Dagsordenens punkt 32-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, tirsdag den
26. oktober 1999
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse
og Forskning.
Først
skal jeg lige orientere, at der er sket et par ændringer i det først omdelte
forelæggelsesnotat, hvor jeg så har forstået, at rettelsen er omdelt i dag, men
det drejer sig om kun et par ændringer, der er sket.
Landsstyret
skal hermed, anmode Landstinget om, at bemyndige Landstingets Kultur- og
Uddannelsesudvalg til at godkende et anordningsudkast om ikraftsættelse for
Grønland af lov om de erhvervsgyminisiale uddannelser.
Det
forrige Landsstyre besluttede i efteråret 1997 at arbejde på etablering af et
teknisk gymnasium HTX i Grønland. Det nuværende Landsstyre fastholdt i
koalitionsaftalen af 22. februar 1999, at der skal etableres et teknisk
gymnasium på linie med HTX-ordningen i Danmark
HTX
er en 3-årig gymnasial uddannelse, som i lighed med gyminasielle uddannelser
kvalificerer til optagelse på videregående uddannelser i Grønland og Danmark.
HTX forbereder først og fremmes videreuddannelse inden for de tekniske områder,
det vil sige mellemtekniske uddannelser ingeniøruddannelse m.v. Der anvendes i
dag overvejende udefrakommende arbejdskraft i stillinger, som kræver mellem-
eller videregående teknisk uddannelse, og det er primære formål med oprettelse
af HTX er at få flere unge til at videreuddanne sig inden for disse områder.
I
forbindelse med vores ønske om at den grønlandske HTX ligesom GU skal være
adgangsgivende til de videregående uddannelser, stilles der fra det danske
Undervisningsministeriums side en række krav til både opbygningen og
gennemførelsen af uddannelsen: Fag og pensum skal godkendes af ministeriets
gymnasieafdeling, som ligeledes skal styre eksamensopgaver og censur. Desuden
vil undervisningsministeriets krav til lærerkvalifiikationer også skulle være
gældende på den grønlandske HTX, hvilket viol sige, at der overvejende skal
anvendes akademisk uddannede undervisere, herunder ingeniører.
Det
er planlagt, at HTX placeres på Sanaartornermix Ilinniarfik i Sisimiut, hvor
man i august 2000 kan optage 2 klasser, ca. 40 elver. Landsstyret har
indarbejdet de økonomiske konsekvenser i finanslovforslag for år 2000.
Sanaartornermix
Ilinniarfik anvender i forvejen ingeniører til undervisning på den eksisterende
Teknisk Aissistent uddannelse. Hvad angår sprogfagene, påregnet et samarbejde
med Oqaatsinik Pikkorissarfik om undervisere, og desuden har Ålborg Tekniske
Skole givet udtryk for, at man med glæde vil medvirke til etableringen af HTX i
Sisimiut, dels under planlægningsarbejde,t men også i form af lærerudveksling i
de første år.
Landsstyret
forventer, at etableringen af HTX vil medvirke til en højnelse af det generelle
uddannelsesniveau i landet, dels fordi HTX som supplement til GU antageligt vil
forøge gymnasiekvoten, og dels fordi tilstedeværelsen af et teknisk gymnasium i
sig selv vil betyde et kvalitativt løft på de tekniske grunduddannelser.
Det
skal i den forbindelse fremhæves, at der med de stigende ungdomsårgange under
alle omstændigheder skal oprettes flere gymnasielle uddannelsespladser.
Ønsket
om etablering af HTX i Sisimiut bør ses i sammenhæng med Sanaartornermix
Ilinniarfik's tætte samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.
De
to institutioner er i fuld gang med at realisere et center for arktisk
teknologi på Sanaartornermix Ilinniarfik med henblik på opsamling af erfaringer
og viden om arktisk anlægsarbejde, efteruddannelse af ingeniører og teknikere i
Grønland, øvrig kursus- og seminarvirksomhed vedrørende arktisk teknologi, samt
forskning og undervisning på dele af civilingeniøruddannelsen.
Det
antage, at en realisering af begge projekter - teknologicenter og HTX - vil få
afgørende betydning for kvaliteten i Sanaartornermix Ilinniarfik's virksomhed
og medvirke til en øget interesse for de tekniske uddannelser.
Landsstyret
finder det hensigtsmæssigt at regulere HTX på samme måde som GU, hvor den
danske lovgivning om det almene gymnasium og HF er sat i kraft i Grønland ved
en kongelig anordning. Herved opnås en ensartet lovgivning på hele
gymnasieområdet, og ikke mindst vil vi ved denne regulering kunne sikre
uddannelsen kompetence.
Endvidere
vil vi få gavn af den løbende innovation og administrative service, som følger
med fra dansk side, ligesom vi undgår en større administration til de relative
få elever på Sanaartornermix Ilinniarfik, i starten kun 2 klasser.
At
regulere HTX på samme måde som GU kræver imidlertid, at det danske Folketing
vedtager en ændring af loven om de erhvervsgyminisiale uddannelser idet denne
lov i modsætning til loven om det almene gymnasium og HF ikke hjemler mulighed
for at sætte loven i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Det
hedder således i § 33 i den danske lov om gymnasier, citat: "Loven gælder
ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved en kongelig anordning sættes i kraft
for disse landsdele med de afvigelser som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger", citat slut. Hvorimod den tilsvarende paragraf i den
danske lov om de erhvervsgyminisiale uddannelser kun hedder, og jeg citerer
"Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland", citat slut.
Det
danske Umdervisningsministerium har imødekommet en henvendelse fra mit
landsstyreområde om at få fremsat en ændring til lov om de gymnasiale
uddannelser, således at loven kan sættes i kraft for Grønland, og et lovforslag
herom er anmeldt til Folketingets efterårssamling og vil blive behandlet her i
oktober/november måned.
Jeg
skal gøre opmærksom på, at denne lovændring i Folketinget samtidig åbner
mulighed for på samme måde at etablere og regulere en grønlandsk højere
handelseksamen, HHX.
Som
tidligere nævnt behandler Folketinget ændringsforslaget under sin
efterårssamling, og under forudsætning af at ændringsforslaget vedtages, vil
Undervisningsministeriet udarbejde et anordningsudkast og fremsende det til
høring ved Grønlands hjemmestyre i november/december måned. Anordningen vil
derefter kunne stadfæstes i december 1999 eller januar 2000.
Lovgrundlaget
vil dermed være på plads inden optagelsen til uddannelsen den 1. februar 2000
med start den 1. august. Tilhørende bekendtgørelser til anordningen er gennemarbejdet
mellem Undervisningsministeriet, mit landsstyreområde og Sanaartornermix
Ilinniarfik.
Af
hensyn til den korte frist inden optagelse til uddannelsen, vil det være
afgørende, at Landstinget på baggrund af det foreliggende materiale kan
bemyndige Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg til at godkende det
efterfølgende udkast til anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om de
erhvervsgyminisiale uddannelser.
Der
er til behandlingen af dette dagsordenspunkt uddelt kopi af den danske lov om de
erhvervsgyminisiale uddannelser. Her skal kort fremhæves Landsstyrets
indstilling til de væsentligste generelle ændringer, der bær ændres ud fra de
særlige grønlandske forhold.....
For
det første skal alle bemyndigelsesbestemmelserne ændres, således at Undervisningsministeriet
kun kan fastsætte regler efter forudgående høring af Landsstyret.
For
det andet skal reglerne om styringen af uddannelserne ændres således, at
Landsstyret inddrages inden der fastsættes regler eller træffes beslutninger, specielt
beslutninger der har økonomiske konsekvenser. Dette gælder dog ikke for så vidt
angår beslutninger, der er resultat af Undervisningsministeriets
tilsynsfunktion.
For
det tredje er det Grønlands Hjemmestyre, der skal finansiere de
erhvervsgyminisiale uddannelser og ikke staten.
For
det fjerde er de grønlandske uddannelsesinstitutioner underliggender
institutioner, hvorimod de danske er selvejende institutioner.
Landsstyret
indstiller på den baggrund, at Landstinget bemyndiger Landstingets Kultur- og
Uddannelsesudvalg til at godkende et senere fremsendt anordningsudkast.
Bemyndigelsen
gives under forudsætningen af, at anordningen er i overensstemmelse med
1)
de her nævnte 4 principper
2)
de ændringer der er anført i omdelt bilag, samt de heraf afledte konsekvenser.
Nu
går vi over til partiernes ordfører. Først er det Siumuts ordfører, ruth
Heilmann.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Siumut
støtter og vil altid virke for videreudvikling af højere uddannelser her i
landet.. Fra Siumut skal vi udtale vores principielle støtte til at give
Landsstyret bemyndigelse til, at godkende anordningsudkastet om ikraftsættelse
for Grønland af lov om de erhvervsgyminisiale uddannelser.
Ikraftsættelsen
vil betyde, at Teknisk Gymnasiale Uddannelser HTX kan starte i bygge- og
anlægsskolen i Sisimiut fra august år 2000 med ca. 40 elever. Vi har i længere
tid vist, at der er en alvor mangel på muligheder for uddannelse for unge, som
ønsker at få en højere teknisk uddannelse.
Derfor
forstår vi ganske godt fra Siumuts side, at Landsstyret understrege, at det er
på høje tid, at åbne muligheden herfor.
Af
Landsstyremedlemmets redegørelse fremgår, at tilvejebringelse af lærerkræfterne
vil ske med anvendelse af akademiske undervisere fra Danmark og i form af
lærerudveksling i tæt samarbejde med Ålborg Teknisk Skole samt Teknisk
Universitet. Fag og pensum skal godkendes af det danske
Undervisningsministerium, som tillige skal styre eksamensopgaver og censor.
Den
nye uddannelse skal finansieres fuldt ud af Hjemmestyret, ligesom ansvaret for
skolerne er hos grønlandske myndigheder. Derfor finder vi fra Siumut, at det er
naturligt at virke for, at den totale styring overtages fra Grønland.
I
Siumut er vi ked af, at der ikke afsættes beløb til special undervisning af
handicappede elever, og at man ikke stiller specialuddannede pædagoger til
rådighed, for dette formål- Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til at
virke for realiseringen af en sådan specialuddannelse, idet det er vigtigt, at
også handicappede her i landet gives mulighed for en sådan uddannelse med linie
med alle andre.
Det
er vigtigt, at Landsstyret giver deres samtykke, idet et lovforslag om denne
uddannelse er anmeldt til Folketingets efterårssamling, og skal være godkendt
af begge parter, i løbet af denne periode, således at de første elever i år
2000, kan nå at indgive deres ansøgninger inden februar.
Fra
Siumut går vi ind for Landsstyrets indstilling om, at Landstinget bemyndiger
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg til at godkende et senere fremsendt
revideret anordningsudkast.
Med
disse bemærkninger skal vi fra Siumut tilkendegive, at vi går ind for snarlig
indførelse af HTX uddannelsen. Tak.
Og
den næste er Atassuts ordfører, Augusta Salling.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Vi
har følgende bemærkninger til Landsstyrets anmodning til Landstinget om
bemyndigelse til at godkende udkast til forordning, om at lov om
erhvervsfaglige højere uddannelse tiltrædes, og gøres gældende for Grønland,
d.v.s. erhvervsgyminisiale uddannelser.
Det
forhenværende Landsstyrets initiativer til at etablere en HTX-uddannelse i
Grønland, og det nuværende Landsstyrets beslutning om at videreføre dette
initiativ byder vi vedkommende fra Atassut.
Som
det blev sagt gør vi i dag i højere grad brug af tilkaldt arbejdskraft til
stillinger, som kræver personale på mellemleder eller højere niveau, da vi
næsten ikke har folk nok med disse uddannelse i Grønland. Vi håber, at der med
indførelsen vil være stor søgning til HTX-studie, og at mange vil gennemføre
studiet.
Ud
fra Landsstyrets forelæggelse forstår vi, at den pågældende uddannelse kan
gennemføres på bygge- og anlægsskolen i Sisimiut og at man er optimistisk
m.h.t. lærersituationen, ligesom det også blev udtryk, at man med interesse har
konstateret en villig udmelding om samarbejde fra den Tekniske Skole i Aalborg
i opstartssfasen.
Ligeledes
blev det udtryk, at midlerne til dette formål er indarbejdet i
finanslovsforslaget for år 2000. Uden at komme med yderligere bemærkninger til
øvrige dele af forelæggelsen som vi anerkender, vil Atassut stemme for
Landsstyrets henstilling om, at Landstinget giver en bemyndigelse til Kultur-
og Uddannelsesudvalget, får kompetence til at godkende forslaget til
forordningen, som vil blive sendt ud på et senere tidspunkt, m.h.p. uddannelsesstart
pr. 1. august år. 2000. Tak.
Og
så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Olga Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi
er glade for, at Landsstyret har arbejdet videre med lov om de
erhvervsgyminisiale uddannelser til at være gældende for Grønland.
Inuit
Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at der oprettes erhvervsgyminisiale
uddannelser i Grønland, og det vil i fremtiden være til stor gavn for Grønland,
hvilket vil resultere i, at flere søger uddannelsen når de bliver fri for at forlade
landet, og endnu flere vil fuldføre uddannelsen.
Som
bekendt er der sket stor udvikling på det tekniske område i Grønland. Selvom
der sker stor udvikling, er der stor mangel på grønlændere på de tekniske
områder, i stillinger, der i dag er besat af tilkaldte. Inuit Ataqatigiit er
ikke i tvivl om, at det er den rigtige retning til, at grønlændere overtager
flere stillinger i fremtiden når HTX bliver oprettet.
Man
regner med, at den erhvervsgyminisiale uddannelse starter i august 2000, og at
der vil starte ca. 40 elever. I den forbindelse vil vi spørge
Landsstyremedlemmet for Uddannelse, om hvordan boligforholdene bliver for de
kommende studerende. Inuit Ataqatigiit mener, at dette potentielle problem
bliver bragt i orden inden man starter uddannelsen. Vi er tilfredse med, at
Landsstyret har planer, om at oprette flere boliger til uddannelsessøgende i
fremtiden.
Bygge-
og anlægsskolen i Sisimiut har tæt samarbejde med den danske bygge- og
anlægsskole oprettet og udviklet kurser i Arktisk Teknik, hvilket Inuit
Ataqatigiit, anser for at være et meget godt initiativ. Måske kan vi i dag
kører kurser for de andre arktiske lande.
I
følge § 12 stk. 1, kan handicappede elever få speciel undervisning, eller de
kan hjælpes til at få en anden form for en uddannelse, kan blive sat i værk når
Undervisningsministeren laver retningslinier. I den almindelige redegørelse i
kapital 3 siges det, at der i forordningen ikke vil være tilbud til uddannelse
af handicappede eller på anden måde, vil få speciel pædagogiske støtte med den
begrundelse, at der ikke er afsat penge til personel for handicappede.
I
den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit gerne vide, på hvilke grundlag man har
gjort sådan. Vi mener, at handicappede bør få tilbudt uddannelse efter deres
færdigheder, og derfor opfordrer Inuit Ataqatigiit, at den økonomiske del bør
bringes i orden.
Inuit
Ataqatigiit støtter tanken, at Landstinget bemyndiger Landstingets Kultur- og
Uddannelsesudvalg til at vedtage forordningen, der senere vil blive fremsendt
af Landsstyret, og vil henvise til vores bemærkninger, som vi beder om, at
blive taget med i betragtning. Tak.
Og
den næste er Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Grønlands
Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af lov om de
erhvervsgyminisiale uddannelser, uden fornyet fremlæggelse for Landstinget, og
vi har så fra Kandidatforbundets side, følgende bemærkninger.
Vi
vil fra Kandidatforbundet udtale, at det af Landsstyremedlemmet forelagte
forslag i alt for høj grad ligner et haste arbejde.
Vi
er i Kandidatforbundet klar over, at uddannelsesområdet er et spændende område,
men såfremt uddannelsen her i landet skal påbegyndes, som det foreligger, må vi
udtale, at det er bedre at påbegynde et uddannelsesforløb, hvis igangsættelse
er sket efter et grundigt igangsættelsesarbejde.
Vi
ved jo alle at det foregående Landsstyre, og det foregående Landsstyre
besluttede i 1997, at tage tiltag til igangsættelse af denne uddannelse, men at
det nuværende Landsstyre ønsker at igangsætte uddannelsen, snarest muligt.
Selvom vi fra Kandidatforbundet er enig i det forelagte mener vi dog, at sager
om uddannelser, først skal behandles grundigt i Udvalget for Kultur-,
Uddannelse- og Forskning.
Vi
kan udmærket forstå en påkrævet nært samarbejde med anlægsskolen, og Teknisk
Universitet i Danmark. Da vi anser en grundig ordning m.h.t. boliger til
lærerne, som meget vigtigt, vil det være af interesse, at høre nærmere om disse
inde uddannelsen, der bliver behandlet her, bliver igangsat.
Vi
er ikke stærkt imod nærværende sag, men finder, at den som meget vigtigt, og
ønsker, at sagen først bliver drøftet grundigt i Landstingets Udvalg for
Kultur-, Uddannelse- og Forskning.
Ligeledes
finder vi det vigtigt, at udvalget først bemyndiges om igangsættelse af
uddannelsen på et senere tidspunkt.
Så
er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, Lise Skifte
Lennert, der kommer med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets
bemærkninger.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse
og Forskning.
Vedrørende
Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse i Grønland af lov om de
erhvervsmæssige gymnasiale uddannelse, uden fornyet fremlæggelse for
Landstinget, er jeg glad for, at dette blev hilst velkommen af Siumut, Atassut
og Inuit Ataqatigiit.
Og
jeg vil også i den forbindelse komme nærmere ind på, 2 partiers bemærkninger,
nemlig Siumuts ordfører Ruth Heilmann og Inuit Ataqatigiits ordfører Olga
Poulsen var inde på omkring de handicappede og at der ikke er afsat beløb til
specialundervisning af handicappede elever, og at man ikke stiller speciel
uddannede pædagoger til rådighed for dette formål.
Landsstyret
skal bemærke, at Sanaartornermik Ilinniarfik er indrettet således at det kan
benyttes af kørestolsbrugere, således at kørestolsbrugere uden problemer kan
gøre brug af Sanaartornermik Ilinniarfik, ligesom der er indrettet
handicaptoiletter i Sanaartornermik Ilinniarfik.
Men
det er begrænset hvor meget man kan hjælpe de handicappede, såfremt der kommer
ansøgninger fra handicappede, så har KIIP, så bliver der igangsat
foranstaltninger i samarbejde med Socialdirektorats regionalkontorer, Kultur-
og Uddannelsesdirektoratet og kommunen.
Der
blev ligeledes efterlyst i forbindelse med opstarten af en sådan ny uddannelse,
forholdene omkring de uddannelsessøgendes boligforhold. Vi er igang med
forberedelser på dette område, og ligeså snart vi får mulighed for det, så vil
vi lade disse forberedelsesarbejder, tilgå til Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Med
disse bemærkninger siger jeg tak for den støtte jeg har fået.
Og
Siumuts ordfører Ruth Heilmann har bedt om, at få ordet igen.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Først
tak til Landsstyremedlemmet besvarelse og er tilfredse med denne præcisering
omkring at Sanaartornermik Ilinniarfik er tilpasset til kørestolsbrugere.
Men
m.h.t. hjælpeforanstaltninger, der skal betales af hjemkommunen, jeg synes at
sådanne ting bør drøftes nærmere sammen med KANUKOKA. Tak.
Og
nu er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Olga Poulsen, der har bedt om ordet
igen.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg
siger ligeledes tak til Landsstyremedlemmets præciseringer omkring indretningen
af Sanaartornermik Ilinniarfik, således at det kan benyttes af
kørestolsbrugere. Men jeg synes også, at det er vigtigt, i og med, at der
findes mange forskellige handicaps, så kan jeg forestille mig i Sisimiut er, at
hørehandicappede og døve, også kan få en mulighed for en sådan HTX-uddannelse,
i og med, at der findes et døvekontor i Sisimiut.
Jeg
er helt enig med Ruth Heilmann i, at man kommer til at bebyrde hjemkommunen for
den handicappedes hjemkommunen, jeg mener, at disse ting bør der rettes op på,
fordi der i uddannelsesstøtteforordningen, der har man fået mulighed for, at
man ikke bebyrder hjemkommunen. Tak.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Og
ud fra det jeg kan se, er der ikke andre der har bedt om ordet.
Således
kan vi konkludere derhen, at det man anmoder om fra Landsstyrets side, er blevet
støttet fra samtlige partier, d.v.s. Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit
støtter dette, og det skal så blive således, at bemyndigelsen kan gives til
Landstingets Kultur-og Uddannelsesudvalg, uden at skulle vende i Landstinget
engang til.
Og
jeg skal gøre opmærksom på, at det er helt specielle forhold, der gør sig
gældende for den måde vi behandler det på, og at det ikke danner præcedens for
senere lignende sager.