|
Dagsordenspunkt 65-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag, tirsdag den 19. september 2000
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Justitsministeriet og her tænkes på den danske regering. Men Justitsministeriet har den 24. august 2000 fremsendt anmodning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af kriminalloven for Grønland.
Justitsministeriet er opmærksom på, at fristen for fremsendelse af forslag til lovgivning til behandling på Landstingets efterårssamling 2000 er udløbet. Justitsministeriet anser det for meget ønskeligt, hvis der i denne sag måtte være mulighed for at dispensere for fristen, således at sagen kan behandles på denne samling.
Såfremt lovforslaget ikke behandles på Landstingets efterårssamling 2000, vil lovforslaget formodentlig først kunne fremsætte i Folketinget i efteråret 2001.
Der foreslås indsat følgende 2 bestemmelser i kriminalloven.
Den første er en sanktionsbestemmelse for krænkelse af Statens internationale forpligtigelser svarende til den danske straffelov om overtrædelse af bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af Statens forpligtigelser, som medlem af De Forenede Nationer.
Formålet med denne ændring er at skabe mulighed for, at også i Grønland, at kunne dømme for overtrædelse af sådanne bestemmelser eller forbud, herunder f.eks. våbenembargoer.
For det andet, en bestemmelse der giver hjemmel til at fastsætte regler om adgang til og vilkår færdsel i visse dele af Grønland.
Formålet hermed er at skabe hjemmel til ajourføring af reglerne på området, og i den forbindelse bl.a. udvide myndighedernes adgang til at regulere ekspeditionsvirksomheder i Grønland med særlig henblik på, at begrænse antallet af tilfælde, hvor redningsaktioner må iværksættes samt lette gennemførelsen af de redningsaktioner som iværksættes.
Lovforslaget er begrundet i et ønske fra Politimesteren i Grønland, om at kunne foretage en tidssvarende regulering af færdslen i visse dele af Grønland, herunder for indlandsisen, i Nationalparken i Nord- og Østgrønland samt til og fra forsvarsområderne.
Endvidere har forhenværende landsstyremedlem for Økonomi og Natur opfordret Justitsministeren til, at fremsætte forslaget.
Landsstyret har besluttet, at anmode Landstinget om at fravige fra den fastsatte tidsfrist til aflevering af materiale til landstingssamlingen, jvf. § 42 i Landstingets Forretningsorden.
Landsstyret finder det vigtigt, at der i Grønland bliver mulighed for at kunne sanktionere overtrædelserne af bestemmelser, der skal sikre gennemførelsen af beslutninger fra FN=s Sikkerhedsråd.
Landsstyret finder det ligeledes vigtigt, at der skabes hjemmel til, at man ved bekendtgørelse kan fastsætte regler, som giver bedre mulighed for bl.a. begrænse antallet af tilfælde, hvor redningsaktioner må iværksættes samt at lette gennemførelsen af redningsaktioner, som iværksættes.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvilke overvejelser, der ligger bag forslaget. Landsstyret har taget bemærkningerne til efterretning, og skal henvise til disse bemærkninger.
Landsstyret skal indstille, at Landstinget tilslutter sig, at regeringen fremsætter forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland i den foreliggende form.
Så går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Anders Andreassen, Siumut.
Anders Andreassen, ordfører, Siumut.
Tak. Siumut konstaterer, at nærværende forslag til Landstingets udtalelse til lov om ændring af kriminalloven indeholder 2 elementer.
Det første element består af indsættelse af en bestemmelse som sanktionere overtrædelse af en bestemmelse eller et forbud, som i henhold til lov er givet til gennemførelse af Statens forpligtigelser, som medlem af De Forenede Nationer, FN.
Siumut finder det naturligt, at Grønland medvirker til at gennemføre de beslutninger, der træffes i FN=s Sikkerhedsråd, og Siumut kan derfor fuldt ud tilslutte sig dette element i nærværende forslag.
Lovforslagets 2. element består i indsættelse af en bemyndigelse til at fastsætte regler til regulering af færdsel af visse dele af vort land. Bemyndigelsen påtænkes blandt andet udnyttet til at skabe en mere intensiv og skarpere regulering af adgangen til af foretage ekspeditioner.
Behovet for redningsaktioner vil ved en sådan regulering kunne begrænses, ligesom gennemførelse af redningsaktioner vil kunne lettes.
Siumut anerkender behovet for en tilsvarende regulering af færdslen og tilslutter sig intentionerne bag forslaget.
Imidlertid er Siumut umiddelbart betænkelig ved, at adgangen til regulering gennemføres ved at indsætte en bemydigelsehjemmel i kriminalloven. Vi vil derfor i Siumut opfordre til, at Lovudvalget under behandlingen af nærværende forslag vurderer dette spørgsmål nærmere.
Dernæst er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Tak. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til nærværende forslag til Landstingets udtalelse af lov om ændring af kriminalloven for Grønland.
Vi har benyttet denne talerstol tidligere til at tilkendegive Atassuts meninger om vores smukke og sunde land, især når udlændinge der ved siden af den omfattende forskning i landet, for deres egen fornøjelsesskyld har fået tilladelse til at berejse landet, og at dette har resulteret i eftersøgninger med stor udgifter, for det grønlandske samfund til følge.
Og derfor har vi påpeget det som et mål, at kompetencen til at give tilladelse eller afslag til alle dem som ansøger om at berejse landet skal overdrages til de grønlandske myndigheder, og når man har arbejdet som politibetjent igennem flere år er eftersøgninger og redningsaktioner - både til havs og til lands meget almindelige.
Og derfor støtter Atassut fuld ud lovkravet om at medtage radio i forbindelse med rejser og kravet om at man meddeler sin start og ankomst samt at man får mulighed for at begrænse rejsens omfang, afhængig af hvor i landet og på hvilken årstid rejsens agtes gennemført.
Atassut er glad for Justitsministeriets anmodning om høring, især på baggrund af politiets erfaringer, som Politimesteren i Grønland har udarbejdet til lovforslaget.
Atassut har stor forståelse for Landsstyrets anmodning om udtalelse til ændringsforslaget til kriminalloven for Grønland, fordi ændringen skal drøftes i dette år i det danske folketing, ligesom Atassut fuldt ud støtter, at udtalelsen i sin nuværende ordlyd skal fremlægges til den danske regering, som sagt i sin nuværende form, og ønsker at sagen vil blive viderebehandlet i et relevant udvalg inden 2. behandlingen.
Nu er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til nærværende forslag til Landstingets udtalelse til lov om ændring af kriminaloven for Grønland.
Nærværende forslag vedrører krænkelse af Statens internationale forpligtigelser, samt adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland.
Den danske Justitsminister har fremsendt nærværende forslag til Landstinget med anmodning om en udtalelse, som det forrige Landsstyre er blevet opfordret til at fremlægge.
Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt, at denne opfordring først nu er ved, at blive behandlet. Tidsfristen til drøftelse i Landstinget og Landsstyret er udløbet, og sagen bliver taget op i Landstinget ved særlig tilladelse og derfor skal det nu hastebehandles.
IA skal hermed opfordre Landsstyret til at anmode den danske regering om, at man respekterer det Grønlandske Landstings Forretningsorden, således at vi kan behandle de sager som vi skal samarbejde om mere omhyggeligt og grundigt, og mere indgående.
Da sagen imidlertid er af principiel karakter og da Folketinget bør have mulighed for at behandle den, så går Inuit Ataqatigiit med til, at vi drøfter den nu.
Vores nærværende forslag hvor Landstinget er bedt om en udtalelse har 2 punkter. Det første punkt i forslaget omhandler muligheden for at give foranstaltninger af sanktioner i tilfælde af overtrædelse af De Forenede Nationers konventioner. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt, at man respekterer De Forenede Nationers konventioner, hvorfor vi er enige i, at der skal gives mulighed for at give foranstaltning af sanktioner, såfremt De Forenede Nationers traktater bliver overtrådt i Grønland
På den måde gives det i den grønlandske kriminallov mulighed for, at give sanktioner til enhver, der overtræder De Forenede Nationers traktater.
Det andet punkt i forslaget handler om retten til at færdes i bestemte områder i Grønland og den danske Justitsminister får mulighed for, at udstikke retningslinier til færdsel på disse områder, som således kan indføjes som bemyndigelse i kriminalloven for Grønland.
Vi mener, at dette spørgsmål er meget vigtigt, hvorfor det skal behandles omhyggeligt. Men vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved om det vitterligt skal indføjes bemyndigelse i kriminalloven for Grønland, eller om der ikke burde være en særskilt om trafik til og i Grønland. Og p.g.a. sagens principielle betydning kan Inuit Ataqatigiit anmode om, at denne blive overdraget til viderebehandling i Landstingets Lovudvalg, og at ovennævnte spørgsmål bliver undersøgt tilbunds i dette udvalg.
Og med disse bemærkninger indstiller vi sagen til videre behandling i Landstingets Lovudvalg.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til nærværende forslag.
Indledningsvis skal vi udtale, at vi finder det beklageligt, at lovændringsforslaget er blevet uddelt først efter udløb at indledningsfristen til dagsorden til nærværende landstingsmøde, men til trods herfor vil vi fra Kandidatforbundet efter grundigt at have gennemgået ændringsforslagets indhold og da vi finder, at Landsstyreformandens forelæggelse af sagen indeholder vigtige ting støtter vi fremlæggelse af nærværende forslag.
Uden at omtale indholdet af det forelagt i større omfang skal vi fra Kandidatforbundet, skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi finder det vigtigt, at man støtter De Forenede Nationers resolutioner, også er gældende for hvordan de bliver efterlevet.
Som eksempel er det i den forannævnte konvention nævnt, at anvendelse af andre arter af våben er forbudt og muligheden for ikendelse af sanktioner for overtrædelse af sådanne konventionsbestemmelser er anført.
Ligeledes er nævnt, at der i visse dele af vort land, f.eks. på indlandsisen, naturreservatet i Nord og Østgrønland og endelig til- og fra de militære anlæg i landet, at man herefter skal kunne foretage rejse efter regler og bestemmelser, der måtte blive udarbejdet efter anmodning fra Politimesteren fra Grønland herom.
Med disse korte bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet fuldt ud give vores støtte til Landsstyreformanden forelæggelse af sagen.
Så er det løsgænger Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Der er overfor Justistministeriet anmodning om ikrafttræden for Grønland af visse dele af dansk lovgivning, og jeg mener ikke at det er på sin plads, at vi udskyder det yderligere.
Politimesteren har fundet det nødvendigt, at vi får nærværende lovforslag, og selvom jeg undertegnede ikke er glad for, at nærværende lovforslag er meddelt efter dagsordensfristens udløb, så mener jeg på trods af det, at jeg kan give min tilslutning til nærværende forslag, og med disse korte bemærkninger, ønsker jeg at den venlige henvendelse, som accepterer grønlandske behov, at vi giver vores støtte til nærværende lovforslag.
Hvis det absolut er nødvendigt, så kan vi selvfølgelig tage det op i et relevant udløb, og det støtter jeg selvfølge, men som sagt, vi har behov for en sådan lovgivning inden for disse områder, og vi bør ikke udskyde sagen yderligere, det ønsker jeg meget.
Nu er det Landsstyreformanden med et svar til ordførerindlæggene.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg siger tak for den enighed, der er kommet fra landstingsmedlemmerne, og nogle af bemærkninger kommer med nogle kritiske punkter, og jeg skal nævne, at de bemærkninger der er kommet også vil blive viderebragt til Folketingets relevante udvalg, ligesom alle andre bemærkninger, og også Otto Steenholdt også vil blive fremsendt til dem, således, at det også kan indgå i deres arbejde.
Som Landsstyremedlem har jeg også en påmindelse ud fra § 132, vedrørende de amerikanske baser, og for at få lov til at komme ind og komme ud af dem igen, så er det noget vi vedvarende kommer til at vende tilbage til dem vedrørende rejsende til og fra baserne. Og det vil vi selvfølgelig også tage med i vores bemærkninger, som vi sender ned.
Og uden om partiernes ordførere, Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, Siumut.
Fra Siumut er fra Inuit Ataqatigiit ordførere, så er jeg glad for, at man gerne vil henvise punktet til behandling i Landstingets Lovudvalg, fordi nord for Ittoqqotoormiit, der har vi jo nationalparken, og der er nogle fangere, som også tager på fangstrejse, men ser vi de meldinger man kommer frem med her, og selvom man ikke siger, så tænker man på, at stramme lovgivningen omkring dette, og dette skal vi også sikre os her fra Grønland.
Og man siger også at såfremt, at der er færdsel på nationalparken, så er det kun folk fra Avanersuaq og Ittoqqotoormiit, som uden tilladelse kan rejse der. Og som et eksempel kan jeg nævne, at Peter Brandt under sine bestræbelser på rugbrødsmotor, at komme hele vejen rundt om Grønland, også fordi han er fra Vestgrønland så har han haft store problemer med at nå de danske myndigheder for at få de relevante tilladelse.
Og å vil jeg gerne lige minde om turismen, og der har vi jo også haft nogle forespørgsler om, at få lov til at komme ind i nationalparken, og jeg håber, at man også vil tage disse med i det videre arbejde vedrørende dette punkt.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og jeg forstår, at der ikke er flere på talerækken, og da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er 1. behandlingen af forslag til Landstingets udtalelse til forslag til lov om ændring af kriminalloven for Grønland, der er den afsluttet.
Og jeg skal også nævne, at vi indstiller, at forslaget henvises til videre behandling i Landstingets Lovudvalg, og fordi der ikke er noget der har gjort nogle indsigelse imod dette, så betragtes dette som vedtaget.
Og dermed er vi så også færdig med dagens samling.