|
Dagsordenspunkt 21,38,44-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, tirsdag den 27. september 2000 kl. 15.31
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Jeg skal indledningsvis nævne de væsentlige ændringer i forhold til den gældende forordning.
For det første indebærer Landsstyrets forslag, at udviklingen af det kystnære rejefiskeri fremover skal baseres på, at nye rejefartøjer skal finansieres af andre finansieringskilder, end landskassen.
For det andet lægger Landsstyret op til, at der foreløbig for en tid ikke ydes tilskud og lån til anskaffelse af fartøjer og joller til fiskeri efter hellefisk i Nordgrønland.
For det tredie foreslår Landsstyret, at der for en tid ikke længere ydes lån og tilskud til etablering af nye landbrug, hvor produktionen hovedsagelig baseres på fåreavl.
For det fjerde foreslår Landsstyret, at erhvervsstøtteordningen fremover administreres af Landsstyret og dets administration, idet Erhvervsstøtteudvalget og Ankenævnet for Erhvervsstøtte afskaffes.
Jeg vil herefter uddybe og begrunde ændringerne.
Rejefiskeriet
Det er Landsstyrets generelle politik, at erhvervsudviklingen primært skal fremmes ved at skabe de rette rammebetingelser for erhvervene. Inden for det kystnære rejefiskeri har Landsstyret derfor lagt op til ændringer af fiskeriloven, som har til formål at forbedre rammebetingelserne for dette fiskeri.
Det er Landsstyrets mål, at fiskerilovgivningen skal tilpasses på en sådan måde, at det kystnære rejefiskeri bliver så effektivt og rentabelt, at nyanskaffelse af rejefartøjer fremover kan finansieres uden landskassens medvirken.
Såfremt vi ikke tilvejebringer de rammer, der er nødvendige for at det kystnære rejefiskeri kan udvikle sig til et erhverv, der drives på et kommercielt grundlag, vil landskassen i de næste mange år stå over for at skulle investere betydelige midler i moderniseringen af dette erhverv.
Forsigtigt anslået kan vi imødese et investeringsbehov over en årrække i en størrelsesorden på omkring 400 mio. kr. til finansiering af nye rejefartøjer. Såfremt den traditionelle erhvervsstøtteordning skal anvendes til at løfte finansieringen, vil dette medføre en betydelig økonomisk belastning af landskassen. Det er der ikke budgetteret med i Landsstyrets finanslovsforslag.
Der skal ikke lægges skjul på, at afskaffelse af muligheden for at opnå lån og tilskud fra landskassen til nyanskaffelse af rejefartøjer stiller betydelige krav til rejefiskerne om at tænke og handle på en anden måde, end de fleste har været vant til i det kystnære fiskeri.
For at kunne udskifte fartøer med nye og moderne trawlere, skal der tilvejebringes et kvotegrundlag af en vis størrelse. Derfor vil det for mange fiskere med mindre kvoter være nødvendigt at slutte sig sammen i et fælles rederi for at skaffe en tilstrækkelig stor kvote til at en ny trawler kan drives rentabelt. Dette forudsætter vilje til samarbejde i et fællesskab om driften af et fartøj, hvor målet er at sikre det bedst mulige økonomiske resultat for rederiet.
Der kræves også evne og vilje til at opspare en langt større egenkapital, end det hidtil har været nødvendigt efter erhvervsstøttereglerne.
Endvidere må fiskerne indrette sig på at benytte private rådgivere, herunder revisorer, advokater og skibskonsulenter, når der skal etableres nye rederier baseret på en sammenlægning af eksisterende kvoter. Dette er nødvendigt for at sikre, at der i projektet er taget højde for alle væsentlige økonomiske, juridiske, skattemæssige og skibstekniske forhold. Desuden er bred professionel bistand nødvendig, for at et projekt bliver beskrevet på en måde, som kan overbevise de professionelle långivere om, at projektet er økonomisk holdbart. Dette er i sidste ende i såvel fiskernes som långivernes interesse.
Det er Landsstyrets forventning, at vi med de foreslåede ændringer i fiskerilovgivningen kan tilvejebringe rammer, der gør det muligt for de mest effektive rejefiskere på sigt at igangsætte en udvikling i retning af udskiftning af ældre rejekuttere med moderne og effektive trawlere.
Landsstyret vil dog ikke udelukke, at der senere skal gennemføres yderligere ændringer i fiskeriloven for at opnå de rette rammebetingelser til, at moderniseringen af den kystnære rejefiskerflåde kan gennemføres på kommerciel basis uden tilskud og lån fra landskassen.
Det bør således bl.a. overvejes at lempe de nugældende restriktive ejerskabskrav i fiskeriloven. Der bør her skabes regler, som giver rejefiskere mulighed for at etablere
fælles rederier med personer, selskaber, virksomheder m.m., som ikke deltager i det kystnære rejefiskeri. Formålet hermed skal være at tilvejebrigne nødvendig egenkapital til investering i anskaffelse af nye rejefartøjer. Dette kan være en måde, hvorpå de rejefiskere, som har en kvote, men ikke den nødvendige egenkapital, kan tilvejebringe egenkapitalen til finansiering af anskaffelsen af et nyt fartøj.
Landsstyret vil vurdere sådanne ændringer i forbindelse med en kommende revision af fiskeriloven.
Fartøjer
til fiskeri efter hellefisk
Landsstyret foreslår, at der indtil videre ikke ydes støtte til anskaffelse af nye fartøjer og joller til fiskeri efter hellefisk i områderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. Dette stop er begrundet i, at der i de nævnte områder de seneste år er fisket væsentlig større mængder, end biologerne anbefaler.
Her skal nævnes, at biologerne anbefaler en TAC for områderne Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik på henholdsvis 7.900 tons, 6.000 tons og 4.300 tons. I 1999 var fiskeriet i de samme områder på henholdsvis 10.600 tons, 8.400 tons og 5.300 tons. I alle områderne var der med andre ord tale om fiskeri på et niveau væsentligt over rådgivningen. Samlet oversteg fiskeriet de anbefalede mængder med 6.100 tons. Heri indgår ikke undermålshellefisk, som bliver smidt ud eller brugt til andre formål.
Det er åbenlyst, at fiskeriet efter hellefisk i Nordgrønland er en afgørende forudsætning for, at den nuværende levestandard i disse områder kan opretholdes. Da der allerede er foretaget betydelige investeringer i fartøjer m.m., er det af afgørende betydning, at fiskeriet kan fortsætte i mange år, på et bæredygtigt grundlag, således at lån til investeringerne kan blive tilbagebetalt.
Landsstyret har den opfattelse, at vi nødvendigvis må forbedre reguleringen af indsatsen i fiskeriet efter hellefisk, inden vi i blinde investerer yderligere landskassemidler i anskaffelse af nye fartøjer.
Det er også Landsstyrets vurdering, at der er betydelige problemer forbundet med at skabe sammenhæng mellem fabrikskapacitet og fartøjskapacitet i hellefiskedistrikterne. Det er Landsstyrets opfattelse, at vi i Nordgrønland bør satse på fartøjer på mindst ca. 30 fod. Disse fartøjer skal kunne fiske på fiskepladser, som ligger langt fra indhandlingsstederne, således at vi ikke i al fremtid skal være afhængige af, at der indsættes indhandlingsfartøjer i spidsbelastningsperioderne.
Desuden skal de fremtidige fartøjer være indrettet således, at vi ikke får problemer med at overholde de hygiejnekrav, der skal overholdes for at vi fortsat kan eksportere fiskene.
De nuværende licensregler for det kystnære fiskeri efter hellefisk giver ikke tilstrækkelige muligheder for en forsvarlig styring af tilgang og afgang af fiskerikapacitet i fiskeriet efter hellefisk. Da et licenssystem er den eneste realistiske måde at regulere fiskeriindsatsen på, vil Landsstyret igangsætte en revision af det nuværende regelsæt. I samme forbindelse er der allerede taget skridt til at udvikle Grønlands Fiskerilicenskontrols EDB-system således, at dette kan leve op til de krav om behandling af en betydelig mængde data, som et udbygget licenssystem vil stille.
Landsstyret vil arbejde for, at nye licensregler kan vedtages i løbet af det kommende år. Til den tid vil Landsstyret fremsætte forslag, som påny gør det muligt at opnå en finansiering gennem landskassen af nye fartøjer over ca. 30 fod, der erstatter joller og mindre fartøer, som udgår af fiskeriet efter hellefisk.
Landbrug
Der har de seneste år været en betydelig stigning i lammeproduktionen, og dette har givet sig udslag i afsætningsproblemer for Neqi A/S. Disse problemer kan i sidste ende resultere i at en del af produktionen må sælges med tab for virksomheden til følge.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der er et stort behov for, at erhvervet, Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut/De Samvirkende Fåreholderforeninger og konsulenttjenesten m.fl. aktivt og målrettet arbejder på at producere lammekød til priser og i mængder og kvaliteter, som gør det muligt at afsætte hele produktionen.
Desuden må der satses på, at erhvervet konsolideres således, at landskassens betydelige tilskud hertil kan reduceres over de kommende år. Det skal her nævnes, at landskassens direkte tilskud til erhvervet, herunder indhandlingstilskud, rente- og afdragsfri lån og udgifter til konsulenttjeneste m.m. ligger på et niveau omkring 13-14 mio. kr. årligt. Dette skal sammenholdes med, at lammeproduktionen i 1999 gav fåreholderne en indhandlingsindtægt på ca. 14,5 mio. kr. før tillæg af indhandlingstilskuddet.
På baggrund af de alvorlige afsætningsproblemer for lammekød, er det Landsstyrets opfattelse, at der indtil videre ikke bør etableres nye landbrug, såfremt det medfører en forøgelse af lammeproduktionen. Derfor er der i det fremsatte forslag til landstingsforordning lagt op til, at der ikke længere kan ydes støtte til oprettelse af nye landbrugsbedrifter, der hovedsageligt baseres på fåreavl.
Erhvervsstøtteudvalget
Landsstyret finder at tiden er løbet fra den eksisterende ordning, hvor et af Landstinget udpeget udvalg varetager opgaver, der vedrører administration af bestående regler. En sådan ordning harmonerer dårligt med den arbejdsdeling, der iøvrigt er mellem Landsting og Landsstyre.
Derfor er der i forordningsforslaget lagt op til, at erhvervsstøtteordningen fremover administreres af Landsstyret på samme måde, som øvrige bevillinger på finansloven.
Øvrige
ændringer
Udover de ændringer, som nu er omtalt, foreslår Landsstyret forskellige mindre radikale ændringer.
I forslaget er indsat en ny regel om finansiering af nye fartøjer, der erstatter et forlist og eller totalhavareret fartøj, som anvendes til fiskeri efter andre arter end rejer.
Kravene til eget indskud for fartøjer til krabbefiskeri og fartøjer, der erstatter forliste fartøjer er justeret.
Bestemmelserne om finansiering af køb af brugte fartøjer, der anskaffes uden for landet er udeladt. Dette skyldes, at det ikke anses for hensigtsmæssigt at lade landskassen finansiere indkøb af brugt tonnage i en situation, hvor der iøvrigt tilstræbes et beskedent investeringsniveau i indsættelse af yderligere fangstkapacitet.
Mulighederne for at stille garanti for lån i pengeinstitutioner i stedet for rentebærende lån fra landskassen afskaffes iøvrigt generelt i de bestemmelser, hvor der hidtil har bestået en mulighed for at benytte denne finansieringsform. Dette hænger sammen med, at der ikke vurderes at være rentemæssige fordele ved at benytte garantier for lån frem for landskasselån til den type projekter, som kan finansieres med de nye regler.
Idet jeg yderligere skal henvise til bemærkningerne til forslaget til Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, skal jeg hermed overlade forordningsforslaget til Landstingets velvillige behandling.
Finn Karlsen, Atassut.
Inden vi går videre vil jeg meddele, at jeg lige har fået et notat om, at man anmoder om en pause i forhandlingerne på 20 minutter. Notatet er underskrevet af Inuit Ataqatigiits og Siumuts grupper, hvorfor vi holder en lille pause på 20 minutter og mødes igen kl. 16.05.
(Har ikke tændt for sin mikrofon)
Ruth Heilmann, Siumut
I henhold til Landstingets forretningsorden §50, skal vi hermed foreslå, at 1. behandling af dagsordenspunkt 21 også udsættes til forårssamlingen inklusive forslagene pkt. 38 og 44.
Dette skyldes, at de punkter vi nu drøfter har nøje sammenhæng med de tidligere punkter idag, som vi har udsat til forårssamlingen. Det beklager jeg meget og dette overdrager jeg hermed til Landstingsformanden.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
Tak. Vi har måttet afvente valget - Landsstyrekoalitionen har villet sige - Vi ved hvad der er stemt om og vi ved hvorfor.
Vi ønsker, at Atassut og Kandidatforbundet ønsker, at mødet indstilles midlertidigt i 10 minutter. Jeg vil spørge om Atassuts og Kandidatforbundets ønsker kan godkendes.
Godkendt.
(Pause på 10 minutter)
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, Landstingsformand.
Mødet er genoptaget. Før vores sidste pause vedrørende det af Inuit Ataqatigiits og Siumuts landstingsgruppe fremsatte forslag var det første vi skulle have afstemning om.
Der står, at i henhold til forretningsordenen §50, så foreslår vi, at punkt 21 også udsættes til forårssamlingen ligedes også punkterne 38 og 44.
Vi begrunder dette med, at pkt. 20 og 63 har tæt sammenhæng og det er forslag, som vi har udsat. Forslaget er underskrevet af Lars Sørensen og Ruth Heilmann.
Jeg vil gerne tillade mig at citere §50:
"Så kan et Landstingsmedlem under behandlingen af enhver sag fremsætte forslag om, at man går til næste punkt på dagsordenen. Et sådant forslag skal meddeles mødelederen ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Afgørelsen og forslaget træffes ved afstemning.
Hvis forslaget vedtages bortfalder det pågældende punkt, hvorfor jeg vil spørge om I.A.'s og Siumuts ønske -- og jeg vil anmode dem, der stemmer for om at rejse sig op.
Atten.
Jeg vil også spørge om, hvem der er imod.
Elleve.
Jeg vil også sprøge om, hvem der har undladt at stemme.
Ingen.
Således bliver behandling af punkterne 21, 38 og 44 hermed tilendebragt.