Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 26-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

21. mødedag, mandag d. 5. november 2001

Punkt 26

Forslag til landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger.

(Landsstyremedl. for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked)

(3. beh.)

 

 

Det næste punkt på dagsordenen er pkt. 26, Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger. Det er ligeledes en 3. behandling, og her har Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg afgivet en betænkning, og et flertal indstiller, at forslaget bliver vedtaget i den foreliggende form, mens et mindretal ønsker en udsættelse af punktet. Men inden afstemningen, så har Jakob Sivertsen anmodet om at få ordet.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A):

Det er vedrørende taletiderne. Som taletid, så vil jeg lige understrege, at vi ikke drøfter taletiderne nu, men at vi har et bestemt punkt vi behandler på nuværende tidspunkt, og jeg vil anmode dig om at sige noget om det punkt vi behandler.

 

Det fremgår, at man hos mange familier og i beboerforeningerne ikke er parate til huslejeforhøjelserne og at sagen ikke har været til høring, hvilket vi i Atassut har svært ved at forstå. Eksempelvis fremgår det af §12, stk. 2 i den vedtagne forslag til Landstingsforordning om lejeboliger, som Landstinget godkendte i foråret. Og jeg citerer: "Bestyrelsen for beboerforeningen kan afgøre, at der bliver gennemført tilfredsstillende vedligeholdelses- og renoveringsopgaver i beboerforeningen, såfremt beboerforeningens bestyrelse kunne vedtage huslejeforhøjelsen. Afgørelsen af bestyrelsen for beboerforeningen skal godkendes på beboerforeningsmødet".

 

Endvidere fremgår det af §3, og jeg citerer igen: "Kravet om huslejeforhøjelsen skal meddeles skriftligt overfor lejerne med de i stk. 1 nævnte tidsfrister, og skal indeholde oplysninger om beregning af forhøjelsen ved anførelse af et månedligt beløb i kr." Og da jeg gør det lidt kortere, så skal jeg blot understrege, at i henhold til huslejebetaling, det er bekendtgørelse nr. 32 af 17. august 2001 om huslejeberegning for Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger, hvor der står: "I henhold til §5 om nødvendige udgifter i forbindelse med boligens drift, og i henhold til §6 om ansættelse af huslejestørrelse ikke må overstige overskuddet i finansieringen". Og det viser sig så, at vi har vedtaget en lov, som ikke er hensigtsmæssig, hvorfor vi ellers har sagt, at vi må udsætte punktet. Og vi henholder os til en lovgivning, som endnu ikke har fået et nummer, hvorfor Atassut ikke vil gå ind for forslaget.

 

Landstingsformand Ole Lynge (IA):

Vi skal til at gå til afstemning, og det er så forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger. Og et flertal i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg der indstiller, at forslaget bliver vedtaget i den foreliggende form. Og de, der går ind for det bedes rejse sig. 22. Og de, der er imod bedes rejse sig. 7. De, der har undladt at stemme bedes rejse sig. Ingen. Og dermed er vi færdige med behandlingen af pkt. 26.