|
Dagsordenes punkt 48-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til Landstingslov om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv.
Under debatten på Landstingets vintermøde 1998, gav Landsstyret tilsagn om at ville gennemgå udviklingsmulighederne indenfor de landbaserede erhverv og fremkomme med konkrete forslag til fremlæggelse for Landstinget under efterårsmødet 1998. Dette skete på baggrund af 2 forslag fra henholdsvis landstingsmedlem Hans Enoksen, Siumut, og landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut. Lovforslaget fremsættes i forlængelse af det udredningsarbejde, som Landsstyret tilkendegav at ville iværksætte på baggrund af drøftelserne om støtteordninger til iværksættere og de landbaserede hverv under Landstingets vintermøde.
Det foreløbige resultat af udredningsarbejdet, som blev gennemført af en ret sammensat arbejdsgruppe med medlemmer både indenfor og udenfor hjemmestyret, er en betænkning om støtte til de landsbaserede erhverv. Landsstyret har på baggrund af betænkningens anbefalinger valgt som en af de første udmøntninger af betænkningens anbefalinger at fremsætte dette lovforslag om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv.
Arbejdsgruppen bag betænkningen om støtte til de landbaserede erhverv har især anbefalet, at der etableres (garantistillelsesordning) for at lette opnåelse af lån på markedsmæssige vilkår for virksomheder under opstart, at Hjemmestyrets hæftelse begrænses til maximalt 50% af disse lån, at der tilvejebringes mulighed for garantistillelse for lån i forbindelse med generationsskifter, der er i gang, men hvor generationsskiftet blokeres af udefrakommende pludseligt opståede forhindringer, at det etableres en rådgivningsordning for iværksættere, at der etableres en ordning med støtte til produktudvikling og endelig, at administrationen af de ovennævnte ordninger overføres til et administrationsselskab.
Lovforslaget er en realisering af disse anbefalinger. Jeg vil gerne gennemgå de3 hovedpunkter i lovforslaget, nemlig: Hjælp til iværksættere, hjælp ved generationsskifte og produktudviklingsstøtte. Vedrørende iværksættere har arbejdsgruppen lagt vægt på, at der ikke skulle etableres en offentligt finansieret støtteordning, men i stedet tilvejebringes med risikovillig kapital. Landsstyret er enig med arbejdsgruppen i, at der i det grønlandske samfund er tilstrækkelig kapital, men mener samtidig, risikovilligheden ikke altid er til stede i det ønskede omfang.
Da Landstinget i 1997 etablerede en skattebegunstiget opsparingsordning, den såkaldt Nanoq-konto, der også kan bruges til start af egen virksomhed eller køb af aktier i en virksomhed, ville denne beslutning på, at fremskaffelse af egenkapital være et problem. I dag må vi erkende, dette tiltag i sig selv ikke er tilstrækkeligt. Det foreslås derfor for at hjælpe med fremskaffelse, af den nødvendige risikovillige kapital at Hjemmestyret får lejlighed til at stille garanti for op til 50% af et lån i bank, sparekasse godkendt finansieringsinstitut eller i Vest-Norden fonden. Det sikres på denne måned, at Hjemmestyret mindst muligt forvrider kreditmarkedet samtidig med, at bankernes risiko bliver mindre. På denne kan bankerne tillade sig at låne mere ud. Vurderingen af, hvorvidt iværksætterens projekt er forretningsmæssig sund og bæredygtig, foretages af professionelle bankfolk i forbindelse med bankens eller finansieringsinstituttets kreditvurdering. Herved sikres, at kun de gode levedygtige projekter støttes og risikoen for Landskassen minimeres.
Landsstyret ser gerne, at der gives de i Grønland fastboende mulighed for at overtage virksomheder, der skal generationsskiftes, fordi grundlæggeren f.eks. vælger at blive pensioneret. Den allerede nævnte skattebegunstigede opsparingssordning kan benyttes også til opsparing til køb af aktier eller anparter i virksomheden, hvis denne er i selskabsform.
Det på denne samling fremlagte forslag til ændring af Landstingslov om indkomstskat åbner mulighed for at udskyde beskatning af en gæld af løn, indkomst ved køb af aktier og udskydelse af avancebeskatning ved køb af aktierne til underkurs. Alle disse ting tilsammen skulle kunne gøre det muligt at kunne gennemføre generationsskifter, som en længerevarende proces, hvor såvel den nuværende som den kommende ejer henholdsvis afgiver og modtager kontrollen med virksomheden gradvis samtidig med, viden om virksomheden afleveres.
Imidlertid er situationen nogen gange, at et planlagt generationsskifteforløb pludselig afbrydes af udefrakommende årsager. Dette kan f.eks. være ved ejerens død. I sådanne situationer er der erfaringsmæssige behov for risikovillig kapital, og derfor indeholder lovforslaget en mulighed for i disse situationer at kunne stille garanti på op til 50% af et banklån. De 50% er valgt for at finansietingsinstituttet og Hjemmestyret skal dele risikoen.
Det er således sikret, at der laves en kreditvurdering og løbende opfølgning samtidig med, at inddrivelse vil blive iværksat efter proportionel bedømmelse. For at der skal være fuld kontrol med garantistillelsen fastsættes for hvert år i forbindelse med Landstingets finanslov som anmærkning det maksimale beløb, der kan stilles garanti for i det kommende år. Herved sikres Finansudvalgets kontrol med garantistillelsen.
Udvikling af nye produkter kan være en meget omkostningstung proces for den enkelte virksomhed, men er nærmest livsvigtig for samfundet, virksomheden og underleverandører. Udvikling er forbundet med usikkerhed, og der kan derfor være behov for tilbud, der stimulerer udviklingen af produkter og tjenesteydelser. Forslaget til Landstingslov indeholder derfor en pulje til produktudvikling for at sikre en fortsat vækst og udvikling i de grønlandske virksomheder.
Der findes ingen støtteordning af den art indenfor de landbaserede erhverv. Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at den nyskabelse som lovens bestemmelser om udviklingsstøtte er udtryk for et både fremsynet og nødvendigt element. Jeg ved godt, at der formentlig vil blive brugt penge på projekter, der ikke lykkes.
Udover der allerede nævnte initiativer vil der som en konsekvens af lovforslaget og den tilhørende betænkning blive søgt midler til et ”køb grønlandsk”-kampagne, rådgivning og uddannelsesvejledning samt administration ved et administrationsselskab. Landsstyret er sig bevidst, at de foreslåede ordninger, fornyende tiltag, der i vid udstrækning bryder med tankegangen i det offentlige støttesystem. Landsstyret finder tiden moden til at iværsætte tiltag, der opfylder de krav, der må stilles til markedsorienterende ordninger, der kan iværksættes med et minimum af gener for konkurrenceforholdene.
Forslaget fremsættes således i fortsættelse af anbefalingerne i Betænkningen vedrørende støtte til de landbaserede erhverv. Forslaget ligger i direkte forlængelse af Landsstyrets politiske arbejdsprogram. Økonomien i forslaget er blevet gennemgået yderligere i forbindelse med behandlingen af forslag til Landstingets finanslov for 1999.
Denne gennemgang har medført, at der i forhold til de i bemærkningerne til lovforslaget værende økonomiske oplysninger for 1999 kun søges kr. 500.000 til hvert af de to garantiordninger. Derfor er beløbene nedsat på 1999 i finanslovsbidragene. Dette hænger sammen med, at ordningen skal startes og misligholdelse af det underliggende lån vise sig, før der kan blive tale om indfrielse af garantien.
Dette meddeles her, så medlemmerne er klar over forskellen mellem lovforslagets bemærkninger og bidraget til Landstingets finanslov. Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget Landstingslov om finansiel støtte til landbaserede erhverv til Landstingets behandling.
Andreas Andreassen, Landstingets formand
Vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det
Lars Karl Jensen, Siumut
Til Landsstyrets forslag til Landstingslov om finansieringsstøtte til det landbaserede erhverv skal vi knytte følgende bemærkninger.
Lov forslaget bygger på betænkning vedrørende støtte til det landbaserede erhverv, som vi behandlede under dagsordenens punkt 47. En betænkning, som meget grundigt, belyser problemstillinger, bl.a. vedrørende hjælp til igangsættere, hjælp ved generationsskifte og produktudviklingsstøtte.
Vedrørende igangsætning af nye virksomheder må vi erkende, at fremskaffelse af egenkapital fortsat er et problem, som ikke alene kan klares ved den af Landstinget i 1997 etablerede skattebegunstigede opsparingsordning, den såkaldte Nanoq-konto. Vi har tilstrækkeligt mange fagligt kompetente personer, der har gode ideer til opstart til ny virksomhed, men problemet ligger i, at disse oftest mangler tilstrækkelig egenkapital. Vi er enige med arbejdsgruppen i, at der i det grønlandske samfund er tilstrækkelig kapital til rådighed, men at risikovilligheden langt fra altid er til stede i det ønskede omfang. Derfor må vi appellere til de kommende igangsættere, at de sparer op efter bedste evne, blandt andet gennem Nanoq-konto, således at finansieringsproblemerne kan undgås mest muligt.
Men i erkendelse af finansieringsproblemets omfang støtter vi forslaget om, at Hjemmestyret får lejlighed til at stille garanti op til 50% af et lån i bank, sparekasse, godkendt finansieringsinstitut eller Vest-Norden fonden. Denne fremgangsmåde sikrer efter Siumuts mening, at Hjemmestyret ikke kan beskyldes at forvride kreditmarkedet gennem eksempelvis direkte lån samtidig med, at bankerne kan tillade sig at låne mere, idet en garantiordning fra Hjemmestyret vil formindske bankernes eventuelle risiko. Det er afgørende vigtigt at sikre, at kun de gode levedygtige projekter støttes, således at Landskassens risiko minimeres mindst muligt. Derfor er det ganske nødvendigt, at der forinden garantistillelsen er foretaget en grundig professionel vurdering af, hvorvidt projektet er sundt og bæredygtigt. Her må man også huske på, at vi har et begrænset hjemmemarked, hvorfor der er grænser for, hvor mange ensartede virksomheder, der kan køres rentabelt.
Og netop rentabiliteten må være en krumtap, da hjemmestyrets garantistillelse i sin grundsubstans, må være hjælp til selvhjælp.
Siumut lægger vægt på, at den fastboende befolkning får de bedst mulige muligheder for at overtage de virksomheder, der skal generationsskiftes for at sikre, at merværdiskabelsen forbliver her i landet uden at pengene så at sige ryger ud af landet uden at være til gavn for samfundet gennem en længere tid. I denne henseende er den allerede nævnte skattebegunstigede opsparingsordning og det i denne samling fremlagte forslag til ændring af Landstingslov om indkomstskat, der åbner mulighed for at udskyde beskatning af en del af lønindkomsten ved køb af aktier og udskydelse af avancebeskatning ved køb af aktierne til underkurs velegnede redskaber.
Som sagt tidligere er det meget vigtigt for Siumut, at virksomheder i generationsskiftesituation forbliver i hjemmehørende hænder. Derfor støtter vi forslaget om, at der vil skulle kunne stilles garanti op til 50% af et banklån i tilfælde af uforudsete hændelser i løbet af et planlagt generationsskifte, f.eks. ved ejerens død.
Siumut finder det vigtigt, at Landstinget, Landsstyret og ikke mindst Finansudvalget sikres kontrol med garantistillelsen, derfor støtter vi forslaget om, at der for hvert år i forbindelse med Landstingets Finanslov på tekstanmærkning fastsættes det maksimale beløb, der kan stilles garanti for det kommende år.
Det er umuligt udvikle et erhvervsliv uden produktudvikling. De grønlandske virksomheder må sikres fortsat vækst, og udvikling igennem produktudvikling. Derfor mener Siumut, at forslagets bestemmelser om udviklingsstøtte er velegnede for de landbaserede erhverv, det er nødvendigt. Siumut støtter, at der i konsekvens af lovforslaget og den tilhørende betænkning søges midler til ”køb grønlandsk”- kampagne, rådgivning og uddannelsesvejledning samt administration via et administrationsselskab. Siumut er klar over, at de foreslåede ordninger på mange måder bryder med tankegangen i det offentlige støttesystem, men Siumut er enig i Landsstyrets holdninger på området, idet forslaget jo som sagt i begyndelsen af dette indlæg bygger på anbefalingerne i Betænkningen vedrørende støtte til landbaserede erhverv.
Der søges 500.000 kr. til hver af de to garantiordninger. Det kan undre i relation til ambitionerne, men Siumut er indforstået med, at der naturligvis skal ske misligholdelse af de underliggende lån, før der kan blive indfrielse af garantien. Med disse bemærkninger indstiller Siumut, at forslaget undergives behandling i udvalget for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug forinden 2. behandlingen i denne sag, idet vi i øvrigt skal henvise til vore bemærkninger under dagsordenens punkt 47.
Sivert Karl Heilmann, Atassut
Nu ved man da i det mindste, hvad jeg hedder.
Atassut hilser dette forslag om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv velkommen. Det er et mangeårigt ønske hos Atassut, at der satses mere på de landbaserede erhverv og en støtte til generationsskifte i virksomhederne er påkrævet.
Når det er sagt, så skal vi fra Atassut understrege, at støtten, der skal gives til generationsskifte, må ikke ende op i et offentligt pensionstilskud til tidligere virksomhedsejere. Det skal forstås på den måde, at overtagelsessummen for det enkelte firma skal være reel og baseret på fremtidige realistiske indtjeningsmuligheder, ikke på sælgerens urealistiske vurdering af virksomhedens indre værdi og naturlige ønske om at få så meget ud af salget som muligt.
Støtte må kort sagt ikke medføre, at prisen for at overtage etablerede virksomheder, pustes kunstigt op, pustets kunstigt op med offentlige midler. Efter forslaget skal der etableres en rådgivningsordning for iværksættere. Atassut skal her fremhæve betydningen af, at der som rådgivere ansættes folk med dokumenteret erhvervserfaring. Dette gør vi efter mange års kulørte erfaringer med konsulenter, der som skrædderne i Kejserens nye klæder har formøblet millioner af kroner uden at efterlade andet end tomme huller og bristede forventninger.
Atassut går ligeledes ind for, at der ydes støtte til produktudvikling. Det sker i erkendelse af, at fremtiden for de landbaserede virksomheder ligger i produktion af unikke varer af høj kvalitet, det er den eneste måde, hvorpå vi kan kompensere for høje produktions- og transportomkostninger.
Når det foreslås, at det nævnte ordninger overlades til et administrationsselskab, så falder tankerne straks og uundgåeligt på INI A/S og Sulisa A/S. Det har ikke været ubetinget succesen når Landsstyret på den måde har uddelegeret vigtige samfundsopgaver. Vi går ud fra, at Landsstyret ved etablering af det påtænkte administrationsselskab vil skele lidt til kritikken af de eksisterende selskaber, så uhensigtsmæssige ordninger ikke kommer til at gå i arv. Med disse korte bemærkninger tilslutter vi os det fremlagt forslag her ved 1. behandlingen, idet vi forventer, at vore bemærkninger vil blive udvalgsbehandlet forinden 2. behandlingen her i salen.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit
Efter nøje gennemgang af Landsstyrets herværende forslag, som sigter mod en nemmere adgang til finansieringsstøtte for ...erhverv, overtagelse i forbindelse med generationsskifte samt ...produktudvikling skal Inuit Ataqatigiit knytte følgende bemærkninger til forslaget:
Forslagets 2 førnævnte områder drejer sig om det offentliges garantistillelse til finansieringsinstituttets eventuelle udlån til nye iværksættere og . Dette er en konsekvens af det beklagelige faktum, hvorefter finansieringskilderne kun først er til at tale med, når de offentliges vilje til garantistillelse er til stede. Denne udvikling, hvor banker og lign. udlåner udelukkende til erhvervsudvikling, før de offentlige stiller garanti, finder Inuit Ataqatigiit beklageligt.
Vi er nødt til at acceptere forslaget om Hjemmestyrets garantistillelse for halvdelen af det til formålet nødvendige udlån for overhovedet at fremme såvel erhvervsudviklingen som den nødvendige finansiering ved generationsskifte. I forbindelse med den videre udvikling af de landbaserede erhverv har Inuit Ataqatigiit gang på gang understreget det nødvendige i sektorens fortsatte udvikling for derved at begrænse importen af så godt som alt som færdige produkter. Gevinsten heraf vil jo først og fremmest være mulighed for skabelse af arbejdspladser. Vi hilser derfor Landsstyrets forslag til direkte støtte til produktudvikling hjertelig velkommen.
Men bevillingsforslaget til formålet ifølge Landsstyrets finanslovsforslag er jo ikke noget at råbe hurra for. 500.000 kr. til garantistillelse, 500.000 kr. Til produktudvikling, ligesom Landsstyret også har fundet det nødvendigt at få 500.000 kr. bevilget til administration af det foreslåede ordninger. Her finder Inuit Ataqatigiit det nødvendigt at understrege, at det ønskede beløb til det foreslåede formål ikke er at betragte som nogen forhøjelse af driftsomkostninger som sådan.
Bevillinger til formålene er jo i sagens natur til erhvervsudvikling, og således må de betragtes som en slags fremtidssikring. Hvert eneste forhold må nøje vurderes i markedsudvalgets videre behandling, ligesom Inuit Ataqatigiit finder det nødvendigt at få tidspunktet for garantibeløbets udbetaling vurderet. For ifølge Landsstyrets forslag skal det af det offentlige garanterede beløb udbetales til banken eller lignende, så snart låntageren er kommet bagud med sine tilbagebetalinger. Med det...skal Inuit Ataqatigiit anbefale, at forslaget henvises til Markedsudvalgets videre behandling, ikke til fiskeriudvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jeg vil på vegne af Kandidatforbundet dels under henvisning til mine bemærkninger under de foregående dagsordenspunkter fuldt ud støtte Forslag til Landstingslov om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv.
Jeg skal fra Kandidatforbundet understrege, at såfremt Landsstyrets intentioner skal blive realiseret, er det helt nødvendigt, at der skabes konkurrencevilkår på lige fod også hvad angår de hjemmestyreejede virksomheder. For de privatejede virksomheder og de private virksomheder, der søges drevet af de private, nu ikke finder nogen større støtte fra myndighedernes side, mens de til gengæld udsættes for stærk konkurrence fra de offentligt ejede virksomheder, at de ind i mellem bliver nødt til at stoppe deres virke.
Derfor skal vi fra Kandidatforbundet støtte og anbefale, at der nu skabes en Landstingslov og om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv, for at der alvorligt kan arbejdes for at få realiseret intentionerne, og herunder dels at en del af de hjemmestyreejede virksomheder ikke længere bør udsætte de privatejede virksomheder for konkurrence med Landskassen i ryggen, og for Landskassen til tider ... moderroller for de hjemmestyreejede virksomheder kan begrænses.
Som eksempel kan vi nævne, som vi ved, at der i Finanslovsforslag for 1999 typisk afsat op til 400 mio.kr. som disse virksomheder kan trække hos Landskassen. Dette til trods for, at man politisk kræver, at disse virksomheder skal arbejde på almindelige handelsmæssige vilkår. Er det sådan, at sådanne politiske krav ikke har kunne føre ud i livet. Så for at selve essensen af nærværende lovforslag virkelig skal føres ud i livet, bør Landskassen dels decimere de pengemidler, som den låner ud til de hjemmestyreejede virksomheder.
Først derved kan man opnå større muligheder for de privatejede virksomheder, og de privatejede virksomheders vilje til at risikere at investere penge i erhvervslivet og finde grundlag i virkelige handelsmæssige vilkår. Under Henvisning til min bemærkninger under det foregående dagsordenspunkt skal jeg fra Kandidatforbundet anbefale, at kommunernes mulighed for at kunne yde tilskudslån personer og selskaber i forbindelse med mulighederne for lån under lovens § 2, stk. 2 også bliver drøftet af Landstingets lovudvalg.
Jeg anbefaler, at forslaget bliver behandlet i det udvalg, der har noget med sagen at gøre. For at kunne opnå at få realiseret almindelige handelsmæssige vilkår skal jeg også anbefale, at Landskassen til private virksomheder eller igangsættere ved siden af at kunne stille sikkerhedsstillelse skal kunne yde at stille lån til driften, ligesom det allerede nu er tilfældet med hensyn til de hjemmestyreejede virksomheder. Der er allerede næsten 400 mio.kr. i finanslovsforslaget og derfor vil en sådan ordning ikke behøve yderligere bevillinger, og det vil kunne betyde, at de penge, der ydes til de hjemmestyreejede virksomheder bliver stillet på mere retfærdige og handelsmæssige vilkår. Med disse bemærkninger vil jeg henstille at sagen inden 2. behandlingen går til grundig drøftelse i Landstingets lovudvalg.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, erhverv og Landbrug
Der er også stor enighed om punkt 48, ligesom det foregående punkt 47, og det vil jeg gerne takke for.
Der er forskellige meninger om hvilke udvalg, der skal arbejde videre med forslaget, fiskeriudvalget, markedsudvalget, og lovudvalget. Jeg mener, at det bedste er, at det bliver behandlet i Markedsudvalget således som Inuit Ataqatigiit har foreslået. Efter det vil jeg gerne korte bemærkninger til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.
Siumut siger, at det er godt, at man opfordrer til, at man sparer op, og det vil jeg så også arbejde videre med. Anbefalingen fra Siumut om, at man støtter de virksomheder, der er rentable, fordi de hænger nøje sammen med forslaget. Med hensyn til tekstanmærkningerne omkring garantistillelsen, at man tager det med i tekstanmærkningerne til finansloven, det samme mener Landsstyret, og vi må så huske på, at finansloven for 1999 bliver 2. behandlet, og at vi medtager de bemærkninger, der er kommet her i forbindelse med behandlingen nærværende punkt.
Fra Inuit Ataqatigiit er man ligesom lidt bange for, at bankerne er lidt for tilbageholdende. Ja, det er til en vis grad rigtigt, men ikke desto mindre er jeg ikke i tvivl om, at de private, der gerne vil fortsætte ud over denne mulighed tager lån i bankerne uden garantistillelse fra den ordning, som vi beskæftiger os med. Det håber vi fra Landsstyrets side. Det er ikke sådan, at enhver iværksættelse af virksomheder eller generationsskifte absolut skal gå igennem denne ordning.
Der er jo andre muligheder, som fortsat kommer til at gælde og skal gøre det. Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for den store generelle enighed, og som sagt, vil den blive behandlet i markedsudvalget med de bemærkninger, der er faldet her ved behandlingen af punkt 48.
Lars Karl Jensen, Siumut
Med hensyn til forslagets behandling har vi fra Siumut er vi gået ind for, at det bliver behandlet i markedskudvalget.
Vi lægger også vægt på, at de ting, som vi har sagt i forbindelse med punkt 47, bliver medtaget i forbindelse med behandlingen af dette punkt i udvalget. I betænkningen er man også inde på de forskellige finansieringsmuligheder. Dem har vi ikke været inde på. Der er hidtil NORA, det Nordatlantiske organ, som man også har været inde på i betænkningen. Der er jo mulighed for finansieringsstøtte via den vej, og vi synes, at det er ønskeligt, at man giver oplysninger om disse i samfundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jeg mener, at det er helt nødvendigt at understrege, at den økonomiske situation og med hensyntagen finansloven 1999, så fremgår det, at den dårlige økonomi skyldes, at der mangler den 4.søjle, fordi vi har kun de 3 søjler vi har i dag.
Derfor er det nødvendigt, at man etablerer den 4. grundpille. Her er det, at man efterlyser, at man støtter igangsætterne, og skal disse private igansættere støttes, så er det nødvendigt at se på hjemmestyreejede virksomheder, og hvor meget de får af tilskud fra hjemmestyret. Det er sådan, at private i dag slet ikke støttes fra Landskassens side, hvorimod der til de offentligt ejede virksomheder er afsat 400 mio.kr som likvide midler til disse virksomheder.
Heri kan vi se, hvor stor en skævhed, der er indenfor konkurrenceområdet mellem de private og hjemmestyreejede virksomheder. Derfor mener jeg, at støtten bør ske indenfor de 400 mio.kr. der er afsat som tilskud eller støtte til hjemmestyreejede virksomheder. Og her mener jeg, at denne støtte bør reduceres.
Man kommer ind på samarbejdsorgan inden for det Nordatlantiske område. Denne fond blev etableret i 1996 og jeg vil gerne have oplyst i hvor høj grad, de er sket finansiering til Grønland siden denne etablering. De fonde, der har 122 mio.kr. i kapital, hvor stor udnyttelse er der af disse midler? Jeg mener at sådanne ting bør medtages i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Andreas
Andreassen, Landstingets formand
Man har været lidt i tvivl om, hvilket udvalg det er, om det er fiskeriudvalget eller andet, men vi skal regne med, at det bliver markedsudvalget, der skal behandle forslaget.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit
I forbindelse med udviklingen af landbaserede erhverv er det første initiativ at sikre, de finansieringskilder, der findes på området. Disse institutioner må også være bevidst om, at de er placeret centralt i samfundet efter Inuit Ataqatigiits mening. Det er jo dem, der også har mulighed for at yde lån uden garantistillelse, og Inuit Ataqatigiit har jo som beklaget i ordførerindlægget det tilfælde.
I forbindelse med produktudviklingen og det tilskud der er , da håber vi fra Inuit Ataqatigiit, at det kan bruges til igangsættere af landbaserede virksomheder. Det er jo en af de ting, som fremgår klart af Betænkningen, at man er bange for konkurrence.
Men man må også kunne benytte sig af direkte tilskud i forbindelse med nyetableringen efter Inuit Ataqatigiits mening, sådan at forstå, den der vil igangsætte en ny virksomhed, og vil anlægge noget nyt, og dermed ikke er en konkurrence for eksisterende virksomheder, får mulighed for at blevet støttet via den vej, og det er en af de ting, som Inuit Ataqatigiit mener bør drøftes i markedsudvalget.
Vi har undersøgt pengeinstitutternes oplysningsvirksomhed omkring disse ting, og desværre har vi erfaret, at der foregår alt for lidt oplysningsvirksomhed med hensyn til bankerne, er det kun adresserne, der står, og med hensyn til NORA, så er det kun skrevet på islandsk, og et godt eksempel er, at der er skrevet en pjece på nordisk og grønlandsk sprog, derfor er det en af de store opgaver at pengeinstitutterne også laver oplysningsmateriale omkring disse ting.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger
Fra Kandidatforbundets side blev det sagt, at den økonomiske situation er under forværring i Grønland.
Der vil jeg sige, at der i forbindelse med finansloven 1999, så er vores indtægter blevet flere, men vores forbrug vokser også, og hvis du havde sagt det sådan, så havde jeg været enig med dig. Det er et andet spørgsmål, og det kan jo misforstås af nogen, derfor må jeg komme med en rettelse, at private ikke får tilskud, jeg mener at vi gennem mange år har givet støtte til vore fiskere, således at de kan komme gennem de svære tider, og nu skal vi til at vende støtten mod landbaserede erhverv, og det er derfor at man har fremsat et sådant forslag. Og det ser ud som om, der er nogen der har misforstået nogen ting. Det lyder af mange midler.
Kandidatforbundet var inde på 400 mio.kr. Jeg skal understrege, at disse midler skal bruges til samfundspålagte opgaver, f.eks. til forsyningssituationen (Royal Greenland, Royal Arctic Line) og disse penge er afsat til disse bestemte formål. Forrige år var det 269 mio.kr. Der er så mulighed for en trækningsret som ikke har været anvendt. Tele Greenland har jo igangsat at tilbagebetale sit lån på 320 mio.kr. og jeg vil blot understrege, at det er ud fra de samfundspålagte opgaver, at man yder disse midler til de hjemmestyreejede virksomheder.
Til slut er jeg glad for, at forslaget får den positive modtagelse. Der har ikke været de helt store resultater med hensyn til Nanoq konto, men partiernes støtte til denne ordning fortsætter, det har jeg lagt mærke til.
Paaviaaraq Heilmann, Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug
Bare en understregning. Med hensyn til Anthon Frederiksens nævnte beløb på 400 mio.kr. det drejer sig dels om samfundspålagte opgaver.
Inuit Ataqatigiits Manasse Berthelsen var inde på at dem, der starter nye produktioner og nye virksomheder, vi fremsætter et forslag netop om disse kategorier. Således at hjemmestyret kan give en grænse op til 50%. Disse mennesker kunne jo være nystartede erhvervsdrivende. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jeg skal lige gøre opmærksom på, meget kort, selvfølgelig kan jeg godt forstå, at hjemmestyreejede virksomheder får tilskud i forbindelse med deres drift, og at disse virksomheder også støttes gennem Landskassen.