|
Dagsordenens punkt 17-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4.
mødedag, onsdag den 29. september 1999
Men
forinden skal vi tage punkt 17, forslag til Landtingslov om Landstingslov om indkomstskat.
Her er det er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel på Landsstyrets
vegne, værsgo´:
Josef
Motzfeldt,
Landsstyremedlem:
På
Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til Landstingslov om
ændring af Landstingslov om indkomstskat. Forslaget har først og fremmest til
formål at gennemføre en forhøjelse af beskatningen af fri bil. Landstinget
tilkendegav i forbindelse med med behandlingen af afgiftpakken af 21 oktober
1998, et ønske om stramning af denne beskatning. Dette ønske imødekommer
Landsstyret med dette lovforslag.
Den
gældende hovedregel er, at fri bil efter skatterådets anvisninger for 1999
værdiansætte til 20200 kr. på årsbasis. Der gælder lavere satser for byer med
begrænset vejnet og lavere satser for arbejdskøretøjer, ligesom op til 30 dages
fri bil årligt ikke beskattes. Med nærværende foreslås reglerne om beskatning
af fri bil fastsat direkte i indkomstskatteloven. Og med den hovedregel, at
værdien af fri bil fra og med 2000 skal medregnes til den skattepligtige indkomst
med et beløb på 40.000 kr. på årsbasis.
Der
bliver dog tale om en forholdsvis lavere beskatning, hvis der kun er tale om
fri bil en del af året. På samme måde bliver der tale om en lavere beskatning,
hvis fribilen er til rådighed i en by med et begrænset vejnet. Der kommer til
at gælde samme skatteregler for personbiler og varebiler. Det afgørende bliver
kun, om bilen rent faktisk benyttes privat.
Der
foreslås dog lempeligere regler for visse køretøjer. Det foreslås, at privat
kørsel i lastvogne på over 4 tons samtkran-, tank- og renovationsvogne holdes
helt uden for beskatningen. Særlige udrykningskøretøjer friholdes også for
beskatning, hvis de ikke benyttes privat under rådighedsvagt. Endelig bliver
der mulighed for lavere beskatning af privat kørsel i værkstedsvogne og andre
specialkøretøjer. Med dette forslag mener Landsstyret, at beskatningen for fri
bil er bragt i bedre overensstemmelse med den reelle fordel ved at råde over
fri bil til privat benyttelse.
Ladsstyret
foreslår herudover en række tilpasninger og justeringer i indkomstskatteloven.
Det foreslås, at en fradragsberettiget pensionsordning i fremtiden kan udformes
således, at ikke kun ægtefæller, men også papirløse samlevere kan modtage
pension efter en afdød ægtefælle eller samlever. Ændringen er en modernisering
af de gældende regler for fradragsberettigede pensionsordninger, og er i øvrigt
i overensstemmelse med en tilsvarende ændring i den danske
pensionsbeskatningslov.
Der
foreslås en nedsættelse af forrentningen af tilbagebetaling af overskydende
skat. Den gældende sats på 8 % nedsættes til 4 %, og det foreslås endvidere, at
forrentningen falder helt bort, hvis der er tale om, at den overskydende skat
skyldes, at den skattepligtige selv har foretaget en for stor frivillig indbetaling
af skat. Det er Landsstyrets vurdering, at de gældende regler har været for
fordelagtige.
Det
foreslås, at de såkaldte handelsrenter fremover beskattes i det indkomstår,
hvor en rentebærende fordring handles. Herved bringes reglerne i
overensstemmelse med de oplysninger, som modtages fra de finansielle
institutioner. Efter de gældende regler skal renterne beskattes i forfaldsåret.
De nye regler er en administrativ forenkling i forhold til de hidtil gældende
regler.
Det
foreslås, at der tilvejebringes lovhjemmel til at beskatte maskeret udbytte,
som udloddes fra selskaber, som er registrerede i Grønland til skattepligtige
uden for Grønland. Efter de gældende regler kan kun deklareret udbytte
beskattes hos disse såkaldt begrænsede skattepligtige. Landsstyret finder, at
det er rimeligt, at enhver form for udbytte fra Grønland registrerede
selskaber, skal beskattes i Grønland.
Endelig
foreslås det, at der bliver skabt direkte lovhjemmel til skatterådet kan
udlægge beslutninger til sin formand og sit sekretariat. Lovforslaget, som kun
har begrænsede administrative konsekvenser, forventes at indbringe et
merprovenu for Landskassen årligt på 4 mio. kr. og for kommunerne 12 mio. kr.
jeg skal på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets førstebehandling
og efterbehandling i skatteudvalget dets overgang til andenbehandling.
Mødeleder:
Tak, og
efter Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel har forelagt forslaget, så er
det først Hans Enoksen på Siumuts vegne, der kommer med et indlæg, tak.
Hans
Enoksen, ordfører
for Siumut:
Siumut
har følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag om ændring af Landstingsalov
om indkomstskat. Vi støtter grundlæggende ændringsforslag om indkomstskat, som
først og fremmest har til formål at gennemføre tilpasninger og justeringer i
indkomstskatteloven ved forhøjelse af beskatning af fri bil, beskatning af
grønlandsk registrerede selskaber og regler for fradragsberettigede
pensionsordninger.
Der er
ingen tvivl om behovet for ændring af den nuværende indkomstskattelov, og vi i
Siumut støtter forslaget og er tilfreds med ændringsforslaget. Vi støtter
grundlæggende forhøjelse af beskatning af fri bil og lempeligere regler for
visse køretøjer, som enten beskattes lavere eller holdes helt fri uden for
beskatning. Vi tilslutter os arbejdet for at klargøre reglerne om beskatning af
fri biler, som bl.a. bliver mere overskuelige for forbrugerne.
Siumut
støtter absolut Landsstyrets forslag om nedsættelse af forrentning af
tilbagebetaling af overskydende skat fra 8 % til 4 %, og samtidig støtter vi
forslaget om afskaffelse af forrentnigen af overskydende skat, hvis der er tale
om at den skattepligtige selv har foretaget en for stor frivillig indbetaling
af skat, hvor de gældende regler har været for fordelagtige.
Det er
desuden glædeligt, at der foreslås tilvejebringelse af lovhjemmel til at
beskatte maskeret udbytte, som udloddes fra selskaber, som er registrerede i
Grønland, hvor de efter gældende regler kun kan deklrarerede udbytte beskattes
hos disse såkaldt begrænsede skattepligtige. Fra Siumut anser vi det som
naturligt, at dette tilvejebringes.
Siumut
er enig i og støtter forslaget om ændring af de gældende regler for
fradragsberettigede pensionsordninger i overensstemmelse med en tilsvarende
ændring den danske pensionsbeskatningslov. Vi mener, at der skal tilvejebringes
lovhjemmel til at skatterådet sekretariat kan henlægge kompetence til at træffe
afgørelser i visse sager på vegne af skatteerådet, sådan som Landstingets
Ombudsmand har påpeget.
Med
disse bemærkninger støtter vi grundlæggende Landsstyrets forslag om en række
tilpasninger og justeringer i indkomstskatteloven og Siumut er tilfreds med, at
kommunerne får udsigt til større indtægter, nemlig de ca. 12 mio. kr., og
samtidig indstiller vi, at sagen behandles i skatteudvalget inden
andenbehandling af punktet her i Landstinget.
Mødeleder:
Og den
næste er Atassuts ordfører, og det er Augusta Salling.
Augusta
Salling, Atassuts
ordfører:
Vedrørende
forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat, der har
Atassut diskutteret forslaget og har følgende kommentarer. Som en følge af en
højere beskatning af fri bil, vil skabe store problemer især for virksomheder,
som bør have vagtordninger på døgnbasis, og der kan vi f.eks. se på dem, der
beskæftiger sig med oliefyr m.m., hvor de som regel bliver nødt til at tage
hurtigt på arbejde og dermed bliver pålagt at have en bil.
Og
Atassut er også kendt med, at der også er ansatte, der har en fri bil som
tillæg til lønnen, og derfor mener Atassut, at firmabilerne må inddeles i
følgende tre forskellige grupper. For det første, bil, der også kan benyttes af
firmaets øvrige medarbejdere i arbejdstiden og bruges af den ansatte i en
selvkaldefunktion uden for firmaets almindelige arbejdstid. Disse bør ikke
beskattes.
For det
andet, bil, der også kan bruges af firmaets øvrige medarbejdere i arbejdstiden
og passes af den ansatte, uden for firmaets arbejdstid. Den kan beskattes som
hidtil, d.v.s., at den værdisættes til 20.000 kr.
Og for det
tredie, en bil, der stilles til rådighed eksklusivt for den ansatte, som for
eksempelvis kan bruges af ægtefællen, mens den ansatte er på arbejde. Og den
kan beskattes på en værdisætning på 40.000 kr. Endelig kan biler med kun to
sæder kun kunne beskattes efter gruppe 1 eller gruppe 2.
Vi har
lavet denne gruppering ikke mindst for at beskytte arbejdspladserne, som vi så
hårdt har brug for i Grønland. Ud over disse tilslutter vi fra Atassut
Landsstyrets forslag om tilpasning til skatteloven.
Med
disse bemærkninger og med henvisning til vore forslag vedrørende beskatning af
fri bil, skal vi henstille til at disse bliver grundigt vurdere i
skatteudvalget før andenbehandlingen.
Mødeleder:
Vi
siger tak, og den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.
Lars
Sørensen, Inuit
Ataqatigiits ordfører:
Tak,
Inuit Ataqatigiit glæder sig over, at Landsstyret i overensstemmelse med
Landstingets ønsker fra Efterårssamlingen 1998, i forbindelse med behandlingen
af nye tiltag inden for afgifter, har udformet forslaget til Landstingslov om
ændring af Landstingslov om indkomstskat. Ændringsforslagene tager primært
sigte på forøgelse af værdien af fri bil i forbindelse med arbejdet.
Vi
mener fra Inuit Ataqatigiits side, at værdiforøgelsen af fri bil, som skal medregnes
den skattepligtige indkomst op til 40.000 kr. om året, er helt naturlig og
nødvendig. Det er jo almindelig kendt, at fri bil forpligter væsentligt rent
økonomisk for arbejdsgiveren, f.eks. med forskellige forsikringer,
driftudgifter, vedligeholdelseudgifter m.m.Vi bemærker ligeledes os, at
værdifastsættelsen af fri bil kommer til at afhænge af vejnettes omfang.
Endvidere
bemærker Inuit Ataqatigiit, at antallet af ansatte inden for Hjemmestyrets
administration i forskellige niveauer, det være sig inden for administrationen,
sygehusvæsenet, skolevæsenet og aktieselskaberne m.m. løber sig op til mere end
120, der har fri bil.
Lars
Sørensen, ordfører
for Inuit Ataqatigiit:
Og
enhver kan forestille sig, at disse udgifter for Landskassen beløber sig til
mange millioner kr.. Derfor opfordrer vi Landsstyret og
Landstingssekretariatet, til at vurdere de reelle behov for benyttelse af fri
bil. I disse år taler vi alle om bedre udnyttelse af de tilgængelige midler, og
her er det helt logisk at se på hensigtsmæssigheden til disse udgifter.
Inuit
Ataqatigiit vil endvidere opfordre til, at kravet om indberetning af værdien af
fri bil indenfor administrationens ansatte, udtrykt i cirkulære af 18. Januar
1999 søges implementeret inden for alle direktoraterne. Vi ved jo, at
indberetningspligten ikke har været overholdt af embedsmænd og ikke mindst af
adskillige politikere i den sidste års tid.
Inuit
Ataqatigiit støtter fuldt ud Landsstyrets forslag om nedsættelse forrentning af
overskydende skat. Kommunerne er opmærksomme på, at den nuværende forrentning
på 8 % udnyttes bevidst, idet borgerne sætter deres skattebetalinger for højt,
for at udnytte sig af dette. Vi mener, at grundlaget for denne høje forrentning
af overskydende skat har sit udgangspunkt i, at inflationen før i tiden har
været højere end i dag. Men vi ved i dag, at forholdene er anderledes, og
derfor er det naturligt, at forrentning af overskydende skat sættes ned til 4
%.
Da
Inuit Ataqatigiit er enige i de andre ændringsforslag vedrørende forslag til
Landstingslov om ændring Landstingslov indkomstskat fra Landsstyrets side, vil
vi allersidst nævne, at man kontinuerligt bestræber sig på optimal udnyttelse
af pengestrømmen her i landet. Med disse bemærkninger er vi parate til at
bidrage til videre behandling af det revurderede Landstingslov om indkomstskat
i Landstingets skatteudvalgs regi.
Mødeleder:
Ja tak,
og den næste er Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold.
Mads
Peter Grønvold,
Kandidatforbundets ordfører:
Vi er
fra Kandidatforbundet enige i det fremsatte forslag om Landstingslov om ændring
af Landstingslov om indkomstskat, der dels indeholder interessante aspekter til
førstebehandlingen, idet vi har den holdning, at skal vi udtrykke, at vi
udmærket forstår, at Landsstyret er begyndt at mærke den i disse år stort
voksende mangel på rede kapital, ikke mindst under hensyntagen, at man har
anlagt flyvepladser, som om man har masser af rede penge, og hvor man bliver
nødt til at hente penge, der er behov for fra forskellige områder.
Uanset
vi fra Kandidatforbundet har denne fare allerede fra et tidligere tidspunkt, på
den måde, at vi på et tidspunkt kan blive nødt til at hente penge et eller
andet sted fra, hvilket vi mener er begyndt at ske nu mere og mere. Vi mener at
man allerede på et tidligere tidspunkt skulle have været forberedt på, at man
på forhånd skal have været forberedt på, at sådanne meget dyre projekter ikke
får uheldige følgevirkninger. Hvad for et forhold mon bliver det næste?
Men i
Kandidatforbundet har vi stadigvæk den holdning, at man inden man henter de
penge, der er nødvendige for samfundsborgerne, at man føst kan hente nogle af
pengene hos Landsstyret og lederne af Hjemmestyrets forskellige institutioner
og arbejdspladser, der har fået fri bil til rådighed, idet vi mener, at det
slet ikke er hensigtsmæssigt, at der hos Hjemmestyret og dets arbejdspladser
findes 123 biler, som samfundet har betalt, hvor man i dette forhold ikke har
taget hensyn til mennesker, de af hensyn til deres beskæftigelse er nødt til at
holde bil, og ikke af hensyn til fornøjelse, og som herved bliver pålagt ekstra
udgifter.
Derfor
skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at Hjemmestyrets mange motorkøretøjer
bliver reduceret til et antal, der absolut er nødvendige med hensyn til
arbejdet, således aat Landskassen kan opnå en vis besparelse derved. Vi kan fra
Kandidatforbundet være enige i en vis besparelse hos
pensionsmodtagerordningerne, men kun såfremt dette ikke vil medføre nedgang i
økonomiske forhold for pensionsmodtagerne og deres familier.
Fra
Kandidatforbundet vil vi støtte, at tillægsprocenten til tilbagebetalingen af
overskydende skat bliver nedsat fra 8 % til 4 %, men er noget urolige ved, at
visse enkelte mennesker kan få en særlig behandling, da der findes mennesker,
der i længere periode ikke kan opholde sig i deres hjem f. eks. visse fiskere,
der kan have vanskelligheder med at kunne træffe aftaler hos myndighederne.
Derfor vil vi gerne henstille, at dette problem bliver overvejet grundigt igen.
Til
sidst vil vi støtte forslaget forslaget om beskatning af de såkaldte
handelsrenter fremover bliver beskattet i det indkomstår, hvor en rentebærende
fordring bliver handlet, og samtidig vil vi fuldt ud støtte forslaget om
beskatning af maskeret udbytte, der bliver udloddet fra selskaber, der er
registreret her i landet, men er bosiddende i udlandet.
Efter
disse bemærkninger skal vi henstille, at sagen inden andenbehandlingen bliver
grundigt behandlet i skatteudvalget.
Mødeleder:
Og så
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, som skal komme med besvarelse
til partiernes og Kandidatforbundets ordførerbemærkninger.
Josef
Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:
Fra
Landsstyrets vegne er jeg glad for, at dette forslag, der er udformet efter
Landstingets eget ønske, bliver bakket op ud fra det, jeg kan forstå. Hidtil
har beskatningen af fri bil og andre frynsegoder været fastsat af skatterådet.
Skatterådet, der fylder 25 år i år, har disse områder under sit ressort, og
under min forelæggelse nævnte jeg , at værdifastsættelsen foreslås direkte
indlemmet i selve indkomstskattelovgivningen.
Atassuts
ordfører kom ind på tre grupperinger, og at det bliver taget op til vurdering i
skatteudvalget. Jeg regner med, at det bliver tilfældet, men selvfølgelig mener
vi ikke, Landsstyret ved denne forelæggelse, at der skal ske sådan nogle
grupperinger, men det er op til skatteudvalget at gøre det. I § 14 stk. 5 står
der, at der bliver foreslået, at fri biler..den skattemæssige værdi af en bil,
der omfattes af stk. 9 sættes til en årlig værdi af 40.000 kr.
I den
forbindelse kan det nævnes, at der findes under 110 biler, der stilles til
rådighed, og de oplysninger kommer fra det statistiske kontor. Og der findes jo
også andre institutionsbiler, f.eks. i Ivaaraq, daginstitutionen i
Kangerlussuaq, børnehjemmene, Qasapermiut, GU, skoler, de forskellige
uddannelsesinstitutioner, Pilersuiffik, Perorsaasunngorniat Ilinnarfiat, de er
allesammen medtaget i undersøgelsen, og det er på sin plads, at
Sundhedsvæsenets motorløretøjer..vi er i Landsstyret ikke enige i, at man skal
udbygge fribilordningen, men at man skal støtte sig til de enkelte
institutioners vurdering af , om det er nødvendigt at have fri bil.
Og det
er op til den enkelte ansatte, om at beslutte, om vedkommende vil have en fri
bil. Og jeg mener, at disse giver mulighed for at selv at vurdere, om man vil
gøre det. Sådanne ting skal selvfølgelig tages med i overvejelserne, men som
sagt er der meddelt, at der er under 110 biler, og flertallet af dem er
køretøjer, der benyttes i uddannelsesinstitutionerne og andre institutioner
såsom Sundhedsvæsenet og alderdomshjem.
Såfremt
loven bliver vedtaget, så er det kommunernes eller arbejdsgivernes forpligtelse
at indregistrere disse biler, og vi er dog så få i vore byer og bygder, at vi
allesammen kender hinanden og ved med rimelig sikkerhed, hvad der sker, men
ligningskommissionerne er også en del af de myndigheder, der er med i
kontrolforanstaltningerne.
Fra
Kandidatforbundet bliver der påpeget, at man har anlagt flyvepladser, som om
man har masser af penge. Men glæden ved disse landingsbaner er jo, at det store
land bliver knyttet sammen, og de er jo også anlagt af flertalsbeslutning i
Landstinget. Og jeg vil heller ikke undlade at understrege, at såfremt vi skal
bygge disse landingsbaner enkeltvis, så er det begrænset, hvor stor en gavn de
vil gøre i den samlede trafik, hvorfor vi har gjort ud fra den betragtning, at
det kan bæres af landets økonomi, ikke fordi at vi stopper ved, at enkelte byer
får landingsbaner. Men Landsstyret finder det naturligt, at man udbygger
landingsbaneanlæggene.
Og med
hensyn til forrentningen af tilbagebetaling af overskydende skat, som er på 8
%, og at man har benyttet sig af denne mulighed, der er der enighed om, at
renten nedsættes, og det er jeg glad for på Landsstyrets vegne.
Kandidatforbundet
kommer ind på, at enkelte kan rammes af, at de ikke på længere tidspunkt kan
opholde sig i deres hjem. Enkelte skatteborgere har nulighed for at søge om
udsættelse i deres skattekontor, man ændrer ikke på gældende ret på dette
område. Og det er jo så de enkelte borgere, der skal overholde denne
lovgivning.
Mødeleder:
Ja,
tak, så har Jørgen Wæver Johansen bedt om ordet uden om partiordførerrækken.
Jørgen
Wæver Johansen,
(S):
Først
skal jeg stille et spørgsmål om, hvorfor man har foreslået at privatkørsel i
lastvogne på over 4 tons samt kran-, tank- og renovationsvogne holdes helt uden
for beskatning, ligesom jeg også ønsker at skatteudvalget i sin vurdering
medtager hvorfor de nævnte køretøjer på over 4 tons, hvorfor skattebetalingen
af disse bliver lavere i forhold til de andre, fordi de netop er disse
køretøjer, som slider mest på vejnettet.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel:
Josef
Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:
Årsagen
til, at Landsstyret har stillet det forslag, og med hensyn til Jørgen Wæver
Johansens forslag, der foreslår vi, at nævnte køretøjer holdes uden for,
ligesom at kran-, tank- og renovationsvogne holdes helt uden for beskatningen,
er årsagen til det, at disse biler først bliver erhvervet i forbindelse med
erhvervsudøvelser, og at der så kræves helt specielle køretøjer, og der
vurderer vi så, at de ikke kan bruges i privat kørsel, ligesom de andre store,
tunge køretøjer som bulldozere, de bliver ikke brugt til persontransport, idet
de primært bliver brugt til udførelse af større arbejdsopgaver.
Og uden
om partiernes ordførerrække, så har Godmand Rasmussen bedt om at få ordet.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Herved
debatten vedrørende køretøjerne, der ærgrer det mig, at Formandskabet ikke har
medtaget mit forslag til dette punkt.
Flere
partierne har været inde på, at der ikke er alt for mange køretøjer, og det
ærgrer jeg mig over, fordi man ikke har medtaget mit forslag, men vi kommer til
at drøfte mit forslag. Vi må jo ærlig indrømme også når vi tænker på de
grønlandske selskaber og ikke bare hjemmestyret. Vi må jo begynde at tænke på,
om vi bliver nødt til, at have så mange biler og køretøjer i Grønland og når vi
så kommer til mit forslag, så beder jeg også at man har det i mente.
Jeg
mener, at man bruger biler i alt for stor udstrækning i Grønland. F.eks. i
Danmark, så er der store virksomheder, f.eks. kommuner i Danmark, de stiller
ikke fri biler til rådighed. Vi er i Grønland begyndt, at tage det som en
naturlig til, selv i de mindre byer, at der stilles biler til rådighed for
embedsmændene. Det er ikke kun Hjemmestyret men set Grønland under et.
F.eks.
KNI's direktion i Sisimiut. Så kan man ikke undre sig over, at folk har råd til
at have så mange biler. I Sisimiut er der jo mange biler, men der er jo også
mange private biler, men det er jo op til Danmark, at have en privat bil.
Men jeg
ærgrer mig over, at mit forslag af Formandskabet ikke er blevet taget med under
dette punkt.
Johan
Lund Olsen, Landstingsformand.
Til
sidste indlægshaver, så skal jeg lige meddele, at vi selvfølgelig skal arbejde
ud fra vores forretningsorden og Formandskabet arbejder jo i henhold til
forretningsorden for Grønlands Landsting med de sidste ændringer fra 1.
november 1996 og det er den vi henholder os til, når vi fastsætter vores
dagsorden, hvor der i § 30 hedder, at forslag og sager der iøvrigt ønskes
behandlet i Landstinget skal være ledsaget af en begrundelse. Forslag kan
tidligt behandles i Landstinget 2 uger efter at forslaget m.v. er kommet
Landstingets Bureau i hænde. Og det betyder, at det først kan behandles 2 uger
efter, at forslaget er blevet modtaget og det samme er fældet med Godmand
Rasmussens forslag.
Den
skal nok blive behandlet her i salen, og det vil sige, at den først kan
medtages under 2. behandlingen af nærværende forslag, fordi vi også skal
overholde de tidsfrister der står i forretningsordenen.
Og
Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold har bedt om at få ordet igen.
Mads
Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi har
før været inde på dannelse af virksomhederne, det er vi ikke så meget imod fra
Kandidatforbundets side.
Men A/S
INI, der har vi hørt, at der er indkøbt en bil, som formanden så kan gøre brug
af, når formanden er her i byen.
Når vi
andre landstingsmedlemmer kommer her til byen, så kan vi jo ikke engang medtage
vores biler med, selvom vi har bil derhjemme. Men tilfældet med, at INI A/S har
købt en bil, som formanden får stillet til rådighed når han er her, sådanne
forhold kan slet ikke accepteres, og sådanne nogle ting koster jo også penge.
Og ser
vi på lufthavnene og såfremt vi skal anlægge mange lufthavne, så kommer det jo
til at koste dyrt for samfundet og jeg tror, at man i højere grad skulle
anlægge lufthavne i islægsområderne, f.eks. Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, det
er jo islægsomåder, hvorfor man ikke kan sejle til dem om vinteren. Hvis man
prioriterede dem ved anlæggelsen af lufthavnene, så kunne der måske ske større
besparelser.
Og så
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med yderligere
besvarelse.
Josef
Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Det er
ligesom et modsat rettet ønsket. For det første ønsker, at man at få stoppe
anlæggelsen af landingsbanerne, men på den anden side ønsker man også at øge
dem. Det har vi bemærket.
Såfremt
landingsbanerne billiggøre trafikken, så vil Landsstyret følge den
prioritering, de er foretaget i Landstinget.
Vi vil
selvfølgelig k gerne have en rimelig enslydende baggrund fra Landstinget i
forbindelse med prioriteringen af landingsbanerne.
Vi
kender ikke noget til, hvad INI A/S har foretaget sig, men såfremt der er købt
en bil til formanden, som sommetider er her, det synes jeg er mærkeligt, det er
INI A/S's bestyrelse, der har ansvar for det, men jeg regner ikke med, at man
kun har anskaffet sig sådan en bil, udelukkende til formandens brug.
Johan
Lund Olsen, Landstingsformand.
Ja da
der ikke er flere der har bedt om ordet, så er vi færdige med 1. behandlingen
af forslag til 1. behandling af landstingslov om ændring af landstingslov om
indkomstskat.
Forinden
den bliver 2. behandlet, skal den videregives til behandling i Skatteudvalget.
Vi går
over til punkt 23. Det er forslag til landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om leje af boliger, her er det forslagsstilleren
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, der fremlægger sit forslag først. Derefter
kommer Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med forslaget.