|
Dagsordens punkt 55-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, onsdag den 3. oktober 2001
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Vi er fem der står bag forslaget, nemlig de 5 medlemmer af Socialudvalget. År 2001 er udråbt af de forenede nationer som frivillighedens år for frivilligt år for frivilligt arbejde med 5. december som dato for dette.
Der gennemføres mange initiativer på internationalt plan, eksempelvis oplysningskampagner, etablering af arbejdsgrupper, debatter og meget andet. Socialudvalgets medlemmer som er medunderskrivere af denne henvendelse mener, at der er for lidt opmærksomhed omkring frivillige initiativer og organisationer, selvom der også i vort land findes flere, der via foreninger og organisationer, som påtager sig frivilligt arbejde af personligt og socialt art, og som de senere år har bredt sig ud i nye og større netværk.
Dette arbejde er stadigt under udvikling og afviklende i takt med ændrede behov i samfundet, og det er også et spørgsmål om motivation, antallet af frivillige samt selvfølgelig spørgsmålet om den nødvendige gennemslagskraft. Der er ingen tvivl om, at der er et udtalt behov for hjælpearbejde for vores medmennesker.
Og man sige, at formålet med initiativerne i mange tilfælde har dybe, vanskelige og tunge rødder, det er derfor prisværdige initiativer der er tale om. Landstinget Socialudvalg besluttede under et møde i januar, at fokusere på personer der frivilligt påtager sig socialt arbejde. Da vi mener, at tiden nu er inde til en bred officiel debat af det frivillige arbejde, også blandt Landstingets medlemmer på et politisk plan.
Der er mange spørgsmål der skal vurderes, og vi mener at denne drøftelse skal opfattes som startskuddet til en debat der kan fortsætte sammen med de involverede parter.
Følgende spørgsmål bør drøftes:
1) Hvor meget skal vi på kort og langt sigt regne med at have behov for frivillig arbejdskraft i det grønlandske samfund,
2) Hvilke fordele er der ved frivillig arbejdskraft,
3) Hvilke initiativer kan disse gruppe gennemføre
4) På hvilken måde skal de offentlige myndigheder og den frivillige arbejdskraft samarbejde.
5) Skal der stilles krav til frivillig arbejdskraft, kan man det, såfremt det er tilfældet, hvor og hvordan og for det
6) Hvilke opbakning skal det offentlige give initiativtagerne.
Vi mener, at tiden er inde til at lade de frivillige kræfter mødes, og udveksle meninger og erfaringer. der er flere spørgsmål der bør gives svar på, eksempelvis hvor store ressourcer, der kan forventes anvendt, afgrænsningen af deres formåen, hvilke behov disse har, f.eks. hvad angår spørgsmålet om kursusbehov, og spørgsmålet om samarbejde med de offentlige myndigheder.
Hvordan er den interne samarbejde, grupperne imellem? Og hvordan kan der foretages videreudvikling? Og hvor kan der foretages videreudvikling? Grønland bør også udnytte De Forenede Nationers år for frivilligheden år 2001, på en bedre måde.
Og vi glæder os til at deltage på de indledende drøftelser, om spørgsmål af samfundsvigtige karakter, som berører mange mennesker. Og vi håber på en livlig / givtig debat og for bare debat. Tak.
Ordfører:
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked
Tak.
Først så skal jeg lige gøre opmærksomme på at, min besvarelse som allerede er blevet omdelt skriftligt til samtlige medlemmer, hvorfor jeg gerne vil forkorte lidt hen ad vejen.
Landtingsmedlemmerne Asii Chemnitz Narup, Ruth Heilmann, Jakob Siverthsen, Loritha Henriksen og Mikael Petersen har stillet forslag om drøftelse af personer, der frivilligt påtager sig socialt- og sundhedsmæssigt arbejde i vort land, via foreninger og organisationer. Forslaget er at formandskabet blev henvist til en forespørgselsdebat.
Landstingsmedlemmerne henviser i deres forslag til at, år 2001 er af FN udråbt til, eller udråbt som frivillighedens år. Landstyret har allerede taget initiativ til at markere dette ved at gøre frivilligt arbejde til tema for handicap ugen, der afholdes i uge 41.
Fordelen ved frivilligt arbejde er at de støtter og løfter lokale sociale forebyggende og sundhedsfremmende initiativer, der er til gavn for de grønlandske samfund.
Landsstyret har med interesse læst landstingsmedlemmernes forespørgsel, og kan oplyse at Direktoratet for Sociale anliggender og arbejdsmarked har samarbejdet med krisecentrenes sammenslutning, som er en frivillig organisation. De øvrige samarbejdsrelationer med enten Direktoratet for Sundhed, eller Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke.
Baggrunden for krisecentre er at nogle kvinder i starten af 1980’erne på frivillig basis etablerede krisecentre hvor akut voldstruede kvinder fik mulighed for rådgivning og overnatning i weekenderne.
I årenes løb har krisecentrene ændret sig fra at være frivillige personers engagement, til lønnede medarbejdere, hvor samtlige krisecentre har én eller 2 fastansatte, og frivillige weekendvagter, der får udbetalt løn for arbejdet. De skal dog bemærkes at det i dag kun er Nuummi Arnat Suleqatigiit, der udelukkende har frivillige weekendvagter. Krisecentrenes sammenslutning har oplyst at de i dag er umuligt at finde frivillige personer som kan påtage sig opgaven.
Sammenslutningen har på sit seneste landsmøde drøftet at, det nok er mere hensigsmæssigt at satse på lønnede og professionelle medarbejdere, da opgavens indhold har ændret sig meget, og flere instanser henviser brugere som ikke kun kræver akut huslig, men også har behov for professionel hjælp.
Krisecentrene kan søge om drifttilskud, og der er på finansloven 2001 afsat 1,3 mio.kr. til dette formål. Der er på krisecentrene stigende udgifter til lønnet arbejdskraft, og der ydes ligeledes årlige tilskud til sammenslutningen af krisecentre.
Paarisa har Direktoratet for Sundhed, har siden 1997 arbejdet med forebyggelse af selvmord, hvor der gennemføres kurser for lokale ressourcepersoner, såvel frivillige som professionelle, gennem projekt Qanilaassuseq – Nærhed. Kurserne blev i første omgang tilbudt til 2-3 personer fra hver kommune, og er siden fulgt op af lokale kurser, i en lang række byer. Og der er for eksempel Kisimiinngilatit og Tusaannga, som har været initiativtagere til disse. I forbindelse med kurser afholdes borgermøder, hvor forebyggelse af selvmord, lokalsamarbejder og engagement sættes til debat. Der findes en række byer Qanilaassuseq-samarbejdsgrupper, som eksempel kan nævnes Kisimiinngilatit og Tusaannga som yder frivillig arbejdskraft overfor personer der går i selvmordstanker. Folkeskolerne i landet opbygger i disse år beredskabsplaner for at opruste indsatsen overfor børn i krise. Paarisa har samarbejde med folke skolerne i Nuuk gennemført kursus med udgangspunkt i selvmordstanker hos børn. Planen er at kurset vil tilbydes til andre byer på kysten, i fremtiden.
Neriuffiit Katuffiat – Kræftens Bekæmpelse afholder løbende kurser for samtalepersoner, hvor Neriuffiit i dag har ca. 50 frivillige rådgivere, fordelt i regioner og lokalt.
For at støtte Neriuffiit yder Paarisa et årligt tilskud på 150.000 kr., og udgiver i samarbejde med Neriuffiit Katuffiat en informationsfolder vedrørende forskelllige kræftsformer, som de frivillige rådgivere bruger i dere rådgivning.
AIDS-imik paasiniaavik – AIDS-linjen blev den 1.juli 1998 oprettet via Paarisa, i samarbejde med frivillige rådgivere. AIDS-imik paasiniaavik er et anonymt telefonisk rådgivningslinie, der rådgiver om tvivlsspørgsmål omkring seksuelt overførbare kønssygdomme.
Børnetelefonen blev under Grønlands hjemmestyre oprettet i 2001 med lønnet arbejdskraft, i erkendelse af at det var urealistisk, et så vigtigt arbejde med frivillig arbejdskraft. Udgifter af lønninger sker fra ISP, Paarisa og Red Barnet. ISP er Direktoratet for sociale anliggender.
Forslagsstillerne har oplyst nogle konkrete spørgsmål der, og der opfordres til at der også blandt landstingets medlemmer på de politiske plan også sker drøftelser på området, og de nævner blandt andet at tiden er inde til at lade de frivillige kræfter mødes, og udveksle erfaringer med mere.
Der findes frivillige foreninger som yder støtte og hjælp til at personer i lokalsamfundet, når der opstår behov for det, som eksempel kan nævnes at nogle personer i denne sommer tog initiativet til nedsættelse af frivillig forening, hvor der konkret sættes fokus på de ældre i kommunen. Deres formål er besøgstjenester for ensomme ældre, samt opfordring til at de ældre inddrages mere i den daglige samfundsdebat.
Det er Landsstyrets politik at støtte frivillige foreninger i deres sociale- og sundhedsmæssige arbejde, dog skal man fra central hold være opmærksomme på at frivillige foreninger og sammenslutninger ikke fuldt ud kan varetage opgaverne, selv professionelle fagfolk mærker tyngden i deres, eller i den slags opgaver.
Samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og frivilligt arbejdskraft foregår allerede generelt i forbindelse med arbejdet og udførelse af handlingsplanerne indenfor de sociale forebyggende og sundhedsfremmende initiativer, i form af faglige, administrative og økonomiske ydelser fra de relevante direktorater.
De tre nævnte direktorater kan i deres videre arbejde se nærmere på forslagsstillernes anbefalinger, og de kan oplyses at de frivillige foreninger så vidt muligt allerede bliver inddraget i direktoraternes forskellige seminarer og konferencer.
Med ovennævnte er beskrevet en række aktiviteter som dels lokalt og dels landsdækkende er i en udviklingsproces.
Med disse bemærkninger overgiver Landsstyret forslaget til landstingets velvillig behandling, og skal indstille at de 3 nævnte direktorater i deres videre arbejde skal være opmærksomme på at inddrage de frivillige kræfter i forbindelse planlægningen af tiltaget på områderne.
Ordfører:
Jeg skal lige minde om at nærværende debat, nemlig punkt 55, der kan der ikke tages beslutninger, og jeg skal også minde om at partierne, Kandidatforbundet og de løsgængernes i første omgang har 15 minutter til rådighed, og derefter 10 minutter, og andre medlemmer har 5 minutter á 2 gange. Og vi går nu videre til partiernes Kandidatforbundet og løsgængernes ordfører, først er de Mikael Petersen Siumut, derefter Aqqaluk Petersen Atassut, men først Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Siumuts ordfører:
Som de blev nævnt af forslagsstillerne at indeværende år 2001 af FN blev udråbt som Frivillighedens år.
I Siumut betragter vi det som væsentligt og finder de hensigtsmæssigt at dette også i Grønland bliver markeret med tiltag, derfor hilser vi forslagsstillernes forslag velkommen.
Gennem pressen og fjernsynet høre og ser vi ustandseligt internationale og sociale og hjælpeorganisationernes årlig tiltag. Og disse organisationer har velorganiserede afdelinger i mange lande, også indenfor vores rigsfællesskab med Denmark, samt enkelte afdelinger i Grønland som for eksempel Kræftens bekæmpelse – Neriuffik, og Røde kors kan nævnes.
I Grønland er flere frivillige sociale organisationer, og nogen af dem bliver ellers etableret, men løber ud i sandet fordi der ikke er en organiseret støttevirksomhed fra myndighedernes side, sagt med andre ord: Fordi de mangler støtte, opfordring og vejledning. Og derfor kan man slet ikke være i tvivl om at frivillige foreningsinitiativtageres placering i samfundet skal gøres mere synlige og med hensyn til hjælpeforanstaltninger og vejledning må inddrages i lovgivningen.
Landsstyret nævner i deres svarnotat, forskellige projekter under Paarisa og nævner Paarisas grundlag for det arbejde. Vi skal fra Siumut understrege, ja det er rigtig at Paarisa arbejder med forskellige omfattende initiativer, også med gode og nødvendige formål, men hvis man skal udnytte folks arbejdsvilje på nært hold, og opnå et udbytte med begrænset virkning gennem borgernes fællesindsats, så er det nødvendigt at de pågældende organisationer løbende bliver støttet gennem kommunale sociale forvaltninger.
Udfra det skal vi fra Siumut kræve at vores længe ønske om reorganisering af Paarisa bliver snarest realiseret. For Paarisa må arbejde i nære omgivelser med folk, og derfor kan vi ikke komme uden om en organisering der spredes ud til kommunerne. De midler som bliver afsat til Paarisa vil uden tvivl medføre større virkning, hvis den spredes ud til kysten.
Endvidere vil vi fra Siumut kræve Landsstyret arbejde på at sociale organisationers administration samles til et fælles sekretariat, således at de direkte kan, eller således kan de direkte tilskud blive brugt på en mere hensigtsmæssig måde. I Siumut er vi enige med forslagsstiller af frivillige socialt arbejde skal registreres og samtidig registrere ders arbejdsfelt, samt i deres krav om en støttevirksomhed, endvider vil vi fra Siumut støtte forslagstillerne i deres forslag om at frivillige sociale arbejdere skal have mulighed for at afholde seminar med et indbyggende kursus.
Vi vil bede om at være åben for bevilling af midler til en sådan seminar med indbygget kursus til næste år. Med disse bemærkninger støtter vi igangsættelsen af offentlige tiltag for frivillige sociale arbejder og insdstiller til at vore bemærkninger inddrages i det videre arbejde. Tak.
Ordfører:
Og den næste der får ordet er Aqqaluk Petersen Atassut,
derefter er det Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, men først Aqqaluk Petersen.
Tak.
Aqqaluk
Petersen, Atassut:
Til forlæggelsen af følgende medlemmer af landstingets socialudvalg Asii Chemnitz Narup, Ruth heilmann, Jakob Siverthsen, Loritha Henriksen og Mikael Petersen vedrørende forespørgselsdebat om personer der frivilligt påtager sig socialt- og sundhedsmæssigt arbejde i vort land, via foreninger og organisationer, vil vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse.
Siden etableringen af foreninger i Grønland og siden de første organisationer blev etableret, er vi bekendt med at personer der frivilligt påtager sig arbejdet, har god indflydelse på befolkningen samt samfundet. Disse må styrkes til stadighed.
Når den gode handlingsmåde bliver udnyttet vil den være lettelse for befolkningen og kommunerne i Grønland. Der i dag har mange forskellige byrder. Vi er i Atassut bekendt med foreningers skoleindflydelse på forebyggelse, sundhed og ikke mindst sociale arbejde. Det er glædeligt at udover servicering indenfor idrætsforeningerne samt kulturarbejdet er antallet af frivillige arbejdere med vore medmennesker der har forskellige problemer, blevet stigende. Eksempelvis Kisimiinngilatit, krisecentrene, Utoqqaat Nipaat, Kulaakkit i Tasiilaq, Neriuffik og andre.
De grønlandske gode kendetegn siden gamle dage at, man hjælper og støtter hinanden. Og hvis man vil åbne denne mulighed, så må folkevalgte også have et tæt samarbejde, og vi vil fra Atassut som sædvanlig samarbejde her i.
De frivilliges arbejde er til stor gavn for samfundet, og medfører selvfølge store økonomiske besparelser og nytte, som også har betydning for fremtiden. Viljen er styrke, vi finder beviser på resultaterne af frivilligt arbejde, efter interesse og menneskellige ressourcer, og vi er i Atassut bekendt med at forskellige interessegruppeer afholder kursere på eget initiativ, og derved forbedrer deres betjening yderligere, og det må myndighederne deltage mere i, ved deres samordning.
Vi sætter stor pris på i Atasssut at man indenfor i den pågældende lovgivning styrker den frie persons skabeevne fordi samarbejde efter egen vilje er støtteværdig. Vi har i Atasssut nøje undersøgt svarnotatet fra Landstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og har fået den forståelse, at de er i godt samarbejde med forskellige former for initiativer.
På grund af forespørgslens fordele for samfundet stiller vi imidlertidigt et krav fra Atassut om at man tager til formål at afholde seminar for personer der frivilligt påtager sig socialt- og sundhedsmæssigt arbejde i vort land, via foreninger og organisationer.
Samtidig ønsker vi fra Atassut at andre synspunkter der bliver lagt op på bordet vil blive hvor det er landstingets socialudvalg. Og med disse bemærkninger har fra Atassut vi fremkommet med denne udtalelse til forespørgeren.
Ordfører:
Dernæst er det Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, derefter Anthon Frederiksen Kandidatforbundet, men først Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, IA:
Inuit Ataqatigiit vil i lighed med hvad forslagsstillerne også er inde på udtale at de frivillige initiativer som påtager sig social- og sundhedsmæssigt arbejde i landet i dag er alt for usynlige.
Disse udfører et vigtigt arbejde for samfundet, engageret og til gavn for de hjælpesøgende, og de skal roses for deres prisværdige arbejde, som de udfører uden at kræve løn eller et honorar herfor. Det er derfor IA’s opfattelse at vi til stadighed bør debattere de gode ressourcer og den kraft der er indeholdt hos disse initiativer, og hvordan vi kan udnytte denne til bedste for samfundet, naturligvis med respekt for de interesser som de forskellige foreninger og organisationer, hver især repræsenterer.
De forskellige initiativer til gavn for samfundet sporeres herved rundt omkring bør efter Inuit Ataqatigiit’s mening yde støtte og opbakning fra de offentlige, såvel fra kommuner som fra Grønlands Hjemmestyre. Men som forslagsstillerne er inde på det, så er dette arbejde stadig under udvikling og afvekslende i takt med behov i samfundet. Initiativerne kan i mere eller mindre grad være tunge vanskelige for deltagerne, hvorfor opmærksomheden til stadighed må fokuseret på deltagernes kvalifikationer og viden omkring menneskebehandling. I dette arbejde møder man jo tit problemer med meget dybe rødder, og som skal behandles med respekt, og forsigtighed. I den forbindelse er det Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at de offentlige gennem de menneskebehandlende uddanelsesinstitutioner har en forpligtigelse til en uddannelses- og kursusvirksomhed, målrette de frivillige initiativer således de er bedst klædt på til at udføre en forsvarlig hjælpeindsats. Fremfor udelukkende at sætte sin lid til at de offentlige blot yder økonomisk tilskud bør opbakning fra de offentliges også være rettet imod en videnopbygning og opkvalificering. Derudover skal de frivillige initiativer tilvejebringes muligheder for at kunne mødes til egne seminarer og at de bliver indbudt til relevante konferencer som direktoraterne afvikler og arrangerer.
Det er ligeledes Inuit Ataqatigiits opfattelse at man målrettet bør stile efter et koordinerende orgen for de frivillige initiativer med henblik på et fremtidigt bedre og styrket samarbejde for de offentlige og for de frivillige foreninger imellem.
Afslutningsvis skal vi med disse bemærkninger nære det ønske at dette emne bliver genstand fortsat debat internt hos foreningerne og hos de frivillige organisationer, dette bør også fortsætte i landstingets udvalg i socialt- og arbejdsmarkedsudvalget, i sundheds og kultur, i sundhedsudvalget og i kultur- og uddannelsesudvalget, i tilknytning hertil vil de være naturligt at disse 3 udvalg sammen arrangere en høring i dette år, eller næste om den frivillige indsats. Tak.
Ordfører:
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen Kandidatforbundet, derefter Otto Stenholdt Løsgænger, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Landstingsmedlemmerne Asii Chemnitz Narup, Ruth heilmann, Jakob Siverthsen, Loritha Henriksen og Mikael Petersen har stillet et forslag som er interessant, og til dette har vi fra Kandidat forbundet følgende bemærkninger.
Vi er fra Kandidatforbundet fuldstændig enige med forslagsstillerne idet det siger at de frivillige arbejde er en stor ressource og at vi har forståelse for at hvor stor en vigtighed frivilligt arbejde har, fordi det en stor del af de frivillige arbejde er rettet imod spørgsmål af dybe rødder, og nogen problemer som man uden videre ikke kan løse selv, og derfor de mennesker som uden at tænke på aflønning frivilligt påtager sig arbejdet indenfor idrætsaktiviteter, de sociale arbejde, indenfor kulturlivet, indenfor børn og unge, og forskellige oplysningsarbejde, og det er prisværdigt arbejde der bliver udført, hvorfor vi fra Kandidatforbundet side gerne vil takke alle de der udfører frivilligt arbejde. Og landstingets socialudvalg har med hensyn til det frivillige medarbejdere, der er vi tilfredse med at udvalget vil arbejde med de personer der arbejder med frivilligt arbejde, netop fordi man kan ikke komme udenom at man støtter disse frivillige medarbejdere. Og som socialudvalget sagde, så er det på tide , eller måske er det ved at være for sent at vi fører en offentlig debat om dette emne selvom vi førhen i tiden også har berørt disse emner. Men det er helt på sin plads at den personlige, eller den gruppe, at der er større opmærksomhed om denne gruppe fra de offentliges side, inden jeg går ind på de forskellige ting som forslagstillerne har været inde på, det er at vi må erkende at vi i os grønlændere har en masse ting som vi er svage overfor, måske som en konsekvens af spiritus- og stofmisbrug. Lad os bare tænke på slutningen af sidste måned der var der 4 eller 6 børn der måtte fjernes fra deres forældre, og det skete kun i én by, hvad hvordan ville tallet se ud på landsplan, også når vi tænker på de sociale, ting der sker indenfor de sociale område. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender nævnte for nylig at der er en venteliste på ca. 50 for dem der venter på en døgninstitution, og der er klart at dem der har behov for at komme på sådan en institution, men som ikke er skrevet op, så må tallet være meget større, go fra Kandidatforbundet kan vi regne ud at man indenfor for det forår, så vil behovet for frivilligt arbejde til stadighed eksistere ikke mindst når vi tænker på hvor stort manglen er på uddannede socialt personale, derfor frivilligt en masse fordele, først og fremmest er disse mennesker gode eksempler for samfundet, og som giver samfundet en masse besparelser. Problemerne ville have været langt større, og de forebygger og dermed også formindsker problemerne i store udstrækning, jeg kunne være kommet med en masse eksempler.
Men de mange initiativer som bliver udført af disse persongrupper er og som fremtidig også vil blive udført, ville blive føre såfremt der politisk også skete en opbakning. En opbakning politisk. Og en masse af disse resultater indebære glæde for os alle sammen, og en masse forebyggelsesarbejde har også gavnlig effekt. I Kandidatforbundet mener vi at de offentlige og de frivillige medarbejdere, der må de offentlige træde til for at de kurser og dygtiggørelser til de pågældende personer således at man kommer til at samarbejde i større forståelse med hinanden.
Principielt mener vi i Kandidatforbundet at man ikke kan stille krav til nogen frivillige medarbejdere, men vi må respektere denne gruppes frivillighed. Og selvfølge kan de offentlige træde til for eksempel kurser og såfremt man ansætter fast og dermed giver et andet pligt så, og dermed giver en pligt til de grupper, så kan man jo heller ikke komme udenom disse.
Men hvad angår muligheden for at støtte de forskellige organisationer, der mener vi i Kandidat forbundet, at det kan ske ved at give tilskud i forståelse med disse samarbejdsorganisationer.
I Kandidat forbundet er vi overbevist om, at mennesker der arbejder frivilligt for deres medmennesker, der bør de kunne mødes uden at der er partiskellene buer splitte disse ad og behovet er der.
Derfor vil vi fra Kandidat forbundet overfor landsstyret opfordre til, at man skaber muligheden for at afholde et seminar for frivillige medarbejdere og måske i tilknytning til det tilknytte nogle psykologer eller psykiatere, således at de til stadighed kan blive bedre til at udføre deres arbejde.
Også fordi de nogle gange har behov for at tale med psykologer.
På den anden side så har psykologerne også behov for at mødes med nogle fagfæller og derfor er vi ikke helt tilfredse med landsstyrets besvarelse også fordi de problemer der eksisterer blandt befolkningen, der bør de forskellige direktorater have større forståelse for, for at finde en samlet løsning, selvom de har rødder i nogle forskellige direktoraters ressortområde, men samarbejdet bør bestå, fordi det må være landsstyrets opgave og pligt at løse problemer i stedet for blot at henvise dem fra direktorat til direktorat. Men direktoraterne og landsstyreområderne må i samarbejde med hindanden få løsning af de forskellige problemstillinger.
Med disse bemærkninger har vi god forståelse for forespørgselsdebatten her og støtter intentionerne bag det for at skabe de bedste muligheder for dem der udfører frivilligt arbejde.
Anders
Andreassen (S)
Tak.
Den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup på vegne af forslagstillerne.
Asii Chemnitz Narup (IA)
Det er glædeligt at forespørgselsdebat nu drøftes så positivt og indgående her blandt de øvrige landstingsmedlemmer.
Vi har drøftet punktet også indgående i udvalget siden januar, hvorfor de nu fremlagte bemærkninger også giver baggrund for det fortsatte arbejde, hvor man også var inde på, at man også samarbejder med flere udvalg og at man også sender en høring ud til berørte instanser om hvordan politikken skal være fremover, ligesom landsstyret også har fået en hel del positive tilkendegivelser, som de kan arbejde videre med.
Vi er enige om, at vi skal udnytte de kræfter der er i det frivillige arbejde bedre og give dem den mulige støtte, også til at de kan udføre deres arbejde bedre.
Det væsentlige i det frivillige arbejde er, at dem der arbejder frivilligt selv føler at de opnår noget ved deres arbejde i et fælles ansvar, som også tit er baggrund for det frivillige arbejde. Det skal udnytte bedre også i det øvrige samfundsliv, hvor pengene er magt, hvor vi på grund af vores økonomi måske bliver lidt for egoistiske uden at tænke på vores nærmeste, hvorfor vi har al mulig grund til at støtte det grundlag som det frivillige arbejde har, og jeg finder det væsentligt at præcisere, at vores første debat har ikke det formål at man skal se det offentliges og det frivillige arbejde som modparter.
Det frivillige arbejde og det offentliges arbejde skal gensidigt støtte hinanden, hvorfor det også er på sin plads at man også drøfter om hvilke opgaver som det offentlige foretager nu kan overtages af det frivillige arbejde og hvilke frivillige arbejde kan overtages af det offentlige. Det er også dertil vi vil hen, det fremgik af landsstyrets svarnotat, så har dette et vidtgående indhold med masser af oplysninger, men jeg skal dog sige, at jeg er skuffet lidt over at man ikke har fremsat mere principielle betragtninger om det frivillige arbejde, og hvad mener landsstyret mere principielt om de initiativer der er på området. For eksempel på side 3 siges at vi må videre med debatten, ikke mindst drøfte om hvilke områder som det offentlige har nu som bør overtages af det frivillige arbejde og modsat.
Det skal ikke være sådan at vi skal belaste det frivillige arbejde så kraftigt, at de mister viljen til at hjælpe andre.
Det er interessant at vide hvilke vurderinger landsstyret har haft til forskellige initiativer, mere principielt for eksempel Paarisa og AIDS-linien, så er det bekendt at da direktoratet efterlyste frivillige , så har man som det næste også børnetelefonen så blev det vurderet som urealistisk at basere et så vigtigt arbejde med frivillig arbejdskraft. Der foregår allerede således vurderinger i det offentlige om, hvad det frivillige må vurdere. Men vi mener at det må være klarere på hvilke grundlag man har vurderet de forskellige ting sådan som det er blevet vurderet.
Jeg vil også vende tilbage til det interessante som det arbejde med titlen Qanilaassuseq, nærhed, som er bundet ud i forebyggelse af selvmord. Man kan også tit komme ind på at i den forbindelse at man også vurderer at Qanilaassuseq i sin form fra det offentliges side er blevet taget ind på initiativ fra det offentlige, mens man forventede at der ville blive mere deltagelse fra frivilligt basis for at undgå selvmord, som er et meget stort problem i Grønland, som er en folkesygdom som må forebygges. Derfor må vi spørge om man skal lægge denne arbejde ud blot til de frivillige organisationer. Jeg er af den opfattelse, at forebyggelse af selvmord, det må være det offentliges opgave at forebygge det primært.
Til partiernes ordfører, så er der også en hel del vi kan hente i det fortsatte arbejde, ligesom der fra flere sider blev opfordret til at de berørte udvald går videre med sagen, er jeg enige i disse og siger tak herfor for deres positive meningstilkendegivelse der er blevet ytret her under nærværende debat.
Hvorledes man kan gives støtte til frivillig arbejde, så er det tydeligt at man i det frivillige arbejde arbejder med stor respekt for hinanden og imod egoisme og at man skaber grobund for en åben debat og tager emner op som kan være tabuer, hvorfor det er meget nødvendigt at vi til stadighed støtter disse organisationer ligesom også man fra det offentliges side også indleder et tættere samarbejde med disse.
Det fremgår selvfølgelig af landsstyrets svarnotat, at man allerede har et samarbejde i gang, men da vi alle sammen sidder forskellige steder og hvor vores øjne er mere åbne overfor hvilke problemer der er .
Landsstyret melder at det set under et ønsker at drøfte det fortsatte arbejde i konferencer. Jeg mener at det er noget helt andet i det daglige samarbejde med diverse frivillige organisationer. Jeg forestiller os at der er en vil blive afholdt en konference med deltagelse af 100 personer og hvis vi kunne samle disse personer, så kan vi se hvilke kræfter der er i det frivillige arbejde og hvilke resurser der er i vores arbejde for eksempel med forebyggelse.
Vi glæder os fra udvalgets side frem til det fortsatte arbejde og jeg må også forvente at mine medmedlemmer også har noget at sige.
Anders
Andreassen (S)
Så er det Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked Ole Dorph (S).
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked
Ole Dorph (S)
Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for de faldne bemærkninger fra de forskellige ordfører og dybe betragtninger. Jeg er meget glad for de faldne bemærkninger som vil danne god basis for vores fortsatte arbejde.
Denne debat er som formanden indledningsvis sagde, der kan vi ikke tage beslutninger, men de faldne bemærkninger giver alligevel en solid basis for det fortsatte arbejde i forbindelse med drøftelse af det frivillige arbejde i Grønland og jeg vil ligeledes også benytte nærværende anledning, udtrykke tillid til at der på trods af vort lille befolkningsunderlag har et vidt forgrenet net af frivillige foreninger i forhold til befolkningstallet som vi se udtryk for vores til, for hvis vi ikke havde disse foreninger så havde vores samfundssystem været helt anderledes end hvad den er i dag.
Frivilligt arbejde i foreningerne m.m. kan ikke undgås, det ved vi alle sammen. Vi har derfor fået bevist hvor stort behov vi gensidigt har brug for hinanden, ligesom at der må være et mere tæt samarbejde og mere samspil mellem de frivillige organisationer og det offentlige uden at man modarbejder hinanden. Der er derfor behov for et stort samarbejde og at vi også får klarere besked om hvilke skellinier der skal være mellem det offentliges og det frivillige arbejde.
Som alle var inde på, så er der også behov for et tættere samarbejde mellem berørte instanser, mellem vores direktorat KIIIP og sundhedsområdet, det er et samarbejde som allerede er igangsat og som har været igang længe og det er måske en ide at vi tager dette samarbejde op til vurdering og genvurderer den om hvordan den skal se ud fremover.
Til ordførernes forskellige indlæg så kom Siumut ind på, at det frivillige arbejde det nogen synes at være ensom og at det til stadighed har behov for muligheder for støtte og rådgivning på et hvert område. Vi har måske alle her i denne sal været igennem forenings arbejdet og det har vi allerede oplevet på vores egen krop nogle gangehvor stor behovet kan være for det nødvendige støtte. Mikael Petersen nævnte også at der kunne være et behov for en revrudering af Paarisa og hvilket selvfølgelig også vil indgå i landsstyrets fortsatte arbejde. Som allerede udtalt så bør vi samarbejde de forskellige direktorater igennem for at fortsætte med det spændende arbejder der i virkeligt er tale om.
Vedrørende et fælleskontor vedrørende det frivillige arbejde støtten der til, så har en stor del af de frivillige organisationer hver deres egne kontorer og hvordan kan vi støtte dem på en bedre måde, for eksempel deres administration ved at etablere måske fælleskontor og fælles administration. Vi kan her gøre vores indflydelse gældende, således at vi også her igennem sikrer bedre vilkår for det frivillige arbejde, således at de frivillige kan udføre deres arbejde på bedste vis.
Atassut’s ordfører kom også ind på det samme, det er rigtigt at vi i Grønland heldigvis har en stor del frivilligt arbejde.
Inuit Ataqatigiit’s Johan Lund Olsen sagde at der var behov for en bedre koordinering af det frivillige arbejde, ligesom der også er behov for et mere åbent debat i samfundet herom og nævnte at der kunne være behov for en høring af det frivillige arbejde måske i år. Disse vil selvfølgelig også indgå i det fortsatte arbejde. Det er fuldstændig rigtigt at vi i blandt samfundet har behov for en større debat herom og jeg håber at nærværende debat her i landstinget at man med udgangspunkt i dette kan tage en mere åben drøftelse om det frivillige arbejde i kommunerne i byerne og i bygderne, for at sikre at det frivillige arbejde kan sikres bedre vilkår og dette kan være til glæde for flere.
I år ved vi at der ikke er afsat midler specielt hertil, for eksempel til kurser indenfor det frivillige arbejde. Men det kan overvejes og undersøges om der i de kommende år kan afsættes midler til for eksempel til erfaringsudvikling blandt det frivillige arbejde og måske til kurser om hvordan man driver et frivilligt arbejde, det er interessant som er værd at bygge videre på.
Det skal også nævnes, at der er et stort antal personer der er tale om, hvorfor der måske kan være tale om regionale konferencer og kurser som jeg mener at disse bør indgå i vores fortsatte overvejelser.
Som allerede nævnt, mener jeg at denne debat er meget positiv og omfattende og grundig og det er helt på sin plads at der er fremkommet mange synspunkter. Jeg havde ellers ikke forventet at der i løbet af så kort til ville blive fremlagt så mange konkrete initiativer og synspunkter, men jeg er dog alligevel glad for at vi har fået disse bemærkninger.
Afslutningsvis skal jeg sige, at jeg af debatten i dag kan uddrage at vi i landsstyret, ikke mindst blandt de berørte landsstyreområder må vurdere debatten nærmere og tage initiativer i forbindelse med det fortsatte arbejde og at man også inddrager direktoraterne her i arbejdet og måske også inddrager landstingets forskellige udvalg indenfor områderne, således at man sikrer en bredest mulig debat om det frivilliges arbejdes hvilkår og betingelsen herfor, således at vi måske også kan finde frem til løsninger af de problemer der måtte være.
Afslutningsvis vil jeg atter engang sige tak for det omfattende og gode bemærkninger der er faldet som vil indgå i det fortsatte arbejdet.
Det er rigtigt at selvmord, snifning, alkoholproblemer, problemer med rusmidler og omsorgssvigtede børn er samfundsproblemer som vi må løse i fællesskab, ikke kun blandt det offentlige men også i samarbejde med de frivillige organisationer.
Men som sagt så glæder jeg mig til det fortsatte arbejde i samarbejde med forskellige direktoratet og forskellige udvalg. Mange tak for de faldne bemærkninger.
Anders
Andreassen (S)
Tak.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er blevet færdige med det sidste punkt på dagens dagsorden, nemlig punkt 55 som er forespørgselsdebat om drøftelse af personer der frivilligt påtager sig socialt og sundhedsmæssigt arbejde i vort land via foreninger og organisationer og debatten er nu tilendebragt.