|
Dagsordenspunkt 58-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, mandag den 23. oktober 2000
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Tak. Jeg vil atter engang præcisere, at vi ikke er beslutningsdygtige, hvis vi skal overgå til næste punkt på dagsordenen, hvorfor jeg vil erindre medlemmerne om, at være tilstede her i denne sal, således at Landstinget er beslutningsdygtigt.
Vi har fortsat 3 punkt på dagsordenen, og hvis vi skal blive ved på samme måde, så kan vi regne med, at debatten vil foregå frem til kl 22.00.
Først er det forslagsstilleren, Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Uden at gentage forslagets titel, så går jeg straks igang med min begrundelse for forslaget. Som en konsekvens af samfundsudviklingen er der skete store ændringer bl.a. i den måde, hvorefter arbejdsopgaverne, byrderne, ansvarsområder i samfundet og i familierne organiseres og fordeles.
Der er sket store forandringer i produktionsformerne og dermed i familiernes livsgrundlag og efterfølgende i livsformerne, og dette har alt sammen medført nye rolle - både for kvinder og mænd i familien, såvel som i samfundet.
Det grundlæggende princip om, at det grønlandske samfund skal udvikles ud fra tankegangen om gensidighed og ligeværdighed mellem kønnene bør støttes, fremmes og styrkes.
I erkendelse af disse forhold har Grønland klart og utvetydigt slået fast, at der er ligeværdighed mellem mænd og kvinder samt at samfundet har behov for kvinders og mænds indsats på alle niveauer. Og det officielle Grønland har da også erkendt, at der bør gøres en særlig indsats for at slå kønnenes ligestilling fast. Dette er sket igennem vores egen lovgivning, og gennem tiltrædelse af forskellige internationale konventioner. Som eksempler kan nævnes Landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd fra 1998, tiltrædelsen i 1999 af Vestnordisk Råd rekommandation nr. 4 om udarbejdelse af en vestnordisk handlingsplan om ligestilling samt Landstingets tiltrædelse af en tillægsprotokol til de Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, den såkaldte CW-konvention.
For at være tro mod vores grundlæggende principper og vores beslutninger i Landstinget, og ikke mindst for, at arbejdet i Landstinget skal virke troværdigt, specielt overfor den opvoksende generation, så bør Landstinget medvirke til, at man fører vedtagne generelle målsætninger og principielle holdninger ud i livet.
Derfor foreslår jeg, at Landstinget og Landsstyret fremover i forbindelse med udpegning af medlemmer til råd, nævn, bestyrelser m..m. såvidt muligt skal sikre e ligelig repræsentation af begge køn. Ved denne fremgangsmåde følger vi op på en ellers uhjelmet fremgangsmåde, som anvendes når der f.eks. vælges medlemmer til Ligestillingsrådet og ved valg af repræsentanter til Politiklagenævnet.
Med disse bemærkninger så håber jeg på Landstingets positive modtagelse af forslaget.
Jeg sal bemærke, at der er to svarnotater. Først er det Landstingsformanden, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der er blevet ønsket en debat i Landstinget om på hvilke måder Landstinget kan medvirke til at støtte og fremme en mere ligelig deltagelse af begge køn inden for de samfundsmæssige opgaver, som Landstinget har direkte indflydelse på, f.eks. i forbindelse med nedsættelse af råd, nævn med mere.
Og som begrundelse for denne forespørgselsdebat, så nævner Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup bl.a. at det grundlæggende princip om, at det grønlandske skal udvikles ud fra tankegangen om gensidighed og ligeværdighed mellem kønnene bør støttes, fremmes og styrkes.
Formandskabet er helt enig med Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup i dette grundlæggende princip. Formandskabet skal dog gøre opmærksom på, at Landstinget som udgangspunkt udpeger medlemmer til de forskellige udvalg, råd, nævn m.m. på baggrund af indstillinger fra Landstingets partier og Kandidatforbund.
Det er derfor efter Formandskabets opfattelse først og fremmest partiernes og Kandidatforbundets ansvar, at der såvidt muligt sikres en ligelig repræsentation af begge køn ved udpegning af medlemmer til råd, nævn, bestyrelser m.m.
Og med disse bemærkninger ser Formandskabet frem til en god og konstruktiv debat.
Tak. så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat forslag om en debat i Landstinget om, på hvilke måder Landstinget kan medvirke til at støtte og fremme en mere ligelig deltagelse af begge køn inden for de samfundsmæssige opgaver, som Landstinget har direkte indflydelse på, f.eks. i forbindelse med nedsættelse af råd, nævn med mere.
Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til en forespørgselsdebat.
Landstinget vedtog i 1998 en lov om Grønlands Ligestillingsråd hvis opgave bl.a. er, at følge udviklingen i samfundet, og virke som rådgivende organ for Hjemmestyret, kommunerne og private i spørgsmål om ligestilling.
Ligestillingsrådet består af en formand og 10 medlemmer. I medfør af § 3 i loven udpeger Landsstyret en formand samt 10 medlemmer af Ligestillingsrådet efter indstilling i de i loven nævnte organisationer og partier. Landsstyret skal tilstræbe en ligelig fordeling mellem kønnene ved udpegelse af medlemmerne, ligesom begge køn skal være repræsenteret med mindst 4 medlemmer.
Organisationerne og partierne der er nævnt i loven indstiller så vidt muligt en mand og en kvinde, og der er således i Ligestillingsrådet en repræsentation på mindst 40 % af hvert køn.
Ligestillingsrådet har konstateret, at der mangler en lov om ligestilling, og har givet udtryk for, at gerne vil medvirke i bestræbelserne for, at en sådan lov udarbejdes. Det er Landsstyrets forventning, at Ligestillingsrådet fremkommer med et oplæg til temaer og emner til loven, og vil gennemføre høringer i landet forinden oplægget fremsendes til Landsstyreområdet for Ligestilling. Derved sikres det også, at befolkningen er med i udformningen af denne nye lov.
Landsstyret har taget initiativ til, at der udarbejdes et forslag om en Ligestillingslov. der er midlertidigt i Direktoratet ikke tilstrækkelig juridisk bemanding til at klare de mange juridiske opgaver i Direktoratet, hvorfor der mellem Landsstyremedlemmet for Ligestilling og den danske minister for ligestilling, har været drøftet mulighed for et samarbejde mellem direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Boligministeriet, hvor ligestillingsområdet er placeret ressortmæssigt.
Den danske ligestillingsminister har givet tilsagn om, at være behjælpelig i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget. Det er vigtigt, at lovforslaget er grundigt forberedt, før Grønland for første gang får en egentlig lov om ligestilling.
For såvidt angår øvrige muligheder for Landstinget til at fremme en mere ligelig deltagelse af begge køn indenfor de samfundsmæssige opgaver som Landstinget har direkte indflydelse på, så er det op til Landstingets medlemmer, at fremkomme med forslag og bemærkninger herom. Tak.
Og så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens bemærkninger. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumut forstår vi godt Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup ovennævnte forslag. Netop dette forslag har Siumuts kvinder under deres konference allerede drøftet, hvor de blandt andet fremsatte en udtalelse med indeholdende krav.
I Siumut ligger vi vægt på, at begge køn ligestillet deltager i samfundet, og således har vi med alle kræfter medvirket til etablering af Ligestillingsrådet, og inden for det sidste år i valgperioden deltaget aktivt i arbejdet for revision og smidiggørelse af arbejdsgangen.
Vi ønsker i Siumut, at der sker en ligestillet arbejde for begge køn, og derfor skal vi endvidere fra Siumut fremsætte krav om, at disse forhold underkastet en nærmere undersøgelse. Vi ved, at grønlænderen Karla Jessen Williamson, som nu er bosat i Canada har indledt en undersøgelse om kvinders vilkår i Maniitsoq, og da sådanne tiltag er interessant, skal vi fra Siumut opfordre til, at Karla støttes yderligere i hendes arbejde, og at man så også samarbejder med hende.
I disse år etableres i Grønland krisecentre for kvinder og børn. Under en fornylig afholdt debat om vold mod kvinder arrangeret af kvindeforeningen Nuuk den 17. oktober i år blev det klart, at mænd også har samme behov som nødvendiggør et tiltag.
I Siumut er vi af den opfattelse, at det er nødvendigt at arbejde for en samlet familie og det er nødvendigt med en snarest handling.
Vi skal fra Siumut opfordre til, at man mere overvågende på dette område, inklusivt det nødvendige tiltag omkring mænd igangsættes en handling. Endvidere skal det siges at Ligestillingsrådet også har en alvorlig opgave at gå i gang med.
I forbindelse med spørgsmålet er vi fra Siumut i princippet enig med Landsstyrets svarnotat, men skal endvidere understrege og opfordre fra Siumut, at selvfølgelig skal der banes vej for, at kvinder altid deltager i besættelse af bestyrelsesposter i råd, selskaber, nævn og lignende.
I Siumut har vi bemærket, at kvinder deltager i større grad i politik, hvor det eksempelvis i kommunalbestyrelsen i Nuuk er flertallet af medlemmerne kvindelige medlemmer. Fra Siumut vil vi opfordre kvinderne til, at det også er nødvendigt, at de står frem ved det kommende kommunalbestyrelsesvalg, det skal vi fra Siumut opfordre dem til, for derigennem kan kvinder også selv vise, ar de har vilje, for poliske arbejde har udgangspunkt i viljen, det skal ikke være en tvang.
I Siumut ligger vi vægt på, at man fra Grønlands side med stor interesse følger tæt med i og deltager i det igangsatte arbejde for de nordiske kvinders større deltagelse, og større pådragelse af ansvar i samfundet. Landsstyret er i samarbejde med Ligestillingsrådet godt i gang med forberedelsesarbejdet omkring lovgivningen på ligestillingsområdet, det ligger vi i Siumut meget vægt på, for denne lov mangles, og bliver mere og mere nødvendigt, og derfor vil vi fra Siumut deltage i færdigbehandlingen af denne.
Med disse ord skal vi fra Siumut opfordre til, at forespørgslen bliver henvist til behandling i Ligestillingsrådet, og takker for Landsstyrets svarnotat, som vi tager til efterretning.
Den næste der får ordet er Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Atassut er fuldstændigt enig i nogle af ordene, som Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup begrunder sit debatforslag med. Ord som begge køn har brug for at kunne støtte hinanden være ligeværdige, udvikle sig sammen og give hinanden kræfter.
Men vi skal fra Atassut allerede nu tilkendegive, at vi principielt ikke tilslutter os forslaget fra forslagsstilleren til debatoplægget, nemlig at Landstinget og Landsstyret fra nu af, så vidt muligt skal vælge ligelige deltagelse af begge køn indenfor de samfundsmæssige opgaver f.eks. i forbindelse med nedsættelse af råd. nævn. m.m.
Atassut finder det meget vigtigt, at konstitution af råd, nævn, bestyrelser m.m. helst skal være valg af repræsentanter der har de bedste kvalifikationer til at kunne varetage selve opgaverne. Det er vigtigt, at den opgave der skal løses bliver løst at de personer der er bedst egnede og kvalificerede til at varetage opgaverne.
Atassut finder det derfor ikke som noget positivt, at vurderingen af repræsentanter kun skal ske ved, om man nu er kvinde eller mand alene. Vi finder ikke, at en mere ligelig fordeling af kinder og mænd indenfor de samfundsmæssige opgaver vil resultere i bedre løsninger af opgaverne. vi finder, at den bedste løsning for det centrale i forslaget er bedst løst ved mere information og bedre opdragelse.
For ikke så forfærdelig mange år siden var de fleste grønlandske familiers livsvilkår helt anderledes i forhold til nu, hvad både arbejdsmetoder og opdragelse angår. Dette foregik nøje overensstemmelse med datatidens normer. Forholdene i dag er helt anderledes. Vi kan som eksempel nøjes med at nævne de nuværende erhvervsmæssige forhold. Den hastige ændring af samfundsstrukturen har også medført en acceleration af opdragelsesmetoderne.
Ændring af opdragelsesmetoderne vil om nogle få år blive meget synlige indenfor det samfundsmæssige og sociale arbejde. Det vil bl.a. komme til udtryk ved, at både kvinder og mænd vil have mere ligelig repræsentantskab som folkevalgte, og vil derfor blive mere ligelig fordelt indenfor de samfundsmæssige opgaver.
Med disse bemærkninger og med udgangspunkt i forslaget, fremlægger vi fra Atassut vores synspunkter til debatoplægget.
Vi skal derfor klart tilkendegive, at vi ikke tilslutter os forslagsstillerens Asii Chemnitz Narups forslag om, at medvirke til at støtte og fremme mere ligelig deltagelse af begge køn, f.eks. i forbindelse med nedsættelse af råd, nævn. m.m. Tak.
Den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I år er det 15 år siden, at Ligestillingsudvalget blev etableret med Landstingets initiativ. I foråret 1998 blev lovforslaget om et Ligestillingsråd vedtaget af Landstinget. Med dette grundlag påbegyndte en finansiering af dette via Finansloven, og der blev etableret en selvstændig administration.
Derved fik Ligestillingsrådet mulighed for at fremme en åbent debatforum, hvor samfundet derved kunne deltage i en synlig og aktiv debat om kvinders og mænds arbejde, skolegang, uddannelse, kultur og ikke mindst familiemæssige forhold.
Og som det videst så igangsattes via medierne - oplysningsarbejde vedrørende kvinders og mænds mere ligestillede og fælles ansvarlighed i forhold til opdragelse. Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Ligestillingsrådet med lovgrundlaget i 1998 ellers har påbegyndt et åbent og forventningsfuldt arbejde om fremme af kvinders og mænds ligestilling i samfundet.
Nu er det længe siden, at samfundet har fået fremlagt noget vedrørende Ligestillingsrådets arbejde. Derfor vil vi spørge Landsstyremedlemmet om hvornår dette arbejde færdiggøres ?, idet Ligestillingsrådet er blevet pålagt, at rapportere til Landsstyret og Landstinget om arbejdet vedrørende det foregående år.
Det grønlandske samfund er uddannelsesmæssigt og økonomisk i større grad blevet endnu mere selvstændigt og i takt med dette er det på sin plads, at arbejde for at tilpasse dette i alle sammenhænge.
Inuit Ataqatigiit anser det derfor som meget vigtigt, at der i forbindelse med nedsættelse af råd, nævn. m.m. udpeges medlemmer som har interesse for og egnet til arbejdet. Derved kan ethvert mål nås hurtigere og bedre !
Selvom kvinder og mænd lovgivningsmæssigt er blevet mere ligestillet er udnævnelse af kvinder nedprioriteret i de Hjemmestyreejede og delvis hjemmestyreejede aktieselskabers bestyrelser. Dermed kan det ses, at kvinder i økonomisk henseende endnu ikke har fået tilstrækkelig bemyndigelse. Dette til trods for, at undersøgelser ikke viser, at kvinder uddannelsesmæssigt er sakket bagud.
Derfor støtter Inuit Ataqatigiit forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup i det Landstinget og Landsstyret i større grad bør være overvågen overfor, at kvinder og mænd antalmæssigt så vidt muligt bør ligestilles i forbindelse med nedsættelse af bestyrelser m.m., ligesom dette er tilfældet i Ligestillingsrådet og Politiklagenævnet.
Med disse bemærkninger har vi så kommenteret denne forespørgselsdebat.
Den næste der får ordet er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Vi har efter drøftelse af Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag følgende bemærkninger.
Fra Kandidatforbundet har vi altid fundet, at have respekt for alle sager, der allerede er blevet igangsat. Selvfølgelig forstår vi det forslagsstilleren efterlyser udmærket, vi er jo allesammen interesseret i at udvikle os i fælles ansvar om vi er kvinder eller mænd, og lige meget hvor vi arbejder, og ikke mindst er det vigtigt, at man har et fælles ansvar.
Når man har fået børn er det vigtigt at have et fælles ansvar, og i disse år er det blevet klarere og klare, at man må arbejde med tingene under fælles ansvar, men vi må tilstadighed stræbe efter, at der tilstadighed oplyses mere om dette. Og det må vi alle indrømme.
Når vi fra Kandidatforbundet anfører, at vi finder allerede igangværende sager vigtige, et grundet i, at lov om ligestilling blev vedtaget i 1998 her i Landstinget ved oprettelse af Ligestillingsrådet. Derfor regner vi fra Kandidatforbundet med, at en af opgaverne for Ligestillingsrådet er, at nøje at følge med i og undersøge om der er ligestilling, og efter undersøgelse af forholdene, at fremsætte sagde for Landstinget med beslutning for øje, hvis det er fornødent, da det netop er disse årsager, at rådet er blevet nedsat.
Vi ved, at rådet har udført et stort stykke arbejde i de senere år, selvom Rådet i den første tid ikke har haft eget kontor, at udføre arbejdet fra, må man sige, at Rådets hidtige resultater må siges at være gode, idet de skiftende formænd har taget opgaven alvorligt, og har haft god samarbejde med de skiftende kvinder og mænd.
I dag er der skabt gode og klare samarbejdsgrundlag, og i dag har Rådet fået eget kontor med egen stab, og er nu placeret i Sisimiut. Og denne vil fremover være af vigtighed, og skabe grundlag for at sætte sig mål og udføre sit arbejde i at skabe reelle resultater.
Efter oprettelsen af rådets eget kontor, skal der nu skabes noget Rådet har manglet i virkeliggørelse af sit arbejde som de skiftende formænd samt de skiftende medlemmer har manglet. Nu er Ligestillingsrådet rede til, at tage arbejdet op og realisere Rådets kommissorium, og glæder sig til, at realisere opgaverne fremover, forsøge at opnå stabil basis for at udføre fremtidige opgaver.
Derfor glæder vi os i Kandidatforbundet til at vente på realiseringen af det allerede igangværende arbejde, og ønsker rådet godt udført arbejde.
Fra Kandidatforbundet går vi derfor imod forslaget om nedsættelse af råd, nævn, m.v., da vi mere ønsker at allerede eksisterende råd m.v. bliver benyttet bedre.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Indledningsvis skal jeg beklage, at jeg ikke har taget selvstændigt standpunkt til punktet, men vil primært citere noget fra forslaget og fra svarnotat.
Først og fremmest vedrørende Landstingets Formandskabs svarnotat, så vil jeg ikke kommentere det, da jeg er helt enig i det. for så vidt angår forslaget, så bemærker jeg, at den indeholder 5 punkter i 5 afsnit, hvor han i de første afsnit påpeger, at der er sket forandringer i livsformerne, som allesammen har medført nye roller for kvinder og mænd såvel i familien og i samfundet.
I 2 afsnit, det grundlæggende princip om, at de grønlandske samfund skal udvikles ud fra deres tankegangen om organiseret og ligeværdighed mellem kønnene bør støttes, fremmes og styrkes, det er også helt rigtigt.
I 3 afsnit; og i erkendelse af disse forhold, så har Grønland klart og utvetydigt slået fast, at der er ligeværdighed mellem mænd og kvinder samt at samfundet har behov for kvinders og mænds indsats på alle områder. Det officielle Grønland har også erkendt, at der bør gøres en særlig indsats for at slå kønnenes ligestilling fast, og dette er sket igennem vores egen lovgivning og igennem tiltrædelse af forskellige internationale konventioner, bl.a. af en tillægsprotokol ti l FN=s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, som er blevet tiltrådt af Landstinget, og det er helt rigtigt.
I 4 afsnit, for at være tror mod vores grundlæggende principper og vores beslutninger i Landstinget og ikke mindst for arbejdet i Landstinget skal virke troværdigt, specielt så bør Landstinget medvirke til at føre vedtagne generelle målsætninger og principielle holdninger ud i livet, som også er helt rigtigt.
Næste afsnit som nok er det egentlige forslag, hvor forslagsstilleren siger, at der foreslår jeg, at Landsting og Landsstyre fremover i forbindelse med udpegning af medlemmer til råd, nævn m.m., såvidt muligt skal sikre en ligelig repræsentation af begge køn, hvorved at man på denne fremgangsmåde følger op på den ellers uhjemlet fremgangsmåde, som anvendes. Det er også helt på sin plads. Det er en fremgangsmåde som vi allerede følger.
Da jeg slog op, for at finde ud af, hvad Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har svaret, så har jeg bidt mærke i, hvor han i sidste afsnit i sin afslutning siger, at for såvidt angår øvrige muligheder for Landstinget til at fremsende en mere ligelig deltagelse af begge køn indenfor de samfundsmæssige opgaver, så er det op til Landstingets medlemmer, at fremkomme med forslag og bemærkninger, og det tager jeg til efterretning, og giver min støtte til det.
Så er det forslagsstilleren, Asii Chemnitz Narup, som har bedt om ordet
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Mænd og kvinder er ligestillet, og det har vi allerede cementeret i denne sal flere gange. Det er nødvendigt, at man også af anden vej realisere vores intentioner, hvorfor vi indenfor vores område, f.eks. ligestilling i familierne, så har vi ingen direkte indflydelse på visse ting. En af de ting, som vi kan realisere dette på er at vi indføre ligestilling i f.eks. i forbindelse med udpegning af medlemmer i det vi her drøfter.
Jeg har henvist til en ellers uhjemlet fremgangsmåde, som f.eks. er blevet anvendt i forbindelse med valg til repræsentanter til Politiklagenævn, hvor vi allesammen hver udpegede en kvinde og en mænd, uden at der var noget, der satte spørgsmålstegn ved princippet.
Men jeg mener ikke, at der er tilslutning til mit forslag, hvorfor jeg er lidt i tvivl over, om I vitterlig går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Det fremgår af formandskabets svarnotat, at det først og fremmest er partiernes og Kandidatforbundets ansvar, at der for så vidt muligt sikres en ligelig repræsentation af begge køn ved udpegning af medlemmer til råd, nævn, bestyrelser m.m.
Jeg havde ellers forventet i forbindelse med denne debat at høre mere venlige toner, og at man føre dette mere ud i liver, også i det omgivne samfund. Vi har godt nok et Ligestillingsråd, men hvorfor skal vi overgive beslutninger til et Ligestillingsråd, vi er landets lovgivende forsamling, hvor vi selv uden at vente på Ligestillingsrådet kan tage beslutning herom. Mit forslag kan vurderes som en temperaturmåling af, hvordan ligestillingen har det her i Landstinget.
Og dernæst er det Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender med et svarnotat, og derefter er det Landstingsformanden.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
ked.
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til samtlige partiers ordførerindlæg, der var kun et spørgsmål som Lars Sørensen rejste i forbindelse med Ligestillingsrådets arbejde, hvor han spurgt om, hvornår man fik Ligestillingsrådets årlige rapport.
Det er rigtigt, og jeg vil til orientering nævne, at redegørelsen vil indgå i vores socialpolitisk redegørelse, som vil blive omdelt til landstingsmedlemmerne her under denne samling. Og jeg forventer, at dette sker enten i denne uge eller i næste uge.
Til forslagsstilleren vil jeg gerne udtale, at for såvidt angår, at Ligestillingsrådet skal rådgive os allesammen - altså både Landsting og Landsstyre. Fra Landstinget har vi altid lagt vægt på, at vi så vidt muligt inddrog befolkningsgrupper og organisationer i denne debat, ligesom vi gjorde det i forbindelse med forrige dagsordenspunkt, således at brugerne også var medbestemmende om udviklingen, og det var netop også baggrunden her, hvor vi finder en ordning, der er tilpasset de grønlandske forhold, hvor vi ikke ved, hvilke instanser der skal inddrages. Vi har et Ligestillingsråd, som vi giver 1,6 mio. kr. årligt, som har mulighed for at foretage de nødvendige høringer, og den nødvendige rådgivning overfor Landsting og kommunerne. det eneste vi har savnet er en egentlig ligestillingslov for Grønland.
Og vi har i den forbindelse overfor Ligestillingsrådet udtalt, at vi tager os af det juridiske, men ud fra de ressourcemæssige problemer vi har, så har vi selv erfaret, at vi i vores direktorat ikke havde de nødvendige ressourcer, hvorfor vi med henblik på en egentlig lovgivning for ligestillingsområdet har haft drøftelser med den danske ligestillingsminister, som har lovet at være behjælpeligt på området, hvorfor jeg forventer, at vi på baggrund af rådgivning fra ligestillingsrådet og i samarbejde med vores partnere i Danmark vil kunne fremlægge en egentlig ligestillingslov under denne samling, hvorfor jeg undrer mig lidt over, hvad det er forslagsstilleren egentlig er ude efter.
Så er det Landstingsformanden med et svar til de faldne bemærkninger.
Ole Lynge, Landstingsformand.
M.h.t. debatten her, så føler jeg, at jeg skal komme med en oplysning, og jeg skal lige fremkomme med nogle forskellige ting.
Forslagsstilleren nævnte selv ganske kort vestnordiske Råds rekommandation nr. 4, og der kommer jo nogle rekommandationer derfra, og noget af det vigtigste er nok i forbindelse med Nordisk Råds møde, og der var der så 5 punkter, hvor man også opstillede nogle punkter om ligestilling.
Hvor den første var, at Island og Grønlands delegationer i enighed kom med en opfordring om, at man skulle nedsætte et udvalg, og der kan vi se, at man ikke tager udgangspunkt i, om man skal følge det fuldt ud eller kun delvist især på Grønland og Færøerne, hvor man i ligestillingsarbejdet måske passer nogenlunde til det i det politiske arbejde, og også i det organisatoriske arbejde.
Men den har haft mere udgangspunkt i de faktiske forhold i Island, og efter jeg har bemærket, og når vi så ser på, hvordan arbejdet har pågået efter mødet på Færøerne, så kan vi se, at hverken Færøerne eller Grønland vil følge med i, hvordan man arbejder på Island. Og så vidt jeg kan forstå, så vil man arbejde på Ligestillingsrådets arbejde, og det er nok det, som har størst relation til nærværende forslag.
Men hvad angår de andre rekommandationer, så er der også en rekommandation, der vedrører mere ligestilling blandt kvinder og børn i arbejdsmarkedet, ligesom mænd og kvinder skal styrke hinanden indenfor for forskningsarbejdet, og endnu et hvor man i Vestnorden også har taget rekommandation om krisecentre, ligesom man også ligger op til, at man sal ligestille omkring barsel og barselsorlov.
Og det er dem som jeg anser for, at have vigtighed indenfor det arbejde, som er pågået i Vestnordens regi, og som samtlige delegationer også har rekommanderet, og hvor det så er Landsstyret både i Island, Færøerne og Grønland, som så er blevet opfordret til at følge disse.
M.h.t. til de enkelte afsnit og m.h.t. status indenfor vores landstingsarbejde, der er arbejdet ikke pågået helt parallelt, og det har nok været sådan, at det er afstedkommet afhængigt af den personaleresourcemæssige inden for Socialdirektoratet, der har været en forsinkende faktor i arbejdet heroppe i Grønland.
Men jeg bemærker, at der er mellem den 4. og 8. september, hvor Grønland blev formænd, der har man så skyndet på denne opgave, idet man har klaget over, at Landsstyreområdet var alt for langsommelige i sine besvarelser på spørgsmål, der bliver stillet.
Men jeg regner med, at før landstingssamlingen er færdig, så vil man omdele noget materiale om status på ligestillingsområdet indenfor den vestnordiske samarbejde, og der vil man så i forbindelse med Landstingets valg til råd, nævnt og repræsentationer, og der kan Landstinget få mulighed for, at samarbejde omkring dette, og så selv tage stilling til om de vil gå efter dette princip.
Og det er så det, vi vil kunne nå, når vi behandler punkt 4 i dagsordenen.
Og så har Augusta Salling, Atassut bedt om, at få ordet igen.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Der er lige noget jeg gerne vil understrege overfor forslagsstilleren. Vi har ikke sagt, at vi mener, at der ikke skal være ligestilling mellem mænd og kvinder. Det kan godt være, at forslagsstilleren har forstået det sådan, men vi ligger vægt på om man er mand eller kvinde, og derfor prioritere vi, at uden at skele til om man er mand eller kvinde kan vælges til nævn eller råd.
Og bliver der så krævet fra andres side, at vi skal vælge en mand eller kvinde, så har vi måtte gøre det uden at skele til kvalifikationerne. Tak.
Jeg skal lige understrege, at det ikke er noget beslutningsforslag og det fremgår jo klart, hvilke opfordringer der er, og hvilke besvarelser der er, hvorfor jeg ønsker at man forhaler sagen.
Men forslagsstilleren har bedt om, at få ordet igen.
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg ar bedt om ordet igen, fordi Augusta Salling kom ind på nogle bemærkninger. Vi i Inuit Ataqatigiit er fuldstændigt enig i, at de folk som vi udpeger, også skal være egnet til de poster som vi besætter, men det som vi nævner er, at vi finder det som en hensigtsmæssig fremgangsmåde, at vi i forbindelse med råd og udvalg opstiller en kvinde og en mand, og det viser blot, at der indenfor alle områder altid kan findes egnede kvinder og mænd ti l posterne.
Men vi har tendens til, at vi først og fremmest tænker på mændene. Hvis vi opstiller en kvinde og en mand, så vil vi komme væk fra dette, og komme væk fra den tankegang, at kvinder er mindre egnet end mænd.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, som jeg også har sagt, så har jeg ellers ment, at vi her fra denne sal, at 19 medlemmer af denne høje sal, først vil spørge Ligestillingsrådet, det er meget interessant.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
For såvidt angår Politiklagenævnet, og pligten til at man opstiller en kvinde og en mand, så mener jeg i den forbindelse bør præciseres, at det er sådan, fordi det er et statslig anliggende, og fordi man i Danmark har en ligestillingslov, hvor sådanne krav er indført, og det er bl.a. på baggrund af den danske ligestillingslov, at man har opstillet en kvinde og en mand.
Der er ikke tale om, at vi først skal spørge Ligestillingsrådet om det, der er tale om, at det grønlandske samfund for såvidt muligt, at vi efter en så grundig høring i det grønlandske samfund, skal udforme en lovgivning, der sikrer ligestillingen, og på baggrund af, at vi som bekendt har begrænsede ressourcer i Direktoratet, og da Landstinget allerede har nedsat rådet bl.a. med det formål, så er jeg ikke i tvivl om, at Ligestillingsrådet kan udføre deres høring på bedste vis, og at de vil give os den bedste rådgivning. Det er jeg ikke i tvivl om
Og på baggrund af den rådgivning, så kan vi udføre et lovforslag, som vil kunne fremlægges her i Landstingssalen. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Da jeg ikke mener, at man misforstå forslagsstillerens forslag, så har pågældende blot præciseret, at det er en opfordring til, at man bruger en ellers uhjemlet fremgangsmåde. Vi har allerede en lovgivning, hvor vi sikrer, at begge køn er ligelig repræsenteret f.eks. i forbindelse med Ligestillingsrådet.
Men når vi også kikker på aktieselskaberne, så er der ikke ligestilling indenfor det økonomiske område, hvor kvinder ikke får mulighed for at deltage her, og det er måske også derfor, at de aktieselskaber vi har, vi ved, at kvinderne er tilbageholdende på områder, og at det kan også være en af grundene, at det er så almindeligt, at aktieselskaber går uden om Grønland.
Landsstyret har mulighed herfor, at sikre en ligelig repræsentation, og det er en opfordring til Landsstyret til, at man fremover har mere af dette for øje, og jeg mener, at det er princippet bag Asii Chemnitz Narups forslag, det principielle. Tak.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Der er flere der har bedt om ordet. Der er allerede kommet klare udmeldinger, og klare opfordringer, hvorfor jeg har svært ved at forstå, at vi skal tage debatten engang til, hvorfor jeg skal anmode om, at vi tager næste taler, og så stopper debatten her.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
For en ganske kort bemærkning har jeg et spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. I forbindelse med dit sidste ordførerindlæg nævnte du, at der er blevet krævet valg af ligelig repræsentation, så blev det til, fordi der var en ligestillingslov.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
For 3. gang, så er Landsstyret interesseret i, at der indføres en ligestillingslov, og netop fordi baggrunden er, at Ligestillingsrådet henvendte sig til os med en henvendelse om, at der manglede en Ligestillingslov, så er vi fra Landsstyrets side selvfølgelig indstillet på det, men vi har aftalt med det danske ligestillingsministerium, at vi får en sådan lovgivning op og stå.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet er vi færdige med behandlingen af punkt 58.