Dagsordenens punkt 07-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, tirsdag den
26. oktober 1999
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Indledningsvis vil jeg benytte
denne anledning til at byde velkommen til Udenrigsministeren, som i forbindelse
med sin årlige Grønlandsrejse i dag overværer Landstingets behandling af
Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse.
På grund af krisen i Kosovo
kunne Udenrigsministeren ikke være til stede under behandlingen af
Udenrigspolitisk Redegørelse under efterårssamlingen 1998, og det var et
forhold, som naturligvis havde vor fulde forståelse, men som vi tog til
efterretning med beklagelse. Udenrigsministerens tilstedeværelse er et konkret
udtryk for det gode og åbne samarbejde mellem Grønland og Danmark, og jeg vil
gerne rette en tak til Udenrigsministeren for vores samarbejde i det år, der er
gået.
Før jeg kommer ind på
enkeltsager og områder, skal jeg understrege, at det ikke er muligt for mig at
komme ind på alle de emner, der er indeholdt i den til Landstinget allerede
omdelte redegørelse. Jeg mener, at redegørelsen over de enkelte
landsstyreområders internationale aktiviteter på smukkeste vis illustrerer,
hvor frugtbar og fremadrettet en aktivitet, der i disse år er på området.
Den redegørelse vi skal diskutere
i dag, er en status over den udenrigspolitiske dimension i Grønlands udvikling,
som den tager sig ud anno 1999.
1999 har været et
begivenhedsrigt år for grønland - også på det Udenrigspolitiske område. Vi har
i år fejret hjemmestyrets 20 års fødselsdag med stort festivitas og mange
overvejelser. Blandt de glædelige begivenheder skal jeg særligt nævne besøget
af Nunavuts regeringsleder, Paul Okalik. Vores Hjemmestyre blev i mange taler
sammenlignet med en ung pige, der har gennemlevet de tidligere ungdomsårs
udfordringer og nu træder ind i de voksnes rækker, mere bevidst om sit eget
værd og sit ansvar i forhold til omverdenen.
Vi har i de år der er gået,
oplevet en naturlig udvikling og modning af Hjemmestyret - ikke mindst på det
Udenrigspolitiske område, hvor relationerne til omverdenen er blevet udbygget.
På den baggrund har Landsstyret fundet tiden moden til - om man så kan sige -
et serviceeftersyn af den måde, som Hjemmestyreloven fungerer på. Derfor har
Landsstyret sat fokus på udviklingen af Rigsfællesskabets fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, sådan at samarbejdet med Rigsmyndighederne bedst muligt
varetager Grønlands interesser og bedst muligt understøtter Grønlands plads i
verden.
Det er Landsstyrets erklærede
mål at styrke Grønlands position i det internationale samarbejde med henblik på
at bane vejen for, at Grønland får en klarere profil i international
sammenhæng. Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem Rigsmyndighederne og
Grønlands Hjemmestyre blev drøftet under Rigsmødet i januar 1999, og i
forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsplan, som
havde til opgave at identificere de udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder,
hvor Grønland har interesser. Udvalget fremkom med sin rapport, den såkaldte
"Anorak-rapport" - i juli måned.
Anorak rapporten er en solid
beskrivelse af det eksisterende arbejde, som foregår indenfor der ammer som
Grundloven og hjemmestyreloven udstikker. Rapporten vil være et udmærket
redskab i det politiske arbejde vedrørende mulighederne for at forøge Grønlands
udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence, med henblik på, at sikre Grønlands
total medvirken i sagsområder, hvor Grønland har interesse og ønske om større
indflydelse.
Vi skal fortsætte indenfor et
velfungerende Rigsfællesskab samtidig med at vi viderudvikler vores
selvstændighed. Udviklingen i resten af verden har medført, at folkeslag og
stater må revurdere deres indbyrdes forhold til hinanden. Dette berører
naturligvis også Rigsfællesskabet. Landsstyret har som mål, at revurdere fællesskabet
mellem Grønland og Danmark. Dette skal være baseret på gensidig respekt,
samarbejde og på at løfte byrderne i fællesskab.
Landsstyret ønsker, at
muligheder indenfor hjemmestyreordningen skal ses nærmere efter i sømmene,
herunder udenrigs- og sikkerhedsområdet, med henblik på at sikre Grønlands
medvirken i alle relevante sager.
Landsstyret ønsker derfor, at
nedsætte en kommission, der skal afdække Grønlands selvstændige stilling
indenfor Rigsfællesskabet.
Sideløbende med denne videre
udvikling af Grønlands Udenrigspolitiske målsætninger, styrker Landsstyret
koordinationen af Grønlands engagement i det internationale samarbejde.
Grønland deltager i en række internationale samarbejdsorganer indenfor det
arktiske, det nordisk, det europæiske og det globale samarbejde.
Grønlands geografiske placering
gør det naturligt, at samarbejdet i cirkumpolara fora, og med Canada har en høj
prioritet. Denne prioritering udmønter sig konkret i Grønlands deltagelse i
Arktisk råd, i samarbejdet med Nunavut og de øvrige inuit-områder i Canada, i
samarbejdet med ICC og i etableringen af en grønlandsk repræsentation i Ottawa
i Canada.
Hvad angår det nordiske
samarbejde, har Grønland siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 været en aktiv
medspiller. I de seneste år er der sket en intensivering af dette samarbejde,
både hvad angår den politiske synlighed, og hvad angår den nytte, som adgangen
til nordiske ressourcer giver.
Det er Grønlands interesse, at
arbejdet i disse internationale fora samordnes og koordineres, Som et led i
Landsstyrets overordnede udenrigspolitiske strategi har Landsstyret derfor
taget initiativ til på en fremadrettet måde at medvirke til at sætte
dagsordenen og varetage Grønlands interesser overfor internationale aktører.
Et konkret og aktuelt samarbejde
på dette arbejde med at bygge bro, koordinere og skabe sammenhæng i vores
internationale indsats er Landsstyrets udenrigspolitiske initiativ Det Arktiske
Vindue i EU's Nordlige Dimension. Formålet med dette initiativ er sammen med
det cirkumpolare samarbejde - herunder Nunavut og Canada - at skabe en platform
på en sådan måde, at EU løbende inddrager arktiske hensyn i sine politikker og
initiativer.
Der har tidligere været
eksempler på, at det manglende kendskab og den mangelfulde indsigt i arktiske/grønlandske
forhold i de internationale samarbejdsorganisationer har givet problemer for
Grønland.
Et konkret eksempel på disse
uacceptable forhold er den såkaldte fældefangstsag, hvor Grønland blev
påtvunget fangstrestriktioner, der ikke tog udgangspunkt i den arktiske
virkelighed- generelt er det manglende kendskab i EU til arktiske forhold en af
de vanskeligheder, der skal overvindes. Det er Landsstyrets vurdering, at en
dialog om fremtidige spørgsmål under alle omstændigheder bliver lettere, hvis EU's
kendskab til arktiske forhold styrkes. Det Arktiske Vindue kunne også gavne
Grønland i de igangværende OLT 2000 forhandlinger, hvor det er i Grønlands
interesse at få adgang til så mange EU-programmer som muligt.
Det er Landsstyrets strategi, at
søge de nordiske lande og Canada engageret i en arktisk vinkel i EU's
politikker. De nordiske lande bakkede op om Landsstyrets udenrigspolitiske
initiativ om et Arktisk Vindue, da jeg lancerede dette under det nordiske
samarbejdsministermøde o Reykjavik i juni 1999. Canada gav ligeledes udtryk for
interesse for, og støtte til initiativet under udenrigsminister Lloyd Axworthys
besøg her i august måned.
Grønlands initiativ om et
Arktisk Vindue i EU's Nordlige Dimension vil jeg fremlægge for EU's
udenrigsminister på et Udenrigskonference i Helsingfors den 11.-12. november.
Grønlands relationer til EU er
intensiveret i løbet af 1999. Det er der to væsentlige grunde til: for det
første skal OLT-ordningen, som Grønland er en del af, genforhandles, således at
en ny aftale er på plads senest 1. maj 2000. For det andet skal
fiskerirelationerne mellem Grønland og EU genforhandles med henblik på en
fornyet aftale inden 1. januar 2001.
Hvad angår OLT-ordningen, deltog
jeg i foråret i en OLT-partnerskabskonference i Bruxelles mellem de 20
OLT-lande, de 4 moderlande Frankrig, England, Holland og Danmark og
Europakommissionen. Formålet med konferencen var at lade OLT'erne og
moderlandene udtrykke deres ønske til den kommende revision af
OLT-arrangementet.
I forlængelse af partnerskabskonferencen
har jeg haft en positiv dialog med præsidenten for Fransk Polynesien, der i
lighed med Grønland har OLT-status. Trods den geografiske afstand mellem vore
lande deler vi en række problemer og holdninger.
Præsident Gaston Flosse har således
nyligt i et brev til den netop tiltrådte EU-kommissær Poul Nelson på
OLT-landenes vegne givet udtryk for utilfredshed med, at beslutninger som
direkte vedrører OLT-landene blot vedtages af Kommissionen uden samtykke fra
OLT'ernes folkevalgte forsamlinger.
Jeg har også sammen med Fransk
Polynesiens præsident og formanden for Regionalrådet i Saint Pierre et Miquelon
fremsat forslag om, at der afholdes endnu en partnerskabskonference, før
Europakommissionen afleverer sit forslag til Rådet.
Jeg tillægger det stor
betydning, at de geografiske spredte og indbyrdes meget forskellige OLT-lande
opnår en fælles forståelse, og derfor agter jeg efter invitation at aflægge et
besøg hos Fransk Polynesiens præsident allerførst i det nye år.
Forhandlingerne om en forlængelse
af fiskeriaftalen mellem EU og Grønland og fornyelse af fikseriprotokollen blev
indledt i slutningen af september i Bruxelles. Der er planlagt tre
forhandlingsrunder, og der sigtes som allerede nævnt mod, at aftalen skal være
på plads pr. 1. januar 2001.
Grønland deltager aktivt i de
globale samarbejdsstrukturer. Dette har i 1999 blandt andet udmøntet sig i
Grønlands engagement med WTO, OECD og FN.
Grønland indgår som en del af
Rigsfællesskabet som en selvstændig enhed i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Medlemskabet af WTO bevirker, at Grønland kan varetage sine interesser i den
moderne handelsmæssige udvikling f.eks. i forhold til det amerikanske forbud
mod import af produkter af havpattedyr, MMPA.
Landsstyret arbejder således
sammen med Regeringen for at skabe et særlig handelsregime for oprindelig folk
for derved at sikre, at Grønlands gradvise tilnærmelse til en globale økonomi
sker på acceptable vilkår. På den baggrund deltager Grønlands Hjemmestyre i den
grønlandsk-danske delegation ved WTO's næste ministerkonference i Seattle i
starten af december.
På anmodning af Landsstyret
udarbejdede OECD en analyse af Grønlands økonomi. OECD's rapport Grønlands
Økonomi - en Strategi for Fremtiden blev præsenteret for Landsstyret i maj
måned. Rapporten indeholdt strukturpolitiske anbefalinger, som Landsstyret har
taget til efterretning.
Et eksempel på vores
bestræbelser for at synliggøre Grønland i verden er vor kommende deltagelse på
Verdensudstillingen Expo 2000 i Hannover, Tyskland. Med en attraktiv placering
i Rigsfællesskabets pavillion er det muligt at formidle forståelse for den
grønlandske kultur og de særlige arktiske vilkår. En sideordnet og ligeså
væsentlig effekt af Grønlands deltagelse i Verdensudstillingen er
eksportfremme. Grønland Handelsråd har derfor været en integreret del af
planlægningen
Grønlands er verdens største ø -
men samtidig er vi en ganske lille befolkning. Det kan derfor måske i nogle
ører forekomme lidt overdrevet, hvis man påstår, at Grønland kan påvirke
udviklingen i Verdenssamfundet.
Ikke desto mindre mener jeg, at
Grønland med sine erfaringer i Rigsfællesskabet kan og bør yde et værdifuldt
bidrag til konstruktive løsninger på minoritetsproblemer rundt omkring i
Verden.
Den pragmatiske
grønlandsk-danske indfaldsvinkel på for eksempel råstofområdet er noget, der
harm vakt stor interesse hos oprindelige folk med ambitioner om
Hjemmestyreordninger. Denne erfaring fra 20 års Hjemmestyre er et smukt
eksempel på, hvordan Grønlands Hjemmestyre kan bidrage til at forebygge regionale
konflikter ved at medvirke til pragmatiske løsninger.
Denne politik udmønter sig i
Grønlands aktive deltagelse i FN, hvor det er Landsstyrets politik særligt at
fremme sager, der handler om anerkendelse, beskyttelse og udvikling af
oprindelige folks anliggender. En særlig mærkesag er forslaget om at oprette et
permanent forum for oprindelige folk indenfor FN-systemet.
På det nære plan kan der også
opnås gensidige fordele ved samarbejdet med FN-strukturer. Grønlands
Sundhedsvæsen har således været i kontakt med Verdensorganisationen WHO, som
planlægger at etablere et regionskontor i Nuuk i januar 2000. Dette kontor -
som er et ud af 6 centre fordelt over hele verden - vil beskæftige sig med
forskningsopgaver indenfor miljømedicin, den grænseoverskridende forurening af
havene og sundheds- og ernæringsspørgsmål. Et WHO-kontor i Grønland bevirker,
at der samles viden i Grønland, og at vi kan yde et bidrag til den
internationale forskning på området. Etableringen af kontoret må i øvrigt
opfattes som en blåstemning af den forskning på området, der i en årrække har
foregået herhjemme.
Grønland stiller i disse år
stigende krav til Rigsfællesskabet med ønsker om en højere grad af
udenrigspolitisk råderum og indflydelse på Rigets udenrigspolitik. Derfor er det
med tilfredshed, jeg kan konstatere, at aktivitetsniveauet vedrørende
internationale sager i Hjemmestyrets direktorater er så højt, som det er.
For der skal ikke herske tvivl
om, at med rettigheder følger pligter. Vi har med tilfredshed noteres os en stigende
forståelse og imødekommenhed fra danske myndigheders side, og det er min klare
opfattelse, at denne forståelse er opnået ikke mindst gennem en solid og
vedholdende indsats fra grønlandsk side.
20 år med Hjemmestyre har
medført en kolossal udvikling og politisk modning i Grønland. Derfor er tiden
nu inde til et grundigt eftersyn og fornyelse af de rammer, som eksisterer
omkring vort Hjemmestyre. Landsstyret har store forventninger til denne proces,
som ligger i naturlig forlængelse af de sidste 20 års udvikling.
Grundlaget for vort samarbejde
med Danmark er, som det er fremgået af denne forelæggelse, gensidig tillid og
respekt. Vi er medlemmer af verdenssamfundet og bør have de rettigheder og
pligter, der følger heraf.
Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk
Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går nu over til partiernes
ordførere. Først er det Siumuts ordfører Jørgen Wæver Johansen, værsgo.
Jørgen Wæver Johansen,
ordfører, Siumut.
Fra Siumut hilser vi den
Udenrigspolitiske redegørelse velkommen. Redegørelsen er en sædvanlig
velgennemarbejdet og er indholdsrig og giver os lejlighed til at drøfte
udenrigsanliggender i Landstinget, på et reelt og substantielt grundlag. Det er
vi glade for fra Siumut, og vi skal byde den danske udenrigsminister, der
følger denne debat velkommen
I forbindelse med vores arbejde
omkring udenrigsanliggender, er det meget vigtigt, at arbejdet udføres
velkoordineret, og det er grunden til, at vi har etableret et sekretariat for
udenrigsanliggender.
Derfor er vi fra Siumut glade
for, at udenrigssekretariatet er blevet styrket m.h.t. de enkelte direktoratets
berøringsflader med udlandet og som et koordinerende organ. Denne funktion må
fortsættes, og udenrigssekretariatets centrale rolle som koordinerende organ må
fortsat styrkes.
Der bør holdes flere fælles
møder direktoraterne imellem, hvor man i dag mødes hver 3. måned m.h.p. bedst
mulig koordinering af vores opgaver, og dette ønsker vi fra Siumuts side. I
Siumut mener i , at vi må vælge med større omhu, hvilke man skal deltage i,
også fra Landstingets side.
Eksempelvis mener vi ikke, at
det er altafgørende, at deltage i møder, om nærmere samarbejde med landene ved
Baltikum, selvom sådanne møder kan være nok så interessant, for de nordiske
lande.
Vi mener, at vi skal ligge
hovedvægten på det mest givtige for landets fremtid. Det samme gælder hvad
angår opgaverne i relation til det øvrige udland. Fra Siumut mener vi, at vi må
indrømme, at vi ikke kan dække hele spektret, hvorfor vi er nødt til, at
prioritere m.h.t. vores opgaver i forhold til udlandet, og prioriteringen må
herefter være; Rigsfællesskabsanliggender, styrkelse af samarbejdet med vores
nabolande, international arbejde i forhold til oprindelig folkeslag, styrkelse
af arbejdet sammen med lande med OLT-status, styrkelse af samarbejdet i Norden
ikke mindst i samarbejdet i Vestnordisk sammenhæng, medvirken i Arktisk Council
og nærmere samarbejde med vores stammefrænder, også på parlamentarisk plan.
Fra Siumut er vi glade for, at
konstatere, at Landsstyret har besluttet, at alle partier samt
Kandidatforbundet skal være repræsenteret i den kommende selvstyrekommission,
hvilket vi finder naturligt. Vi er også glade for, at det indgår i
kommissionens arbejde, at afdække mulighederne for Grønlands totale kompetence
i udenrigs. Og sikkerhedspolitikken.
Man kan betragte denne opgave,
som en fortsættelse af Anorak-udvalgets arbejde, og fra Siumut mener vi, at det
er naturligt, at vi selv her i landet varetager dette arbejde.
Fra Siumut ser vi frem til at
deltage i kommissionens arbejde, og ønsker alle andre deltagere god
arbejdslyst.
Vedrørende Rigsfællesskabets
politiske lederes møder, konstaterer vi med glæde, og hilser velkommen til
Statsministerens budskaber i forbindelse med Rigsmødet den 9. januar 1999, ved
den efterfølgende pressekonference. Budskabet var videreførsel af mere åbent
samarbejde i gensidig respekt og tillid, samt at bane vejen for Grønlands mere
direkte medvirken i grønlands relaterede sager i udenrigsanliggender, inden for
de eksisterende lovgivningsrammer.
Vi ligger meget vægt på
statsministerens budskab, og bedømmer dette som udstrakt vilje til et nært
samarbejde. Hvis et hvilket som helst samarbejde skal fortsætte, og skal det gå
godt, så er det en forudsætning, at det foregår i gensidig respekt og fra
Siumut mener vi, at statsministeren har taget et langt skridt i den rigtige
retning.
I Siumut er vi glade for, at
samarbejdet med staten, ikke mindst samarbejdet med Udenrigsministeriet, i det store
og hele er godt, og kører gnidningsløst, og det er vores håb, at det vil
fortsætte på den måde, og vi regner med at Landsstyret kan sørge for, at
tingene kører videre på denne gode måde.
Som vi sagde tidligere, må
ethvert samarbejde bygge på gensidig respekt. Derfor regner vi bestemt med, at
de danske myndigheder har forståelse for, at vores land har behov for, at
handle på egen hån på fremtiden, vedrørende vores egen anliggender. I den
forbindelse kan vi som eksempel nævne sager vedrørende Arktisk Council samt
sager vedrørende MMPA.
Fra Siumut skal vi ikke undlade,
at nævne, at vi finder det naturligt, at Udenrigs- og Sikkerhedsudvalgene i
Grønland og Danmark er begyndt at holde, fælles møder. Dette vil vi betegne som
et betydningsfuldt skridt, og i er glade for det gode samarbejde mellem
Udenrigsministeriet og det grønlandske Landsstyre.
Vi er ligeledes glade for, at
der nu afholdes halvårlige møder mellem Grønlandsk Kommando og Landsstyrets
Sekretariat i kølvandet på drøftelserne i Kleist-Friis-Udvalget. Dette har
resulteret i tilfredsstillende samarbejde, til gavn for beget parter.
Fra Siumut skal v heller ikke
undlade, at det er en spændende opgave, at undersøge om der kan åbnes mulighed
for, at vi selv kan varetage inspektionen i vores farvande. Vi har
tilstrækkelig mange dygtige søfolk, som der er behov for, og derfor er vi ikke
i tvivl om, at vi i fremtiden sagtens kunne løfte opgaven i samarbejde med
staten.
I Siumut er vi glade for det
gode samarbejde i Arktisk Council omkring miljøsager, der tidligere blev
varetaget under AIPS, og vi mener, at der er grund til at rose de involverede
personer for et godt og resultatrigt samarbejde.
Miljøet omkring os er, og vil
altid være et element i vores måde, at leve på, og derfor må vi alle uanset
hvor i bor, være interesseret i at værne om miljøet.
Samarbejdet i Arktisk Council
omkring bæredygtig udnyttelse, må altid være det vigtigste i vores deltagelse i
samarbejdet. I Siumut mener i, at samarbejdet i Arktisk Council må bygge på
håndgribelige realiteter, og skal dette realiseres, så må udvikling på basis af
bæredygtigt udnyttelse være i centrum. Og derfor finder vi det ærgerligt, at
samarbejdet omkring bæredygtig udnyttelse ikke har haft høj prioritet, i den
tid, som USA har siddet i formandsstolen. Og dette forhold viser, at
amerikanerne ikke ligger noget vægt på udvikling af polarfolkene - altså os i
centrum - dette er ærgerligt og vi må se at ændre på denne holdning.
Et sådan fremstød vil også
harmonere godt med det budskab, som de nordiske statsministre, og de politiske
ledere i hjemmestyreområderne, fremkom med i november 1998, vedrørende
bæredygtigt udnyttelse af ressourcerne.
Derfor ønsker vi fra Siumuts
side, at vort land og Danmark presser mere på i Arktisk Council, m.h.p. at
opprioritere bæredygtigt udnyttelse. Vi mener nemlig, at samarbejdet i Arktisk
Council må tage udgangspunkt i realiteterne i det arktiske område, og dette må
vi samarbejde om. Vi må realisere dette, for ellers kan ressourcerne sagtens
bruges andre steder, hvor man har behov for dem.
I Siumut er vi glade for, at
Landsstyret har underskrevet en samarbejdsaftale med det nye Landsstyret i
Nunavut, den 22. juni i år. Men vi lægger vægt på, at dette samarbejde ikke
blot skal bygge på smukke ord. Fra Siumut ønsker vi, at samarbejdsaftalen skal
udmøntes i håndgribelige resultater til gavn for de arktiske befolkninger.
Vi mener også, at samarbejdet
bør styrkes på det parlamentariske plan, der er ingen tvivl om, at vi kan lære
af hinanden, og der er ingen tvivl om, at samarbejdet kan bære frugt på
forskelligvis, som vil få betydning for alle stammefrænder.
Fra Siumut har vi lagt mærke
til, at Landsstyreformanden har lagt vægt på styrkelse af kommunikationen, i
det arktiske område, og i denne forbindelse foreslog han, at man undersøgte
muligheden for etablering af et Arktisk Nyhedsbureau. Vi er enige i denne ide,
og vi glæder os til, at se realistiske forslag, som vi kan vurdere nærmere.
Vi har også bemærket, at
Landsstyreformanden har været inde på undersøgelse af fælles skriftsprog inuit
imellem. Fra Siumut er vi enig i forslaget, og vi er glade for, at ICC agter at
nedsætte en arbejdsgruppe, som skal drøfte dette forslag. Naturligvis regner vi
med, at arbejdsgruppen vil være vågen overfor, at finde frem til en løsning,
som alle kan bruge, uanset hvilken dialekt man bruger. Vi kan nemlig ikke
forestille os, at arbejdsgruppen vil forslå, at vi alle går over til silabisk,
og dette vil ikke være realistisk.
Vi skal også takke ICC, for og
god helhjertet hjælp til foreningen Hingiuaqt 53. Hingiuaqt 53 opnåede et
betydningsfuldt resultat. Resultatet har betydning for andre oprindelige folk,
og er et eksempel til efterfølgelse, og derfor skal vi ikke undlade, at ønske
dem alt godt i deres videreførsel af sagen.
Vi er glade for, at vores samarbejde
i de nordiske lande forøges og bærer frugt. Vi er også tilfredse med at Island
under sit formandskab, specielt har haft nøje for Vestnorden, og det arktiske
område. Dette lægger vi vægt på, idet man engang imellem har den fornemmelse at
man prioriterer samarbejdet mod øst, højere end arbejdet for det arktiske
område.
Vi forstår naturligvis, at vi
hver for sig tager udgangspunkt i vores egne interesser i vores prioriteringer,
men desudagtet mener vi, at man må opprioritere de arktiske interesser.
Vores naboer mod øst -
islændingene, har vi haft et godt samarbejde med igennem de seneste år, og det
er vi tilfredse med, fra Siumuts side, og vi bemærker at islændingene sågar er
begyndt, at være medfinansiør, at forskellige aktiviteter i Grønland, og her
kan vi tænke på Leif den Lykkelige-projektet, de har tilbudt, at de vil være
medfinansierende for anlæggelse af en lufthavn i Ittoqqortoormiit, og ikke
mindst har man jo et samarbejde med dem, m.h.t. Østgrønland.
Vi er glade for, og hilser deres
åbenhed for samarbejde velkommen, hvorfor vi fra Siumut også mener, at det er
på tide, at man formalisere samarbejdet med islændingene, og udstikker nogle
rammer for det.
Og m.h.t. lufttrafikken, så kan
vi jo også samarbejde med dem, i større grad, vi kan samarbejde med dem omkring
energi, og det samme gælder atlantfragttransporten, og andre ting som kan være
positive for Grønland, kan vi også samarbejde om, og vi kan nok heller ikke
komme uden om, at vi nok også kommer til at samarbejde med dem, indenfor vores
landets ting.
Hvad angår et større samarbejde
handelsmæssigt, så mener vi, at dem vi i større grad kan samarbejde med, er nok
de lande, som befinder sig i Østen. I Østen, i kina og i Korea, og i
befolkningerne i andre lande, har jo en stor stor købekraft, og uanset hvor
meget vi producerer, kan vi ikke mætte købekraften, hvorfor vi mener, at man
skal undersøge de lande, som vi muligvis kan samarbejde med handelsmæssigt ,
bør undersøges nærmere, hvorfor vi ønsker, at Landsstyret er vågen overfor
denne mulighed.
Hvad angår EU, så er vi i Siumut
ikke i tvivl om, at samtlige partier med spænding venter på de resultater man
vil opnå med forhandlingerne, og vi må jo rose vores forhandlere for det gode
arbejde de udfører.
Og hvad angår samarbejdet med
det danske Udenrigsministerium, det må vi ikke glemme, fordi vi har et godt
samarbejde med dem, ligesom det er en understregning af, at det går godt med
Rigsfællesskabet, og i den forbindelse ønsker vi fra Siumuts side, at de
relevante Landstingsudvalg, følger med i det arbejde, der pågår og ønsker at
Landsstyret også gør noget ved det.
Og fra Siumut er vi ligeledes
glade for etableringen af det Arktiske Vindue, hvor Landsstyret og
Udenrigsministeriet har et tæt samarbejde, og det skal jo realiseres i Finland
i november måned. Og det kan have en god indflydelse på grønland, hvorfor vi
efter vores mening må ønske vores Landsstyreformand god rejse, og håber, at han
vil opnå et godt resultat, og får et godt samarbejde med dem.
Hvad angår EU-landene og de
lande som har en OLT-ordning, der er det også vigtigt, at man har et godt
samarbejde med de forhenværende kolonier. Og hvad angår, at man tager nogle
halvfabrikata, og færdigproducerer dem i sit eget land, hvorefter man så kan
eksportere dem til EU, det man i daglig tale kan kalde for kumulation, det er
noget som man bør stræbe efter for at opnå, og bør tage særskilt initiativ om,
og i Siumut mener vi, at det er noget som de forhenværende kolonier også kan
opnå, således at OLT-landene, kan blive styrket af den vej i deres samarbejde.
Og i Siumut ligger vi også vægt
på, at man har etableret et permanent forum under FN, således at de oprindelige
folk, der er dårlige stillet end os, får mulighed, for at bruge dette
permanente forum, for at kunne blive hørt af andre, og vi må tage denne opgave
alvorligt, således at vi også kan hjælpe de oprindelige folk, som er svagere
stillet end os. Og hvad angår 10-året for de oprindelig folk, som slutter i år
2004, der mener vi fra Siumuts side, at vi må tage nogle mere konkrete sager op,
her fra Grønland.
Og en af de gode initiativer,
som har været taget op er IPSIT, International Training Center for Ingeniuously
People, som køres i kulturhuset Katuaq, ligesom ...., som er de oprindelig
folks skuesspilskole, og det er sådanne initiativer i større grad kan
igangsætte, fordi det næste ingen ting koster, men er gode initiativer, med
hensyn til samarbejdet.
M.h.t. MMPA, de overtræder jo
ordninger indenfor WTO, hvorfor det bør ændret. På grund af denne lov, MMPA,
der kan vi ikke eksportere vores varer til USA, selvom de også har grundlag i
bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer, men det er endnu mere ærgerligt,
fordi den danske stat ikke har haft vilje til at ville igennem WTO, at arbejde
for, at MMPA arbejde for, at MMPA ikke længere skal gælde i USA.
Og vi ligger også vægt på, at
Landsstyret overfor den danske regering siger, at man skal arbejde for, at man
ikke længere skal have MMPA til at gælde indenfor WTO-samarbejdet.
Med henvisning til vores bemærkninger
vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal vi hermed meddele, at vi tager
hele redegørelsen til efterretning.
Og den næste der får ordet er
Atassuts ordfører, Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Vi vil ligeledes fra Atassut
byde udenrigsministeren hjertelig velkommen her til Grønland, og jeg skal da
også meddele, at den danske version af vores bemærkninger kommer på et senere
tidspunkt.
Landsstyreformanden redegjorde
for status for den udenrigspolitiske del af Grønlands udvikling i dette år,
nemlig 1999.
Landsstyreformanden kaldte det
godt nok for en ung pige, som er blevet sig ansvarsbevidst efter hele 20 fra
Hjemmestyrets indførelse. Men når man tænker grundigt over det, kunne man
virkelig sige uden diskussion, at Hjemmestyret sammenlignes med en ung pige,
som er blevet sig bevist om sit værd, samt om sin medansvarlighed for
omverdenen. Det sætter vi spørgsmålstegn ved fra Atassut.
Lad os bruge ordet måske, og
blot sige, at det er for yderliggående, at sige, at man er sig bevist om
omverdenen, det er vores klare melding fra Atassut på baggrund af udtalelserne
i pressen, fra den tidligere direktør i Udenrigskontoret, som måtte fratræde
pludselig.
Grønlands interesse for udlandet
er for ringe, og vi mener, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken bør prioriteres
end det er tilfældet i dag. I Atassut tager vi nok ikke meget fejl, at vi
grunder over, at Grønland eventuelt overtager og begynder, at forvalte
ansvarsområdet, nemlig udenrigs- og sikkerhedspolikken fra Danmark, indenfor en
rimelig tidshorisont.
Men vores tankegang bliver måske
fjernere, fordi man ikke tager Udenrigskontoret alvorligt. P.g.a. et udbredt
personalemangel, samt at vigtige sager samler støv, ved at blive henlagt i
kontorets skuffer. Såfremt disse sager ikke behandles vil Grønland lukke sig
endnu mere i forhold til udlandet. Derfor ønsker vi fra Atassut, at man forstår
kontoret personalebehov, og venligst begynder at ansætte personale.
I sit eget værelse, hvis det er
tilfældet er den unge pige, som vi sammenligner vores Hjemmestyre, godt klar
over, hvor hun har placeret sine kære ejendele, man må opføre sig anstændigt i
forhold til de andres ejendele i resten af hjemmet, for hun vil ikke kunne
undgå, at blive påtalt endog med svære konsekvenser til følge, hvis hun opførte
sig uanstændigt.
Den unge piges omgangskreds
begynder at stille spørgsmål om, hvornår den unge pige bliver mere
selvstændigt, og begynder, at gå nogle ture uden for hjemmet, for at bane vejen
for de bedste vilkår for sig efter sine egne meninger.
I redegørelsen hørte vi at
Landsstyret synes, at det er på tide, at granske Hjemmestyreloven, og kalder
myndighederne indenfor Rigsfællesskabet til samarbejde omkring dette.
Landsstyreformanden må klart og
tydeligt fortælle Landstinget, hvilket områder man agter at reformere på.
Dertil blev det også sagt, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken er blevet
udviklet for at tage det bedste hensyn til Grønlands interesser, samt for at
støtte Grønlands placering i verdenssamfundet på bedste vis.
Det er sød musik for ørerne at
lytte til disse sætninger, men når man tænker grundigt over disse, må man
spørge, hvilke bestemte opgaver, agter man at løse i denne ombæring ?
For en ægte grønlænders øren er
det hårdt at lytte til den såkaldte Anorak rapport, da man endog ligesom bruger
den grønlandske klædedragt, som er rodfæstet i kulturen, som en slags øregas.
Skal vi allerede nu forvente, at næste rapport kommer til at hede noget med
undertøj.
Til rapportens udmelding om, at
Landsstyret vil arbejde for en synliggørelse og styrkelse af Grønlands
placering i verdenssamfundet, må vi endnu engang udtale, at vi ønsker klarere
udmelding om, hvad man agter at gøre.
Der er blevet nedsat en
arbejdsgruppe bestående af embedsmænd, og vi vil vente på deres rapport. Vi skal
overfor arbejdsgruppen henstille, at man prioriterer arbejdet for at opnå en
øget kompetence på udenrigsområdet og forvaltningen af sikkerhedspolitikken.
Skønt rapporten betegnes som for
at være et godt redskab for målsætningerne, skal vi ikke bruge dem som en
sovepude, og vi skal fra Atassut klart og tydeligt sige til den danske
udenrigsminister, som er til stede i dag, at vi ønsker større
forvaltningskompetence indenfor Rigs- og Sikkerhedspolitikken, fordi vi der er
hjemmehørende kender bedst, hvordan vi kan nå ind til os.
I sin redegørelse skriver
Landsstyreformanden, og jeg citerer "Landsstyret har som mål, at revurdere
Grønlands og Danmarks fællesskab", citat slut. Går det da ikke så godt med
den gensidige respekt, samarbejde og fællesskabssagsbehandlingen som råder i
dag ? Det spørger vi om, fordi redegørelsen fortsætter med følgende ord, og jeg
citerer igen"Landsstyret ønsker, at undersøge alle muligheder for at sikre
Grønlands deltagelse i alle sager, der vedrører os", citat slut.
For at sikre dette ønsker
Landsstyret ydermere, at nedsætte en udredningskommission. Fra Atassut vil vi
påpege, at det eneste landet har en mer direkte kontakt med, er de vestnordiske
lande, samt i større eller mindre grad de nordiske lande.
Vi har en minimal kontakt med
Canada, og vi mener, at vi bør have en god kontakt med Nunavut, som dog skal
lære os af os politisk, da de er så nye. Det mødes med de nordiske lande i
Nordisk Råds regi, og vores landsstyremedlemmer taler med regeringsmedlemmerne.
Dog må vi sige, at de såkaldte
resultater ikke engang er så mange som fingrene på den ene hånd.
På det seneste sessioner, især
efter kommunismens fald, begyndte man at koncentrere sig meget om, de såkaldte
baltiske lande, så man kun sjældent retter blikket mod de nordatlantiske øer.
På nuværende tidspunkt kan man
ikke sige, hvor godt et resultat, det såkaldte Arktiske Vindue vil medføre. Man
ønsker EU kikker ind ad vinduet, men m.h.t. Grønland afhænger det af, om EU vil
kikke interesseret ind til det land, som meldte sig ud af fællesskabet til stor
skuffelse for andre medlemslande.
Man kan forestille sig, hvor
interesseret EU vil være overfor et land som meldte sig ud af medlemskabet,
især også fordi der i redegørelsen blev sagt følgende fra Landsstyreformanden
og jeg citerer "Vi har allerede set hvor store problemer det medfører for
Grønland, at EU har så lidt kendskab og forståelse for arktisk Grønland",
citat slut.
Lad os gentage hvad vi har sagt
lang tid. Da vi også fik forskellige klubber og foreninger i Grønland yndede vi
at sige, at disse bude koncentrere sig om deres medlemmer, uden at tage for
meget hensyn til udenforstående. Det siger vi i forhold til EU og i forhold til
os.
Under overskriften hvor man
behandlede det europæiske samarbejde, kom man ind på ordningen med de tidligere
kolonier. For nogle partier giver det kvalmende fornemmelse, blot at høre
udtrykket tidligere koloni. Men på denne redegørelse kom disse partier
pludselig ind på, at vores status som tidligere koloni, bruges som en
redningsbåd, og anledning til at opnå fordele. Man lad os nu se, det kunne jo
være at Polynesiens præsident til tage os i hånden.
Atassut nævnte kort i går at
OECD har lavet en undersøgelse om Grønlands økonomiske situation efter
bestilling fra Landsstyret, hvilket ikke blev velset fra Landsstyremedlemmet
for Økonomi.
Men resultatet af undersøgelsen
har været meget hårde for Landsstyrets øren, især for Landsstyremedlemmet for
Økonomi, hvorfor rapporten blot samler støv i en af skrivebordsskufferne,
selvom påstandene om at rapporten samler blev taget meget ilde op af
Landsstyreformanden.
Mange penge blev smidt ud til
ingen nytte, og det omfattende arbejde har Landsstyret blot taget til
efterretning.
Oprettelse af kontorafdeling af den
internationale handelssammenslutning WTO i Grønland modtager vi med stor glæde,
og vi håber selvfølgelig på, at det vi l styrke Grønlands udenrigshandel. I
denne forbindelse ærgrer Atassut sig lidt over, at Landsstyreformanden som
ustandselig møder folk, som beskæftiger sig med verdensomspændende politik og
handel, ikke også er Grønlands landsstyremedlem for Handel.
Vi kan dog alligevel håbe på, at
Landsstyreformanden vil blive hvisket i ørerne af Landsstyremedlemmet for
Handel, når han skal på udenrigsrejse.
Atassut vil skarpt kritisere
USA, for de strenge restriktioner over de grønlandske handelsprodukter. Vi har
accepteres, at amerikanerne opfører bases for at opretholde sikkerheden, lad os
sige hele verdenens sikkerhed, man kan kun undre sig over, at USA ikke er
venlig stemt, overfor os, det grønlandske samfund, som ernærer sig ved fangst
og fiskeri, og købe vores produkter.
Atassut er forundret over, at
Landsstyreformanden i disse dage tit udtaler, at der er oprettet en kommission,
som har det kommissorium, at undersøge Grønlands mulighed for selvstændighed.
Disse udtalelser vil vi gerne have enten af- eller bekræftet fra Landsstyret,
fordi Landstinget endnu ikke er blevet nærmere orienteret herom.
Skønt Atassut kunne komme med
meget længere bemærkninger, synes disse bemærkninger at være tilstrækkelig og
tager redegørelsen til efterretning, Atassut tager redegørelsen til
efterretning, dog vil Atassut rette en kraftigt henvendelse til
Landsstyreformanden, med følgende ord. Få orden i personaleproblematikken i
Landstingets Udenrigskontor hurtigst muligt, for Grønland vil føle sig meget
mere lukket overfor omverdenen, hvis det ikke sker.
Og den næste er Inuit
Ataqatigiits ordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak, men jeg er ellers
på barselsorlov, men som formand for Sikkerheds- og Udenrigsudvalget, så har
jeg lagt vægt på, at deltage under behandlingen af dette punkt, og jeg skal så
på vegne af Inuit Ataqatigiit, fremlægge vores bemærkninger.
Først vil jeg gerne byde
Udenrigsmininister Niels Helveg Petersen, ligesom vi også byder hans følge
velkommen.
Grønlands selvbestemmelse
startede markant i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres indførelse i 1979.
Det er nu gået 20 år, af den næste store forberedelse bliver overtagelse af de
områder, som Grønland ikke har fuldt bestemmelse over.
Nogle af de områder er udenrigs-
og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som et land med respekt for sig selv, ikke
kan komme uden om, at skulle have kompetence over. Vi har i Inuit Ataqatigiit
fra starten af, anset det for vigtigt, at vi skal have mere selvstændighed på
alle områder, og det er derfor helt naturligt, at vi vil være med til, at
arbejde for sagen seriøst.
Hvilke fremgangsmåder, og hvordan
vi skal komme videre, skal vi her i Landstingets selv arbejde for, og komme med
indstillinger.
Landsstyrets rapport om
udenrigspolitikken viser, hvor langt vi er nået, og derudover har man ifølge
aftale mellem den danske Statsminister og Landsstyreformanden her i Grønland,
nedsat et embedsmandsudvalg, deri igennem en rapport har afdækket Grønlands
muligheder for at kunne blive selvbestemmende i udenrigs- og
sikkerhedspolitiske spørgsmål på alle områder.
Det er sket ud fra blandt andet
ved at gennemgå mulighederne i den pågældende lov i dag, og det vil vi komme
nærmere ind på senere.
Kommissionen for forsvar har i
januar 1999 lavet en rapport, der afdækker Grønlands placering i det danske
forsvar arbejdsområder. I foråret har den danske regering besluttet, at man i
besparelsesøjemed flytte Grønlands kommando fra ......../Grønnedal til Nuuk.
Denne beslutning går det grønlandske Landsstyre imod, og vi skal fra Inuit
Ataqatigiit klart melde ud, at vi fuldt ud støtter Landsstyrets modstand af
beslutningen.
Vi er selv herre over
udviklingen i Grønland, og vi kan ikke længere vende det blinde øje til de
store problemer, der er opstået i forbindelse med den store
befolkningskoncentration i Nuuk. Bolignød, manglende børneinstitutionspladser,
mangler på byggepladser m.m. er nogle af de alvorlige problemer. Derfor vil vi
anmode den danske regering om, at revurdere beslutningen om at flytte Grønlands
Kommando fra ........./Grønnedal til Nuuk, og hvis de mener, at en flytning er
helt nødvendigt og uundgåeligt, skal vi bede dem om, at overveje, at flytningen
sker til Paamiut.
Når sådan en flytning bliver en
realitet, så er det meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at være opmærksom på,
at pladsen forlades efter grundigt oprydning, og at stedet forlades i den tilstand,
som man kom til det. Derudover skal vi allerede nu overveje, til hvilket formål
den efterladte marinestation kan bruges, idet det er meget vigtigt, at de
efterladte bygninger, kan udnyttes til andre formål.
Inuit Ataqatigiit mener, at man
skal sætte sig det mål, at alt redningsberedskab og kontrol bliver overtaget af
Grønland. Det er kun naturligt, at man tager det skridt i takt med vores mere
selvstændighed, at vi selv udføre kontrol med de grønlandske farvande, og
redningstjenesten.
I forbindelse med
redningstjenesten kan man forestille sig, at man tager brandvæsenet med i de
samlede overvejelser, når man skal overtage redningstjenesten, da det i
forvejen har forpligtigelse til at yde redningstjeneste i forbindelse med brand
på kysten. Derfor vil vi anbefale, at man tager disse betragtninger med i den
samlede overvejelse.
I rapporten nævnes det, at den
demokratiske medbestemmelse i Rigsfællesskabet er blevet større, og ligeledes
er der en udmeldelse der siger, at man er tilfreds med den større medindflydelse
på det udenrigspolitiske tiltag der sker, og at man har til formål, at lade
Grønlands hjemmestyre organisatorisk mere tager sig af udenrigspolitiske
spørgsmål.
Der er ingen tvivl om, at vi
alle her salen, kan være enig om, at Grønland får mere medindflydelse i det
udenrigspolitiske arbejde, og at vi får flere arbejdsopgaver. Det blev dog i
rapporten nævnt, at der er uenighed mellem den danske regering og Landsstyret
om hvorvidt forsvarsaftalen med USA skal revideres.
Det ønsker den danske regering
ikke til trods for, at det grønlandske Landsstyre ønsker, at det skal ske. Den
danske regering har god grund til at nægte dette ønske, efter den gældende lov,
og kan således blot bruge Grønland som høringsinstans. Inuit Ataqatigiit mener,
at det er på tide, at spørge sig selv, om det er nok med, at nøjes med den
gældende lov, til at gøre status, for at vurdere vores muligheder i den
nuværende situation, eller om vi skal kræve noget ud over det, og hvis vi vil
gøre det, skal vi spørge os selv, hvad vi skal kræve, og hvordan vi skal opnå
disse.
Ved en aftale mellem den danske
stat og USA den 13. marts 1991 oprettede man et udvalg med benævnelsen
Permanent Council, men det overordnede formål at udveksle informationer om det
amerikanske militær tilstedeværelse i Grønland.
Det er et embedsmandsudvalg med
deltagelse fra USA, Danmark og Grønland. Landsstyret stillede i 1998m det krav,
at beboerne fra Uummannaaq, der blev tvangsforflyttet i 1953, igen skulle have
råderet over det område, de blev tvangsforflyttet fra, og dengang udmeldte
amerikanerne, at de var åbne for muligheden.
Man manglede dog den amerikanske
regerings tilladelse. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er påkrævet,
at man seriøst arbejder for at åbne målet.
Ligeledes støtter vi thulebeboernes
forening Hingiuatq 53 hidtidige initiativer i den forbindelse, og vi vil følge
med spænding med i ankesagen fra retssagen.
Inuit Ataqatigiit er ikke i
tvivl om, at man vil berøre spørgsmålet om rettighederne til eget land.
Derudover vil man også berøre den internationale lov om oprindelige folks
rettigheder. Nogle af følgerne vil nu blive, at vi bliver nødt til at revurdere
Hjemmestyreloven. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt, at vi
allerede nu forbereder os på det politiske arbejde.
I den forbindelse skal vi
arbejde varsom med den danske stat og hvordan vi skal komme videre. I den
forbindelse støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyrekoalitionens oprettelse af en
sådan kommission, der har til formål, at få mere medindflydelse i udenrigspolitiske
spørgsmål.
Inuit Ataqatigiit skal
understrege, at vi aldrig har ytret om ikke at ville eje vores eget land, eller
ikke har ville have medindflydelse, siden vores forfædre kom til dette land. Vi
har ej heller i lighed med andre lande haft den skik, at vi hver for sig har
eget landområder til landbrug, og har derfor aldrig sagt landet til salg. Og
derfor skal vi nævne, at vi altid vil vende tilbage til dette spørgsmål, når
snakken om rettigheder til eget land komme på tale, og i vores bestræbelser på,
at i fremtiden at have mere medindflydelse i udenrigspolitisk spørgsmål.
Derudover ønsker vi en dialog
med Permanent Committee, om alle de efterladenskaber som affald i nedlagte
militærbaser i Østgrønland og Vestgrønland og oprydning af disse. Man har jo
åbnet mulighed for, at komme i dialog med disse ting, igennem komitteen. Der er
gået mange år, hvor man har talt om f.eks. alle de olietønder, der ikke pynter
på naturen uden at man er kommet frem til en mulig løsning om, hvad man vil
gøre med det.
Inuit Ataqatigiit betragter
Arktisk Råd, der har medlemmer fra otte lande som meget værdifuldt. Det er
værdifuldt i forbindelse med forebyggelse af forurening til lands og til vands
i det arktiske område. Det er disse år blevet mere fremme, at forurening fra de
industrialiserede lande, følge med strømmen til de arktiske lande, d.v.s
havstrømmen, hvilket kan få katastrofale følger for de levende ressourcer. Det
er meget nødvendigt, at rådet arbejder med en klar og effektiv politik af
hensyn til fremtiden og de kommende generationer.
Og derfor anser vi det fra Inuit
Ataqatigiit som meget beklageligt, at USA, der for tiden sidder på
formandsposten ikke har arbejdet seriøst, og vi vil opfordre til, at vi prøver,
at overtale dem til at gøre noget ved dette.
Inuit Ataqatigiit vil opfordre
den danske regering om, at søge, at få formandsposten næste gang, og at arbejde
for, at få Sekretariatet placeret i Grønland.
I denne forbindelse er det
vigtigt, at man vil arbejde seriøst, for at opnå resultater, at arbejdet
placeret tæt på det arktiske. Vi har i Grønland et Naturinstitut og danskerne
har Arktisk Institut, der arbejder med forskning i de arktiske egne, som vi kan
arbejde tæt sammen med.
Som bekendt har Grønland en
repræsentant i Nordisk Råd. Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at vi
udnytter dette medlemskab, hvor Inuit Ataqatigiit ligeledes mener, at vi skal
kræve mere af de landstingsmedlemmer, der får repræsentantskabet.
Vi anser det for nødvendigt, at
vores budskaber fra Landstinget kommer frem, og at repræsentanterne udarbejder
rapporter. Som bekendt er der jo altid mange tiltag i Nordisk Råd, som også kan
have stor betydning for Grønland, der godt kunne være til mere nytte, såfremt
repræsentanterne er opmærksom på det.
De seneste år er der ved at
opstå nye øststater i Baltikum, og naturligt nok er de nordiske lande gået
meget op i og er meget interesseret i deres udvikling, og man skal i den
forbindelse ikke glemme, at f.eks. Grønland og Færøerne er nogle af de områder,
de nordiske lande løbende skal være med til at udvikle.
Inuit Ataqatigiit er naturligvis
tilfredse med, at Grønland er med som observatør i De Forenede Nationers
repræsentantskab munder den danske delegation. Inuit Ataqatigiit vil opfordre
til, at der tages skridt til, at vi i fremtiden bliver fuldgyldige medlemmer i
forskellige instanser, og ikke kun er observatører.
Efter de informationer som vi
hidtil har fået, kan lande der eller ikke kan opnå fuldt selvstændighed, har
mulighed for at blive repræsenteret. I den forbindelse skal vi ligeledes
opfordre til, at repræsentanter fra Grønland, udarbejder rapporter når de
kommer tilbage fra møderne.
Inuit Ataqatigiit er meget glade
for, at vores stammefrænder fra Nunavut i år fra 1. april har fået en
hjemmestyreordning, og vi glæder os til, at få et tæt samarbejde med dem fra
Grønland. I den forbindelse er vi fortrøstningsfulde med hensyn til en
samarbejdsaftale, der blev underskrevet af formanden for Grønlands Landsstyre,
og den nye regeringschef, hvor vi ligeledes håber, at vi kan få et godt udbytte
af den samarbejdsvilje, som den canadiske Udenrigsminister har meldt ud med.
I den forbindelse skal vi
opfordre til at Landsstyreformanden og Landstingets Præsidium arbejder for, at
vi tager mere del i samarbejdet med de arktiske parlamentarikere arbejde. Inuit
Ataqatigiit mener, at der ud over de nordiske landes samarbejdstiltag mod øst,
også officielt indleder et samarbejde om de sager, der har relation til vores
stammefrænder, hvor vi kan opnå et tættere samarbejde, og gensidig udveksling
af erfaringer end i dag, m.h.t. handel, bygge- og anlægsopgaver, miljø,
uddannelser m.m.
I forbindelse med vores
bestræbelser på et tættere samarbejde med den canadiske regering og vores
stammefrænder, ser Inuit Ataqatigiit med forhåbning til det nyoprettede
konsulat i Ottawa
På den måde vil vi blot ikke få
mere at vide om de canadiske forhold, men vil endvidere opnå, at canadierne får
mere at vide og mere vilje til at samarbejde. Denne proces er først lige
startet, og det vil være interessant at se de årlige rapporter, som vores
konsulat vil fremkomme med til Landstingets Udenrigspolitiske udvalg. På den
måde får vi status over, og får mere at vide om det udførte arbejde, og
planlagte arbejde, og kan ligeledes selv fremkomme med anvisninger til nye
tiltag.
Inuit Ataqatigiit beundrer det
arbejde som Inuit Circumpolar Conference hidtil har udført. Vi anser det som
helt naturligt, at mens vi i Grønland har formandskabet, at initiativerne og
kommende tiltage bliver udført med stor indflydelse. Vi kan i dag ikke undvære
en sådan non-goverment organisation, der arbejder for beskyttelse af forhold i
de arktiske egne. Man kan blot ud fra generalforsamlingerne og fra debatterne
se, hvor mange emne, man kan samarbejde om, og hvor stor samhørigheden er
blandt folk, i de arktiske egne.
I den tid, hvor Grønland sidder
på formandsposten til år 2003, har man vedtaget 32 særlige sager til
behandling, der blandt andet spænder fra menneskerettigheder og
menneskerettigheder til handel med levende ressourcer. Da disse emner har stor
relation til de politiske målsætninger mener Inuit Ataqatigiit, at det er
vigtigt med et tæt samarbejde og som vi mener ikke kan komme uden om, da vi i
disse år prioriterer udviklingen af det grønlandske samfund og udvikling af
samhandel meget.
Mens vi uden begrænsninger kan
importere svin og kyllinger bliver vores produkter fra de levende ressourcer i
den grad begrænset. Selv i Danmark, som vi er med i Rigsfællesskabet med bliver
eksportmulighederne af vores produkter begrænset og kontrolleret, selvom alle
fangstdyr og alle andre levende ressourcer fra Grønland er helt økologiske, og
spiser og lever frit.
De seneste år er der ellers
påpeget flere fare ved de europæiske industrilandes forurening af farlige
kemiske stoffer, og andre landes i vores farvande, men hidtil er der ikke så
stor en fare, at det resulterer i, at det bliver forbudt, at indtage
grønlandske produkter. Inuit Ataqatigiit mener, at det er meget nødvendigt, at
vores Landsstyre deltager i bestræbelserne på forebyggelse af forurening.
Ligeledes er vi meget taknemmelige for budskabet fra Inuit Circumpolar
Konference til resten af verdenen på vegne af Grønland, og resten af de
arktiske lande.
Derudover mener Inuit
Ataqatigiit, at det også er meget nødvendigt med tiden, at arbejde for, at
eliminere alle de mange forhindringer, der er med den fremtidige handel med
sælskind og husflid, der er lavet benprodukter.
Som nævnt støtter Inuit
Ataqatigiit fuldt ud de initiativer, som Inuit Cirkumpolar Conference er igang
med, blandt andet initiativer der har relation til menneskerettigheder, og vi
ønsker dem fortsat godt arbejde.
Den foreliggende rapport, den
såkaldte "Anorak-rapporten"er blandt andet et budskab fra
repræsentanter fra Danmark, der har relation til Grønlandske forhold, så som
naturen, dyr og miljø. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit pointere, at vi inderligt
ønsker, at vi i alle henseender selv har repræsentanter i fremtiden. Vi er godt
klar over, at så længe Danmark har kompetence i udenrigspolitiske spørgsmål, at
vi blive repræsenteret fra dem.
Vi ved også, at hvis man vil
repræsentere nogle, og vil opnå resultater at man skal have kendskab til de
faktiske forhold, og det er også nødvendigt, at man går ind i arbejdet med
hjerte og sjæl.
Derfor vil vi opfordre
Landsstyret til, at arbejde for, at vi i fremtiden får mere indflydelse i
udenrigspolitiske forhold, således at repræsentantskab på vegne af Grønland, i
fremtiden får deltagelse fra Grønland, også i Rigsfællesskabet.
Hvis Grønland med tiden skal
opnå økonomiske selvstændighed er det yderst vigtigt, at vi i forhold til i dag
fremmer vores handel med andre lande meget mere. Ud over produktion af
grønlandske råvarer, skal vi finde nye muligheder med lande vi kan gøre handel
med , meget mere end vi gør i dag. Derfor har Inuit Ataqatigiit svært ved at
acceptere, den fremgangsmåde, at vi efter vores udmeldelse fra EU, ikke bliver
behandlet som andre lande, der har være kolonier, men får særbehandling når vi
først har lavet fiskeriaftaler med EU.
Vi mener nemlig, at man ikke kan
komme uden om, at vi skal have en anden behandling handelsmæssigt, ligesom
andre lande der har været kolonier, eller måske mere, når vi tænker på vores
situation i dag.
Alle de fordele som andre
forhenværende kolonier får, burde også tilfalde os selv, uden at der sker en
diskriminering, og det skal der arbejdes seriøst med, på regeringsplan.
Der er en stor debat igang om
indførelse af Euro'en i Danmark og i Europa. Inuit Ataqatigiit mener, at det er
meget vigtigt, at vi i Grønland er meget forberedt på en eventuel indførelse af
det nye monetære system i Danmark. Hvis vi ikke er forberede, kan vi komme ud
for ubehagelige overraskelser, der får dårlige konsekvenser for os, og det skal
vi sikre os, at det ikke sker, og at vi i Inuit Ataqatigiit mener, at der ikke
er noget til hinder for, at vi kan hindre Euro'en i Grønland, da vores
vigtigste handelspartnere allerede befinder sig i Europa.
Inuit Ataqatigiit tager OECD's
rapport om Grønlands økonomiske styring til efterretning, og vi vil udnytte
nogle af de budskaber vi kan bruge. Vi vil dig understrege, at det er mærkbart
at rapporten tager udgangspunkt i de økonomiske forhold, og at hovedindholdet,
således drejer sig om økonomien.
Vi vil dog anmode om, at huske på,
at økonomiske forhold i Europa, sådan uden videre ikke kan overføres til
Grønland, p.g.a. de store geografiske afstande, og det har de seneste års
begivenheder med alt tydelighed allerede bekræftet.
Selvom vi ved gennemgang af
OECD's rapport gerne ser, at man på nogle områder kører efter opskriften, skal
vi fra Inuit Ataqatigiit henstille til, at vi ikke glemmer de seneste års
fejltagelser i grønlandske forhold, der har været meget dyre for det
grønlandske samfund.
Udviklingen i det grønlandske
samfund har i de seneste år været meget intens, men det åndelige er sakket
agterud, som vi beder om at være opmærksom på i de kommende år.
M.h.t. WTO støtter Inuit
Ataqatigiit Landsstyrets tiltag i samarbejde med den danske regering, og vi
håber, at der opnås gode resultater til ministermødet i december. I den
forbindelse skal vi opfordre til, at der i WTO regi, kommer et klart budskab
fra Grønlands side, der har til formål, at tilgode se de oprindelige folk mere.
En af måderne kunne være, at der oprettes en arbejdsgruppe i WTO regi, der
arbejder med oprindelige folk. Hvis der i WTO's regi skal arbejde for hele
verdensmarkedet, mener Inuit Ataqatigiit, at der skal tages mere hensyn til de
ressourcer, man anser for at tilhøre, de oprindelige folk, og udnyttes på bedste
vis. På den måde kan man nemlig finde måder, at komme over alle problemer, som
de oprindelige folk har at slås med, i forbindelse med handel.
Det er blandt andet nødvendigt,
at man revurdere importforbudet mod skind og benprodukter til visse lande. Det
er jo sågar sådan, at man har importforbud mod produkter af ikke truede
dyrearter som på ingen måde er til fordel for de oprindeliges folks
handelsvirksomhed.
Som nævnt i indledningen støtter
Inuit Ataqatigiit Landsstyrets bestræbelser på, at oprette en kommission, der
har til formål, at få mere kompetence i udenrigs- og sikkerhedspolitik. Sådan
et skridt er i Inuit Ataqatigiit øjne helt nødvendigt i disse år, i den
forbindelse er der jo mange spørgsmål og vurderinger, som vi ikke kan komme
uden om, at skulle undersøge.
Hvilket love skal der ændres på,
hvis vi skal have mere kompetence i udenrigspolitiske forhold ? Hvordan er
visioner på, hvordan et Rigsfællesskab eller et samarbejde, skal være, hvis
lovgivningen skal ændres ? Hvordan er vi placeret i sikkerhedspolitikken, og
hvordan skal det foregår ? Hvad er Danmarks forpligtigelser i sit medlemskab af
NATO med hensyn til militærbaser, og hvordan er de økonomiske følger ?
Inuit Ataqatigiit er ikke i
tvivl om, at der er mange vigtige spørgsmål, der skal afklares og vurderes af
kommissionen, og vi vil med spænding følge med i dette arbejde.
Under Landstingets
efterårssamling i 1998 opfordrede Inuit Ataqatigiit Landsstyreformanden til at
komme ud blandt lederne fra udlandet, og fortælle om grønlandske forhold.
Vi skal som sidste punkt i vores
bemærkninger melde ud, at Inuit Ataqatigiit har bemærket, at
Landsstyreformanden har været en god repræsentant for Grønland i det forløbne
år, vi kan ikke komme uden om, at der skal et godt repræsentant til, hvis omverdenen
skal vide mere om os. Vi kan ikke opnå opmærksomhed, hvis vi ikke selv komme ud
med vores budskaber.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit
opfordre Landsstyreformanden, at han i fremtiden på vegne af Grønland bliver
ved med at repræsentere os.
Vi har også selv mange ting, som
vi kan tilbyde omverdenen med, vores erfaringer og vores knowhow vi har høstet.
Og med disse bemærkninger tager
vi rapporten til efterretning.
Og den næste der får ordet er
Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet
komme med følgende bemærkninger til Udenrigspolitiske Redegørelse.
Kandidatforbundet vil støtte Landsstyreformandens interessante
Udenrigspolitiske Redegørelse uden at komme med et længere indlæg.
Kikker vi på vores lands
placering på verdenskortet, her efter at der er gået 20 år siden Hjemmestyrets
indførelse, er der sket store ting i løbet af det forløbne år.
Mange ansvarsområder, der er
blevet varetaget af den danske stat er nu blevet overført her til landet,
således at vi nu er komme på afstand af, at blive styret ude fra, og er blevet
mere selvstyrende, således at vi nu kan varetage vores eget land, på grundlag
af vores egne ønsker og vores egen kunnen.
En af konsekvenserne heraf er,
at vi selv har fået styring af landets økonomi og herunder styring af det
danske tilskud til landet.
Vort lands udenrigspolitiske
forbindelser og placering blandt alverdens lande har været voksende igennem
politisk, handelsmæssigt, uddannelsesmæssigt og på mange andre forskellig
forbindelser og samarbejde.
I vores dages politiske styring
af vort land, kan vi i vores dage politisk, ikke længere komme uden om de andre
lande og vores verdensmedborgere.
Daglig indflydelse på vores
handel og vores industrielle virksomheder har vores omgivelser voksende
indflydelse på. Opdukkende variation i vores produktion og indtægtsforhold
kender vi alle, også at forskellige skiftende forhold, andre steder i verdenen,
får indflydelse på vores land.
Vi har fået interesse i andres
landes forhold gennem forskellige forbindelse, vi kan nævne forskellige
områder.
Vores stammefrænde ri det
arktiske område, der igennem ICC har fået et nært samarbejde med vort land,
skal vi nævne, og de positive sider deraf, da vi igennem kulturfælleskab er
nært beslægtede, om m.h.t. uddannelser også selvfølgelig m.h.t. andre forhold,
har en fordel deraf, og herunder er der også åbnet vejen for vores samarbejde
med andre lande.
På grund af vores lands nære
forbindelse med Danmark er vores ønsker og krav her i landet blevet
forstærkede, og som et eksempel herpå, kan vi nævne, at vi er kommet med
udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske nævn i forbindelse med landets egne
forhold, men vi kan endnu ikke få fuldt viden om vort lands egne forhold og placering
i forbindelse med forsvarsmæssige spørgsmål, da vi selv ikke har
forsvarsmæssige beføjelser og selvfølgelig også, fordi vi endnu ikke har fuldt
selvstændighed.
Derfor må vi i fremtiden mere og
mere blande os i og deltage i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske
spørgsmål.
I forbindelse med vedtagelsen af
bestemmelse om spørgsmål om forhold i vort land, er deltagelse af
udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske nævn ret ny, men deres arbejde er
vigtigt, m.h.t. vort lands forbindelse med vores andre verdens medborgere.
Spørgsmålet vedrørende Pittufik
skal vi ikke drøfte indgående, da vi allesammen ved, hvad der er foregået i det
forgangne år, og at vi af hensyn til Danmarks medlemskab af NATO, ikke har
nogen selvstændig beføjelse heri og udenrigs- og sikkerhedspolitisk nævn har
ikke fået beføjelser i forbindelse hermed fra den danske stat, men det er
glædeligt, at udvalget har fået større beføjelser i forbindelse med vores eget
land, og dette arbejde må forstærkes, mere og mere i fremtiden.
At vort land er begyndt at kunne
forhandle med andre lande i forbindelse med forskellige spørgsmål, som et
eksempel kan vi nævne forhandlinger om fiskerispørgsmål med IO,
politispørgsmål, WTO spørgsmål, spørgsmål om forbindelse med de vestnordiske
lande, spørgsmål vedrørende ICC, og desværre har vi endnu ikke det fulde ansvar
selv, NAMPO spørgsmål, spørgsmål om mineralsk stoffer, ligesom Expo 2000, og
mange andre områder kan opremses.
Vi har fået en afdeling i forbindelse
med IO, og har fået et kontor i Ottawa, som er vigtigt i forbindelse med
samarbejdet med andre lande. Man er begyndt, at ligge langt større mærke til
vort land fra andre lande end før, og vi er blevet ret omfattende omtalt i
OECD'S økonomiske rapport og vi har været åbne for flere af dens forslag, i
forbindelse med vort arbejde for og driften af vort land.
MMPA har bestemt en ny vurdering
af vort land, skulle ske i 1998 og et af vores håb er selvfølgelig, at de store
begrænsninger af vort lands produkter kan blive løsnet og herefter løst.
Vi var meget stolte af den store
interesse udlandet har for at vores land har fået Hjemmestyre, og selvfølgelig
må vi være åbne for, at kunne hjælpe vores stammefrænder i det nordligste
Amerika, i forbindelse med spørgsmål og hjælp til om større selvstændighed.
Et af de forhold, der er blevet
drøftet i den senere tid, er de arktisk landes vindue udadtil og vi vil omtale
det, som betydning for vort land med spørgsmål om, hvilken virkning spørgsmålet
kan få for vores land.
Såfremt Udenrigspolitisk Kontor
skal overtage det store ansvar til varetagelse, må de ansatte på dette kontor
kunne følge med i udførelse af deres arbejde, da det er meget begrænset, hvad
man kan følge med i, sålænge man er så få om arbejdet i dette kontor.
Vi vil fra Kandidatforbundet
nævne det som vigtigt med en nyvurdering af vores hjemmestyreordning, for
såfremt vi selv skal overtage større ansvar og større opgaver, må vi overtage
dem først når de er blevet grundigere forberedt.
Vi vil ikke komme ind på alle de
forhold Landsstyreformanden har været inde på, men kun komme ind på vigtigere
dele af Landsstyreformandens redegørelse.
Da vi på nuværende tidspunkt
ikke vil komme med et længere indlæg, skal vi dog bemærke, at det næste
spørgsmål bliver, at tage stilling til, og arbejde med spørgsmålet om fuldt
selvstændighed.
Selvfølgelig skal vi igennem
mange forskellige spørgsmål, men vi grønlændere ..... , må sætte lid til vores
kunne og vilje og anvende den godt, da vi har vilje til at kunne opnå de næste
kommende mål.
I Kandidatforbundet er vi glade
for, at vi har kunne møde Udenrigsministeren og tage en dialog med ham om vort
lands placering i dag, og om de forskellige samarbejdsmuligheder fremover.
Med disse korte bemærkninger
skal vi tage Landsstyreformandens redegørelse til efterretning fra
Kandidatforbundet.
Og Landsstyreformanden vil så
komme med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg kan kun sige, på vegne af Landsstyret,
at partiernes bemærkninger giver udtryk for en klar støtte og det gælder for
Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, og det har jeg med glæde
bemærket, idet de klart støtter Landsstyret initiativer. Hvad angår Atassuts
bemærkninger, dem kan man jo kommentere, og Landsstyret kan kommentere de
forskellige ting.
Men jeg er glad for, at
partierne klart støtter bemærkninger, og påpeger nogle andre ting, som også bør
medtages. Jeg bemærker også., at de partier der støtter redegørelsen Siumut, Inuit
Ataqatigiit og Kandidatforbundet, som nu er begyndt at bruge nogle ord, som man
ikke før har brugt.
Hvor Siumut klart også kom ind
på, hvor man siger, at man skal koordinere de forskellige initiativer, der er.
Vi har etableret et Udenrigskontor, således at de relaterede aktiviteter kan
samles der.
Det Siumut påpeger om, at
direktoraterne har et fælles møde, hver 3.måned. Når vi tager disse ting til
efterretning, så plejer det at have konkrete følger, og det kommer også til at
gælde for denne bemærkning.
Jeg skal også nævne de ting, som
Siumut og Inuit Ataqatigiit også var inde på, hvor de klart nævnte, at man i
forbindelse med EU, der er det et problem, at selvom de samarbejde med
Grønland, så er det meget meget begrænset kendskab EU har til Grønland, og det
er jo også en af grundlagene for, m.h.t. den nordlige dimension, hvor man i
starten havde grænset op til Danmarksstrædet, som islændinge kalder for
Grønlandssundet. Det var så der, det grænsede op til, hvad angår den nordlige
dimension, og det har vi påpeget.
Når man tale om arktisk, så skal
Grønland medtages, og det er det som man i november måned, skal fremkomme med.
Det er så et bredere arktisk vindue, man skal se på, således at EU i større
grad medtager arktisk , således at Grønland bliver medtaget i den henseende.
Og vi har jo så bemærket, at den
danske regering med Udenrigsministeren, hvor Siumuts ordfører ved Jørgen Wæver
Johansen allerede i januar måned har bemærket, at den danske regering er enig
i, at man skulle reagere på denne måned.
Den nye kommission der skal
nedsættes, der skal vi overfor Landstinget fremsætte det, og det er så sket i
forståelse med Landsstyrekoalitionen, og det samme gælder så for de økonomiske
midler der gives, og det har så til formålet med at Grønland bliver selvstyrende
indenfor Rigsfællesskabet, således at Grønland sågar kan udnytte den mulighed
der er m.h.t. udenrigspolitikken.
Under hjemmestyrekommissionen
strides man om ejendomsretten til landet, og det er det spørgsmål man også har
drøftet og har opnået tilfredsstillende resultater. Det kan godt være, at man
under selvstyrekommissionen kommer til at have nogle drøftelse om, og være
uenig om den svage kompetence Grønland har m.h.t. udenrigspolitikken.
M.h.t. de forhold som Danmark og
Grønland har, de er meget forskellige verden har ændret sig, m.h.t.
budbringeren til kejseren, det eksisterer ikke længere kajakposten eksisterer
ikke længere, vi er åben overfor omverdenen. Vi kan snakke snakke med
udlændingene på deres eget sprog, dørene står åbent med større forståelse med
hinanden, Grønland er ikke længere et lukket land.
Jeg kan selv snakke med USA's
præsident, det er sådanne forhold vi nu har, vi lever nu og ånder, og
grønlænderne behøver ikke længere, at være tilbageholdende, og vi er kommet
over den tid, hvor vi sendte nogle andre repræsentanter, men vi kan nu sende
vores egne repræsentanter til Canada, til Island og således selv deltage i de
forskellige forhandlinger, der måtte ske, og jeg er glad for, at man også
støtter dette mål, og det er netop den vej vi skal gå.
Vedrørende Grønlands Kommando,
jeg er enig i IA's bemærkninger vedrørende dette, og jeg mener, at det er på
sin plads, at sige, idet vi ikke regner med, at den danske regering vil handle
imod Grønlands Landsstyres tilkendegivelse, og vi ønsker jo også, at sådanne
ting sker i forståelse med hinanden, og jeg bemærker, at det også er det IA's
ordfører også ønsker.
Lad mig også nævne Siumuts
ordfører, og som andre også har været inde på, vores samarbejde med Island og
andre nordiske lande, hvor Atassuts ordfører også var inde på det, at man skal
have nogle klarere og mere synlige samarbejdsaftaler og mere konkrete
samarbejdsaftaler.
Vi har et samarbejde med Island
vedrørende lufttrafik, turisme og uddannelse. Islands forskellige ministre har
jo også påpeget, nogle forskellige ting, som de kan samarbejde med, og de
ønsker også m.h.t. Ittoqqortoormiit, at Island og Grønland, samarbejder omkring
turisme, således at der kommer nogle mere konkrete planer. Dette tilbud fra
Island skal vi også drøfte om, således at beflyvningen af Ittoqqortoormiit, der
kan vi samarbejde med Island, og samtalen pågår stadigvæk, hvor kommunen også
deltager.
Vi vil samarbejde med Island
omkring disse konkrete ting, således at det også gavner Østgrønland og
Tassilaq, og det giver jo også mulighed for samarbejde indenfor handel.
Vi har samarbejdet med Island
med projektet Leif den Lykkelige, hvor de også har givet tilskud, men ud fra
det brev vi har fået fra Statsministeren i september, hvor man fra Islands
side, at man samarbejde omkring nogle konkrete ting, f.eks. lufthavnen i
Ittoqqortoormiit og projektet Leif den Lykkelige. Det er sådanne som er
støtteværdige, og der er store samarbejdspotentialer med vores venligsindede
naboland Island også indenfor vandkraftressourserne.
Siumuts ordfører og andre
partier og Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit var inde på, at problemet
omkring MMPA, siden vi blev valg i 1971, så året efter i 1972, vedtog
amerikanerne Marine Mammel Protektion Act, således at man forbød indførelse af disse,
og fordi der er for stor handel, fordi der var så mange delfiner der blev dræbt
under tunfiskeri, og fordi sydafrikanerne havde for står en sælfangst, så blev
denne lov vedtaget, og vi blev så ramt.
Men Inuit Ataqatigiit var inde
på, at man indenfor det arktiske samarbejde også arbejder for, at man opnår
større forstørrelse for problematikken.
Og jeg bemærker også, at Inuit
Ataqatigiit også var inde på, at man m.h.t. arktisk, der mener at Grønland skal
tage førerrollen, således at man også gør opmærksom på de positive ting, også
m.h.t. fiskeri, råstofpotentialer, og de initiativer omkring miljø, således at
man hele tiden gør opmærksom på de faktiske forhold, der er i Grønland. Og der
er jo mange nyheder, vi her eneste uge hører.
Men de viser ikke de faktiske
forhold, og hvorfor det er nødvendigt, at man viser de faktiske forhold og det
er noget, vi i Landsstyret også vil samarbejde om, således at vi medtager de
personer, som har godt kendskab til det med i arbejdet.
Selvom vi nu er blevet lidt ældre
her ved indgangen til år 2000, så kommer man til at beskæftige sig i stor
udstrækning omkring miljø. M.h.t. den arktiske miljøpolitik, og såfremt næste
slægtled, også stadigvæk skal bestå, og leve af sæl, hval, fugle, så må vi have
en klar politik p det område, og denne samling må også resultere i, at man skal
gøre det på en bæredygtig måde, og denne store opgave er jo en opgave, som den
næste generation, jo skal tage over, og det er en kæmpe opgave, og det har vi i
sinde, at deltage i fra Landsstyrets side, således at de levende ressourcer vi
har, og den skal jo også balancere med den eventuelle olieefterforskning, der
måtte ske, også i samarbejde med vores samarbejdspartnere.
Og den støtter der er givet os
fra partiernes, den er jeg glad for, så er der for øvrig en anden ting, som
IA's ordfører var inde på, det vil jeg lige komme ind på, og andre har jo også
nævnt det, der vedrører OLT-landene, det er nogen som har lidt imod, at man
bruger en glose, som svarer til en forhenværende koloni, men det er jo de
faktiske forhold.
Og mellem disse 20. så vil vi jo
gerne åbne muligheden for, at kunne lade os høre, og det gælder så ikke kun for
os, men også Fransk Polynesien og andre lande. Og uanset om os gamle kolonier,
vi bliver behandlet forskelligt fra i gåseøjne "moderlande", og vi
vil jo finde frem til en løsning, og Grønland er heller ikke tilbageholden
m.h.t. at komme til forståelse med EU.
Atassut var inde på, at efter at
have meldt os ud fra EU, og at EU ikke er tilfreds med det. Men det tror jeg
ikke, men EU har fået større respekt for Grønland, og regner i større grad med
og respekterer Grønland mere, fordi de bliver nødt til at forhandle med
Grønland, i stedet for ovenfra, at sige, at sådan og sådan gør vi, men Grønland
er blevet en forhandlingspartner for EU.
EU skal forhandle med os, for at
opnå fiskerirettigheder i vores farvande, og disse muligheder skal vi udnytte i
større udtrækning, og der er ingen grund til ængstelse, fordi EU bliver nødt
til at respektere Grønland, fordi Grønland er uden for EU, og det er der den
gensidige respekt er.
Og afslutningsvis skal jeg komme
ind på vores forbindelse til Danmark. Vores forbindelse til Danmark har igennem
de sidste 20 år ændret meget. Os der er født før indførelsen af Hjemmestyret
har godt kendskab til, at vi overhovedet ikke havde noget indflydelse, og
derfor er jeg glad for, at Kandidatforbundets ordfører var inde på, hvor man
var inde på, at vi nu i forbindelse med nedsættelse af en ny kommission, der er
jeg glad for at Kandidatforbundet også bruge det, og Siumut bruger vi det jo
også selv.
Før vi opnåede selvstændighed,
så må vi ud fra vores egne evner, men det næste skal vi nok opnå, fordi vi slev
har viljen til det, og vi regner så også med, at vi så også fortsætter ud fra
det.
Og inden de næste talere kommer
på tale, så skal jeg lige komme med en berigtigelse, idet Atassut har afleveret
en skriftlig, hvor man var inde på, at WTO, skal etablere et kontor her, men
det er ikke rigtigt, og det har Atassut bedt os, at komme ind på det, det er
WHO, som ønsker at få etableret et kontor i Grønland.
Og den næste der får ordet er
uden om Siumuts ordfører, Ruth Heilmann, hvorefter det er Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, der får ordet.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg vil komme med en kort
tilføjelse til vores ordfører Jørgen Wæver Johansen, selvom han indlæg er meget
indholdsrigt.
Det er en meget interessant
debat vi fører her, også fordi det har det til formål, at vi der alle er
verdensborgere, skal samarbejde om de forskellige opgaver, og vores budskab
her, ligesom lyder, at vi skal styrke en sådan samarbejde og udvikles.
Det er meget rart at høre
sådanne bemærkninger, og man kom også ind på Landstingets relevante udvalg
bliver medtaget, det er jeg glad for, således at samarbejdet også kan foregå
via disse relevante udvalg. Det ligger Turistudvalget også meget vægt på, fordi
turismen i udlandet er et vigtigt erhverv, og har været i udvikling igennem
mange år, og vi er i fuld gang med at udvikle turismen i Grønland, og er ved at
blive etableret som den tredje vigtige søjle indenfor erhvervet.
Vi sætter også stor lid til
turismen, indenfor erhvervet og økonomien, hvorfor vi gerne vil arbejde for
markedsføringen både her og i udlandet. Såfremt vi skal have turismen som et
erhverv, så må aktørerne også være parate til at træde ind. De erfaringer man
har indhøstet både i Danmark og andre lande er meget omfattende det vi, således
at vi måske også kan bruge udveksling i det fremtidige samarbejde.
Derfor er der også behov for et
godt samarbejde her i Grønland. Det er også et udbredt ønske i Turismeudvalget,
hvorfor vi også regner med, at vi tager på en orienteringsrejse, f.eks. til
Danmark, Island og andre arktiske lande, for at få indblik i turismen på disse
områder.
Endvidere vil vi også have frem
til Udenrigsministeriet, at vi er i fuld gang med at reformere folkeskolen, og
når vi når år 2000 velbeholden, så har vi fra Landstinget udråbt dette år, som
værende børneåret, hvorfor vi også regner med, at der bliver afviklet
arrangementer, og så specielt m.h.t. børns rettigheder, der har man været rundt
om dette spørgsmål i stort omfang.
Vi har også bemærket, at vores
børn interesse for udlandet er voksende, og vi finder det også meget vigtigt,
at de har mulighed for at tage på udlandsrejser, og få oplevet, hvordan det er
i andre lande.
Andre sprog, det danske sprog,
engelsk sprog er noget man ønsker at lære, således at de kan bruge dem i deres
videreuddannelse. For mange områder er der en del udvekslingsstuderende som har
været på ophold hos familier i udlandet, og de har så indhentet gode erfaringer
på dette område, og det er ellers ønskeligt, at flere vil benytte sig af denne
udvekslingsordning, fordi vi ved, at det er meget dyrt at rejse, og mange der
ellers har sådanne ønsker, har økonomiske problemer, og derfor har svært ved,
at komme på sådanne udvekslingophold.
Og vi mener, at det er tvingende
nødvendigt, at vi også indgår samarbejde på dette område, og at man kan bane
vejen for et sådan samarbejde, der godt nok pågår, men bør udvikles, også fordi
det er en af de områder, hvor der ligger store opgaver, og jeg håber at vi kan
etablere et samarbejdsområde, og et område hvor vi kan udvikle forholdene.
Det er så blandt andet de ting,
som jeg gerne vil have tilføjet til Siumuts bemærkninger, og tak for muligheden
for at gøre det.
Og den næste er
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt. Efter Tuusi er det
Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Og en af de ting man kom ind på
her under dette punkt er forholdene vedrørende WTO, og hvad det kan have af
følger for os, og jeg mener, at det er på sin plads, at vi uddyber det,
vedrørende det.
Grønland er jo med i
WTO-samarbejdet igennem Rigsfællesskabet med Danmark, og i den forbindelse, så
derfor er Grønland placeret til et af de mest udviklede industrialiserede
lande, fordi vi hører ind under Danmark, selvom vi ikke kan sige, at Grønland
er det.
Men der er ca. 137 medlemmer,
hvor der til næste år skal afholdes et møde i USA, og der skal man så i
samarbejde med Udenrigsministeriet i Grønland til denne konference, også
drøfter de oprindelig folks betingelser med udenrigshandel, og der foreslår vi,
at de oprindelige folk også får et samarbejdsorgan.
Og vi har så et tekstforslag, er som følger, og det gør jeg så på
engelsk "We recognized the legitimated concerns of indigious peoples, and
commit our to exsamen and develop ways to integrating these people to the
international trade system there by following there economic development".
Og denne tekst skal Danmark og
Grønland, få de andre medlemdslande 120-130, få dem overbevist om, at denne
tekst bliver vedtaget, og det er jo ikke altid enslydende meninger, de har,
hvorfor vi i den forløbne periode har prøvet på, at påvirke alle de udenlandske
gæster, således at de i deres respektive lande, således at de eventuelt kan gå
ind for dette forslag, og få det vedtaget under WTO.
Danmark er et af de førende
lande, for at forbedre de oprindelig folks rettigheder, og det mener vi også,
at Danmark er m.h.t. WTO. Og de initiativer vi så skal have, der skal vi i
Seeatle, arbejde for, at man fortsætter de initiativer man allerede har
igangsat, således at man på den måde tager dette.
Og såfremt man opnår det lille
skridt, så kan man f.eks. tage og Grønlands Hjemmestyre har i samarbejde med
Udenrigsministeriet taget skridt til at bringe sine erhvervs- og
industristøtteordninger i overensstemmelse med WTO-aftalesættet.
Dette arbejder konkret at
Grønland, dels skulle tilpasse dele af sin lovgivning til WTO -reglerne, dels
at Danmark på Grønlands vegne skal modificere Grønlands erhvervs- og
støtteordninger i WTO. Og i den forbindelse, så har vi taget disse initiativer
op, fordi vi mener, at man også bør støtte Grønland.
Og m.h.t. det amerikanske MMPA,
som er meget yderligtgående, som flere talere også har påpeget, og så er det
som Landsstyreformanden sagde, at den allerede har eksisteret i 27 år, hvorfor
man indenfor WTO , ikke nødvendigvis gennem WTO, har man allerede begyndt at
arbejde for at blødgøre USA, og såfremt vi går over WTO, så skal vi også
indbland en masse lande, hvor vi nogle gange kan være lidt ængstelig for, at
fiskeriet også kan blive ramt af denne lovgivning.
D amerikanske lovgivere har jo
åbnet døren lidt på klem, overfor den amerikanske befolkning, og som før nævnt
er det korrekt, at i henhold til WTO's ordninger, så er MMPA ikke
hensigtsmæssigt.
Og derudover har Grønland
påtaget sig et ansvar efter at være blevet medlem af WTO, således at vi nu skal
oversætte vores lovgivning på erhvervsområdet til engelsk, og indsendes til
WTO.
Og derudover er OECD-rapporten
som Atassuts ordfører påpeger, og siger, og hvor man var inde på, hvor man
siger, at efter foranledning af Atassut, har OECD lavet en undersøgelse omkring
Grønlands økonomiske situation efter ønske fra Landsstyret, hvor man så siger
at den blot samler støv.
Men det er ikke tilfældet, fordi
der er mange gode ting i indholdet, som vi allerede er begyndt at arbejde for
at realisere. Det kan godt være, at Atassuts ordfører var inde på det, hvor
Atassuts ordfører ikke har været til stede under størstedelen af
efterårssamlingen her, hvorfor det undrer os, at når Otto Steenholdt har været
tilstedeværende under hele mødet, hvorfor det er ærgerligt, når han siger, at
den blot har samlet støv og ikke bliver brugt til noget.
Men selvom det kan være
trættende, så har Otto Steenholdt nu i 5 uger været med til at udarbejde
budgetlovgivningen, hvor man også har påpeget det i OECD-rapporten, hvor
ensfragtsystemet, som man nu gerne vil sætte ned, og det har Otto Steenholdt,
og hans parti også været med til at vedtage, fordi det også er en af de veje
man kan bruge i Grønlands mere økonomiske selvstændighed.
Og at uddannelse skal højnes,
det er sådanne ting som Landsstyret også bruger, ligesom man også skal nedsætte
støtte til de forskellige erhvervsgrene, og at man skal ændre boligbetalingen,
således at man nærmere sig de faktiske priser, og det har man jo allerede nævnt
under åbningsdebatten.
Og m.h.t. Hjemmestyrets store
virksomheder, som eventuelt kunne privatiseres, og det har vi allerede givet
videre til selskabernes bestyrelser, hvorfor det er lidt underligt, at Atassut
gennem Otto Steenholdt, hvorfor de ikke har deltaget ved udgivelsen af denne
rapport, og de har ikke været med i denne debat, siden den kom frem.
Det kan jo ikke være tilfældet,
at når vi får nogle udefrakommende personer til at udarbejde en rapport, at vi
så prøver på, at realisere de forskellige ting, uden at tilpasse dem til
grønlandske forhold, og jeg tror også at Atassut vil være utilfredse med, at
man bruger sådanne nogle udefrakommende instanser, uden at de bliver tilpasset
grønlandske forhold.
Og i vores bestræbelser på, at
deltage i de store verdensomspændende organisationer, det må vi så gøre på den
måde, at man ikke taber nogle af samfundsgrupperne i den store udvikling.
Og den næste der får ordet er
Inuit Ataqatigiits ordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi har ikke direkte
kommenteret Landsstyrets initiativer omkring at få gjort Grønland mere kendt i
EU, men vi støtter initiativerne
I disse år som er meget vigtige
for vores økonomiske udvikling, så er det vigtigt, at man finder forskellige
muligheder, også at vi også kommer ud med budskabet om de faktiske forhold, der
er herskende her i arktisk.
Vi ved at såfremt vi gør det
alene, så vil vi opnår begrænsede resultater, men har vi en samarbejdspartner
eller samarbejdspartnere, så vil vi kunne opnå mere, hvorfor vi sætter lid til
Landsstyrets kommende initiativer også blandt andet under det arktiske vindue,
hvor vi støtter dette fuldt ud.
Med hensyn til mere
selvstændighed i udenrigsanliggender, så har man også været inde på,
nedsættelse af en kommission, som vi også har store forventninger til, og vi er
jo glade for, at samtlige partier her i Landstingssalen får repræsentant, og
derudover er vi selvfølgelig også spændt på, hvordan sammensætningen i sidste
ende kommer til at se ud, men vi regner med, at eksperter på området, også får
plads.
Ud fra de forskellige
initiativer som partierne har været inde på, der er det jo mange initiativer
man har planer om, og vi glæder os meget til at det går igang, og Inuit
Ataqatigiit vil jo også med interesse følge med i dette arbejde.
Vi er blandt andet også glade
for bemærkningerne, der kommer uden fra partiordførerne, at vi selv deltager
aktivt, i forhold til vores samarbejdspartnere, således, at vi også har
mulighed for at tale med de andre, og at det så bliver nævnt her fra talerstolen.
Det er nok med, at vi har været
for passive i alt for lang tid, vi har i gennem mange år her i vores forfædres
land, har boet på et land, og dette land, må vi også have meget stor
indflydelse på, også hvad angår udenrigspolitikken, og det er på sin plads, at
vi også overtager området fuldt ud, hvorfor vi i forbindelse med
Landsstyreformandens udtaler omkring disse ting, melder at vi gerne vil danne
bagland, for disse initiativer, og vi kan meddele, at de ting, som vi skal nå
frem til bliver nok meget svære at opnå, hvorfor vi skal arbejde endnu hårdere
og det må vi regne med.
De forskellige ting, man har
været inde på, og de budskaber, der er kommet fra partierne skal jo realiseres,
hvorfor vi ligger meget vægt på, at vi deltager i dette arbejde. man må så
regne med, at man i de kommende år, at vi glæder os til, at være med i dette
udvalgsarbejde.
Og jeg kan også nævne at vores
nuværende situation i forhold til udenrigspolitikken, hvor vi ingen kompetence
har, og at Udenrigskontoret er placeret under Landsstyret, og det er jo på sin
plads efter gældende forhold, men m.h.t. fremtiden, så må Udenrigs- og
Sikkerhedsudvalget måske placeres indenfor Landstingets Formandskab, i lighed
med de andre stående udvalg. Det kan måske ske længere hænde i fremtiden, og
det er noget som Inuit Ataqatigiit gerne udtrykker ønske om, men her er det så
spørgsmålet, hvordan vi lovgivningsmæssigt er placeret i den sammenhæng.
Vi siger tak fra Inuit
Ataqatigiit og vi glæder os til at skulle deltage i et samarbejde.
Og den næste er Siumuts
ordfører, der har bedt om ordet igen, Jørgen Wæver Johansen, og derefter er det
Otto Steenholdt.
Jørgen Wæver Johansen,
ordfører, Siumut.
Tak. Først vil jeg også på vegne
af Siumut sige tak til Landsstyret, for den besvarelse han har givet vedrørende
vores bemærkninger, og jeg tror også, at man også skal bemærke, at samtlige
partier nogenlunde er enig i det budskab der vedrører udenrigspolitikken, og
det er noget man bør glæde sig over.
Og m.h.t. Udenrigs- og
sikkerhedsudvalgets opgaver, så vil det også kunne udføres nemmere og
smidigere, såfremt vi nogenlunde har nogenlunde den samme mening.
Først vil jeg gerne kommentere
Otto Steenholdts bemærkninger, hvor han blandt andet også var inde på, at man i
Atassut er sådan usikker overfor, at man er ved at etablere en ny kommission.
Men det er sket i samarbejde med Atassut, hvor man i Finansudvalget også har
vedtaget midlerne til denne kommission, jeg ikke vedk om man ikke i Atassut
informerer hinanden, men i forbindelse med Finansloven, og 2. behandlingen af
dette, så har Atassut stemt for forslaget, hvilket vi selvfølgelig også er
glade for.
M.h.t. MMPA, den er vist nok 2
måneder ældre end jeg selv er. Og i forbindelse med denne lov, der har
Landsstyreformanden sagt grundlaget for det, men m.h.t. disse delfiner, som man
i forbindelse med fiskeriet, og der er mexico et af de lande, som er blevet
ramt, men mexicanerne har så brugt deres mulighed, for at klage over det, og
har vundet over amerikanerne vedrørende deres mål.
Og jeg tror også at man også
skal kunne huske på disse ting. Vi er nok ikke det største land i verdenen, men
vi har nogle love, som også gælder for WTO, og såfremt der er nogen der
overskrider dem, så er det på sin plads, at man også ændrer disse.
Og m.h.t. WTO, og såfremt der er
et land, som har en lov, som overtræder WTO's, så kan WTO pålægge det land som
overtræder WTO's bestemmelser om, at komme med betaling til de lande de rammer,
og det må man også huske på.
Og vi er glade for at
Landsstyret prøver på, at finde andre udveje for at løse dette problem, fordi
det er af yderste vigtighed, at man finder en løsning det.
Men fra Siumuts side, kan vi
sige, at vi ikke regner med, at man bruger langt tid, at vi skal bruge den
største tid på WTO og MMPA, men midlerne må bruges til at finde andre markeder,
således at vi på den måde kan finde de bedst mulige løsninger for Grønlands
økonomi.
Og hvis amerikanerne ikke vil,
så behøver vi dem ikke, fordi der er jo mange andre mennesker andre steder i
verdenen, og de har jo også en købekraft. Tak.
Og så er det Otte Steenholdt,
som er Atassuts ordfører.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Vi takker ligeledes for at vores
bemærkninger bliver hilst velkommen. Der blev spurgt om, hvorfor vi ikke harm
stillet forslag, omkring OECD. Det er jo videregivet til eksperter blandt andet
til Landsstyremedlemmet for Økonomi. De er så klare, at det ikke er nødvendigt
med udbyggende.
Men de der er i stand til at
tænke, hvordan forstå man at man tager noget til efterretning ? Det er noget
man tager til efterretning, sådan uden den store interesse, og i redegørelsen
står der jo, at man har taget det til efterretning.
Landsstyremedlemmet for Økonomi
siger, at man tager det til efterretning, således at man kan bruge det som en
inspirationskilde, man bruger aldrig ordet tage til efterretning til noget man
vil udnytte maksimalt.
Og at man spørger om Otto er i
stand til at bruge sin tænkeevne, så synes jeg, at man skal brug, at man
udnytter det optimalt, i stedet for at sige, at man tager det til efterretning.
Til Wæver Johansen, skal jeg
sige, at jeg til morgen har spurgt om, det kan være at vores medlem i udvalget
ikke har været inde på det, men ikke desto mindre, så må man som første instans
fremlægge det til Landstinget, og såfremt Landstinget har behov for det, så kan
de lade det gå videre til relevante udvalg, hvorefter det kan gå tilbage til
Landstinget.
En så vigtigt overskrift må vi
tage således, som vi sagde, at vi først rygtevis har hørt. Såfremt man tænker
seriøst på det, så må man forelægge det for Landstinget, således at alle
medlemmer ved hvad det drejer sig om.
Og jeg skal ligeledes udtrykke
glæde over, at vi har fået stort set har fået besvarelse på det vi ønsker, men
en ting vil vi meget gerne have svar på m.h.t. Udenrigspolitisk Kontor, at der
er personalemangel på dette kontor, er vores bemærkninger rigtige ? Og når man
ser hans indlæg i AG, så fremgår det klart, at man mangler personale, såfremt
vores forbindelser med udlandet, skal vi have personale, således at vores
interesser kan varetages.
Vi udvider for lidt interesse
for udlandet, fordi der mangler arbejdskraft, såfremt man skal tage det for
alvor, kan det tages for gode varer og er det korrekt, er vores bemærkninger korrekte
? Såfremt vores bestræbelser på at implementere de forskellige ting, i forhold
til udlandet, så må bemandingen på dette kontor være forsvarligt.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi, Josef Motzfeldt, og derefter er det Godmand Rasmussen og derefter
igen Ole Lynge.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Der et par ting, som jeg skal
komme med en berigtigelse om. Det er korrekt, at man indenfor WTO, såfremt der
er to lande, der er imod hinanden, så skal disse tvistigheder afgøres i en
retslignende instans, og det skal så afgøres indenfor et år. Og Siumuts
ordfører var inde på, at Mexico vandt over USA, g det vedrører slet ikke MMPA.
Dengang Mexico kæmpede mod USA,
og vand over USA til det var flydegarn og maskestørrelsen på disse, som blev
brugt ved tunfiskeriet, og der var så en tvistighed om maskestørrelsen, og det
har ikke noget med MMPA, at gøre.
Og når man så bestræber sig på,
at nå det mål man har sat sig, det kan jo nogle gange være svært at opnå målet,
og vores kamp mod den amerikanske lov MMPA, så prøver vi jo, at bruge den bedst
løsning, som vi mener der er, det kan godt være at det ikke er helt rigtigt,
når vi siger, at den danske regering ikke vil reagere imod MMPA, men når man
vil åbne muligheden for, at arbejde for de oprindelige befolkninger, når de ca.
135 medlemslande af WTO, vil gå ind for, så kan vi for alvor begynde at arbejde
imod MMPA.
Men når man så tager noget til
efterretning, jeg vil ikke gøre det til en sprogkrig, men det ved Otto
Steenholdt også kendskab til. Jeg behøver ikke at nævne hvad Landsstyret mener.
Hvis du ikke selv har stillet et forslag, men det er Landstinget, der tager
stilling til, hvad det er for en lovgivning man skal vedtage i forhold til
samfundet, uden at man nødvendigvis behøver, at bruge andres ord.
Og den næste der får ordet er
uden om Atassuts ordfører Godmand Rasmussen, og derefter Ole Lynge.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg ønsker at komme med ganske
korte bemærkninger. Jeg finder, at man skal have gode forhåbninger om, såfremt
man trækker essensen af budskabet her, men vi ved jo, at det kan være svært at
implementere.
Jeg havde ellers ikke tænkt på,
at komme op på talerstolen, men jeg kom herop på talerstolen, hvor jeg sagde i
forårssamlingen, i hårde vendinger, hvor dengang jeg blev advaret, at være
påpasselig med hvilke ord man bruger. Her brugte han et medlem med
navnsnævnelse.
Såfremt et menneske ikke har en
hjerne, så kan det jo ikke eksistere. Man kan forestille sig, at vedkommende sidder
på stolen, fordi han har hjerne, det vil jeg gerne have at man forstår.
Maliinannguaq kom ind på, som
jeg er meget enig i, at Landsstyreformanden også var inde på, at man er ved et
være mere åbne, det støtter vi nok allesammen, men det næste er, at vi har haft
hjemmestyreordning i 20 år, har landsstyremedlemmerne ikke været ude at rejse i
disse forgangne år ?
Det kan nok ikke have været til
skade for Grønland, såfremt man hviskede landsstyremedlemmerne et eller andet i
øret, når de skal ud og rejse. Vi har svært ved at vurdere, og vi har
sommetider vurderet sådan udlandsrejser, at man ikke har brugt de muligheder,
der byder sig under sådanne rejser, og jeg vil gerne have at man ikke
medbringer store gaver til udlandet, når man er ude at rejse, f.eks. gaver til
Mandela, selvom det nok også baner vejen for et nærmere samarbejde.
Der blev sagt at EU have vist
større respekt for landet, ja det må vi håbe, fordi der føres forhandlinger
omkring store beløb med EU, og uanset hvor meget man ikke kan lide dette navn,
så indgår det også i vores daglige økonomi. Derfor ønsker vi nok allesammen, at
vores forhandlere, får de bedste resultater i forbindelse med forhandlingerne,
og nu har man indført en ny vending, det Arktiske Vindue.
Lad os håber, at dette vindue
ikke rimer for meget, fordi rimer vinduer e til, så kan man slet ikke se noget
ud af dem, disse vinduer. Tak.
Og den næste er Ole Lynge uden
om Inuit Ataqatigiits ordfører.
Ole Lynge, Inuit
Ataqatigiit.
Jeg ved ikke om det er helt
nødvendigt, men jeg synes at det er på sin plads, lige at minde om, fordi
punkter her er af stor interesse for os, og selvom jeg ikke er medlem af
Landstingets Sikkerheds- og udenrigsudvalg, men fordi vi i andre udvalg også
rejser til andre lande, som har relation til vores udvalgs arbejde, hvorfor vi
allesammen også bør kunne stræbe efter det.
Men hvad angår
udenrigspolitikken, så tror jeg, at den rimer god i forhold til Grønlands
ønsker, men vi kan sige, at vi har nogle svagheder, fordi vi ikke selv kan
komme ud med det, med meget initiativ. Vi bliver ikke bundet så bastant ved
vores hænder og fødder, at der bliver lukket af, for vores samarbejdspartnere i
udlandet, og i begyndelsen af august, var en del af Fiskeriudvalgets medlemmer,
med under et seminar, der vedrører bæredygtig udnyttelse, og på et senere
tidspunkt blev Sundhedsudvalget inviteret.
Når man så tager ud på sådanne
opgaver, så kan man nogle gange føle os, som ikke hele, når jeg siger det, så
skal det forstås på den måde, at vi ikke direkte, fordi vi ikke kan komme uden
om forskellige aftaler, der er mellem andre lande, og m.h.t. dem vi kender mere
indgående f.eks. Island, så har vi ikke et fuldt ud samarbejde, som vi eller
kunne have haft, hvorfor jeg gerne vil opfordre til en støtte til Landsstyret,
at forskellige sagsbehandlinger, så skal man styrke samarbejdet med Sikkerheds-
og udenrigsudvalget.
Og så er det
Landsstyreformanden, hvorefter jeg så indstiller, at man stopper debatten der,
når Landsstyreformanden har haft de afsluttende bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg skal ikke kommentere
yderligere disse bemærkninger, men komme med nærmere understregninger omkring
konkrete spørgsmål, der har været stillet.
Otto Steenholdt spurgte om
Udenrigskontoret mangler personale, selvfølgelig kan man sige, at det er
tilfældet, såfremt vi skal kikke på hele arbejdsområdet. Men personalet udfører
et udmærket, og til tilfredsstillende arbejde, som vi også kan se, ved
udformningen af den Udenrigspolitiske Redegørelse, og der pågår også et godt
samarbejde med vores kontorer i Bruxelles og Ottawa.
Vi kan heller ikke gennemføre
alle disse ting alene, vi har også i stor udstrækning samarbejde med
Udenrigsministeriet i Danmark, det skal jeg understrege, og dette bør fortsætte
under alle omstændigheder, således at der pågår et tæt samarbejde med
Udenrigsministeriet i Danmark. Vores medarbejdere udstationeret i Bruxelles
udfører også et godt stykke arbejde.
Otto Steenholdt sagde også, om
hvilke interesser vi har i Canada, i vor høj grad, kan vi basere vores arbejde
med forholdene i Canada ? Der befinder sig vores arktiske medborgere i Canada,
som vi samarbejde med både kulturelt og på andre områder, og der sker jo hvert
år, der kommer mange selskaber fra Canada, som ønsker deltagelse på
råstofområdet, og heldigvis er råstofområdet, på et rimeligt lavt niveau, men
Canada har nu udvist interesse, således at vi har gode forhåbninger til vores
samarbejde på råstofområdet med Canada. Og der skal ikke herske tvivl om, at
der kommer et samarbejde igang omkring fiskeriet
Når der startes boringer efter
olie, følger så vil beredskabsordninger inkludere både Canada, Danmark og så
Grønland, der ligger også en mulighed for at samarbejde.
Fra Landsstyret skal vi for en
god ordens skyld sørge for, at der omdeles nærmere oplysninger om før nævnte
kommission i nærmeste fremtid. Det ser ud som om, at de forskellige
forhandlinger er ved, at være på plads, hvorfor der skal omdeles
oplysningsmateriale til landstingsmedlemmerne, som har været tilgået til
udvalg.
I den tid der er gået siden
Hjemmestyrets indførelse, så er der mange forskellige ting som vi bør påpege,
og som skal rettes op, og de muligheder, som jeg nævnte før, indgår jo også i
vores bestræbelser på, at være mere selvstændige inden for den
udenrigspolitiske område, hvor man ved indgangen til år 2000, så skal man have
bragt spørgsmålet omkring udenrigspolitikken på plads, og i løbet af 2001, så
vil man i forbindelse med efterårssamlingen fremlægge forskellige ting, omkring
dette område.
Det er hensigten at samtlige partier
liver repræsenteret i den kommende kommission, også de der skal udpeges udefra.
Ole Lynge har ret i, i
forbindelse med gensidig orientering, at det er nødvendigt med løbende
orientering til de stående udvalg, og der skal ikke herske tvivl om, at Landsstyret
vil være med til at ordne, sådanne forhold, det bliver en af de ting, som skal
gennemføres.
Og m.h.t. at man tager noget til
efterretning. M.h.t. OECD-rapporten, så har Landsstyremedlemmet for Økonomi ret
i sit svar, at Landsstyret har igangsat en del initiativer, og forholdene ser
ud sådan, at det er hastende karakter, at vi har gjort hvad vi kan for, at
fremlægge materiale omkring HTX, som der endnu ikke er lovgivet omkring i
Danmark.
Og på et senere tidspunkt kan vi
tage stilling til det i Uddannelsesudvalget, således at en teknisk uddannelse
kan starte fra næste efterår. Det er blandt andet en af de ting som bliver
indeholdt i OECD's anbefalinger omkring uddannelsesområdet.
Vi kan heller ikke tage alle de
tilskud der er, sådan uden videre, vi er igang med at reducere tilskuddene, og
det er naturligt at vi gør det. Vi kan ikke få det hele på engang, men på
længere sigt, har vi igangsat en nedtrapning af der forskellige tilskud,
således at man opnå større konkurrenceelement, noget der ikke sker fra dag til
dag, men sker gradvis igennem en længere periode, således at det ikke går ondt
på parterne, og her indgår så Hjemmestyrets aktieselskabers overdragelse til
private.
Med disse bemærkninger siger jeg
tak for en lang og indholdsrig debat om vores Udenrigspolitiske Redegørelse, og
vi skal ikke være i tvivl om, at det er blevet fulgt med stor interesse udefra,
også fordi det indeholder mange interessante ting, for samfundet.
Og jeg siger endnu engang tak,
for den positive modtagelse, både fra partierne og Kandidatforbundet.
Ja tak. Og for en ganske kort
bemærkning, der giver jeg ordet til Augusta Salling, Atassuts nye politiske
ordfører.
Augusta Salling,
Atassut.
Tak. Landsstyreformanden sagde
til Atassuts ordfører, hvor han sagde, at Otto havde sagt, hvad skal vi i
Canada, som om at Otto sagde, at vi ikke havde noget at gøre med Canada, men
det Otto sagde i sin fremlæggelse er, at vi har en mindre forbindelse til
Canada, men at vi har en mindre forbindelse med Nunavut, men at de kan lære af
os, fordi de er så nye.
Men vi ligger stor vægt på, at
have en forbindelse til Canada, men vi mener, at vores forbindelse til Canada i
større grad skal udbygges, vi mener ikke, at Grønland ikke skulle have noget at
gøre i Canada.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Nu er der så kommet denne
berigtigelse, hvorfor vi nu er færdige med Udenrigspolitisk Redegørelse, og jeg
vil gerne foreslå, fordi nogles maver er ved at være tomme, hvorfor vi nu
holder ca. en ½ times pause, hvorefter vi så genoptager mødet kl. 13.30, men
mødet er midlertidigt afbrudt.