|
Dagsordenens punkt 34-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag tirsdag den 5. Oktober
Lise
Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Først
skal jeg anmode mødelederen om at "Forslag til Landstingsforordning om
uddannelse til sygeplejerske" er omdelt, at der i side 2 er der en lille
ændring, der ikke griber ind i selve indholdet.
På
Landsstyrets vegne skal jeg hermed foreligge forslag om Landstingsforordning om
uddannelse til sygeplejerske. Forslaget skal erstatte Landstingsforordning nr.
9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sundhedsassistent og sygeplejerske.
På
baggrund af en undersøgelse af uddannelsesbehovet i sundhedssektoren har det
daværende Landsstyre i august 1997 truffet beslutning om at etablere en ny
11/2-årig overbygning på den eksisterende 2-årige social- og
sundhedshjælperuddannelse. Der er siden arbejdet for gennemførelse heraf, og
arbejdet er nu så langt fremme, at det første hold studerende forventes at
påbegynde uddannelsen i januar 2000.
Desuden
skal der i det kommende år ske en revision af social- og
sundhedshjælperuddannelsen med henblik på et kvalitetsløft i hele uddannelsen.
Et
udkast til uddannelsesordning for den nye overbygningsuddannelse har være ude
til høring blandt andet i sundhedsdistrikterne og kommunerne, og er klar til
nærmere detaljeplanlægning på Peqqissaanermik Ilinniarfik.
Den nye
sundhedsassistenuddannelse skal ud over at være en videreuddannelsesmulighed
for sundhedsmedhjælpere også erstatte den afstigningsmulighed, der gives
mulighed for i den gældende landstingsforordning om uddannelse til
sygeplejerske og sundhedsassistent.
Den nye
sundhedsassistenuddannnelse er en praktisk mellemuddannelse, hvor afgangskravet
er sundhedshjælperuddannelse og folkeskolen afgangsprøve med mindst karakteren
7 i bestemte fag.
Hvis
man for at få en sundhedsassistenuddannelse skal opfylde adgangskravene til
sygeplejerskeuddannelsen, bliver der ikke uddannet det antal, der er behov for,
hvilket også har vist sig. Der er kun to personer, der har benyttet sig af
muligheden siden 1993. Dertil kommer, at indholdet i en afstigningsmulighed til
sygeplejerskeuddannelsen ikke kan tilrettelægges målrettet mod de funktioner,
der er behov for at få udfyldt i sundhedssektoren.
Uddannelsen
til sygeplejerske er en videregående uddannelse, hvor afgangskravet er en
gymnasial uddannelse med mindst karakteren 7 i bestemte fag.
Det kan
til orientering oplyses, at der i år har været 12 ansøgere til
sygeplejerskeuddannelsen, hvor 8 af dem er optaget.
Idet
der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades
forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Vi går
så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Per
Berthelsen Siumut.
Per
Berthelsen, Siumut.
I
forbindelse med "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til
sygeplejerske" har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Indledningsvis
vil vi udtrykke vores glæde over, at arbejdet er så fremskreden, at man regner
med, at de første ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen allerede kan starte fra
det ny år.
Behovet
for indførelsen af en ny sygeplejerskeuddannelse i samfundet er efter Siumuts
vurdering været stort og vi er glade for, at mulighederne er blevet forbedret
ved indførelse af denne uddannelse.
Fra
Siumut prioriterer vi de forskellige højere uddannelser og vi er ikke i tvivl
om, at indførelse af denne uddannelse vil medvirke til en større vilje til at
uddanne sig.
I
fremtiden håber vi fra Siumut, at der kan åbnes mulighed for at indføre en
decentral uddannelse til sundhedsassistent, hvor vi kan styrke uddannelsen af
personale og dermed afdække en del af behovet i de forskellige steder og dermed
åbne nye muligheder.
I denne
forbindelse vil vi fremhæve behovet for udvikling af de forskellige grønlandske
betegnelser inden for de forskellige stillinger og begreber, som Sprognævnet
bør vurdere, for de grønlandske betegnelser ligner hinanden så meget, at de kan
skabe misforståelser.
Vi
håber, at der er interesse for vurdering af førnævnte forhold og vi vil med
disse bemærkninger indstille, at forslaget overgives til udvalgsbehandling i
Kultur- og Uddannelsesudvalget, inden 2. behandlingen af forslaget.
Og nu
er det Augusta Salling, Atassut.
Augusta
Salling, Atassut.
Forslag
til Landstingsforordning om sygeplejerskeuddannelsen. Atassut har fuldt
forståelse for, at Landsstyret allerede i 1997 har vedtaget en igangsætning af
en nærmere undersøgelse for revidering af uddannelsen indenfor sundhedsvæsenet
og at dette arbejde stadig pågår, for at realisere beslutningen.
Atassut
vil være med i bestræbelserne på, at overvinde det store rekrutteringsproblem
indenfor sundhedsvæsenet ved at være med til at lave ændringer i
uddannelsesordningen.
Atassut
vil gerne fremhæve, om det er ikke på tide, at inddrage forordningen om
sundhedsmedhjælperuddannelsen fra 1993 påny. For da forordningen om denne
uddannelse var i kraft dengang blev mange dygtige medarbejdere indenfor
sundhedsvæsenet færdiguddannet.
Men efter
denne uddannelsesform blev ophævet, kunne man i byer og bygder fornemme en
stigende grad en mangel af dygtigere medarbejdere indenfor sundhedsvæsenet
Vi skal
herved inden 2. behandlingen af ændringsforslaget til forordningen foreslå, at
forordningsforslaget først behandles i Sundhedsudvalget. Blandt andet for at
vurdere, om vi opnår vores krav om det nødvendige personale indenfor
sundhedsvæsenet, bliver sikret ved nærværende revidering af denne forordning.
Atassut
har følgende afsluttende bemærkninger til forslaget om forordningen om
sygeplejerskeuddannelsen.
Atassut
har ingen principielle indvendinger imod, at adgangskravene til denne
uddannelse bliver skærpet. Endvidere finder Atassut, at det er passende, at
uddannelse tilpasses til andre videregående uddannelser.
Atassut
undlader at nævne andre ændringsforslag i forordningen, da disse kun omfatter
lovtekniske tilpasningsformuleringer.
Atassut
kræver alligevel, at får nærmere oplysninger omkring følgende forhold inden
forordningsforslagets 2. behandling:
Hvor
mange af de uddannede sundhedsmedhjælpere har efter sygeplejerskeuddannelsen
start i 1993 videreuddannet sig til sygeplejersker ?
Hvor
mange har gennemført uddannelsen til sygeplejersker og hvor mange af de
færdiguddannede arbejder i dag inden for sundhedsvæsenet ?
Ligeledes
vil vi gerne have oplyst, hvor mange der ikke er blevet færdige med deres
uddannelser.
Med
disse bemærkninger vil vi foreslå, at forordningen sende videre til
Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen.
Så er
det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, der får ordet.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak.
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslaget til
Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske.
Inuit
Ataqatigiit er tilfredse med forelæggelsen af forslaget til
Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske, idet forslaget klart
indikere, hvilke personalegruppe, der er tale om.
Som
bekendt findes der forskellige sygeplejergrupper inden for sundhedsvæsenet, som
eksempel kan nævnes sygeplejersker, sundhedshjælpere, social- og
sundhedshjælpere samt andre ufaglærte medhjælpere.
Behovsundersøgelsen
internt i sundhedssektoren i 1997 om uddannet personale indenfor sygeplejen
viser, at den intense sygepleje er en stor mangelvare. Mangel af den intense
sygepleje medfører, at de indlagte patienter føler en vis utryghed omkring
deres situation, og familier til patienter føler sig ofte ængstelse og en
manglende information om deres syges tilstand.
Dette
skyldes først og fremmest mangel på personale, der kan tale med patienter og
deres familier.
M.h.t.
sygeplejersker ved vi, at mange vikarer til sygeplejersker ikke taler det
grønlandske sprog og denne gruppe sammen med de lokale sygeplejersker søger at
hjælpe den syge på bedste måde, men desværre når man ikke kan yde service om
samtale med patient og dennes familie kan man ikke yde en tilfredsstillende og
fyldestgørende service. Derudover har patienterne behov for, at
sundhedspersonalet har tid til dem.
Sygeplejerskerne
udfører sammen med sundhedshjælpere ud over deres egentlige
sygeplejerskearbejde en hel del relateret arbejde, så som administration,
planlægning, pleje af intense patienter, uddannelse og uddeling af medikamenter
og på den måde begrænses kvaliteten af patientservice.
En stor
del af sundhedsmedhjælpernes arbejde består i indlæring af tilkaldte til
interne forhold i sygehusene. Ved at få flere uddannede sundhedsassistent, idet
deres nye betegnelse vil være mere egnet t il deres erhverv, vil det medføre en
mere tilfredsstillende udførelse af sundhedshjælpernes opgaver, så som vask og
personlig hygiejne af patienter, bespisning og gå gang ud på gangene, selskab,
beskæftigelsesterapi og samtaler med patientens familie, vil kunne overtages af
sundhedsassistenterne, når de opnår en bedre indlæring og uddannelse.
Derfor
vil Inuit Ataqatigiit indtrængende opfordre til, at det planlagte indhold af
uddannelsen føres ud i livet.
De
planlagte initiativer omkring forbedring af social- og sundhedshjælpernes
uddannelse under STI er Inuit Ataqatigiit tilfredse med, og vil anbefale
tanken. Vi mener, at sådanne en opstillet uddannelse igennem implementering vil
medføre, en meget større forbedring af samfundets sundhedstilstand.
Vi skal
heller ikke glemme, at vi har patienter, ikke kun i sygehusene, vi har
patienter og folk, der trænger til forsorg og pleje i de små forskellige hjem,
og som måtte forblive hjemme. Vi må også udvikle forsorgen og plejen af disse
med uddannet personale.
Vi må
tage initiativ til uddannelse af personale der kan tage sig af sådanne patienter,
der har behov for social- og sundhedsmæssigt pleje igennem en fælles
planlægning fra disse to omtalte direktorater.
Uddannelse
af social- og sundhedsmedhjælpere bør såvidt muligt indeholde pleje af
handicappede, således at man forbedrede deres evner til at pleje hjemmegående
handicappede og hjemmegående patienter, der trænger til hjælp og derudover må
man påbegynde målrettet indlæring af personale til at varetage opgaver, der
kræver udslusning af handicappede patienter.
For
ikke ret lang tid siden var der afviklet kursus for
bygdesundhedspersonale/......... Bygdesundhedspersonale er en af de vigtigste
dele af sundhedssektorens personale. De er på mange områder alene om at passe
sundhedsarbejdet i bygderne og dermed bære et stort ansvar.
De kan
udføre deres arbejde med fuldstændigt kendskab til deres bygdefæller ve og vel
og sagtens kan anvendes til forebyggelsesarbejdet og som på langt sigt kan
blive medvirkende til forbedring af personlig sundhedsansvar, men skal dette
slå igennem, er der behov for kursus i lægekundskab og derudover kursus om
forebyggelsesarbejdet.
Det
grønlandske samfund må opfatte, at der er et stort behov for hjemmehjælp og at
samfundet har gavn af det. Derfor er det anbefalelsesværdigt til kommunerne om
at afvikle vedvarende kurser for hjemmehjælperne.
I
fortsættelse heraf finder vi det meget vigtigt, at personalet i
alderdomshjemmene også gennemgår sådanne kurser. Disse kan afvikles gennem
samarbejdet med KANUKOKA og lokale sociale- og sundhedsuddannelser.
Inuit Ataqatigiit
mener, at sådanne ordninger ikke kun pågår hos de bedre stillede kommuner, men
også hos mindrebemidlede kommuner. I den forbindelse vil vi ønske, at sådanne
kurser som tilbydes ....... også tilbydes noget mere til hjemmehjælpere og
aldersdomshjemspersonale.
Lovforslaget
medfører erstatning af landstingsforordning nr. 9 af 13. maj af 1993 om
uddannelse til sundhedsassistent og sygeplejerske. Grunden til den erstatning
er etablering af overbygning til uddannelse af sundhedshjælpere, som er en mellemuddannelse
til social- og sundhedshjælpere under STI. Dette kan ses i bemærkninger til
Landstingsforordningsforslaget.
Derfor
er det hensigtsmæssigt i, at forespørge Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse og Forskning om det ikke er nødvendigt med at udstykke en særskilt
forordning om uddannelse af sundhedshjælpere eller om udarbejdelse af
ændringsforslag til den eksisterende Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj
1999.
I
forelæggelsesnotatet vil man bemyndige Landsstyret store beføjelser og derfor vil
Inuit Ataqatigiit ønske, at udvalget for Kultur, Uddannelse og Forskning skal
forhøre sig hos Landsstyret om hvilke beføjelser de skal tage inden overgangen
til 2. behandlingen af forslaget.
I følge
forslaget til Landstingsforordningens § 6 skal Direktoratet for Uddannelse
bemyndiges til at nedsætte et uddannelsesråd. Uddannelsesrådet skal have
baggrund i social-, sundheds- og uddannelsesanliggender. Når vi skeler tilbage
til Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993, kan man se,
at uddannelsessøgende skal udpege et medlem imellem dem.
Inuit
Ataqatigiit skal kræve, at denne formulering skal tydeliggøres i
landstingsforordningsforslaget, således ved, at man ikke kan sætte
spørgsmålstegn ved uddannelsessøgendes indflydelse, idet i følge forslaget skal
medlemmerne af rådet have baggrund i social-, sundheds og
uddannelsesanliggender.
I den
grønlandske version af landstingsforordningsforslaget § 7 fremgår det og jeg
citerer, "at forslaget skal træde i kraft den 1. januar 1999" og vi vil
kræve, at denne fejl med andre trykfejl skal rettes.
Derudover
vil vi anmode Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og forskning om, at
sørge for udarbejdelse af ordliste om sundhed i samarbejde med
sundhedspersonalet og Sprognævnet, således det ikke længere kan misforstås
eller fremkomme med tydeliggørelse af fagudtrykkene.
Med
disse bemærkninger vil vi anbefale, at forslaget til Landstingsforordning om
uddannelse af sygeplejersker overgives til Udvalget for Kultur, Uddannelse og
Forskning inden overgang til 2. behandlingen i Landstinget. Tak.
Og så
er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet
har følgende bemærkninger til "Forslag til Landstingsforordning om
uddannelse til sygeplejerske".
Kandidatforbundet
støtter det interessante forslag fremsat af Landsstyremedlemmet. M.h.t
Landsstyremedlemmets meddelelse om en revision af uddannelsen til
sundhedshjælpere, er tiden inden til en revurdering af tilretning af
uddannelsen, blandt andet på baggrund af de indhøstede erfaringer, ikke mindst
af hensyn til, at tilrette uddannelsen til internationale forhold ved
uddannelsesorganiseringen.
Kandidatforbundet
vil endvidere støtte, at der nu gives de uddannelsessøgende mulighed for
videreuddannelse ved revisionen af uddannelsen.
Vi har
bemærket, at der med udgangspunkt ved det tidligere Landsstyres beslutninger i
august 1997 er åbnet mulighed for videreuddannelse, samt andre muligheder for
at gå videre. Vi har endvidere bemærket, at der igennem en stramning af kravene
til uddannelsen til sygeplejerske er søgt tilnærmelse til de internationale
krav, der stilles til en sådan uddannelse.
Vi kan
således nævne, at der ved revision af uddannelsen søges fundet frem til en
ordning i lighed med den danske social- og sundhedsassistentuddannelse. Vi har
i vort land et stort behov for mennesker med denne uddannelse, ikke alene inden
for sundhedssektoren, men også på andre område ved serviceringen af borgerne.
Vi skal
fra Kandidatforbundet udtale, at der er flere forhold, der endnu ikke er bragt
på plads, i forbindelse med opstart af denne uddannelse, forhold der endnu ikke
er bragt på plads er følgende: Lærekrafter, boliger samt undervisningslokaler.
Derfor vil vi spørge Landsstyremedlemmet på hvilke måde, de nævnte ting kan
sikres i den nærmeste fremtid inden uddannelsens opstartes.
Vi har
bemærket, at der klart er sket en stramning af uddannelseskravene til
sygeplejerskeruddannelsen, idet uddannelsessøgende tidligere kunne afbryde
uddannelsen og starte som socialassistenter. Vi anser det som værende rigtigt,
at det nu ændres ved, at man starter med uddannelsen forfra og gennemfører den.
Vi har
også bemærket, at uddannelsessøgende, der har afbrudt uddannelsen efter 2 år og
som er blevet ansat, ikke har fået lønforholdene bragt på plads. Vi finder det
rigtigt, at de samme krav, der stilles internationalt til en
sygeplejerskeuddannelse også skal gælde i Grønland.
Vi
anser det endvidere som et passende krav, at der indføres en ordning med
autorisation ved ansættelse af sygeplejerske.
Forhold
omkring sygeplejersker bliver debatteret løbende, i og med vi mangler disse og
der ansættes udefrakommende vikarer i dyre domme. Hvis disse forhold skulle
fortsætte i fremtiden, hvornår løses problemerne med mangel på sygeplejersker,
m.h.t. at borgerne trygt skal kunne søge hjælp i sundhedsvæsenet og modtage god
service ?.
Vi ved
jo, at borgerne i temmelig mange byer ikke føler sig trykke fordi, der er
mangel på sygeplejersker og læger.
Med
disse ord indstiller vi, at punktet overgår til 2. behandling og ønsker, at
Landsstyremedlemmet giver svar på vores spørgsmål.
Tak. Og
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning kommer med sin
besvarelse.
Lise
Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Først
vil jeg gerne sige tak til samtlige partier, for den støtte, de er givet forud
for 2. behandlingen af forslaget.
Og
inden jeg går videre vil jeg gerne lige undskylde, at der under min
forelæggelse på side 2, undskyld forsinkelsen, men side 2 i min forelæggelse,
hvor jeg på grønlandsk at nævne, at det til orientering kan oplyses, at der har
være 12 sygeplejerskeransøgere, men det skal jo være, at der har være 12 til
sygeplejerskeuddannelsen.
Men jeg
skal lige komme med en besvarelse til de enkelte partier.
Siumuts
ordfører var inde på, at om man kan udbyde en decentral uddannelse til
sundhedsassistentuddannelsen. Hvad angår sundhedsassistenterne, de skal jo
arbejde også indenfor den sociale sektor, hvor de jo også kan arbejde indenfor aldersdomhjem,
hvor de også skal i praktik i 12 uger, og denne praktik kan gennemføres i
hjembyen, eventuelt på sygehuse eller i aldersdomhjem, og en del af uddannelsen
er teoretisk, og som foregår under Centeret for Sundhedsuddannelser i 34 uger.
Og når man
så har fået indhøstet erfaringer med sundhedsassistentuddannelsen og når man så
har vurderet hele uddannelsen som sådan, så vil Landsstyret i samarbejde med
centeret for sundhedsuddannelser vurdere, selve sundhedsasssistentuddannelsen
og det var det jeg ville give som et svar til Siumut.
Og til
Atassut efterlyser man om man ikke kan genindføre en forbedret
sundhedsmedhjælperuddannelse og her vil jeg nævne, at vi inden vi går igang med
det, så vil vi selvfølgelig medtage udvalgets vurdering af selve uddannelsen.
Og
Atassut stiller også nogle spørgsmål som indebærer, at man kommer med nogle
tal, og inden 2. behandlingen af forordningsforslaget, så vil disse tal blive
sendt videre til Atassut inden 2. behandlingen.
Og til
Inuit Ataqatigiit ordførerindlæg, på 3 side bliver der stillet et spørgsmål,
hvor spørgsmålet lyder om man ikke bør have en særskilt forordning eller om man
ikke bør fremkomme med et ændringsforslag til den eksisterende forordningen
inden den kommer til at gælde, og det var det, som Inuit Ataqatigiit stillede
som et spørgsmål, og der til kan man svare, at vi er allerede begyndt at
forberede det, således at forordningen kan komme til, at blive gældende fra 1.
januar og det kan vi gøre, idet der er Landstingsforordningen vedr. Erhvervsuddannelse
nr. 2 af 1991, som åbner mulighed for, at vi kan gøre det.
Og et
andet ønske, som Inuit Ataqatigiit også ønsker, om det ikke er hensigtsmæssigt
at forespørge Landsstyremedlemmet for kultur, Uddannelse og Forskning om det
ikke er nødvendigt, at udstykke en særskilt forordning eller at Udvalget for
Kultur, Uddannelse og Forskning, skal forhøre sig til Landsstyret, om hvilke
beføjelser de skal have, men det kan vi gøre, fordi vi har nogle ramme
ordninger vedrørende det.
Og
derudover kræver man, at det skal tydeliggøres i
Landstingsforordningsforslaget, således, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn
ved uddannelsessøgendes indflydelse. Og til det kan jeg nævne, at Udvalget bør
behandle dette spørgsmål indgående, forinden 2. behandlingen.
Og hvad
angår de forskellige betegnelser, som nogle kan være meget ens, hvor det så kan
ske i samarbejde med personalet hos sundhedsvæsenet i samarbejde med
sprogkyndige, således at det bliver tydeliggjort, og vi skal også prøve på, at
efterkomme det krav, der er blevet stillet fra Inuit Ataqatigiits side.
Og til
Kandidatforbundet vil jeg gerne sige tak til deres støtte, og her bliver der
også påpeget nogle ting, som jeg bemærker, hvor man ikke sikrer sig, at der er
lærere, boliger og undervisningslokaler, og forinden 2. behandlingen kan jeg
ikke love, at jeg kan komme med en besvarelse til det, men jeg vil gerne komme
med det jeg kan.
Og en
anden ting, at man stopper uddannelsen efter afbrudt uddannelse efter 2 år, og
som er blevet ansat ikke har fået lønforholdene bragt på plads, men det kan jeg
kun indstille at det bliver gjort. Tak.
Og jeg
skal lige understrege, at de ting som Landsstyret ikke lige kan svare på, der
kan man jo under udvalgsbehandlingen indkalder landsstyremedlemmerne til samråd
og få svar på de forskellige ting.
Og så
har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender bedt om at få ordet.
Mikael
Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg vil
lige tilføje nogle ting til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og
Forsknings besvarelse.
Fra
Inuit Ataqatigiits ordfører kommer der nogle interessante synspunkter, som
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning også var inde på. Der
mener jeg, at man også må komme ind på det, set på det med socialområdets øjne.
Der
blev nævnt, at der foregår arbejde, der også vedrører det sociale område,
f.eks. i aldersdomhjem og plejehjem og der er ret skrappe uddannelseskrav i
dag, og ikke mindst af hensyn til handicappede i institutionerne og ikke mindst
af hensyn til hjemtagelse af vores handicappede i Danmark, selvom vi i dag
stadigvæk har stor mangel på personale på dette område.
Der har
vi i Socialdirektoratet og Personaledirektoratet opgaver i relation til dette
arbejde. Det er nødvendigt, at vi til stadighed vurderer uddannelseskravet og
det behov vi har for uddannet personale. Vi må vide, disse ting, hvorfor der
stadigvæk mangler analysearbejde på det område, men jeg kan da oplyse, at vi
igennem reformarbejde i vores direktorater forbereder disse opgaver og vil
kunne fremkomme med mere konkrete talmateriale i begyndelsen af år 2000.
I den
sammenhæng skal det understreges, at sundheds- og socialuddannelserne, der har
Socialdirektoratet og Kultur- og Uddannelsesdirektoratet og sundhedsvæsenet har
etableret et samarbejde omkring disse ting, og Landsstyret agter at intensivere
dette samarbejde.
Det er
vores håb, at uddannelserne indenfor social- og sundhedsområdet bliver
tilrettet mere fagligt, således at de førnævnte direktorater;
Sundhedsdirektoratet, Uddannelsesdirektoratet og Socialdirektoratet indgår
tættere samarbejde. Tak.
Og Per
Berthelsen Siumut har bedt om ordet yderligere.
Per
Berthelsen, Siumut.
Fra
Siumut vil jeg nævne et par ting. Først er vi tilfredse med besvarelsen fra
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning og ønsker, at det går
godt med det videre arbejde.
Det
næste punkt har sit udgangspunkt i, at Atassut efterlyser talmateriale, og i
den anledning vil jeg fra Siumut nævne, at disse ting har nok stor interesse
for alle landstingsmedlemmet, og vil være glade for, at såfremt disse
oplysninger kan omdeles til samtlige landstingsmedlemmer.
Og
m.h.t. understregningen af benævnelser, så er jeg tilfredse med besvarelsen,
fordi vi stadigvæk mener, at benævnelserne ligger for tæt op af hinanden, ihvertfald
hvad angår den grønlandske, og ønsker, at det bliver skilt tydeligere ad.
Og den
næste der har bedt om ordet igen er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi
behandler "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til
sygeplejerske". Den mest markante ændring er, at man tager
sundhedsuddannelserne bort og ændrer adgangskravene til uddannelsen.
I den
forbindelse blev det nævnt fra Atassut, at en uddannelse, der har pågået før
1993, at man ønsker den genoptaget. Jeg mener, at det indirekte i
forordningsforslaget bliver åbnet mulighed herfor. For såfremt forslaget bliver
vedtaget, så får forstanderen på Peqqissaanermik Ilinniarfik mulighed for at
tage disse uddannelser op igen og her tænker jeg specielt på sundhedsmedhjælperne,
dem kan man jo umiddelbart tænke på, når vi taler om sygeplejerskeuddannelse.
M.h.t
Siumuts bemærkninger om mulighederne for at indføre en decentral uddannelse på
længere sigt. Jeg mener at det er meget vigtigt, at denne uddannelse gennemføres
først i Peqqissaanermik Ilinniarfik, fordi såfremt vi indføre en decentral
uddannelse, så vil vi have mange behov for f.eks. lærere, og disse lærere, skal
så være, som de mennesker, der har sundhedsassistentuddannelse, og det er først
og fremmest vigtigt, at denne uddannelse bærer frugt.
Og
Mogens Kleist kom ind på, at man tilnærmer sig den danske uddannelse, det kan
der til en vis grad være noget rigtigt i. Og det blev også nævnt, at de også skal
kunne arbejde uden for sundhedsområdet, f.eks. i hjemmene i kommunerne. Men det
vi taler om her er personale, der skal have viden om bestemte sygdomsgrupper
indenfor sundhedsområdet, f.eks. mavesygdomme, f.eks. brækkede lemmer eller
psykisk syge, de skal have nogle speciale.
Og vi
har takket, at de såkaldte socialsundhedshjælpere bliver forbedret, og at
Landsstyret vil arbejde for det, fordi der er stort behov for denne
personalegruppe i kommunerne. Tak.
Og nu
har Augusta Salling, Atassut bedt om at få ordet yderligere.
Augusta
Salling, Atassut.
Til det
som Olga lige har nævnt. Fra Atassut har vi lagt væk på den uddannelse, der har
været fra før 1993. Den gang denne uddannelse galt, der havde jo denne
personalegruppe et langt større ansvar indenfor sundhedsvæsenet og det er jo
støtteværdigt. Og efter de erfaringer vi nu har fået, så er det langt mindre
ansvar de får tildelt, og i dag er problemet blevet så stort, at man nu
ovenikøbet har fået brug for tolke under nattevagterne og derfor er det nødvendigt,
at man i Sundhedsudvalget vurderer det hele meget nøjere, således at
sundhedsmedhjælperne kan tage et større ansvar og således at vi også vurderer
om det ikke er på tide, at vi genindføre denne uddannelse. Tak.
Og så
har Mogens Kleist, Kandidatforbundet bedt om at få ordet yderligere.
Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
Vi
tager Landsstyremedlemmets bemærkninger til efterretning og håber på, at vi får
svar på de ting, som vi har efterlyst eller at det i det mindste bliver
fremlagt overfor udvalget.
Idet vi
efterlyser, har vi lagt vægt på, at få klarhed over, hvor mange lærere der er
behov for, hvor mange boliger, der er behov for, der er jo kun kort tid til 1.
januar til den nye forordning kommer til at gælde, og såfremt det hele skal
forhales, så er det jo nødvendigt, at man har undersøgt de forskellige ting,
der skal afdækkes nærmere.
Og til
det Olga har været inde på, der regner jeg ikke med, at det ikke kun er
sundhedsvæsenet, de kommer til at a arbejde i sundhedsvæsenet alene, især dem
der har en sundhedssocialhjælperuddannelse, hvorfor social- og
sundhedsuddannelsen, der vil personale kunne arbejde alle steder indenfor en
kommune også indenfor sundhedsvæsenet, hvorfor vi regner med, at der vil ske en
større høring når vi skal til at behandle denne uddannelse i udvalget, fordi
både deres sproglige og lønforhold og sådanne ting, skal jo også afdækkes.
Jeg
tror ikke, at vi kan nå at blive færdige med så kort tid til, at det træder i
kraft. Tak.
Anders
Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Der er
ikke andre der har bedt om ordet, hvorfor vi nu er færdige med punkt 34, nemlig
"Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske, der er
vi færdige med 1. behandlingen og forinden 2. behandlingen, skal den behandles
i Kultur og Uddannelsesudvalget, fordi det er jo der man behandler de
forskellige uddannelser, selvom nogle har indstillet at den bliver behandlet i
Sundhedsudvalget, da det jo er en uddannelse bliver den først behandlet i
Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Men der
jo intet til hinder for, at de to udvalg kan komme i samråd med hinanden eller
høre hinanden, hvorfor vi nu er færdige med vores dagsordenen