|
Dagsordenens punkt 51-52-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. Mødedag, tirsdag den
12. oktober 1999
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi nyder, at være stolte
over, at kunne præsentere Grønland udadtil, som et land med et rent miljø.
Dette er imidlertid ikke altid korrekt, da visse områder bliver præsenteres
meget utiltalende over for turisterne.
Dette er til stor gene for
Grønlands renommé. Og selvom der afholdes oprydning i visse kommuner kan disse
initiativer ikke altid betragtes som en succes.
Derfor stiller jeg forslag om,
at der indføres en fast fælles oprydningsdag på landsbasis. På denne dag kan
man udover oprydningen pynte byerne og bygderne , og der kan eventuelt
gennemføres udsmykning af byen, for at gøre den kulturelt præsentabelt.
Virksomheder og institutioner
kan udsmykkes deres udendørsområder, og der kan ske præmiering af de bedste
udsmykninger. Oprydningen kan udvides til at omfatte, de udenbysområder, som vi
sædvanligvis plejer, at være stolte af, også trænger til en gennemgribende
oprydning.
Disse fælles landsdækkende
totaloprydningsdage, kan medføre at børn og voksne bliver mere miljøbeviste,
således at det ikke kun er enkelt personer og myndigheder, som får ansvaret for
at holde naturen ren.
Derfor stiller jeg forslag om,
at Landstinget drøfter muligheden for indførelse af en fast landsdækkende
fridag, m.h.p. en formaliseret oprydning og udsmykning af vores land. Ligeledes
stiller jeg forslag om, at deltagelse i denne oprydningsdag bliver
obligatorisk.
Og jeg går over til mit andet
forslag, som lyder således.
Der har de senere år været
hektiske debatter, hvor blandt andet tilladelser til snescooterkørsel langs den
nordgrønlandske kyst ,tilladelse til kørsel over indlandsisen med terrængående
køretøjer m.v. har givet anledning til hektiske diskussioner. I følge vores
oplysninger i forbindelse hermed, bliver de principielle tilladelser truffet i
Danmark.
Ligeledes bliver der truffet
beslutninger om tilladelser til ekspeditioner til indlandsisen og Grønlands
kyst henover hovedet på os. Der bør findes en løsning på dette forhold, da vi
som borgere i landet , selv bør udstikke klare retningslinier for, hvordan og
til hvilke formål vores miljø skal benyttes, hvis vi skal undgå de hektiske
debatter fra sag til sag.
Derfor stiller jeg forslag om,
at Landstinget drøfter spørgsmålet om total Grønlandsk indflydelse på, til
hvilke formål og på hvilke område vores miljø skal benyttes til ekspeditioner
o.lign,, ligeledes en drøftelse i Landstinget om det principielle grundlag, der
bør ligge til grund for sådanne tilladelser.
Nu er det Landsstyremedlemmet
for Miljø og Natur, der kommer med en besvarelse, hvorefter vi går over til
partiernes og Kandidatforbundet ordførerindlæg.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Miljø og Natur.
Tak. Her er det forslag om
Landstingets drøftelse af en fast landsdækkende totaloprydningfridag med
henblik på at holde Grønland rent og præsentabel for gæster udefra samt
foranstaltninger for bevarelse af miljøet samt større grønlandsk medindflydelse
i forbindelse med fremtidige aktiviteter på Indlandsisen og områderne uden for
den kommunale inddeling, og jeg skal besvare det således fra Landsstyrets
vegne.
Lad mig indledningsvis takke
landstingsmedlemmet for spørgsmålene, idet det giver mig en mulighed for kort
at redegøre for reguleringen af færdslen i det åbne land, samt drøfte
renholdelse i byer og bygder.
I henhold til landstingsforordning
nr. 14 af 31. oktober 1996 om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af
miljøet, har Landsstyret mulighed for at udstede bekendtgørelse for, hvor der
må anvendes befordringsmidler i frilandszonen, hvilket er ensbetydende med alle
områder uden for by- og bygdezone, inklusive indlandsisen.
Udarbejdelsen af disse
bekendtgørelser sker i tæt samarbejde med de grønlandske kommuner, som ved
indsendelse af forslag, til dels transportkorridorer, og dels områder, hvor
motoriserede færdsel er tilladt, har stor medindflydelse på
lovgivningsarbejdet.
Den første af disse
bekendtgørelser trådte i kraft den 15. juni i år, og gælder for kommunerne
Sisimiut, Maniitsoq samt Kangerlussuaq. Den næste i rækken er i høring og
kommer til at gælde for Upernavik og Uummannaq kommune, med ikrafttrædelse dato
den 1. december i år. De øvrige grønlandske kommuner vil indenfor det næste
halve år, ligeledes blive omfattet af bekendtgørelser.
Herefter vil enhver form for
færdsel med motoriserede befordringsmidler i frilandszonen uden for de af
bekendtgørelsernes fastsattes transportkorridorer eller områder være forbudt.
Dog vil der være mulighed for, at Landsstyret i særlige tilfælde kan give
dispensation efter høring af de involverede kommuner.
I praksis vil det betyde, at det
i fremtiden er Landsstyret, der skal tage stilling til, om der skal give
dispensation til eksempelvis en ekspedition, hen over indlandsisen med
terrængående biler. Det har frem til i år været således, at aktiviteter, der
foregik uden for fredede områder, i det åbne land, som KNI-ekspeditionen over
indlandsisen tidligere på året ikke har været underlagt nogen form for
grønlandsk lovgivning.
I disse tilfælde har den eneste
gældende lovgrundlag for udstedelse af tilladelser været, Rejsebekendtgørelsen
fra 1967 med senere ændringer, og det er Dansk Polar Center, der har
kompetencen til at give tilladelser efter denne bekendtgørelser.
Endvidere kan det oplyses, at
Rejsebekendtgørelsen, der henhører under dansk ressort, er under revision, og
det vil i den forbindelse være nyttigt, at få Landstingets helt klare
stillingtagen til spørgsmålet om kompetence vedrørende ekspeditioner, der frem
til i dag har ligget hos Dansk Polar Center, som følge af Grønlands
Ministeriets nedlæggelse.
M.h.t. landstingsmedlemmets
forslag om, at der gives en landsdækkende fridag til obligatorisk oprydning i
hele Grønland, ved jeg dog, indledningsvis fastslå, at ansvaret for bortskaffe
affald og dette der ligger og flyder i veje og grøfterne, ligger hos
kommunalbestyrelserne.
Landsstyre finder det ikke
hensigtsmæssigt, at indføre en landsdækkende fridag til oprydning, og jeg skal
i det følgende redegøre for dette.
Der er økonomiske konsekvenser
forbundet med indførsel af en fridag, dels for de offentlige arbejdsgivere, men
også for de private. Landsstyret finder det mere interessant, om samfundet i
stedet afsatte de nødvendige lønsummer til at ansætte heltidspersonale til
affaldssortering.
Hidtil har der mange steder i Grønland
været tradition for, at man som en lokal forårs begivenhed arrangerede en
fælles oprydningsdag. Denne aktivitet synes jeg, at vi kan fortsætte med, og
måske udbygge med landstingsmedlemmets forslag om udsmykning.
Da jeg var i Aasiaat i september
fik jeg fornøjelsen, at overrække priser til nogle af byens borgere, der havde
gjort en god indsats for oprydning i byen. Det kunne måske være en idé, som
andre kommuner også tog op.
Landstinget vedtog i 1996 en
handlingsplan for affaldshåndtering i Grønland. En konsekvens af denne er
etablering af forbrændingsanlæg i byer og bygder, men affaldsbortskaffelse, er
ikke kun gjort med dette. Det handler også om, at den enkelte borger sørger
for, at alt affald ender i anlæggene eller på de kommende modtagerstationer,
for miljøfarligt affald.
Direktoratet for Miljø og Natur
har sammen med KANUKOKA nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til
miljøhandlingsplaner i kommunerne, herunder også affaldshåndtering.
Et af de punkter man vil komme
til at drøfte bliver, hvordan kan Agenda 21 princippet tilpasses vores kultur
og forholdene i vores land.
Lad os derfor debattere, hvordan
vi sammen kan arbejde videre med en holdningsændring, så det bliver en naturlig
del af den enkelte borgers adfærd, at bortskaffe eget affald fornuftigt.
Jeg finder det vigtigt, at vi i
dag tager fat i den debat, der som overskrift kan hedde, hvordan vi får et rent
Grønland. Tak.
Og vi går over til partiernes
ordførere. Det er Ruth Heilmann for Siumut, der kommer først.
Ruth Heilmann, Siumut.
Tak. Punkt 51. Forslag om
Landstingets drøftelse af indførelsen af en fast landsdækkende
totaloprydningfridag med henblik på at holde Grønland rent og præsentabel for
gæster udefra samt forslag om foranstaltninger for bevarelse af miljøet samt
større grønlandsk medindflydelse i forbindelse med fremtidige aktiviteter på
Indlandsisen og områderne uden for den kommunale inddeling. Og fra Siumut skal
vi knytte følgende bemærkninger til landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen
Mølgaards forslag.
I Siumut ligger vi afgørende
vægt på renholdelse af vores land. Vi præsenterer altid vores land med
stolthed, som et rent land med indlandsis og vand, som alle er de reneste samt
med den reneste luft. Vi må alle værne om vort lands renholdelse i alle henseender.
Derfor må vi have ansvaret for
naturbeskyttelsen i vores eget land og dette harmoner udmærket med ånden bag
indførelsen af Hjemmestyret.
Vi kan alle forestille os, at
vores traditionelle levende ressourcer, nemlig pattedyr til havs og i land, fuglene
og fiskene, som vi baserer vores tilværelse på, kan forsvinde fra vores land,
hvis vi ikke på vores land selv, og dette kan vores generation aldrig
acceptere.
Vi må være sammen om at undgå,
at den allerede betydelige forurening ikke bliver værre. Tværtimod må vi have
som forpligtigelse, at allerede stedfundne forurening bekæmpes, således at
naturen igen fremstår i sin oprindelige rene facon. Vi ser alle efterladte
olietønder, gamle jern og gamle biler, som absolut ikke pynter i landskabet og
siger gerne, hvornår disse vil blive fjernet ?
Hvor langt er man mon kommet de
lovede undersøgelser fra Landsstyret om et skib, som skal sejle på kysten og
rense ud ? Fra Siumut mener vi at landstingsmedlem Per Rosing Petersen
forespørgsel om fjernelse af olieholdige tønder Ikerasak kunne indgå i debatten
om nærværende dagsordenspunkt.
Fra Siumut mener vi, at vi alle
har forpligtigelse til at renholde vores land, og derfor må vi komme bort fra
henkastning af affaldet, rundt omkring i naturen. Fra Siumut er vi ikke enig i
Landsstyrets forslag om en oprydningsfridag.
Vi mener, at man i stedet for må
støtte befolkningens initiativer i de enkelte kommuner eller byer, og i den
forbindelse mener vi fra Siumut, at KANUKOKA bør inddrages i disse initiativer.
Hvert forår når sneen smelter hen, opfordrer en række kommuner borgerne til at
rydde op. Det er jo naturligt, at borgerne selv sørger for renlighed omkring
deres hjem.
Det er glædeligt, at kommunerne
er ved at opbygge en tradition for, at der er ryddet op i byen eller i bygden,
op til nationaldagen, og det er en smuk tradition, som bør udnyttes optimalt. I
takt med forøgelsen af informationen om beboernes egen pligt til at renholde
området, omkring deres egen bolig er vi glade for, den kollektive indsats på
området.
Foreninger og andre viser også
vejen, således rengøre fritidsfiskere og fangere, fangspladser og ørredelve ved
Paamiut. Sådanne initiativer fortjener nærmere opmærksomhed fra mediernes side,
således at de kan inspirere andre.
Derfor mener vi fra Siumut, at
det er glædeligt at folket bliver stadig mere bevist om renholdelsen.
Imidlertid skal vi ikke glemme, at der fortsat er nogle, som ikke har forstået
deres forpligtigelser. Derfor er der fortsat behov for øget indsats vedrørende
oplysning på området.
Fra Siumut skal vi opfordre til,
at man henter bistand fra KANUKOKA eller Naturinstituttet, hvis der er
problemer på området, lokalt. Vi ved jo, at mandetimerne anvendes til det
specifikke formål, selvom de måske kan anvendes på anden måde.
Kommunerne bruger mange penge på
oprydning alene, selvom pengene ville kunne bruges til andre formål, så som
varige arbejdspladser, hvis vi altså kunne reducere vores egen forurening.
Mange bygder har
affaldsproblemer, der er etableret forbrændingsanstalter nogle steder, men
konstruktionsmæssige problemer gør, at disse ikke kan udnyttes optimalt. I byer
uden forbrændingsanstalt, er der store problemer, hvor man ovenikøbet bliver
bekymret over mængden af fluer på området.
Derfor er det nødvendigt, at det
vellykkede forsøg i Qaqortoq spredes til kysten. Blandt andet skal vi fra
Siumut opfordre til, at man undersøge mulighederne for udnyttelse af
fiskeaffald, som forurener meget, i form af produktion af fiskemel.
Fra Siumut mener vi også, at
hinanden nærliggende kommuner bør drøftes fælles udnyttelse af
forbrændingsanstaltningerne. Det hjælper, at der opstilles affaldstønder ved
byområderne ved vejkanten, men affaldet har tendens til at flyve væk i blæsevej
og ender i naturen. Måske er det en idé, at visse private konstruere affaldstønder
designet til grønlandske forhold, og sørger for, at disse bliver distribueret
til kysten.
I Siumut ved vi at undersøgelse
af overflytning af Dansk Polarcenter aktiviteter til Grønland, som vi drøftede
i Fredningsudvalg under forårssamlingen er igangsat. Derfor kan vi kun støtte
forslaget fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, som selv er medlem af
Fredningsudvalget.
Vi har knyttet disse
bemærkninger fra Siumut indeholdende ønsker om undersøgelse og forslag, og
derfor ønsker vi, at sagen behandles af udvalget, således at råd og forslag kan
viderebehandles i Landsstyret. Tak.
Vi siger tak. Og den næste er
Atassuts ordfører og det er Siverth K. Heilmann,
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Med forslag fra landstingsmedlem
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard vedrørende bevarelse af miljøet samt større
grønlandsk medindflydelse i forbindelse med fremtidige aktiviteter op
indlandsisen og områderne uden for den kommunale inddeling, vil vi fra Atassuts
side fremlægge følgende.
Vi er fra Atassuts side enig med
forslagsstillerens redegørelse, da det ikke er acceptabelt, at den danske stat
skal give tilladelser til alt motoriseret færdsel langs vestkysten og
indlandsisen, hvert år på vegne af Grønland, og det er klart, at vi kræver, at
Landsstyret får denne bemyndigelse.
Atassut har med tilfredshed
erfaret, at landstingsforordningen nr. 14 af 31. oktober 1996 om ændring af
landstingsforordning om beskyttelse af miljøet, vil ske med tæt samarbejde med
de omtalte kommuner, samt at de resterende kommuner vil få samme medindflydelse
på lovgivningsarbejdet det næste halve år.
I de seneste år har vi fra
pressen hørt, at ekspeditonsdeltagere eller andre med et eller andet formål,
har problemer under deres rejse, med nødalarmer o.s.v. De instanser der giver
tilladelser til ekspeditionerne kræver, at man skal have rejseforsikring, uden
hensyn til omkostningerne og risikoen ved eftersøgninger og redningsaktioner,
som vores samfund, skal betale.
Med disse ord accepterer Atassut
forslagsstillerens og Landsstyrets forslag, om ændring af landstingsforordning
om beskyttelse af miljø, vil blive underlagt Grønlands bemyndigelse.
Selvom vi fra Atassuts side er
helt enige i forslaget af landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard
vedrørende indførelse af en landsdækkende total oprydningsfridag, m.h.p. at
holde Grønland ren og præsentabel er vi fra Atassuts side enig med Landsstyret,
da de synes at forslaget er upassende.
Forslagsstilleren nævner, at vi
præsenterer Grønland udadtil, som et land med rent miljø, men at det imidlertid
ikke er altid er sandt. Vi vil fra Atassuts side nævne det samme. Vi må som
borgere i byer og bygde stille større krav til os selv og overholde
kommunalbestyrelsernes eksisterende renovationsregler. Som nævnt stiller kommunerne
og bygderådsmedlemmerne penge til side, til renholdelse af vores byer og bygder
i årsbudgettet, især til foråret når sneen falder. Derfor synes vi, at det er
vigtigt, for at holde vores natur ren.
Selvom vi synes det er vigtigt,
at holde vores natur ren, må vi dog indrømme, at nogle kommuner og bygder ikke
har placeret deres affaldspladser ordentligt, da affaldet på de pågældende
steder bliver blæst væk f vinden, fra de såkaldte affaldspladser.
Derfor vil Atassut altid støtte
og kræve udvikling af forbrændingsanlæg i byer og bygder, da den varme der
udvikles af forbrændingen kan anvende stil fjernvarme, derfor kræver vi, at det
skal realiseres med en god udviklingsplan.
Det bliver mere og mere aktuelt,
at beboerforeninger, private boliger og forskellige firmaer, selv sørger for
oprydningen af deres områder, og denne udvikling er et godt eksempel, og det er
vigtigt, med stadig større oplysningskampagner.
I andre lande kan man ikke
undgå, at bemærke deres områder er meget ryddelige, enten det er privat- eller
offentligtejede boliger, derfor er det påfaldende at bruge tv til
oplysningskampagne til en af midlerne.
Man må ikke tro, at det er
tilfældet i hele Grønland og vi må bruge alle midler til debatten. F.eks. ved
vi af bygden Napasoq går meget op i renholdelse af deres bygd.
Med disse bemærkninger er
Atassut enig i Landsstyrets forslag om, at indføre et fast landsdækkende
totaloprydningfridag, dog opfordre vi til stadig større debat og
oplysningsarbejde vedrørende renholdelse af byer og bygder. Tak.
Og nu er det Inuit Ataqatigiits
ordfører Lars Sørensen
Lars Sørensen, Inuit
Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit byder
velkommen til landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussens Mølgaards forslag om
drøftelse af renholdelse af Grønland at holde Grønland og præsentabel for
gæster udefra. Vi er vidende om, at affaldshåndteringen i dag også m.h.t.
affald i det fri natur er under de enkelte kommunalbestyrelsers ansvarsområde.
Det er rigtigt, at
renligholdelse ikke burde alene være de enkelte personers eller det offentliges
ansvar, men det er vigtigt, at vi alle samarbejder, for at vise Grønland rent
udadtil.. Det er godt, at det er blevet en tradition indtil videre, at holde en
fælles oprydning, især om foråret, i mange byer og bygder.
I det denne tradition ikke synes
af være fyldestgørende, vil vi fra Inuit Ataqatigiit anbefale overfor
arbejdsgruppen vedrørende miljøhandlingsplaner i kommunerne, som er
repræsenteret af Direktoratet for Miljø og Natur og KANUKOKA, og tage initiativ
til en landsdækkende handlingsplan m.h.p. en mere ensartet program for byer og
bygder.
Som bekendt kommer der flere og
flere kommuner, der tager initiativ til at holde deres byer og bygder miljørene
i samarbejde med skolebestyrelserne, og det er ønskeligt, at anbefale at dette
initiativ følges af alle kommuner.
Nu er det blevet alt for
almindeligt, at vi uden, at tænke os om, blot smider papiremballage rundt
omkring i det fri, når vi har købt slik eller is i butikkerne. Vi mener, at
denne holdning kan ændres i samarbejde med skolebestyrelserne. Ikke mindst må
vi vise vores medansvar, især i disse år, hvor Grønland kommercielt og
turistmæssigt henseende vil holde en miljø ren profil.
Inuit Ataqatigiit er også
vidende om, at samarbejde især mellem de sydlige kommuner og deres venskabsbyer
i Island om kurser for at holde deres byer rene, fungerer udmærket, således at
byerne bliver karakteristisk pæne, og indbydende med terrænpleje. Vi skal
anbefale at denne ordning følges af de fleste byer og kommuner.
Islændingene bor jo ligesom os i
en arktisk egn, så må vi i samarbejdets ånd udnytte deres erfaringer om
terrænpleje og renholdelse.
I det Inuit Ataqatigiit mener,
at vi bør have initiativer for et rent og præsentabelt Grønland, og idet de
enkelte kommuner, i de forskellige regioner også har erfaringer desangående,
vil vi opfordre til, at udveksle erfaringer igennem KANUKOKA.
Inuit Ataqatigiit støtter i
princippet Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag om foranstaltninger for
bevarelse af miljøet og større medflydelse på tildelingen af tilladelse af
aktiviteter på Indlandsisen og frilandszonerne uden for den kommunale
inddeling.
Vi har glædeligt bemærket, at
Landsstyret har i sinde, at tage initiativer til at udstikke bekendtgørelser og
forordning ud fra Landstingets tidligere drøftelser.
Det er vigtigt i den sammenhæng,
at have et nært samarbejde med kommunerne under udarbejdelse af bekendtgørelser
og forordninger, og lad os ikke forglemme fiskere og fangere, herunder
forskellige turismeselskabers erfaringer. Det er dem, der ønsker at overlevere
respekt for naturen og renholdelse af naturen til vores kommende efterkommere,
og de har før udtrykt ønske om begrænsning, af vores forbrug af rusmiddel, og
de har interesse i beskyttelse og fredning af fangstdyr.
Inuit Ataqatigiit skal overfor
Landsstyret anbefale, at udstikke retningslinier som er nemme at administrere,
når der udarbejdes bekendtgørelser om trafik, uden for by og bygdegrænser,
m.h.p. forebyggelse af forurening og udvise fleksibilitet i forbindelse med
afsættelse af midler for de respektive kommuner.
Inuit Ataqatigiit ser frem til,
at der udarbejdes bekendtgørelser for alle kommuner i Grønland, i det næste
halve år og at alt motoriseret trafik i frilandszonen, omsider vil blive
forbudt.
På den måde vil Landsstyret
blive den, der giver særlig tilladelse til eksempelvis ekspeditioner over
Indlandsisen. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret bør tage skridt til,
at overtage hele kompetencen, for at give tilladelse til ekspeditioner, som
blev overdraget til Dansk Polarcenter efter Grønlands Ministeriet blev nedlagt.
Med disse ord vil vi anbefale,
at Maliinannguaq Marcussen Mølgaards to forslag behandles i Landstingets
Fredningsudvalg.
Ja. tak. Og den næste er
Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold,
ordfører for Kandidatforbundet.
Vi har følgende bemærkninger til
Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag.
Vi har i Kandidatforbundet med
interesse gennemgået dagsordensforslaget, om at holde Grønland ryddeligt og
gæstfrit. Fra Kandidatforbundet anser vi punktet som et godt forslag, og derfor
er det i den forbindelse nødvendig, at støtte forslaget, om at fastsætte en
fast oprydningsdag for hele landet.
I Kandidatforbundet er vi
opmærksomme på, at der i visse byer og bygder, trænger til en bedre
oprydningsplan, samt i visse steder uden for byerne, som er steder, der er
lejerpladser, ørredfangststeder samt på visse steder, hvor der er feriehytter,
der trænges til en bedre oprydning.
På nuværende tidspunkt afholdes
der hvert år, forårsoprydning i visse byer og måske i alle byer. Men i
forbindelse med disse oprydninger, plejer der at være et alt for begrænset
antal borgere, der deltager i dette arbejde, og derfor er det nødvendigt, at
fastsætte en fælles oprydningsdag, hvor den fastsatte dag griber mindre
forstyrrende ind i folks daglige arbejde, og det kan være en fast dag i en
weekend.
I Kandidatforbundet mener vi, at
man uden at gribe forstyrrende ind i folk faste arbejde kan fastsætte den store
oprydningsdag til også at være oprydningsdag omkring arbejdspladserne. Og i
Kandidatforbundet har vi den holdning, at vort miljø her i landet skal holdes
ryddeligt, da det derfor er nødvendigt, at vide når der skal foretages
ekspeditioner eller når folk skal rejse over indlandsisen, s mener vi, at inden
Landsstyret giver sin tilladelse til disse, at de så forhører sig hos
Landstingets Miljø- og Naturudvalg, hvilket vi vil anbefale fra
Kandidatforbundet.
På den måde vil man kunne sikre
sig, at man når frem til en fremgangsmåde, der er mere tilfredsstillende for
alle parter. Som eksempel kan vi tage et eksempel fra Landstingets forårsmøde,
hvor vi stillede et spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Miljø og natur, om
hvem der har givet sin tilladelse til bilkørsel over indlandsisen, og hvad man
kan gøre i den forbindelse.
Og der fik vi den orientering,
at det er Dansk Polarcenter, der træffer beslutningerne i forbindelse med
rejser over indlandsisen, og derfor skal vi fra Kandidatforbundet henstille som
nødvendigt, at Dansk Polarcenters bemyndigelse dertil bliver flyttet her til
landet, da det ikke er hensigtsmæssigt.
Og med disse bemærkninger skal
vi henstille, at forslaget går til drøftelse i Landstingets Miljø og
Naturudvalg.
Og vi har nu haft partiernes og
Kandidatforbundets ordførere, hvorefter det bliver Landsstyremedlemmet for
Sundhed, Miljø og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.
Ja jeg vil først på Landsstyrets
vegne rette en tak til partierne og Kandidatforbundet bemærkninger. Jeg skal i
den forbindelse bemærke, at punkt 52, der vedrører større grønlandsk
medindflydelse i forbindelse med fremtidige aktiviteter på indlandsisen, iden
forbindelse skal jeg understrege, at partierne og Kandidatforbundets ordførere,
ligesom er lidt i tvivl om det.
Jeg skal understrege, at
Landsstyret som jeg har været inde på i min besvarelse, at der i henhold til
landstingsforordningen nr. 14. af 31. oktober 1996, at man i henhold til denne
forordning er igang med, at udarbejde bekendtgørelse, der vedrører alle område
uden for by- og bygdezoner inklusive indlandsisen.
Det er ligesom om, at man fra
Landstinget, har fået de forståelse, at vi kan tage stilling til rejserne ind
over indlandsisen. Jeg vil blot understrege, at også kommunerne i den sammenhæng
er meget centrale.
Til partiernes og
Kandidatforbundets ordførere har jeg følgende bemærkninger.
Først til Siumuts ordførere,
Ruth Heilmann. Der vil jeg takke for, at partiet også ligger mærke til, at
Grønland holdes ren, og kom ind på, at vores traditionelle levende ressourcer,
dem skal vi værne om, og jeg har bemærket, at man har en fælles fridag til
oprydning, at de siger nej til dette forslag, og ligeledes bemærket, at Atassut
også har samme holdning til dette spørgsmål.
Jeg skal ligeledes takke Siumut
for den opfordring, at de enkelte personer har ansvar for at håndtere deres
eget affald. Det er jo også visse steder blevet en tradition, i f.eks. byer og
bygder, laver en oprydning i byen. Det man opfordre til, er at man også laver
nogle udsendelser omkring disse ting, f.eks. i radio og fjernsyn.
M.h.t. forbrændingsanlæg kan jeg
oplyse, at der har været opstart problemer, og disse er vi i Landsstyret igang
med at undersøge i Landsstyret hver for sig, hvilket problemer der er, og vi
regner med at denne undersøgelse er færdig om ikke så lang tid.
Og det er sådan, at når et
forbrændingsanlæg bliver etableret, så er det kommunen, der står for driften,
og kommunerne har jo til enhver tid mulighed for at rette henvendelse til
Direktoratet, såfremt der opstår problemer, og direktoratet er altid villig
til, at yde bistand, omkring sådanne opstået problemer.
Ruth Heilmann, Siumuts ordfører
kom også ind på, om man kan etablere affaldsindsamlingssteder, der er tilpasset
Grønland, og opfordrer til, at forslaget behandles i udvalg.
Og til Atassuts ordfører,
Siverth K. Heilmann, der skal jeg også takke for deres enighed i, min
besvarelse på Landsstyrets vegne.
Han kom også ind på, at
affaldsområderne i visse byer og bygder sommetider ikke er nok, og det synes
jeg er en god ting, at minde om.
Siverth kom også ind på bedre
udnyttelse af forbrændingsanlæggene, således at den varme, der udvikles ved
forbrænding af anlæg kan bruges til varmeforsyningen. Jeg mener, at det er en
ting man bør undersøge, og jeg kan da også sige, at der er enkelte større byer,
og det kan være et spørgsmål om, hvor stor affaldsmængde, der kan danne
grundlag for, at etablere fjernvarmeanlæg, fra disse forbrændingsanlæg.
Udgifterne skal jo vejes op imod de rør, der skal ligges ud og andre driftsudgifter.
Og ligeledes vil jeg gerne rette
en tak til, at man ønsker en fortsat opysningskampagne, og jeg vil også gerne
på Landsstyrets vegne takke Inuit Ataqatigiits ordfører, hvor det også endnu
engang bliver understreget, at vi alle har et fælles ansvar for renholdelse af
vores miljø.
Og de kom også ind på, at man
kan indlede samarbejde med skolebestyrelserne, således at man via den vej
bearbejder børnenes holdning til affaldsproblematikken.
Lars Sørensen kom også ind på,
at man kan opfordre KANUKOKA til, at man udveksler erfaringer med KANUKOKA
omkring de initiativer, der har været i de forskellige kommuner.
Og så m.h.t. motoriseret trafik
i frilandszonerne, så opfordre man, at vi i Landsstyret udstikke
retningslinier, der er nemme, at administrere, og i den anledning kan jeg sige,
at landstingsforordning om beskyttelse af miljøet, nr. 14 af 31. oktober 1996
om benyttelse af Miljø og de bekendtgørelser der udstedes der, hvor man laver
bestemmelser omkring de forskellige ting-
Lad os lige få tid til at se,
hvilken virkning disse bekendtgørelser har, og derefter vurdere om
restriktionerne er nok, eller om vi skal stramme op.
Og Inuit Ataqatigiits ordfører
opfordre til, at disse to forslag bliver behandlet i Fredningsudvalget.
Og til Kandidatforbundets
ordfører, Mads Peter Grønvold,, der vil jeg blot bemærke, at Mads, at
Kandidatforbundet er for, at der fastsættes en fast oprydningsdag, men jeg kan
forstå ude fra flertallet, ikke ønsker fastsættelse af en fast dato til
oprydning.
Og jeg vil afslutningsvis blot
understrege, at jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Og forslagsstilleren
Maliinannguaq Markussen Mølgaard har bedt om ordet, derefter bliver det så
Siumuts ordfører Ruth Heilmann.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til ordførerne og
de meningstilkendegivelser, der er fremkommet og tanken her, der ved jeg blandt
andet, at en fælles rengørelsesdag ikke uden videre kan accepteres, ligesom jeg
også i mit forslag nævnte, at det hører ind under kommunernes ansvarsområde.
Men jeg skal lige fremkomme med
udgangspunktet fra forslaget. Sidste år, så fik jeg et brev fra
bygdebestyrelsen fra Iginniarfik, hvor de bad mig om, at fremsætte et forslag,
og den satte jeg i bero, for den ligger jo under kommunernes ansvarsområde.
Men i løbet af sommeren, så blev
jeg så rørt, fordi der var en pilot, der henvendte sig til mig, fordi han
skammede sig over, at flyve turisterne til bygderne, fordi turisterne påpegede,
og sagde, at vi jo sagde at Grønland er ren, men at det ikke var tilfældet, og
det gør jo ondt, at få sådanne en meddelelse fra en udlænding, hvor jeg blev
enig med mig selv om, at stille forslaget, ligesom vi ikke blot giver opgaven
til det offentlige, men som tager det som en befolkningsopgave, at arrangere en
fælles oprydningsdag.
Vi bruger f.eks. en dag til
landsindsamlinger for sultne eller krigsramte, og i den forbindelse bruger vi
en masse kræfter, og vi opnår store resultater ved det, og så kunne man så også
arrangere noget lignende, således at man fulgte det gennem tv, selvom jeg
blandt andet udmærket godt ved, at der er visse virksomheder, der ikke vil
kunne acceptere det, fordi der jo er nogle personalemæssige ting, man også skal
tage sig i agt for, men man kunne jo opfordre dem til at være med, selvom det
ikke skal komme som et diktat.
Men vi ved jo, at når vi kommer
til andre lande, så ser vi, hvordan omgivelserne bliver holdt pæne, hvor
medarbejderne selv er ansvarlige for, at de bliver holdt pæne, ligesom man også
komme med udsmykninger i deres bygninger, og det er sådanne ting, man kunne
gøre med udsmykninger, som har relation til vores egen kultur.
Og i Nuuk har man jo også
indført sneskulpurfestivalen, som jo også resulterer i nogle smukke ting, men
de smukke skulpturer, de smelter jo. Man kunne måske indføre noget, der ville
være blivende, og som ikke bare smelter væk. Man kunne male noget, eller man
kunne lave stenskulpturer, fordi vi kan jo se, at folk har store evner, til at
lave noget smukt, og det har vi så også mærket under sneskulturfestivalerne.
Og forslaget har så udgangspunkt
i det jeg lige har fremkommet med, og jeg er glad for at man også har drøftet.
Jeg havde næsten forudset, at jeg ville få det svar, som jeg nu har fået, men
jeg synes ikke, at vi blot skal stoppe der, men vi bør drøfte hele
problematikken mere indgående.
Man kunne udpeget et år, som man
så udråber som at Grønland skal være ren, og så bruge det år til virkelig, at
gøre Grønland ren, men kommunerne skal jo selv arrangere, hvilke initiativer,
de så vil tage, men selve det, at hele landet som helhed kan gå igang sammen om
noget, det er jo noget man bør kunne gå igang med.
Og jeg siger tak til partiernes
ordførere og jeg siger også tak til Kandidatforbundets støtte, man kunne jo undersøge,
at uden at forstyrre virksomhederne, eventuelt kunne arrangere sådan noget.
Og m.h.t. det andet forslag, om
at turer henover indlandsisen og m.h.t., så er den lov trådt i kraft i 1996,
der bør man nok stramme op omkring reglerne, og det er så udfra den stramning
af reglerne, vi så har fået denne forordning. Men efter de erfaringer vi nu har
fået, så har Sisimiut kommunalbestyrelse også klaget over, at der ikke bør være
en snescooter vej op til Kangerlussuaq, det er der ikke nogen, der har ville lytte
til og det er de selvfølgelig meget ærgerlige over, forståeligt nok.
Og når man så laver sådanne
forordninger, så har det jo ikke være formålet fra Landstingets side, at man
slækker til kravene fra forordningen, men strammer op, m.h.p. miljøbeskyttelse.
Og det er når man tænker på
disse ting, hvor jeg også kan nævne, at vi også i min egen kommune, der har vi
i en snart to-årig periode, ville stramme op omkring reglerne, hvor vi så også
har strammet op omkring disse, men det er nu ikke trådt ikraft, fordi man
venter på, at man lave en vej fra Qeqertarsuaq til Illulissat og fra
Qeqertarsuaq til Aasiaat.
Men hvordan kan vi gøre det, når
det ikke er helårsis på disse områder, også fordi det jo også er en trækrute
for narhvaler og hvidhvaler.
Men hvad angår det ønske vi nu
har givet udtryk for, det bør man nok undersøge, hvilke krav man så har
stillet.
Men jeg siger tak til de
bemærkninger, der er faldet, og jeg håber, at debatten vil fortsætte og endnu
engang til samtlige besvarelser.
Og så har Siumuts ordfører Ruth
Heilmann bedt om at få ordet igen og efter Ruth Heilmann, er der Lars Karl
Jensen.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg ved, at der på et meget
tidligere tidspunkt også har været fremsat lignende forslag, som blot blev
besvaret administrativt, for det er jo kommunens opgave, at holde miljøet ren,
og som det er fastsat i henhold til bestemmelserne.
Og jeg har nok formuleret mig
lidt utydeligt, hvor vi fra Siumut ikke støtter Maliinannguaq Marcussens
Mølgaards forslag, ligesom Kandidatforbundet sagde, at man allerede gør det,
uden at man griber forstyrrende ind i det almindelige arbejde. Og vi mener fra
Siumuts side, at det ikke er hensigtsmæssigt, ligesom Landsstyret også mente
det.
I Landsstyremedlemmets
besvarelse fortalt han om sin deltagelse omkring præmieoverrækkelser i Aasiaat
og jeg synes, at sådanne initiativer bør sprede sig til andre steder.
Og Atassuts kom også ind på, at
man i Napasoq ligger meget stor vægt på rent miljø og såfremt man er opmærksom
på disse ting, så har Napasoq nok også allerede fået en præmie eller en pris.
Og jeg håber, at Landsstyremedlemmet også gør samme ting i forhold til andre
byer og bygder.
Der blev i besvarelsen ikke
nævn, hvad man vil gøre ved gamle olietønder, og Per Rosing Petersens
forespørgsel blev heller ikke besvaret. Og senere har vi skriftligt fået besked
på, at Landsstyret vil arbejde for, at man vil igangsætte, at der skal sejle et
skib langs kysten og samle affald, og vi vil meget gerne fra Siumut hører, hvor
langt man er nået med disse overvejelser.
Her har bygdebestyrelserne også
beføjelser når de får den beføjelser fra de enkelte kommunalbestyrelser,
omkring hvilke initiativer de vil tage for at renholde bygden. Der kan de selv
i deres prioritering, lave en prioritering,.
Jeg håber, at det Inuit Ataqatigiit
kom ind på, at det er en uvane at man smider f.eks. indpakning af slik og is,
og jeg er også enig i, at der skal en større oplysning også i samarbejde med
skolebestyrelserne.
Men vi folkevalgte er jo dem,
der skal lave eksempel til efterfølgelse, det har vi en stor forpligtigelse
overfor, såfremt vi ikke gør noget, så vil det også have en afsmittende
virkning for vores børn.
Og den næste er Lars Karl Jensen
uden om Siumuts ordfører, og derefter er det Atassuts ordfører Siverth K.
Heilmann.
Lars Karl Jensen,
Siumut.
Forslagsstilleren har tænkt på,
at man skal gøre noget for hele Grønland og samtlige byer og bygder i hele
Grønland, og der mener jeg at Landsstyret samler nogle udtalelser for hele
Grønland, som helhed.
Jeres forgængere som Landsstyre
har jo opnået, hvor man i samarbejde med bestemte ministerier i Danmark har vi
kunne indføre en skibskirkegård, på nogle bestemte områder, og det samme
gælder, så for oprydning af gamle flyvepladser og gamle lorenstationer, og jeg
spørger, om man har tænkt sig, at fortsætte disse initiativer, idet jeg mener,
at man nu i Grønland, vi er nu begyndt, at se på disse ting, som en naturlig
ting, men det er på tide, at man begynder at rydde op på det.
I Paamiut er vi ved at være helt
trætte af Greenland star som nu har ligget på skær uden for Paamiut i mere end
15 år. Og de forskellige instanser som forundersøger, som eksempel nogle
muligheder for at etablere et vandkraftværk, de efterlader også deres ting, og
der bør man stille som et krav, at de må tages væk fra de
forundersøgelsessteder.
På rensdyrjagtstederne så finder
man også sådan nogle efterladenskaber, dem har vi ikke lyst til at beholde som
souvenirs fra de forskellige forundersøgelser.
Og nu til Atassuts ordfører,
Siverth K. Heilmann.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Det bliver ganske kort.
Forslagsstilleren og ud fra det svar, der er kommet og især m.h.t.
forslagsstillerens besvarelse, der har jo prøvet, at komme med vores partiers
kommentarer ud fra forslagsstillerens begrundelser.
Men man er jo tilbøjelig il ,at
tage udgangspunkt i de ting som kommer fra vores egne kommuner. Det kan være
nogle positive ting, det kan være nogle negative ting. Men en ting er jeg ikke
i tvivl om. Landstinget har behandlet disse to forslag. Og et absolut flertal
følger Landsstyrets indstilling, hvorfor jeg har svært ved, at forstå, hvorfor
det skal behandles i udvalg.
M.h.t en fælles oprydningsdag,
så er det et absolut flertal i Landstinget, at man skal følge Landsstyrets
indstilling om, at man ikke indfører en fælles oprydningsdag, som foreslået af
Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Og m.h.t. de motoriserede
køretøjer henover indlandsisen, der er vi allesammen enige med
forslagsstilleren.
Og m.h.t. til den besvarelse der
er kommet og partiernes ordførerindlæg, dem vil jeg ikke kommentere nærmere,
idet det som førnævnt også kan komme ind på, hvad det er, vi har gjort i vores
egne respektive byer. I Maniitsoq har vi f.eks. udjævnet i stor udstrækning
m.m.
Og en anden, der har bedt om, at
få ordet er uden om Kandidatforbundets ordfører, nemlig Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg ved, at vi enkeltvis har
forpligtigelse til at holde naturen og miljøet rent, men jeg kan ikke undlade,
at komme ind på, at når vi er ude i naturen, så møder vi engang imellem
efterladte garn. Og en af de ting man kan komme ind på her, er de
forpligtigelser, jagtbetjentene har.
Sådanne efterladte garn er med
til at forurene naturen og er imod beskyttelse af visse fangstdyr eller fisk,
og det er en af de ting man skal understrege.
En af talerne kom ind på, at
varmen fra forbrændingsanlæggene kan bruges i forbindelse med forsyningen af
varme. Det er ikke noget nyt, at sådanne ting kommer frem, men såfremt
forholdene er rigtigt, at f.eks Nuuk Kommuneat og Nukissiorfiit ikke kan blive
enige om, at samarbejde omkr9ing kraftvarmeværket i Nuuk forbrændingsanlæg, at
en stor det af varmen spildes, fordi Nuuk Kommuneat og Nukissiorfiit ikke kan
blive enige om, at samarbejde.
Såfremt forholdene er sådan, så
må man fra samfundets side komme med, at man retter op på sådanne forhold,
fordi vi skal også spørge, hvorfor jeg vil anmode Landsstyremedlemmet for
Miljø, om at gribe ind, og få det rettet op.
Og jeg kan se, at det er først
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der har bedt om ordet.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Problematikken mellem
Nukissiorfiit og Nuuk Kommuneat, som Anthon Frederiksen tog op, sagen er under
behandling, og regner med at den bliver færdigbehandlet, og regner med at den
er færdigbehandlet om ikke så lang tid.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed, Miljø, Kirke og Natur.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Kirke og Natur.
Forslagsstilleren Maliinannguaq
Marcussen Mølgaard fremsatte yderligere forslag om, at man kan udråbe et år,
som et miljøår. Som bekendt er året 1999 FN's år for ældre og år 2000 har vi
fra Landsstyret, at det skal være Børneåret, og jeg mener, at det vil være på
sin plads, at man eventuelt kan udråbe 2001 til dette formål, og vi vil så lige
overveje det.
Forslagsstilleren kom også ind
på, at man ikke har hørt Sisimiut kommunalbestyrelse, og det er beklageligt.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig indenfor kommunegrænsen, det respekterer vi,
men det uden for kommunernes grænser eller byzoner og frilandszone, det er
Landsstyrets ansvarsområde.
Og bekendtgørelse i henhold til
forordningen den. 14. af 31. oktober 1996, den er ajourført, således af
Maniitsoq Kommuneat, Sisimiut Kommuneat og Kangerlussuaq har fået deres egen
bekendtgørelse, hvor man har hørt 3 parter; kommunalbestyrelsen i Maniitsoq,
Sisimiut og Borgerrådet i Kangerlussuaq.
Ja vi har i Landsstyret
bemærket, at et flertal i Sisimiuts kommunalbestyrelse var imod en etablering af
en korridor til Kangerlussuaq, og såfremt der er nogle ting man er i tvivl om,
så kan jeg på et senere tidspunkt, fremlægge en redegørelse om dette arbejde.
Vi ligger selvfølgelig vægt på
beskyttelsen af miljøet, hvorfor Landstinget har strammet omkring reglerne,
hvorefter vi så har udfærdiget nogle bekendtgørelser for opstramning. Vi
afventer selvfølgelig også, at kommunerne laver deres regler indenfor deres
grænser.
Og til Siumuts ordfører Rut
Heilmann, hun kom ind på, at jeg i september under mit ophold i
Aasiaat har været med til
overrækkelse af præmie for oprydning. Ja under mit ophold i Aasiaat har
kommunalbestyrelsen arrangeret et sådan initiativ, det var dog tilfældigt, at
det skete under mit ophold i Aasiaat, s¨å blev jeg opfordret til at være med,
men jeg mener, at denne skik er en god skik, og Ruth Heilmann fortsatte og
sagde, at man fra centralt hold kan lave samme initiativer, jeg mener at det er
en god tanke. Vi mener fra Landsstyrets side, at det er en god mulighed, som vi
skal benytte os af i fremtiden.
Siumuts Ruth Heilmann kom ind
på, at Per Rosing Petersens spørgsmål ikke er besvaret endnu. Ja sådanne
forespørgsler, er det sådan, at det er Landstingets Formandskab, der laver
dagsordenen, og vi er så klar til, at besvare, i det øjeblik den bliver henvist
til administrativt besvarelse eller bliver taget med på dagsordenen.
Og landstingsmedlem Lars Karl
Jensen mindede om, at tidligere Landsstyre har indgået aftale med en af
ministerierne i Danmark omkring oprydning af de gamle skibskirkegårde, men
hidtil har jeg ikke set nogen aftale, der indeholder sådanne ting, hvorfor jeg
er lidt i tvivl om, hvad det er det drejer sig om.
Men der er en mulighed, at man
som opfølgning af denne debat ud fra forslagene, at Landsstyret kan eventuelt
fremkomme med uddybende bemærkninger eller nærmere oplysninger omkring disse
ting.
Og der udtryktes tvivl om,
hvorfor forslagene skal videre til behandling i udvalget. Jeg forstår
partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, således at alle ønsker, at disse
forslag bliver videresendt til behandling i udvalg., og det var derfor jeg
udtrykte det i resume.
Anthon Frederiksens forespørgsel
bliver besvaret her, og jeg vil endnu gang sige tak til modtagelsen af den
besvarelse jeg har givet.
Og nu har Atassuts Otto
Steenholdt bedt om ordet, uden om Atassuts ordfører.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Det kan godt være, at vi som
landstingsmedlemmer nogle gange bør lytte til vores andre medlemskollegaer uden
at betragte os selv som landstingspolitikere. Når man nu lytter, som ekstern
lytter, så har jeg lidt svært ved, at forstå det.
Vi kunne tage som eksempel, at
når vi har købt et stykke chokolade, så smider vi bare emballagen ud. Men kunne
vi så sige os til sig selv, at vi som enkelte borgere, ikke vil gøre det samme,
så ville det være positivt.
Det kan jo ikke være på sin
plads, at vi blot sætter vores lid til Landsstyret, hvor der står, at forslaget
jo indeholder, at det bliver en arbejdsfridag, og blot beskæftiger os med at
gøre rent.
Hvad vil det så indebære, lad mig
bare smide den emballage væk, så vil den blive taget op i forbindelse med vores
oprydningsdag. Det er jo blot, at sætte sin lid til myndighederne. Der er mange
andre ting, som vi kunne tænke på.
Hvis en nabos arbejdstøj bliver
alt for beskidt, så kunne vi måske opfinde en stor vaskedag. Det kan ikke være
rigtigt, at vi tager sådanne ting, og nedsætter udvalg på den måde. Men vi
kunne blot sige til os selv, at det jo er vores egen opgave, at sørge for, at
du gør det. Det kan ikke være rigtigt, Landsstyret har ikke noget at gøre med
fælles vaskedag eller oprydningsdage.
Jeg skal lige først understrege,
at det er en forespørgselsdebat, hvorefter vi så har nogle bemærkninger, hvor
der står, at man har lov til at bruge 5 minutter, når det er andre medlemmer ud
over forslagsstilleren eller partiordførerne, og det skal jeg lige minde om til
Lars Karl Jensen, idet han højest får 5 minutter, fordi det er 2. gang, og det
er uden om partiordførerne.
Lars Karl Jensen,
Siumut.
Jeg beklager hvis jeg har givet
anledning til misforståelse hos Landsstyret. Jeg mener ikke, at jeg har sagt,
at man har lavet skibskirkegårde i samarbejde med de danske myndigheder. Men
det jeg sagde var, at vi har fået orientering om, at man vil indgå samarbejde
med danske myndigheder omkring oprydning af disse ting.
Og det jeg spurgte om var, hvor
langt man er nået i sagen, såfremt sagen er taget op. Der er jo mange forladte
lorenstationer og jeg mener heller ikke, at det er på sin plads, at man bare
springer henover problemer, ved at lave skibskirkegårde.
Og nu er det Siumuts ordfører
for 2. gang. Partiordførerne har længere taletid i forbindelse med 2. omgang.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Ganske kort. Siverth er i tvivl
fordi vi henviser til behandling i udvalg. Vi mener, at spørgsmålet om de
opgaver, der er i Dansk Polarcenter skal overføres til grønlandsk område, jeg
mener, at det bør vedtages igennem behandling i udvalget, og det vil jeg blot
understrege overfor Landsstyremedlemmet, at jeg er glad for at han siger, at de
der har problemer med deres forbrændingsanlæg kan rette henvendelse til
Direktoratet. Og der har jo været ret store problemer.
F.eks. forbrændingsanlægget i
Kangaaniut er brændt ned og Napasoq forbrændingsanlæg er så utæt, at røgen vil
komme ud alle steder, hvor den ikke skal komme ud. Der har været disse
problemer, og der har været rettet en henvendelse, hvor man ikke har fået svar
igennem lang tid.
Og nu er det forslagsstilleren,
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, der også har bedt om ordet. Derefter er det
Inuit Ataqatigiits Lars Sørensen, og derefter er det Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundets ordfører.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, forslagsstiller Inuit Ataqatigiit.
M.h.t. de tomme olietønder, og
det at man møde affald når man går ud i naturen, det er jo ikke nogen god
oplevelse, hvorfor jeg ikke mener, at vi herfra talerstolen skal gøre grin med
dette forslag, som man har gjort det, fra Otto Steenholdts side.
Når man vil tænke på den måde,
at den opgave skal Landsstyret eller Landstinget blot tage sig af, men hvis så
vender det om, og siger, at vi i fællesskab rydder op sammen, så vil vi tænke,
at næste gang vi skal gøre de igen, så vil vi have mindre ting at rydde op,
såfremt vi ikke blot smider ud, hvorfor jeg mener at tanken om, at vi skal
hjælpe hinanden, er ved at blot blive en floskel. Men det er fordi problemet er
et problem, at den er nået frem her til talerstolen.
Vi har et Miljøudvalg til at
beskytte vores miljø og affaldshåndtering har også noget med miljøet at gøre.
Hvis det ikke kan håndteres tilfredsstillende, så må vi gøre et eller andet,
således at vi også på den måde får mulighed for at diskutere et renere miljø,
for os allesammen.
Der er ikke nogen der har
stillet forslag om fælles barbering, forstået på den måde, at alting skal ske i
fællesskab med hinanden.
Og til Lars Sørensen og det er
også et spørgsmål til Otto. Ja Otto plejer jo, at sætte en stor respekt for
Formandskabet, og altid sagt, at når Formandskabet har besluttet, at det er et
dagsordenenspunkt, så skal vi alvorligt diskutere punktet.
Det er underligt, at et så
mangeårig medlem i Landstinget kan opføre sig upassende. Hvem er ikke opmærksom
på, at man blot smider tingene ud i så stor udstrækning, og det er vi også
vågne overfor i Inuit Ataqatigiit, hvorfor vi bør samarbejde om, at finde en
løsning på dette problem.
Vi har flere gange på
Landstingets talerstol, også været inde på, at en af de bærende søjler i
Grønlands erhvervsliv er turismen, og såfremt turismen skal udvikles, så må vi
også ændre vores opførelse, og adfærd. Og det er netop det landstingsmedlemmet
har understreget gennem sit forslag.
Og at forslaget bliver sendt
videre til udvalgsbehandling, som Siumut også har indstillet, det støtter vi
fra Inuit Ataqatigiits side, ligesom vi også var Inuit Ataqatigiits side også
ønsker at Dansk Polarcenter bliver flytte til Grønland.
Og den næste taler er
Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold, hvorefter det så er Godmand
Rasmussen, der får ordet.
Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundet.
Først er jeg glad for, at
Siumuts ordfører kom ind på, at man overfører Dansk Polarcenters kompetence til
Grønland, og at man må behandle det i udvalg.
Og i vores bemærkninger har vi
jo også sagt, som jeg lige vil citerer, "Derfor skal vi fra
Kandidatforbundet henstille om nødvendigt, at Dansk Polarcenter bemyndigelse
dertil, bliver flyttet her til landet".
Maliinannguaq Markussen Mølgaard
som forslagsstiller kom ind på en vigtig ting efter min mening, og det er at
man den dag man holder en oprydning, at man også følger med i både tv og radio.
Såfremt man ikke gør det, så vil vi da ikke gøre den indsats, for at gøre vores
byer og bygder rene.
Det vil være rart, såfremt vi
kan lave en sådan beslutning og forslagsstilleren kommer jo også ind på, at man
laver pengeindsamlinger en dag, og det samme kan vi jo også gøre, at indføre en
bestemt dag til oprydning, det vil da hjælpe gevaldigt, og alt afhænger af,
hvor vi kommer fra, har vi erfaringer, og tager vi Qasigiannguit som eksempel,
så sker der at befolkningen er med til oprydning, hvor 3 af borgerne får
præmier for deltagelse i denne oprydning, og disse initiativer pågår og det er
kun ønskeligt, at de fortsætter.
Taleren uden om Atassuts
ordfører fik jo formaninger, for her i forslaget, er der jo ikke tale om
beskidt arbejdstøj eller noget som helst.
Og Godmand Rasmussen har også
bedt om ordet uden om partiordførerne.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg havde ikke tænkt mig, at
komme op på talerstolen, men med en kort bemærkning, vil jeg lige komme med en
tilføjelse. Dette forslag er jo ikke noget, vi bør kunne være uenig om, og
Landsstyrets besvarelse er jo allerede klar.
Men jeg undrer mig lidt over, da
vi allesammen kan tage fejl, at IA's ordfører var jo inde på en bemærkning, som
Kandidatforbundet også har brugt, hvor man var inde på, at man indfører en
fælles oprydningsdag, således at byerne og bygderne også kan udsmykkes i den
forbindelse.
Men foreslår jo en bestemt dag,
hvor hele Grønland som helhed. Når sneen er smeltet i Qaqortoq, så er der
stadig islæg og sne i Qaanaaq og Uummannaq, og såfremt man indføre en
oprydningsdag, så vil man jo også udskyde flyafgangene, fordi dagen skal bruges
til oprydning.
Men det man ville foretrække, at
jo, at vi efterhånden har fået større og større forståelse for oprydningerne og
det foregår ganske udmærket i nogle af kommunerne. Men vi kunne jo kræve
overfor os selv, at indføre denne gode tradition, og opfordre kommunerne til,
også at gøre det samme, og nogle gange er vejret jo også dårligt i nogle af
bygderne, som så også vil være hindret i, at deltage i selve
oprydningsarbejdet.
Johan Lund Olsen,
Landstingsformand.
Og vi siger tak, Og der er
stadigvæk er 2 der har bedt om, at få ordet og jeg skal lige understrege, at vi
i henhold til vores forretningsorden, så har vi især m.h.t vores arbejdsopgaver,
at de ting, der kan sendes til viderebearbejdning i udvalgene, der står der i §
9, der vil det nok være på sin plads, at lige læse det op, og der står der i §
9, at "Landstinget nedsætter stående eller midlertidige udvalg efter
nærmere bestemmelse. Et udvalg vælger selv, hvor intet er bestemt sin formand
og fastsætter en forretningsorden. Det skal kunne fremgå at denne, at det er
udvalgets hovedopgaver, at behandle de sager, der henvises til udvalget, men at
udvalget tillige skal holde sig ajour med udviklingen indenfor udvalgets
fagområde, og fører tilsyn med, at Landsstyrets holder sig indenfor de rammer
som lovgivningen sætter, indenfor fagområdet."
Og i stk. 2 står der "En
sag kan på ethvert behandlingstrin henvises til et nye eller tidligere nedsat
udvalg", og det står helt klart allerede.
På nærværende dagsordenspunkt,
så har Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet indstillet, at det punkt
vi nu taler om skal udvalgsbehandles, det bør der ikke være nogen tvivl om.
Og så skal jeg lige nævne, at
Landstingets dagsordenspunkter, der har vi allerede fastsat fra den 24.
september til og med den 13. oktober, og vi husker nok, at partiet Atassut også
har gået ind for de dagsordenspunkter, der er blevet foreslået.
Og Otto Steenholdt, har bedt om
at få ordet, og han får højest 5 minutter fordi det er 2. gang, og derefter er
det Hans Enoksen.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Når man nu ikke kan finde ud af,
hvad man nu skal sige, så begynder man at snakke om, hvor lang tid et medlem
har være medlem.
Men når vi nu kommer ind på de
tomme olietønder, så kan vi jo pålægge de forskellige folk, der har brugt dem,
til at rydde op der igen. Man kommer ikke ind på de forskellige virksomheder,
hvor man så kan pålægge dem, at de skal tage ud og arbejde med oprydning. Hvad
så med deres aflønning. Dem der ikke har lyst til at være med til at rydde op,
de vil tage deres både, og tage ud og sejle. Hvad så, skal der så være
konsekvenser for de mennesker ? Hvem skal kontrollere, at nogle ikke deltager,
det er sådan nogle ting man ikke kommer ind på hvilke konsekvenser, der måtte
være.
Og såfremt man skal komme med en
lovgivning på dette område, så bliver det en kæmpeopgave. Derfor sagde jeg til
Lars Sørensen, at det ikke er noget der vedrører Landsstyrets politik. Og
kommunerne er jo startet, og lad os komme med en opfordring til befolkningen
om, at det bliver en frivillig sag, men at man bruger en hel dag, er jo blot
tom tale, og er blot luftkasteller, som bør afvises.
Og den næste der har bedt om, at
få ordet er uden om Siumuts ordfører, Hans Enoksen, hvorefter det bliver
Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur.
Hans Enoksen, Siumut.
Jeg vil foreslå, at man kommer
væk fra fælles oprydning, fordi man har afvist det, og går videre i
dagsordenen.
Og det undrer mig, at man taler
så meget om denne problematik. Det er hvert enkelts pligt til at rydde op. I
vores egen bygd har vi ikke nogle problemer, med at holde bygden ren, selvom vi
ikke får nogle diktat fra Landsstyret, det er vores pligt at gøre det. Tak.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed, Miljø og Kirke, der kommer med afsluttende bemærkninger.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.
Jeg vil blot bemærke, at affald
som kan indeholde farlige stoffer og særlige forurenende, at initiativerne for
at etablere en modtagerstation pågår og Landsstyret regner med, at det bliver
bragt i orden om ikke så lang tid.
Og så vil jeg blot minde om, at
KANUKOKA nu har i samarbejde med NUKANA, har lavet undersøgelse omkring håndtering
af farlig affald fremover.
Og jeg vil afslutningsvis på
Landsstyrets vegne sige tak til, at de to medlemsforslag og partiernes og
Kandidatforbundets ordførere og til slut vil jeg blot sige, at vi fra
Landsstyret regner med, at forordningen fra 1996, det er forordning nr. 14, og
de bekendtgørelser der skal gælde kommune vis, når der er bragt i orden, så vil
Dansk Polarcenters kompetence vil blive ophøret, og vi finder det heller ikke i
Landsstyret, at disse bliver behandlet nærmere i udvalg. Tak