|
Dagsordens punkt 56-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag onsdag d. 26. september 2001
F rst er det forslagsstilleren Anders Andreassen (S):
Vi ved allesammen, at der i dag findes to landingsbaner, et i Konstabel Pynt, Nerlerit Inaat, og et i Mestersvig. Begge beliggende langt fra selve Ittoqqortoormiit by, hvorfor det er meget udgiftskr vende i drift, samt er fordyrende elementer hvad ang r forsyningen af Ittoqqortoor- miit, samt den almindelige persontransport. Landstinget m n je t nke sig om og vurdere om ovenn vnte forhold fortsat skal g lde i en lang rr kke endnu, eller om de ikke kan betale sig at nedl gge ovenn vnte to landingsbaner og anl gge en ny. Jeg er ikke et jeblik i tvivl om, at der p l ngere sigt kan etableren en mere rentabel landingsbane i n rheden af Ittoqqortoormiit by. Jeg mener ogs , at det er muligt at etablere en ny landingsbane i n rt samar- bejde med de danske myndigheder, samt bl.a. samarbejde med islandske interessanter indenfor turisme og trafik. Jeg vil i forventning om vel forst else, det var mit forslag. S er det landsstyremedlemmet for bolig og infrastruktur J rgen W ver Johansen med et svarnotat:
J rgen W ver Johansen pr ciserer, at han har fremlagt en revideret forel ggelsesnotat for s vidt ang r den gr nlandske. Muligheden af anl ggelse af en landingsbane for fastvingede fly i n rheden af Ittoqqortoormiit indg r i den redeg relse, der i l bet af denne samling bliver omdelt til Landstingets medlemmer. Der er blevet udarbejdet et analyse, der beskriver de trafik konomiske ndringer ved etableringen af en ny lufthavn syd st for byen set i forhold til dagens situation, hvor lufthavnen er beliggende ved Nerlerit Inaat. Denne placering er fundet mest hensigtm ssigt af Mittarfeqarfiit, men det anbefales af to andre mulige placeringer detailunders ges inden der tr ffes endelig beslutning om placering. Der skal ogs foretages yderligere unders gelse omkring behovet for en stationering af en rednings- og charterhelikopter i omr det fast hele ret, herunder om det vil v re tilstr kkeligt at kunne tr kke p en helikopter i Kulusuk, eller om der skal v re en helikopter i omr det ret rundt, hvilket alt andet lige vil blive bedre. Landsstyret opfordrer politikere, trafikselskaber og andre til i den kommende tid at studere redeg relsen og de underliggende rapporter. Dette med henblik p , at de senere kan blive debat omkring udbygning af infrastrukturen herunder ogs om et anl g af en lufthavn ved Ittoqqortoormiit.
Lars Karl Jensen:
Partiernes og diverses ordf rere, f rst er det Mikael Petersen fra Siumut, derefter er det Gud- mand Rasmussen, Atassut.
Mikael Petersen: Vi har fra Siumut f lgende bem rkninger til beslutningsforslaget fra landstingsmedlemmet Anders Andreassen (S) om anl ggelse af en landingsbane for fastvingede fly i n rheden af Ittoqqortoormiit. Vi er i Siumut bekendte med, at Ittoqqortoormiit kommune ved tidligere lejligheder har forelagt p g ldende forslag overfor Landsstyret. Vi er ogs bekendte med, at Landsstyret arbejder og vurderer muligheder som foresl et, at anl gge landingsbane, som det ogs fremg r af landsstyremedlemmets notat. Vi skal fra Siumut anbefale, at man forts tter med arbejdet, for vi er i Siumut ikke i tvivl om, at n r der anl gges en landingsbane i n rheden af selve Ittoqqortoormiit by, s vil dette i stort omfang g re trafik- ken mere smidig og billigere. Endvidere har man fra Islands side overfor Hjemmestyret tilkendegivet, at de nsker at samarbejde om anl ggelse af landingsbane ogs omkring finansi- ering. Og vil skal derfor ogs opfordre, at denne side af sagen realiseres med succes. Med disse bem rkninger anbefaler vi, at planl gningen forts ttes og tager Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Lars-Karl Jensen:
S g r vi over til Atassuts ordf rer Gudmand Rasmussen:
Gudmand Rasmussen: Vi har fra Atassut f lgende bem rkninger til beslutningsforslag om anl ggelse af en landingsbane for fastvingede fly i n rheden af Ittoqqortoormiit, fremsat af landstingsmedlem Anders Andreassen (S): Vi skal efter at have gennemdr ftet ovenst ende komme med f lgende kommentarer. Vi har fra Atassut f r sat det samme sp rgsm l om ovenn vnte. Vi har f r rettet et sp rsm l vedr rende dette, da vi er interesseret i at vide, hvordan sagen udvikler sig. Det er ikke en ny sag. Vi ved jo at der ved Ittoqqortoormiit er en landingsbane i Nerlerit Inaat, Konstabel Pynt, som vi ogs stiftede bekendskab med under landstingets boligudvalgs rundrejse, ligesom der ved Uunartoq som ogs ligger ved Ittoqqor- toormiit, som p dav rende tidspunkt blev benyttet af isl ndinge. Udfra de kendsgerninger er det n rliggende at tro, at man kan videreudvikle landingsbanen i Uunartoq uden de store konomiske udgifter, for vi ved jo, at Ittoqqortoormiit er det mest isolerede sted i Gr nland som sj ldent f r skibsanl b, h jest et par skibe om ret. Derfor er det sv rt at overh re for- slagsstillerens forslag, det kan man ikke komme udenom, hvis der skal ske en udvikling i Ittoqqortoormiit i fremtiden. Det har endda v ret n vnt, at man kan flytte faciliteterne fra Nerlerit Inaat til Uunartoq, og derfor vil Atassut v re med p ideen, hvis der er grundlag for at gennemf re ideen.
Lars-Karl Jensen: S er det Lars S rensen (IA).
Lars S
rensen (IA):
Landstingsmedlem Anders Andreassen har fremsat beslutningsforslag om anl ggelse af en landingsbane i n rheden af Ittoqqortoormiit, som bekendt af Landstinget har man i forbindel- se med Landsstyrets Trafikpolitiske redeg relse, s har Landstinget under efter rssamlingen 1999 i forbindelse med Finansloven besluttet, at der skulle bevilges 2 mio kr. til form let. Dengang nskede Landstinget, at man skal unders ge de samfunds konomiske konsekvenser af en ndret trafikforsyning, hvis man anl gger flere landingsbaner udover de syv nuv rende. Vi er derfor fra Inuit Ataqatigiit glade for, at der vil blive fremlagt en redeg relse under n rv rende samling, det venter vi sp ndt p , og forslagsstilleren skal erindre, at der ved siden af Ittoqqortoormiit er mange muligheder for at anl gge landingsbaner, hvorfor Landsstyret allerede har lovet, at man unders gte mulighederne. Inuit Ataqatigiit ser frem til redeg relsen og gl der os til det fortsatte arbejde i forbindelse med den viderebehandling af denne sag, s ledes at vi n jere vurderer hvordan den fremtidige trafikstruktur vil v re, ogs for s vidt ang r en anl ggelse af en landingsbane i Ittoqqortoormiit. Med disse bem rkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at beslutningsforslaget ikke gennemf res f r redeg relserne foreligger.
Lars-Karl Jensen: S er det Mogens Kleist (K).
Mogens Kleist (K): Vedr rende beslutningsforslaget for anl ggelse af en landingsbane for fastvingede fly i n rheden af Ittoqqortoormiit, fremsat af landstingsmedlemmet Anders Andreassen (S), har vi fra Kandidatforbundet f lgende bem rkninger: Da anl ggelsen af landingsbaner blev p begyndt her i landet i 1995 var et af m lene at billigg re trafikken her i landet. Men n r vi ser p , hvilke stade vi er n et til i dag, kan vi forst at det dav rende landsstyres m ls tninger ikke har passet ind i det nuv rende landsstyres m ls tninger. N r vi ser p samfundets samlede konomi, s m vi sige, at vi kan forst hr. Anders Andreassens forslag samt en del af hans organisation, men til trods herfor m vi stille det sp rgsm l, hvorvidt Landskassen har r d til form let.
En af de landingsbaner vi skal v re opm rksomme p er Qaanaaqs nye landningsbane, som enhver ved, at det slet ikke kunne betale sig og dog har Landsstyret og den Danske stat s gt at f den realiseret. Ganske klart har Qaanaaqs beboere allerede nu begyndt at udtale, at de ikke har r d til at benytte sig af denne rejsemulighed under hensyn til de aktuelle priser i dag, men heldigvis vil Landsstyret her ved n rv rende m de foreligge l sningsmuligheder for rejser her og fra til Gr nland. Derudover skal vi fra Kandidatforbundet udtale at vi ikke finder det p sin plads at der nu bliver etableret en landingsbane ved Ittoqqortoormiit p baggrund af den nuv rende passagerkapacitet, ikke mindst ogs set i hensyn til vort lands konomi. Men s fremt man t nker p den landingsbane, som isl ndingene benytter sig af i dag, den der ligger i Uunartoq, men hensyn til beflyvning af turister til omr det, s mener vi, at denne side af sagen er v rd at unders ge n rmere. Denne lufthavn omtales jo som allerede eksisterende, og vi vil fra vores side er bne for, at isl ndingene bliver forespurgt om hvilke planer de har for denne lufthavn fremover. Fra vores side skal det ogs anf res, at der hos to af de n vnte, nemlig den danske stat og de islandske turistforeninger unders ges om de er villige til at v re med i planl gningen, og vi er bne for at denne unders gelse bliver grundigt gennemf rt. Med disse bem rkninger, har vi fremkommet med vore bem rkninger til Anders Andreassens er bne for at deltage videre i debatten om emnet.
Lars-Karl Jensen: Dern st er det Otto Steenholdt (l sg nger).
Otto Steenholdt (l sg nger): F rst til landsstyremedlemmet vil jeg p pege, at han har n vnt, at der udarbejdet en redeg relse, men som ikke er omdelt. Det havde v ret bedst, hvis man i forbindelse med n rv rende besvarelse, havde vedlagt n rv rende den n vnte redeg relse. Der blev blot n vnt, at den vil blive omdelt i l bet af denne samling. Vi ved endnu ikke hvad redeg relsen indeholder, om den er baggrund nok til at give et sobert grundlag for en beslut- ning, fordi det punkt vi dr fter nu, er et beslutningsforslag. Uden at kende redeg relsens indhold, kan vi af gode grunde ikke tage en beslutning p et sobert grundlag. Og s vidt ang r forslaget om anl ggelse af landingsbane for fastvingede fly i Ittoqqortoormiit, skal vi ogs erindre, at jeg i forbindelse med landsstyreformandens bningstale, at man har mine bem rk- ninger om landingsbaner in mende, da jeg mente, at vi b r holde op med alt for korte landingsbaner. Det m vi rette op p , s ledes at de maskiner vi vil have, vil have behov for l n- gere flyvepladser fremover. Vi har ogs et andet beslutningsforslag i dag, der ogs vedr rer landingsbaner, men det vender jeg tilbage til p et senere tidspunkt, hvor man satser p at der skal anl gges mere simple landingsbaner. Jeg bem rker, at der er grundlag for at realisere Anders Andreassens forslag, ikke mindst set i hensyn til Ittoqqortoormiits isolerede placering, og dennes muligheder for kontakt med det vrige Gr nland. Men jeg skal ogs sige, at befolkningen i Qaanaaq, at vi ikke skal gentage fejltagelserne. Jeg mener, at det f rste der skal til at vi forl nger de nuv rende landingsbaner, og at vi f rst efterf lgende tager beslutning om anl ggelse af yderligere landingsbaner, og at hvis vi beslutter os for anl ggelse af landingsbane i Ittoqqortoormiit, at den bliver l ngere end de nuv rende landingsbaner, der ikke beh ver at blive forl nget p et senere tidspunkt. Jeg vil derfor konkludere, at vi ikke skal gentage vore fejltagelser for s vidt ang r Qaanaaq, at vi m til Ittoqqortoormiit sige, at Ittoqqortoormiits beboere m stille sig tilfredse med deres nuv rende luftforsyning. Den nuv rende ordning er m ske billigere, end hvis man anlagde en ny landingsbane. Hvis man anl gger en landingsbane til millionbel b, s vil man blot stille sig tilfreds og henvise til Landskassen som tilskudshaver. Hvis det absolut er n dvendigt at der senere anl gges en landingsbane i Ittoqqortoormiit, s m vi vente lidt med det. Da det er et beslutningsforslag
(Ole Heinrich/tolken: Der er tendens til at de ikke t nder for mikrofoner, s jeg forst r ikke helt hvad han siger.)
Lars-Karl Jensen: S er det landsstyremedlemmet for bolig og infrastruktur J rgen W ver Johansen med et svarnotat.
J rgen W ver Johansen: Som m delederen var inde p , s bem rker jeg ogs , at man nsker, at der bliver taget en beslutning efter at vi har dr fter den i svarnotat n vnte redeg relse. Siumuts ordf rer n vnte, at den i forbindelse med den videre planl gning, s b r planl gnin- gen forts tte. Det er selvf lgelig rigtigt, f r man anl gger en landingsbane, s er der behov for yderligere analyser og kulegravninger for de forskellige forhold, som kan danne grundlag for en endelig stillingstagen. Til Atassuts ordf rer Gudmand Rasmussen, der ogs udtalte, at hvis der kan at der er behov for n je planl gning og at man p denne baggrund kan st tte et forslag om anl ggelse af en landingsbane. Man nsker s ledes, at vi forts tter med planl gningen, ogs i samarbejde med islandske interessanter finder mulighed for at de kan v re medfinansierende, hvorfor Landsstyret vil drage omsorg for, at unders gelserne forts ttes. Til Otto Steenholdt (l sg nger) bem rkninger vedr rende Landsstyret eller konkret til mig og dennes kritik, s vil jeg gerne give hans ord tilbage. Selvf lgelig havde vi ogs set det mest hensigtsm ssigt, hvis de punkter, der er sat p dagsordenen f rst blev taget op, n r redeg rel- sen har v ret omdelt, men det er ikke Landsstyret, der beslutter hvorn r forskellige punkter tages op p dagsordenen, hvorfor det ikke er Landsstyret, der har sat dette punkt p dagsorde- nen i dag, det er Dagsordensudvalget.
Lars-Karl Jensen: Og endelig er det forslagsstilleren Anders Andreassen (S).
Anders Andreassen (S): Tak til partiordf rerne for partiernes bem rkinger. S mener jeg under n rv rende 1. behandling, at man ikke helt har afvist mit forslag, men nsker at man udarbejder n rmere redeg relser. Det er selvf lgelig vigtigt, ogs fordi, som nogle af talerne var inde p , at vi ikke skal gentage vores fejltagelser som i Qaanaaq. Det er fuldst ndigt p sin plads og hvorfor det er nskeligt at der i det n rmere analyser ogs arbejder t t sammen med Ittoqqortoormiit kommune og folk med kendskab til forholdene deroppe og som allerede har erfaringer med beflyvning af omr det. Jeg skal dertil ogs sige, for s vidt ang r Islandske interessenter, s ved at der fra islandsk side og i forbindelse med turismen er der meget meget store interesser for Ittoqqortoormiit som turist m l, ligesom man ogs er klar til at hj lpe til, s ledes at der kan anl gges en landningsbane t ttere p byen. Det er heller ikke p sin plads at sammenligne Ittoqqortoormiit med Qaanaq, fordi Ittoqqortoormiit, som jeg ogs tidligere har sagt, s er der langt st rre muligheder for turisme i Ittoqqortoormiit end der er i Qaanaaq, ikke mindst hvis man bruger Island som mellem landingssted, s ledes vi kan etablere os i et mere konkret og omfattende samarbejde med isl ndingene. Jeg siger tak for den gode modtagelse af forslaget, men jeg vil selvf lgelig vende tilbage til punktet, n r vi har gennemg et redeg relsen, ligesom jeg ser frem til 2. behandlingen af n rv rende forslag.
Lars-Karl Jensen. Den sidste der har bedt om ordet er l sg ngeren Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt (l sg nger):
N r man udtaler sig som landstingsmedlem, s m man ogs p pege eksempler, hvorfor jeg ikke finder det p sin plads, hvis man siger at man ikke skal vende tilbage til forholdene i Qaanaq. Vi m ikke gentage fejltagelserne for s vidt ang r Qaanaaq. Det fremg r af svaret her, at der er udarbejdet en redeg relse ligesom Landsstyret opfordrer politikere, trafikselskaber og andre til, i den kommende tid, at studere redeg relsen og de underliggende rapporter. Det er derfor jeg siger at vi f rst burde have set redeg relsen. Hvis vi havde haft redeg relsen, s havde vi haft en bedre debat. Jeg fastholder at vi ikke skal anl gge flere landningsbaner, men at vi f rst og fremmest satser p at forl nge et par af de eksisterende landingsbaner. S kan vi bagefter tage stilling til om vi skal anl gge flere landingsbaner.
Lars-Karl Jensen: Jeg skal erindre om at det er et konkret forslag om anl ggelse af en luft- havn et konkret sted, hvorfor man skal passe p med at komme ind p den generelle lufttra- fikstruktur.
Mogens Kleist (K):
Vedr rende forholdene i Nerderit Inaat, s er vi bne for at man kan udbygge den nuv rende interimistiske landingsbane ved Uunartoq i samarbejde med Isl ndingene og med den Danske stat og at man unders ger dette forhold n rmere.
Jeg m ogs erindre, at jeg herunder efter ret har erfaret vedr. landingsbanerne, at der for s vidt ang r forhold mellem Kulusuk og Island, har der v ret et stort antal - vi ved godt hvor omfattende turismen allerede er mellem Kulusuk og Island - hvor der har v ret mindst 5.000 endags turister fra Island til Kulusuk. Det er s danne forhold, som vi ogs m udnytte bedre og have in mende i forbindelse med den fortsatte planl gning. Jeg vil heller ikke undlade at komme ind p , at isl ndinge nu er blevet tr t af de problemer, for s vidt ang r mulighederne for turisme i Sydgr nland, hvorfor jeg mener, at dette ogs b r indg i den fortsatte debat. Jeg vil flest muligt turister til Gr nland. Hvorfor har der ikke muligheder fra Island til turisme i Sydgr nland. Det er ogs s danne ting vi b r have in mende i den fortsatte debat.
Lars-Karl Jensen: Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, i henhold til forretningsorde- nen vedr. beslutningsforslag paragraf 32 stk. 7, s skal forslag til Landstingsbeslutning under- kastes to behandlinger. Landsstyret indstiller at man venter p den kommende redeg relse, og vi skal sp rge om der nogen der er imod at sagen henvises til behandling i Trafikudvalget. Det er der ikke.