Dagsordenens punkt 42-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 42-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

14. mødedag, mandag den 25. oktober, 1999

Punkt 42.

Betænkning afgivet af Landstingets udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber.

Lars Karl Jensen, formand for Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber.

Siumut.

Først vil jeg anmode Formandskabet først om, at forkorte betænkningen, da det drejer sig om 20 sider. Tak.

Betænkning vedrørende Landskassens Regnskaber 1998 afgivet af Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber.

Landstingets Udvalg til revision af Landskassens Regnskaber har under behandlingen bestået af

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Siumut

Landstingsmedlem Daniel Skifte, Atassut, og ligeledes landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut. Jeg kommer ind på det på et senere tidspunkt.

Landstingsmedlem Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber har foruden det konstituerede møde den 11. marts 1999 afholdt møder i 11 dage, hvor det fremgår hvilke dage det drejer sig om.

Betænkningen omfatter:

Indledning
Udvalget til revision af Landskassens regnskabers generelle bemærkninger
Udvalget til revision ag Landskassens regnskabers bemærkninger iøvrigt
Afslutning

Og endelig skal jeg gøre opmærksom på , som jeg blot skal henvise til, og som jeg ikke skal læse op

Bilag 1-4

1. Indledning

Landsstyret afleverede den 19. april 1999 Landskassens regnskaber for 1998 i Landstingets Bureau. Samme dag blev Landskassens regnskaber for 1998 tilsendt medlemmerne af Udvalget til Revision af Landskassens Regnskaber. Regnskaber fra Grønlands Luftfartsvæsen samt dansk version af regnskab fra Great Greenland og grønlandsk version af bilag 1 til Landskassens Regnskab for 1998 blev efterfølgende tilsendt Revisionsudvalget. Regnskab for KNR for 1998 blev den 20. maj 1999 tilsendt Landstingets bureau i dansk version. Revisionsudvalget har forgæves forsøgt, at indhente den grønlandske version.

Revisionsudvalget skal udtale, at materiale, der tilgår udvalget, skal forelægges på grønlandsk og dansk. Dette er ikke sket til fulde, hvilket Revisionsudvalget finde kritisabelt. Dette forhold skal for fremtiden bringes i orden.

Udvalget til Revision af Landskassens Regnskabers medlemmer, formand Lars Karl Jensen, næstformand Lars Sørensen, Vittus Mikaelsen, Daniel Skifte og Mogens Kleist, har grundigt gennemgået Landskassens regnskaber, herunder de Nettostyrede virksomheder, redegørelser fra Landsstyret, intern revision og revisionsprotokollat for 1998 fra ekstern revision. Landstingsmedlem Anders Nilsson har med Formandskabets godkendelse i perioden 20. september til 18. oktober 1999 virket som suppleant for Daniel skifte, og er for Atassut underskriver af denne betænkning.

Revisionsudvalget har foruden afholdelse af møder og samråd tilskrevet Landsstyret med henblik på at indhente yderligere oplysninger. Revisionsudvalget har desuden anmodet eksterne revision om en nærmere undersøgelse af visse udvalgte forhold. Revisionsudvalgets ønske om oplysninger fra Landsstyret fremgår af bilag A. Landsstyrets besvarelse er i vist omfang kommenteret i denne betænkning.

2 Udvalget til Revision af Landskassens Regnskabers generelle bemærkninger.

År 2000 problematikken

Revisionsudvalget har i sagen natur været meget opmærksom på Landsstyrets håndtering af år 2000 problematikken i Grnland.

På baggrund af gennemgået materiale fra intern- og ekstern revision har Revisionsudvalget bemærket, at der frem til foråret 1999 ikke har været klare ansvars- og opgavefordelinger i forbindelse med Landsstyrets håndtering af år 2000 problematikken.

Dette har ikke været tilfredsstillende, idet parathed til år 2000 prblematrikken fordrer, at der især på særlige vitale områder eksisterer krystalklare retningslinier, Det være sig i forbindelse med sundhedsvæsenet, energi- og vareforsyning. Revisionsudvalget har for så vidt angår ansvarsfordelingen for løsning af år 2000 problematikken fra Landsstyret modtaget en oversigt, der tages til efterretning, jvf. bilag 2.

Regnskabsinstrukser.

Revisionsudvalget ønskede fra Landsstyrets side fremsendelse af allerede udarbejdede regnskabsinstrukser. De til Revisionsudvalget fremsendte regnskabsinstrukser fremgår af bilag 3. Udvalget har ønsket at få vished for at det er sket udfærdigelse af regnskabsinstrukser iht. Landstingslov nr. 23 af 3. november 1999 om Grønlands Hjemmestyrets regnskabsvæsen m.v. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 1995 om Hjemmestyrets regnskabsvæsen samt cirkulære om hjemmestyrets regnskabsvæsen med ikrafttræden 1. oktober 1995.

Revisionsudvalget skal generelt om de modtagne regnskabsinstrukser henstiller, at der skal ske en løbende ajourføring af disse, således at de til enhver tid afspejler de faktiske forhold, og at de afstemmes for så vidt angår organisation, opgaver, kompetencer og ansvar i de enkelte regnskabsførende enheder. Revisionsudvalget skal henstille til, at der inden udgangen af 1999, udarbejdes regnskabsinstrukser for alle hjemmestyrets regnskabsførende enheder.

Revisionsudvalget skal i forbindelse med revisionsinstrukser udtale sin kritik overfor Direktoratet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der endnu ikke har færdiggjort rammeinstruks. Direktoratet for Sociale Anliggender og arbejdsmarked harm deslige endnu ikke udarbejder regnskabsinstrukser for eget område og for underliggender institutioner til trods for flere år gentagen revisionskritik, og flere år efter reglerne ikrafttræden. Disse forhold skal på plads inden udgangen af år 1999, hvor Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber skal have modtaget de manglende og godkendte regnskabsinstrukser.

Revisionsudvalget skal indskærpe vigtigheden af, at der for de enkelte regnskabsførende enheder sker behørig registrering af Hjemmestyret værdier som anført i cirkulæret om Hjemmestyrets regnskabsvæsen.

Boligområdet.

Revisionsudvalget tager bemærkning fra intern revision til efterretning, og skal bemærke følgende:

Udvalget til Revision af Landskassens Regnskaber anbefaler at Landsstyret gør tiltag mod at der sker revision af boligafdelingernes regnskaber.

Revisionsudvalget har fra Landsstyret modtaget oplysninger om udviklingen i boligstøtterestancerne og spurgt om der findes en samlet handlingsplan, for nedbringelse af disse. Revisionsudvalget har supplerende fra Landsstyret modtaget oplysning fra INI A/S, om udviklingen i boligstøtte- og lejerrestanceudviklingen for fra 186-99.

Revisionsudvalget skal udtale:

Revisionsudvalget ser generelt med meget stor bekymring på den betragtelige stigning i restanceudviklingen, der igennem mange år har været på boligområdet, og ønsker at Landsstyret får vendt denne negative udvikling.

Om Landsstyrets konkrete tiltag desangående, skal Revisionsudvalget yderligere bemærke, at Landsstyrets offentlige information om muligheden for at få omlagt boligstøtterestancer, der blev muliggjort i forbindelse med efterårssamlingen 1998 , er iværksat meget sent. Informationen burde allerede have være lanceret primo 1999.

Revisionsudvalget vil fremtidig have oplysninger om restanceudviklingen, således at det kan konstateres, hvorvidt tiltage og handlingsplan erne vener restanceudviklingen i nedadgående retning.

Brug af eksterne konsulentydelser.

Grønlands hjemmestyre anvendte i 1998 omkring 79 mio. kr. til eksterne konsulenter. Landsstyret har tilsendt Revisionsudvalget en opgørelse over, hvilke kategorier af konsulenter og dermed tjenesteydelser, der er gjort brug af.

Revisionsudvalget skal udtale, at rugen af eksterne konsulenter til levering af konkrete tjenesteydelser, ofte vil være fornuftigt og velbegrundet, idet omfanget af disse arbejdsopgaver af faglig og ressourcemæssige årsager ikke kan løses med det faste personale.

Revisionsudvalget må imidlertid stiller krav om, at Landsstyret i forbindelse med brug af eksterne konsulenter opstiller nogle klare regler. Regler der sikre, at konsulentbegrebet ikke bruges til at omgå og springe de almindelige overenskomstfastsatte lønaftaler. Konsulentaftalerne skal som minimum være tidsbegrænsende og indeholde præcise og veldefinerede arbejdsopgaver.

Revisionsudvalget skal anbefale, at alle aftaler om brug af eksterne konsulenter skal indrapporteres til, og godkendes af Administrationsdirektoratet. Brugen af eksterne konsulentydelser skal revisionsmæssigt belyses fuldt ud.

Bemærkninger til de enkelte ressortområder.

På baggrund af revisionsprotokollatet 1998 fra ekstern revision, sammenholdt med besvarende redegørelse fra intern revision skal Revisionsudvalget bemærke følgende, og jeg skal blot meddele, at jeg kun medtager en del af disse.

Sekretariatet

Revisionsudvalget skal omkring kreditkort bemærke, at gældende regler herom skal overholdes, herunder afregninger skal være foretaget senest 14 dage efter rejsens afslutning.

Økonomidirektoratet

Revisionsudvalget skal omkring regnskabsinstruks henvise til de indledningsvis betragtninger herom. Regnskabsinstrukser skal være på plads og afspejle de organisations. Og ressortændringer, der er sket i forbindelse med valget den 16. februar 1999.

I forbindelse med ensartet registrering af skøder, hvilket Revisionsudvalget støtter fuldt ud, finder Revisionsudvalget det påkrævende, at der etableres et registreringssystem, der skaber fuldstændighed overblik over hjemmestyrets bygninger og løsøre. Det videre arbejde med at få disse forhold på plads skal tillige tage højde for de bygninger og fundamenter, der eksempelvis findes i nedlagte bygder, tomme huse og lignende.

Revisionsudvalget noterer med tilfredshed, at påkrævede kontrol- og sikkerhedsforhold omkring Hjemmestyrets Økonomisystem NØS er på plads.

Skattedirektoratet.

Revisionsudvalget finder det meget lidt tilfredsstillende og betænkeligt, at flere forhold omkring Skattedirektoratets incassofunktion ikke fungerer hensigtsmæssigt og effektivt. Det skal som led i en effektivisering i Hjemmestyrets økonomistyring henstilles, at disse forhold bringes i orden.

Styringen af AEB-midler, herunder debitoropfølgningen skal følge stram handlingsplan og procedurer, og integreringen med NØS må være tilvejebragt inden udgangen af 1999.

Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.

Revisionsudvalget henviser til i denne betænkning allerede udtalte kritik i forbindelse med manglende regnskabsinstrukser.

Revisionsudvalget skal fremhæve bemærkninger fra eksterne revision, hvorefter der skal være procedurer, der sikrer en systematisk opfølgning på revisorerklæringerne fra de enkelte kommuner i tilfælde, hvor kommunerne administrere beløb for direktoratet. Disse procedurer skal efter sigende være blevet etableret, hvilket Revisionsudvalget har taget til efterretning.

Revisionsudvalget har i forbindelse med Hovedkonto 30.13.10, Handicapforsorg i Danmark, anmodet om en nærmere redegørelse om bevillingerne til denne konto. Redegørelsen fra eksterne revision er vedlagt denne betænkning, se bilag 4. Revisionsudvalgets kritik er sammenfattet i betænkningens hovedafsnit 3.

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Omkring ESU-lån, er der af stor vigtighed, at der etableres enkle og effektive metoder til opfølgning af restancer, idet det på længere sigt vil være administrativt meget tungt, at skulle få dette system bragt på plads. Des længere tid der går, jo tungere vil byrden med manglende afdrag blive. Revisionsudvalget skal anbefale, at der tænkes mere langsigtet i forbindelse med administrationen af ESU-lån. Det er påkrævet med en langsigtet mål og handlingsplan. Revisionsudvalget vil nøje følge den videre udvikling på dette område.

Direktoratet for Sundhed og Forskning

Revisionsudvalget har taget de revisionsmæssige bemærkninger til efterretning. Revisionsudvalget tager imidlertid forbehold for en revisionsmæssig undersøgelse af forhold omkring regninger for 1998, som Sundhedsdirektoratet havde overset. Det drejer sig om et beløb på omkring 8,5 mio. kr.

Direktoratet for turisme, Trafik, Handel og Kommunikation

Regler for afvikling af udestående fordringer skal følges tæt, herunder udlæg for personale. Afregning skal ske i forhold til faste procedurer.

Det er med megen bekymring, at Revisionsudvalget har kunne fastslå, at der for så vidt angår flere af de servicekontrakter, som direktoratet har indgået, ikke sker en tæt registrering af de aktiviteter og udgifter, der er indeholdt i servicekontrakterne.

Revisionsudvalget skal henstille til at faste procedurer herom etableres meget hurtigt, og om muligt indarbejdes i forbindelse med de fremtidige servicekontrakter. Det er meget betydelige beløb og vægtige formål, der er indeholdt i servicekontrakterne. Revisionsudvalget vil løbende holde sig orienteret om disse forhold.

Landstingets Bureau

Revisionsudvalget har taget revisionens bemærkninger til efterretning, og skal fremhæve det positive ved, at der er sket betydelige forbedringer omkring rejseafregninger, men at dette forhold til stadighed må opstrammes. Ligeledes gælder, at der må ske en mere konsekvent afgrænsning af udgifterne mellem Landstingets Bureau og Landstinget.

Amutsiviit - Grønlands værfter.

Virksomhedens underskud i 1998 på 14.767.262 kr. er delvis dækket af en bevilling på 13.400.000 kr. Det resterende underskud på 1.367.262 kr. er tillagt tidligere åres overførte underskud.

Revisionsudvalget har bemærket, at virksomheden revisionsmæssigt er godkendt i henhold til gældende regler. Der er imidlertid i årsregnskabet taget forbehold for dispensation efter gældende bekendtgørelse om virksomhedens regnskabsvæsen i forbindelse med værdiansættelse af værftsbygninger og beddingeanlæg.

Udvalget til Revision af Landskassens Regnskabers bemærkninger i øvrigt.

Bestyrelseshonorar til Hjemmestyrets embedsmænd

I forbindelse med Revisionsudvalget betænkning, d.v.s. vores forgængere i Revisionsudvalget betænkning under efterårssamlingen 1998 punkt 79, løs Revisionsudvalget indstilling, og jeg vil citerer:

"Udvalget skal indstille, at Landsstyret snarest ændrer denne ordning, således at honoraret/vederlaget som hidtil er tilgået embedsmanden, går direkte videre til Landskassen", citat slut.

I forbindelse med Landstyrets opfølgning af 19. april 1999 til Revisionsudvalget omkring Revisionsudvalget betænkning vedrørende Landskassens Regnskaber 1997, blev der ikke redegjort for forholdet omkring bestyrleseshonorarer.

Revisionsudvalget måtte som følge heraf rette henvendelse til Landsstyret, og direkte adspørge, hvorvidt indstillingen blev fulgt eller ej, Revisionsudvalget har modtaget det svar, at Landsstyret stadig arbejder med sagen, herunder undersøger flere løsningsmodeller.

Revisonsudvaslget har i forbindelse med sagen afholdt et møde med Landstingets Finansudvalg og i begge Landstingsudvalg var der enighed om, at Landsstyret er pligtig til at følge indstillinger godkendt af Landstinget.

Landstingets udvalg til revision af Landskassens Regnskaber påtaler særdeles skarpt, og finder det meget kritisabelt, at Landsstyret endnu ikke, for så vidt angår bestyrelseshonorarer til embedsmænd, der som led i deres ansættelse i Landsstyret placeres i de helt eller delvisHjemmstyreejedes selskabers bestyrelser, som ejerrepræsentanter, har fulgt denne indstilling, der blev fremsat i Udvalgets betænkning under efterårssamlingen 1998, og godkendt af Landstinget.

Skattemæssig indberetning af fri bil, fri telefon, fri bolig, frirejser og andre skattepligtige goder.

Revisionsudvalget er generelt af den holdning, at forbruget af "frynsegoder" ikke må stå i misforhold til den økonomiske formåen. Bliver der fra officielt politisk hold erklæret, at den økonomiske styring må være stram, påpasselig eller lignende, så må omsætningen af "frynsegoder" til enhver tid afspejle den økonomiske formåen, og være tilsvarende mådeholdende.

Revisionsudvalget har fra efteråret 1998 fulgt sagen omkring anskaffelse og anvendelse af tjenestebiller, herunder skatteindberetninger.

Revisionsudvalget har anmodet ekstern revision o, at se nærmere på bruge af, og den skattemæssige indberetning af fri bil. Resultatet af undersøgelsen er fremsendt til Landsstyret til orientering og viderebehandling. Revisionsudvalget skal i skarpe vendinger påtale Landsstyrets håndtering, eller manglende håndtering af den skattemæssige indberetning af skattepligtige goder.

Revisionsudvalget bifalder absolut udfærdigelse af Hjemmestyrets generelle retningslinier vedrørende centraladministrationens tjenestebiler af 18. februar 1999. Cirkulæret har imidlertid behov for betydelige præciseringer.

Revisionsudvalget har fra Landsstyret bekræftet, at cirkulæret ligeledes er gældende for Hjemmestyrets underliggende institutioner, dette skal fremgå tydeligt. Revisionsudvalget skal opfordre til, at Landsstyret påser, at retningslinierne også gøres gældende for alle hjemmestyreejede selskaber.

Og vi går over til Finanslovens hovedkonto 30.13.10. Handicapforsorg i Danmark.

I forbindelse med Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov I for 1999 ønskede Finansudvalget at Revisionsudvalget så nærmere på Hovedkonto 30.13.10, Handicapforsorg i Danmark, da Finansudvalget fandt, at udvalget ikke havde modtaget dokumentation for, at merudgiften ikke kunne være forudset.

Finansudvalget udtalte, at niveauet for den endelige udgift burde have været kendt. Finansudvalget afholdt den 19. maj 1999 samråd om sagen med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Hr. Mikael Petersen, og måtte på baggrund heraf udtale ovennævnte kritik.

I forbindelse med Landstingstillægsbevillingslov I 1999 blev det bevilget 9 mio. kr. på hovedkonto 30.13.10.

Revisionsudvalget tilskrev den 21. juni 1999 Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked med henblik på at få følgende oplysninger om hovedkonto 30.13.10:

1) Landsstyremedlemmets redegørelse i forbindelse med samråd hos Finansudvalget den 19. maj 1999

Oplysninger om beregningsgrundlaget for konto 30.13.10 i Landstingsfinanslov 1999, herunder det beregningsgrundlag, der afstedkom en ansøgning om en merbevilling for 1999 med 9 mio. kr.

3) Revisionsudvalget ønskede dernæst at blive gjort bekendt med aftalegrundlaget for området og antallet af personer, der i årene i997-99 er visiteret til ophold og behandling i Danmark.

Den 23. juli 1999 modtog Revisionsudvalget en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Det blev i re3degørelsn oplyst, at udgifterne i forbindelse med hovedkonto 30.13.10 er svært forudsigelige grundet det forhold, at regningerne ikke modtages jævnt over året, at regninger kan være flere år forsinket, at nedsendte personer kan modtage særlige hjælpemidler og aftenskoleundervisning, som Hjemmestyret skal betale for, samt at der i efteråret i 1998 mod forventning blev nedsendt 3 personer ekstra til Danmark.

Revisionsudvalget fandt ikke redegørelsen dækkende og udtømmende, og bad den 22. september 1999 fra ekstern revision om en nærmere undersøgelse af hovedkonto 30.13.10.

Revisionsudvalget modtog torsdag den 7. oktober 1999 rapport af 5. oktober 1999 fra ekstern revision omkring hovedkonto 30.13.10. Der henvises til bilag 4 i denne betænkning.

Rapporten konkludere, at økonomistyringen på området er tilfredsstillende, at de på kontoen anførte udgifter er rigtige, og at aftalegrundlaget ikke stiller Grønlands Hjemmestyre ringere end øvrige aftaleparter.

Rapporten fastslår derimod, at Direktoratet allerede den 31. august 1998 fra Danmarkskontoret Socialafdeling var blevet gjort bekendt med, at der for 1998 var behov for en tillægsbevilling på 3,8 mio. kr.. Ikke desto mindre ansøger Direktoratet om en negativ bevilling på hovedkontoen på 1,972 mio. kr.

Revisionsudvalget skal udtale:

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har for 1998 bevidst underprioriteret hovedkonto 30.13.10, idet Direktoratet allerede den 31. august 1998 kunne forudse udgifterne på kontoen for hele 1998. Underprioriteringen er blevet dernæst blevet dækket af bevillingen på 9 mio. kr. i forbindelse med Landstingstillægsbevillingslov I 1999.

Bevidst underprioritering i forbindelse med Finansloven er et forhold som Revisionsudvalget skal tage stærkt afstand fra. Det må ikke forefindes.

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har direkte adspurgt af Landstingets Finansudvalg og Landstingets Revisionsudvalg om en redegørelse for overforbruget på hovedkonto 30.13.10, ikke redegjort for dette forhold, desuagtet at direktoratet allerede den 31. august 1998 havde kendskab til det endelige udgiftsniveau for 1998 for hovedkontoen.

At Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ikke har redegjort for de i Direktoratet kendte og faktiske forhold, finder Revisionsudvalget aldeles forkasteligt og skal udtale, at det er et forhold, der ikke hører hjemme i en parlamentarisk sammenhæng.

Revisionsudvalget skal afslutningsvis om sagen udtale, at der på baggrund sagens alvorlige karakter skal iværksættes forvaltningsrevision i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, herunder en tilbundsgående undersøgelse af om Landsstyremedlemmet har været bekendt med de faktiske forhold i Direktoratet omkring konto 30.13.10 samt øvrige konti, og om det i forlængelse heraf er muligt at placere ansvar efter gældende regler, idet der efter Revisionsudvalgets opfattelse har været tale om, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har misinformeret, og har tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landstinget, Revisionsudvalget og Finansudvalget.

Både in- og ekstern revision skal medvirke i undersøgelsen, om fornødent kunne trække på juridisk bistand. Revisionsudvalget skal orienteres om undersøgelsens resultat.

Øvrige forhold

Revisionsudvalget har ligeledes forhørt sig om det økonomiske mellemværende i forbindelse med brobyggeriet i Sisimiut-Ulkebugten. Revisionsudvalget har taget Landsstyrets redegørelse til efterretning, hvorefter byggeregnskabet forventes afsluttet ultimo 1999.

Revisionsudvalget har haft drøftelser omkring gældsforholdene for de Hjemmestyreejede selskaber. Revisionsudvalget ser med megen alvor på disse gældsforpligtigelser, herunder Hjemmestyrets kautionsforpligtigelser og skal i første omgang tilslutte sig den henstilling nr. 4, der blev afgivet af Finansudvalget i forbindelse med betænkning vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov I 1999 afgivet til Landstingets 2. behandling.

Finansudvalgets henstilling nr. 4 lyder som følger:

Med udgangspunkt i det forhold, at Grønlands Hjemmestyre i sidste ende altid vil stå som garant for eventuelle låneforpligtigelser de Hjemmestyreejede selskaber indgår - henstiller Finansudvalget, at Landsstyret fremover fast redegør for de disses selskabers økonomiske situation, herunder Landsstyrets forventning til eventuelt afkast. Redegørelsen kunne tænkes som en fast redegørelse til Landstinget i forbindelse med den årlige efterårssamling.

Revisionsudvalget skal omkring de nettostyrede virksomheder udtale, at Landsstyret i højere grad end hidtil bør styrke tilsynet med og kontrollen med de pågældende virksomheder. En styrkelse af indblikket med virksomhedernes drift og aktiviteter.

Omkring Hjemmestyrets serviceaftaler med de Hjemmestyreejede selskaber, finder Revisionsudvalget ligeledes et fremtidigt behov for en større åbenhed omkring disse aftaler, således at enhver har mulighed for at få indblik i, og have føling med, om de pågældende aftaler bliver overholdt og efterlevet.

Det skal betænkes, at Grønlands Hjemmestyre via Finansloven yder meget store økonomiske midler til de pågældende selskaber, mod de pågældende selskaber til gengæld leverer en modydelse tilbage til Hjemmestyret. Modydelsen kan være krav om vareforsyningssikkerhed, driftssikkerhed, driftskapacitet, beskæftigelse, bestemte anlægsopgaver, et bestemt varesortiment, prisfastsættelse og lignende.

Revisionsudvalget er opmærksom på, at visse aftaleforhold ikke skal tilgå offentligheden. Det være sig aftaleforhold om forretningshemmeligheder og øvrige forhold, der kan skade en kommerciel virksomhed.

Revisionsudvalget her i øvrigt taget bemærkninger fra eksterne revision til efterretning, og skal tilslutte sig, at Økonomidirektoratet skal styrke indsatsen omkring Hjemmestyret servicekontrakter.

Revisionsudvalget skal i lighed med eksterne revision henlede Landsstyrets opmærksomhed mpd de fremtidige reinvesteringsproblemer og behov, der findes for Grønlands Luftfartsvæsen, Amutsiviit og ikke mindst Nukissiorfiit.

Afslutning

Revisionsudvalget vil benytte lejligheden til at takke det tidligere Revisionsudvalg, herunder Formand Kristine Raahauge, for overleveret arbejdsmateriale samt anbefalinger for det videre arbejde i Landstingets Revisionsudvalg.

Revisionsudvalget ser frem til de kommende opgaver, hvorefter Revisionsudvalget påtænker hyppigere mødeaktivitet, konkrete udvalgsrejser, et tættere samarbejde med ekstern revision. Revisionsudvalget vil desuden arbejde mod, at afsatte midler til ekstern revision overføres til Landstinget, således at kompetence og midler vil være samlet.

Revisionsudvalget skal i øvrigt med tilfredshed bemærke, at der i forbindelse med den blanke revisionspåtegnelse konkluderes, at det af Landsstyret aflagte årsregnskab for 1998 for Landskassen, er aflagt i overensstemmelse med gældende regnskabsregler, og er retvisende.

Revisionsudvalget må imidlertid allerede på dette tidspunkt omkring Landskassens regnskaber for 1998 tage forbehold for revision af 8,5 mio. kr. fra Sundhedsvæsenet. De 8,5 mio. kr. vedrører udgifter for 1998 og er ikke medtaget i Landskassens regnskaber for 1998.

Revisionsudvalget er tilfreds med, at underskuddets størrelse i Landskassens regnskab for 1998 er mindre end budgetteret. Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til stadig stram økonomisk styring.

Et enigt udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber indstiller med det revisionsmæssige forbehold hermed Landskassen regnskaber for 1998 til Landstingets godkendelse

Og til allersidst, så har følgende medlemmer været med under udarbejdelsen af betænkningen:

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut

Landstingsmedlem Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Siumut

Landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut

Landstingsmedlem Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Og først er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der besvarer udvalgets betænkning.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

På forårssamlingen i april måned fremlagde jeg på Landsstyrets vegne Landskassens regnskab for 1998 og overgav det til Revisionsudvalget behandling.

Den eksterne revision havde ved fremlæggelse af regnskabet i foråret givet regnskabet en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl eller mangler i regnskabet, som derfor anses for retvisende.

Revisionsudvalget har nu udarbejder en betænkning vedrørende Landskassen regnskaber for 1998.

En række af de forhold som udvalget fremhæver i betænkningen vil jeg gerne kommentere.

Landsstyret skal indledningsvis oplyse, at den grønlandske og danske version af materialet ikke blev fremsendt samtidigt til Landskassens Revisionsudvalg. Det skyldes at materialet blev fremsendt i den takt som det blev færdiggjort, således at Revisionsudvalget kunne opstarte sit arbejde så hurtigt som muligt.

Ligeledes skal jeg oplyse, at KNR ikke indgår som en del af Landskassens regnskaber. KNR er en selvstændig offentlig virksomhed, som aflægger særskilt regnskab. Udvalget har under sit arbejde behandlet spørgsmålet om Hjemmestyrets år 2000 parathed, og beder Landsstyret om, at i denne samling, at afgive en statusredegørelse herom.

Det kan i den forbindelse oplyse, at Landsstyret den 12. august besluttede, at igangsætte et projekt kaldet Ukioq 2000, med det formål, at i videst muligt omfang, at sikre, at Grønland er år 2000 parat.

Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet har til opgave, at indsamle struktureret information om det udførte år 2000 arbejde fra alle erhvervsgrene i Grønland. Herudover skal gruppen sikre, at borgerne får informationerne om år 2000 problematikken og sidst, men ikke mindst, at der forelægger en beredskabsplan. Landsstyret vil sørge for, at der bliver fremsendt en skriftlig redegørelse til landstingsmedlemmerne i første halvdel af november, for denne gruppes arbejde.

Jeg kan derudover oplyse landstingsmedlemmerne om, at man p¨å Hjemmestyrets Internet side kan finde en række oplysninger om Ukioq 2000.

Vedrørende udvalgets bemærkninger om regnskabsinstrukser, kan jeg oplyse, at de er påbegyndt en revision af regnskabscirkulæret af 20. september 1999, m.h.p. at få dette gjort mere opertationelt, og tidssvarende.

Der vil herefter blive udarbejdet korrigerede regnskabsinstrukser for alle Hjemmestyrets regnskabsførende enheder, herunder de korrektioner, som den ændrede ressortfordeling har medført, d.v.s. efter at det nye landsstyre er dannet.

M.h.t. Revisionsudvalgets kritik af, at der fortsat mangler regnskabsinstrukser på en række områder, herunder Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, vil Landsstyret påse, at de manglende instrukser bliver fremsendt til Revisionsudvalget som anmodet

Landsstyret er enig med udvalget i, at der skal arbejdes for, at få vendt den negative udvikling af restancerne på boligområdet. Der er da også som udvalget bemærker, iværksat en række tiltag, blandt andet omlægning af boligstøttelånene.

Det er korrekt, at det først nu er blevet synliggjort, for offentligheden, at lånene kan omlægges, men INI har tidligere på året, skrevet til de respektive låntagere, og allerede den 30. juni 1999, ønskede 850 låntagere deres lån omlagt.

Revisionsudvalgets ønsker om, at få fremtiden blive holdt orienteret om restanceudviklingen på området. Revisionsudvalget kan selvfølgelig få oplysninger om, de restancer der indgår i landskasseregnskabet. D.v.s. huslejerestancer opstået i perioden før 1995 og boligstøtterestancer, men de øvrige restancer er kun et anliggende mellem INI og de enkelte boligafdelinger.

M.h.t. Hjemmestyrets anvendelse af eksterne konsulenter anbefaler udvalget, at der opstilles klare regler, som sikrer, at konsulentbegrebet ikke bruges til at omgå de almindelige overenskomstfastsatte lønaftaler.

Udvalget anbefaler samtidigt, at alle konsulentaftaler godkendes af Administrationsdirektoratet. Landsstyret er enig i udvalget i, at brugen af eksterne konsulenter ofte vil være fornuftig, og velbegrundet, men ikke må erstatte egentlige og reelle ansættelser. Landsstyret vil derfor og også på baggrund af udvalgets anbefalinger, få udarbejdet retningslinier om anvendelsen af eksterne konsulenter.

Udvalget har herudover haft en række bemærkninger vedrørende de enkelte ressortområder. Jeg er glad for, at en række af de tiltag, som Landsstyret har iværksat, bifaldes fra udvalgets side. Landsstyret vil arbejde videre med de anbefalinger, som udvalget nu er fremkommet med, idet løsningen af de anførte problemstillinger, er højt prioriteret.

Udvalgets gennemgang af de nettostyrede regnskaber har ikke givet anledning til bemærkninger, henstillinger eller lignende. Det er selvfølgelig glædeligt, også da det er første regnskab, som virksomhederne fremlægger i forhold til den nye bekendtgørelse om Grønlands nettostyrede virksomheder regnskabsvæsen m.v.

Jeg skal i den forbindelse ikke undlade at bemærke her over for det samlede Landsting, at den nye bekendtgørelse ikke som sådan ændret på de nettostyrede virksomheders økonomiske formåen og grundlag. Bekendtgørelsen har kun til formål, at synliggøre virksomhedernes driftsresultat og økonomi i forhold til andre virksomheder af samme karakter. Herunder også at synliggøre det reinvesteringsbehov, der er i virksomheden, som altid har været der.

Udvalget påtaler aldeles skarpt og finder det meget kritisabelt, at Landsstyret endnu ikke har fulgt den indstilling, der blev fremsat i udvalget betænkning, under efterårssamlingen 1998, vedrørende bestyrelseshonorarer til embedsmænd.

Landsstyret lovede dengang, at genoverveje sin beslutning, og fortsat arbejde på, at embedsmænd i stadig mindre grad udpeges til bestyrelsesmedlemmer. Landsstyret har derfor også arbejdet med denne sag, og vedtog den 3. september i år en generel honorarpolitik, for de hjemmestyreejede selskaber gældende for alle bestyrelsesmedlemmer.

Denne politik går i korthed ud på, at honoraret skal ses som en vederlæggelse for udført arbejde, og blandt andet kompensere for det ansvar og dens arbejdsbyrde medlemmerne påtager sig. Herudover skal honoraret være en medvirkende faktor til at tiltrække kvalificerede bestyrelsesmedlemmer.

Hvorvidt honorar til Hjemmestyrets embedsmænd skal tilbageføres til Landskassen som foreslået af Revisionsudvalget og Finansudvalget, er der en lang række aspekter, der taler for og imod.

Landsstyret vil som lovet i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til Finansloven tage punktet op i forbindelse med 3. behandlingen af forslaget for Finansloven for år 2000.

Revisionsudvalget påtaler i skarpe vendinger Landsstyrets manglende håndtering, af den skattemæssige indberetning, af de skattemæssige goder. Jeg kan oplyse Revisionsudvalget om, at Landsstyret selv følger meget nøje op på dette punkt, og også vil gøre det i fremtiden, idet vi er enig med Revisionsudvalget i, at der selvfølgelig skal ske behørig indberetning til skattevæsenet.

Revisionsudvalget anbefaling om en administrativ forenkling på området, er Landsstyret ligeledes enig i, og skal i øvrigt henvises til Tingets igangværende behandling af Indkomstskatteloven

Landsstyret tager herudover Revisionsudvalgets bemærkninger vedrørende Hjemmestyrets generelle retningslinier om tjenestebiler til efterretning, og vil præcisere bestemmelserne i cirkulæret. Landsstyret skal dog i den forbindelse bemærke, at Landsstyret ikke har kompetence til at fastsætte regler for tjenestebiler i de hjemmestyreejede aktieselskaber, idet disse er selvstændige økonomiske enheder.

M.h.t. Revisionsudvalgets om de redegørelser m.v. fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har fremlagt overfor såvel Finansudvalget som Revisionsudvalget, for så vidt angår handicapforsorg i Danmark, har Landsstyret allerede taget skridt til, at igangsætte den undersøgelse som Revisionsudvalget ønsker. Landsstyret vil nu afvente resultatet af undersøgelsen

Revisionsudvalget har bedt om en redegørelse omkring de hjemmestyreejede selskaber. Landsstyret kan oplyse, at der i øjeblikket er ved, at blive udarbejdet en redegørelse over selskabernes økonomiske situation. Denne redegørelse vil blive fremlagt overfor Landstinget inden efterårssamlingens afslutning.

Herudover har Landsstyret taget initiativ til at udarbejde en samlet oversigt over de servicekontrakter, som hjemmestyret har med selskaber m.v. Dette blandt andet med henblik på, at skabe et fuldstændigt overblik over Landskassens eventuelle forpligtigelser m.v. Det er efterfølgende hensigten at der skal opbygges et standardkoncept, som sikrer kvalitet m.v., forbindelse med indgåelse af disse kontrakter. Denne samlede oversigt er fremsendt til såvel Finansudvalget og Revisionsudvalget.

Revisionsudvalget afslutter sin betænkning med at tage forbehold for en udgift på sundhedsområdet på 8,5 mio. kr. Landsstyret skal i den forbindelse anføre, at det selvfølgelig er beklageligt, at udgiften ikke er udført i 1998, men først i 1999.

Som jeg startede indledningsvis så har Landstingets ansatte revision, givet regnskabet et blank revisionspåtegning, og Revisionsudvalget udtrykker dog også tilfredshed med, at regnskabet er aflagt i henhold til gældende regler og er retvisende.

Landsstyret finder det dog beklageligt, også set i forhold til den usikkerhed, det kan skabe hos omverdenen, herunder Hjemmestyrets og selskabernes långivere, at regnskabet nu skal godkendes af Landstinget med forbehold.

Det er korrekt, at der efter regnskabets afslutning er konstateret en udgift på 8,5 mio. kr. på sundhedsområdet, hvilket svarer til ca. 1,3 % af sundhedsområdets samlede udgifter. Af Hjemmestyrets samlede driftsudgifter på 3,698 mia. kr., svarer til 0,2 %, idet driftsudgifterne ville have været 3,706 mia. kr, såfremt de 8,5 mio. kr. er medtaget.

Landskasseregnskabet for 1998 kunne tilrettes for dette forhold, men det er på ingen måde hensigtsmæssigt, at tilrette et regnskab for forhold, der konstateres i dette tilfælde ca. 6 måneder, i andre tilfælde måske længere tid efter, at regnskabet er aflagt.

Landsstyret skal på denne baggrund indstiller, at Landstinget godkender Landskasseregnskabet for 1998 uden forbehold, og samtidig konstatere, at der efter regnskabets afslutning er konstateret en udgift på 8,5 mio. kr., som er fuld opklaret, og udgiftsført i 1999 regnskabet.

Vi gå nu over til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører, Per Rosing Petersen.

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til betænkning afgivet af Landstingets udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber.

Fra Siumut støtter vi Revisionsudvalgets ønske om, at materialet skal fremsendes på dansk og grønlandsk samtidigt, for at undgå forsinkelse i sagsbehandlingen

Fra Siumut er vi også tilfredse med, at Revisionsudvalget har leveret et velgennemarbejdet revision til Landstingets beslutning. Derfor kan vi fra Siumut i princippet gå ind for betænkningen, men finder anledning til at knytte følgende bemærkninger.

Fra Siumut støtter vi fulgt ud Revisionsudvalgets krav til Landsstyret om klarere retningslinier for anvendelse af eksterne revisorer. Sådanne klare retningslinier vil også vise klar ere formålet med at anvende eksterne revisorer.

Revisionsudvalget ønsker nærmere redegørelse for anvendelse af bevillinger til hovedkonto 30.13.10 - handicapforsorg i Danmark. På denne baggrund vurdere Revisionsudvalget, bl.a. efter samarbejde med eksterne revisorer, at kontoen med overlæg er blevet placeret som mindre vigtig.

Fra Siumut støtter vi fuldtud Revisionsudvalgets krav om undersøgelse af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med begrundelse i, at udvalget ikke kan acceptere den nuværende situation, og vi er glade for, at Landsstyret allerede har besluttet, at en sådan undersøgelse skal finde sted.

Fra Siumut skal vi imidlertid gøre gældende, at det ville være bedst for alle parter, hvis en sådan undersøgelse kan gennemføres i løbet af nærværende samling. Den er ingenlunde betryggende for samfundet og de involverede enkeltpersoner, hvis sagen skal behandles over længere periode i al uvished om de rette sammenhænge.

Fra Siumut støtter vi Revisionsudvalget indstilling om mere fremadskuende styring af ESU-lånene.

Vedrørende Direktoratet for Sundhed og Forskning skal vi fra Siumut indstiller, at der ikke tages forbehold vedrørende de 8,5 mio. kr., da dette allerede er varslet til Landstinget tidligere.

Fra Siumut har vi god forståelse for Revisionsudvalget kraftige påpegning af hjemmestyreembedsmændenes bestyreleshonorarer, idet Landstinget allerede har taget stilling til dette. Imidlertid skal vi fra Siumut indstille, at beslutning herom træffes i forbindelse med 3. behandling af finanslovsforslaget.

Med stærke vendinger påpeget Revisionsudvalget Landsstyrets håndtering eller mangel på samme af beskatning i forbindelse med tjenestebiler, tjenestetelefoner, boliger samt andre goder, og fra Siumut støtter vi påtegningen fuldtud.

I den forbindelse finder vi fra Siumut Revisionsudvalgets opfordring til Landsstyret om, at reglerne af 18. februar 1998 også efterleves i de Hjemmestyreejede selskaber, ganske støtteværdigt.

Fra Siumut støtter vi ligeledes Revisionsudvalgets stærke opfordring om, at man til punkt og prikke efterlever, at der er bevilget 200.000 kr. til køb af biler og reservedele. Fra Siumut støtter vi også Revisionsudvalgets henstilling til Landsstyret om tilvejebringelse af helet klare regler på dette område.

Fra Siumut finder vi det kritisabelt, at Landsstyret ikke har givet oplysninger om skattepligtige frynsegoder, og fra Siumut opfordre vi fuldtud Revisionsudvalgets indstilling om, at vi aldrig oplever dette fremover.

Til slut deler Siumut Revisionsudvalgets forventning om at varetage sine fremtidige opgaver, og fra Siumut støtter vi Revisionsudvalget i, at man må virke for, at bevillingerne til ekstern revision fremover bør placeres under Landstinget.

Fra Siumut støtter vi også Revisionsudvalgets opfordring til Landsstyret om at fastholde den stramme økonomiske politik.

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at Revisionsudvalgets betænkning vedtages i Landstinget på grundlag af vores anbefalinger.

Og den næste er Atassuts ordfører, og det er Daniel Skifte.

Daniel Skifte, ordfører for Atassut.

Atassut støtter Revisionsudvalgets betænkning fuldt ud. Vi er meget glade for, at udvalget har fremkommet med denne indholdsmæssige omfattende betænkning på Landstingets foranledning.

Atassut vil også allerede fra starten gør det klart, at udvalgets henstillinger i betænkningen om, at afslutte de seneste dages presseomtalte sager, specielt indenfor ansvarsområdet for Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold, hvor vi i Atassut også ønsker, at sagen skal afsluttes så hurtigt som muligt, og dette vil jeg komme ind på, på et senere tidspunkt.

Atassut skal hermed fremkomme med følgende uddybende bemærkninger til betænkningens enkelte afsnit og Landsstyrets besvarelse af disse.

Indledningsvis kritiserer udvalget, at udvalget har modtaget nogle regnskabsforhold udarbejdet kun i dansk version, og ønsker at dette forhold skal rettes op i fremtiden. Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel komme ri sin besvarelse ind på, hvorfor man har måtte gøre det, men desværre springer han i sin besvarelse over selve sagens kerne, nemlig hvordan man i fremtiden skal løse dette problem.

Atassut er enig med udvalget i dettes standpunkt, og ønsker at man fra talerstolen fremkommer med en lovning på, hvordan man i fremtiden undgår den slags.

Landsstyret fremkommer med mange besvarelser af udvalgets betænknings bemærkninger til Atassuts store glæde, og tilfredshed, som f.eks. for det første:

1) Vedrørende løsninger af problemer år 2000. Vi vil med glæde vente på den lovede redegørelse her i begyndelsen af november.

2) Embedsmænd under Grønlands Hjemmestyre, især embedsmænd i højere stillingsplacering i forskellige direktorater har udover deres almindelig løn, ekstra honorarer, som på årsbasis svarer til i alt over 800.000 kr.

Dette skal behandles i denne efterårssamling, altså under behandlingen af Finanslov for år 2000, og dette beløb skal så tilfalde Landskassen. Atassut skal på det kraftigste understrege Landstingets principielle beslutning til dette spørgsmål til efterårssamlingen 1998, og denne beslutning skal efterkommes, også af Landsstyret.

3) Tiltaget med bedre tilsyn med Landsstyremedlemmer og embedsmænd, der modtager frynsegoder, eksempelvis fri bil, fri telefon, så beskatningspligterne efterkommes.

4) Økonomirapporter fra nettostyrede selskaber og andre selskaber de rejes af Grønlands hjemmestyre omkring de aktuelle økonomiske situationer og forretningsgange Atassut håber fuldt og fast på, at man i fremtiden vil holde disse kontinuerlig.

Nogle af kritikpunkterne fra Revisionsudvalget til Landsstyret er, at man endnu ikke helt følger revisionsforskrifterne i samtlige direktorater, eksempelvis i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold. Atassut støtter på det kraftigste denne kritik.

Som gode eksempler vil vi nævne Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, som har løst opgaverne tilfredsstillende.

Som bekendt har dette direktorat forskellige afdelinger langs kysten. Direktoratet har løst sine revisionsinstrukser, eksemplarisk. Dette fremgår også af oplysninger som er blevet sendt til Revisionsudvalget. Atassut mener, at det er på sin rette plads, og det er også en god lejlighed til at udtrykke taknemmelighed til den tidligere ansvarligere for dette direktorat, nemlig Konrad Steenholdt, som også bekendt har været en af foregangsmændene til nutidens Atuagiafiksialeq-projektet.

Boligrestancerne er blevet større og større de seneste år, hvilket vi fra Atassuts side på det kraftigste vil påminde om sidste års landstingsbeslutning, ved lov om større information til borgerne. Til sagen hører mulighed for låneomlægning for boligstøttehusejere.

Atassut er ikke tilfreds med, at oplysningsinformationerne for Direktoratet for Bolig eller Boligselskabet INI A/S kun skal gennemføres via en intern avis, KNR's tv, Tusiagiavik, og landsdækkende aviser skal også inddrages tril nærværende oplysningskampagner.

Grønlands Hjemmestyre har i meget stort omfang benyttet eksterne konsulenter, specielt fra og med sidste år. Alene i 1998 har man brugt ca. 79 mio. kr. til eksterne konsulenter. Disse mange penge kunne have være udnyttet meget bedre, hvis udøvende konsulenters redegørelser, også have være fuldt op af politikkerne.

Som eksempel kan man nævne OECD-rapporten, som omhandler Grønlands økonomi og som Landsstyreformanden også havde bestilt. OECD-rapportens klare og tydelige anvisninger af økonomiske dispositioner, ligger nu lige som andre rapporter i bogreolerne og samler støv. Og vi ser dette i Atassut som værende meget uacceptabelt. Revisionsudvalgets henstilling, hvor også Landsstyret skal udarbejde klare retningslinier for brug af den slags opgaver, bliver accepteret af Landsstyret, hvorfor Atassut vurderer det, som et godt skridt fremad. De mange penge må jo benyttes meget bedre.

Som jeg indledte så kritiserer Revisionsudvalget i sin betænkning på det kraftigste de dispositioner, som Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og arbejdsmarkedsforhold har foretaget.

Det er pinligt og påfaldende, at den meget alvorlige sag med Landsstyremedlemmet kun får fem linier i Landsstyrets svarnotat, og ås går de fem linier kun ud på, at jeg citerer, "at Landsstyret har taget skrift til at undersøge", citat slut.

Denne undersøgelse også betegnet som forvaltningsrevision, der anbefales af Revisionsudvalget, er ikke nødvendigt for at afdække yderligere om Landsstyremedlemmets rolle i sagen. Den er tilstrækkelig belyst i det fremlagte materiale. Forvaltningsrevisionen skal belyse embedsværket medvirken i sagen. At fremlægge misvisende oplysninger for Landstinget er alvorligt, og det er også alvorligt, at medvirke til at fremstille misvisende oplysninger.

Jeg finder, at det er nødvendigt her fra talerstolen, at beskrive handlingsforløbet i denne meget beklagelige sag.

For det første. I slutningen af juli 1998 søgte Landsstyremedlemmet Mikael Petersen Finansudvalget om lov til at omrokere knap 2 mio. kr. fra handicapforsorgen i Danmark til handicapforsorgen i Grønland. I ansøgningen blev der skrevet, at der var et forventet mindreforbrug på Danmarkskontoret på grund af færre nedsendelser og at en analyse havde vist, at der var mindre udgifter pr. person end først antaget.

Landsstyremedlemmet har ikke dokumenteret sine begrundelser, og det er blevet afvist af den eksterne revision. Finansudvalget blev dermed misinformeret.

For det andet. Finansudvalget bad som en betingelse for sin godkendelse af ansøgningen, om en redegørelse for de forhold, der havde betydet en nedgang af antallet af nedsendelser til Danmark. Fra Danmarkskontoret fik Socialdirektoratet tilsendt en opgørelse, der viste et merforbrug på handicapkontoen i Danmark på 3,8 mio. kr.

Landsstyremedlemmet bringer ikke denne oplysning videre til Finansudvalget, men oplyse den 4. september 1998, at antallet af handicappede ganske vist er steget, men at det forventes at der kan ske en reduktion af antallet af nedsendelser til Danmark.

Ud fra disse oplysninger og uden at have fået at vide, at bevillingen på kontoen for handicapforsorg i Danmark, forventes at blive overskredet med 3,8 mio. kr., accepterer Finansudvalget, at der rokeres 1,792 mio. kr. fra handicapforsorg i Danmark til handicapforsorg i Grønland.

Finansudvalget blev misinformeret, og man tilbageholdt væsentlige oplysninger over for Finansudvalget.

Og for det tredje. I forslag til Finanslov for 1999, og det blev udarbejdet juli/august 1998, der skrives de i Socialdirektoratets budgetbidrag, vedrørende handicapforsorg i Danmark, at der er 125 personer med vidtgående handicaps i Danmark, og at antallet ikke forventes, at ændres væsentligt i budgetperioden, d.v.s. i årene 1999 til år 2002.

Der søges om 78.950.000 mio. kr. selvom beregninger har vist, at forbruget i 1998 vil ende på 84.400.000 mio. kr.

For det fjerde. På forårssamlingen 1999 søger Landsstyremedlemmet Mikael Petersen om 9 mio. kr. til handicapforsorgen i Danmark, og begrunder ansøgningen med sent fremsendte regninger, og uventede store prisstigninger fra Vestsjællands Amt, som Socialdirektoratet ikke har indflydelse på.

Disse begrundelser har ikke hold i virkeligheden. Den eksterne revision har analyseret aftalen med Vestsjællands Amt og arbejdsgangene. Priserne er kun steget med 161.000 kr., og såvel aftaler som arbejdsgange er rimelige og fornuftige, og her blev Landstinget misinformeret.

For det femte. I samråd med Finansudvalget gentager Landsstyremedlemmet sine udokumenterede påstande om forsinkede regninger og uventede store prisstigninger. Og her blev Finansudvalget misinformeret.

For det sjette. I senere samråd med Revisionsudvalget gentager Landsstyremedlemmet sine udokumentere påstande om forsinkede regninger og uventede store prisstigninger. Og her blev Revisionsudvalget misinformeret.

Og for det syvende. Først da Revisionsudvalget sætter den eksterne revision til at undersøge sagen, og først da den eksterne revision tropper op på Danmarkskontoret, lykke det at afdække sagens sammenhæng, som den er fremstillet i den revisionsrapport, der er vedlagt betænkningen fra Revisionsudvalget.

Hvad er det, i dette sagsforløb, som Landsstyret og ikke mindst Landsstyreformanden vil have nærmere undersøgt, før man tager den uundgåelige beslutning, om at fritage Mikael Petersen for sit erhverv, som medlem af Landsstyret ?

Behandlingen af Revisionsudvalgets betænkning blev udsat med 1 uge, for at give Landsstyreformanden mulighed, for at komme en pinlig debat her i salen i forkøbet. Det er ikke sket og det skal vi fra Atassut stærkt beklage.

Hvis Landsstyreformanden på det foranliggende grundlag ikke har fatte situationens alvor, så vil vi for første gang stille et mistillidsvotum til Landsstyret, med afsæt i denne sag. Vi er overbevist om, at et stort flertal her i salen vil støtte os.

Skulle partidisciplinen have et så hårdt et greb i så mange medlemmer af Landsstyrekoalitionen, at de vil tilsidesætte almindelig anstændighed, og hensynet til Landstingets omdømme, ved at stemme for fastholdelse af Landsstyremedlemmet, så ser vi frem til, at forvaltningsrevisionen kan færdiggøres i så god til, at vi kan afslutte sagen, inden nærværende slutter.

Alternativet er, at Landstinget skal genindkaldes i midten af november eller at Socialdirektoratet skal køre uden politisk ledelse frem til næste samling.

Med disse bemærkninger opfordrer vi Landstinget til, at godkende henstillinger fra Revisionsudvalgets betænkning.

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Da Landsstyret i foråret fremlagde Landskassens regnskaber for 1998, fremkom Inuit Ataqatigiit med en samlet udtalelse af det fremlagte regnskab.

Man havde ellers budgetteret med et underskud på 175 mio. kr. af Landskassens regnskab for 1998, men da det endelige regnskab blev fremlagt, viste det sig, at have et underskud på 62 mio. kr. og der til kan man sige, at resultatet af regnskabet har været 113 mio. kr. bedre end forventet.

Derfor bemærker Inuit Ataqatigiit, at det fremlagte regnskab i foråret ikke har fået revisionspåtegning fra Hjemmestyrets eksterne revisorer, hvor man på den måde ikke har kunne finde fejl, eller mangler af betydning i regnskaberne. Desuagtet blev der ansøgt om en tillægsbevilling på 8,5 mio. kr. til Finansudvalget her under efterårssamlingen, og disse midler skulle bruges i sundhedssektoren, og det er denne post, der ikke figurer som udgift i 1998 i Landskassens regnskab for 1998.

Efter at have gennemgået betænkning afgivet af Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber minutiøst, og ikke mindst efter at have gennemgået de enkelte direktoraters økonomiske drift for 1998 har vi været med til at vurdere betænkningen.

Inden vi kommer med bemærkninger til de enkelte direktoraters økonomi, skal vi fra Inuit Ataqatigiit først kommentere, at det er beklageligt, og uacceptabelt, at de dokumenter der bliver brugt i Landstingets revisionsarbejde, og efter vores mening kun må kendes af udvalgsmedlemmerne, er blevet offentliggjort af et udefrakommende blad, endda inden betænkningen blev underskrevet af medlemmerne af udvalget.

Denne episode kommer til at sætte spørgsmålstegn ved de enkelte medlemmers troværdighed og r med til at mistænkeliggøre hinanden, og det er der ikke noget mærkeligt ved, da Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens regnskaber bliver nedsat i henhold til loven, og det forpligter til at udføre arbejdet med troværdighed. Vi håber ikke, at det gentager sig i fremtiden.

Vi vil fremkomme med nogle bemærkninger til de vigtigste indstillinger til Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber i sin endelig betænkning.

Inuit Ataqatigiit er enig udvalgets synspunkter i forbindelse med dets krav om, at materialet til brug for udvalgets arbejde, skal afleveres både på grønlandsk og dansk, f.eks. Var KNR's regnskab for 1998, hvor kun den danske tekst var færdigarbejdet til fremlæggelsen, og det mener vi er kritisabelt, og det skal der rettes op på i fremtiden.

I forbindelsen med overgangen til år 2000 har Landstingets Udvalg til Revision i 1998 fremkommet med krav om, at der skal foreligge helt klare instrukser til de eventuelle problemer med edb-udstyr, og det er glædeligt at konstatere, at Landsstyret i løbet af sommeren har igangsat initiativer i den forbindelse.

Det er meget vigtigt, at vi sikre os i forbindelse med særlige samfundsopgaver, det være sig i sundhedssektoren, energitjenesten og i vareforsyningen. Det burde også være gældende for Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder, og aktieselskaber. Vi mener, at det er en fornuftig gestus, at Landsstyret vil udsende brev til samtlige landstingsmedlemmer i november måned, med en redegørelse for arbejdsgruppens arbejde.

Inuit Ataqatigiit har påpeget, at direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ikke har fremsendt materiale til brug i forbindelse med revisionsinstrukser, og det vil vi kraftigt påpege, da det endnu ikke er sket i år, hvorfor vi vil kræve, at dette arbejde færdiggøres senest ved årets udgang.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at Landsstyret vil tage initiativ til, at realisere udvalget henstillinger i forbindelse med at få fremsendt allerede udarbejde regnskabsinstrukser, hvor man vil lave en løbende revurdering, således at man når som helst har noget konkret at se af de faktiske forhold, især i forbindelse med reguleringen af de enkelte afdelingers organisation, arbejdsopgaver, kompetence og ansvar.

Inuit Ataqatigiit bemærker, at Landsstyret vil følge tæt med i forbindelse med INI A/S's information til lejerne, der bliver bedre og bedre, hvorfor vi støtter tankerne fra udvalget, om at vende den store pukkel af restancer til boligstøtteboliger, der har hobet sig op i løbet af mange år, og vi skal opfordre til, at INI A/S arbejdsgang i forbindelse med forældet gæld, bliver mere smidig, da vi mener, at der trænges til en mere smidig gældssanering af forældet gæld, især m.h.t. forældet gæld, fra før INI A/S blev oprettet i 1995, da vi mener, at der bør være en mere smidig arbejdsgang med gældssanering, især for de der har fået handicap og pensionsmodtagere.

Ligeledes støtter vi udvalgets henstilling til, at der arbejde for at lejerne får en mere realistisk aconto betaling til el og varme.

Inuit Ataqatigiit støtter udvalgets indstillinger m.h.t. at der laves mere klare retningslinier i forbindelse med brug af eksterne konsulenter, hvor aftaler mindst skal gælde i et begrænset tidspunkt og arbejdsbeskrivelserne skal have helt klare og velbegrundet indhold.

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at de enkelte direktorater har bedre styr på deres økonomi i forhold til tidligere, bortset fra inddrivelse af regninger og gæld, hvorfor vi hermed opfordrer Landsstyret til at få udarbejdet retningslinier, for udførelse af disse arbejder.

Landsstyret må følge mere tæt på den økonomiske styring i Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder, som Great Greenland, Nukisiorfiit, Amutsiviit, Mittarfiik, og initiativer til at underskuddet så vidt muligt bliver så lille som muligt.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt, at der snarest lavest retningslinier for honorarer til bestyrelsesmedlemmer i Hjemmestyrets selskaber, der er ansat i Hjemmestyret. Inuit Ataqatigiit mener, at honorarer til folkevalgte bestyrelsesmedlemmer er til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møder. I følge de retningslinier vi har fået, bliver ansatte i Hjemmestyret ikke trukket i løn, når de deltager i forskellige bestyrelsesmøder, og således på den måde, får dobbelt betaling i forbindelse med deres arbejde.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at denne realiseres snarest muligt, så honorar til hjemmestyreansatte bestyrelsesmedlemmer tilfalder Landskassen, som det endnu engang er blevet fremsat af udvalget, og det bliver allerede brugt i de lande vi plejer, at sammenligne os med, og det blev endnu engang understreget på vores kursus her i foråret.

Inuit Ataqatigiit støttet udvalget i, hvorfor vi støtter Landsstyret i, at de har tilkendegivet, at de vil fremkomme med et forslag inden 3. Behandlingen af netop denne sag. Inuit Ataqatigiit støtter udvalget ud, at udgifter til tjenestebiler på 200.000 kr. ikke overskrides, og når der skal skiftes tjenestebil, indgår den gamle bil med i handlen, og når prisen er trukket fra, køber man en tjenestebil til langt over 200.000 kr. klassen, og på den måde, overtræde de selv deres retningslinier, og det skal der sættes en stoppe for.

I forbindelse med 2. Behandlingen af Landstingets Tillægsbevillingslov I for 1999, ønsker Finansudvalget, at Revisionsudvalget undersøger hovedkonto 30.13.10 Handicappede i Danmark.

I forbindelse med den endelig rapport konkluderes, at styring af denne post er tilfredsstillende, og at det er de faktiske udgifter, der figurer, og at hovedaftalen i forhold til andre aftaler med Hjemmestyret, ikke er med til at forringe forholdene. Derudover blev det pointeret i rapporten, at direktoratet fra Danmarkskontorets afdeling for Sociale Anliggender pr. 31. August 1998, har fået meddelelse om, at det var brug for en tillægsbevilling på 3,8 mio. kr. for 1998.

Revisionsudvalget stærke henstilling har bevirket, at Landsstyret nu ønsker, at der skal afdækkes forhold i hovedkonto 30.13.10, og det støtter vi i Inuit Ataqatigiit, og vi skal også opfordre Landstingesudvalget, at afdækning af omtalte konto sker snarest muligt, og opfordre til, at dette arbejde om muligt skal være færdigt inden den 1. November.

Inuit Ataqatigiit skal afslutningsvis sige, at Landskassens regnskaber for 1998 kan efter vores mening ikke sættes spørgsmålstegn ved, og skal vedtage, og som nævnt, hvis der ikke fremkommer yderligere påtegninger fra eksterne revisorer eller findes mangler. Med disse bemærkninger stemmer vi for indstillinger og andre opfordringer, som vi ikke har fremkommet med bemærkninger til fra Landstingets udvalg for Revision af Landskassens Regnskaber.

Den næste der får ordet er Kandidatforbundets Mogens Kleist.

Mogens Kleist, ordfører for Kandidatforbundet.

Vi har følgende bemærkninger vedrørende betænkning afgivet af Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber. Fra Kandidatforbundet vil vi støtte betænkningen forelagt af Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber

Vi skal ikke afgive bemærkninger til de enkelte forelagte områder, men følgende vil vi fra Kandidatforbundet afgive bemærkninger, som værende vigtige.

I forbindelse med bemærkningerne fra Landsstyret vedrørende år 2000 problematikken, som et eventuelt problem år computermæssig set, således at eventuelle problemer skulle være løst inden dette års udgang, og vi er glade for denne åbenhed, og at man agter at gøre alt for at forebygge eventuelle vanskeligheder.

Vi skal fra Kandidatforbundet som værende vigtigt anføre, at Landsstyreformanden snarest må gøre noget ved regnskabsvejledningen, for at bringe det i orden da de ti flere år, endnu ikke er blevet ajourført. Siden 1995 har arbejdet været igang for at bringe dette iorden, og nu er tiden inden for, at dette arbejde bliver færdiggjort for området, som vi har nævnt.

At man har overført for meget betalte ydelser på 12,7 mio. kr. til opvarmning af boliger til lejerne i INI A/S boliger, er blevet overført til lejernes restancer, kan vi ikke acceptere, da disse kan nævnes, som et aktiv for INI A/S regnskaber, og da vi fra Kandidatforbundet ønsker at få udredt sammenblanding af huslejeudgifter og opvarmningsudgifter på boligen.

Fra Kandidatforbundet støtter vi planen om en gennemgående ordning af konsulentvirsksomderne, for hvis man ønsker at bruge konsulenterne bedst muligt, så må deres virksomhed, og hvor længe disse skal anvendes, være tilrettelagt bedst muligt, for såfremt man vil anvende udgifterne bedst muligt, så må man have klare regler og målsætninger at arbejde efter.

Det årlige forbrug på 79 mio. kr. er mange penge, og når disse midler skal anvendes på den bedste måde, så må man have klare og faste retningslinier for anvendelse, og på den anden side kan disse midler begrænses til fastsættelse af regler for anvendelse.

Ved ansøgning om pengemidler til de handicappede fra Socialdirektoratet skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at ansøgningen bør blive behandlet snarest muligt, og blive færdigbehandlet og endvidere vil vi udtale, at Landskassens revisorer har færdigbehandlet deres arbejde, og afleveret til Landsstyret og Landstinget, da vi ønsker at Landsstyret straks går igang med deres planlagte undersøgelse, og færdiggøre den snarest muligt, således at den er færdiggjort, inden den indeværende landstingssamling er slut.

Vedrørende dette arbejde har Landsstyret ellers indstillet, at arbejdet påbegyndes den 15. november .Vi vil fra Kandidatforbundet udtale, at vi er imod, denne tidsfastsættelse. For såfremt man anvender denne disposition, vil det være nødvendigt, at anvende mange penge til endnu en indkaldelse af landstingsmedlemmerne.

Vedrørende Revisionsudvalgets bemærkninger om Landsstyrets embedsmænds bestyrelseshonorarer, skal vi støtte disse og henstiller derfor, at Landsstyret snarest påbegynder en tilpasning af disse betalinger af honorarer.

Vedrørende indkøb af motorkøretøjer skal vi anføre, at Landsstyret allerede er begyndt, at handle uden om deres beføjelser, da det er blevet fastlagt, at indkøb af et nyt motorkøretøj skal ske til en pris, der ikke overstiger den normale indkøbspris, men tiltros herfor, er Landsstyret begyndt at indkøbe motorkøretøjer med en tillæg af prisen for en brugt vogn oven i indkøbsprisen for en ny bil, og der til vil vi fra Kandidatforbundet betegne det som uacceptabelt.

I den senere tid er der blevet taget op om konto 30.13.10 og vi skal fra Kandidatforbundet anføre, at Landsstyret har sat spørgsmålstegn ved revisionens udførte arbejde blandt andet på dette punkt. Såfremt Landsstyret sætter spørgsmålstegn ved dette punkt, og ønsker en undersøgelse af det, så værsgo at lave en undersøgelse, og vi skal fra Kandidatforbundet anføre, at vi stoler på revisionens arbejde og at de allerede har færdiggjort deres arbejde, så vis Landsstyret ønsker, at sætte spørgsmålstegn ved dette arbejde, så værsgo, at sætte spørgsmålstegn ved det.

Vi fra Kandidatforbundet indstille, at Landsstyrets servicekontrakter bliver klarere udformet og bragt i orden vedrørende den rette betalingsmåde. Vedrørende en del af de stores koncerners økonomiske situation med henblik på en fornyelse af koncernerne skal vi fra Kandidatforbundet kraftigt henstille, at disse snarest bliver bragt i orden, da der er klar mangel på økonomiske midler, m.h.t. flere koncerner, eksempelvis skal vi tage Nukissiorfiit A/S..

Vi skal anmode, at det bliver bemærket, at midler på 8,5 mio. kr., der er omtalt fra revisionen, som ikke hørende hjemme i 1998 regnskabet, ikke er blevet medtaget i det forelagte regnskab, og vi skal anføre, at Landsstyrets arbejdsform med den økonomiske styring, indimellem at finde forfalden betaling til anvendte midler på vilkårlige tidspunkter snarest bliver stoppet.

Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet tage det reviderede regnskab for 1998 til efterretning, i håb om at Landsstyret har taget vores bemærkninger til efterretning.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

For det første kan jeg forstå på flertallet, at man går ind for godkendelse af Landskassens regnskaber 1998 uden forbehold. De 8,5 mio. kr., der vedrører sidste år i sundhedsvæsenet, at så kan jeg forstå, at flertallet ikke vil tage forbehold for det, og det vil jeg takke for.

Inden jeg går til de enkelte ordfører, så går jeg ud fra, at Landsstyreformanden, vil komme ind på hovedkonto 30, vedrørende handicapforsorgen i Danmark. Det har ikke været vores ønske, at der bliver iværksat en særlig undersøgelse, men da Revisionsudvalget ønsker det, så har Landsstyret ønsket at der bliver igangsat en forvaltningsrevision. Det vil vi gennemføre.

Landsstyret har ellers sat tidsfrist til midten af november, og det skyldes at man ønsker en tilbundsgående undersøgelse, således at begge parter har mulighed for, at komme med deres bemærkninger, men Landsstyret er klar til, at være klar med dette arbejde, henimod 1.

november, alt afhængig af, hvor stort et omfang, arbejder kommer til at virke.

Man kom også ind på, at der skal synliggøres af servicekontrakterne. Efter det nye Landsstyrekoalition, så har samtlige servicekontrakter samlet ind under Landsstyreområdet for Økonomi og Handel og derfor er det blevet nemmere, at sammenligne disse, og i forbindelse med fornyelse af disse servicekontrakter, så kan man også medtage de forespørgsler, der vedrører disse, og blandt andet også de ting som man kommer ind på, under behandlingen af dette punkt, og Landsstyret vil så gå i gang med forhandlingerne med de forskellige selskaber omkring disse servicekontrakter.

Der blev også påpeget brugen af eksterne konsulenter. Landsstyret har på et tidligere tidspunkt under denne samling været inde på, at man nu skal til at godkende en budgetlov, og som følge heraf, vil man præcisere de forskellige forhold om brugen af konsulenter og til hvilke formål de skal bruges.

Siumut ordfører, jeg ved ikke om andre kom ind på, at midlerne til Revisionsudvalgets arbejde bør flytte til Landstingets Bureau. Men såfremt vi skal realisere det skal vi gøre det med nøje undersøgelser. Vi må have en intern revision og derudover og såfremt der blive retableret en særskilt revisionsafdeling under Landstingets Bureau, det må vi være meget påpasselig med, og Landsstyret er opmærksom på behovet, og Landsstyret vil være parat til at gøre det,. Såfremt der findes en mulighed herfor.

M.h.t. bestyrelseshonorarer for embedsmænd, de ting som Landsstyret har gennemført, kan vi mærke, at man er utilfreds med fra Revisionsudvalget, og på baggrund af det vi har lovet på et tidligere tidspunkt, så vil Landsstyret i forbindelse med 3. Behandlingen af Finansloven komme nærmere ind på det, og det har man allerede lovet.

M.h.t. Revisionsudvalgets arbejde, ud over den egentlig revision af Landskassen, så kan det være nødvendigt, at man måske udvider Revisionsudvalgets kompetence , hvilket også er blevet fremført her i Landstinget på et tidligere tidspunkt, og jeg mener, at det er nødvendigt, at man i samarbejde med Formandskabet kan undersøge det. Og jeg mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at man udvider Revisionsudvalgets kompetenceområde

Og fra Kandidatforbundet anmoder om, at forvaltningsrevisionen bliver gennemført inden 1. november, det har vi så også været inde på.

M.h.t. Aftalen om servicekontrakterne, så har jeg bemærket, så vil det blive nemmere, at kontrollere disse ting, når budgetloven er vedtaget her i Landstinget.

Fra Kandidatforbundet kom man blandt andet ind på, at vi må have afsat nogle midler til udskiftning af f.eks. Nukissiorfiit materielt. Såfremt der skal bruges mindst 100 mio. kr. om året, og det er Landsstyret opmærksom på, hvor man blandt andet ved en mindre forhøjelse af brugerbetalingerne, så kan man få dækket udgifterne, og der er jo afsat ca. 341 mio. kr. til de store renoveringsopgaver, det vil v også komme nærmere ind på. Landsstyret kan også forstå, at Kandidatforbundet også er åbent for, at man bruger de ca. 1,4 mia. kr. til fornyelse af materiellet.

Inuit Ataqatigiit kom ind på, at Finansudvalgets betænkning blev offentliggjort, før den blev underskrevet af udvalgets medlemmer. Landsstyret mener, at det giver anledning til uro, fordi det ligesom bryder det tillidsforhold, der skal være mellem Revisionsudvalget og Landsstyret.

Og man kan ikke godkende regnskaber der kun er fremsendt på dansk, det blev også nævnt, og iden forbindelse har Landsstyret i besvarelsen, været inde på KNR's regnskaber, der kun bliver fremlagt kun på dansk. Og for det andet Great Greenlands regnskaber, der i første omgang blev sendt på dansk, og under Revisionsudvalgets behandling af disse, så blev den grønlandske sendt.

Det er ikke Landsstyrets pligt, at pålægge KNR, at fremsende deres regnskaber både på grønlandsk og dansk.

Det andet der bliver sagt fra Inuit Ataqatigiit er, omkring ESU-huse, omkring nedbringelse af gæld i ESU, specielt også til ældre mennesker. Det er Landstinget, der kan træffe beslutninger om eventuelt, også til ESU, såfremt det sker, så skal Landsstyret følge det.

Vi må huske på, at det vi behandler er, Landskassens regnskaber for 1998, og de ting det vedrører er for 1998, og jeg håber på, at Landsstyrekoalitionen, vi skal selvfølgelig følge de retningslinier, der gælder for disse områder, uanset om de er vedtaget i 1998, og de ting, der bliver nævnt her, stammer fra den tid, før jeg blev Landsstyremedlem for Økonomi, og det har nok skyldtes, at Daniel Skifte ikke har været med i begyndelsen af denne samling.

Man skal regne med, at der kommer statusredegørelse omkring selskaberne, det sker i forbindelse med efterårssamlingen, og det skal så ske i forbindelse med finansforhandlingerne i efterårssamlingerne. Det har vi været inde på et tidligere tidspunkt.

Atassuts ordfører kom ind på, at INI indtil dato, ikke har givet oplysninger. Godt nok har Daniel Skifte været lang tid i New York, men alle ved, at den tv-udsendelse omkring INI A/S, INI A/S har særskilt sendt skrivelse til samtlige restanter, og i vores besvarelse har vi sagt, at der allerede i slutningen af juni måned har fulgt denne opfordring til at omlægge deres restancer til nye lån, det har alle fået et brev, om de nye muligheder, blandt andet ESU-restancer, som er meget omfattende, ved at man omlægger disse eller at man flytter restgælden til et andet lån, og INI A/S har så også orienteret herom til offentligheden.

Der blev brugt 79 mio. kr. som Daniel skifte var inde på, det var forbruget i 1998, og på et tidligere tidspunkt har jeg været inde på, at Landsstyret vil udarbejde retningslinier for, hvordan man benytter disse eksterne konsulenter.

OECD's rapport har Daniel Skifte været inde på, og Atassut beklager, at denne rapport blot samlet støv på hylderne. Jeg har måtte støve af på adskillige rapporter, da jeg flyttede ind i Økonomidirektoratet, men denne OECD-rapport ligger ikke og samler støv, det burde Daniel skifte være klar over.

Nu skal vi til at behandle budgetloven for tredje gang, her i Landstingssalen, som Atassut jo også har taget godt i mod, de ter blandt andet de anbefalinger fra OECD, der har dannet grundlag for dette forslag. OECD har blandt andet anbefalet ensfragtprissystemet bliver afskaffet, og inden samlingens slutning bliver der fremlagt en rapport omkring ensfragtprissystemet, og Landsstyret agter at fremsætte forslag om nedbringelse af det med flere procent.

Landsstyret har fulgt OECD's anbefalinger om højnelse af uddannelseskvaliteten, f.eks. Med etablering af HTX-uddannelsen, rapporten siger, at vores erhvervsstøtte på omkring 600 mio. kr. bør reduceres, det følger Landsstyret i finanslovsforslaget år 2000.

Og m.h.t til huslejer og finansiering af boligbyggeri, det har man også været inde på i OECD-rapporten, således har Landsstyret til forårssamlingen 2000, agter Landsstyret at fremsætte et ændringsforslag, hvad det angår.

Og m.h.t. hjemmestyreejede selskaber, der arbejder Landsstyret seriøst med, at private kan blive medejere af disse selskaber. Landsstyret betragter ikke sådanne rapporter, som nogen man skal følge, men som noget der kan være inspirerende for Landsstyrets arbejde, og vi kan heller ikke følge det hele, her og nu. Landsstyre er opmærksom på, at forholdene her i Grønland ikke kan rettes op på, alene ud fra økonomiske betragtninger, der er mange positive ting, som vi gerne vil benytte os af i disse rapporter.

Daniel Skiftes bemærkninger omkring afstemning vedrørende mistillid. Landsstyret er parat når undersøgelsen er til ende, at følge deres indstillinger. Daniel Skifte og Atassut husker vil de forskellige ting omkring KNI, hvor man dokumentere, at man har overtrådt 3 forskellige lovgrundlag, hvor man prøvede at komme med mistillidsafstemning, som Atassut ikke ville deltage i.

Men jeg mener, at man skal glædes over, at opbakningen til Revisionsudvalget danner grundlag for det videre arbejde også i det næste år.

Og den næste er Revisionsudvalgets formand, Lars Karl Jensen, og derefter Landsstyreformanden.

Lars Karl Jensen, formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Først vil jeg på vegne af Revisionsudvalget gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, ligesom jeg også vil takke Landsstyret for deres besvarelse til vores betænkning. Jeg vil heller ikke undlade, at bemærke, at det fra Landsstyrets svarnotat fremgår, at man arbejder på, at lave nogle nye retningslinier, for brug af eksterne konsulenter.

Og jeg er overbevist om, at man i arbejdet i Revisionsudvalget også glæder sig til at bruge det, fordi når vi har uklare arbejdsbetingelser i Revisionsudvalget, så kommer man nemt ud for problemer, hvorfor jeg glæder mig til at bruge disse klare retningslinier.

Vedrørende de to udvalg, nemlig Revisionsudvalget og Finansudvalgets henstillinger sidste r, som Revisionsudvalget under sin fremlæggelse sidste år også var inde på vedrørende bestyrelseshonorarer, jeg synes at det er en klar fremlæggelse, som Landsstyret nu har fremlagt, fordi når sådanne sager opstår, så vil vi også have mulighed for, hurtigt at kunne informere hinanden, ude at de to små fjer, nødvendigvis ende med at blive til en hel høne.

M.h.t. konto 30.13.10, så har vi jo henvendt os til Landsstyret vedrørende denne sag, og Landsstyrets fremlæggelse af hvordan de vil reagere, der har samtlige medlemmer af Revisionsudvalget principielt gået ind for Landsstyrets fremlæggelse, men ud fra partiernes ordførere, der kan jeg bemærke, at skæringsdatoen, for denne undersøgelse, nemlig den 15. november, den er man ikke tilfreds med, men fra Siumuts side, vil jeg blot henvise til vores ordførerindlæg, og jeg kan også mærke, at der heller ikke er nogen uenighed om, at man gerne vil have sagen afgjort snarest muligt.

Der er flere jeg gerne vil have kommenteret, men jeg mener ikke, at det er på sin plads, at gøre det som formand for Revisionsudvalget, men jeg er overbevist om, at selv Finansudvalget vil behandle alle disse ting, som er blevet fremlagt, både fra de enkelte partier og Kandidatforbundet og det samme gælder så også Landsstyrets besvarelse. Tak.

Og som før nævnt er det Landsstyreformanden, der nu får ordet. Værsgo Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal komme med understregninger til det der er kommet fra Landsstyret. Der kan jeg oplyse, at Revisionsudvalgets betænkning, der har jeg forstået det sådan, sådan som den er læst op, at der i den grønlandske version, er der en henvisning til handicapforsorgen i Danmark 30.13.10.

Formanden læste også tydeligt op, at en tilbundsgående undersøgelse af, om Landsstyremedlemmet har været bekendt med de faktiske forhold i direktoratet om konto 30.13.10, samt øvrige konti, og om der i forlængelse heraf er muligt, at placere et ansvar efter gældende, idet der efter Revisionsudvalgets opfattelse har været tale om, at Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked har misinformeret og har tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landsstyret.

Landsstyret påtager sig det arbejde, derfor skal jeg ikke kommentere, alle de bemærkninger, der har været om det i det seneste år, fordi sagen pågår, vi skal undersøge, de forskellige ting omkring revisionen, og vi skal undersøge vores egne embedsmænds rolle i det. Man undersøger forholdene i Socialdirektoratet omkring denne sag. For at gennemføre alle disse undersøgelse, så har man igangsat alle de til rådighed værende ressourcer, hvorfor Landsstyret for Økonomi også har ret i, at man såvidt muligt, vil komme med tilfredsstillende afdækning af oplysninger inden 1. november.

Igen skal sige noget om, at vi i denne sag, forhaler sagen. Nej det er ikke tilfældet, vores hensigt er, at sagen behandles korrekt uden fejl, men vi siger jo gang på gang, at vores arbejdsgange i vores forvaltninger kan være meget stive.

M.h.t. handicapområdet, så vidt jeg husker siden 1996, der har man i samarbejde med Socialministeriet, der har man haft kontrol med alle de regninger, der skal betales. I forbindelse med etableringen af regionalkontorerne, så kan man mærke, at arbejdsgangene stadigvæk skal justeres, fordi en del af regionalkontorerne, både nord og syd, har mulighed for at nedsende patienter direkte til Danmark, og det er også disse ting, der bliver undersøgt.

Og jeg mener også, at der er god grund til at undersøge disse arbejdsgange, og jeg er glad for, at der er god forståelse for denne sag, fordi flertallet ønsker, at sagen behandles hurtigst muligt, hvilket jeg også selv gør.

M.h.t. bestyreleseshonorarer, så kan jeg forstå, at man vil komme ind på det i forbindelse med finanslovsforslagets 3. behandling, det er jeg tilfreds med, ikke for at tale om det her i Landstingssalen, så vil jeg alligevel bemærke, at der siden 1992, så har embedsmand i Hjemmestyret haft uden honorarer i begyndelsen. Først i midten af 90'ene indførte man at embedsmænd også honoreres for deres medlemskab af selskabet. Den har vi også arvet vores Landsstyre, og der er sket en stramning siden sidste år, som vi har gennemført, og vores intentioner er, at man strammer yderligere fremover.

Men jeg skal også bemærke, at når enhver sag, når et givet stade, så skal vi også spørge, såfremt vi lukker af for embedsmænd, om vores valgmulighed bliver meget begrænset, mennesker der har kendskab til forholdene.

Og vores embedsmænd har i forbindelse med deres ansættelse ikke fået orientering om, at de komme ind i bestyrelsesarbejde uden honorering, men de har med ansættelsestidspunktet ikke vidst, at de bliver anmodet om, at arbejde i bestyrelsessammenhænge. Det vil mn komme nærmere ind på i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

Men jeg vil sige, at vi er tilfredse med sagens gang, og på et tidligere tidspunkt har man haft den fremgangsmåde, at man kommer ind til Landsstyret, men på nuværende tidspunkt er det sådan, at sagerne ligesom er kørt uden om Landsstyret, og Landstinget må have forståelse for, at det har været svært for Landsstyret, at igangsætte dette arbejde og hente de nødvendige oplysninger, men som sagt, så skal vi søge, at få gennemført dette inden 1. november.

Og den næste er Atassuts ordfører, Daniel Skifte, og derefter er det Landsstyremedlemmmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Forslag i henhold til forretningsordenen § 44 knyttede til behandlingen af punkt 42 på dagsordenen.

Hermed stiller undertegnede medlemmer af Landstinget, og det er Atassuts gruppe et forslag om, at stoppe møde i ca. 10 minutter, før fortsættelse til næste punkt på dagsordenen, hvilket begrundes med mistillid til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Og forslaget begrundes kort således:

Der er ikke fremkommet fyldestgørende svar fra Landsstyret. Vi skal anmode om, at forslaget sættes til afstemning efter pausen i forbindelse med forhandling af punkt 42, hvorfor forslaget overrækkes her til mødelederen. Tak.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg skal ikke kommentere Atassuts ordførers sidste bemærkninger. Men m.h.t. Revisionsudvalgets betænkning, der blev der blandt andet nævnt, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender har gamle regnskabsinstrukser, og at de bør fornys, og i den forbindelse skal jeg nævne, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked allerede i august 1998 er begyndt at køre efter nye instrukser, og hvad der har været uklarhed om, det vil så selvfølgelig også blive rettet op på.

Landsstyremedlemmet for Økonomi har allerede i sin besvarelse klart besvaret, at det vil blive gjort, men instrukserne trådte jo i kraft allerede sidste år, og m.h.t. døgninstitutionerne kører vi stadigvæk arbejdet med denne instruks, og folk må også kunne huske på, at man fra det sociale område, har et budget på over 1 mia. kr., som skal administreres, og det er et kæmpearbejde, som kun få mennesker arbejder med, men det vil blive gjort som før lovet.

M.h.t. 30.13, det er jo en anstrengende sag, alvorlig sag, og jeg er jo selv blevet ramt, og man har jo end ikke givet mig mulighed for, at komme med en besvarelse, hvor man så offentliggjorde det hele over for hele offentligheden.

Og for mit eget vedkommende skal jeg sige, at jeg overhovedet ingen ting har tilbageholdt, og jeg har på ingen måde forsøgt, at give forkerte oplysninger, det er stærkt at bruge, at man gør det forsætlig. Vi har arbejdet med mange sager, og der er mange sager man skulle være forsigtig med, og vi har jo prøvet det, efter bedste evne.

Er man i tvivl om enkelte tal der figurer, det kan jo ikke undre en, da der er mange forskellige tal, vi arbejder med, og til Landstinget skal jeg oplyse, at jeg hverken til Finansudvalget, Revisionsudvalget eller Landstinget, det er jo, de rigtige tal, vi plejer at give.

Hvad angår de tal som vores Danmarksafdeling sidder inde med, det kan nogle gange være lidt modstridende i korte perioder, men jeg er jo selv politisk ansvarlig for området, hvorfor jeg også øjnsker, at man arbejder videre med sagen, uden at have det forkerte grundlag, hvorfor jeg er glad for, at Inuit Ataqatigiit, Siumut og Kandidatforbundet, ønsker at at sagen hurtigst muligt bliver færdigt.

Og afslutningsvis skal jeg blot understrege, at vi alle sammen her i salen politisk ønsker, at opnå, at de handicappede fra Damnark bliver hjemtaget, og det arbejder vi jo allesammen for, således vi prøver ikke at opnå, at sende flere og flere til Danmark, det mål vi ønsker at opnå er at hjemtage de personer, som vi kan hjemtage, og det er ikke formålet, at de bevillinger der tilfalder denne konto bliver flere, men ud fra at betalingen bliver større og større og selvom der ikke er blevet flere handicappede, der er blevet der, så har man forhøjet det med mere end 10 mio. kr., og det rigtige resultat og formålet, viser jo ikke billedet af, at man forsætlig har forsøgt at få flere midler ind på kontoen.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og Atassuts ordfører har i dette punkt stillet et skriftligt forslag om, at man stopper mødet i ca. 10 minutter, og jeg vil ikke give andre ordet, men vil gerne foreslå, at vi stopper mødet indtil. kl ....

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Mødet er genoptaget efter en pause, og Atassuts ordfører har bedt om ordet, som indledning til vores genoptagelse af mødet, værsgo Daniel Skifte.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Med henvisning til betænkning af 12. oktober 1999 fra Landstingets Revisionsudvalg, hvor et enigt, understreget et enigt Revisionsudvalg skriver, citat begynder "Idet der efter Revisionsudvalgets opfattelse har været tale om, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har misinformeret og har tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landstinget, Revisionsudvalget og Finansudvalget", citat slut.

Skal vi hermed med henvisning til forretningsordenen § 5 stk. 2, indstille at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked fritages for resten af valgperioden.

Og det har jeg underskrevet på vegne af Atassut-gruppen.

Ja tak. Så er det Anders Andreassen.

Anders Andreassen, Siumut.

Jeg skal hermed foreligge på Siumuts landstingsgruppe vegne et ændringsforslag, forslag til dagsorden i henhold til § 43 i Landstingets forretningsorden, idet Landstinget tilslutter sig Landsstyrets anmodning om en nærmere undersøgelse af forhold og ansvar omkring hovedkonto 30,13,10, samt Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds rolle i sagen i særdeleshed, går Tinget herefter til næste punkt på dagsordenen, og det vil jeg så udlevere til formanden.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja tak. Og vi skal til at færdigbehandle dette punkt. Det er punkt 42 betænkning afgivet af Landstingets udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber, den skal i først tage stilling til.

Og jeg skal henlede opmærksomheden på, at udvalget afslutter således, Et enigt udvalg til Revision af Landskassens regnskaber indstiller med de revisionsmæssige forbehold, hermed Landskassens regnskaber for 1998 til Landstingets godkendelse, og det er det vi først skal stemme om, hvorefter vi kan gå over til det forslag, der netop er blevet afleveret.

Først har Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist bedt om ordet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet skal vi meddele, at sagen er videreført til Revisionsudvalget fra Landsstyret. Kandidatforbundet kan ikke gå ind for det forestående, fordi sagen pågår endnu, og at man lovede at sagen blev færdigbehandlet inden denne nærværende samling, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side, ikke kan gå ind for Atassuts forslag. Lad os først se, hvilke udfald sagen får, hvorefter vi kan tage stilling til det.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Denne sag som Atassut har bragt, der skal vi indstille til Revisionsudvalget og den eksterne revisors bemærkninger. Derfor har vi i vores svar fra Landsstyret, som vi skal gøre opmærksom på til formanden, at det der bliver læst op, et enigt udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber indstiller med det revisionsmæssige forbehold, Landskassens regnskaber for 1998 til vedtagelse. Det er denne sætning, som vi gerne vil have således, at et enig udvalg til revision af Landskassens Regnskaber indstiller hermed Landskassens Regnskaber for 1998 til Landstingets godkendelse.

Det er Landsstyrets ændringsforslag, og jeg kan forstå, at man går ind for det.

Og Landsstyreformanden har bedt om ordet.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Inden vi går til afstemning omkring Atassuts fordi man skal stemme særskilt om det, så mener jeg, at Landsstyrets kompromisforslag, ligesom Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist havde forstået og også andre partier, og af Atassuts egen ordfører fremgår det helt klart, at såfremt der skal afholdes mistillid, så kræver vi, at indstille, at denne sag, skal færdigbehandle inden afslutningen af denne samling, og Landsstyret har lovet, at det sker.

Derfor ønsker vi fra Landsstyrets side, at indgår et kompromis således, og det er også med i Landstingets arbejde, at man undersøger de ting, man bliver bedt om, at undersøge, og man forstår således, at de ting, som man vil have til en beslutning er mangel fulde.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja nu kan vi gå over til afstemning. Og vi skal stemme om Revisionsudvalgets betænkning, som udvalget h ar behandlet, og de der går ind for, et enigt udvalg til 'revision af Landskassens Regnskabers indstilling til Landstingets godkendelse, de der stemmer for bedes rejse sig. 30. Således er regnskaberne godkendt, d.v.s. det er samtlige tilstedeværende landstingsmedlemmer d er har godkendt det.

Og i henhold til forretningsorden § 43 blev der fremsat, fra Siumut og Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe, som Anders Andreassen har fremført, og det har følgende ordlyd: " I det Landstinget tilslutter Landsstyrets anmodning om en nærmere undersøgelse af forhold og ansvar omkring hovedkonto 30.13.10, samt Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds rolle i særdeleshed, går Tinget herefter til næste punkt på dagsordenen.