|
Dagsordens punkt 30-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag,
onsdag den 3. oktober 2001
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Landsstyret fremsætter hermed forslag om landstingsforordning om takstmæssig hjælp. Jeg skal også her som under forrige punkter orienteret om, at der er blevet omdelt et rettelsesblad, hvorfor den fra den 24. september er gældende.
Landstinget tilsluttede sig på forårssamlingen i år redegørelsen om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikring. Der var endvidere en tilslutning til at etableringen f en arbejdsløshedsforsikringsordning skulle foregår i 2 faser.
For det første skal der som en overgangsordning foretages en ændring af landstingsforordningen om takstmæssig hjælp. Med ændringen indføres der bestemmelse om ret og pligt til beskæftigelse og aktivering, ligesom der sker administrative forenklinger, ligesom man fjerne kravet om medlemskab af en bestemt lønmodtagerorganisation i dette tilfælde SIK.
2. fase er etableringen af en egentlig arbejdsløshedsforsikringordning som Landsstyret forventer at fremsætte forslag om på forårssamlingen år 2002. I overensstemmelse med disse beslutninger fremsættes hermed forslag til landstingsforordning om takstmæssig hjælp. Og for at gøre bestemmelserne så overskuelige som mulige har Landsstyret valgt, at fremsætte forslag om en nyordning frem for forslag om ændring af forordningen fra 1982 med senere ændringer.
Landsstyret har nøje overvejet fjernelse af kravet om medlemskab af SIK som betingelse for udbetalelse af takstmæssig hjælp, ligesom Landsstyret har undersøgt muligheden for ændring af bestemmelsen til krav om medlemskab af en lønmodtagerorganisation som et alternativt til helt at fjerne den.
De har fra flere sider været stillet spørgsmålstegn ved om kravet om medlemskab af en bestemt faglig organisation er i strid med international konventioner. Samme spørgsmål vil ligeledes kunne stilles, hvis ansøgere om takstmæssig hjælp skal kunne dokumentere medlemskab af en faglig organisation uanset hvilken.
Det er derfor besluttet, at fremsætte forslag om helt at fjerne bestemmelsen om faglig tilknytning. Forslaget om fjernelse af medlemskab af SIK har været forelagt SIK som har udtalt, at de ikke har indvendinger mod en sådan ordning, såfremt deres medlemmer ikke bliver stillet ringere end i dag, og det bliver de ikke med det fremlagte forslag.
Bestemmelsen om supplerende takstmæssig hjælp, som kunne udbetales i 5 uger inden for 12 måneder foreslås ophævet. Den supplerende takstmæssige hjælp kan efter den nuværende forordning ydes såfremt en lønmodtager der hidtil har arbejdet 40 timer om ugen aftaler med sin arbejdsgiver at vedkommende i en kortere periode arbejder på nedsat tid, og derefter går på fuld tid igen, og dette kan enten skyldes forhold på arbejdspladsen, f.eks. råvarermangel og helbredsårsager. Ophævelsen af bestemmelsen har været drøftet med SIK, som har erklæret sig enig i, at bestemmelsen kan fjernes, da den ikke antages at være tidssvarende.
Personer der er ledige enkelte dage i løbet af en uge kan få takstmæssig hjælp på de enkelte dage, og bliver dermed ikke berørt af ændringen. Forslaget bemyndiger Landsstyret til at fastsætte nærmere regler om rådighedspligt for personer der søger om takstmæssig hjælp.
Landsstyret vil udsende en bekendtgørelse i henhold til disse inden forordningens ikrafttræden. Det er forslaget præciseret, hvilke afgørelser, der kan ankes til Det Sociale Ankenævn på samme måde som det er sket i den øvrige lovgivning indenfor det sociale område. Forslaget forventes at medføre en mindre merudgift for kommunerne på grund af udvidelsen af personkredsen der kan få takstmæssig hjælp.
En del af de ekstra udgifter vil blive modsvaret i besparelser på offentlig hjælp. Merudgiften er indarbejdet i de kommunale bloktilskud, som på denne baggrund er blevet øget med 5 mio. kr. for 2002. Herudover er der foretaget en hel del redaktionelle af den nuværende landstingsforordning om takstmæssig hjælp, som har været gældende fra 1982.
Forslaget forventes at medføre mindre administration kommunerne på grund af en række forenklinger af forordningen, herunder at der fremover udbetales ens takstmæssig hjælp til alle uanset deres forsøgerstatus. Endvidere er beregningen blevet enklere ved at der ikke som nu skal foretages en ny beregning for hver uge. Før forordningens ikrafttræden 1. januar 2002, vil der bliver udarbejdet en kortfattet vejledning og instruks som blandt andet vil indeholde eksempler på beregning.
Forslaget har været til høring hos KANUKOKA, og arbejdsmarkedets parter og indenfor Hjemmestyret. de fremkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i selve forslaget til forordning, men der er tilføjet flere bemærkninger til belysning af de enkelte bestemmelser.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Tak. Så går vi over til partierne, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Siumut retter en tak til Landsstyrets forelæggelse af nærværende forslag til landstingsforordning. Vi er alle bekendte med, at Landsstyrets arbejde med Socialreformkommissionen i perioden fra 1995-97, så førte revurderingen af de sociale ydelser som en af de væsentligste opgaver, og dette har derfor været genstand for en omfattende debat med deltagelse fra kommuner og faglige organisationer.
Under fremlæggelsen af Socialreformkommissionens betænkning så vi det fra Siumut som hensigtsmæssigt, at opgaverne nu opfølges med markante tiltag, og da Landstinget tidligere flere gange har opfordret til dette bifalder vi realiseringen. Set under et ønskes der i reformen taget en vurdering af sikringsydelserne som også forventes at medføre en mere smidig og enkel administration.
Reformkommissionens enkelte budskab har været, at formålet må være, at enhver der har behov for hjælp skal have en offentlig betjening, og i dag er det ikke længere hensigtsmæssigt med en særskilt ydelse på baggrund af medlemskab af en faglig organisation eller forening, men at der udarbejdes en ordning med henblik på at alle og enhver på lige fod skal have mulighed for at modtage offentlig hjælp.
Vi er i Siumut glade for, at Landsstyret har arbejdet videre med dette som udgangspunkt, og ændringen af takstmæssig hjælp samt ønsket om at deltage og acceptere fjernelse af ordningen er sket i forståelse med SIK, som i mange år har deltaget i administrationen af den takstmæssige hjælp, og viser en forståelse og ønske om at komme videre, hvilket vi fra Siumut betragter som meget væsentligt.
Selvfølgelig må fælles holdninger i en fortsat udvikling af samfundet og modernisering af samfundet være udgangspunktet.
Behovet for en ændring af forordningen om takstmæssig hjælp sker samtidig med tilpasning af en ordning af en arbejdsløshedsforsikring samt administrative smidiggørelse og forenklinger, så finder vi det i Siumut som hensigtsmæssigt.
Vi har også krævet en tilpasning og en ret og pligt til at være til rådighed for arbejdsmarkeddet, da vi i Siumut ligger vægt på, at man i højere grad end hidtil er åbne for tilbud, og at den arbejdsløse og den ledige kan påtage sig hvilke som helst arbejde for der venter jo i samfundet store opgaver, som gennem en mere smidig ordning må løses.
Derfor er det Siumuts opfattelse, at opgaven må udføres i tæt samarbejde med kommunerne, og det er allerede sagt, at dette vil medføre mindre administration, og at der for 2002 er afsat 5 mio. kr. til merudgifter. Det tror vi selvfølgelig på fra Siumut, men vi vil fra Siumut dog kræve, at der forinden foretages en mere grundig vurdering samt kræve at der samarbejdes med udvalget i det fortsatte arbejde med forordningsforslaget.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi går ind for, at forslaget sendes videre til udvalgsbehandling forinden 2. behandlingen.
Tak. Inden næste taler skal jeg udtale, at jeg gerne vil byde Landsstyreformanden velkommen her i denne sal. Så er det Atassuts ordfører Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om takstmæssig hjælp her under 1. behandlingen.
For at ændre den takstmæssige hjælp og den offentlige hjælp og for at løse de forskellige bistandsformer i Grønland har vi fra Atassuts side flere gange påpeget, at det offentlige er forpligtet til, at befolkningen får en ensartet bistand, idet vi er bekendt med, at de forskelligartede bistandsformer medfører stærke menneskelige følelser.
Derfor er vi i Atassut glade for, at Landsstyret ved nærværende forordningsforslag arbejder for indførelse for en ensartet bistandsform for arbejdsledige uanset om man som arbejdsledig er medlem af SIK eller anden faglig organisation.
Der lægges i forslaget op til, at man sløjfer kravet om, at man skal være medlem af en bestemt organisation, men at det fremover gælder for alle lønmodtagere, og har således en stor betydning for forsørgerfamilierne og vi er derfor fra Atassuts side glade for, at ordningen vil være en støtte til de arbejdslediges selvforsørgelse.
Den fremtidige takstmæssige hjælp kan ikke være alene være en ressource med hensyn til ledige lønmodtagere, specielt med hensyn til lønmodtagere der samtidig er forsøgere. Derfor vil vi fra Atassut kræve, at man ikke forsinker ønsket om Landsstyrets fremsættelse af en arbejdsløshedsforsikringordning til foråret 2002 til ikrafttræden 2003, fordi vi mener, at det haster med en arbejdsløshedsforsikring med hensyn til den meget almindelige arbejdsløshed i Grønland - selvfølgelig uden af glemme de almindelige løsningsmuligheder
Vi er i Atassut glade for, at man fra SIK’s side trods tidligere modstand nu har god forståelse for det foreslåede, og at man nu går ind for, at man fornyr ordningen med takstmæssig hjælp, idet vi i Atassut sætter pris på en ensartet og lige behandling og bistand til alle lønmodtagere uanset hvordan disse er organiseret.
Vi får ind for, at Landsstyret i Finansloven for 2002 forhøjer bloktilskuddet til kommunerne med 5 mio. kr. for at sikre kommunernes finansiering af den takstmæssige hjælp når ordningen bliver lagt om til at gælde for alle lønmodtagere idet det er nødvendigt at man sikrer finansieringen af de kommende udgifter for alle lønmodtagere efter forordningens ikrafttræden.
Med hensyn til ikrafttræden af den nye forordning om takstmæssig hjælp fra 1. januar 2002, og for at opnå indenfor kommunerne en letforståelig ordning, og overholdelse af den, så går vi i Atassut også ind for, at Landsstyret udarbejder en bekendtgørelse, idet det er af vigtighed at bistandsreformen efterleves under hensyntagen til forbrugerne.
Med disse bemærkninger går vi ind for ændringsforslaget fra Atassut, og skal indstille forslaget nøjere vurdere i udvalget.
Næste taler er Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Under vores forårssamling i år behandledes redegørelsen om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning. Inuit Ataqatigiit meddelte dengang, at vi i en overgangsordning principielt kunne tilslutte os ændringen og ophøringen af landstingsforordningen fra 1992 om hjælp fra det offentlige.
Socialreformkommissionen opfordrede i foråret 1997 til, at sociale ydelser fra det offentlige kun skulle ydes efter et princip i fremtiden, og de opfordrede desuden til lettelser i administrationen og i regelsættet.
Dengang krævede vi fra Inuit Ataqatigiit, at der skulle tages sigte på ikrafttræden efter at arbejdstagerorganisationer og foreninger under alle omstændigheder var blevet taget med på råd.
Og i denne forbindelse har vi fundet det vigtigt, at resultaterne fra organisationer og Hjemmestyrets overenskomstforhandlinger ikke blev skadet. Inuit Ataqatigiit vil med hensyn til, at der fra Landstinget og befolkningen er sat spørgsmål om de der ydes takstmæssig hjælp skal være forpligtigede til at være medlemmer af SIK gerne få afklaret, om det er dokumenteret om dette strider imod internationale aftaler.
Som bekendt bevilgede Landstinget et beløb via Finansloven til undersøgelse af dette forhold, og spørgsmålet har mundet ud i, at 1 organisation har sat spørgsmålstegn ved dette spørgsmål. Inuit Ataqatigiit er glade for, at forslaget er blevet fremsat overfor SIK, og at denne organisation har fremsat, at den ikke er imod den fremsatte ændring. Derfor vil vi opfordre Socialudvalget til, at de i det fortsatte arbejde, også tager med de faldne bemærkninger under høringsrunden.
Inuit Ataqatigiit bemærker, at reglerne i nærværende forordningsforslag er blevet gjort mere forståelige for brugerne, ligesom der er taget højde for, at disse skal være enkel at administrere og dette er helt i tråd med anbefalingerne fra Socialreformkommissionen, og igen finder vi det derfor tilfredsstillende, at specielle regler der i dag gælder for socialområdet, og som i løbet af den forgangne tid er blevet godt utidssvarende - er blevet gjort enklere og bedre.
Inuit Ataqatigiit venter med spænding på, at Landsstyret til foråret i forhold til forordningerne ved 2, omgang fremlægger et forslag til en arbejdsløshedsforsikringsordning.
Med disse bemærkninger henviser vi den videre behandling af forslaget af landstingsforordning om takstmæssig hjælp til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, forinden 2. behandling her i salen.
Næste taler er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet, og dernæst er det Otto Steenholdt, men først Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til det foreslåede forslag til landstingsforordning om takstmæssig hjælp. Nærværende landstingsforordning vil sikre, at alle får lige muligheder, og det er vi meget glade for fra Kandidatforbundet side. tidligere har det været sådan, at takstmæssig hjælp alene blev udleveret til medlemmer af SIK.
Baggrunden for vores tilslutning til forslaget, at man allerede har snakket med SIK, og SIK er gået ind for forslaget. da forslaget ligeledes, og ikke mindst, så har SIK også vurderet, at den hidtige ordning ikke længere er tidssvarende.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi efter grundige vurderinger af forslaget går ind for forslaget, og indstiller, at forslaget viderebehandles i relevant udvalg.
Dernæst er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Vedrørende nærværende forordningsforslag, og ikke mindst af hensyn til fremtiden, så har vi allerede godkendt principperne herfor under forårssamlingen, ligesom jeg også har taget redegørelsen for principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning til efterretning.
Lige siden at nærværende forslag fremkom, så har jeg ellers forventet, at SIK ville modsætte sig kraftigt, da man ville sløjfe kravet om medlemskab af SIK, da SIK har brugt den nuværende ordning som et redskab til at tiltrække flere medlemmer.
Men i verden omkring os, også i Danmark, så har man tilstadighed drøftet, at der er organisationsfrihed, og at visse grupper ikke skal stilles svagere end andre - sådan arbejdsmarkedspolitisk set. Og selvom jeg er forsvarer for arbejderbevægelsen, og deres ret til at organisere sig, så har jeg ingen bemærkninger, da SIK har gået ind for forslaget. At flere personer nu kan få takstmæssig hjælp er der blevet afsat 5 mio. kr. yderligere via bloktilskuddet, og det finder jeg helt på sin plads.
I stedet for blot at fremsætte ændringsforslag til ordningen for 1992 har man fremsat en hel ny forordning, som også har medført forenklinger, og således at alle ny får ret til takstmæssig hjælp også uanset forsørgerpligt. For forordningen har været til høring, hvor høringssvarene ikke har afstedkommet ændringer, og jeg går ind for forordningsforslaget.
Jeg siger tak til Otto, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og arbejdsmarked, Ole Dorph med bemærkninger til partiernes og diverse indlæg.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. først siger jeg tak til de faldne bemærkninger, og skal præcisere som I også vil være bekendt, at man godkendte principperne herfor under vores forårssamling, hvor der var principielt enighed om indholdet, hvorfor der nu er stor tilslutning til nærværende forslag.
Jeg siger derfor tak til partiernes bemærkninger, selvfølgelig også Kandidatforbundet og Otto Steenholdts bemærkninger, og hilser dem velkommen.
Der bliver rejst et spørgsmål som fortjener et svar, nemlig spørgsmålet fra Inuit Ataqatigiit vedrørende spørgsmålet om organisationsfrihed. Som det vil være os alle bekendt, så har man sidste, så har PIB å har rejst sagen via retssystemet ved at de har stillet Paamiut kommune for retten, således at den nuværende ordning blev vurderet i retssystemet. Jeg må sige dette blev retslig bearbejdet 17. februar, men retten har endnu ikke sat en dom, og det venter vi stadigvæk spændt på, men det forventes at dette først vil ske før jul i år, således at vi først vil kunne erfare det der.
Og vi skal også fra Landsstyret udtale, som også flere ordførere var inde på, at nærværende sag vil resultere i, at næste ting vil være en etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning, som allerede er igangsat, hvor man forventer, at der til forårssamlingen vil kunne lægges en landstingsforordning herom.
Og jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til de faldne bemæ4rkninger, og til den brede støtte der er til landstingsforordningen, og som der også er enighed om, at forslaget behandles i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget forinden 2. behandlingen. Tak.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og da der ikke er flere der har bedt om ordet, så kan vi gå videre til næste punkt på dagsordenen. sagen vil bliver overdraget til Socialudvalget, forinden 2. behandlingen.
Næste punkt på dagsordenen er punkt 48. Medlemsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at arbejde for, at nærmeste pårørende til patienter der sendes til behandling fra Grønland søges givet mulighed for fuld dækning af udgifterne, det er et forslag fremsat at landstingsmedlem Lars Karl Jensen, og jeg skal anmode landstingsmedlemmet om at fremlægge forslaget.