilbud til iværksættere.
Rådgivning er et andet centralt emne i betænkningen. Det er meget væsentligt at iværksættere og virksomheder sikres en kompetent rådgivning, uanset projektets eller virksomhedens karakter og uden skelen til den geografiske placering af virksomheden.
Langsigtet rådgivning må betragtes som et nødvendigt hjælpemiddel til at skabe rentable virksomheder på lidt længere sigt.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der bør tilføres ressourcer til løbende rådgivning af virksomhederne. Sulisa A/S forventes at udføre en væsentlig rolle som udbyder af rådgivning og information til samtlige typer af virksomheder. Samtidig forventes det, at Sulisa A/S kan påtage sig koordinerende funktioner. Det falder i øvrigt godt i tråd med Sulisa A/S´s planer for organisationens fremtidige virke og Landsstyrets ønsker at styrke indsatsen.
Med henblik på at skærpe opmærksomheden blandt brugere og indkøbere på vores hjemmemarked vil der, under forudsætning af Landstingets tilslutning, bliver gennemført en ”Køb Grønlandsk”-kampagne. Jeg vil i den forbindelse henvise til orientering, der er udarbejdet i samarbejde mellem Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og kommunikation og mit Landsstyreområde. Orienteringen er omdelt til Landstingets medlemmer på denne samling.
Med henblik på at afdække behovet for at etablere en økonomisk støtteordning til de landbaserede erhverv, er de eksisterende ordninger gennemgået i betænkningen.
Det fremgår af rapporten, at hovedproblemerne omkring fremskaffelse af kapital til de landbaserede erhverv efter arbejdsgruppens opfattelse ikke ligger i udbudet af finansieringskilder. Derimod er den begrænsede opsparing til erhvervsformål hos iværksættere et reelt problem. Hertil kommer det forhold, at fremlagte projekter ofte ikke er tilstrækkelige gennemarbejdede, hvilket der også bør tages hånd om.
Disse problemer har bevirket at de eksisterende finansieringskilder har være tilbageholdende med at stille tilstrækkelig risikovillig kapital til rådighed.
Betænkningen indeholder bud på, hvordan disse problemer kan søges imødegået. Landsstyret har som et af de første resultater af betænkningen allerede på denne samling fremsat forslag til landstingslov om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv. Lovforslaget behandles som punkt 48 på dagsordenen.
Afslutningsvis behandler betænkningen en behandling af sprogproblematikken, der var en af bevæggrundene bag Landstingsmedlem Hans Enoksens forespørgsel under vintersamlingen 1998. I den forbindelse skal det bemærkes, at der under Landstingssamlingen også fremlægges en særskilt redegørelse om oprettelse af et Sprogsekretariat.
I relation til sprogets stilling omkring erhvervene fremgår det af betænkningen, at der er behov for en fortsat aktiv indsats, hvis det grønlandske sprog skal have en mere fremtræden plads.
Det er Landsstyrets opfattelse, at en sådan indsats bør gøres, men det bør ske ud fra velovervejede beslutninger. Landsstyret er allerede god i gang; mange initiativer er allerede taget eller er undervejs.
Især hvor det drejer sig om fagudtryk, er der imidlertid fortsat behov for en udvikling af sproget. Det må dog løbende undersøges og overvejes, hvordan en balance mellem definition af nye begreber og udvikling af det grønlandske sprog harmonerer med internationale standarder. Vi må nødvendigvis også se på de udgifter der er forbundet med konkrete sprogkrav.
Betænkningen indeholder her oplæg til en diskussion, som bør videreføres ikke alene i Landstinget og Landsstyret, men også i erhvervslivet og i hele det grønlandske samfund. Diskussionen bør indeholde en afvejning af fordele og ulemper i forhold til eventuelt nye initiativer af lovgivningsmæssig karakter på dette område.
Idet jeg håber på en konstruktiv debat om de mange spændende emner, skal jeg hermed overlade betænkningen til Landstingets velvillige behandling.
Og i går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Den forelagte betænkning vedrørende støtte til landbaserede erhverv har været til genstand for en intens offentlig debat i det forgangne halve år, ligesom emnet har været debatteret i denne sal i samme periode. Fra Siumut har vi gode forventninger til denne af Landsstyret forelagte nærmere begrundede betænkning, ikke mindst fordi der nu er nedsat et Erhvervsråd som har til formål at etablere grobund for nyetablering af virksomheder.
Af betænkningen fremgår det at problemerne med nyetablering af virksomheder i konkurrence med de igangværende virksomheder det værende sig fiskeriet, det offentliges selskaber, generationsskiftet er blevet afdækket grundigt af meget kompetente personer. Det siger vi tak for fra Siumuts side.
Når vi ser på situationens idag, blev Sulisa A/S etableret i 1993 m.h.p. at fremme erhvervsudviklingen. Derudover er der etableret en lang række gode initiativer gennem Landstinget til fremme af erhvervslivet bl.a. finansiering af turisme og hotelvirksomhed, ligesom man har opnået investeringsordning, hvorefter Hjemmestyret giver 4 % i rentetilskud.
Siumut mener, hensigt til status vedrørende erhvervsudviklingen at det vigtigt, at der etableres finansieringsstøtteordning til de landbaserede erhverv. Vi skal imidlertid ikke komme nærmere ind på dette emne, idet vi kommer tilbage til sagen i forbindelse med behandlingen af punkt 48.
Imidlertid mener vi i Siumut, at etablering af finansieringsstøtte i sig selv ikke er tilstrækkelig til at klare alle problemer. Vi mener at man også må sikre, at opstartede virksomheder får grundlag for rentabel drift fremover. Det vil også være vigtigt for fremtidige igangsættere, at der skabes grundlag for forsvarlig drift, god konsulentbistand, uddannelse af medarbejdere samt god lovgivningsgrundlag for sådanne initiativer.
Fra Siumut støtter vi i princippet Landsstyrets forelagte forslag om opnåelse af målet om at skabe muligheder for etablering af fremtidige virksomheder på et rentabel grundlag og skal henstille følgende vedrørende det videre arbejde:
M.h.t. konsulentvirksomhed mener vi i Siumut, at man må minimere antallet af ensartede landbaserede virksomheder, derfor må man stile imod, at igangsættere ikke igangsætter alt for mange ensartede virksomheder igennem rådgivning fra Sulisa A/S med dettes erfaring og i samarbejde med Erhvervsrådet.
Erfaringerne fra Sulisa A/S viser jo allerede nu behovet for en flerstrenget udvikling af erhvervsvirksomheder. Et eksempel på denne form for en god udvikling er at der i dag er konsulentvirksomhed vedrørende fåreavl og landbrug og resultatet her af er, at fåreavlere og landbrugere får stadig bedre resultater.
Man må andrage af lære af opstart ved virksomheder også ved hjælp af mandetimer, idet det medfører lukning af en virksomhed som følge af alt for mange ensartede virksomheder med afsætningsproblemer med urentibilitet til følge.
I denne forbindelse ligger Siumut vægt på, at igangsættere med nye ideer bliver lovbeskyttet. Derfor er vi enig med Landsstyrets målsætning om, at det private og det offentlige skal sidestilles i konkurrencemæssig henseende og da vi ligger vægt på dette skal vi fra Siumut anbefale, at virksomhedsdrivende og igangsættere får lempelser vedrørende el- og varmeudgifterne.
Samtidig må man sikre, at bane vejen for at igangværende virksomheder kan overdrages på forsvarlig vis i forbindelse med generationsskifte.
Fra Siumut ligger vi vægt på m.h.t. uddannelsen, at en af de mest glædelig ting i dette land er at vi har mange erhvervsuddannelsesinstitutioner. Derfor har de fleste igangsættere faglig uddannelse og har erfaring på deres område. Derfor er Siumut glad for at Landsstyret er opmærksom på forbedringer af uddannelser og beskæftigelsesområdet.
Betænkningen beskæftiger sig med arbejdsgivernes bidrag og ADP-ordningen, hvorigennem virksomheden bidrager til videreuddannelsen af sine medarbejdere. Fra Siumut ligger vi mærke til, at dette har betydning for igangsættere og de kommende medarbejdere. Fra Siumut ligger vi mærke til, at kun en del af arbejdsgiverne gør brug af ADP-ordningen. Derfor efterlyser vi, at alle virksomheder gør brug af ADP-ordningen og vi opfordrer Landsstyret til at komme til forståelse med arbejdsgiverforeningerne om løsningen af dette problem.
I forbindelse med etableringen af flere landbaserede arbejdspladser indgår sprogproblematikken i relation til arbejdsfordeling og personlige henvendelser. Vi har god forståelse for det Landsstyret foreligger i den henseende, idet sprogproblematikken allerede er nedfældet i Hjemmestyreloven § 9.
Fra Siumut håber vi at de to grønlandske arbejdsgiverforeninger, nemlig ...................... og Grønlands Arbejdsgiverforening i samarbejde med offentlige virksomheder virker sammen for at fremme anvendelsen af vort sprog i alle virksomheder.
Til slut skal vi med henvisning til vores bemærkninger til betænkningen om støtte til landbaserede erhverv, mener vi fra Siumut, at man kan sikre at igangsættere og kommende drivere af virksomhederne ved at kalde overgangen til år 2000 reform vedrørende erhvervsforholdene.
Med forventning ser vi frem til at medvirke ved sådanne initiativer og udtaler herved vores støtte til betænkningens indhold.
Sivert K. Heilmann, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger til betænkning vedrørende støtte til de landbaserede erhverv fra Atassut.
Landsstyremedlemmet fremhæver i sin forelæggelse, at hovedproblemerne for de landbaserede erhverv er den begrænsede opsparing hos iværksætterne. Men den begrænsede opsparing er kun et af de hovedproblemer der nævnes i rapporten.
Af rapporten fremgår det også at mangel på viden omkring de offentligeejdes virksomheders aktiviteter er en væsentligt usikkerhedsfaktor når der skal skaffes finansiering til opstart af en landbaseret virksomhed. Ligesom det fremhæves som et problem, at konkurrencelovgivningen ikke fungerer efter hensigten.
Inden vi kaster os ud i finansieringsstøtte til landbaseret virksomhed er der en række ting som vil hjælpe de landbaserede virksomheder uden at det koster Landskassen en krone.
For det første skal det klart defineres hvad de offentligtejede selskaber må beskæftige sig med og hvilket erhvervsområder de må gå ind i de forskellige dele af landet. Det er et forslag fra Atassut, som Atassut tidligere har fremsat og forsalget har fået bred opbakning alle steder undtagen her i Landstinget under forårets Landstingssamling.
For det andet, Konkurrencenævnet skal bringes på ret kurs. Vi skal lytte efter den saglige kritik fra de private erhvervsdrivende, det er indlysende rigtigt, at formanden for Nævnet er generelt inhabil i kraft af sin stilling som topembedsmand hos den største aktør i erhvervslivet, nemlig Hjemmestyret, også dette problem er rejst i betænkningen af flere medlemmer af arbejdsgruppen.
Kommunal- eller Landsfinansieret støtte til etablering og drift af nye landbaserede virksomheder. Arbejdsgruppen fremhæver i rapporten de store anlægsudgifter 1,5 til 2,5 gange så høje som i Danmark og peger på muligheden for at stille byggemodne erhvervsgrunde og erhvervslejemål billig til rådighed for nye virksomheder. Det er et forslag som vi fra Atassut finder særdeles interessant, om det skal finansieres kommunalt eller med penge fra Landskassen må bero på en forhandling med kommunerne. Men det er en oplagt og en god mulighed for at sætte skub i etablering af nye virksomhed.
Med disse få bemærkninger tager vi denne velgennemarbejdet betænkning til efterretning.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Først vil Inuit Ataqatigiit nævne at vi er tilfredse med denne betænkning som indeholder relevante oplysninger om forhold indenfor landbaserede erhverv og vi vil anbefale at denne betænkning genbearbejdes, således at denne kan distribueres til erhvervsuddannelsessteder og andre interesserede, idet vi ikke er i tvivl om, at denne vil være til gavn for disse.
Erhverv har en central placering af udviklingen af et samfund, og man kan sige, at fiskerierhvervet er blevet veludviklet. i lyset af den nuværende erhvervsudviklingspolitik vil man nu fokusere på, at udvikle de landbaserede erhverv og Inuit Ataqatigiit er glade for denne tanke og vi har viljen til at medvirke til dette arbejde.
Det offentlige står centralt inden for indsatsen af drift og udvikling af virksomheder samt den instans der skal åbne langsigtede muligheder for at sikre at skabe mest mulige arbejdspladser og de velrenommerede virksomheder har også pligt til at medfinansiere samfundet, d.v.s. at de stiller sig solidarisk.
Inuit Ataqatigiit har taget mange stillinger til betænkningen og vi håber, at dette vil føre til gode muligheder for langsigtet udvikling af landbaseret erhverv og i det man har berørt mange områder i betænkningen vil vi kommentere følgende:
Hvad angår beskæftigelsen fremgår det at det er udstukket gode beskatningsvilkår for erhvervslivet og det er bestemt korrekt og der søges under denne samling af finde frem til mere gunstige vilkår for disse. Det er en selvfølge at der skal være gode vilkår i erhvervslivet, men vi skal ikke glemme, at virksomheder skal være medfinansierende til samfundets drift.
Vi må betegne opsparingen i bankerne til opstart af egen virksomhed som en god mulighed, i det Grønlands Hjemmestyre giver støtte til renter. Det er godt med TV´-spots om opsparingsmuligheder, men der er en ting man kan undre sig over, og det er at anbefalingen om opsparing ikke kom fra en bank, men fra Hjemmestyret.
En af forudsætningerne ved rentabel drift ved opstart af egen virksomhed er priserne på el og vand. F.eks. har man særskilt nedsat el- og vandpriserne til fiskeriindustrien for netop at opnå en bedre konkurrenceevne til andre lande. Inuit Ataqatigiit er enig med det indstillet i betænkningen, således der undersøges om det landbaserede erhverv kan opnå særskilte el- og vandpriser.
i redegørelsen om forslag til lov om erhverv som vi også har drøftet under denne samling foreslår arbejdsgruppen at kravet om at have opholdt sig i Grønland i 2 år for at kunne få tildelt næringsbrev nedsættes til kun et 1/2 år. Inuit Ataqatigiit er aldeles ikke enige med dette forslag. Nu arbejder for at åbne vilkårlige muligheder til udvikling af landbaserede erhverv og Inuit Ataqatigiit mener, at man skal prioritere igangsættere som bor her og tilstrækkeligt mange.
Ansøgere til næringsbrev må have en mulighed for at forberede, idet opstart af landbaseret erhverv forudsætter undersøgelser af mange ting som kræver tid. Forudsætningen til forslaget om kravet om, at have opholdt sig her i Grønland fra 2 år til 1/2 år, at opnå større konkurrence. Hvad er det for en tankegang ? Der findes da mange hjemmehørende som arbejder hårdt for at sætte igang med egen virksomhed i et land, hvor der i forvejen findes stor konkurrence og man kan slet ikke acceptere, at man oveni vil være at sætte konkurrence udefra.
Under debatten om erhverv i februar har Inuit Ataqatigiit nævnt det foruroligende i, at Grønlands Hjemmestyres selskaber i detailhandlen fører en store konkurrence overfor de mindre privathandlende. Gennem KNI A/S butikker forlængede åbningstider til også at omfatte aftenstimer vil konkurrencen til mindre privathandlende blive meget stor. Det er foruroligende heri blev også nævnt i betænkningen som havde udgangspunkt i den meget ulige konkurrence i Sisimiut, idet KNI Pissifik og Brugsen satte konkurrencen og de små handlende måtte betale i konkurrencens navn.
Inuit Ataqatigiit finder det især foruroligende at KNI Pilersuisoq også konkurrere i yderdistrikterne gennem aftensåbningstider, idet konkurrencen i mindre byer er sårbare og det må betegnes som undfair behandling hvis Grønlands Hjemmestyres selskaber skal konkurrere med disse.
Derfor vil vi opfordre Landsstyret til at arbejde frem imod et eventuelt regelsæt for åbningstider for de store butikker.
Inuit Ataqatigiit finder det hensigtsmæssigt, at vi skal prioritere, de hjemmeproducerede produkter for at begrænse import af færdigvarer og færdigproducerede materialer, at dette ikke er tilfældet har vi her et eksempel. Der findes idag en vinduesproduktion i Maniitsoq og efter 1 års eksistens har den produceret ca. 700 vinduer og rammer lige til at sættes på bygninger. Disse vinduer kan i kvalitet og pris sagtens konkurrere med bedre importeret vinduer i Danmark.
Disse har været afprøvet af Teknologisk Institut i Danmark og blev kvalitetsmæssig godkendt. Men hvor står vi hende, må vi spørge, idet Grønlands Hjemmestyres selskab A/S Boligselskab INI ikke vil bruge disse vinduer og vil hellere anvende vinduer som er dyrere og produceret i Danmark.
Inuit Ataqatigiit mener desværre at der findes andre eksempler. Det er en skændsel for os til erhvervslivet i Grønland til Danmark som vil bygge når vi på den anden side vil begrænse import af varer og materialer udefra.
Betænkningen peger mod kampagnen ”Køb Grønlandsk”, Inuit Ataqatigiit mener, at man ikke blot skal opfordre hjemmestyreejede selskaber at købe grønlandske, men pålægges pligt til at købe grønlandsk producerede varer og materialer, naturligvis når disse kvalitetsmæssige kan konkurrere.
i betænkningen forventes Sulisa A/S klart som en udbyder af rådgivning og information til samtlige typer af virksomheder. Inuit Ataqatigiit har tidligere benævnt Sulisa A/S som lad os vente A/S, idet vores gode forventninger til dette selskab, da det blev oprettet udeblev. Nu konstaterer vi, at man ihærdigt arbejder på, at få lad os vente A/S omdannet til lad os arbejde A/S. Hvis Sulisa A/S skal pålægges opgaver som nævnt i betænkningen finder Inuit Ataqatigiit at der bør ske en nyomstrukturering.
Inuit Ataqatigiit skal foreslå, at selskabet skal pålægges pligt til, at fremkomme med årsberetning til Landstinget, ligesom Sprogskolen er pålagt en sådan pligt. På den måde vil myndighederne bedre kunne følge med i at målsætningerne opfyldes og at der sker en koordinering af deres pålagte opgaver og eventuelle barriere vil kunne takles mere fleksibel af den lovgivende forsamling.
Sulisa A/S bør styrkes på kysten f.eks. ved at erhvervskonsulenterne i kommunerne eller andre får et nærmere samarbejde med Sulisa A/S og Inuit Ataqatigiit vil gerne sige, at erhvervskonsulenterne i kommunerne bør placeres ind under Sulisa A/S, således at man gennem koordinering af begge parters viden vil kunne varetage serviceringen af erhvervene på en stærkere måde. Vi vil kommentere Sulisa A/S´s påtænkte opgaver i betænkningen.
Det blev konstateret i betænkningen at uddannelser og kurser afvikles på de forskellige områder uden koordinering. Det blev påpeget af Sulisa A/S ville være den bedst egnede til tilrettelæggelse og koordinering af sådanne uddannelser og kurser. Det er Inuit Ataqatigiit enig i, men skal arbejdes føres ud i livet behøves der økonomisk indsprøjtning.
i forbindelse med uddannelse har Inuit Ataqatigiit været opmærksom på uddannelser på Bygge- og Anlægskolen. Der er mange gode ting i denne ordning. Det ville være hensigtsmæssigt at opstarte kurser for igangsættere i alle slag erhvervsmuligheder og udbydes til flere til flere forskellige områder, så som kommende mestre, kommende handlende og dem der vil bygge. Inuit Ataqatigiit finder det rigtigt, at undersøge en eventuelt ordning på dette område.
Hvis man har de rigtige oplysninger så er man i besiddelse af magt og ressourcer. Det fremgår i betænkningen at det er alt for svært at få almindelig oplysninger eller mange oplyser, idet igangsætterne eller virksomhedsejerne er henvist til at bruge arme og ben, dyrebare ressourcer blot for at komme i besiddelse af oplysninger.
Derfor kan man give en igangsætter kræfter ved at give de nødvendige oplysninger til opstart af egen virksomhed. Som eksempel kan vi nævne at betænkningen som er påfyldt med oplysninger kan blive tilgængelig for et bredere publikum gennem en bearbejdelse, ligesom vi har nævnt det i indledningen. Her kan man få oplysninger om, hvilke problemer der plejer at florere, hvem der giver tilskud og hvem der finansiere og hvem der udbyder kurser.
I betænkningen foreslår man at der udarbejdes en håndbog som indeholder flere forskellige oplysninger og nærværende betænkning kan sagtens bruges til dette formål, hvis den bliver gennemarbejdet.
Sulisa A/S blev også nævnt som egnet til rådgivning og styrkelse af igangsættere og virksomhedsejere. Hvis Sulisa A/S skal forestå en effektiv rådgivning på hele kysten vil det være nødvendigt med et nært sammenarbejde med kommunale erhvervskonsulenter. Der har vi allerede nævnt, at det vil være godt, hvis de kommunale erhvervskonsulenter placeres ind under Sulisa A/S, og derved kan man også forbedre kurser til konsulenter og rådgivere, videreførsel af viden, mere koordinerende rådgivning og mange forskellige tiltag på en bedre måde.
Hvad angår igangsætterne blev det nævnt, at det største problem er manglende opsparingsmidler. Vi vil nævne et par eksempler. Støtte til igangsættere har været min ven og også fordi den viden man opnår i dag er lige nok til livets opretholdelse. Vi kan bare se på de hjemmehørende par som i gennemsnit tjener 280.000 kr. pr. år. Derfor må vi finde frem til en ordning ud fra de faktiske forhold. Det er ikke ligetil at leve her i Grønland. Vi er i Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at der findes hjemmehørende her i Grønland som har været medarbejdere hos de danske entreprenører og som kan være interesseret i at overtage virksomheden og for at lette deres vilkår, så man finde frem til skattelettelse for disse mennesker.
Vi vil ikke undlade, at påpege, at pengeinstitutternes krav om garantistillelse og vi kan jo ikke heller ikke undlade at nævne de forhold der har eksisteret i Maniitsoq m.h.t. til vinduesfremstilling. Der vil jo ikke være grundlag, hvis herværende institutioner ikke vil købe de produkter der fremstilles her i Grønland. Hvis forholdene fortsætter på den måde, så vil det være meget vanskeligt for de igangsættere der har interesse i at starte op.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man pålægger hjemmestyreejde virksomheder om at købe hjemmeproduceret produkter, hvis kvaliteten er i orden. Hvor altså de igangsættere kan få denne udmelding så vil det ikke længere være så svært at skulle finde frem til tilfredsstillende finansieringsformer.
I betænkningen kommer man ind på sprogproblematikken her i Grønland, vi skal gå en lang vej før vi i fuld omfang begynder at bruge det grønlandske sprog, men vi bliver nødt til at starte, vi er tilfredsstille med de henstillinger der er i betænkningen. Derfor er det nødvendigt at opstarte Sprogsekretariatet. Vi ser frem til Sprogsekretariatet bliver startet op.
I betænkningen fremgår det, at man i de nordiske lande er i gang med initiativer, hvad angår de forskellige sprog, men her i kan man sige, at det grønlandske sprog er blevet nedprioriteret og vi vil citerer en sætning ”at man ikke engang har eget sekretærer og deres eget sprog”, her i kan man se hvor højt de prioriterer deres eget sprog officielt eller ikke officielt.
Og med henvisning til vores bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning og er klar til at samarbejde i den videre behandling.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har med interesse gennemgået betænkningen vedrørende støtte til de landbaserede erhverv på vegne af Kandidatforbundet. Det er en tankevækkende betænkning som giver lyst til at give bemærkninger til de mange punkter, men da tiden er for kort til at give bemærkninger til alle områder vil jeg søge at begrænse mig så meget som muligt.
Først vil jeg minde om, at alting har et sammenhæng og nærværende betænkning viser da også sammenhæng mellem selv forskellige taler og dels forskellige forhold. Det er meget vigtigt at vide, hvilket udgangspunkt en betænkning har, som det vigtigste ønsker jeg at fremhæve, at vi i disse år har 3 erhvervsmæssige grundpiller, grundpiller som Landsstyret kalder dem, men som ikke stemmer overens med de reelle økonomiske forhold, hvorfor det er helt nødvendigt, at opstille en fjerde grundpille.
I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at både de private søgående og de landbaserede erhverv bliver støttet i deres udøvelse og drift og søges styrket samt at de politisk har gode forhold og muligheder.
Man kan se at arbejdsgruppen der er nedsat af Landsstyret, sammensat af mange direktører i forskellige forvaltningsområder og mange andre fremstående personer har præsteret et meget betydeligt arbejde. Det glædeligt, at de har udført et godt arbejde, men landsstyret bør erindre sig, at det nok har været nødvendigt at inddrage arbejdsorganisationen SIK og andre arbejdergrupper og organisationer i dette arbejde.
Vi ved jo allesammn, at en hvilke som helst arbejdsplads ikke kan drives uden arbejdere, og derfor finder jeg det fra Kandidatforbundet beklageligt, at arbejderorganisationen og andre faguddannede organisationsgrupper ikke har været inddraget i arbejdet. Det er disse grupper der ikke kan undværes i bestræbelserne på at bringe landet på ret kurs - beskæftigelsesmæssigt og økonomisk.
Et af de anførte punkter i betænkningen er at der kan være risiko for, at det erhverv man idag har sat sin lid til og som af Landsstyret betegnes som landets 3 erhvervsmæssige grundpiller, nemlig fiskeriet, mineraludvindingen og turisterhvervet fremover alene ikke vil kunne danne grundlaget for landets økonomi. Denne udtalelse finder jeg slet ikke mærkeligt fra Kandidatforbundets side for på nuværende tidspunkt er der allerede en vis uro, m.h.t. landets fremtid ren økonomisk.
Ikke mindst m.h.t. de faldende indtægter fra fiskeriproduktionen samt at de påregnede turisterhvervsindtægter ikke er overensstemmende med realiteternes verden og m.h.t. de forskellige forbehold i mineraludvindingsområdet. I betænkningen er der bl.a. andet anført og jeg citerer ”hvor der eksempelvis i øjeblikket foregår en omfattende råstofefterforskning men endnu ikke finder en egentlig udvinding sted”, citat slut.
Forhåbningerne til turismeindtægterne er blevet mindre end påregnet, det p.g.a. fejlberegninger, hvor man ellers påregnede en indtægt på 500 mio. kr. til landet på 35.000 turister og at dette er en fejl er der allerede givet udtryk for før, for de påregnede indtægter af denne størrelse er sammenhængende med det mere rigtige turistantal på 61.000. Udraderingen af de større meget store driftsdyre S-61 helikoptere er udsat på ubestemt tid m.v. Og da man kan se, at resten a beregningerne indtil nu ikke er i overensstemmende med forholdene.
Ikke mindst skylder vort land udlandet næsten 1 mia. kr. De hjemmestyreejde virksomheder skylder i alt over 2 mia. kr. Når man i tilgift tænker på det store efterslæb i renoveringsarbejderne kan vi ikke undgå, at vi i de kommende år endnu i højere grad politisk bør bære byrderne sammen her i landet. Må jeg minde om igen at jeg personligt finder det meget vigtigt, at arbejde ud fra de virkelige realiteter og at man ikke planlægger med næsen stift rettet mod fremtiden, men kikke ind i mellem tilbage og lære af sine fejltagelser og derigennem finde det vigtigt, at man på alle områder søger at planlægge og udføre arbejdet stabilt.
Derfor har jeg siden 1995 mange gange brugt denne talerstol til at indprente at det er nødvendigt først at tage fat på de menneskelige problemer i samfundet, og de mange store efterslæb i samfundsopgaverne.
I familier med kloge overhoveder, hvor pengene er små indkøber man ikke troværdige og dyre varer først når familiemedlemmerne slås med helbredsproblemer og utilstrækkelig tøj, har elendige huse og er bagud med mange udgifter. Hvis sådanne forhold hersker i familierne kan enhver regne ud, at de er noget galt. Derfor er det helt nødvendigt for os alle først med god omtanke inden vi træffer beslutninger, dette skulle jo også gerne gælde for vores Landskasse.
Derfor er der forklaring på alle forhold. Lad os blot tage eksemplet på de flotte landingsbaner, nu begynder man ikke at ville tage dem i brug indtil videre umiddelbart før deres færdiggørelse eller man begynder at allerede at udtale sig om, om det ikke er bedre udskyde dem. Endvidere er det som om, at det først nu man begynder at forstå, hvilket persongrupper der rejser mest. Uanset at jeg benyttede denne talerstol allerede den 29. maj 1995 til at komme med følgende udtalelser, ”de fleste rejsende er os politikere og embedsmænd”, citat slut. Det er som om det først er nu at sådanne udtalelser kommer pressen for øre, dem der har ører kan lytte men lytte hører indimellem.
Man kan nu også se klarere at Landsstyrets beregninger ikke har været overensstemmende med de reelle forhold, og dette er dels påvist ved betænkningen.
Når man kan må man gerne sige at man kan, men hvis man ikke kan bør man ikke påstå at man kan. Derfor er det ikke nok med 3 grundpiller i erhvervene og man bør rette dette op, men p.g.a. de mange nævnte forhindringer i nærværende betænkning og p.g.a. de forhold der er nævnt i rapportens mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling og endelig på baggrund af de forhold, der er nævnt ................/ den fjerde grundpille, erhverv med fremtid og ikke mindst m.h.t. at kunne opnå forskellige muligheder, der er omtalt og hvor man efterlyser politiske tiltag, f.eks. tiltag fra Landsstyret for at kunne opfylde den manglende fuldstændig politik vedrørende fremtidig erhvervspolitik, vil jeg fra Kandidatforbundet opfordre til ikke mindst af hensyn til de private erhvervsdrivende og igangsætterne der ellers gerne vil investere, at det m.h.t. de store økonomiske hindringer, den store konkurrence fra de offentligtejede virksomheder bliver indset og stoppet kan vi også fra Kandidatforbundet anbefale.
Eksempelvis er det i betænkningen den fjerde grundpille bl.a. anført og jeg citerer ”idag kan de private erhvervsdrivende initiativer i Grønland kun realiseret, såfremt dette bliver godkendt fra de offentligtejede virksomheders side”, citat slut. Det er dels her påvist, hvor stor konkurrence de private erhvervsdrivende udsættes for fra de offentligejede virksomheder.
Derfor de private virksomheder få endnu større muligheder såfremt de 4 grundpiller virkelig skal realiseres. Kommunernes mulighed for at kunne yde lån til de enkelte personer der blev afskaffet i 1994 bør genetableres.
Alt ting kan jo forklares, og man finder det vigtigt med sammenhæng mellem alting og deres indbyrdes vekselvirkning, men der er vanskeligheder med realisering og synliggørelse af disse. Eksempelvis betænkningen anførere dels også, at de fleste af de hjemmehørende i stort omfang har vanskeligheder med at rejse kapital til etablering af virksomheder. Derfor skal jeg fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til at tage tiltag til at fonde som f.eks. Beskæftigelsesfonden i Grønland, Nordisk Atlantsamarbejde NORA og Vestnordenfonden kan blive bedre udnyttet her i landet.
Og at kommunernes muligheder for at kunne yde lån til enkeltpersoner bliver genetableret og at man reelt også arbejder for at gode muligheder fra bankernes side til sådanne formål som f.eks. til sikkerhedsstillelse og lånene.
Derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet henvisende til hvad jeg har af bemærkninger til det næste punkt takke arbejdsgruppen for det her forelagte omfattende materiale og andet veludført arbejde.
I øvrigt går jeg ind for betænkningen og tager den til efterretning.
Paaviraaq Heilmann; Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med sin besvarelse.
Jeg vil gerne rette tak til samtlige partier til deres generelle støtte til Landsstyrets betænkning. Dog vil jeg alligevel kommentere de enkelte partiers indlæg.
Først de interessante ting som kommer fra Lars Karl Jensen, Siumut, at man skal gå ud fra de virksomheder der er rentable. Det er en støtte fra Siumut til Landsstyret, det vil jeg gerne takke for.
Fra Siumut blev der også nævnt, at det ikke skal opfattes at det hele bliver løst på engang. Det er da også rigtigt, det er ikke alt der bliver løst, det er en smidiggørelse af iværksætterne og for eksisterende erhverv.
Fra Siumut blev der også lagt vægt på som også Landsstyret ligger vægt på er god konsulentvirksomhed som kan gøres ved at man samler de erfaringer man har indhøstet i Sulisa A/S´s arbejde med rådgivende virksomhed. Og jeg vil allerede på nuværende til Inuit Ataqatigiits bemærkninger, at såfremt vi skal regne med Sulisa A/S i større omfang, og skal have de opgaver som Landsstyret har sagt, så skal der altså tilføres ressourcer til Sulisa A/S, og når den så ligger centralt vil man så opnå bedre konsulentvirksomhed fra Sulisa A/S´s side.
Men det er korrekt, at der er behov for yderligere midler til dette arbejde. Omkring lempelser vedrørende el- og varmeafgifter, og at man finder en ensartet praksis hvad det angår, det vil jeg fra Landsstyrets side love at få undersøgt, det efterlyser Inuit Ataqatigiit også.
M.h.t. oplysning omkring ADP-ordningen og andre muligheder bliver efter fra Siumuts side og Landsstyret mener, at det er nødvendigt og bør gøres.
Sivert K. Heilmann fra Atassut var inde på vurdering omkring hvilke virksomheder der skal medtages, og det vil nok også blive medtaget i forbindelse med behandlingen af næste punkt - punkt 48, hvilke områder der skal drives som offentligtejede og hvilke som privatejede og det er det jeg gerne vil henvise til m.h.t. Atassuts bemærkninger.
Atassut tager betænkningen til efterretning og er positivt støttet for.
Fra Inuit Ataqatigiit Manasse Berthelsen, der vil jeg generelt sige, at der i vid udstrækning er positiv støtte til Landsstyrets forslag og det vil jeg gerne takke for. Men først vil jeg lige komme ind på de enkelte områder.
Først er jeg glad for, at Inuit Ataqatigiit vurderer betænkningen positivt og siger, at den kan bruges som oplysningsmateriale i forhold til uddannelsesinstitutonerne og opfordre der til, og det vil vi fra Landsstyrets side sørge for bliver gjort fordi vi finder at det er nødvendigt, at et sådan omfattende arbejde ikke bare kan gemmes i skuffen, men kan bruges aktivt som sådan det er foreslået.
De forskellige holdninger fra Inuit Ataqatigiit, det samme budskab m.h.t. lempelser vedrørende el- og vand, som jeg tidligere har sagt, der vil jeg have igangsat en undersøgelse, hvilket ensartede procedurer der kan opstartes der.
Inuit Ataqatigiit kom ind på næringsbrev fra at være 2 år skal tildelingen af næringsbrev nedsættes til kun 1/2 år, det er også en af de ting der skal vurderes nøjere og det kan eventuelt under punkt 48 medtages i forbindelse med udvalgsbehandlingen, det vil jeg gerne have at man overvejer.
Og m.h.t private næringsdrivende og den konkurrence de udsættes for fra de store offentligtejede virksomheder synes jeg også bør undersøges grundige, men derfor vil det eventuelt blive taget op enten i Landsstyret eller i Markedsudvalget.
M.h.t. vinduer og så de bemærkninger som kommer fra Inuit Ataqatigiit, det er svært at argumentere imod og Landsstyret har jo fået kendskab til det for ikke så langt tid siden, og det er allerede pålagt INI A/S fra Landsstyrets side om at få det sat på plads snarest muligt, for det synes ikke at være på sin plads, det Inuit Ataqatigiit sagde, at de produkter der er produceret her i Grønland med god kvalitet bør bruges her i Grønland og udnyttes her i Grønland.
Inuit Ataqatigiit siger, at Sulisa A/S er ved at komme på dette spor, og Landsstyrekoalitionen har ihvertfald inden for det sidste år arbejdet for, at Sulisa A/S kommer ind på det rette spor.
Jeg finder det også helt naturligt, at Sulisa A/S udarbejder årlige rapporter om de ting man har beskæftiget sig med, og det vil jeg som ansvarlig for området sørge for, at det bliver til en realitet.
M.h.t. indlemmelse af kommunernes erhvervskonsulenter placeret under Sulisa, det mener jeg må vurderes nøjere, hvordan man kan etablere tættere samarbejde mellem kommunens erhvervskonsulenter og Sulisa A/S.
Fra Inuit Ataqatigiit, Atassut og Siumut er der enighed om de forskellige intentioner der er her i betænkningen og det vil jeg gerne takke for.
M.h.t. Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen, så de punkter du har været inde på i de bemærkninger, det er netop disse ting som Landsstyret arbejder for at få rettet op på.
Tak for den positive modtagelse af den meget omfattende betænkning og jeg vil endnu engang sige tak til de instanser der har været involveret i dette omfattende arbejde.
Hans Enoksen, Siumut har bedt om ordet uden for partiordførene.
Tak. Som forslagsstiller ligger jeg vægt på, at komme med mine bemærkninger. I mit første forslag af de hjemmehørendes funktion er det dejligt blev fik mit forslag meget hård behandling, hvor jeg også somme tider blev beskyldt for at være racist, men jeg siger at det ingenlunde er tilfælde, at der er meget skæve forhold indenfor erhvervet, og jeg har krævet, at det bliver taget op her i Landstinget, fordi der er dokumentation for de ting som jeg har nævnt.
Nu ser det ud som om, at vi alle er ved at få øjnene op for at der er alvorlige problemer i erhvervslivet i Grønland og at initiativerne først er ved at blive igangsat.
Jeg vil rette en stor tak til samfundet for den store deltagelse i denne debat, hvor debatten næsten uafbrudt kørte op til en måned, hvorved det viser sig, at det store problem eksisterer i samfundet og har åbnet for muligheden for, at jeg kan tage den op i Landstinget.
Og jeg er glad for at de hjemmehørende har deres egen organisation, således at de har bedre muligheder for at løse problemerne.
M.h.t. Sulisa A/S, der mener jeg, at det bør tages op til nøje vurdering fordi Sulisa A/S´s initiativer p.g.a. langsommelig sagsbehandling, at effekten udebliver af de tiltag der er, og at det somme tider sker at initiativerne løber ud i sandet fordi det er for dyrt, at have Sulisa A/S som konsulentvirksomhed, og jeg vil anmode landsstyret om, at undersøge på hvilken måde man kan udnytte Sulisa A/S bedre i forhold til samfundet.
Jeg takker for at vi har fået mulighed for at tage det næste skridt i det store arbejde og jeg vil fortsat arbejde ihærdigt med at få løst problemet. Tak.
Malinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit uden for partiernes ordførere.
Tak. Jeg har en lille tilføjelse. I betænkningen har man også været inde på samarbejdet mellem regionerne og Sulisa A/S, det er en god nyhed. Som eksempel har jeg fremsat forslag om Discobugt kommunernes fælles samarbejde, at man indleder samarbejde med Sulisa i de opgaver der vedrører kommunerne, Hjemmestyre og Sulisa.
I dag er det sådan, at når man opstarter ved hjælp, at mandetimerne, så sker det, at den svageste part bukker under, fordi der er for stor konkurrence og ved at indlede samarbejde med Sulisa kan man måske også løse problemerne. Det har man også været inde i betænkningen og jeg håber det giver en mulighed i fremtiden fordi man sagtens kan forestille sig, at man etablere et samarbejde med et fælleskommunalt samarbejdsorgan og Sulisa der hører under Hjemmestyret, og derved måske også give mulighed for at lave reklame for de produkter der laves her.
Og køberne bliver jo flere når de kan ses hvilke produkter der udbydes fra forskellig side, og i fremtiden kan man jo få det lavet om til et landsdækkende samarbejde omkring de produkter, der findes i Grønland.
I betænkningen har man været inde på, at det er meget dyrt og skaber problemer. Derudover har betænkningen været inde på uddannelsesområdet, hvor man har været meget inde i uddannelsesområdet. Det er meget nødvendigt, at f.eks. det der blev skrevet på side 37 i den grønlandske udgave, arbejdsgruppen kunne påpege, at der skal etableres arbejde, og på et senere tidspunkt med hensyn til igangsætter eller i forbindelse med generationsskifte, er der ingen uddannelser, der er rettet mod igangsætterne eller i forbindelse med generationsskifte.
Disse udtalelser viser, at vi grønlændere ikke har nogen større erfaringer omkring handel, men hvis man ser samfundet under et, så mangler vi erfaringer i høj grad på det område. Derfor vil jeg minde om, at jeg ellers har fremsat et forslag for et par år siden, at man i de største klasser kan oprette fag, der vedrører erhverv, og i denne betænkning påpegede man netop det, at folkeskolen bør inddrages i sådanne initiativer.
Dengang man nedstemte mit forslag, var det kedeligt, men man må inddrage folkeskolen yderligere i de overvejelser, der kommer efterfølgende. Og en af de ting, man skal have i erindring er, at man i forbindelse med samfundsorientering og samfundsfag kan komme ind på dette område, og hvis man kan udarbejde undervisningsfag omkring hvilke procedurer der skal til omkring igangsætning, eventuelt ved at man udarbejder foldere eller pjecer, så kan hjemmehørende også have mulighed for at tænke på at igangsætte uden at skulle blive udkonkurreret fra starten af.
Det er jo også det, at mange penge kommer ud af Grønland, det er jo en af følgerne af, at vi har så meget tilkaldt arbejdskraft. Det er disse ting, jeg gerne vil have, at man overvejer, og derfor er det ønskeligt, at kommunerne etablerer et godt samarbejde med Sulisa A/S, og med hensyn til AEB-ordningen, om man eventuelt ikke kan forhøje bevillingerne, fordi behovene vokser omkring videreuddannelse og efteruddannelser. Derfor synes jeg, at det er støtteværdigt, at den procentsats, der er omkring AEB forhøjes. Blot 0,1% svarer jo til 4 mio.kr.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
Med hensyn til den sidste taler, hvor man kom ind på folkeskolen. Det har man også været inde på i betænkningen. Jeg mener dog, at man her i debatten, at man ikke skal få det til at se ud som at der ikke har været handelsskoler her i Grønland gennem tiderne.
Vi har handelsskoler, og der foregår uddannelser omkring handel, det skal man huske på, men jeg modsiger ikke, at det er folkeskolen, der skal danne grundlag for den videre uddannelse. Men jeg minder om, at man i forbindelse med denne debat, da har vi 2 handelsskoler en i Qaqortoq og en i Nuuk, og de benyttes jo flittigt af unge, der gerne vil have grunduddannelse indenfor området.