|
Dagsordens punkt 57-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, onsdag den 17. oktober 2001
Augusta Salling, (A):
Jeg har i henhold til vores forretningsordning § 32 stk. 1 fremsat følgende beslutningsforslag, nemlig at byer og bygder med under 2.000 indbyggere får en særlig finansieringsordning hvad angår anlæg til spildevands afledning.
Vi kan i dag se at små kommuner har et stort behov og vilje til at anlægge spildevandsafledning, men at de ikke har de nødvendige økonomiske muligheder dertil, ligesom de heller ikke har tilfredsstillende muligheder herfor.
Da hjemmestyret var ansvarlig for anlæg af spildevandsafledning, så blev disse primært anlagt i de store byer, mens de mindre byer er blevet nedprioriteret.
Nu efter at der er gået nogle år, efter at anlægskompetencen på området er blevet overdraget til kommunen, kan vi se at de mindre kommuner har det svært økonomisk for at etablere spildevandsafledning, da de også hvis de skal have spildevandsafledning så skal det hele foregå fra bunden af. Der er behov for udvikling indenfor spildevandsafledning af sundhedsmæssige hensyn og vi ønsker jo alle at vort land også skal fremstå som et rent land, ikke mindst overfor turisterne, hvilket jo også kan have en indirekte positiv virkning for vor udenlandshandel.
Jeg skal derfor foreslå uden at ændre den indgåede aftale med kommunernes landsforening og spildevandsafledning får indført en særlig ordning for kommuner med under 2.000 indbyggere i deres by, således at hjemmestyret bekoster 50% og kommunerne 50% af anlægsudgifterne til spildevandsafledning.
Anders
Andreassen, (S):
Tak. Så er det Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA) med et svarnotat.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi (IA):
Der er mellem hjemmestyret og kommunerne aftalt en bestemt byrde- og opgavefordeling. Kommunerne yder et bloktilskud til kommunerne til hjælp til deres del af opgaverne. Størrelsen af bloktilskuddet forhandles hvert år med KANUKOKA. Pr. 1. januar 1998 blev der aftalt en ændring af byrde- opgavefordelingen på byggemodningsområdet. Med denne aftale blev al overordnet byggemodninger, herunder anlæg og drift af kloaknettet overdraget til kommunerne. Samtidig blev bloktilskuddet til kommunerne forhøjet med 47,2 millioner kroner, og dermed blev kommunerne kompenseret for denne nye opgave.
Med virkning fra 1. januar 2001 blev der indført en ny model til fordeling af de kommunale bloktilskud. Der bliver således ikke længere ydet konkrete tilskud til enkelte opgaver og dette er jo også hele ideen bag bloktilskuddet og det kommunale selvstyre. Det er den enkelte kommune der selv styrer serviceniveauet indenfor det givne økonomiske og lovgivningsmæssige rammer.
Naturligvis er der kommuner som ikke har økonomi til at sikre samme service som andre kommuner på alle området. Det kan derfor diskuteres om de udlignende elementer i bloktilskudsordningen skal være større.
Det er landsstyrets vurdering at det vil være undergravende for bloktilskuds systemet, hvis hjemmestyret indgår en aftale med kommunerne om at de skal overtage en bestemt opgave og hvor stort et bloktilskud de skal have til at varetage denne opgave, hvorefter hjemmestyret efterfølgende betaler yderligere midler for at enkelte kommuner kan varetage denne opgave.
Det er derfor landsstyrets indstilling, at hvis der skal gives et særligt anlægstilskud til de mindre kommuner til anlæg af kloakker, så bør bloktilskuddet reduceres tilsvarende. I så fald er man på vej tilbage til en bloktilskudsmodel der indeholder en række enkelte tilskud med særlige regler for tildelingen.
Det er landsstyrets vurdering at bloktilskudsmodellen bør have så få udlignende elementer som muligt. Den udligning der skal ske mellem kommunerne bør ske via den mellemkommunale skatteudligningsordning og vi skal ikke glemme at der sker en væsentlig udligning kommunerne imellem via den ordning.
Skatteindtægterne i kommunerne svinger mellem 10.000 kroner per indbygger og 63.000 per indbygger. Efter skatteudligningen får kommunerne skatteindtægter på mellem 20.000 og 29.000 kroner per indbygger. De stærkeste kommuner betaler dermed en væsentlig del af deres skatteindtægter til de svageste kommuner.
Bloktilskuddet bør fordeles som tidligere skitseret efter enkle og forudsigelige kriterier, der hindrer kassetænkning.
Skal der ske en yderligere udligning kommunerne imellem, bør der efter landsstyrets opfattelse og som foreslået af kommunal reformkommissionen, ske via skatteudligningsordningen og ikke som små knopskydning på den nuværende bloktilskudsmodel.
Med disse bemærkninger indstiller landsstyret at beslutningsforslaget ikke vedtages.
Anders
Andreassen, (S):
Tak, så går vi over til ordstyrerne. Først er det Paaviaaraq Heilmann (S).
Paaviaaraq
Heilmann, (S):
I forbindelse men landstingsmedlem Augusta Salling’s forslag, skal vi fra Siumut allerede på nuværende tidspunkt sige at Siumut ikke uden videre kan gå ind for forslaget.
Vi er enige med landsstyret i når de siger, at den nuværende udligningsordning mellem kommunerne, som er udformet sammen med KANUKOKA, er en ordning der har et stort udlignende element kommunerne i mellem. Hvis der skulle genindføres en ordning med tilskud til enkelte opgaver, så er vi bange for, at der ikke alene skulle udstikkes særlige retningslinier men også at der så vil vedrørende det nødvendige tilskud, at prioriteringerne ville være omfattende og krævende. Så hvis den nuværende udligningsordning i samarbejde med KANUKOKA skal ændres, kan vi fra Siumut vende tilbage til nærværende forslag, selv om vi er bekendte med at byggemodningsudgifterne, herunder kloaknettet det blev 1. januar 1998 i henhold til aftale med KANUKOKA, er forhøjet med 42,2 millioner kroner via bloktilskuddet.
Anders
Andreassen, (S):
Så er det Jakob Sivertsen (A).
Jakob Sivertsen, (A):
Da forslagsstilleren Augusta Salling (A) fremkom med sit forslag og gjorde opmærksom på at da dengang hjemmestyret havde ansvaret hvad angår anlæggelse af spildevandsafledning i de mindre byer, at de er blevet nedprioriteret, så kan vi fra Atassut blot konstatere at dette har været rigtigt.
Vi er også helt enige med forslagsstilleren i at disse spildevandsafledninger har en stor betydning for at vort miljø forbliver rent.
I takt med den store turisme her i landet er det af stor vigtighed, at vi også har et rent miljø, ikke mindst i nærmiljøet, især når man ser på udtømningsstederne af tørklosetterne, som ikke alene er skæmmende for naturen, men også udsender ubehagelige lugtgener.
Derfor mener vi i Atassut at man nøje overvejer de sundhedsmæssige konsekvenser, og at man drøfter forslaget indgående under hensyntagen til udvikling i landet. I dag sker det alt for ofte at ejerne af egen bolig i bygderne selv er begyndt at bekoste anlæggelsen af spildevandsafledninger til fordel for hygiejnen i de enkelte bygder. Derfor kan det ikke undre nogen at det er os magtpåliggende at når man snakker så meget om hygiejne og renlighed i forbindelse med produktionen af fødevarer, at man også i samme ånd drøfter anlæggelse af spildevandsafledning på kysten på forskellige steder.
Det er meget dyrt at anlægge vandforsyningen og det er især dyrt anlægge spildevandsafledninger og det er ikke så underligt at kommuner med en stram økonomi og med mange bygder er tilbageholdende med hensyn til anlæggelse af spildevandsafledninger, selvom de gerne vil have den samme udviklingsgrad som i de større byer, især når man tænker på spildevandsafledninger.
I sit svar sagde landsstyremedlemmet for økonomi, at da man ændrede byrde- og opgavefordelingen i kommunerne pr. 1. januar 1998, så ved vi også at man dengang overdrog kommunerne ansvaret for kloakering og vedligeholdelse af disse. Og det blev endvidere sagt at der ved overdragelsen af området til kommunerne, så er bloktilskuddene forhøjet med 42,2 millioner kroner. Beløbet synes at være højt når man hører det, men vi må huske på at hvis vi beregner den gennemsnitlige tilskud pr. kommune, så er den kun på 2,5 millioner kroner og disse tilskud fordeles alt efter hvor mange indbyggere der er i kommunen, hvorfor det ikke er så underligt at de mindre bemidlede kommuner ofte ikke har råd til anlæggelse af disse spildevandsafledning.
Atassut har lagt mærke til at landsstyremedlemmet i sit svarnotat udtalte at nogle kommuner i forhold til de bedre bemidlede kommuner ikke kan yde den samme service overfor deres borgere. Vi har forståelse for dette problem og mener at det der på tide at vi begynder at drøfte en udligningsordning i de samlede der bliver uddelt. At landsstyret har åbnet mulighed for drøftelse af en yderligere udligningsordning af det samlede tilskud til kommunerne, det tager vi godt i mod fra Atassut’s side, da de mindre bemidlede kommuner har behov for at dette sker, således at man via en udligningsordning får mere fra de rige kommuner, derfor skal vi fra Atassut opfordre landsstyret til at de allerede på nuværende tidspunkt planlægger mulighederne for finansiering af og allerede nu planlægge anlæggelse af spildevandsafledninger i de mindre byer og i de større bygder i samarbejde med KANUKOKA.
Anlæggelse af spildevandsafledninger er allerede er i gang i de mindre byer, ligesom realistiske planer allerede af lagt med hensyn til nogle af bygderne.
Derfor vil vi fra Atassut opfordre landsstyret til at arbejde ud fra i forbindelse med byrde- og opgavefordelings forhandlingerne, at de arbejder ud fra kommunernes planer hvad angår anlæggelse af spildevandsafledning og her tænker vi især på de byer hvor der endnu ikke er muligt at aflede spildevand. Da landsstyret jo allerede har tilkendegivet at de er åbne for drøftelse af disse. Vi kræver fra Atassut at landsstyret genvurderer om landsstyret kan være med til finansiering af anlæggelse af spildevandsafledning efter en nøje planlægning, da det er landsstyret der er ansvarlig for udførelsen af spildevandsaflednings anlægsarbejder og at det er dem der skal tage beslutninger om anlæggelse eller ej.
Derfor mener vi fra Atassut, som det også fremgår af forslagsstillerens forslag, at man undersøger om der er mulighed for at kommunernes og hjemmestyrets samlede udgifter bliver fordelt ligeligt, da denne mulighed savnes af de mindre bemidlede kommuner, ikke mindst hvis man tænker på de byer hvor der endnu ikke er anlagt spildevandsafledninger.
Med disse bemærkninger og støtte til forslaget, skal vi fra Atassut kræve at punktet bliver taget op igen i 2003, når byrde- og opgavefordelings aftalen kommer på dagsordenen og beder samtidig om, at dette undersøges grundigt i udvalget forinden.
Anders
Andreassen, (S):
Så er det Lars Sørensen (IA).
Lars Sørensen, (IA):
Landstingsmedlem Augusta Salling (A) har fremsat beslutningsforslag om at kommuner med under 2.000 indbyggere får ens finansieringsordning fra det offentlige, dog uden at ændre aftale med KANUKOKA om spildevandsafledning.
Først skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele at vi fuldt ud går ind for landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren. Vi anser det for meget vigtigt at man respekterer de fastlagte aftaler om byrde- og opgavefordeling der er indgået mellem hjemmestyret og kommunerne. Dette må betragtes som respekt for kommunernes selvstændighed ved at de har en organisation. Og som bekendt arbejder kommunernes landsforeningen KANUKOKA for kommunerne på baggrund af deres interesser, ønsker og behov.
Det samme har været tilfælde da ansvaret for byggemodning samt spildevandsafledning blev overført til kommunerne ved en aftale indgået pr. 1. januar 1998 og at man også der igennem sikrede at bloktilskuddet til kommunerne blev forøget med 47,2 millioner kroner årligt.
Vi er bekendt med at der også findes kommuner der økonomisk ikke fuldt ud kan indfri deres forpligtelser og servicering overfor borgerne. Vi mener at de enkelte kommuner gennem deres landsforening bør bane vej for at løse, de bør løse dette problem via deres landsforening ved en mere ligelig fordeling af bloktilskuddene. Og med disse begrundelser, skal vi meddele at vi ikke kan gå ind for beslutningsforslaget.
Mads-Peter Grønvold, (K):
Efter nøje vurdering af forslaget skal vi fremkomme med følgende bemærkninger.
Vi støtter landstingsmedlem Augusta Salling’s forslag som forslagsstilleren også inde på, på grund af at midlerne til anlæg er meget begrænsede i de mindre byer, hvorfor vi på den baggrund mener, at der nu aktuelt er et behov for ændring af de nuværende finansieringsordninger.
Han har lidt problemer med det grønlandske.
Vi er i Kandidat forbundet klar over at fordelingen af anlægsmidlerne sker på baggrund af aftale mellem hjemmestyret og KANUKOKA, men vi mener også at tiden nu er inde til en nøje vurdering og ændring af finansieringsmodellen til anlæggelse af spildevandsafledning. Vi mener at behovet for ændring er nødvendig nu og det på baggrund af, at også fordi kloakanlæg i visse byer ikke er blevet vedligeholdt, selvom der er behov for det.
Et antal på omkring 30 kloakanlæg bliver i dag benyttet i byerne, selvom de slet ikke er blevet renoveret, hvorfor vi i Kandidat forbundet mener at tiden er inde til at landsstyret og KANUKOKA, der skal selvfølgelig have stået at de ikke er blevet renoveret i mere end 30 år, hvorfor vi mener at tiden er inde til at landsstyret og KANUKOKA nøje vurderer hvorvidt behovet bør dækkes nu, ikke mindst på baggrund af at flere byers økonomi ikke en gang giver mulighed for at dække 90% af udgifterne til de nødvendige anlæg af spildevandsafledning. Vi mener som sagt derfor at tiden er inde til at man nøjere vurderer finansieringsformen til spildevandsafledning anlæg.
Og med disse ord skal vi henvise til vore bemærkninger og anbefale at forslaget inden 2. behandlingen i tinget bliver fremlagt i bolig og forsyningsudvalget.
Otto Steenholdt, (løsgænger):
Selv om forslaget er helt på sin plads og lever op til kravene, men det er svært her fra centralt hold at blande sig i kommunernes egne prioriteringer. Byrde og opgavefordelings aftalerne bliver indgået mellem hjemmestyret og kommunerne og disse er bestemmende for, hvor stort et bloktilskud der ydes til kommunerne, et beløb man aftaler hvert år.
For så vidt angår kommunernes muligheder for anlæggelse af kloakker spildevandsaflednings anlæg, så hvor kommunerne selv har ansvar for driften af disse, så har dette afstedkommet at kommunerne har overtaget området ved at de fik 47,2 millioner kroner i bloktilskud til dette.
Jeg er enig i svarnotatet, hvorfor jeg her skal meddele at man ikke ændrer den nuværende aftale, selvom forslaget for så vidt angår det sundhedsmæssig i sagen kan have sin rettighed. Jeg er ikke enig i forslaget og er tilfreds med svarnotatet.
Anders
Andreassen, (S):
Tak. Så er det forslagsstilleren Augusta Salling (A).
Augusta
Salling, (A):
Tak.
Jeg vil gerne sige tak til de svar jeg har fået vedrørende mit forslag, men jeg bemærker klart at man fra Atassut og Kandidat forbundet støtter mit forslag, og at resten af partierne og det samme med løsgængeren godt kan se at problemet eksisterer og at man såfremt man går ind på en ny aftale vedrørende byrde- og opgavefordelingen, og såfremt man skal indgå det, så kan komme ind på det.
Men jeg kan også godt acceptere landsstyrets besvarelse fordi de indgåede aftaler vil jeg ikke anfægte, men jeg lægger vægt på at problemet er så stort som vi ikke er blinde for, det kan vi ikke blive ved med at vende det blinde øje til. Vi ved alle sammen godt at der rundt omkring på kysten i de fleste byer, så er der direkte afledning fra huset og ud i naturen og som indebærer en forurening og vi ved også udmærket godt at kommunerne ikke har råd til at rette op på disse problemer, hvorfor jeg har anset det for at være nødvendigt at man tager problemet op og drøfter det.
Det er sådan at de mellemstørrelse kommunerne har overhovedet ikke mulighed for at gøre noget ved indenfor den nuværende økonomiske fordeling, også fordi de udfra deres indtægter er placeret sådan at de ikke har råd til at gøre noget ved kloaksystemerne. Og vi ved også at det er af yderste vigtighed at vi også retter op på affaldshåndteringssystemet og ikke mindst af hensyn til det sundhedsmæssige forhold og ikke mindst til turisterne.
Når vi tænder op for computeren og det første vi ser er et dejligt land, rent land, men når de så kommer til Grønland, så undrer de fleste turister sig over at der sker en direkte udledning af spildevandet fra huset og ud i naturen og det samme med natrenovationssystemet, så er det direkte sagt lidt ulækkert. Og det er disse turister der skal fortælle videre om Grønland når de har været heroppe og skal sige at de skal købe vores lækre madvarer fra det rene miljø og det er også derfor jeg synes vi skal drøfte kloakeringsproblemet og vi må også alle sammen erkende at de fleste kommuner ikke har råd til det, hvorfor det også må være vores ansvar som landstingsmedlemmer, til trods for at der er indgået en aftale om at kommunerne selv skal gøre det.
Vi har allerede set, at kommunerne til trods for de mange år der efterhånden er gået, så kan de ikke klare det selv, og jeg er glad for, at man nok bør se på fordelingen, og derfor mener jeg også, at såfremt KANUKOKA retter en henvendelse, og selvom KANUKOKA ikke kommer med en direkte henvendelse om det, så er jeg glad for som Landsstyret allerede har skrevet det, og at man kan være åbne overfor en ny fordeling af midlerne, og dermed også rette en henvendelse til KANUKOKA.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi (S):
Kommunerne har en forening og vi fra Landsstyrets side ved også, at ca. 17 medlemmer af Landstinget er medlemmer af forskellige kommunalbestyrelser, og så er det et spørgsmål om det er kommunerne, der skal rette en henvendelse eller om det er Landsstyret, der skal rette en henvendelse. Og vi har indgået nogle aftaler for 2001/2002, og man gentager altid fra Atassuts side i hvor stor udstrækning man skal kunne stole på Landsstyret.
Men vi er kommet så langt nu, hvor jeg også sagde, at det derfor kan diskuteres om de udlignende elementer i bloktilskuddet skal være større. Men når man har overdraget et ansvar, hvor der fulgte nogle økonomiske midler med, og hvis man så efterfølgende kommer med en regning, og siger, at man ikke kan klare udgifterne, det er jo ikke nogen som kan komme med denne opgave. Og jeg har også lidt svært ved at forstå, hvorfor man sætter en grænse på kommuner på under 2000 indbyggere.
Og derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved, at det ikke er helt på sin plads med den nuværende fordeling. Og der er sket en fordeling ved at kommunerne får skatteindtægter på mellem 20 og 29.0000 kr. pr. indbygger, og såfremt der er enkelte kommuner der føler sig forfordelt, så må man under Kommunernes Landsforenings møde tage det op, således at de også selv kan sætte nogle tanker op omkring, hvordan midlerne skal fordeles. Men som forhandlingsparter, så må vi også respektere den fordeling kommunerne som den anden part må fordele, men vi mener, at initiativet må komme fra kommunernes side. Tak.
Så er det uden om partiordførerne, Jakob Sivertsen, Atassut, undskyld som partiordfører.
Jakob Sivertsen, (A):
Tak. Det bliver ganske kort. Det er sådan fordi Siumuts ordfører sagde blandt andet, at forslaget her, at man kan vende tilbage til forslaget. Men vi bemærker, at størsteparten af landstingsmedlemmerne er villige til at vende tilbage til punktet efter at det er blevet vurderet i udvalget.
Vi sagde klart, at Hjemmestyret godkender spildevandsafledninger, hvorfor jeg mener, at man ikke kan komme uden om, at man også bære sin del, har man et ansvar, så har man også pligt til at gøre noget. Men meldingerne har været klare, hvorfor det så har været ønske, at kommunerne i forbindelse med deres byrde- og opgavefordelingsforhandlingerne, så kan man komme tilbage til sagen. Der er ikke noget til hinder for, at Hjemmestyret ud fra den debat kan sige, at man prioriterer sagen højt, og spørge dem, hvad Kommunernes Landsforening mener, det synes jeg ikke vil være en større opgave at tage dette punkt på. Selvfølgelig vil kommunerne også tage stilling til det ud fra deres egen økonomiske situation.
Så er det Siumuts ordfører, Paaviaaraq Heilmann.
Paaviaaraq
Heilmann, (S):
Siumut mener ikke, at punktet skal sendes videre til behandling i udvalget, men når Siumut siger, at vi kan vende tilbage til sagen, så er det fordi, at KANUKOKA og Hjemmestyret har en aftale, og det er først i det øjeblik der skal forhandles en ny aftale, at vi kan vende tilbage til sagen.
Så er det forslagsstilleren, Augusta Salling, Atassut, det skal være ganske kort da det er 3. gang.
Augusta
Salling, (A):
Det bliver ganske kort. Jeg har ikke stillet det forslag for at irritere Landsstyremedlemmet for Økonomi. Det er fordi jeg prioriterer sagen højt, og anser det for at være vigtigt, at man retter op på det, hvorfor jeg har stillet det forslag, og det er mit inderlige håb, og jeg er klar over, at der er mange kommunalbestyrelsesmedlemmer der sidder her, og jeg kan også mærke, at man har interesse for at løse problemet, og selvom vi ikke vil blande os i det man har opnået ved forhandlinger, og jeg mærker også godt, at man ikke ønsker at gøre det.
Men jeg håber, at dem der kan tage sagen op igen følger sagen op, og Landsstyret har også allerede sagt, at såfremt de får en henvendelse fra KANUKOKA, så er de klar til at tage sagen op. Tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget:
Og dermed er 1. behandlingen af punkt 57 færdig, og jeg bemærker, at der ikke er flertal for at sagen bliver taget op i udvalg, hvorfor den går videre til 2. behandling i sin foreliggende form.