Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 41-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

11. mødedag, Mandag den 18. oktober 1999

Punkt 41.

Forslag til Forretningsorden for Grønlands Landsting.

Finn Karlsen, forslagsstiller på vegne af Jakob Sivertsen, Atassut.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat et forslag i forbindelse med slutningen af forårssamlingen, som lyder således.

Som følge af, at der ikke er udpeget suppleanter for medlemmer af Landstingets Formandskab, der har i forbindelse med Landstingets forårssamling i år været problemer med at få information fra Formandskabet, ligesom det har været svært for vores gruppe, at videreformidler vores synspunkter til Formandskabet, da Atassuts repræsentant i Formandskabet p.g.a. sygdom i familien, var forhindret i at deltage i forbindelse med forårssamlingen.

Atassut prioriterer højt, at der i forbindelse med Landstingets samlinger sikres en tilfredsstillende service for Tinget, herunder partigruppernes medlemmer fra Formandskabet i sager, som disse kræver og ønsker at få indblik i.

Vi vil derfor foreslå, at Grønlands Landstings forretningsorden af 3. juni 1993 ændret den 13. maj 1996 og 1. november 1996, ændres med følgende tilføjelse.

Kapitel 2 § 2 stk 3. får følgende ordlyd. Når et medlem i Formandskabet udpeget af partier eller Kandidatforbund har lovlig forfald, udpeges et midlertidigt medlem, for på den måde, at sikre, at samtlige medlemmer af Formandskabet ydes service, for Tingets medlemmer under dets samlinger". Tak.

Og nu skal Landstingsformand Johan Lund Olsen forelægge forslaget på Formandskabets vegne.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Vi er sikkert flere medlemmer af Landstinget, der i adskillige år har følt, at vores forretningsorden trængte til at blive ajourført. Jeg er meget glad for, at jeg på vegne af Formandskabet kan fremlægge et forslag til forretningsorden, efter at der har været arbejdet med forslaget i godt et års tid.

Den gældende forretningsorden tager naturligvis udgangspunkt i Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret. Det er ikke desto mindre Formandskabets opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at fastlægge mere detaljere regler, der regulerer Landstingets virksomhed, i lovform.

Regler, der regulerer Landstingets virksomhed, bør kunne ændres forholdsvis ukompliceret i tak med ændrede forhold, uden at det naturligvis ikke skal blive til en vane, at vi ændrer disse, så snart der sker de mindste ting. Jeg skal nævne med det samme, at der bliver behov for at ændre Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, idet det jo ikke er hensigtsmæssigt at have regler, der enten er i direkte modstrid eller ikke er i overensstemmelse med hinanden. Formandskabet forventer således, at Landsstyret inden længe fremsætter et ændringsforslag herom for Landstinget.

Kor sagt vil fremsatte forslag, hvis det tiltrædes, betyde et radikalt brud med den eksisterende forretningsorden.

I min forelæggelse vil jeg nøjes med at kommentere forholdsvis få ting i forsalget af indholdsmæssige karakter, da ændringer i forhold til den gældende forretningsorden fremgår af selve forslaget samt af de mere detaljerede bemærkninger til forslaget. Jeg vil i højere grad koncentrere mig om nogle af de vigtigste principielle overvejelser, der er lagt til grund for forslaget.

Først vil jeg kort kommentere nogle af ændringsforslagene sammenholdt med den nuværende forretningsorden.

Den gældende forretningsorden kan næppe siges at være velegnet som en klar rettesnor for arbejdet i Landstinget, hvadenten det drejer sig om dens systematik eller enkelte bestemmelser. Eksempelvis bør Landstinget, hvis det skal kunne håndtere lovgivningsarbejdet på tilfredsstillende vis, have klare retningslinier, at gå efter, og samtidig have mulighed for, at gå i dybden. Netop disse hensyn er forsøgt tilgodeset via det fremlagte forslag. Dette kommer jeg tilbage til senere.

Landstingetsarbejdet har i de seneste år ændret sig siden, at der ud over lovgivningen er blevet mere plads til kontrollen med Landsstyret. Ud fra de ændrede opgaver mener vi i Formandskabet, at det er ønskeligt, at medlemmerne i højere grad er opmærksomme på, at udforme deres forslag som spørgsmål, beslutningsforslag, forslag til redegørelser eller forespørgselsdebatter, Derfor er det i forslaget gjort rede for, hvilken form der er mest egnet at bruge i enkelte situationer.

Der skal ofres en særskilt bemærkning om bestemmelsen i § 13, som ganske vist ikke indebærer ændringer i forhold til den gældende bestemmelse, nemlig at der ikke må refereres offentligt fra forhandlinger ført i et udvalg. Det kan dog tilgå offentligheden meddelelser i et nærmere omfang, når udvalget har truffet beslutning herom.

Ifølge forslaget vil lovforslag, redegørelser m.v. blive fremsat skriftligt og ikke mundtligt. Kun når Formandskabet giver tilladelse hertil, vil en kort mundtlig fremlæggelse være mulig. Jeg er overbevist om, at Formandskabet vil blive sat pres for at tillade dette. Jeg har med føje medtaget en særskilt bemærkning herom, så vi kan være forberedt på, hvad vi kan komme ud for i fremtiden.

I øjeblikket underkastes beslutningsforslag kun ën behandling; men det foreslås at disse underkastes to behandlinger i fremtiden. Baggrunden herfor er, at der bag et sådan forslag ofte ligger et ønske om lovgivning, ændret lovgivning, andre mere grundlæggende regler eller lignende..

Blandt ændringsforslag skal jeg endvidere henlede opmærksomheden på forslag til taletider i forbindelse med drøftelse af dagsordenspunkter. Som det fremgår af bilag til forslaget, er der lagt op til visse ændringer i forhold til gældende taletider. Via ændringsforslagene har man bl.a. forsøgt, at tage højde for en ofte tilbagevendende anke, nemlig at landstingsmedlemmerne har for lidt taletid eksempelvis i forhold til landsstyremedlemmerne.

Vi er de folkevalgte her til lands, der er udstyret med den højeste kompetence, hvad angår styrelsen af dette land; og vi må som lovgivere arbejde på grundlag af og med støtte os til så klare og sikre regler som muligt, selv om arbejdet kan være kompliceret engang imellem

Enhver, der er udstyret med store beføjelser overfor samfundet må administrere sine beføjelser så retfærdigt som muligt. Via vores lovgivning og andre beslutninger giver vi borgerne visse rettigheder og pålægger dem krav, fordi vi er udstyret med en sådan kompetence.

En sådan kompetence pålægger os samtidigt pligt til i vor virksomhed at respekterer en lang række regler om menneskerettigheder, naturligvis at overholde gældende lovgivning og ikke vise vilkårlighed.

Vi ønsker sikkert alle, at Landstingets arbejde foregår så smidigt som muligt. Endvidere har vi tidligere været inde på ønskeligheden af at gøre vore drøftelser mere levende samt at gøre dem mere aktuelle. Vi skulle gerne væk fra en massiv oplæsning, nå¨r nogle af os ikke engang er særlig gode til at læse op.

Ikke desto mindre har vi, som jeg allerede har været inde på, pligt til at respektere visse ting. Det kommer vi ikke uden om. Det er endvidere meget vigtigt, at vor lovgivningsproces ikke bliver til et hastearbejde, men hviler på et grundigt arbejde. Det at lovgive er jo, som jeg tidligere har berørt, en ganske alvorlig sag. Endelig kommer vi ikke uden om, at en væsentlig del af vort arbejde tillige involvere en masse, ofte omstændeligt oversættelses arbejde, fordi vi levet i et tosproget samfund.

Forannævnte hensyn gør, at Formandskabet - efter at have overvejet forholdene og indhøstede erfaringer endnu én gang - ikke haft andet valg at foreslå, at punkter, der ønskes drøftet på en landstingssamling, som hovedregel skal være modtaget en måned før samlingens start.

Hvis vi samtidigt skal tage hensyn til andre ting, som trækker i anden retning, og som vi også tidligere har drøftet, herunder ønsket om at Landstingets drøftelser inddrager aktuelle hændelser samt at drøftelserne bliver mere levende, bør Formandskabet være udstyret med dispensationsmuligheder i tilfælde af, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

Forslaget indeholder naturligt nok en sådan bestemmelse. Her tænker jeg primært på mulighederne for under samlingerne at stille spørgsmål til Landsstyret eller anmelde forespørgselsdebatter. Naturligvis skulle vi nødigt komme så vidt, at sidstnævnte mulighed, nemlig dispensationsmuligheder, går hen og bliver hverdagskost. Hvis det blev tilfældet, risikerer vi, at Formandskabet kommer under et vist pres.

Det bliver et fælles ansvar, at det ikke kommer så vidt. På grundlag af indhøstede erfaringer undervejs må vi kunne finde frem til en sådan balanceret løsning som mulig. Det bliver ikke nemt; men hvis vi har en tilstrækkelig vilje, og hvis vi evner at udvise passende respekt for hinandens interesser og ønsker, skal vi såmænd nok finde frem til passende løsningsmuligheder.

Nogle medlemmer vil sikkert umiddelbart sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der er bestemmelser om formkrav, hvad angår forskellige former for forslag. Flere års erfaringer fortæller os, at tilretning af forslag til deres endelig udformning, efter at disse er modtaget, sluger alt for megen tid og kræfter.

Vi vil fra Formandskabet meget kraftigt appellere til, at når medlemmerne er i tvivl i forbindelse med udformning af deres forslag, at de så kontakter medarbejderne ved Bureauet. En sådan fremgangsmåde vil ikke blot betyde besparelse af tid og kræfter, men tillige også medvirke til at minimere en del sammenstød som sandsynligvis kunne have været undgået.

Hvad angår lov- og forordningsforslag skal jeg bemærke, at disse ved fremlæggelse skal overholde visse formkrav; men lige så vigtigt er det dog, at man i forbindelse med udarbejdelse af nævnte forslag har hørt relevante instanser. Der er endvidere stærkt behov for, at man giver høringsparterne en rimelig frist.

Det er naturligvis ikke meningen med en sådan hørings runde, at man altid retter sig efter høringsparternes bemærkninger, men nævnte hørings parter kan fremkomme med forslag, der kan bane vejen for, at loven i sin endelig udformning eksempelvis bliver nemmere at håndhæve.

Hvad angår redegørelse, skal vi give udtryk for ønskeligheden af, at disse, hvoraf nogle kan være ganske omfattende, bliver sendt ud til medlemmerne løbende i løbet af året. På den måde kan man også aflaste medlemmerne for en masse læsestof under samlingerne. I den forbindelse er det endvidere nødvendigt at gentage noget, som vi tidligere har været inde på, nemlig at man ikke indfletter beslutningsforslag i sådanne redegørelser.

Vi skal fra Formandskabet indstille, at drøftelsen af dette forslag til forretningsorden afbrydes, når der er fremsat bemærkninger efter forelæggelsen, samt at forslaget henvises behandlet i Udvalget for Forretningsordenen inden afsluttende behandling.

Med disse bemærkninger fremlægger jeg forslag til forretningsorden. Vi vil fra Formandskabets side se frem til de bemærkninger, som Landstingets medlemmer kan knytte til forslaget.

Tak. Nu går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut har vi bemærket, at forslaget til forretningsorden for Grønlands Landsting er udarbejdet m.h.p., at gøre den tidssvarende. Dette er i overensstemmelse med den ændring vi gennemførte ved efterårssamlingen 1996, hvor vi besluttede, at sekretærfunktionen for de lovpligtigede udvalg, og andre via lovgivningen nedsatte udvalg, fremover skal varetages igennem Landstingets Sekretariat.

Vi fra Siumut skal vi allerede nu bemærke, at vi ligger vægt på, at der hele tiden skal være mulighed for justering af de til enhver tid gældende regler, idet adskillelsen af Landstinget og Landsstyrets administrationer, gør det nødvendigt med løbende tilpasninger, til de ændrede forhold.

Fra Siumut skal vi også indstille, at de i forslaget forelagte opgaver gennemføre, så hurtigt som muligt, idet vi finder det vigtigt, at Landstinget har klare retningslinier for sit fremtidige arbejde med lovgivningen.

Fra Siumut ligger vi også vægt på, at formuleringen i forslagets § 3 om Landstingets formand og Landstingets Formandskab realiseres hurtigst muligt. I Siumut mener vi klart, at Landstinget selv skal udpege deres formand, de 4 viceformænd og disse stedfortræder efter hvert nyvalg, samt ved Landstingsårets begyndelse. En sådan fremgangsmåde vil være mere retfærdig end i forhold til i dag.

Fremgangsmåden i dag er jo, at besættelse af landstingsformandsstolen indgår i forhandlingerne om dannelse af et Landsstyre efter et nyvalg, og dette harmonerer ikke med ændringerne i Landstingets arbejdsform.

Og nu til udvalgene. Da forslaget indeholder opregning af lovpligtige udvalg, og udvalg nedsat via lovgivningen, skal vi fra Siumut spørge, hvorledes ESU-udvalget, d.v.s. Erhvervsstøtteudvalget vil blive placeret fremover, og om der er foretaget vurdering heraf. I dag er ESU placeret administrativt under et bestemt landsstyreområde, og som medlem udpeges landstingsmedlemmer.

Når vi efterlyser svar herpå, skyldes det, at alle øvrige landstingsudvalg alene tager sig af lovforslag, mens ESU-udvalget nu er det eneste udvalg, der beslutter omkring anvendelse af de givne bevillinger.

Fra Siumut skal vi også udtrykke ønske om, at til hinanden relaterede stående udvalg, kan fusioners ellers slå sammen. I dag er det 14 udvalg, hvoraf nogle har hinanden meget nære opgaver. Som eksempel kan nævnes, at Arbejdsmarkeds- og Handelsudvalget kunne lægges sammen, idet disse opgaver er meget sammenfaldende.

I Siumut har vi lagt mærke til, at muligheden for at give dagsordensforslag på et hvilke som helst tidspunkt, har medført at rækkefølgen i dagsordenen, ofte bliver ændret i løbet af samlingen. Og derfor støtter vi fra Siumut, at dagsordensforslag, fremsendes til Formandskabet senest 1 måned før samlingens start.

Til slut skal vi fra Siumut udtrykke vores fulde støtte til forslaget til forretningsorden for Grønlands Landsting, og vi ønsker den arbejdsgruppe, der skal viderebehandle forslaget god arbejdslyst.

Og så er det Siverth K. Heilmann, Atassut der får ordet.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

I forbindelse med Grønlands Landstings forretningsorden forslag har vi fra Atassut følgende korte bemærkninger.

Uanset hvilken som helst forretningsorden eller lov, som ikke længere er tidssvarende, skal så hurtigt som muligt revideres. Derfor er Atassut meget glade for samtlige fremlagte ændringsforslag, fra Landstingets formand, på Formandskabsudvalgets vegne, og erklærer sig fuldstændigt enig i samtlige forslag.

Atassut er fuldstændigt enig i, at samtlige dagsordensforslag skal være afleveret til Landstingets Formandskabskontor 1 måned før den ordinære landstingssamling. For når man tænker på den nuværende ordning, kan man just ikke sige, at det er den bedste løsning. Der er alt for mange medlemsforslag, som under landstingssamlingerne bliver afleveret i allersidste øjeblik, og bliver udfærdiget i alt hast.

Formandsskabsudvalgets opfordring om, at medarbejderne i Landstingets Bureau skal kontaktes og rådføres i forbindelse med forslag, modtager vi med glæde fra Atassuts side. Atassut er tilfreds med, at ansættelsesproceduren bliver tydeliggjort i den nye forretningsordens forslag. Den megen negative presseomtale, der har været ført under ansættelsen af direktør i Landstingets Formandskontor, har vi ikke glemt. Atassut ønsker derfor ikke at der nogensinde opstår en lignende situation.

Atassut skal opfordre til, at ordlyden i Landstingets forretningsordens § 57 vedrørende medlemssuppleanter ændres, så det svarer til gældende lovhjemmel. For den gældende valglovs bestemmelser om suppleanter er ophørt med den nuværende lovgivning.

Forslag fra landstingsmedlem fra Atassut Jakob Sivertsen omkring suppleanter til udvalgsmedlemmer til Landstingets Formandsudvalg bliver tilsluttet fra Formandskabet, hvilket vi i Atassut er tilfredse med, idet vi anser det for at være yderst vigtigt.

Vi har allerede sagt, og nævnt at vi støtter samtlige ændringsforslag til Landstingets forretningsorden, og vi skal derfor fra Atassuts side uden yderligere andre bemærkninger, godkende at ændringsforslaget til Landstingets forretningsorden bliver vurderet i Forretningsudvalget inden den endelige behandling. Tak.

Og så er det Olga Poulsen fra Inuit Ataqatigiit, der får ordet.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er vedrørende forslag til forretningsorden for Grønlands Landsting, og der vi så følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side.

Vi er tilfredse ved og taknemmelig for, at Formandskabet har fremsat ændringsforslag for Grønlands Landsting. Når forslaget formodentlig bliver vedtaget og sat i kraft, vil vores arbejdsgang i Landstinget bliver mere gennemskuelig og til gavn for os alle.

Vi har gennemgået forslaget minutiøst og har følgende kommentarer.

For det første § 4 stk.1 vil resulterer i, at Formandskabet får større kompetence til at bestemme, hvordan forslagene skal se ud, og det er godt nok i sig selv, men det er ønskeligt, at der gives mulighed for, at afholde kurser i, hvilken form forslagene skal udfærdiges på edb.

Formandskabet foreslår landstingsmedlemmerne, at de skal henvende sig til personalet i Landstingets Bureau i forbindelse med skrivning af forslaget. Denne mulighed bruger vi i dag i vores daglige arbejde, måske med lidt for stor arbejdsbyrde for vores sekretærer i udvalgene.

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit ønske, at Formandskabet i forbindelse med sit arbejde med forslaget skal præcisere, således at vi har klare retningslinier for i hvilke forbindelse og hvornår vi skal henvende os til personalet i Landstingets Bureau.

Og for det andet, kapitel 4 § 7 stk. 1. nr. 3. I den grønlandske tekste er de termer, der skal præciseres i forbindelse med sikkerhed og sikkerhedsforanstaltninger i forklaringen, hvordan vi ønsker de rette termer. Endvidere er der i paragraffens grønlandske forklaring, termer om udpegelser, som vi ønsker ændret til de udpegede.

For det tredje, i følge § 8 kan Formandskabet i følge henstilling oprette stående Landstingsudvalg, hvilket man også har gjort i Landstinget ved at oprette mange stående udvalg. I paragraffens forklaring har man i listen over oprettede udvalg bl.a. skrevet Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke, hvilket vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er korrekt, at medtage kirken under dette udvalg, da arbejdet vedrørende kirken er overgået til sundhedssektoren. Ligeledes skal vi bedt om, at vurdere nr. 11 og nr. 14

Og for det fjerde, ifølge § 24 skal Landstingets ved sin konstituering afholde valg til forskellige nævn med mere, det er korrekt. Det er dog i forbindelse med det nye forslags forklaring nævnt, at Landstinget ikke længere afholder valg, hvilket vi ønsker rettet i forklaringen.

For det femte, § 34 omhandler Landsstyrets redegørelser. Vi mener, at Landsstyrets redegørelser, for Landstinget er vigtige, og ligeledes anser vi det for vigtigt, at Landstinget er involveret i nævn og udvalg også fremkommer med redegørelser.

Derfor mener vi, at det fremover skal være en pligt, at Landstinget også giver redegørelser, som vi mener skal med i forslaget.

Og for det sjette, § 39 vil være til stor gavn for Landstingets arbejde, hvor det nævnes tidsfrister for indgivelse af dagsordenen. I dag er det sådan, at der i forbindelse med store opgaver kun har få dages frist til at færdiggøre arbejderne, og som i mange tilfælde kan foranlediges til at konkludere, at det er lavet i hastværk, hvilket i nogle tilfælde også kan ses på det færdige arbejde.

Det får vi nu mulighed for, at komme væk fra, så vi får tid til at arbejde grundigt og ansvarsfuldt i vores arbejde for samfundet.

For det syvende § 53 skal vi henstille, at der indføjes, og jeg citerer "Landstingets møder foregår udelukkende på grønlandsk", citat slut. Dette ønske har udgangspunkt i, at der overalt i verden praktiseres denne form i de forskellige parlamentariske forsamlinger.

F.eks. har vores grønlandske medlemmer i Folketing ikke lov til, at holde tale på grønlandsk, det har vi grønlændere altid måtte respektere. Det er vigtigt for vortes identitet, som samfund, at Landstingets talerstol bruges til at fremkomme med budskaber på vores eget grønlandske sprog, som vi fra Inuit Ataqatigiit kraftigt henstiller til, at det skal respekteres.

Inuit Ataqatigiit vil foreslå, at man i Landstingets forretningsorden indfører et clearingssystem i de tilfælde, hvor der skal afholdes afstemninger. Det er i forbindelse med, at hvis et landstingsmedlem af uopsættelige årsager ikke kan være til stede, f.eks. under sygdom eller sygdom i den nærmeste familie, og hvor suppleanten ikke kan nå frem, p.g.a. vejrforholdene eller af andre grunde, således at oppositionen eller samarbejdspartnere i forbindelse med afstemningen, får fratrukket en, hvis det kun er en stemmeberettiget medlem.

Vi fremkommer med dette forslag, fordi vi mener, at det er vigtigt at vi i Landstinget afstemmer balanceret.

Forslagsstilleren sagde i sin fremlæggelse af sit forslag til forretningsorden for Grønlands Landsting og jeg citerer "Vi er de folkevalgte her til lands, der er udstyret med den højeste kompetence hvad angår styrelsen af dette land. En sådan kompetence pålægger os store krav og forpligtigelser og et stort ansvar" Dette synspunkt er vi fuldt ud enige i, og det er nødvendigt, at vi tænker på det i vores daglige arbejde.

Derfor er det nødvendigt at forstå, at vi er nødsaget til, at have klarere og tydeligere retningslinier og forretningsorden. Det er tvingende nødvendigt, hvis vi ikke skal arbejde for løst for samfundet.

Med disse ord, henstiller vi, at forslag til forretningsorden for Grønlands Landsting går videre til Landstingets forretningsudvalg til videre behandling.

Til slut skal vi fra Inuit Ataqatigiit kræve, at arbejdet med reform af Landstingets forretningsudvalg, som blev fremsat i 1996 af et udvalg, og som blev vedtaget af samtlige partier i Landstinget bliver igangsat af Formandskabet. Tak.

Og så er det Anthon Frederiksen, fra Kandidatforbundet, der får ordet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi skal fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til forslag af forretningsorden for Grønlands Landsting. Først skal jeg lige nævne, at vi kommer med nogle generelle bemærkninger til forslaget, og vil ikke kommentere de enkelte paragraffer i forslaget.

Ændring af den nuværende forretningsorden for Landstinget, og tilpasning til de reelle forhold, er helt på sin plads, også skal opnås, ikke mindst for at Landstinget skal kunne arbejde smidigere og såvidt muligt til tilfredshed for alle.

Derfor støtter vi fra Kandidatforbundet fuldt ud forordningsforslaget, men samtidigt vil vi dog i forbindelse med tilpasningen af forretningsordenen påpege, følgende forhold, som vi mener bør rettes op på.

Først skal vi sige, at vi finder at en forlængelse af tidsfristen for indsendelse af dagsordensforslag på 2 uger inden mødet er helt på sin plads. Vi mener nemlig, at det er helt nødvendigt med en grundige forberedelse af Landstingets arbejde, og derfor støtter vi, at indsendelse af medlemmerne dagsordensforslag, fremover kommer til at ske en måned før Tingets møde tager sin begyndelse.

Endelig sker der det, at visse landstingsmedlemmer kan skifte fra parti til et andet parti, midt under en valgperiode, og selvfølgelig er det medlemmets eget ansvar. I Kandidatforbundet mener vi, at der m.h.p. sådanne situationer bør der være klare retningslinier herfor i forretningsordenen. Og endvidere mener vi, at det er nødvendigt med klarere bestemmelser om medlemmernes mulighed for at skifte fra et fagudvalg til et andet fagudvalg.

Endelig skal vi fra Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at vi finder det meget vigtigt, at Landsstyremedlemmerne er folkevalgte, som også en del vælgere efterlyser indimellem. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet kraftigt henstille, at landstingsmedlemmerne tager en klar stillingtagen til dette, i sagens videre forløb.

Til sidst bør Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag, drøftes grundigt i de relevante udvalg i løbet af sagens videre forløb, da stedfortræderspørgsmålet, dels indeholder ting af interesse, kan synes burde medtages i ændringen af forretningsordenen.

Allersidst skal vi anføre, at vi i princippet er enige i Formandskabets fremlæggelse og anbefaling.

Med disse korte bemærkninger skal vi anbefale, at sagen for ud for 2. behandlingen, går til drøftelse i Landstingets Lovudvalg.

Og så er det Landstingets formand, der kommer med en besvarelse.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja tak. Først mener jeg, at man fra Formandskabet bør nævne generelt, at det fremgår at samtlige partier og Kandidatforbundet, at det bliver varmt modtaget. Det har jeg grund til, at takke for.

Men først vil jeg da også lige nævne, at der i forbindelse med punktet vi drøfter er fremsat et forslag fra Jakob Sivertsen, som nu er fraværende, har stillet forslag på Atassuts vegne, at vi skal have suppleanter i Formandskabet, at der skal indføres suppleanter i Formandskabet.

Det har vi søgt indarbejdet i det fremlagte forslag, således § 3 stk. 4, vedrører dette punkt, men som nævnt er det tilfredsstillende, at partiernes og Kandidatforbundet modtager forsalget varmt, og med efter disse bemærkninger, skal jeg også lige kommentere de enkelte bemærkninger, men vi stopper jo ikke med arbejdet med dette, fordi den skal videregives til forretningsudvalget.

Kandidatforbundets ordfører ønskede ellers, at den blev videresendt til drøftelse i Landstingets Lovudvalg, men det bliver lidt svært. Derfor har vi foreslået, at den bliver henvist til behandling i forretningsordensudvalget, således at vi på et senere tidspunkt kan eventuelt kan fremlægge en betænkning, før behandlingen er tilendegjort.

Siumuts ordfører, der er meget rigtigt i Siumuts bemærkninger. Det er rigtigt, at den nye forretningsorden er videreførsel af arbejde fra Landstingssamlingen 1996 om efteråret, og Landstinget har jo drøftet disse ting og går ind for, at man nu går igang med implementeringen af de ting, der blev fremlagt.

De ting man kom ind på fra Atassuts side, så spurgte man omkring Erhvervsstøtteudvalget, hvordan det skal være placeret i fremtiden. Dertil skal jeg minde om, at der i 1995 også har drøftet netop dette spørgsmål her i Landstinget, hvor man først indstillede, at Erhvervsstøtteudvalgets opgaver, i og med, at det ligger indenfor Landsstyrets arbejdsopgaver, at det skal være under Landsstyreområdet.

Og 1995 har man taget det op til vurdering, og disse papirer kan vi henvise til som blev udfærdiget dengang, og vil så blive medtaget i forbindelse med de videre vurderinger.

En ting jeg har bemærket er, at samtlige ordførere samles omkring vores forslag til forretningsorden for Grønlands Landsting, at forslag til Landstingssamlingen, skal indgives 1 måned før samlingens begyndelse. Det blev fuldt ud støttet fra samtlige talere. Jeg mener, at det også vil lette meget i vores arbejde, i forbindelse med prioriteringen af de forskellige forslag, og det vil kun være en fordel, at enkelte medlemmer også får mulighed for, at høre borgerne, når de kan fremsende deres forslag 1 måned før samlingen begynder.

Og når vi så på forhånd ved, hvilke forsalg der kommer, så er der også mulighed for, at høre borgernes mening evt. ved vælgermøder forud for landstingssamlinger.

Atassuts ordførers bemærkninger er også støtte til Formandskabets forslag til forretningsordenen, men de kom også med et hjertesuk, m.h.t. det der er foregået i løbet af sommeren, nemlig ansættelsesituationen i sommer. Og jeg er ikke i tvivl om, at Forretningsordensudvalget også vil komme ind på disse ting, hvorfor jeg ikke skal kommentere det her og nu.

Inuit Ataqatigiits ordfører kom med meget indgående bemærkninger til de enkelte paragraffer, § 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, disse ting bil blive nøje undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet, og vil man så efter denne vurdering, fremlægge konkrete ting omkring dette.

Og jeg mener også at bestemmelsen i § 53 er noget man må tage stilling til, hvilket sprog vi skal bruge her fra talerstolen. Hidtil såvidt jeg husker i § 26 i vores forretningsorden, står der, at det grønlandske sprog skal bruges her fra talerstolen, det er ikke blevet ændret indtil nu, og i den nye forretningsorden vil disse procedyrer blive lovfæstet, ved at lade det stå direkte i forretningsorden.

Men nu har man fremlagt det, så er der ingen tvivl om, at udvalget vil vende tilbage til det og drøfte det indgående.

Og som sagt har Kandidatforbundet støttet vores forslag fuldt ud, hvilke fremgår af deres bemærkninger, og jeg mener, at vi harm rigelig grundlag for vores videre arbejde på nuværende tidspunkt, og vil så fremkomme med en betænkning her i Landstingssalen på et senere tidspunkt.

Tak. Og nu har Ruth Heilmann bedt om ordet uden om partiernes ordførere. Derefter Per Berthelsen Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg har et hjertesuk vedrørende Formandskabet, som jeg skrev ned den 13. oktober, men det ser ud til, at det først kan blive taget op til foråret, men jeg forstår, at det kun bliver skriftligt besvaret.

Men m.h.t. punkt 41, så er det meget lig de forskellige forslag, der er under dette punkt. Jeg mener, at de dagsordenspunkter som Landstinget fremsender, og som kun bliver skriftligt besvaret, det bør man komme væk fra. De forslagsstillere som blot får en skriftlig besvarelse, det synes jeg mere og mere ikke er på sin plads, efter at have siddet i Landstinget i knap 5 år.

De dagsordensforslag bliver jo også drøftet som punkter, men nogle gange bliver de så også lagt sammen med nogle andre forslag, som de harm relation til, og selvom de måske også har relation til hinanden, så sker det nogen gange, at man blot får en skriftlig besvarelse, således at vælgerne ikke kan følge med i de forskellige forslag, der bliver stillet, fordi man blot får det skriftlige svar, hvorefter nogle andre landstingsmedlemmer senere hen, kommer med næsten identiske forslag, hvorefter det bliver taget op, og bliver drøftet her.

Når vi så alene tænker på det, så bliver der jo stillet de forskellige forslag, og derved også bliver lagt sammen med nogle andre forslag og hvorefter vi så bliver overrasket over det, fordi nogle andre og tilsvarende forslag blot er blevet skriftligt besvaret.

Når man så kommer ud for det, så kan det nogle gange være meget besværligt for os, og såfremt samtlige medlemmer skal serviceres og behandles ensartet, så bør man dagsordenssætte samtlige forslag, hvorfor jeg mener, at man må bestræbe sig på, at nå det her ved behandlingen af nærværende forslag.

Der er også en anden ting, som jeg har et hjertesuk over, nemlig at der er nogle forslag, som blev sendt allerede her i sommer, hvor man så forventer, at de blot bliver skriftligt besvaret, og nu da forslagene hele tiden dukker op, så er det nogle gange som landstingsmedlem svært at følge med, og det synes jeg også at det er utilfredsstillende, og det er heller ikke på sin plads, at det sker på den måde.

Og det er også på tide, at man nu så kommer med fornyelser, således at de forskellige punkter kommer til offentligheden kendskab, hvorfor de forskellige forslag, skal afleveres 1 måned før mødets start, hvorfor jeg er fuldstændigt enig i dette forslag. Tak.

Dernæst er det Per Berthelsen, Siumut og dernæst er det Landsstyreformanden.

Per Berthelsen, Siumut.

Vedrørende forslag for forretningsorden for Grønland Landsting, der er en ting, jeg savner i de gode forslag der er. En af de ting som vi drøfter her, hvor man påpeger nogle ting, hvor man blandt andet var inde på, de forskellige ændringer, og der er alt for mange skriftlige besvarelser, og arbejdet sker i alt hast.

Jeg synes, at det er på tide, at vende tilbage til, m.h.p. at få orden på disse ting, for før har Landstinget vedtaget, at man m.h.p. både under forårssamlingerne og efterårssamlingerne, skal have en varighed af 10 uger, og jeg synes at det er på tide, at man ikke blot sætter det som et mål, men at man bør sætte det fast til at have den varighed.

Ser vi på vores arbejdsgange, så kan man overhovedet ikke gå ind for de nuværende arbejdsmetoder, vi arbejder nærmest i døgndrift og nogle af udvalgene kan sågar ikke nå at gøre deres arbejde færdigt. Og det er ikke fordi man skal have medlidenhed med de folkevalgte, men jeg tænker også på embedsmændene, som nogle gange bliver så trætte, at de går rundt og vælter om. Og sådan en metode det er utilstedeligt og ikke kan være vejen for styrelsen af Grønland.

Jeg synes, at det er på tide, endnu engang at vurdere om det man har sat sig til mål for, nemlig at både forårs- og efterårssamlingerne kommer til at have en varighed på 10 uger, og om det ikke bør stå i forretningsordenen.

Selvfølgelig kommer det til at koste noget, og det kan vi ikke komme uden om, men det man så skal vurdere. Når vi som landstingsmedlemmer skal være den lovgivende forsamling, og dermed også skal arbejde på den bedste måde for befolkningen, om det så ikke er på tide, at man bruger længere tid på landstingssamlingerne, selvom det måske også vil indebære en del ændringer.

Det er ikke underligt når man bor her i byen, at den der kommer udefra har hjemve, men vi er folkevalgte, for at arbejde for den grønlandske befolkning på den bedste måde, hvorfor hjemveen ikke længere skal bruges som en undskyldning, således at vi får orden på det, således at de folkevalgte fra kysten, også får mulighed for at se deres møder, måske ved at afholde nogle pauser, eller at de folkevalgte fra kysten får bedre boligforhold eller indkvarteringsforhold under deres ophold her i byen.

Dem vi arbejder for, eller når det nu kommer til at koste mere, så må vi tænke på, at vi skal arbejde mest demokratisk,, som muligt, og jeg mener også, at inden 2. behandlingen, så bør den vurderes i Landstingets Lovudvalg, således at det man har sat sig på mål, også kommer til at stå på tryk, således at samlingerne kommer til at have en længere varighed.

Så er det Landsstyreformanden der har bedt om at få ordet. Derefter er det otto Steenholdt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Der er ingen tvivl om, at man i forbindelse med debatten omkring forretningsordenen også kan komme ind på loven om Landstinget og Landsstyret. Det kan være, at vi kan komme tilbage til den side af salen, for vi nu taler om vores forretningsorden, hvilket jeg også vil kommentere her.

Først vil jeg gerne sige, at arbejde her i salen, som vi har deltaget i gennem årene, at det er noget man kan gennemføre smidigt, ved at man samarbejder om opgaverne. Når vi begynder at udføre vores arbejde for stift, så resulterer det i stor travlhed, blandt medarbejderne.

Nu har vi jo været igennem 20 års Hjemmestyre, hvor vi såvidt muligt har benyttet os af smidige arbejdsgange, og specielt i forretningsorden. I stedet for, at have loven i den ene hånd og sige, at loven siger sådan og sådan, at vi på en smidigere måde, kan løse problemerne og at det er overkommelig.

Men hvis vi hele tiden skal have loven i den ene hånd, så er det ligesom om, at vi bare danner forhindringer for hinanden, og så bliver vi måske også mere trætte og mere irritabelt i vores arbejde. Smidigt arbejde og med forståelse for modparten, den må benytte os af. Vi må benytte os af mere korridor snak, der er for meget lukkethed, og derfor må vi indføre et smidigt arbejde i Landstinget.

Det jeg først vil siger er, at der i forbindelse med lovgivningsarbejdet må komme over, alt det omfattende udvalgsarbejder, således at vi åbner mere for korridor snak og dermed finde løsninger for. Det er ikke alene noget man skal lære, men det er også en forpligtigelse at man gør tingene på den måde.

I vores arbejde i Landstinget specielt når man er Landsstyremedlem, så er det meget tidskrævende, at man fremsætter en masse spørgsmål. Skriftlig Besvarelse må fortsat bruges. Vi ved at alle de forskellige ting, der skal udføres, med henvisning til kommunale forretningsområder og vedtægter må henvises til skriftlig besvarelse.

Siden dengang vi har ønsket at man skal åbne op for, at man fremsætter sine spørgsmål mundtligt, og at Landsstyret får mulighed for at få mulighed for mundtlige besvarelse.

Og da vi så behandlede forretningsordenen, så har vi åbnet for det i § 42. I § 42 står der, og jeg vil gerne citerer ".ønsker et medlem, at indhente oplysninger om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmålet må stilles skriftligt, det skal være kort og bestemt affattet og ledsaget af en skriftlig begrundelse".

Og så kommer punkt 2 det er noget der praktiseres i Island, og er indført i Folketinget i Danmark, at "såfremt spørgeren ønsker det, kan spørgsmålet forelægges mundtligt i Landstinget, erklærer Landsstyret, at de ikke ser sig i stand til, at besvare spørgsmålet er sagen dermed slut".

Denne praktiseres i andre folkevalgte forsamlinger. Man retter et bestemt spørgsmål i f.eks. i Altinget eller Landstinget, hvordan skal forstås et givet spørgsmål forstås, og jeg mener, at det kan give tidsmæssige besvarelser. Jeg mener, at alle de mange forespørgsler, tager megen tid, og vi jo også tænke på vores to-sprogethed, som også er med til at øge tidsforbruget.

Men dette forslag har vi jo kommenteret med støtte til dette forslag, og de ting, der bliver nævnt fra formandens side, der vil jeg blot komme ind på til allersidst, at der er ikke noget til hinder for, at man kan indkalde til mødet i Landstinget 3 gange årligt, fordi trafikken er blevet bedre. Men vi får nok tilbage i hovedet, at vi glemmer, hvad det koster, men Siumuts ordfører kom ind på noget helt rigtigt, fordi at man skal behandle, alle disse ting to gange årligt, kræver meget af os medlemmer.

Såfremt Landstinget ikke skal holde møder hele året rundt, så har vi afprøvet forlængelse af møderne i forbindelse med efterårssamlingerne og forårssamlingerne, det kan ske igen, vi kan ikke blive ved med at stoppe ved økonomien, når vi tænker på landets styring, det burde være sådan, at vi burde have råd til at kunne betale en sådan form for måde at arbejde på.

Den næste er Otto Steenholdt, Atassut, og den næste er så Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Otto Steenholdt, Atassut.

Grunden til at jeg kommer herop er for det første Per Berthelsens bemærkninger om, at vi også tager nætter til hjælp i vores arbejde, såfremt vi ikke skal haste os igennem det hele. Det er jeg enig i. Men det er ligesom om Formandskabet på forhånd kan beslutte, at man kan forlænge møderne, når der ligger så og så mange sager til et bestemt tidspunkt.

Landsstyreformandens bemærkninger omkring mere brug af korridor snak, ja det er rigtigt, at det bør vi også benytte os ad i større grad også i forbindelse med valg til Landstingsformand, og der er alt for mange kommunale sager, der bliver ført ind her i Landstinget.

Og m.h.t. skriftlige besvarelser, synes jeg, at der er for mange, der skal besvare skriftligt, og det er en af de ting, der tager meget tid. Og lad mig lige vende tilbage til min tidligere arbejdsplads, skriftlige besvarelser praktiseres ikke i Folketinget, men ministrene kan gøre sådan, at de nægter, at besvare et givet spørgsmål, og så kan man gå videre i dagsordenen.

Men når spørgsmålene bliver ved, så kan ministeren komme og sige, at sagen pågår, og henviser til et bestemt punkt, så kan man gå videre. Vi mangler ligeledes, at man kan stille spørgsmål direkte til landsstyremedlemmerne.

Og Siumut ordførers bemærkninger omkring valg til Formandskab, det er jeg meget enig i. Atassut har lagt vægt på, at Landstinget selv vælger formanden i deres midte, og vi plejer siger, at der skal ikke rafles om det.

Og i forbindelse med landsstyredannelsen kan man kun se, at et flertal kan danne Landsstyre, og man stiller sågar forslag om, at den og den skal være landsstyremedlem, hvor man på den måde afskar debat om det.

Det er netop det Landsstyreformanden var inde på, at landstingsgruppernes formænd taler sammen, lad os se, hvem kan vi stille op, og disse drøfter hvem der kan stilles op, og så kan man gå tilbage til grupperne og sige, at vi har stillet den og den, til de og de poster, og hvad mener i og det, og om der kan indgås kompromiser.

Og fra Atassut, selvom det blev nævnt konkret her, at der man skal bruge demokrati i formandskabet, således at flertallets ønsker skal danne grundlag for arbejdet. Det er Formandskabet, der skal tage beslutning om en given sag, ud fra flertallets ønsker, og jeg har bemærket, at vi og Inuit Ataqatigiit er begyndt at blive enig om.

Jeg har ikke selv drøftet det med min gruppe, men personligt vil jeg m.h.t. bemærkninger til § 7, det er tilfældet i Folketinget, at der skal tales dansk, jeg harm forespurgt formanden, hvordan man vil stille sig, såfremt jeg vil tale grønlandsk. Du bliver bedt om, at tage ned fra talerstolen, fordi det er det danske sprog, der skal bruges på den talerstol.

Vi har jo sagt, at det grønlandske sprog er hovedsproget, men ser vi på valgsituationer, så er andre nationaliteter, der kan stille op. Såfremt en person, der ikke kan tale dansk, hvad sker der så, så må man sige til vedkommende, at først skal han lære dansk.

Jeg har fået sådanne svar, så giver det stof til eftertanke, og det mener jeg er noget, der skal tages med i udvalget.

Og m.h.t. clearingssystem, der er jeg meget glad for, at den er medtaget, såfremt nogle medlemmer er fraværende af forskellige årsager, så kan det ske at Landsstyret kommer i mindretal. I sådanne situationer kan gruppeformændene meddele, hvordan og hvorledes clearingen skal foregår. Jeg mener, at det er en af de ting, som bør indføres, fordi vi har jo erfaringerne fra Folketinget.

Det er nemlig ikke sådan, at Landsstyret kun kan væltes såfremt der er begået fejl, men det sker jo somme tider, at man prøver, at vælte Landsstyret på grund af fravær, som skyldes sygdom.

Til Kandidatforbundet der siger, at kun folkevalgte skal have mulighed for at man kan indsætte et landsstyremedlem, der ikke er folkevalgt, og at det bliver brugt i begrænset omfang og at man gør det.

Og den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Derefter Hans Enoksen, Siumut..

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak M.h.t. forslaget vedrørende Landstingets forretningsorden og kapitel 12, den er blevet kommenteret fra flere side, men jeg vil gerne lige gentage den igen. Fordi jeg synes, at det er noget at tænke på endnu engang.

Vi plejer, at sige, at vores levemåde lægger vægt på familieskabet, og skal dermed også skabe det bedste for børnene. I livet er det nok, at vi allesammen kan være meget enige i disse ting, men det ser ud som om, at det ikke gælder for landstingsmedlemmerne.

I år er landstingsarbejdet arrangeret sådan, at når vi starter samlingen, så har vi arbejdet, så meget, at vi ikke har haft mulighed for, at holde en pause og få vejret, ligesom landstingsmedlemmerne ikke har nogle børn, som de har forældremyndighed over, det er ligesom om, at man ikke har nogle ældre man skal tage sig af, ligesom man ikke har vælgere, man også skal pleje, og det er ikke noget nyt, at Landstingets arbejdsmetoder altid har været sådan, men det gør det ikke mere acceptabelt.

Vi kan jo ikke undgå, at man bliver nødt til, at give noget for at arbejde i Landstinget. Men vi må prøve på, at holde det på et minimum, således vi kan give lidt igen, således at vi kan pleje vores familier og børn i større grad. Fordi det hele har jo stor indflydelse på hele livet som sådan, hvorfor vi også må drøfte vores forretningsorden nøjere. Andre faggrupper har jo deres fagforeninger, for at opnå de bedste arbejdsbetingelser, men landstingsmedlemmerne har jo ikke nogen forening, som beskytter landstingsmedlemmernes interesser, hvorfor det er på tide, at vi også drøfter vires arbejdsbetingelser.

Det største problem ligger i, som andre også har påpeget, fordi vi kun afholder to korte møder i løbet af 1 år, og det er det som skal vurderes. Jeg tror ikke, at der findes andre parlamenter i hele verden, som afholder så korte samlinger.

Såfremt det er på tide, at vi får indført længere samlinger, således at vi også kan få nogle korte pauser og så kan gå igang, og det vil så betyde, at vi kan arbejde med indgående, og vi får større mulighed, for at pleje vores familier, ligesom vi også kan have bedre forbindelse med vores vælgere. Tak.

Og så er det Hans Enoksen, Siumut, hvorefter det bliver Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Hans Enoksen, Siumut.

Hvad angår forlængelse af samlingerne som Siumuts gruppeformand Per Berthelsen var inde på, og det er jeg fuldstændigt enig i. Jeg mener, at vores samlinger foregår meget stresset, og at det bør ændres.

Vi er ellers før blevet enig om, at samlingerne skal have en varighed af 10 uger, men ligeså snart samlingen starter, s har vi allerede fastsat en dato, hvor samlingen skal være afsluttet, og f.eks. denne gang, så er det enten den 2. eller 3. november vi afslutter, hvorefter vi så haster igennem dagsordenspunkterne, og nogle gange, så er det jo nærmest en overfladisk behandling af de forskellige punkter, hvilket er uacceptabelt.

Når vi holder møder i udvalgene, så er det ikke fremmed for os, at høre, at vi skal haste os igennem, fordi man skal til et andet udvalgsmøde, og så hører man også nogle gange, hvor man så afbryder møder, hvor man siger, at nu stopper jeg, fordi jeg skal til et andet møde, og det resulterer i, at der sker nogle overfladiske behandlinger, hvorefter der så kommer nogle uheldige følger af det, hvilket vi kunne have undgået, såfremt vi havde arbejdet mere indgående med det.

Det er nødvendigt, at gøre samlingerne længere, og jeg er overbevist om, at medlemmerne der kommer fra kysten af, også vil være enig i det. Men såfremt det skal være tilfældet, så må vi også finde nogle forbedringer, således inden for indkvarteringsmulighederne for Tingets medlemmer, for nogle gange er det for os meget anstrengende at bo på et hotel igennem lange perioder, og nogle gange om aftenen efter samlingerne, og det har Jakob Sivertsen også været inde på, vi kommer hjem nogle gange uden at der er aftensmad til os, fordi der er bestemte lukketider for køkkenet, og det er også nødvendigt, at folk der kommer uden for Nuuk, at de skal have bedre indkavarteringsmuligheder.

Man kan være nødsaget til at have boliger, selvom det måske kan skurre i ørerne på de private næringsdrivende, men vi kan jo ikke have udgangspunkt i de private virksomheder, når vi tænker på Landstingets arbejde. Vi skal jo arbejde for hele befolkningen.

For os landstingsmedlemmer, er det ogs meget anstrengende m.h.t. vores taletider. Når landsstyremedlemmerne har næsten har ubegrænset taletider, selvom man siger, at det er landstingsmedlemmerne, der er arbejdsgivere for Landsstyret. Vi må åbne op for, at have længere taletider for landstingsmedlemmerne.

Tanken om, at man kan reducere antallet af udvalg, og det skal man også være åbent overfor. Jeg tror, at der er en de udvalg, der har meget ensartede arbejdsopgaver, vi skal udnytte udvalgene, og øge medlemmerne, således at vi får større kræfter til at arbejde med andre punkter, og også får længere tid til det, og jeg vil ønske at Formandskabet også tænker på denne side af sagen.

Og en anden ting er hvilke rettigheder har man nu m.h.t. landstingsmedlemmerne. Nu har vi så arrangeret det sådan, at Grønland kun er 1 valgkreds, f.eks. hvis jeg selv vil til Upernavik og derefter til Ittoqqortoormiit, vil det så være lukket for mig eller hvad ?

I dag har vi kun mulighed for en rejse, og hvad tænker man nu på, når valgkredsen kun er blevet reduceret til kun 1, og der tænker jeg også på serviceringen af befolkningen, det er ikke sådan, at man blot rejser for rejsen alene, men man må tænke på befolkningen, som man skal arbejde for, som landstingspolitikker.

Og m.h.t. udvalgsmedlemmernes muligheder, der bør man også belyse det nærmere. F.eks. sidste gang man indledte de to sidste nye lufthavne, der mener jeg, at det ikke kan accepteres, at udvalgsmedlemmerne, som ellers er interesseret, så blev det nævnt fra Formandskabets side, at såfremt de ville rejse, så må de betale af deres egen lomme, og det synes jeg er uacceptabelt.

I dag har vi travlt, at f.eks sidste år, der viste vi slet ikke noget om sagen, vedrørende Landstingets direktør. Der var ingen der troede på, at det var blevet skriftligt udleveret. Sagerne kan ikke behandles, så overfladisk, hvorfor det er på tide, at man forlænger samlingerne, gerne op til ½ år.

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Og derefter er det Jørgen Wæver Johansen fra Siumut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Den sidste taler blev jo varm, men selvom jeg ikke vil tale på Formandskabets vegne, der må jeg komme med en berettigelse, fordi Formandskabet har ikke besluttet, at man i forbindelse med indvielsen af de nye lufthavne, at udvalgsmedlemmerne skulle betale for deres egen billet.

Formandskabet besluttede således, at Trafikudvalget ud fra deres ansøgning og ud fra det krav, der er om besparelse, man siger jo også, at der bliver brugt for mange udgifter til driften af rejsen, hvorfor Formandskabet besluttede, at det var helt i orden at Trafikudvalget formand kunne få lov til det, fordi det ikke var nødvendigt, at alle udvalgsmedlemmerne skulle tage med op til Qasigiannguit eller Maniitsoq , hvorfor skulle de blot være med.

Og jeg mener også at vi bør kunne se på landets økonomi som helhed, hvorfor der ikke er grund til, at foretage nogle ubetydelige rejser på samfundets bekostning, Det ville have været anderledes, hvis udvalget skulle have været på en rejse af en vigtig karakter, det er ingen årsag, at man rejser alene på en lufthavns indvielse, på befolkningens regning.

Men såfremt der var nogle opgaver af vigtigt karakter, så skal udgifterne nok blive betalt af samfundet.

Men under vores ordførerindlæg sagde vi, at vi bør have et folkevalgt landsstyre. Det er ikke et forslag, der blot er blevet taget fra luften af, og det er noget, som vælgerne også har klaget over, også gennem medierne og det kan vi ikke bare lade som om vi ikke høre det,

For lidt siden var man inde på, at vi må have demokratiske principper. Hvorfor foretager vi valg ? Hvorfor stemmer befolkningen ? Hvorfor går de til stemmeurnerne ? Det er fordi de gerne vil stemme på deres landsstyre, og det er sådan nogle ting, vi også skal tænke på, når vi tænker på de demokratiske principper, og det er det vi synes er helt på sin plads, at det er de folkevalgt, der bliver Landsstyremedlemmer, og der skal ikke blot være sådan, at man i Danmark kan vælge ministre som ikke er folkevalgte.

Vi skal ikke blot efterligne systemet i Danmark, hvorfor vi i respekt for vælgerne, og lad mig understrege i respekt med vælgerne, det er ikke sådan, at vi ikke vil tage mod de andre, men det må være de folkevalgte, der så bliver sat til at styre landet, også fordi det er dem, der har lyst til arbejde med det, at de så stiller op.

Og så skal jeg lige tilføje, at i vores ordførertale, at der inden 2. behandlingen af dette punkt, der blev det indstillet, at det skal behandles i Landstingets Lovudvalg, men det er en fejltagelse og det beklager vi, og vi håber, at vi bliver skånet for virkningerne, for vi kan desværre også tage fejl. Tak.

Jeg skal lige nævne, at vi henholder os til det dagsordenspunkt her, i stedet for, at skal begynde at diskutere med hinanden fra talerstolen, hvorfor jeg gerne vil anmode de næste talere om, at henholde sig til dagsordenspunkter, og så er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut, hvorefter det er Siverth K. Heilmann, Atassut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Tak. Flere landstingsmedlemmer f.eks. Per Berthelsen, Asii Chemnitz Narup og Hans Enoksen har været inde på forskellige ting. Uden af gentage deres bemærkninger er det rigtigt, at vores mødeform skal ændres, der er behov for det, det er vores pligt, at arbejde grundigt med de ting, som vi beskæftiger os med, hvilket borgerne også forventer ad os.

De ting som blev nævnt fra Siumut, det vil være interessant, at høre, hvad andre partier mener om, at man har for mange udvalg, og at man så reducerer antallet af udvalg. Vi ved, at visse udvalg ikke har så meget at beskæftige sig med, og Formandskabet kan tage det med i sine overvejelser. Eksempelvis er de kun 7 udvalg på Færøerne, men disse udvalg har så mange arbejdsopgaver, at de er dannet som stående udvalg, og har 7 medlemmer.

Inuit Ataqatigiits bemærkninger støtter jeg fuldt ud, som landstingsmedlem. Det er på sin plads, at man laver en sådan ordning.

Og hovedsproget i hvilket som helst land har prioritet fra Landstingets talerstol, hvorfor jeg støtter Inuit Ataqatigiits bemærkninger, hvad det angår.

Fra Kandidatforbundet efterlyser man, situationer hvor medlemmer flytter fra parti til parti, og man efterlyser klare retningslinier, og det mener jeg, at det bør medtages i forbindelse med vurderingerne i udvalgsarbejdet.

Og jeg vil understrege overfor landstingsmedlem Anthon Frederiksen, ar jeg er formand for 3 udvalg, og jeg er ikke i tvivl om, at udvalgene har forpligtigelser til, at følge med i de områder, de har arbejdsopgaver.

Og jeg mener ikke, at det kan være på sin plads at de så bliver begrænset fra Formandskabets side. Og jeg mener, at man bør lægge mere vægt på de enkelte udvalgs muligheder, for at tage på rejse, og undersøge forholdene. Såfremt et medlem af et udvalg, må der så være en grund til, at vedkommende beder om, at rejse.

Og den næste er Siverth K. Heilmann, Atassut.

Siverth K. Heilmann, Atassut.

Tak. Jeg mener også, at der er grund til at minde om, mødelederens bemærkninger. De forskellige bemærkninger fra partierne, støtter meget de fremlagte forslag, og opfordrer til at de bliver behandlet i udvalg, det må vi lige erindre, og jeg er ikke i tvivl om, at Formandskabet, selv tager disse ting op til vurdering.

Og m.h.t. Siumuts spørgsmål om placering af udvalg, så mener jeg, at man nøje må vurdere disse ting i Formandskabet og man må ligeledes huske på, at når vi besætter udvalgsposterne sådan, at et enkelt medlem kan være medlem af adskillige udvalg, det er sådan, at visse medlemmer ikke har noget medlemskab i udvalg, hvorimod andre knap nok kan følge med, fordi de bliver medlem i adskillige udvalg, og jeg mener, at vi må drøfte fordelingen, og lære, at fordele bedre i vores grupper. Jeg har selv lært af det, og føler, at jeg bedre kan arbejde nu.

M.h.t. IA's bemærkninger om, at vi kun taler på grønlandsk her fra talerstolen, og som det fremgår af § 53, synes jeg, at vi i Atassut fastholder de bemærkninger vi har fast, i § 53 fremgår hvilke sprog, der skal bruges, det må man fastholde, og vi må også kunne forestille os, at andre partier når de får dansksprogede medlemmer, hvis vi lige pludselig fik adskillige dansksprogede medlemmer, hvad skulle vi så gøre, jeg synes at vi skal kunne tage sådan situationer.

Jeg har god forståelse for Formandskabets indstilling om, at der er for mange, der fremsætter et forslag, bare kommer i tanker om noget, og uden at komme med grundige begrundelser. Det kan være, at nogle sager, der pågår, og så lige kommer i tanke om nogle ting, og så sætter man spørgsmål, det er sådanne ting, der forsinker vores arbejde, det synes jeg at vi alle skal respektere.

Og afslutningsvis m.h.t. Landsstyreformandens bemærkninger, der mener jeg også at Formandskabet grundigt vurdere disse ting, og man eventuelt undersøgere nøjere, om der er mulighed for 3 landstingssamlinger på 1 år, og såfremt arbejdet skal kunne foregå grundigt, så kan man nok ikke komme uden om, at vurdere mulighederne for at kunne holde 3 samlinger om året, det vil vi ikke være til hinder for fra Atassuts side.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Jeg skal understrege som sagt før, at der er principielt enighed i de ting, der er nævnt, og at

man ønsker, at de ting, der blev nævnt medtages i udvalgsarbejdet, og selvfølgelig vil det blive medtaget i udvalgsarbejdet, men vi må passe på ikke dreje debatten her, til en form for dialog med andre landstingsmedlemmer, hvorfor jeg skal indstille, at de næste talere fremkommer med supplerende bemærkninger, til det det handler om.

Vi vender tilbage til sagen. Den næste er Josef Motzfeldt, undskyld han har frafaldet, den næste er så Hans Enoksen, Siumut, for en kort bemærkning.

Hans Enoksen, Siumut.

Kandidatforbundets Anthon Frederiksen, du skal ikke begynde, at vurdere, hvilke ting, medlemmerne skal have af interesse. Din opgave er at arbejde for hele samfundet, det skal i huske på, som jeg med en kort bemærkning understreger.

Den næste er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit. Derefter er det Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Først er det en kommentar til Atassuts sidste taler, og der er jeg ked af, at Atassuts ordfører, som meget klar tilkendegav sin mening, at man skal bruge det grønlandske sprog her fra talerstolen.

Og der er jeg ked af, at man på et senere tidspunkt fra Atassuts side siger, at det er ikke sådan man mener, jeg ved ikke om der har været nogen uenighed i gruppen, og det skal jeg ikke vurdere herfra.

Jeg ved godt, at man ikke skal kommentere de enkelte medlemmer, det er jo en principielt drøftelse, hvor man ikke siger om det er en dansker, en amerikaner eller en islænding, ikke skal komme her på talerstolen, det vi siger er, at såfremt man skal komme her på talerstolen, så skal vedkommende tale på grønlandsk, vi siger ikke, at det ikke må være en amerikaner, en islænding eller en kineser, men det er vigtigt, at man gør de ting klart.

Asii Chemnitz Narup bemærkninger er jeg fuldstændigt enig. Selvom man bor her i Nuuk, så er det meget meget mærkbart, hvor stressende det kan være, hvor hårdt det kan være, at arbejde i Landstinget, hvorfor det er nødvendigt, at arbejdsgangen bliver ændret, således at møderne eventuelt bliver længere.

Og derudover må vi også huske på, at Landstinget er de mennesker, der er den lovgivende forsamling, og når man så skal efterleve loven, så er det Landsstyret, der skal arbejde for det, d.v.s. i gåseøjne "så er Landsstyret, den gruppe, der skal arbejde for os landstingsmedlemmer", og det skal man også huske på.

Den næste der får ordet er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit,.og den næste er Ruth Heilmann, Siumut.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er jo meget interessant, det vi drøfter, og jeg husker her for 2 snart 3 år siden, da vi sidst drøftede forretningsordenen, så blev der også skabt en samfundsdebat, og samtlige partier tilsluttede sig, som desværre ikke er blevet færdigbehandlet, og det er det vi er vendt tilbage til, og jeg håber så, at vi når til et resultat.

Og en af de ting man ikke kom ind på, herunder debatten her, at når man i den fødedygtige alder er medlem af Landstinget, vi ved at her for ikke så længe siden, var der en kvindegruppe, der arbejde på at danne et parti, fordi der er for få kvindelige medlemmer i Tinget, og en af årsagerne til det er, de arbejdsforhold der er, især når man er i den fødedygtige alder.

Jeg tænker på, at selvom det er anstrengende som Nuuk-borger, at være medlem af Landstinget, så er det endnu mere anstrengende, at komme ude fra, og selv have små børn, og det er sådan nogle ting man også skal have i mente i det videre arbejde med nærværende punkt.

Det er jo ikke sådan, at mennesket ikke skal være tilbageholdende i sin interesse for politisk arbejde, fordi vedkommende ikke er tilfreds med de arbejdsforhold der er. I løbet af de sidste 4 år, såfremt vi havde haft 3 årlige samlinger, så vil der have været gennem 12 samlinger, så kan ægtefællen komme 2 gange, og jeg kan ikke se, at det skal være et stort krav, det er vigtige, at have små børn med, især når det er små børn der skal ammes.

Når vi skal til, at være væk hjemmefra i løbet af 6 måneder, det er svært, at forestille sig, at være væk fra børnene i så lang tid, og såfremt sådanne arbejdsbetingelser, og jeg tænker ikke kun på kvinde, så må man også tænke på enlige fædre, som ellers gerne ville være medlemmer af Landstinget, som så er tilbageholdende, fordi at når de kommer fra kysten har de dårlige betingelser m.h.t. deres børn.

Vi drøfter gerne børnenes betingelser, levevilkårene her i Grønland og vil gerne arbejde. For det bedste for børnene, så må vi også se på os selv, hvorfor disse ting også skal medtages i det videre arbejde, fordi det er vigtigt, at såfremt vi skal have roligere betingelser, så må man også tænke på de vilkår man arbejde under, især når vi også må tage nætterne med.

Og den næste der får ordet er Ruth Heilmann, Siumut, og derefter er det Lars Karl Jensen også Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut

Først til Maliinannguaq Marcussen Mølgaard sidste bemærkninger, dem vil jeg meget gerne støtte, fordi muligheden for at ægtefællen kan komme på besøg, det har været drøftet på et tidligere tidspunkt, men er ikke blevet implementeret, fordi børnenes mulighed for, at komme på besøg hos forældrene, er ikke gældende, kun ægtefællen har mulighed for, at komme på besøg under landstingssamlingerne. Og på det felt må man også smidiggøre de retningslinier der er.

Og jeg må også give Hans Enoksen ret i, at de landstingsmedlemmer, der kommer uden for Nuuk,, og boligforholdene der hersker her, disse er meget utilfredsstillende, p.g.a. at man ikke har andre muligheder, så må vi bo på hoteller og på hotellerne får vi sågar den besked, at man kan blive nødsaget til at flytte til et andet sted på et eller andet tidspunkt, og det må man også indstille til hotellerne, om at tage de overvejelser. Vi har end ikke er lille samlingssted, hvor der måske ikke bliver drukket øl.

Og det forslag som Hans Enoksen kom frem med støtter jeg meget. Og Formandskabet må have interesse i, at service landstingsmedlemmerne ligeligt, og der referer jeg til, hvad der er sket i forbindelse med indvielsen af landingsbanen i Aasiaat, hvor fly blev booket op, og m.h.t. Maniitsoq, så kan det måske have været ønskeligt, at der var flere kendte ansigter med. Og man skal jo arbejde tæt på vælgerne og rejseforholdene må man også i den sammenhæng søges smidiggjort.

Vælgerne ser jo meget lidt til de medlemmerne de vælger ind, næsten ikke i de 4 år, landstingsmedlemmerne skal kunne rejse til hele kysten, der mener jeg, at man må arbejde på, at alle får lige muligheder, for at rejse rundt og ikke kun enkelte medlemmer. Tak.

Og den næste er Lars Karl Jensen, Siumut, og den næste er Landsstyreformanden.

Lars Karl Jensen, Siumut.

Først er jeg glad for, at vores bemærkninger fra Siumut blev hilst velkommen. Vi har ikke kommenteret samtlige ting, der vedrører forretningsordenen, og vi vil blot i den sammenhæng sige, at alle landstingsmedlemmer har mulighed for at sige de ting, som de har på hjertet.

Og de ting som kom fra, at man ikke rafler om, hvem der skal være formand, ligesom Ruth også har været inde på, og uanset hvad vi gør, så må vi også tage det sure med det søde, således at Landstinget har mulighed for at vælge den formand de ønsker. Det må ikke ske i forbindelse med landsstyredannelsen.

Og det næste jeg gerne vil komme ind på er, m.h.t. rejserne. Vi har de der blev valgt mærket rejseforholdene, det er sådan ting, der må tages op i forbindelse med forretningsordens ændring.

Og hvad sprog angår, der har jeg ikke haft noget imod formuleringen af § 53, i forslag til forretningsorden, fordi vi mener, at vores to-sprogethed er beskyttet ved Hjemmestyreloven, hvorfor skal vi begynde, at ændre noget på det.

Vi må såfremt vi skal ændre noget, så må vi først ændre Hjemmestyreloven. Skal der ændres noget, må den grundlæggende lovgivning bringes i orden. Tak.

Og den næste er Landsstyreformanden. Dernæst igen Godmand Rasmussen, Atassut.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Lars Karl Jensen har været inde på det, jeg gerne vil ind på, og jeg vil gerne sige m.h.t. Otto Steenholdt er det kedeligt, at vi ikke har haft et udelukkende grønlandsk talende i Folketinget, det ville have været spændende at se, hvordan danskerne ville have ordnet den.

Vi gjorde noget ved det, fordi vi kom ud for det, fordi i henhold til Hjemmestyrelovgivningen skal vi tale grønlandsk her fra talerstolen, og at man kan følge med i forhandlingerne på dansk, det har vi åbnet op for.

Jeg mener, at sådanne smidige løsninger skal fortsættes, og vi må heller ikke lukke af for mulighederne her i Landstingssalen, p.g.a. sprog. Ingen skal komme og påstå her, at talerstolen alene ejes af de grønlandskssprogede. Der er mange ikke grønlandsksprogede, der er borgere her, og vi må ikke lukke af for deres medlemmer.

Såfremt enhver der kan tale grønlandsk eller danske forståelig, vil være velkommen. Vi kan leve med dårlige oplæsere, det har vi gjort indtil nu, men vi skal heller ikke lovgive om, at kun de der er gode til, at læse, kan læse op her fra talerstolen, og vi må være påpasselig med at lukke af for muligheden, for at tale her fra talerstolen p.g.a. sprog, og derved har vi også givet mulighed for, at dansksprogede kan tale her fra talerstolen.

En ting som jeg mener, vil være en stor lettelse, for vores hårdt arbejdende tolk er, at gruppernes bemærkninger, hvorfor giver man ikke dem omdelt på grønlandsk, så man kan følge med ? Vi må også arbejde hen imod, at dansksprogede kan fungere som tolke, fordi oversættelsen fra grønlandsk til dansk, og såfremt en dansksprogede tolk, kan formulere det, således at det også¨bliver en mulighed, det er sådan ting skal undersøges, men det vigtigste er at vi ikke lukker for mulighederne her fra talerstolen.

Den næste er Godmand Rasmussen fra Atassut, og den næste er derefter Otto Steenholdt også fra Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det undrer mig lidt, at der ikke står om det er en 1. ,2, eller 3. behandling. Er det sådan, at den kun skal behandles 1 gang ?

Jeg kan forstå, at et så vigtigt punkt, at partiernes ordførere har været kortfattede i deres bemærkninger til trods for, at det indeholder meget. Det skal ikke være sådan, at vores resultater ikke føre til noget, lad det blive nedfældet på papir, vi har hørt mange udmærket meninger, vi kan ikke opnå noget, såfremt vi ikke nedfælder det på papir.

Landsstyreformanden kom rigtigt ind på, at såfremt mødet blev ledet, så ville det resultere i det bedste for os medlemmer. Jeg kan heller ikke forstå Hans Enoksen, at han ønsker, at vi holder møder op til 6 måneder om året. Det kan man ikke, såfremt vi skal være med til en god udvikling, og således skal vi altså have bedst mulige arbejdsbetingelser.

Vi taler heller ikke om partidannelse hos kvinderne, hvem kan dokumentere, at mænd er tilbageholdende, hvor mange mænd er der, man kan ikke fortsætte på den måde, det er en meget vigtigt debat, som vi er inde på nu, der er mange gode holdninger, som ikke kan føre til et resultat, hvorfor jeg vil foreslå, at vi nedfælder det på papir, og fortsætter debatten herefter, fordi vi kan blive ved med at tale, langt ud på natten, den at opnå resultatet. Tak.

For god orden skyld skal jeg oplyse over Godmand, at sagen bliver videregivet til udvalg, hvorefter den bliver taget op igen til fornyet drøftelser her i Landstinget. Derefter Otto Steenholdt, Atassut og derefter Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Otto Steenholdt, Atassut.

Til Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen skal jeg lige understrege, at det jeg sagde, at vi var enige med jer, det tilføjede jeg også, at det var min egen mening, og at vi ikke havde drøftet det i vores gruppe, og det er det jeg lige skal understrege, og § 53 har ikke været drøftet særskilt her i salen, men jeg har nævnt det længe før.

Og jeg undrer mig over, at man i de nordiske lande, står fast ved det, at det er hjemmesproget i det land man opholder sig i der skal bruges, fra den lovgivende forsamlings talesprog.

Til Jonathan Motzfeldt skal jeg nævne, at jeg ikke vil lukke af for andre sprog her fra talerstolen, men jeg er enig med Jonathan Motzfeldt i hans bemærkninger, men jeg synes at lige netop det punkt, er værd at drøfte nærmere.

Men Atassut ordførerindlæg er Atassuts gruppens mening, men i Atassut lukker vi ikke af, for at andre kan have en anden holdning, og jeg har netop også været inde på, dette synspunkt fra talerstolen. Og jeg ligger også vægt på, da vi indført Hjemmestyret, sagde at det grønlandske sprog er det vigtigste sprog, det ligger jeg også selv vægt på, men jeg er overbevist om, at jeg er i mindretal i Atassut vedrørende dette synspunkt.

Og til Olga Poulsen.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Og først vil jeg gerne undskylde overfor Atassut, at jeg har misforstået noget, da jeg sagde det, som lige er blevet kommenteret.

Men når man nu følger med, vi siger ikke, at man ikke kan følge med i, hvad der bliver sagt her, og det er der heller ikke nogen andre, der prøver på, at lukke af for denne mulighed, og det står der heller ikke i det, som vi har sagt i vores ordfører indlæg, og det er heller ikke formålet.

Og til Godmand skal jeg nævne, at der er masser af papir i det forslag, der allerede er, og der er 53 paragraffer i det forslag, der er papir i punktet her.

Når vi siger at dobbeltsprogethed, så tror jeg, at vi også må huske på, hvordan man skal huske på, hvad vi forstår ved dobbeltsprogethed. Så er det de fuldt ud dobbeltsproget med grønlandsk og dansk, men der er mange grønlændere, der overhovedet ikke kan tale dansk, eller som kun forstår meget lidt dansk.

Og dem tænker vi ikke så meget på her. Og derfor mener jeg, at når vi siger, at et dobbeltsproget samfund, så er der ikke nogen rigtig hold i denne tanke, fordi flertallet her i Grønland er enkeltsprogede grønlændere, og det er kun de færreste, der er fuldt ud dobbeltsproget.

Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, og derefter er det Hans Enoksen, Siumut.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Såfremt mødelederen vil give mig tilladelse til det, så vil jeg gerne komme med min kommentar, som formand for Inuit Ataqatigiit.

Flere har været inde på, at Landstingets formand ikke er noget man skal rafle om, det har vi allerede flere gange fra Inuit Ataqatigiits side været inde på, og er også glad for, at man også kommer ind på det, og i § 2 står der også, at det er flertallet, der vælger formanden, og ser man på det, så er det på 1997 forårssamlingen, der handlede man om netop Formandskabet, og det er det man nu er ved at komme væk fra, hvorfor man ligesom solgte det, ligesom kilo varer, skibskiks og sådan nogle ting, da man solgte Landstingets Formandskab til gengæld for et Formandskab i et hjemmestyreejet selskab.

Men i den nuværende forretningsorden , der prøvede vi at rette op på det i1995, men det opnåede vi ikke, men nu er der gået 4 år, og det prøver man nu på, at rette op på, efter der er gået 4 år.

Og udvalgene bestemmer selv, hvordan de vil udføre deres arbejde, og man har understreget, at man ikke prøver på, at lukke af for nogle enkelte medlemmer. Ser man på f.eks. vores folketingsmedlemmer, de må tale dansk, men det er jo nemt nok, men hvis vi nu vender det om, og siger, at der f.eks. der er nogle bedre egnet til at være folketingsmedlemmer, som desværre kun taler grønlandsk, det har man jo også nogle erfaringer med, fordi der er nogle flere grønlandske medlemmer, som har søgt at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol, uden at de har fået lov, og det er jo også noget der bliver praktiseret i andre lande.

Og det er et godt eksempel i Baltikum, hvor da de kom ud fra USSR, der har man så givet befolkningen mulighed for, at igennem 5 år, at lære det sprog, som de har brugt i det land. På Island og Færøerne, der foregår administrationen på et sprog, og såfremt det er det vi skal opnå, så må vi i det mindste i Landstinget kræve, at vi bruger det grønlandske sprog her fra Landstingets talerstol, det er så vores mening.

Talerrækken er efterhånden ved at blive lidt kortere, og da der er god interesse for punktet, så går jeg ind for, at en der ønsker, at få ordet for 3 gang får lov, og det er Hans Enoksen, og den næste er Anthon Frederiksen, og jeg vil gerne ave, at de gør det kort.

Hans Enoksen, Siumut.

Godmand Rasmussen nævnte mit navn her fra talerstolen, hvorfor jeg er kommet her op igen. Mit udgangspunkt er, at man behandler punkterne meget indgående.

F.eks. så havde du oplevet dine 5 udvalgsmøder i løbet af 1 dag, som at være meget anstrengende, og det er netop for at undvære sådanne forhold, at jeg også har taget det med. Jeg vil gerne opnå, at vi opnår de bedste arbejdsbetingelser, det kan jo være, at vi kommer til at hal ½ årige samlinger, men det kan vi kun opnå, såfremt vi skal gøre arbejdsbetingelserne bedre.

Og den næste der får ordet er Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg kommer herop for, at få rettet nogle ting. Hans Enoksen har på et tidligere tidspunkt fik det til at ud som om, at jeg alene har været med til at bestemme, hvem der skal til Qasugiannguit og hvem der skal til Maniitsoq, men Hans Enoksen må huske på, at landsstyrekoalitionen har flertal i dette udvalg, og at man respekterer flertallets holdning, i sådanne udvalg, og det kan ikke bruges, at man begynder at beskylde mig , for at være den eneste afgørende.

Og den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, og derefter kommer Landsstyreformanden med en besvarelse.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Vi der er nye, men dog alligevel gamle, så har jeg efter valget sidste år, fulgt at forholdene er blevet ændret meget. Det er som om, at man selv kan køre eget løb uden begrænsninger. Ja jeg håber ikke, at jeg bliver misforstået,.

I henhold til vores forretningsorden og udpegelse af landsstyremedlemmer og valg af Landstingsformand, er det sådan, at Landstingsformanden, at der skal være en samling om en Landstingsformand, og det sker da somme tider, at der bliver stillet flere kandidater op, men Landstingssalen bruges jo til forhandlinger, hvorefter man enedes om, at man går ind for en bestemt kandidat.

Derfor vil jeg sætte spørgsmålstegn ved landstingsformandsposten, fordi der sker jo vitterlige forhandlinger. Det vil nok også være på sin plads, at man prøver, at besætte medlemsposterne i f.eks. selskabers bestyrelser, og man kan vel også indføre, at man stiller kandidater op til landsstyreposter.

Men der bor jo ikke mange millioner her i Grønland, men de bor meget spredt og få, derfor er det ønskeligt, at man måske kan forøge antallet af samlingerne, således at de ikke bliver så langvarige, også af hensyn af os der kommer udefra, fordi vi også har andre opgaver.

Det sker jo også, at vi ikke bliver valgt, og at valgperioden kun varer 4 år, derfor har jeg lagt vægt på, at fremkomme med min holdning til formandsposten, fordi jeg ikke er enig i, at man rafler om formandsposten.

Og nu kommer Landstingsformanden med en besvarelse.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja tak. Jeg skal ikke komme med et langt indlæg. Der har været mange interessante synspunkter, der er fremkommet her under debatten, som vi skal bruge under vores videre arbejde i Formandskabet, det er udmærket.

Og jeg vil så knytte nogle bemærkninger. Anthon Frederiksen, som også er medlem af Formandskabet. Han har ret i at sige at rejserne til indvielse af de nye landingsbaner, det er noget der er besluttet af et samlet Formandskab, ligesom man også har gjort i mange andre lignende taler.

En af de vigtigste ting jeg har bemærket, som flere landstingsmedlemmerne helt klart fremkom med her fra talerstolen, det er at der er ønske om forlængelse af møderne, det er jeg fuldstændigt enig i, og der vil jeg henvise til det forrige landsting, som besluttede i1996, da man drøftede forretningsorden, var indstillingen, at de to samlinger skal have 10 ugers varighed, men det er ikke blevet gennemført. Men det der fremgår af debatten her, er at det skal være sådan, så jeg mener at vores betænkning i Forretningsordensudvalget vil tage udgangspunkt i det, at møderne skal udstrækkes over længere tid, således at Landstinget kan grundigt arbejde med deres opgaver.

Jeg vil ikke komme med alle de bemærkninger, der er kommet her, fordi de så vil blive medtaget i Forretningsordensudvalget. Men jeg vil orientere om, at aflønningen af Landstinget, og vederlagsloven vedrørende Landsting og Landsstyre ikke er blevet ændret, og som bekendt blev det vedtaget her på efterårssamlingen 1998, at Grønland skal blive en valgkreds, og derved er Landstingets sammensætning ændret. Den er ikke helt gennemført, men den må vi så have gennemført hurtigst muligt, således at landstingsmedlemmerne bør have mulighed for, at rejse rundt i Grønland og møde vælgerne, og vi skal have skabt lovhjemmel til den mulighed.

Og til det skal jeg orientere, at vi og Landsstyret i samarbejde agter at fremkomme med noget omkring dette punkt til forårssamlingen, således at landstingsmedlemmerne har mulighed for at rejse rundt, i den nu én bestående valgkreds.

Og jeg vil afslutningsvis komme med bemærkninger.

Den parlamentariske proces og den politiske debat skal gøres mere levende, for at sikre den brede politiske indflydelse på landets styring, det er et budskab. En styrket parlamentarisk behandling af landets anliggender, er med til at sikre respekten for demokratiet, og dermed en efterlevelse af de regler der udstedes af de offentlige myndigheder.

Og der er m.h.t. clearing partierne imellem, det er en mulighed, således at magtforholdene ikke forrykkes ved landstingsmedlemmers udeblivelse. Eksempelvis bliver det brugt i Folketinget, men det fremgår ikke af Folketingets forretningsorden, det er noget partierne indbyrdes har enes om, og det kan vi også indføre, sådan uden videre i Landstinget, hvilket også fremgår, som noget man ønsker.

Og senet 1 måned før en berammet Landstingssamling, skal Landsstyret til Landstingets Formandskab have afleveret et lovkatalog indeholdende alle de love og forordningsforslag, som Landsstyret agter at fremsætte på nævnte samling. Derudover skal redegørelse og rapporter m.v. ligeledes afleveres i god tid, nemlig 1 måned før berammet Landstingssamling.

Det indgår også i vores fremlagte forslag, noget som vil have afgørende betydning for vores fremtidige arbejde, og det er informationsvirksomhed i forhold til befolkningen om lovgivningspraksis og lovgivningsprocesser, at den skal intensiveres i vores nye forretningsorden. IT

d.v.s. informationsteknologien og dens nye muligheder, skal udøves i forbindelse med en øget debat befolkningen, og Landstingets imellem.

Og i den sammen hæng kan jeg også orientere om, at landstingsmedlemmerne vil blive udstyret med en slags transportable edb-anlæg, hvor de via internet kan orientere jeres vælgere uden at skulle bruge en masse papir, og alle med en e-mail adresse får mulighed for at præge og deltage og få indflydelse på lovgivningsprocessen.

Og som noget helt nyt skal der åbnes for høring, planlagt og tilrettelagt af Landstingets selv. Det vil komme til at fremgå i forretningsordenen. I 1998 på forårssamlingen hvor man havde store problemer med lærermanglen, hvor Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg brugte en hel dag til en 1-dags høring i Katuaq, og vi ønsker, at man gør det i et meget større omgang, kan udbygges og gøres ere permanent i fremtiden.

Men som sagt er der mange ting, som fremkom her i debatten i Landstinget, og har givet os grundlag for det videre arbejde i udvalg. Vi kommer tilbage til sagen, hvor vi så fremlægger en betænkning i løbet af efterårssamlingen, således at vi kan vedtage vores nye forretningsorden i løbet af efterårssamlingen. Tak.

19. mødedag fredag 29. oktober 1999

Punkt 41.

Forslag til Forretningsorden for Grønlands Landsting.

(Genoptagelse)

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Jeg skal fremlægge betænkning afgivet af Landstingets Udvalg for Forretningsorden vedrørende forslag til Forretningsorden for Grønlands Landsting.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden har under behandlingen bestået af

Landstingsmedlem, Anders Andreassen, Siumut

Landstingsmedlem, Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem, Lars Karl Jensen, Siumut

Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet og endelig undertegnet som formand Landstingsmedlem, Johan Lund Olsen, formand, Inuit Ataqatigiit.

Efter at Landstinget på sit møde den 18. oktober 1999 afbrød forhandlingen og hen viste forslaget til Udvalget for Forretningsorden, har udvalget behandlet forslag til Forretningsorden for Grønlands Landsting på sit møde den 23. oktober 1999.

Udvalget konstaterer med tilfredshed, at der ved behandlingen af forslaget var en meget positiv modtagelse af forslaget, men at der var visse områder i forslaget, som Landstinget ønskede at udvalget skulle drøfte nærmere, og visse områder, hvor Landstinget ønskede rettelser i forslaget.

Udvalget har derfor udarbejdet vedlagte 2 ændringsforslag til forslaget.

Foruden de bemærkninger, der er til ændringsforslagene skal udvalget bemærke:

Under behandlingen af forslaget blev der generelt udtrykt ønske om, at Landstingets samlinger skal være længere. Udvalget skal derfor foreslå, at Landstingets efterårssamling altid starter den 2 fredag i september. Derudover skal udvalget gøre Landstinget opmærksom på, at det er muligt at forlænge efterårssamlingen med de 2 første uge af november. Dette kan være nødvendigt, hvis Landstingets samlinger som udgangspunkt skal have en varighed af 10 uger som principgodkendt under efterårssamlingen 1996

Endvidere kan det overvejes, at indføre 3 ordinære samlinger i landstingsåret, således at arbejdspresset på efterårssamlingen kan blive formindsket.

Udvalget skal endvidere foreslå, at Landstinget også ved landstingsårets begyndelse skal vælge medlemmer til de lovpligtige og stående udvalg, ligesom det er tilfældet med Formandskabet. Dette ændringsforslag fremsættes fordi Landstinget skal have mulighed for en gang om året, at ændre antallet af udvalg, og fordelingen af sagsområder, og fordi udvalget finder, at udvalgets sammensætning skal afspejle sammensætningen i Landstinget.

For så vidt angår antallet af udvalg og fordelingen af sagsområder har Landstingets Udvalg for Forretningsorden anmodet Landstingets Bureau til Landstingets efterårssamling 2000 om at udarbejde en ny udvalgsfordeling især med henblik på at nedbringe antallet af udvalg. I dette arbejde skal der tages stilling til den fremtidige placering af ESU-udvalget.

Under behandlingen af forslaget blev der opfordret til, at ordlyden af forslagets § 57 vedrørende medlemssuppleanter blev ændret, således at den svarer til ordlyden i valgloven. Under udvalgsbehandlingen er det præciseret, at der ikke med nærværende forslag er tænkt nogen ændring af valglovens regler om, hvem der er suppleant for et landstingsmedlem. Hvem der er suppleant for et landstingsmedlem afgøres af reglerne i valgloven og ikke af § 57 i nærværende forslag.

Under behandlingen blev der udtrykt ønske om, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg skal have den samme ordlyd i den grønlandske udgave af forslaget og i bemærkningerne. Udvalget skal beklage, at der ikke er brugt samme ordlyd i forslaget og i bemærkningerne og har derfor anmodet Landstingets Bureau om at rette ordlyden i bemærkningerne.

Under behandlingen blev der krævet, at også Landstingets udvalg skal have pligt til at give en redegørelse om udvalgenes arbejde i nævnt og udvalg udenfor Grønland. Landstingets Udvalg for Forretningsorden skal gøre opmærksom på, at der allerede i forslagets § 18 er mulighed for, at et udvalg kan afgive skriftlig beretning om sin virksomhed i øvrigt. Udvalget finder det helt naturligt, at udvalg der er involveret i nævn og udvalg uden for Grønland, afgiver beretning om det meget vigtige arbejde.

Under behandlingen blev det indgående drøftet, om andre sprog end grønlandsk må anvendes på Landstingets talerstol. Udvalget har ligeledes indgående drøftet dette spørgsmål og skal gøre opmærksom på, at allerede det tidligere Formandskab traf beslutning om, at også det danske sprog kan anvendes på Landstingets talerstol. Denne beslutning har stede været fulgt af Landstinget side valget i 1995, og Udvalget for Forretningsorden finder ikke anledning til at fravige beslutningen og foreslå en ændring af forslagets § 53.

Landstingets Udvalg for forretningsorden skal i denne forbindelse gøre Landstinget opmærksom på, at afgørelsen af hvilket sprog, der kan anvendes i offentlige forhold ikke er noget, som Landstinget kan afgøre selv. Grønland er et moderne land, der er åbent overfor omverdenen, og er ligesom andre land forpligtet til at følge de gældende internationale konventioner. For Grønland gælder endvidere det, at grænserne for Grønlands Hjemmestyre er reguleret i Hjemmestyreloven. Hvis der skal foretages ændringer i Hjemmestyreloven, er det efter udvalgets opfattelse vigtigt, at disse ændringer bliver diskuteret grundigt i Landstinget og især i befolkningen.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden har erfaret, at Landsstyret agter at nedsætte en kommission om hjemmestyrelovgivningen, vi skal have nedsat denne kommission på mandag fra partierne. Udvalget skal i denne forbindelse opfordre til, at spørgsmålet om sproget bliver indføjet i kommissionens kommissorium.

Med hensyn til indførelse af en clearingsordning skal Landstingets Udvalg for Forretningsorden henstille til Landstingets partier og Kandidatforbundet, om at aftale en sådan ordning indbyrdes, da det er udvalgets opfattelse, at en sådan ordning ikke naturligt hører hjemme i forretningsordenen for Landstinget.

Med henblik på at få klarere retningslinier af, hvornår der foreligger lovlig frafald for et landstingsmedlem, har udvalget udarbejdet vedlagte yderligere bemærkninger til forslagets § 56.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden skal afslutningsvis oplyse, at udvalget har anmodet Landstingets Bureau om snarest muligt at iværksætte et udredningsarbejde, der skal munde ud i en revision af vederlagsloven, hvilket er særdeles påkrævet dels på grund af ændringen af valgloven og dels på grund af ændringen af Landstingets Forretningsorden.

Med disse bemærkninger skal et enigt Udvalg for Forretningsordenen indstille forslag til forretningsorden for Grønlands Landsting til vedtagelse af Landstinget i den form, som forslaget har efter vedtagelse af de 2 ændringsforslag, som er vedlagt denne betænkning.

Vi går nu over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Vi skal fra Siumut knytte følgende bemærkninger til udvalgets betænkning. Indledningsvis skal vi udtale, at vi i princippet er enige i de forelagte ændringsforslag.

Vi er enige i, at landstingsåret påbegyndes med landstingssamling, der begynder den 3. fredag i september. Vi kan også gå med til, at Landstingets efterårssamling efter behov kan forlænges med de 2 første uge i november, idet dette harmonerer med Landstingets principbeslutning ved efterårssamlingen 1996.

Vi er enig i, at Landstinget samles 3 gange om året, idet vi mener, at man på den måde kan opnå mere spredning i landstingsarbejdet, hvor man også får bedre tid til behandling af sagerne. Derudover vil ændringen af tillægsbevillingssystemet lette adgangen.

Med andre foreslår vi, følgende:

Landstingsåret påbegyndes med landstingssamling, der begyndes den 3. fredag i september, og at de øvrige samlinger finder sted tilpasset lovgivningarbejde, henholdsvis i løbet af februar og i april efter påske, og vi skal indstille at samlingerne placeres med udgangspunkt i det foreliggende opgaver.

Vi er enig i, at der vælges medlemmer til lovpligtige- og stående udvalg, hvilket harmonerer med det princip, som vi allerede anvender ved Landstingets Formandskab.

I princippet går vi ind for en mulig reduktion af antallet af udvalg gennem sammenlægning af udvalg, der varetager hinanden, nærtstående opgaver. Når Formandskabet har udarbejdet forslag herom, må vi i landstingsgruppen, nøje vurdere, hvilke udvalg der er mest egnet til sammenlægning, og hvilke konsekvenser dette vil få for Landstingets arbejde.

Vedrørende spørgsmålet om, at man alene skal tale Grønlands ved Landstingets talerstol, skal vi med henvisning til Siumuts principielle udtalelser ved 1. behandlingen af forslaget, og i henseende til de mange hensyn, der skal vurderes i dette spørgsmål, skal vi henstille, at sagen vurderes nøje i selvstyrekommissionen.

Fra Siumut skal vi bede Landsstyret om at undersøge mulighederne for ændret struktur ved onsdagsforespørgsel. Endvidere skal vi fra Siumut opfordre Formandskabet til, at overveje muligheden af, at landstingsmedlemmerne kan stille direkte spørgsmål til landsstyremedlemmerne under landstingsmøderne fra talerstolen, idet dette vil gøre landstingsmøderne mere livlige og kan føre til afdækning af forskellige spørgsmål.

Hvis clearingssystemet som har til formål, at opretholde den politiske balance i Landstinget, skal indføres, mener vi, at dette må praktiseres igennem gensidige aftaler partierne imellem.

Vi skal venligst opfordre til undersøgelse af mulighederne for vederlag til medlemmer af lovpligtige udvalg, og i samme ombæring skal vi opfordre til undersøgelse af mulighederne for, at udvalgsmedlemmerne kan tildeles vederlag i forhold til arbejdsbyrden, såfremt sammenlægning af visse udvalg skal finde sted.

Til slut skal vi fra Siumut indstille, at ændringerne i Landstingets forretningsorden træder i kraft pr. 1. december 1999.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut, Formandskabets betænkning, og regner med at vores forannævnte bemærkninger tages med i sagens viderebehandling.

Og nu er det Siverth K. Heilmann, Atassut

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Da Atassut fastholder sine bemærkninger under 1. behandlingen af forslaget til Grønlands Landsting Forretningsorden har vi følgende korte tilføjelser til vores bemærkninger.

Atassut vil meddele, at partiet støtter fuldt ud udvalgets indstilling om at forlænge landstingssamlingerne. Atassut er enig i at Landstinget samles 3 gange årligt, da man på den måde og som erfaringerne viser, vil kunne fordele arbejdet, så det bliver nemmere at forsamles specielt om efteråret.

Atassut skal ligeledes meddele, at vi er enige i udvalgets tidligere indstilling om en vurdering af forslaget om ændring af udvalgenes antal, samt deres opgaver. Atassut vil gerne være med til at revurdere udvalgene, hvis opgaver nærmest er ens, og som sådan godt kan sammenlægges samt forhøjelse af medlemsantal i udvalgene.

Atassut vil stemme for ændringsforslagene fra et enigt udvalg, som vi ikke har bemærkninger til.

Og nu er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit vil rette en tak til Udvalget for Landstingets Forretningsorden for dets gode arbejde. Udvalget foreslår i sin betænkning af Landstingets efterårssamling altid skal starte den 2. fredag i september, og at der er mulighed for en forlængelse i november. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslaget. Ligeledes støtter vi tanken om, at der kan blive tale om 3 samlinger om året.

Inuit Ataqatigiit beklager, at vores forslag om, at der kun skal tales grønlandsk fra Landstingets talerstol ikke synes at have tilslutning. Vi ved at vores forslag er blevet behandlet meget useriøst i medierne. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit kraftigt understrege, at vi vil arbejde for sagen til det bliver en realitet.

Vores forslag om at tale grønlandsk fra talerstolen er ikke ment som om, at vi ikke vil have, at de tales dansk i Grønland, ej heller vil vi forbyde undervisning i dansk eller andre sprog. Formålet er at hovedsproget i dette land, bliver brugt med respekt, sådan som man praktisere hovedsprog i andre lande.

Det handler om identitet og har noget at gøre med, at vi skal respektere os selv som grønlændere. Inuit Ataqatigiit er velvidende om, hvor vigtigt det er at lære andre sprog, f.eks. engelsk, vi er nødt til at lære sprog, så vi kan henvende os til omverdenen med udgangspunkt i vores egne meninger.

Vi er helt enig med Udvalget for Landstingets Forretningsorden i dens udmelding om, at arbejdet skal tages med i betragtning i kommissionen for selvstændighed.

Med henvisning om forebyggelse af tilfældige ændringer i afstemninger fra partier o.lign. så det ændres i balancen er Inuit Ataqatigiit enig i udvalgets opfordringer til partierne og Kandidatforbundet.

Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning og tilslutter os den.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet skal henvise til sine udtalelse under forslagets 1. behandling. Vi har følgende bemærkninger til forslaget til Forretningsorden for Grønlands Landsting.

Det er ærgerligt, at en af Kandidatforbundets bemærkninger under forslagets 1. behandling, som omhandler folkevalgte til Landsstyret ikke bliver debatteret mere indgående. For når vi overhovedet bemærker dette har vores udgangspunkt været respekt for borgernes, vælgernes krav om, at give folkevalgte muligheder for ar blive landsstyremedlemmer.

Udgangspunktet er ikke, at vi ikke har tillid til ikke folkevalgte, bliver medlem af Landsstyret. Men udelukkende vælgernes krav, som vi på den måde har fremlagt.

Vi forstår dog, at vores krav ikke er blevet imødekommet, og som sådan respekterer vi selvfølgelig flertallets meningstilkendegivelse, og tager dette til efterretning.

Ændringsforslag nr. 2 ved betænkning af Landstingets Forretningsudvalg omkring § 8 bliver følgende ordlyd brugt i betænkningen, og jeg citerer "De resterende stående udvalg", citat slut. Vi vil gerne anmode om forklarende bemærkninger til disse ord, fordi Kandidatforbundet i følge Landstingets Forretningsordens udvalgs oplysninger kan forstå, at man under Landstingets konstituerende samling, fulgte man det gældende regelsæt som også blev dokumenteret.

For når man tænker på de første grupperinger, så havde man det indtryk, at disse kun galt for de interne ændringer eller flytninger fra et parti til et andet parti.

Afslutningsvis kan vi m.h.t. mulighederne for sammenlægning af udvalg, der mener vi i Kandidatforbundet, at Udvalget for Forretningsorden bør vurdere dette nøje, og hvad angår placeringen af Erhvervsstøtteudvalg, der er vi meget betænkelige i Kandidatforbundet omkring dette punkt, idet vi mener, at såfremt der skal ændres, så må man også nøje vurderer den videre sammensætning af Erhvervsstøtteudvalget.

Og afslutningsvis går vi ind for muligheden for, at Landstinget samles 3 gange om året. Med disse korte bemærkninger støtter vi ændringsforslaget samt de senere tilføjelser.

Og så er det Landstingets formand, der kommer med en besvarelse.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Jeg synes ikke, at det er nødvendigt, at komme med en længere tale, idet jeg erfarer, at partierne og Kandidatforbundet i princippet støtter det forslag for Landstingets Forretningsorden, som vi allerede har arbejdet på i mere end et år, der finder partierne det støtteværdigt, men her ved den sidste behandling har partierne også støttet det her, forud for 2. behandlingen, men der er lidt uenighed her, om hvornår landstingsåret skal starte, således at landstingsåret skal starte med den 3. fredag i september, mens Udvalget for Forretningsorden i betænkningen, der har Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet samlet sig om, at det skal være den 2. fredag i september. Og det er et ønske fremsat af flertallet, som vi så skal følge.

Og så har man også fra Siumuts side påpeget nogle ting, som jeg skal kommentere, det er vedrørende onsdagsforespørgsler, hvor man ønsker, at man ændrer om på den fremgangsmåde, man har og ønsker, at Formandskabet undersøger det nærmere, og det må vi drøfte nærmere i Formandskabet og i den forbindelse, vil jeg gerne meddele, at Landstingets Forretningsorden, der nedsatte vi en kommission i 1996.

Og i forbindelse med den indgående drøftelse af det, så har udvalget også været på rejse på Island, for at se på forholdene i Altinget, hvor man også så på den måde, man drøftede tingene på i Altinget, hvor der også er mulighed for at stille direkte spørgsmål til landsstyremedlemmerne, hvor landsstyremedlemmerne også har mulighed for, at komme med direkte besvarelser, således at man på den måde, også kommer med livlige debatter, uden af man nødvendigvis bruger en masse papir på det. Og den fremgangsmåde man bruger på onsdagsforespørgslerne, der er det helt på sin plads, at man indgående drøfter det igen, hvorfor vi nok skal drøfte det nærmere i formandskabet.

Og i Siumut ønsker man så også, at de lovpligtige udvalg, og at man skal undersøge om, der er mulighed for, at man kan udbetale nogle gode til medlemmerne, om der kan tildeles vederlag, det skal vi også drøfte i udvalget, vi har jo en lov, der vedrører vederlagsloven, den skal også fornys og revurderes, hvorfor Landsstyrets Lovkontor, dem skal vi samarbejde med i færdiggørelsen af det, og vi håber så på, at vi i samarbejde med Landsstyret, kan fremkomme med forsag vedrørende dette.

Denne verderlagslov skal jo ændres, fordi som førnævnt, har vi i forbindelse med ændringen af valgloven, hvor Grønland blev til en valgkreds, og hvorfor det er nødvendigt med en ændring af den, hvorfor det som Siumut har påpeget, som man opfordrer til en undersøgelse af de forskellige ting, det skal vi nok også tage op.

Og m.h.t. Atassut, så vil jeg gerne sige tak til partiet Atassut, uden at komme med længere kommentarer til det, fuldt ud støtter betænkningen, og også hilser den nye forretningsorden meget velkommen.

Og m.h.t. Kandidatforbundet, så er det i ændringsforslagets § 8, der vil de gerne få at vide, om de bemærkninger, som er citeret, hvad så med de andre stående udvalg, og hvordan man skal forstå det, og i den forbindelse så vil det nok også have været sådan, at det er nok en mere den grønlandske formulering, hvor de i den danske tekst bruger de øvrige, i stedet for det der kan forstås som de resterende, men det skal vi nok få lavet om på.

Og m.h.t. § 8, så er det formålet, at når vi påbegynder efterårssamlingen, så ved vi, og også under forårssamlingerne tildels, så kommer i ud for, at grupperne indbyrdes, også ønsker, at ændre på deres udvalgsmedlemmer, og det er netop derfor, vi har stillet dette ændringsforslag vedrørende udvalgene, således at vi får en smidigere ordning, og da vi også har nævnt, at Landstingets Formandskab om efteråret, altid skal vælges, og det stemmer så også overens med det.

Og Kandidatforbundet ærgrer sig også over, at man ved 1. behandlingen, der har man også nævnt, som omhandler folkevalgte til Landsstyret, det har ikke være debatteret mere indgående, og i den forbindelse skal jeg blot nævne, at det allerede er i loven, og såfremt man vil ændre om på det, så må man komme med et ændringsforslag til den eksisterende lov og den mulighed kan Kandidatforbundet selvfølgelig bruge.

Og m.h.t. Inuit Ataqatigiit, hilser de også forslaget velkommen og tilslutter sig den, og der ærgrer man sig også over fra Inuit Ataqatigiits side, og er ked af, at man ikke kun kan bruge det danske grønlandske sprog fra talerstolen, men m.h.t. Udvalget for Forretningsorden, der har vi drøftet dette indgående og har undersøgt det meget indgående og der har vi så også henvist til, at Landstinget allerede fra 1995 har brugt denne fremgangsmåde, og efter det sidste valg den 22. februar, og da det nye Landsting trådte i kraft, så har man fortsat denne fremgangsmåde, hvorfor vi især nu, og m.h.t. den eksisterende Hjemmestyrelov, vil det være svært, at komme med ændringer omkring dette, hvorfor vi også har indstillet, at den kommende selvstyrekommission vil også tage dette med, og vurdere spørgsmålet, fordi det er jo en omfattende kommission man har, således at den også skal undersøge, hvorvidt der skal ske nogle ændringer i Hjemmestyreloven, ikke bare inden for Sikkerheds- og Udenrigsudvalget, hvorfor vi også har indstillet, at man skal se på §, 9 stk. 1 med i Hjemmestyreloven i de videre vurderinger, og vi håber så også på, at den nye kommission, også vil undersøge dette punkt nærmere.

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne takke partierne og Kandidatforbundet og den nye Forretningsorden træder jo i kraft pr. 1. december, hvorfor jeg også indgående takker for det.

Og uden om Atassuts ordfører, så har Otto Steenholdt bedt om at få ordet.

Otto Steenholdt, Atassut.

De ting som jeg vil bemærke herfra vil mest være af hensyn til lytterne, men jeg mener, at vi må påpege på dem ting, som forlænger møderne unødigt, og som vi meget gerne vil henvise til udvalget.

De ting der bliver fremlagt bliver selvfølgelig svaret, og bliver læst op, fra det pågældende landsstyremedlem her fra talerstolen, selvom det i forvejen er omdelt til samtlige partier og partiernes ordførere tager udgangspunkt i det der bliver omdelt.

Der bliver læst side op og side ned, og når vi så behandler finanslovsforslag, så læser landsstyremedlemmet mange sider op her fra talerstolen, selvom det på forhånd er omdelt til samtlige partier, og partierne har deres udtalelser ud fra dette forelæggelsesnotat.

Og m.h.t. Finansloven, så kan man lave en oversigt, således at man på den måde, meget hurtigt kan se, hvilke partier der vil stemme for, stemme imod eller undlade, at stemme, det er noget Folketinget praktisere, og er meget tidsbesparende.

Og jeg vil også påpege landsstyremedlemmernes lange indlæg, men visse landsstyremedlemmer kommer med lange indlæg, og vi ved, at landsstyremedlemmerne har begrænset taletid i visse tilfælde, hvorimod landstingsmedlemmerne taletid er meget begrænset, og jeg mener, at vi må se at komme bort fra det, hvad er det vi taler om, hvilket landsstyremedlem er det, der skal fremlægge det, så må andre landsstyremedlemmer vente til det bliver deres tur, og den lange oplæsning af forelæggelsesnotater, må tages op til vurdering igen, fordi disse forelæggelsesnotater er omdelt til samtlige partier og er læst.

Og Landstingets formand kommer med besvarelse.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja tak. M.h.t. Otto Steenholdt bemærkninger, der kan jeg meddele til orientering, at i vores forslag til ny forretningsorden, så vil vi skære ned på disse lange oplæsningsrunder, og du har fuldstændig ret i, at papirerne der bliver læst op her fra talerstolen, er jo i forvejen omdelt til samtlige landstingsmedlemmer, 2 eller 3 dage før, de skal behandles. D.v.s. at de også er omdelt andre relevante instanser, f.eks. pressen eller direktoraterne. Det har man jo gennemlæst på forhånd, og således landsstyremedlemmerne er forberedte, så skulle det ikke være nødvendigt, at man læser det.

Og derfor begrænses disse, og derfor har vi taget det med i forslaget, men jeg husker ikke lige nøjagtigt, hvilke paragraf det drejer sig om.

Og det næste du kommer ind på, det er taletiderne. Der har vi også fremsat forslag herom, hvor vi har vedlagt et bilag, hvor jeg skal gøre opmærksom på, som blandt andet Otto kommer ind på, at landsstyremedlemmerne begynder at bede om ordet, specielt når det drejer sig om finansloven og åbningsdebatterne, det har vi også fremsat forslag om, at det bliver ændret, således at Landsstyre og Landsting for mere ligeligt taletid her fra talerstolen.