|
Dagsordenspunkt 22-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2000
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke for Landstinget.
Landsstyret har efter debatten på Landstingets vintersamling år 2000 set nærmere på alkohollovgivningen.
Den gældende landstingslov er fra 1992 og trænger umiddelbart til nogle justeringer, som hermed fremlægges indarbejdet i en ny lov.
Udover fremlæggelsen af dette lovforslag, agter Landsstyret at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af brancherepræsentanter, KANUKOKA, politiet, Paarisa, Alkohol- og Narkotikarådet samt de relevante fagdirektorater.
Arbejdsgruppen skal forsøge at komme frem til et forslag til en mere tidssvarende lov. Et sådant udvalgsarbejde forventes at tage et års tid. Men dette betyder dog ikke, at der ikke skal ske tilpasninger i lovgivningen inden da.
Når samfundet udvikler sig må lovgivningen tilpasse sig. Det gælder også alkohollovgivningen.
Det forslag, der i dag er til forhandling, er første trin i arbejdet og et vigtigt afsæt for det videre arbejde.
Nogle vil sikkert kalde lovforslaget for en liberalisering. Lovforslaget indeholder dog både lempelser og stramninger, så det er måske bedre at kalde det en justering.
Landsstyret er generelt af den opfattelse, at forbud ikke afholder folk fra at drikke. Erfaringer udefra viser, at forbud tværtimod gør det mere spændende og tiltrækkende.
Landsstyret er af den opfattelse, at alkohollovgivningen skal være en ramme for kommunalbestyrelsernes lokale administration af alkoholsalg og udskænkning.
Den skal give kommunalbestyrelserne muligheder for at finde de løsninger, der lokalt er bedst. Samtidig skal alkohollovningen sikre at salg og udskænkning sker under ordnede forhold.
Problemerne med personer, der drikker for meget, finder Landsstyret ikke, bør reguleres i alkohollovgivningen. Der skal information, forebyggelse og eventuelt afvænning til.
Det er mindst lige så vigtige emner, men de hører hjemme i sundhedsvæsenet, socialvæsenet og Paarisas regi, ikke i alkohollovgivningen.
En sammenblanding af tingene finder Landsstyret ikke heldig.
Der er i forslaget medtaget nogle ændringer i forhold til den gældende alkohollov. Jeg skal forsøge at gennemgå de væsentligste af disse kort.
På Landstingets vintersamling år 2000 fremkom et forslag om stop for salg af alkoholsvage drikke, nærmere bestemt de kendte 3,6-ere. I dag kan disse lovligt sælges fra kiosker, bagerier osv., hverdag fra kl. 06.00 om morgenen til kl. 24.00 om aftenen.
Og der er i dag ikke krav om alkoholbevilling til salg af alkoholsvage drikke.
Landsstyret foreslår, at alkoholsvage drikke lægges ind under bevillingssystemet på samme måde som de stærkere drikke og, at der i tidsrummet for salget fastsættes de samme begrænsninger, der allerede gælder for de såkaldte stærke drikke.
Det vil sige, at Landsstyret ønsker, at der indføres samme regler for salg af 3,6-erne og 4,6-erne m.v.
Landsstyret har samtidig ønsket, at det bliver muligt for købmænd og supermarkeder at sælge alkoholholdige drikke i hele den normale åbningstid, hvorfor det foreslås, at salgstiden for stærke og svage drikke fastsættes til butikkernes normale åbningstider, dvs. mandag til fredag fra kl. 0900 til kl. 1800 og fra lørdage fra kl. 0900 til kl. 1300.
Søndag foreslås lukket for salg af både stærke og svage drikke.
Det er Landsstyrets håb, at den foreslåede længere salgstid vil føre til et mere roligt forløb i forretningerne, hvor situationen om lørdagen nogle gange har været presset på grund af den nuværende kortvarige 2 timers salgstid.
Der foreslås indført flere typer af bevillinger for at give kommunalbestyrelser mulighed for bedre at tilpasse salgsmulighederne til de lokale forhold.
F.eks. vil en kiosk, hvis lokalerne kan godkendes til det, kunne få en bevilling kun til salg af svage drikke og ikke stærke drikke, hvis kommunalbestyrelsen mener, at det passer bedst med den kommunale alkoholpolitik.
Vedrørende udskænkning indføres en særlig bevilling kun til udskænkning af svage drikke. Denne type bevilling kan kommunalbestyrelserne anvende, hvis man f.eks. i et særligt område gerne ønsker udskænkning af 3,6-ere, men ikke stærkere øl eller spiritus.
Igen er det de lokale forhold og den kommunale alkoholpolitik der må være afgørende for, hvilken type bevilling der gives.
Lovforslaget giver mulighederne og det vil være op til kommunalbestyrelserne at anvende disse muligheder, således som det passer bedst lokalt.
Loven giver således flere muligheder, men også et større ansvar til kommunalbestyrelsen.
Landsstyret ønsker samtidigt at tage nødvendigt hensyn til den fremtidige turismeudvikling, idet forslagets vedtagelse betyder, at der ydes en bedre service til hotelgæster og ventende i lufthavne.
Disse steder foreslås at kunne få særlig tilladelse til udskænkning i tidsrummet fra kl. 0600 om morgen til kl. 1200 middag.
Her er der kun tænkt på udskænkning af morgenbitter og lignende og ikke en generel udskænkning, hvilket også fremgår af beværtningerne til lovforslaget.
Det er kommunalbestyrelserne, der afgør om hoteller og lufthavne kan få den særlige bevilling. Det er også kommunalbestyrelserne, der på grundlag af deres lokalkendskab og i henhold til kommunens egen alkoholpolitik, tager stilling til ansøgningerne.
Kun herved sikres, at det er de lokale forhold, der bliver de afgørende.
Der har gennem de senere år vist sig et problem med foreningers salg af stærke og svage drikke. Landsstyret mener derfor, at en opstramning af reglerne er påkrævet.
Efter forslaget skal alle foreninger, klubber m.v., der driver en virksomhed, der har garanti af udskænkning have bevilling.
Landsstyret har forstået, at der er et ønske om at kunne få lejlighedsbevillinger til sølvbryllupsarrangementer, jubilæer og lignende samt landstingsvalg på hverdage til efter kl. 2400 i restauranter.
Derfor indeholder lovforslaget en bestemmelse herom.
Endnu en praktisk ændring af forslaget om udvidelse af lukketiden, nemlig det tidsrum, der skal være fra udskænkningen stopper til gæsterne skal være ude af lokalet. Det foreslås, at dette tidsrum udvides fra 30 minutter til en time.
Dette er udelukkende af praktiske årsager. Jeg skal understrege, at den forlængede lukketid ikke må anvendes til at sælge flere alkoholholdige drikke, tværtimod så skal tidsrummet bruges til at drikke roligt ud og forlade udskænkningsstederne i god ro og orden.
Dagen før juleaften og nytårsaften er der, når det falder i en weekend, praktiske problemer som følge af at mange indkøb skal ordnes på kort tid. Og som bekendt er salg af svage og stærke drikke forbudt jule- og nytårsaftensdag.
Derfor foreslås en særlig regel om når den 23. og 30. december falder i en weekend, så kan der sælges alkoholholdige drikke fra kl. 0900 til kl. 1800 på disse to dage.
Det er ikke tanken at stimulere et ekstraforbrug, men af praktiske hensyn få at sikre et roligt indkøb til jul og nytår.
Idet jeg vedrørende øvrige ændringer skal henvise til bemærkninger til lovforslaget, skal jeg hermed overlade forslaget til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, til Landstingets velvillige behandling.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende kommentarer til Landsstyremedlemmet for Erhvervs fremlæggelse af forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke.
Lovforslaget indeholder flere ændringer, der imødekommer nuværende forhold, hvor der også i stor omfang er taget hensyn til høringssvar fra kommunerne, handlende og mange forskellige forbrugere.
Siumut er enig i Landsstyrets klare målsætning om, at loven skal være en ramme for kommunalbestyrelsens lokale administration af salg og udskænkning af alkoholholdige drikke.
Ligeledes støtter vi fra Siumut Landsstyrets forslag i vigtigheden af, at opgaver og mål omkring oplysning og forebyggelse af spiritus og euforiserende stoffer ikke skal ske gennem alkohollovgivningen, således kan man inden for sådanne tiltag udstikke klare og mere virkningsgivende regelsæt i tæt samarbejde med Paarisa og i samarbejde med alle relevante parter.
---
Vi skal fra Siumut kræve, at landsstyreområder med direkte forbindelser til Paarisa, sammen og i samarbejde med hinanden og efter de udstukne mål fra Langstinget, uden at trække det i langdrag udfører en revision af Paarisa. Landsstyremedlemmet for Sundhed har jo allerede varslet Landstinget omkring dette.
Landsstyret foreslår, at salg af alkoholholdige drikke sker tæt op af butikkernes åbningstingstider. Dette forslag er vi fra Siumut ikke imod. For sådan en ordning respekterer menneskers frihed til selv at bestemme og vil handelsmæssigt give større smidighed.
Man har grundigt vurderet alle dage og der er taget initiativ til bedre vilkår for handlende og kunder samt miljøet omkring butikkernes åbningstider.
Vi skal fra Siumut understrege, at vi er enig i alle Landsstyrets forslag om åbningstider for salg af alkoholholdige drikke.
3,6-erne har i de seneste flere år været i handelen og salget af disse har i befolkningen været til genstand for stor debat, hvor stemningerne er for og imod. Også blandt tidligere og nuværende landstingsmedlemmer.
Derfor er vi i Siumut tilfredse med, at Landsstyrets mål nu er, at salget af 3,6-erne lægges ind under stærke drikke uden en særskilt lovgivning.
Landsstyret foreslår, at kommunerne får øget kompetence og en selvstændig alkoholpolitik.
Vi er i Siumut tilfredse med den, men skal sige, at når enkelte kommuner skal indføre omfattende restriktioner, så skal det sikres at dette sker på grundlag af tilstrækkelige vurderinger og ligeså tilstrækkelige undersøgelser.
Endvidere foreslår Landsstyret, at salg af alkoholholdige salg af lufthavne kan ske fra om morgenen kl. 0600 til kl. 1200, dvs. middag, såfremt kommunen accepterer dette.
Vi skal fra Siumut kræve, at såfremt der gives sådan en bevilling til lufthavne skal der samtidig være et krav at ventesalene i lufthavnene undergår en bedre fysisk ordning, således at der sikres, at alle rejsende får betryggende vilkår.
Det er et krav, at forskellige foreninger og klubber, der har alkoholbevilling, får et skærpet alkoholbevilling. Det er på sin plads ligesom det er på sin plads med en vedvarende bevilling.
Fra Siumut er vi ikke imod resten af de ting, der står i ændringslovforslaget, men kræver at disse nøje bliver vurderet i Markedsudvalget.
Tilsidst skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret om at samarbejde for en formindskelse på den dyre pris på spiritus, som i dag er en verdensrekord. Her er det kendt, at hovedårsagen er den meget høje afgift på spiritus og vi skal kræve, at der også udarbejdes et forslag til formindskelse af spiritusafgiften.
Med disse ord skal vi kræve, at forslaget bliver behandlet i Markedsudvalget inden 2.behandlingen i Landstinget.
Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.
Det er forslag til ændring af landstingslov nr. 23 af 30. oktober 1992 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, som netop er blevet fremsat af Landsstyremedlemmet for Erhverv. Dertil har vi fra Atassuts side følgende bemærkninger:
---
Som start skal vi fra Atassut sige, at Landstingsmedlem Godmand Rasmussen under landstingssamlingen i februar i år 2000, har fremsat et forslag om at de såkaldte 3,6% øl, i lighed med andre alkoholholdige drikke skulle sættes ind under lovgivningen om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke.
Da Landstinget ud fra hans forslag drøftede sagen, lovede Landsstyret at komme med et lovforslag til Landstingets nærværende efterårssamling.
Atassut er meget tilfreds med, at nærværende ændringsforslag til landstingsloven fremlægges ud fra vores daværende forslag.
På den måde er der skabt mulighed for en gennemgribende behandling af sagen.
Ændringsforslaget til landstingsloven indeholder flere ændringer sammenlignet med den tidligere landstingslov.
For at undgå unødig forsinkende debat, skal vi nøjes med at bemærke det, som vi finder som de væsentligste i ændringsforslaget.
1) Atassut er glad for, at øl med 3,6%-alkoholindhold bliver lovgivet i lighed med alle de andre alhoholholdige drikke, sådan som vi har ønsket det i Atassut. Med denne fremgangsmåde vil der blive skabt lovgrundlag for at unge under 15 år ikke længere kan købe disse drikke.
2) Atassut erklærer sig enig i ændringsforslaget om, at salg af alkoholholdige drikke skal være muligt i hele den normale åbningstid, altså mandag til fredag fra kl. 0900 om formiddagen til kl. 1800 og lørdag fra kl. 0900 til kl. 1300.
Det kan være at ændringen af salgstidspunktet i starten vil forøge forbruget, men vi håber selvfølgelig på langt sigt på, at man vil vænne sig til det i fremtiden, hvorfor vi erklærer os enig i ændringsforslaget.
Vi er nemlig også af den opfattelse, at forbud ikke afholder folk fra at drikke og vi ved også, at forbud tværtimod gør det mere spændende og tiltrækkende.
3) Atassut sætter spørgsmålstegn ved forslaget om indførelse om en særlig regel om, at når der den 23. og 30. december falder i en weekend, så kan der sælges alkoholholdige drikke fra kl. 0900 til kl. 1300 på disse to dage også hvis disse dage er søndage.
Vi mener nemlig ikke, at det er passende, at det også skal være muligt, at købe alkoholholdige drikke om søndage, bare fordi disse falder på en weekend.
Atassut mener nemlig fortsat at søndage skal respekteres som familiernes samlings- og hviledage.
4) En af konsekvenserne for ændringsforslaget til landstingsloven bliver, at der bliver indført flere typer af bevillinger. F.eks. vil en kiosk i en by og i bygder, kunne få en bevilling til at kunne sælge svage drikke, hvis lokalerne kan godkendes til det, og som følge er kravet i lovforslaget om først at kunne få bevilling, hvis lokaliteterne kun kan godkendes.
Atassut tilslutter sig derfor hensigten om, at kommunalbestyrelserne får størst mulighed for at kunne tilpasse salgsmulighederne til de lokale forhold.
5) Under fremlæggelse af forelæggelsesnotatet til ændringsforslaget blev det endvidere nævnt, at Landsstyret agter at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse fra brancherepræsentanter, KANUKOKA, politiet, Paarisa, Alkohol- og Narkotikarådet samt de relevante fagdirektorater.
Denne arbejdsgruppe skal forsøge at fremkomme med et forslag om en mere tidssvarende lov. Atassut tilslutter sig den foreslåede arbejdsgruppen, og vi ønsker derfor arbejdsgruppen held og lykke i sit omfattende og interessante arbejde.
Selvom arbejdsgruppen får masser af arbejde, vil vi fra Atassuts side fremkomme med et arbejdskrav, da det nuværende forhold tilsyneladende presser et behov.
Vi ønsker simpelthen, at arbejdsgruppen fremsætter et nyt lovforslag om det forebyggende arbejde, behandling af alkoholmisbrugere, familieterapi, behandling af unge samt behandlingsmuligheder for børn med alkoholiserede forældre som modsvar til den nærværende debat omkring ændringsforslaget til loven.
Vore forslag har følgende begrundelser:
Som noget af det første erkender vi gennem behandling af alkoholiserede personer, at alkohol er en sygdom i Grønland. Det er en god mulighed for, hvor en behandling skal anbefales, hvordan den skal finansieres og hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker behandling.
Der er manglende muligheder hvad lovgivningen angår - især når man tænker på beboerne i yderdistrikterne og i bygderne. Man kan derfor ikke længere undvære lovgivningen om det grønlandske forebyggende initiativer i forbindelse med misbrug af alkohol.
Atassut mener, at vi skal erkende det høje misbrug af alkohol og narkotika i Grønland fordi det er en af vore væsentligste svagheder og forhindringer for samfundets videre udvikling.
Som følge af det høje misbrug af alkohol og narkotika i Grønland, foretager de alt for få ansatte indenfor for politiet, sundhedsvæsenet, socialforsorgen, børneinstitutionerne og mange andre, unødigt merarbejde.
For ud over deres normale arbejdsområder får de ekstra arbejde som følge af alkoholmisbruget. Derfor er det meget vigtigt, at samtlige krafter, for at minimere problemet, skal bruges mere omfattende og bedre end i dag - eksempelvis med bedre videreuddannelse af de kommunale forebyggelseskonsulenter og ved indførelse af forebyggelseskonsulenter i de største bygder ved forøgelse af de nuværende to behandlingscentre samt ved udfærdigelse af en forordning for det samlede forebyggelsesarbejde.
Vi har tidligere flere gange fra Atassuts side fromkommet med udtalelser om, at de høje priser på alkohol har givet større problemer for de svagere og mindrebemidlede personer.
Erfaringerne har også vist, at uanset hvor meget man forhøjer priserne på alkohol bliver interessen for alkohol aldrig mindre.
Derfor skal vi fra Atassut kræve afskaffelse af spiritusafgiften eller i hvert fald samme importafgift i lighed med alle andre importede varer.
Vi ønsker, at Landsstyret skal forsøge at opnå det mere seriøst. Vi skal fra Atassuts side som sædvanlig erklære vores samarbejde i denne hensigt.
Atassut føler meget stærkt behov for samarbejde omkring systematisering af det høje misbrug af alkohol samt politisk finføling med forebyggelsesarbejdet i Grønland.
Derfor har vi et spørgsmål til Landsstyremedlemmet vedrørende §19 i landstingsloven nr. 23 af 30. oktober 1992 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke med følgende ordlyd, og jeg citerer:
"Grønlands Landsting nedsætter af sine medlemmer et stående udvalg på 5 medlemmer, hvoraf ingen kan være Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarkedsforhold.
Udvalget vælger selv sin formand, næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden"
Citat slut.
Atassut vil gerne vide hvorfor Landsstyret ikke har nedsat det i loven krævende stående udvalg.
Vi mener, at det stående udvalg ikke kan undværes i vore dage.
Endvidere skal vi fra Atassut kræve, at nedsættelse af det stående udvalg skal ske i løbet af nærværende landstingssamling.
Atassut finder en ordning omkring alkohol- og narkotikaproblemer meget vigtigt, og at man politisk følger med i denne problematik.
Atassut har været meget glad for, at år 2000 er blevet udråbt til at være børneåret. Børnene har set igennem forskellige arrangementer fremsat overfor samfundet, deres problemer og forhold, som de var utilfredse med.
Denne mulighed kan man kun være glad for og det fremsatte problemformuleringer har for Atassut været meget lærerige.
Børnenes budskaber i forbindelse med deres demonstrationer har været mange, som Atassut mener ikke kan negliseres. Vi skal benytte nærværende debat omkring alkohol som rette lejlighed til at fremføre disse budskaber.
De indeholder blandt andet, at borgerne drikker for meget, forældrene drikker for meget. Der er alt for mange børn, som på grund af misbrug af alkohol får for dårlige vilkår og bliver overladt til sig selv. Der er alt for mange børn, der bliver omsorgssvigtet og det kan ikke tolereres og meget mere.
Atassut har stor forståelse for børnenes budskaber, som blev udråbt i år 2000 af børnene selv og vi skal derfor afslutte nærværende bemærkninger med følgende ordlyd:
Børnene er vores mest værdifulde ejendom, som vi skal passe på som blomster, som vi dagligt skal give vand med varm kærlighed, så de som blomster kan blomstre og udvikle sig i fremtiden.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut meddele, at vi tilslutter os til at lovforslaget kan træde ikraft pr. 1. januar år 2001 samt §12 stk. 1 i forbindelse med salg af de svage drikke af 3,6-erne skal gælde fra 1. august år 2001.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget nøje vurderet i det relevant udvalg inden 2.behandlingen. Tak.
Asii Narup Chemnitz, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi politikere har forskellige redskaber til at få indflydelse på det store alkoholforbrug i det grønlandske samfund.
Vi skal nu drøfte lovforslag om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. På denne baggrund skal der bl.a. tages beslutninger om tildeling af bevillinger om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, og derefter lægges der grundlag til bestemmelser om åbningstider.
Landsstyret fastslår, at man ikke alene kan begrænse mange samfundsmæssige og familiemæssige problemer gennem en lov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke.
Inuit Ataqatigiit er ganske enig med Landsstyret i denne sag, og derfor vil vi benytte lejligheden afslutningsvist til at fremkomme med vores ideer om, hvilke muligheder og tiltag, der bør tages.
Nu vil vi kommentere de mere væsentlige punkter i ændringsforslaget.
Forslaget om samme lovgrundlag for salg og udskænkning af svage og stærke drikke er god.
Inuit Ataqatigiit finder det anbefalingsværdigt, at der vil indføres samme regler for salg og udskænkning af svage drikke som stærke drikke, idet det vil være nemmere og tryggere at overskue ordningen for forbrugere, butiksindehavere, restauratører og for selve kontrollen.
Vi er tilfredse med, at der foreslås at indføre bevilling for salg og udskænkning af svage drikke.
På grund af manglende bestemmelser er en af konsekvenserne, at uegnede salgssteder er begyndt at sælge svage drikke.
Derfor får kommunalbestyrelserne noget vigtigt at tage fat på fra nytår, når de i deres lokalkendte kommuner kan bevilge hvem og hvilke butikker om salg og udskænkning af stærke drikke for at genvurdere deres kommunalpolitik.
Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at salgssteder ikke alene bevilges for blot salgets skyld, men at bevillingen tildeles ud fra lokal alkoholpolitik.
Inuit Ataqatigiit har aldrig troet på og har aldrig tilstilet, at der kun opnås en mere passende og mere trygt forbrug gennem restriktioner, så som ved anvendelse af pointsystemet og kortere åbningstider.
Derfor er det i samme ånd i Inuit Ataqatigiits alkoholpolitik, at der foreslås længere åbningstider.
Derfor er vi enig med Landsstyrets forslag om ændring af åbningstider for salg og udskænkning bortset fra et par forslag.
Jeg kommer til at kommentere dem, men først vil jeg kommentere de ting, som vi støtter.
Vi støtter forslaget om salg af alkoholholdige drikke fra kl. 0900 til kl. 1800, idet disse ligestilles med andre indkøbsvarer uden at det bliver tiltrækkende og bliver til genstand for forhastet indkøb.
Vi vil ikke acceptere, at man på bekostning af turismeudviklingen bevilger udskænkningen fra kl. 0600 til kl. 1200 for hotelgæster og ventende i lufthavnene.
I forbindelse med udskænkningen af en morgenbitter på hotellerne finder vi det, at det vil være passende, at det sker mellem kl.0600 til kl.0930 og ikke til kl.1200.
--
Når vi nu snakker om åbningstider vil vi tilføje, at vi ikke finder det nødvendigt, at der særligt bevilges salg fra den 23. og den 30. december. Der blev ellers foreslået, at der på disse dage skal være salg uanset hvilken ugedag det er.
Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt salg falder på søndage, så bør salg forbydes, men hvis de falder på en lørdag, så lad der være salg fra kl. 0900 til kl.1300 i følge normale lørdagsåbningstider.
Vi forbrugere må vænne os til at planlægge vore indkøb, uanset hvilke varer vi skal købe.
Vi er tilfredse med, at gæsterne tillades at være i lokalet i en time efter lukketid, idet hensigten er, at gæsterne kan drikke roligt ud.
Dog mener vi, at tendensen til at lade gæsterne købe mange genstande lige før lukketid, bør ophøre, idet det ikke er overens med hensigten om roligt at drikke ud og roligt gå hjem.
Derfor mener vi, at Landsstyret indarbejder lovforslag om dette, når de udarbejder en ny redegørelse. Hensigten bør være, at forebygge at gæsterne i stresset og uroligt tilstand går hjem efter lukketid.
Vi går ind for, at tilladelserne til at sælge og udskænke bliver opdelt i 5 forskellige kategorier.
I forbindelse med afgivelse af tilladelser får kommunalbestyrelserne mulighed for at vægte mellem tilladelserne til udskænkning af svage og stærke drikke.
Landsstyremedlemmet påpeger i sin redegørelse ligeledes at det lovgivningen her giver kommunalbestyrelserne mulighed for er, at tilkendegive deres alkoholpolitik, og når vi kikker tilbage kan vi se, at kommunalbestyrelsernes kompetencer er blevet større og større. Det er også helt på sin plads.
Det er også kommunalbestyrelserne, der skal give tilladelse til salg og udskænkning af drikke.
Det er også kommunalbestyrelsen, som skal udskikke nogle retningslinier for hvordan deres tilladelser skal være ligesom de også kan stille krav om, hvordan deres egne krav måtte se ud.
Kommunalbestyrelserne er kun dem, der giver tilladelser, men det er også dem, der kan inddrage tilladelserne, og det er derfor et stort ansvar de har.
En af de ting, de skal holde øje med i forbindelse med salg og udskænkning er, om det virkelig sker i henhold til gældende lovgiving og om man overholder alle de forskellige krav.
Vi må spørge os selv om vi er i færd med at lave en lovgivning, som ingen kan kontrollere. Vi har aldrig nogen sinde hørt, at man inddrager en tilladelse til at udskænke alkohol og på grund af overtrædelser i lovgivningen, selvom det nogle gange kan være svært at følge lovgivningen:
Lad os komme med et eksempel:
I lovforslaget er der to regler, som er formuleret i §18 og det er blot en gentagelse af den nuværende lov og i følge det, står der, at man ikke må sælge til personer under 18 år og heller ikke til personer, som allerede er berusede.
Jeg tror nok, at vi alle sammen kan skrive under på, at man ikke overholder disse regler, desværre. Men netop disse bestemmelser bør overholdes fordi det er dem, der holder misbruget af alkohol nede.
Så må man spørge sig selv, hvorfor er det så svært at følge disse regler. Vi ved at når ekspedienter prøver på at følge loven, er det kunderne der kommer med trusler og uværdig optræden overfor ekspedienterne.
Fra Inuit Ataqatigiits side ønsker vi, at Landsstyret også tager dette spørgsmål med i betragtning i de videre arbejde, således at de eventuelt kan komme med et forslag om at vi kan komme dette problem til livs.
Derudover skal vi opfordre til, at Landsstyret gennemtænker, hvordan og hvorledes man kan udstikke nogle retningslinier, som kan følges. Derudover må vi også opfordre til forud for at man udarbejder bekendtgørelsen, at man har dialog med kommunalbestyrelser, politi, forretningshavende og restauratører.
I kapitel 15 står der, at man skal nedsætte en Alkohol- og narkotikaråd, og rådet har allerede arbejdet i to år i henhold til lovgivningen og vi hilser deres arbejde velkomment.
Men tiltrods herfor så tror vi, at reglerne omkring alkohol- og narkotikarådet bør være mere synlige. Vi mangler at vide, hvordan rådet er blevet sammensat, og ligesom vi mangler en redegørelse om i hvor lang tid rådet skal sidde og hvornår der skal foretages nye valg.
Vi beder om at bemærke, at der i forslaget §12 stk. 3 er en fejl, hvor der står, at det er stærk alkohol, der er tale om. Men det er ikke tilfældet, idet det er svag alkohol, der er tale om.
Det er det samme som i §29 stk. 4, hvor der står, at tilladelse til at udskænke eller sælge svag alkohol sker fra den 1. august 2001 og vi håber derfor på, at der kommer de rigtige rettelser igang.
Med de begrundelser vi hermed har givet støtter vi, at lovforslaget træder ikraft i henhold de bemærkninger, der er faldet.
I vores indledning sagde vi, at vi vil snakke generelt om alkohollovgivningen. Selvom alkoholforbruget er nedadgående er det til trods alt for stort også i forhold nordiske lande også i forhold til hvilke konsekvenser alkoholforbruget
Vi er blevet fanget af alkoholen. Derfor har vi sidste år under landstingssamlingen i forbindelse med behandlingen af finansloven har vi fra I.A.'s side indtrængende bedt Landsstyret om, at fremlægge en alkoholpolitik.
Ved årsskiftet meddelte Landsstyret, at man indenfor denne valgperiode skal komme med en redegørelse om hvilke målsætninger de har inden for forebyggelsesarbejdet.
Et af målene er, at alkoholforbruget skal mindskes med 25%. Vi vil gerne være med til at realisere målsætningen og vi havde fuldstændigt regnet med at vi i denne samling skulle snakke hvilken vej vi skal gå for at nå dette mål.
Der er jo mange initiativer, der skal tages og koordinering af disse er afhængige af i hvor stor udstrækning disse initiativer lykkes.
Derfor må vi også gentage det vi plejer at sige: Alkohol ødelægger samfundet og gør os svage, der hvor vi ellers skal udvikle os sundt. Men det er ikke nok blot at bruge nogle ord.
Derfor efterlyser vi klare initiativer, som er veltilrettelagte og velkoordinerede, og som samfundsborgerne er med i.
Målet med at man mindsker alkoholforbruget med 25%, der vil vi tage nogle eksempler om, hvad man kan gøre.
Forebyggelseskonsulenter skal samarbejde, således at de forskellige initiativer bedre kan koordineres og ikke er så tilfældige.
I forbindelse med forebyggelsen vil vi også opfordre til at man tager nogle initiativer, som er stilet mod børn og unge. Der skal man også prøve på at tage den undersøgelse, som Paarisa har foretaget med unges brug euforiserende stoffer.
Nu er der gået 5 år siden den første Qaqiffik blev etableret og der er mange familier, der har haft gavn af den. Der er ikke noget i vejen med at man har taget udenlandske behandlinger med. Men det er altid nødvendigt, at alle initiativer bliver tilpasset grønlandske forhold.
Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er ved at være på tide, at man vurderer Qaqiffik fra en uvildig gruppe, som samtidig skal undersøge på hvilke områder den skal tilpasses grønlandske forhold.
Vi ved, at grønlandske alkologer ikke er så få, og det kan vi kun være stolte af. Og i Inuit Ataqatigiit mener vi, at sammenhængen mellem Qaqiffik og Frederiksberg Centeret, det må ophører i midten af 2001.
Konsekvenserne af alkoholmisbruget og de sår de har afstedkommet, der er det på tide, at hele disse sår, og en af de ting, som man i forbindelse med det kan styrke er kulturelle initiativer, således at man kommer med nogle tilbud som ikke alene skal være sport, men f.eks. hvor børn sammen med deres forældre og de ældre, der er der meget få fritidsmuligheder for hele den gruppe, og vi tænker, at der er nogle fritidsaktiviteter sammen med andre livsfæller. Følelsen af samhørighed, det giver styrke.
De forskellige forskningsspørgsmål er der mange ting, der skal afdækkes, og en af de ting man gerne vil høre nærmere om, er roden til,. at man er misbruger, Ifølge Grønlands Statistik kan man se, hvor meget man pr. kommune indfører af alkoholdige drikke, og det er spændende at se, at der fra kommune til kommune - er så store forskelle. Hvorfor er den så lille i Qasigiannguit og Upernavik i forhold til andre kommuner ? Hvad er det for nogle familieforhold der gælder der, og hvorfor er spiritusforbruget i disse kommuner mindre ?
De videnskabelige undersøgelser bør bruges til, at afdække disse forhold, fordi det er nødvendigt, at få mere af vide, vi må ikke bare blive ved med at acceptere, at vi ikke bruge de erfaringer vi har indhøstet os. KNI bør være med til at mindske alkoholforbruget, vi hører jo gang på gang, at KNI bestræber sig på, at hele tiden at have spiritusbeholdninger, hvor det så kommer til at ud over andre livsvigtige nødvendige varer.
Selv i islægsområderne, så erfarer vi, at man hente spiritus med fly, selvom byen eller bygden mangler kartofler, og vi må finde ud af, hvilke muligheder der er, hvor stor lagerkapacitet KNI har, og hvor stor en del KNI har besluttet, hvor meget der skal bruges til andre livsnødvendige varer.
Og som en afslutning, så må vi også i forbindelse med KNI=s generalforsamling opfordre til, hvilke politik KNI har for at medvirke til at alkoholforbruget bliver mindre.
Vi siger tak til Landsstyret for deres fremlæggelse vedrørende alkoholpolitikken, og vi er enige med lovforslaget, og vi er også enige med Landsstyremedlemmet i, at man igennem alkoholloven ikke kan komme problemet til livs. Men de initiativer som jeg allerede har nævnt er også en af de ting, som kan være vejen for at mindske forbruget, og vi kræver, at Landsstyret fortsat arbejder for at mindske forbruget med 25 %, og det kræver så, at man har en koordineret og god planlægning, således at kommuner også kan samarbejde om det, og kommunerne bør samarbejde om det. Og vi tror, at det er en hasteopgave.
Da vi startede efterårssamlingen her, så var der ligesom en råd tråd, som samfundet skal følge i sin udvikling. Vi stiler efter et selvstændigt Grønland, som økonomisk er selvbærende, og såfremt det skal realiseres, så må vi løsne de bånd, som spiritussen har bundet os til, således at vi kan bruge vores kræfter på det samfund, som vi levet i, for vores hjem, for vores arbejde, medborgere og andre borgere.
Og Landstinget vil også samarbejde omkring de vigtige ting, nemlig at vort Grønland er et land, som giver os glæde, og så dejlige forhold, at vi ikke har løst til at bruge spiritus.
Og med disse bemærkninger skal vi opfordre til, at punktet bliver behandlet i Markedsudvalget inden 2. behandlingen.
Og så er det Loritha Henriksen fra Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har vedrørende nærværende forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet. Som sædvane har vi i Kandidatforbundet drøftet forslaget indgående, og vil anføre følgende bemærkninger herom.
Fra vores side ønsker vi at udtrykke, at vi ikke kan imødekomme forslaget, således som det foreligger, idet man ønsker at åbne op for muligheden for, at der kan foretages salg af både stærkt og svag alkoholdige drikke samtidigt med at butikkerne åbner om morgenen. Uagtet at det lyder besnærende at man skal respektere folks frihed til at til enhver tid at kunne handle ind, så mener vi ikke, at tidspunktet er inde til en sådan ordning i betragtning af, at der er så mange folk, der har problemer med alkohol.
At vi ikke er enige i forslagets indhold, så vil vi efterfølgende også begrunde dette med, at såfremt man har sat sig nogle væsentlige mål, og aktivt vil løse nogle problemstillinger, så bør man også kunne stille de nødvendige løsningsmodeller til rådighed.
Som eksempel, så kan det nævnes, at der i dag i de fleste byer ikke er forsamlingssteder til unge over 18 år samt familier, hvor der ingen salg eller udskænkning er af alkohol. Derfor mener Kandidatforbundet, at såfremt man kan fremlægge sådanne et forslag, så bør der også være en konsekvens i form af løsningsforslag, der kan være til gavn for hele samfundet særlig for såvidt angår de bestræbelser, der i dag ydes for at løse de store alkoholproblemer.
Derfor vil vi fra Kandidatforbundet også fremsætte det krav om, at såfremt man derved vil åbne yderligere op for alkohol, altså liberalisere, at man anvender en del af Landskassens indtægter på 240 mio. kr. på denne konto til yderligere tiltag - til bekæmpelse af alkoholproblemerne bl.a. ved etablering af alkoholfrie forsamlingssteder i byer og bygder, og ikke mindst m.h.t. det forebyggende arbejde samt oplysning. Problemet er jo omfangsrigt og kan ikke løses ved liberalisering.
En del af forslaget går også på, at restaurationernes åbningstider i weekenderne også skal udvides med 1 time. Og selvom begrundelsen er, at gæsterne skal have mulighed for i god tid at drikke deres genstande, så er kendsgerningen dog, at man for nogle år siden netop også brugte samme begrundelse, for at udvide åbningstiden i weekenderne, hvilket i dag har vist sig ikke at have en nævneværdig resultat.
Derfor er vi betænkelige ved forslaget om en sådan udvidelse, idet det også er blevet kotume i dag, at folk først går til restaurationerne og beværtningerne når de nærmer sig lukketid og bagefter tager til efterfest og andre steder, hvor det er til gene for familier og naboer, selvom det selvfølgelig ikke sker alle steder.
Endvidere fristet man til at spørge om, hvad restauratørerne og ikke mindst deres medarbejdere har udtrykt om dette, og om der har været høring overfor de pågældende.
Fra Kandidatforbundet vil vi betragte denne form for liberalisering, som værende et udtryk for et initiativ, der alene har til hensigt, at hurtigst muligt at skaffe flere midler til Landskassen.
Kandidatforbundet er endvidere af den opfattelse, at såfremt man aktivt vil arbejde for en nedsættelse af alkoholforbruget, og såfremt man har til formål, at folk skal have et trykt og afbalanceret forhold til alkohol, at man samtidig også bør vurdere en nedsættelse af alkoholpriserne eftersom disse i dag er alt for høje. Og denne vurdering er nødvendigt, såfremt man arbejder med de førnævnte bestræbelser.
Vi er jo også bekendt med, at Landsstyrekoalitionen har sat sig som mål i deres alkoholpolitik, at forbruget skal nedsættes med 25 % i de kommende år, men når man kikker nærmere på forslaget til Finansloven, så kan man i dag ikke se, at man budgettere med, at indtægterne fra alkoholforbruget bliver færre.
Derimod er vi fra Kandidatforbundet meget tilfredse med, at der i ændringsforslaget også indgår et forslag om, at 3,6 skal indgå i salget af stærkt spiritus, hvilket sandsynligvis vil være til glæde for mange, idet man i de senere år gentagne gange har drøftet denne problematik, og hvor vi også fra denne talerstol adskillige gange har udtrykt, at det ikke kan være på sin plads, at alkoholdige drikke skal indgå i salget af sodavand, som kan købes på hvilket som helst tidspunkt, og sågar til kl. 01.00 om natten, hvor kiosker og andre butikker lukker sent, hvilket har været til stor fristelse for unge, der først er ved at komme igang med at finde interesse for alkohol.
Kandidatforbundet håber at nærværende ændringsforslag, som vi i helhed ikke kan imødekomme vil blive vurderet nøje i udvalget, og at man også er opmærksomme på de bemærkninger, vi her har fremsat.
Og med disse ord vil vi henvise forslaget til viderebehandling i de respektive udvalg.
Så er det Otto Steenholdt, uden for partierne.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Under åbningsdebatten i forbindelse med åbningen af denne samling, og da vi drøftede Landsstyreformandens åbningstale, og da talen kom ind på alkohol i åbningstalen, så har jeg dvælet ved dette meget naturligt på baggrund af, at jeg har fremsat et forslag her til samlingen relateret til alkohol.
Men som bekendt så blev det påpeget, at jeg nævnte det i debatten, men det har selvfølgelig ikke stoppet mig.
Jeg har fremsat et forslag med titlen, at jeg skrev med store bogstaver, ”AT MAN IKKE SKAL TJENE PÅ FOLKS PROBLEMER”.
Og som landstingsmedlemmerne også kan se af forelæggelsen, så kommer Landsstyremedlemmet ikke ind på mit forslag i sit svarnotat, selvom Formandsskabet i deres afvisning af mit forslag har henvist dette til behandling sammen med nærværende lovforslag. Og jeg beklager overfor Landstinget, at jeg gentager mit forslag gang på gang, da jeg ikke har for vane kun at klage engang.
Jeg havde fundet det helt på sin plads, at man som sædvanligt havde inddraget dette i Landsstyrets forelæggelse, da den også giver alkoholdebatten en anden vinkel.
Enhver husstand med en fast indtægt bliver ramt hårdt i deres liv, når f.eks. herren i huset eller fruen begynder at misbruge alkohol. Dette kan resultere i, at størstedelen af husstandsindkomsten går til alkohol, således at man kommer til at mangle penge til livets opretholdelse, og hvilket i første omgang rammer børnene.
Og det var netop på denne baggrund, at jeg har fremsat forslag om nedsættelse af alkoholpriserne, og jeg havde ellers forventet, at Landsstyrets også ville have taget dette op, men dette er ikke sket, og det beklager jeg meget.
Nærværende forslag set under et, en liberalisering af den gældende lovgivning i den rigtige retning. Og jeg finder det helt p sin plads, at man nu kan sælge alkohol indenfor butikkernes normale åbningstiden som andre varer.
For såvidt angår bemærkningerne om kommunerne og de forskelle der er kommunalt, så er jeg ikke enig i de betænkeligheder der bliver fremlagt. I respekt for det kommunale selvstyre, så er jeg betænkelig ved, at man fra kommune til kommune har forskellige ordninger, for såvidt angår salg og udskænkning af alkohol. Jeg finder det ikke på sin plads, at man f.eks. kan sejle med speedbåd til en nabokommune, som måske har en mere liberal alkoholpolitik, og dette kan være til fare for de søfarende.
Der skal være samme regler overalt i Grønland, for såvidt angår salg, en liberalisering af f.eks. åbningstiderne må også gælde ikke kun for byerne men også for bygderne.
For såvidt angår udskænkning på lufthavne, så mener jeg, at butikkernes åbningstiderne også må være gældende her, således at man også skal kunne købe alkohol mens lufthavnen har åbnet. Jeg finder det ikke i overensstemmelse med lovens formål, at det kun er de første passagerer, der kan få lov til at nyde en lille en. Jeg mener ikke, at dette er i overensstemmelse med lovens målsætning.
Jeg er meget tilfreds med de foreslåede ændringer i udskænkningstiderne også for såvidt angår jubilæer m.m. Men jeg mangler dog en ting, nemlig vores Nationaldag, hvor det hidtil har været sådan, at butikkerne ikke har kunne sælge alkohol. Jeg mener også, at man også må åbne op for salg af alkoholdige drikke også på denne dag. Ikke mindst fordi man undrer sig over, at der er lukket på Nationaldagen, selvom nogle kan synes, at den nuværende ordning er god. Men jeg vil, at man overvejer, at man åbner op for salg.
For såvidt angår salg af stærke drikke, da den blev lempet, så må vi formode, at interessen for 3,6'erne vil falde fordi baggrunden for, at disse bliver solgt i så stort et antal er, at jeg mener, at det skyldes, at de folk der har tømmermænd på en eller anden måde må drikke det, fordi de ikke kan købe stærkere drikke.
Det er svært at gætte på, hvilke indflydelse stramningen omkring 3,6'eren vil have for ungdommen. Men når vi kikker på f.eks. den europæiske ungdoms alkoholvaner, så forventer jeg ikke, at ungdommens brug af 3,6'eren vil stige.
Jeg mener som sagt, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men jeg er ikke så glad for, at mit forslag ikke er blevet taget op, for en nedsættelse af alkoholpriserne, vil også resulterer i, at de familier som vi drøfter her, at de også vil have råd til at forsørge sig selv. Og jeg håber, at Landstinget går ind for nærværende forslag, da jeg forventer at forslaget er et skridt i den rigtige retning.
Inden vi går videre, så skal jeg til orientering meddele, at under vores debat, at vi har drøftet redegørelse for dagsorden tidligere. Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg er glad for, at man fra Siumut og fra Atassuts side og fra IA=s side og ligeledes fra løsgængerens side - fuldt ud støtte nærværende lovforslag. Jeg bemærker også, at Kandidatforbundet støtter dele af forslaget, men ikke det hele.
Indledningsvis vedrørende Siumuts udtalelser om, som jeg finder er meget interessante er, at man har bemærket i nærværende lov, at for såvidt angår kommunalbestyrelserne alkoholpolitik, så er Siumut enig i, at loven skal være en ramme for kommunalbestyrelsernes lokal administration af salg og udskænkning af alkoholdige drikke, ligesom man støtter opgaverne i deres bemærkninger om oplysning af forebyggelse af spiritus og euroforiserende stoffer, ikke skal ske igennem alkoholloven, og jeg er glad for den støtte man derved giver vores politik.
Siumut opfordrer til, at man indenfor sådanne tiltag udstikker klare og mere virkningsfulde regler i tæt samarbejde med Paarisa. Siumut kræver ligeledes, at man reviderer Paarisas arbejde, som Landsstyremedlemmet for Sundhed jo allerede har varslet overfor Landstinget.
For såvidt angår salg af alkoholdige drikke indenfor butikkernes normale åbningstider, så har jeg forstået indlæggene på en sådan måde, at et flertal er enig i dette. For såvidt angår 3,6'eren eller venteøl og det nuværende forslag til, at man stammer reglerne op omkring 3,6'erne, det går samtlige partier også ind for.
Men det er også sådan, at for såvidt angår lufthavnene, at vi åbner op, så vil der også være et krav om forbedring af ventesalene på lufthavnene, og det beder man også om, at være vågne overfor.
Der kræves også, at man arbejder for en formindskelse af den dyre pris på spiritus, som flere partier også var inde på, men det vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt. Fra Landsstyrets side skal dette overvejes nøjere, det bliver vi nødt til, vi kan ikke komme uden om, at vi drøfter dette nærmere i Landsstyret og overvejer det.
Til Atassuts bemærkninger, for såvidt angår Godmand Rasmussens forslag om de såkaldte 3,6'ere, så har der også tidligere, f.eks. Niels Maataaq fra Upernavik flere gange foreslået initiativer omkring 3,6'erne, som ikke er lykkedes, men som heldigvis lykkes nu med Landstingets fulde opbakning.
Vedrørende Atassuts bemærkninger, hvor en del af dem er vigtige, og bl.a. udtaler de klart, vedrørende salg af alkoholdige drikke fra kl. 9.00-18.00, så støtter man dette, og jeg er glad for, at de nævner, at man må jo forvente, at der utvivlsomt ved en liberalisering af åbningstiderne, så kan vi nok forvente en lille stigning i alkoholforbruget.
Men for såvidt angår helligdage, der falder på en weekend og muligheden for salg der, og også om søndagene, f.eks. når den 23. falder på en søndag, jeg har forstået spørgsmålet som Atassut har stillet.
For såvidt angår kommunalbestyrelsernes kompetence til at uddele alkoholbevilling, jeg siger også tak, at man vil styrke det kommunale område der, og jeg er glad for, at Atassut støtter dette.
I Atassuts bemærkninger, så kom de også ind på, at i forbindelse med, at man nedsætter en arbejdsgruppe, så har Atassut også tiltro til, at denne arbejdsgruppe kan udfører et sober stykke arbejde. Og jeg er glad for, at Atassut tilslutter sig nedsættelsen af den foreslåede arbejdsgruppe, og ønsker dem held og lykke.
Atassut nævnte også noget meget spændende og en nyhed, som jeg gerne vil betegne som en nyhed, at så siger de, at selvom arbejdsgruppen vil få en masse arbejde, så fremkommer Atassut samtidig med et krav om, at de nuværende forhold tilsyneladende gør at der er et behov herfor, og at man ønsker at arbejdsgruppen fremsætter et nyt lovforslag om forebyggelse, behandling af folk med alkoholproblemer, familieterapi, behandling af unge samt behandlingsmulighed for børn af alkoholiserede forældre. Jeg finder, at vi fra Landsstyret side må tage det op og overveje det positivt.
Atassuts forslag herom med begrundelser, og jeg mener at dette viser, at Atassut alvorligt og seriøst gerne vil deltage i det kommende arbejde, hvorfor også Atassut ønske om nedsættelse af alkoholpriserne, men vi skal selvfølgelig have vores økonomiske situation for øje i forbindelse med den efterfølgende drøftelse.
Atassut spørge direkte omkring landstingslov nr. 23 af 30. oktober 1992 omkring et stående udvalg, som Landstinget skal nedsætte, jeg vil gentage citatet fra Atassuts ordførerindlæg, nemlig citat: ”Grønlands Landsting nedsætter af sine medlemmer et stående udvalg på 5 medlemmer, hvoraf ingen kan være landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds forhold. Udvalget vælger selv sin formand og næstformand, og fastsætter selv sin forretningsorden”. Og de spørger så, hvorfor Landsstyret ikke har nedsat dette udvalg.
Atassut mener, at et sådan stående udvalg ikke kan undværet i vores dage. Jeg mener, at Landstinget selv må bestemme, om de vil nedsætte et sådan udvalg, hvorfor har vi fremsat sådan et krav og ikke nedsat et udvalg, for det er jo Landstingets eget ansvar, at et sådan udvalg nedsættes. Det er ikke Landsstyrets pligt, at der nedsættes et sådan udvalg. Det er op til Landstingets selv.
I anledning af nærværende debat om landstingsloven, så er der også været budskab omkring det alt for store drikkeri, der afstedkommer problemer for mange børn. At der også er mange børn, der bliver seksuelt misbrugt med baggrund i alkohol, og Atassut nævnte, at de har stor forståelse for børnenes budskaber, som blev udråbt i år 200 som Børnenes År.
Og jeg er meget glad for, at Atassut har nævnt det, og jeg er glad for, at i slutter jeres bemærkninger med, at børnenes er vores mest værdifulde ejendom, som vi skal passe på som vores blomster, og som vi daglig skal give vand med varm kærlighed, så disse blomster kan blomstre og udvikle sig i fremtiden.
Jeg forstår det på den måde, at vi nu virkeligt satser på at gøre noget aktivt ved alkoholproblemerne, og jeg er glad for den opbakning og vilje, som er fremkommet fra Landstingets side i så henseende. Og jeg er glad for dette, selvom Kandidatforbundet ikke støtter forslaget fuldt ud.
Jeg er også glad for, at Atassut til forslaget, at de tilslutter sig, at lovforslaget træder i kraft pr. 1. januar 2001, samt at § 12 stk. 1 i forbindelse med salg af svagdrikke - 3,6'erne - at den skal gælde fra 1. august 2001.
De bemærkninger der er kommet fra Inuit Ataqatigiit, der må vi også sige, at de dels også indeholder nogle ting som kan være vanskelige at drøfte, fordi det er nogle meget dybe betragtninger, f.eks. at Landsstyret fastslår, at man ikke alene kan begrænse mange samfundsmæssige og familiemæssige problemer igennem en lov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke. Det er fuldstændigt korrekt, og det er svært at uddybe det nærmere.
Ligesom at når man giver tilladelse, hvor der bliver opfordret til, at man finder den bedste løsning når man giver tilladelser. Forretninger skal jo ikke regne med, at de får en tilladelse blot fordi de i dag har en tilladelse, nogle af dem er jo slet ikke indrettet til at kunne sælge det. Det er selvfølgelig noget, vi skal være vågne overfor.
Men IA siger også, at man skal være vågen overfor muligheden for at få en morgenbitter på hoteller og lufthavnene, hvorfor det så skal være åbent til kl .12.00, om man så ikke kan nøjes med at holde åbent til kl. 9.30. Det er selvfølgelig også noget, vi skal vurdere nærmere.
Og det er også helt korrekt, at der bliver sagt, at vi som kunder skal lære, at foretage vores indkøb uanset hvilke varer det er, som man skal købe. Og der mener jeg også, at det er jo en meget meget fin melding, for den rammer også mange mennesker, fordi den netop rammer mange mennesker, det må vi jo indrømme allesammen.
Hvad angår folk, der tager forvirret hjem efter lukketid, det er jo den halve tid man har fået frist, den er blevet forlænget med en 2 time, og der håber vi så, at det har en positiv effekt.
At kommunalbestyrelserne kan inddrage nogle tilladelser, det er jo også en mulighed, som man er tilfreds med, idet kommunalbestyrelserne har jo også den byrde, og byrden bliver ikke mindre fremover, og derudover siger IA, idet ekspedienter i forretningerne har nogle dårlige arbejdsforhold nogle gange i forbindelse med deres afslag til berusede personer, hvor de så nogle gange bliver truet eller de oplever nogle negative ting, det er jo sådanne nogle ting, som vi også skal være mere åbent overfor. Det er også fuldstændigt korrekt.
Og man ønsker ligeledes, at man i større grad skal afdække problemet i større grad end det som Landsstyret har gjort, og det vil være tilfældet i det videre arbejde.
Og m.h.t. de trykfejl eller de fejl der måtte være, der må vi erindre om, at det er et dobbeltsproget samfund vi lever i, og dermed kan man også komme til at foretage nogle forkerte valg af vores termer, når vi f.eks. mener svage eller stærkere drikke.
Men hvad angår Landsstyrets målsætning om, at vi skal nedbringe alkoholforbruget med 25 %, det er jo et ansvar som vi stadigvæk har hos os, og som vi stadigvæk arbejder på.
Og hvad angår spørgsmålet om, hvorfor spiritusforbruget i Upernavik og Qasigiannguit kommuner er mindre i forhold til andre, det er jo et meget interessant spørgsmål. Ligesom KNI prioriterer alkohol i forhold til andre varer, det er selvfølgelig være noget vi skal undersøge, det kan I være sikker på bliver gjort, og jeg er glad for, at den store opgave bliver givet videre til Markedsudvalget, ligesom Siumut også opfordrer til det.
Fra Kandidatforbundet bliver der sagt, at man ikke kan gå ind for det i den forelæggende form, idet man ikke mener, at tiden er inde til at ændre især åbningstiderne. Og det har jeg god forståelse for, men kan være for eller imod. Men jeg mener, at det er en fejl, at man yderligere vil forlænge åbningstiderne i weekenderne, det er nok en fejltagelse eller fejlfortolkning, de har foretaget der.
Det som Kandidatforbundet, som de også har været inde på, og som er fuldstændigt korrekt er, at når restauranterne lukker, at der så er nogle der går hen og fortsætter festen et andet sted, så forstyrrer det, især når man bor i en blok, og så forstyrrer naboerne ved en fortsat fest, det er næsten noget der sker til dagligt, det er noget vi desværre må indrømme foregår.
Og der blev der så stillet et spørgsmål om, om restauratørerne og medarbejderne har været hørt, ja det har været tilfældet. Vi har foretaget indgående høringer, og hvad angår nedsættelsen af et udvalg, som skal arbejde i 1 års tid, det er en af de arbejdsopgaver som det udvalg skal foretage sig. Det udvalg skal jo undersøge en masse ting, og det indebærer sikkert, at vi så kan tilpasse lovgivningen i endnu bedre grad.
Og Kandidatforbundet kommer også ind på, at man skal nedsætte priserne på alkohol, ligesom man også ganske korrekt kommer ind på, hvor man også har påpeget, at man i budgetoverslagsårene ikke har medregnet bl.a. målsætningen om, at man nedsætter alkoholforbruget med 25 % i de kommende år.
Hvad angår de svage øl, for 3,6, og der kan jeg kun være glad for, at Kandidatforbundet også er tilfredse med den ordning vi nu går ind i, også fordi Kandidatforbundet ikke er tilfredse med, og som man hele tiden har været imod, at de bliver ligestillet med sodavand, således at Kandidatforbundet til trods for, at de kun delvis er enige i lovforslaget, så går de også ind for, at det er noget, som bør være noget, som det kommende udvalg også kommer til at arbejde med, og det er også helt på sin plads, og at hele sagen bliver overgivet til dette udvalg.
Løsgængeren, i den forbindelse så er det svært at kommentere dem dybere, fordi Otto i sine mærkninger kommer ind på nogle ting, som han før har været inde på, og det skal ikke forstås på den måde, at der ikke er interesse for dem, og at der så ikke er sket noget med dem. Men det er ikke tilfældet. Og jeg er tilfreds med, at Otto siger lovforslaget set under et - er en slækkelse på den gældende lovgivning, og vurderer det som et skridt i den rigtige retning. Og jeg mener også, at Otto i det tilfælde er enig med resten af partierne.
Og det fremgår også klart, at muligheden for, at kunne købe alkoholdige drikke i hele åbningstiden, der er han også fuldstændigt enig. Men der er en ting, som jeg har lidt svært ved at forstå, det kan godt være, at såfremt kommunen måske kommer med nogle restriktioner, så kan det være farligt med nabokommunerne, det er svært at komme uden om, og jeg håber ikke, at det kommer til at være tilfældet, fordi der er jo mange ting, som man så skal være forsigtige med. Det kan være ulykker når man sejler til en anden by, for at hente spiritus, det er selvfølgelig også noget, vi skal være vågne overfor.
Og i den forbindelse skal jeg også sige, at om forslaget, der siger Otto, at han håber, at lovforslaget bliver 2. og 3. behandlet og bliver vedtaget, og det håber jeg jo også på, hvorfor jeg takker Otto for de ønsker.
Vi får jo afgifter ind igennem varerne. Alt i alt i 1999, så er det lige knap 506 mio. kr., som vi fik i indtægter til Landskassen, og derfra så er det 235.600.000 kr. fra spiritus eller alkoholdige drikke, og dermed har jeg nu foreløbig givet de svar, jeg har kunne give. Hvis man ønsker yderligere oplysninger, så er jeg klar til at gå op på talerstolen.
Og den næste der har bedt om ordet er Godmand Rasmussen uden om partiordførerne, og derefter bliver det så Mikael Petersen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg er glad for, at som forslagsstiller kan jeg kun være glad for, at for såvidt angår 3,6'eren, at vi ved fra kysten og ikke mindst fra yderdistrikterne og andre steder, og jeg vil gerne ønske de steder tillykke. Jeg har fået mange opringninger fra folk vedrørende mit forslag, hvor man har været spændt på, hvad dette vil resultere i.
Jeg er glad for, at Atassut har nævnt mig ved navnsnævnelse i deres oplæg, fordi jeg citerer: ”At på Landstingets vintersamling fremkom der et forslag om stop af salg af alkoholsvage drikke - nærmere bestemt de kendte 3,6'ere”. Jeg synes at det ikke er helt rigtigt, for jeg foreslog faktisk, jeg har ikke foreslået et stop for salg af sådanne drikke, men at disse blev defineret som almindelig øl.
Om hvorvidt forslaget bliver taget op eller godkendt, så er det som regel sådan, at de forslag der er velbegrundede, at disse som regel får opbakning, og jeg bemærker, at samtlige partier nævner mulighederne for nedsættelse af alkoholpriserne, og jeg er glad for den støtte, for også de nuværende landsstyremedlemmer også er gået til valg, bl.a. på en nedsættelse af alkoholpriserne.
Men spørgsmålet vil så være, hvornår dette kan blive en realitet, fordi der er jo et stort beløb vi snakker om, hvor vi har svært ved at finde kompenserende indtægter.
Men som forslagsstiller, for såvidt angår 3,6'eren, så er jeg meget glad for nærværende forslag, og vil i denne anledning ligeledes overfor borgmestrene, såvel der være et stort fyrværkeri, hvis 3,6'erne bliver behandlet som almindeligt øl.
Lars Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget.
Til den sidste taler skal jeg minde om som ordstyrer, at det er ordstyrens opgave, at vi holder god ro og orden under debatten, jeg mener på baggrund af de faldne bemærkninger, at vi ikke skal drøfte om, hvem der skal have æren for, at 3,6'eren bliver behandlet som almindelig øl.
Næste taler er Siumuts ordfører, Mikael Petersen.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Indledningsvis vil jeg gerne præcisere fra Siumuts side, at vores enkelte budskaber, som jo ikke har været mange, og jeg er glad for den positive modtagelse vores meldinger har fået fra Landsstyrets side, og skal præcisere, at vi fra Siumuts side klart har udtalt, at vi er glade for, at Landsstyret i deres fremlæggelse lægger vægt på, at det er en lovgivning omkring salg af alkohol, mens at oplysning omkring alkohol, det må foregå ved siden af, og ikke med udgangspunkt i nærværende lov.
Det har vi stor forståelse for fra Siumut og lægger vægt på, at det er sådan det foregår, hvorfor jeg håber, at vi også i denne debat tager udgangspunkt i dette, da det er handel med alkohol, det er det vi drøfter nu, og har tendens til at komme ind på andre problemer, som ikke vedrører emnet, selvom det også vedrører alkohol. Men det kan også være svært at komme uden om. Men vi må kunne skelne mellem nuværende lov og de andre initiativer, der vil være på alkoholområdet.
Til Atassut ordførens indlæg omkring nedsættelse eller afskaffelse af alkoholafgifterne, så sagde Atassut ordføren så, at så kræver Atassut, at der ikke længere skal være afgifter på alkohol eller at alkohol ligesom andre varerområde, at de bliver afgiftsbelagt på samme måde. Jeg mener i den forbindelse, at vi fra Siumut klart må udtale, at vi ikke er enig i, at man afskaffer afgiften totalt, men vil gerne være med til en nedsættelse af afgifterne.
Hvis vi afskaffer alkoholafgifterne, så bliver vi nødvendigvis nødt til, at afskaffe andre afgifter også. Vi fastholder at der på varer som alkohol og tobak altid skal være en vis afgift som en del af vores politik, og jeg forventer, at denne politik også fastholdes. Men vi vil gerne være med til en debat om - en eventuel nedsættelse af afgiften.
I samme forbindelse så vedrørende det vi får ind via alkoholafgiften, og det vi forventer i de kommende år omkring 240 mio. kr. og i budgetoverslagsårene, så skal der ikke være tvivl om, at vi må justere dem lidt, at hvis vi ændrer det, så resulterer det jo også i ændringer indenfor Finansloven, det skal vi være vågne overfor at vide, at være klar til at hente pengene ind andre steder. Det er vi vågne overfor, men vil selvfølgelig gerne deltage aktivt i dette arbejde.
Atassuts ordfører udtalte endvidere og krævede, at der nedsættes et stående udvalg. Jeg mener, at Landsstyremedlemmet klart har besvaret dette ønske, at det jo er Landstinget selv, der kan nedsætte et sådan udvalg, og det er alene Landstinget der kan, hvis de mener, at der er behov for et sådan udvalg. Men Landstinget har hidtil ikke nedsat et sådan udvalg, fordi man har brugt andre udvalg f.eks. Social- og Sundhedsudvalg.
I slutningen af 80'erne havde vi et alkoholpolitisk udvalg, som bl.a. undertegnet var medlem af, hvor vi også drøftede omfattende ændringer til gældende lovgivning, men forholdene er helt anderledes i dag, hvorfor behovet for et sådan et udvalg bør vurderes nøje, og jeg mener, at jeg er helt tilfreds med Alkohol- og Narkotikarådets arbejde, og at dette arbejde bør fortsætte, og at de får de bedste muligheder for at udføre deres arbejde.
Inuit Ataqatigiits ordfører, til de budskaber der fremkom der, som er meget interessante, jeg har ikke nogen større bemærkninger dertil, men for såvidt angår Paarisa, og Paarisas arbejde, og de bemærkninger der tilfaldt her, så giver vi vores fulde støtte dertil, ligesom vi for såvidt angår Qaqiffik, at der eventuelt kan udarbejdes en rapport, det kan vi ikke komme uden om, således at vi gør vores arbejde omkring behandling mere strømlinet og bedre. Men vi må tage drøftelsen op, men ikke her under denne debat.
For såvidt angår udskænkningstiderne i det foreslåede forslag, og Inuit Ataqatigiits bemærkninger dertil, så mener jeg, at vi må tage det op i Markedsudvalget, fordi partierne og Kandidatforbundet og den uafhængige, alle har forskellige meninger herom, selvom de to største partier er enige. I den forbindelse mener jeg, at Markedsudvalget må nøje vurdere dette nøjere.
Til allersidst vil jeg gerne udtale, at for såvidt angår nærværende lovforslag, at vi også pålægger forskellige pligter og stiller krav overfor Landsstyret om at tage forskellige initiativer.
Fra Siumuts side vil vi ikke undlade, at også overfor Landsstyret at kræve, at vi får en langt klarere politik på arbejdspladserne, vi vil gerne have, at Landsstyret bringer det videre overfor arbejdspladserne, at vi får en langt politik på arbejdspladserne end hidtil. Vi ved, at forholdene på arbejdsmarkedet er sådan, at der er stort alkoholforbrug på arbejdspladserne, arbejdspladserne har stort indflydelse på livet, hvorfor en alkoholpolitik på arbejdspladserne også har stor indflydelse på ens livsførelse.
Hvorfor vi fra Siumuts side vil kræve, at man fra Landsstyrets side styrker det arbejde der er omkring etablering af politik på de enkelte arbejdspladser.
Det har vi jo allerede set, hvor god en indflydelse en sådan politik kan have, i det steder, hvor der er en aktivt alkoholpolitik eller de arbejdspladser der har, hvilken positiv indflydelse dette har, og at forskellige arbejdspladser allerede gør god brug af Qasiffik. Disse positive initiativer må gælde for alle arbejdspladser.
Til afslutningsvis skal jeg udtale, at vi fra Siumuts side selvfølgelig ikke har undgået at bemærke, at der i forbindelse med nærværende forslag er en del småfejl, men det ændrer jo ikke intentionerne bag lovforslaget, og disse vil selvfølgelig blive ændret, som også er påpeget af Inuit Ataqatigiits ordfører. Hvorfor vi selvfølgelig også tager dem op, og løser dem i arbejdet i Markedsudvalget. Men som allerede sagt og udtalt, så ændrer det jo ikke ved Landsstyrets formål og intentioner bag ved lovforslaget.
Tak. Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, mens han er på vej til talerstolen, så skal jeg lige erindre om, at samtlige har indstillet at punktet her bliver videregivet til viderebehandling i Markedsudvalget, men så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Når man rejser meget i udlandet, så oplevet man jo mange ting, ligesom når andre grønlændere, at der før i tiden aldrig har været så mange grønlændere som opholder sig i udlandet, og så oplever man, hvor billigt det så kan være i andre lande, der ønsker vi så også, at når grønlændere kommer til udlandet, at de så også opfører sig som repræsentanter for os, hvor man så kan være tilbøjelig til at sige, at sådan og sådan er grønlændere.
Og derfor er muligheden for at kunne købe billigt spiritus, så må man allerede hjemme fra sit eget land have lært det, således at de ikke kommer til at opleve det i negativ retning, når de kommer til et fremmed land, og heri ligger så en tilnærmelse til de forhold, som der er i andre lande, således at der ikke kommer nogle bratte overgange.
Og jeg har altid været overbevist om, at restriktioner og de dyre priser har gjort det til et spændende produkt, også fordi man kommer jo til lande, hvor vin sælges til meget billig penge, uden at man ser berusere overalt. De har jo lært, hvordan man omgås spiritus.
Jeg vil gerne takke Landsstyremedlemmet for hans besvarelse af mine bemærkninger, og jeg takker for, at de bemærkninger jeg så er komme med, at de vil blive tage med, således at jeg ser det som et skridt fremad, og jeg mener også, at det er et skridt i den rigtige retning.
Jeg er glad for mødelederens bemærkninger, idet man ikke skulle bruges til at bruge talerstolen til at sende hilsner til vende udefra.
Jeg er enig i Mikael Petersens fleste bemærkninger, idet han på vegne af Siumut sagde, at ”giftafgifter” i gåseøjne, det gælder jo også for tobak og alkohol. Vi går jo allesammen ind for, at vi skal nedsætte priserne.
Og til IA=s ordfører, der kritiserer kontrollen, det er jo også enig i. Selvfølgelig skal vi arbejde for at overholde de kontrolaforanstaltninger der skal være, og når man så hele tiden ser, at de bliver overtrådt, så er det ikke morsomt, og det er måske derfor, at de alt for mange restriktioner har betydet, at der er blevet langt flere overtrædelser.
F.eks. at man sælger til allerede berusede personer, hvilket jo er forbudt, ligesom det også er tilfældet, at der sågar står at en gæst i en restauration, at når vedkommende bliver for fuld, så står der sågar, at det er restaurantens pligt, at sørge for at de kommer hjem. Men når man tager alle de mange regler som ikke kan overholdes væk, så kan de godt være, at vi ikke vil træffe alt for mange overtrædere, men det er et skridt i den rigtige retning, vi er i færd med at tage.
Og den næste der nu får ordet er Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Jeg vil ikke gentage det vi allerede har sagt, men vi skal takke Landsstyremedlemmet for hans positive modtagelse af vores bemærkninger, og han kom sågar med nogle citater fra det.
Men der er dog en ting, som jeg gerne vil kommentere, som IA=s ordfører også var inde på, idet IA=s ordfører var inde på, at vi indtrængende anmoder Landsstyret om, at fremkomme med en alkoholpolitik, og det er vi fuldstændigt enig i, idet vi i dag i Grønland ikke har nogle regler om, hvordan vi skal hjælpe vores alkohol- og narkotikamisbrugere med mindre de selv retter en henvendelse til det offentlige.
Og især bygdebeboerne som har tanker om en behandling, de ved ikke hvor de skal henvende sig, fordi der ikke er nogen forordning eller nogle regler herom. Derfor siger vi så også klart, at i 1995, da vi etablerede det første behandlingssted for misbrugere, der indrømmede vi allerede dengang, at alkoholmisbrug er en sygdom, der forekommer i Grønland.
Det kan godt være, at det også er en del af vores fejl, at vi dengang ikke fulgte det op med en forordning, og derfor har vi i Atassut stærkt krævet, at der nu kommer dette lovgrundlag, og
derfor har vi så også påpeget dette udvalg, som burde have været nedsat, således at det også kan danne grundlag for, at folk nogenlunde ved, hvem de kan henvende sig hos, såfremt de ønsker behandling.
Hvad angår at vi stærkt kræver, at afgiften på spiritus bliver fjernet har sin årsag i, at de svagestbemidlede i Grønland også er den gruppe, som har de største misbrugsproblemer, de har meget stærke problemer, de bruger deres penge til spiritus, hvorefter man så også bruger millioner på at hjælpe disse personer. Og derfor er det også på sin plads, at man revurderer priserne, og det vil vi gerne samarbejde om, fordi det problem som er blandt befolkningen ikke skal bruges som en indtægtskilde for Landstinget.
Jeg skal bruge 1 eksempel. Indførselsafgifterne i september 2000, det er 1 flaske snaps, den har en afgift på 290 kr. D.v.s. det er det beløb man lægger ovenpå den normale pris, og derfor er det også betænkeligt, at vi virkelig tjener på den de af befolkningen, der er mindst bemidlede ved hjælp af alkohol- og spiritusafgiften.
Som lovgiver så skal jeg nævner, at i 1992, da den forordning som vi nu arbejde med nr. 23, da lagde vi vægt på § 19, som jeg citerede for lidt siden, nemlig at Grønlands Landsting skal nedsætte et stående udvalg på 5 medlemmer, og her kan vi ikke komme udenom, at vi allerede har fastsat nogle regler herom, det kan godt være, at man blot har glemt det fra Formandsskabets side, at netop nedsætte dette udvalg. Jeg synes, at det vil være på sin plads, fordi Landstinget også er enig i, at inden denne samling er færdig, så skal man revurdere udvalgene, så håber jeg, at vi også i henhold til § 19 også det netop citerede udvalg.
Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Narup, værsgo.
Asii Narup Chemnitz, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Siumuts ordfører Mikael Petersen understregede endnu engang, at det vi her snakkede om, er de regler der gælder for handlen med spiritus, og derfor er der så en ting, som vi ikke kommentere her under vores første indlæg. Og det er at flere har været inde på muligheden for at nedsætte spirituspriserne.
Selvfølgelig er det en mulighed, men det vi skal vide er, at det eneste vi kan nedsætte priserne på, det er at nedsætte afgifterne, og som førnævnt, og ser vi på overslagsårene for år 2001, så står der, at man regner med, at vi får ca. 240 mio. kr. ind. Og sidste år den 7. september, da vi 1. behandlede finanslovsforslaget, så blev vi allesammen enig om, at der skal være balance i udgifter og indtægter.
Og derfor når vi så skal drøfte en nedsættelse af priserne, der er vi principielt enige i dette forslag, og så er vi afventende overfor nogle forslag om, hvor vi så skal hente pengene fra. Fordi såfremt vi nedsætter priserne, så bliver Landskassens indtægter færre.
Vi kan ikke fra den ene dag til den anden afskrive de 240 mio. kr., og såfremt vi så skal fastholde vores udgifter, så betyder det så, at vi bliver nødt til at forhøje landsskatten med 5 %.
Vi ved jo at der er mange ønsker, som vi også fremsætter under behandlingen af Finansloven, og derfor er det så også vanskeligt at se, hvad det er for nogle planlagte udgifter, som I påtænker at tage væk. Men derfor er det så på en hensigtserklæring på længere sigt, ar den kan imødekommes, men jeg tror ikke, at det er realistisk at realisere det her i løbet af få år.
Men vi er åbne overfor det, vi er med på en dialog, jeg vil gerne sige, at det er veltalenhed, retorik, der nu kommer frem her, når man nu tager det op, og jeg ved, at vi i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget, så vil der til den tid komme en masse andre udgiftskrævende ønsker.
Og den næste der nu får ordet er Landsstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen. Derefter er det Loritha Henriksen, men først Alfred Jakobsen.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed.
Jeg siger tak til ordstyren, jeg ved godt nok, at det vi nu drøfter er landstingslov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke, men jeg vil ikke undlade at bemærke, at udover Simons min kollegas bemærkninger, at for såvidt angår mit ansvarsområde som Landsstyremedlem for Sundhed, fordi flere talere var inde på dette område, hvorfor jeg gerne vil fremkomme med svar og præciseringer til de rejste spørgsmål.
For det første, så skal jeg udtale, at vedrørende forebyggelsesarbejdet, så finder vi det fra Landsstyrets side meget vigtigt, at dette så vidt muligt sker i samarbejde med kommunerne, hvorfor vi også under efterårssamlingen sidste år, redegjorte overfor Landstinget, at vi ville bruge år 2000 til at udvikle redskaber til kommunerne, som de kan bruge i deres forebyggende arbejde, og det har vi så gjort. Og jeg kan til orientering meddele, at der er tilbud til kommunerne - materialer - som er blevet omdelt til kommunernes forebyggelseskonsulenter, de er sendt ud, og disse forslag er helt op til de enkelte kommuner, at bruge i deres arbejde omkring formuleringen af en kommunal alkoholpolitik.
Endelig kan jeg også til orientering meddele, at der i april, så arrangerede Paarisa et kursus med deltagelse fra flere byer på kysten, hvor man også specielt havde et samarbejde med en psykolog, og dette har resulteret i, at der nu er igangsæt et forsøgsprojekt i Qaqortoq med overskriften ”At børn også er mennesker”, hvor man fokusere på de børn som er blevet ramt af alkoholproblemer, således at man tager særlige initiativer omkring dette. Der er således forskellige initiativer omkring dette.
For såvidt angår euroforiserende stoffer, så er der i august blevet afholdt et møde her i Nuuk, hvor man specielt fokuserede på de unges første forsøg med euroforiserende stoffer, som man synes er alt alt for tidligt, således at man skal arbejde på, at man forsinker det tidspunkt de unge første gang smager alkohol og andre euroforiserende stoffer.
For såvidt angår alkoholpolitik op de enkelte arbejdspladser, så skal det til orientering meddeles, at Paarisa i samarbejde med Alkohol- og Narkotikarådet har udarbejdet en pjece til alle arbejdspladser, som kan være et godt udgangspunkt for fastsættelse af en alkoholpolitik på de enkelte arbejdspladser.
Jeg kan også til orientering meddele, at der i år i løbet af november også vil være et kursus omkring kommunale alkoholpolitikker,
For såvidt angår behandlingen af folk med alkoholproblemer, som også talere var inde på, så mener man , at der er behov for en revurdering af Qaqiffik=erne, og vi skal dertil sige, at jeg under samlingen sidste år lovede en sådan redegørelse overfor Landstinget om, om vores alkoholbehandlingssteders stade, og jeg forventer, at der vil være en redegørelse klar i løbet af dette år - senere på året.
Vi er stødt på nogle problemer i forbindelse med vores arbejde, men jeg håber, at vi kan færdiggøre arbejdet inden året er omme, og det forventer jeg at det bliver.
Og jeg kan også udtale, at for såvidt angår aftalen ,med Frederiksberg Centeret omkring Qasiffik, så er vi i Landsstyret i gang med den fortsatte drift af alkoholbehandlingsstederne ved at undersøge, hvilke muligheder der er, ligesom for såvidt angår Paarisa særskilt skal udtale, at pr. 1. januar 2001, så bliver Paarisa reorganiseret og vi er i fuld gang med dette arbejde.
Og afslutningsvis så skal jeg blot bemærke vedrørende forebyggelse, at de forslag som partiernes ordførerne har været inde på, så siger jeg tak for de forslag, der er omkring forebyggelse, ligesom for så vidt angår Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger omkring, at det er rigtigt, at sammenhold er meget vigtigt for familierne og for hele samfundet, og at det er noget vi mangler, men vi må også tage udgangspunkt i det miljø som omgiver os, således at vi også f.eks. bruger naturen mere.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmets oplysninger. Næste taler er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak. Jeg vil gerne have, at det ikke forstås sådan, at vi blot er negative, men det er vigtigt, at når man forelægger noget, så er det vigtigt, at man også kommer med noget modvægt.
Det er fordi vi mener, at vi nøje må tænke over, at vi skal have nogen samlingssteder, hvor der ikke bliver serveret spiritus, vi må stille en modvægt ved at vi har nogle samlingssteder, hvor der ikke drikkes spiritus, såfremt vi skal have et sundt samfund og glade børn, og ved at åbne op for spiritussen, så er det meget vigtigt, at vi stiller en modvægt. Vi skal ikke kun tænke på pengene, vi må også tænke på de menneskelige værdier. Vi ved godt at vi siger at en del, derfor siger vi også, at lad os bruge nogle af de penge, vi tjener ind på afgifterne ved at etablere noget som f.eks. unge familier kan samles om, uden at der nødvendigvis er spiritus, og derfor synes jeg, at der ikke er grundlag for at det er ubetænksomme tanker, vi er fremkommet med.
Lars Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, og dermed er 1. behandlingen af forslaget færdigt, og jeg foreslår at punktet bliver videregivet til behandling i Landstingets Markedsudvalg.
Og hvis der ikke er nogen indvendinger imod det, så betragter jeg det som vedtaget, og det er så også vedtaget nu.