Dagsordenens punkt 16-3 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, torsdag den
28. oktober 1999
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Her er det en 3. behandling, som
formanden sagde.
Da der ikke her til 3.
behandling af forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyrets budget er
afgivet betænkning fra Lovudvalget, vil jeg på Landsstyrets vegne komme med en
opsummering, inden Landstinget stemmer for lovforslagets vedtagelse i den foreliggende
form.
Under behandlingen den 20.
oktober, blev forslaget til budgetlov i den foreliggende form, sammen med 3.
ændringsforslag fremsat af Landsstyret. De to af ændringerne var af teknisk
karakter, mens den sidste ændrings med indsættelse af en ny stk. 6 i § 34,
betyder at bestemmelserne i § 26 om optagelse på Tillægsbevillingslov træder i
kraft den 1. januar år 2000. Dette betyder således, at der i år 2000 ikke vil
blive fremsat lovforslag om tillægsbevillinger.
Landsstyret er nu i færd med, at
tage de nødvendige initiativer m.h.p. at anlægs- og renoveringsfonden etableres
1. januar år 2000, herudover forestår et forholdsvis omfattende arbejde med
omlægning af administrative og økonomiske rutiner, for ikke at forglemme
udarbejdelsen af et budgetregulativ.
M.h.t. til vedtagelsen af
fremtidige finanslove, skal jeg konstatere, at Landstinget ved 2. behandlingen
fastholdt datoen 1. november som sidste frist for vedtagelsen af Finansloven
for efterfølgende år. Tidspunktet er fastsat for at give kommunerne
tilstrækkelig tid til, at behandle følgevirkninger i deres budgetter.
Jeg skal iøvrigt bemærke, at
Landsstyrets forslag til Finanslov fremover, vil blive fremsat tidligere end
der har været tradition for, idet fristen i nærværende lovforslag er fastsat
til senest 1. september.
På denne baggrund skal
Landsstyret opfordre Finansudvalget, at fremover påbegynde arbejdet med
behandlingen af finanslovsforslaget allerede i starten af september. Herved vil
udvalget få mere tid til, at behandle finanslovsforslaget.
Jeg vil afslutte med, at nævne,
at Lovudvalget i sin betænkning til 2. behandlingen udtalte, at man finder
lovforslagets nyskabende elementer positive og egnede til at styrke de
politiske beslutningsgrundlag og den økonomiske kontrol.
Landsstyret skal herefter
indstille, at lovforslaget vedtages i den foreliggende form.
Johan Lund Olsen,
Landstingsformand.
Ja tak. Som sagt drejer sig om
en 3. behandling, hvorfor vi snart skal gå til afstemning, og jeg vil anmode om
de fraværende landstingsmedlemmer om at indtage deres pladser her i salen, også
fordi vi skal gå til afstemning med de næste punkter.
Først vil jeg spørge om, der er
andre der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet Således skal vi stemme om,
lovforslagets vedtagelse i sin foreliggende form i sin 3. behandling. De der
stemmer for bedes rejse sig. 26. Det vil sige samtlige tilstedeværende
landstingsmedlemmer.
Og dermed er vi færdige
med punkt 16.