Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 65-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

21. mødedag, torsdag, den 9. november 2000

Punkt 65.

Forslag til Landstingets udtalelse til forslag til lov om ændring af kriminalloven for Grønland,

2. behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Landsstyret takker hermed Lovudvalget for sit grundige og omfattende arbejde. Lovudvalget har i sin betænkning af den 6. oktober og sin tillægsbetænkning af 26. oktober enstemmigt indstillet forslaget til godkendelse i den af Justitsministeriets seneste indstillede.

 

Som det fremgår af tillægsbetænkningen har Justitsministeriet foreslået en ændret formulering af stk. 2 i § 1 nr. 2, således at bestemmelsen affattes på følgende måde, og jeg citerer AStk. 2, for forsætlig eller uagtsomt overtrædelse af bestemmelser i forskrifter der er fastsat i medfør af stk. 1. kan der fastsættes regler om idømmelse af foranstaltninger efter § 85", citat slut.

 

Og Landsstyret skal således indstille, at Landstinget tilslutter sig, det af regeringen fremsatte forslag til ændring af kriminalloven for Grønland med den ændrede formulering af stk. 2 i § 1 nr. 2.

 

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget.

Der er ikke nogen der har ønsket ordet, så kan vi gå direkte til afstemning. Lovudvalget har i enighed indstillet forslaget til godkendelse i den af Justitsministeriets senest indstillede form.

 

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 25. Samtlige tilstedeværende stemmer for forslaget.