Dagsordenens punkt 10-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, tirsdag den
19. oktober 1999
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Justitsministeriet har anmodet
om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov nr, 359 af 2. juni 1999 om
undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område, og
de aktiviteter, der var baggrund for denne virksomhed ønskes sat i kraft for
Grønland.
Justitsministeriet anmoder under
hensyntagen til påbegyndelse af undersøgelseskommissionen arbejde, omkring
Grønlands Hjemmestyres udtalelse snarest muligt.
Loven om undersøgelse af
politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område, og de aktiviteter,
der var baggrunden for denne virksomhed, foreligger alene på dansk. Da loven
ikke kan forelægges Landstinget på grønlandsk, har Landsstyret omdelte notat,
der beskriver de centrale elementer i loven til brug for sagens behandling i
Landstinget.
Landsstyret håber, at man fra
Landstinget kan tilslutte sig denne fremgangsmåde. Det er Landsstyrets
opfattelse vigtigt, at der allerede på denne samling skabes klarhed over, om
undersøgelseskommissioners arbejde skal omfatte politiets efterretningstjeneste
aktiviteter også i Grønland. Dermed kan undersøgelseskommissionen fra starten
inddrage politiets eventuelle efterretningsvirksomhed i Grønland i sin undersøgelse.
En ikrafttræden for Grønland vil
indebære, at undersøgelseskommissionens opgaver efter lovens § 3 også kommer
til at omfatte politiets efterretningsvirksomhed i perioden 1945 til 1989 i
forhold til politiske partier, faglige konflikter, politisk. og
ideologiskprægede grupperinger og bevægelser i Grønland samt karakteren af de
aktiviteter, der har baggrunden for denne virksomhed.
En ikrafttræden vil også betyde,
at borgere, foreninger med flere, vil blive undergivet de rettigheder og
forpligtigelser, der følger af loven, herunder vidnepligt, pligt til udlevering
af dokumenter og anden materialet, som undersøgelseskommissionen anmoder om, og
ret til besidder.
På Landsstyrets vegne skal jeg
anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyrets anmoder
Rigsmyndighederne om, at sætte lov nr. 359 af 2. juni af 1999 om undersøgelse
af politiets efterretningstjeneste virksomhed på det politiske område og de
aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed i kraft i Grønland. Tak.
Nu går vi over til partiernes
ordførere. Først er det Siumuts ordfører Anders Andreassen.
Anders Andreassen,
ordfører, Siumut.
Indledningsvis finder vi det
beklageligt, at notatet om anmodning om en snarest udtalelse fra Hjemmestyret
ikke er forelagt på grønlandsk. I henhold til § 9 i lov om Grønlandsk
Hjemmestyre, står der, at det primære sprog er grønlandsk. Vi forventer derfor,
at samtlige henvendelser, som denne oversættes til grønlandsk inden de
forelægges for Landstinget. Men baggrundsnotatet fra Landsstyret er heldigvis
klart og tydeligt.
Med det udgangspunkt skal vi fra
Siumut tilslutter os forslaget om lovens ikrafttræden for Grønland, og vi
støtter undersøgelse og redegørelse, for politiets efterretningsvirksomhed i
perioden 1945-89. Tak.
Og den næste der får ordet er
Atassuts ordfører.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Det er naturligvis utiltalende,
at høre om en efterretningstjenestevirksomhed, der er rettet imod en eller
anden, der er uviden herom. På den anden side, vil vi fra Atassut vurdere, at
det er vigtigt, at der påbegyndelse undersøgelse om propagandaarbejdet, altid
er sket normalt vis, for at opnå myndighed på f.eks. regeringsområdet, og
gennem partidannelsen på landsbasis.
Desuden tænker vi blandt andet
på i Atassut, om det er ikke er på tide, at modsvare Landsstyret med sådan en
lovgivning, for at se, om de hver gang følger de udstukne regler for deres
arbejde.
Alle former for undersøgelser
vil resulterer i en skyld placering eller ej, og derfor må man allerede nu
regne med, at enkelte personer eller flere for fremtiden vil kræve erstatning
igennem retten, såfremt man opdager, at man har været til mål for en
efterretningsvirksomhed.
Under hensyntagen til en korrekt
og politisk sikker fremgangsmåde i Grønland, vil vi fra Atassut tilslutte os
forslaget, da det har vist sig, at det bliver nødvendigt, at man i forvejen har
en undersøgelseskommission, når man får mistanke til uretfærdighed.
Ligeledes skal vi fra Atassut
udtale, at politiets efterretningsvirksomhed i perioden 1945-89 er foreslået
inddraget, således at de grønlandske partier, faglige konflikter, politiske
grene, propaganda virksomhed samt at den hemmelige efterretningsvirksomhed
søges inddraget i forslaget. Det er en meget sætning, som ellers er et citat,
som desværre ikke er kommet ind i gåseøjne.
Men da lovgivningen har temaet
har hemmelig, og det hemmelige politis ret til at foretage undersøgelser er vi
fra Atassut, ellers ikke tilfredse med det, men ved at vurdere opgaven som
værende vigtigt, skal vi hermed meddele vores tilslutning til Landsstyret
henvendelse.
Og vi går nu videre til Inuit
Ataqatigiit ordfører.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er tilfreds
med, at Landsstyret nu overfor hele Landstinget, anbefaler den indstilling som
vi fremkom med sidst år i 1998 ved Landstingets samling, d.v.s. den 23. oktober
under efterårssamlingen 1998.
M.h.t. politiets
efterretningstjeneste på det politiske område, og de aktiviteter der var
baggrund for den efterretningsvirksomhed, hvor denne lov er trådt i kraft, og som
nu v il anbefale, at også skal omfatte politiets efterretningstjeneste
eventuelle aktiviteter i Grønland.
Det er helt på sin plads, at man
iværksætter en undersøgelse af PET's virksomheds aktivitet i Grønland, fordi i
løbet af de seneste år hører man jo af og til, at Politiets
efterretningstjeneste i almindelighed muligvis har udspioneret nogle af vores
medborgere.
Eksempelvis dengang de
grønlandske arbejdere i Marmorlik gik i strejke i den sorte engel, i tiden
omkring Asaviits opstart, og dengang vi i forbindelse med Anisats initiativer
ville melde os ud af EF m.v.
For at værne om den
grundlovssikrede og lovlige politiske virksomhed i Grønland er det os
magtpåliggende at få vished om disse forhold, og at der sættes en
tilbundsgående afdækning og undersøgelse igang.
Uden yderligere kommentarer skal
vi hermed tilkendegive vores fulde støtte til Landsstyrets anbefaling. Lad der
sættes en undersøgelse igang af politiets efterretningstjenestes udspionering af
vores medborgere. Den danske Justitsminister Frank Jensen har den 22. oktober
1998 i det danske dagblad Politikken allerede udtalt, at der ikke kan være
noget til hinder for en undersøgelse af PET, ligeledes kan udstrække sig til at
omfatte Grønland.
Og vi går nu videre til
Kandidatforbundets ordfører.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Det er beskæmmende og slet ikke
som det skal være, at høre om politiets hemmelige efterretningsvirksomhed, især
i et samfund, hvor alle er ligestillede, og har ret til at deltage i den
demokratiske proces.
Derfor er vi fra
Kandidatforbundet enig i, at loven om politiets politiske
efterretningsvirksomhed træder i kraft for Grønland, og at der herefter kan
lave en undersøgelse for politiets bevæggrunde, for at lave sådan en
efterretningsvirksomhed.
Vi har selvfølgelig behov for at
sådanne opgaver ikke har behov for at være haste arbejde, og ør behandles
grundigt, og derfor for at sige det rent ud, ikke særligt heldigt, at sagen
bliver forelagt som den er, da vi er meget betænkelige ved, at skulle stemme
for ikrafttræden uden at være klar over, hvorledes den kongelige anordning til
ikrafttrædelse for loven i Grønland ser ud.
Derfor vil i fra
Kandidatforbundet opfordre til, at Landsstyret inden udarbejdelsen af deres
udtalelse, sikrer sig, at ordlyden af den kongelige anordning bliver forelagt
for Landstingets og at denne bliver tilpasset forholdene her i landet, for
såfremt der skal foretages en undersøgelse her i landet, vil dette ske ved et
udvalg, der er nedsat af medlemmer fra Københavns Universitet og Aarhus
Universitet og andre danske juridiske eksperter, uden tvivl et udvalg, der ikke
har en tilstrækkelig viden om forholdene her i landet, hvorfor vi vil sætte
spørgsmålstegn ved, at man ikke vil kunne have indflydelse i dette udvalg her
fra landet.
O ikke mindst vil vi minde om,
at den danske retsplejelov, og den danske straffelov ikke er gældende her i
landet, hvorfor vi mener, at man først bør forelægge forslaget til den kongelig
anordning for Tinget, samt den for at sige det kort, bør være tilpasset
forholdene her i landet.
Fra Kandidatforbundet vil vi
blandt andet komme med følgende forslag, at undersøgelsesudvalget fra Danmark
mindst bør have tillæg af mindst 2 medlemmer her fra landet, med grundigt
kendskab til forholdene her i landet, og at der i loven bør ændres fra den
danske retsplejelov og den danske straffelov til Retsplejeloven for Grønland og
Kriminalloven for Grønland, og at der ved siden af, at Østre og Vestre Landsret
i Danmark kan udpege personer, som medlemmer i udvalget, bør tilføjes, at
Grønlands Landsret også skal også kunne udpege medlemmer i udvalget.
Med disse korte bemærkninger
skal vi henstille, at sagen ikke bliver forelagt Landstinget som et haste
arbejde, men bliver forelagt Tinget grundige forberedt på et senere tidspunkt.
Rak.
Og så er det
Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse til partiernes og
Kandidatforbundets bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg vil gerne sige tak til de
fleste partiordfører, idet de støtter forslaget, og m.h.t. Siumuts ordførers
hjertesuk, den har jeg stor forståelse for, idet den er blevet omdelt uden at
den er oversat til grønlandsk og selvom vi har en masse tolke, og de arbejder
også godt, så ville det også være fordelagtigt, at såfremt det man sender fra
Danmark, allerede er oversat til grønlandsk, og man vil så overfor de danske
ministerier generindrer om dette.
Men m.h.t. Kandidatforbundet
bemærkninger, men inden da vil jeg gerne til Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts
medlemmer, at det er kommissionen, der skal foretage undersøgelsen, og i
tidsrummet 1945-89 og fra 1968-89, der vil man så komme med en redegørelse om
årsagen til politiets efterretningsvirksomhed.
Det er jo nogle undersøgelse,
der skal foretages, hvorefter der så efterfølgende kommer med en redegørelse
overfor Landsstyret, og der er så stor forståelse for, at den bliver ikraftsat
for Grønland, således at vi borgere her i Grønland, vi kan jo tilkaldes som
vidner, således at vi overfor kommissionen kan komme med forklaringer, såfremt
det bliver nødvendigt.
Og Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet har bedt om, at få ordet igen, og efter det er det så Inuit
Ataqatigiits ordfører, der har bedt om at få ordet.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Først så vil jeg lige gerne
minde om, at vi i Kandidatforbundet ikke er imod, at den allerede iværksatte
lov i Danmark, også bliver ikraftsat for Grønland, men det vi gerne vil minde
om er, at ligesom den lov, der er blevet ikraftsat i juni 1999 i Danmark, og
når man så undersøger den lov nærmere, så er det Justitsministerens
forpligtigelse, at nedsætte den kommission, der skal træde ikraft, og hvem der
så skal være medlemmer, at den kommission.
Og efter det jeg kan se, så er
det først og fremmest eksperter og måske også professorer, der bliver medlemmer
af denne komite, og så er det sikkert, at en del af disse har kendskab til
forholdene i Grønland, men vi kan ikke fuldt ud sikre, at de virkelig har
kendskab til forholdene i Grønland, især med de begivenheder der er sket efter
2. verdenskrig.
Også fordi vi forestiller os, at
man igennem besættelse af medlemmerne, så kan Landstinget få en større
indflydelse, igennem at man har nogle medlemmer, der har støtte kendskab til
forholdene i Grønland, men det har vi ikke mulighed for, efter så vidt vi kan
se, at flertallet gerne vil gå ind for, at lovforslaget bliver vedtaget, men vi
må jo respektere flertallets beslutning.
Og så skal jeg også erindre om,
at den samme metode gælder for den debat vi har haft, vedrørende vores
drøftelse af undersøgelseskommissioner, således at der er mulighed for, at lade
den ikrafttræde for Grønland ved en kongelig anordning, men det kan jo godt
være, at når arbejdet først for alvor går igang efter at vi har ikraftsat den for
Grønland, at det vi så kommer til at savne, er de øverste politiske myndigheder
i Grønland ikke har indflydelse på besættelse af medlemmerne i kommissionen, og
det kommer vi til at ærgre os over.
Den næste der nu har bedt om, at
få ordet er Olga Poulsen på vegne af Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Først den klage fra Siumuts
side, den vil vi også gerne støtte, men vi har god forståelse for den
forklaring som Landsstyreformanden er kommet med.
Til Landsstyreformanden har jeg
lige et spørgsmål eller en ting jeg gerne vil nævne. I henhold til loven om
Aktindsigt , der kan vi få indsigt i vores egen sag, i forskellige direktorater
, men er det så tilfældet med det der er sket her. Såfremt vi står som en sag,
på dette punkt, har vi lov til at få aktindsigt ?
Og den næste der får ordet er
Otto Steenholdt på vegne af Atassut.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Og jeg vil gerne minde om, at
det der er blevet vedlagt IA's ordførerindlæg, nemlig et avisudklip med
overskriften PET kuldegraves også i Grønland, og det er jo støtteværdigt,
således at det der allerede er sket i 1998, det vil vi jo også gerne have lov
til at se, hvorfor vi nu får mulighed for at få det afdækket, således at vi i
starten, måske var lige betænkeligt, at det var hemmelige
efterretningstjenester, men vi vil gerne bane vejen for, at man afdækker, det
der er sket, hvorfor vi fra Atassuts side, har støttet forslaget fra
Landsstyret.
Og så er det
Landsstyreformanden, der kommer med en yderligere besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
For en god ordens skyld, skal
jeg bemærke til Anthon Frederiksen, at Hendes Majestæt Margrethe også er
overhoved for Grønland, fordi Grønland er med i Rigsfællesskabet, og der love
der kan igangsættes ved en kongelig anordning.
Og til de sidste talere Olga
Poulsen og Otto Steenholdt, vi forstår det således, at f.eks. det der står i §
4, at undersøgelseskommissionens medlemmer, som Anthon Frederiksen og så har
været inde på, bliver udarbejdet i samarbejde med de forskellige universiteter,
København Aarhus universiteter, og de skal sørge for, hvordan
undersøgelseskommissionens arbejde tilrettelægges.
I så fald vi har forstået § 4
rigtigt, så mener vi også at have forstået det rigt, at alt kan undersøges, og
noget der vedrører udenrigsforhold, og forholdet til andre lande, hensyn til
Statens sikkerhed eller til tredje mand, ikke skal ....... Derfor må man sige,
at det er meget omfattende område, de kan komme ind på, blot man ikke skader de
førnævnte forhold.