Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 07-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Den 23. marts 1992

 

Dagsordenens punkt 7

 

Forslag om nedsættelse af en kommunalreformkommission

(Landsstyreformanden)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

På Tingets efterårssamling sidste år tog man hul på diskussionen om behovet for en grønlandsk kommunalre­form.

 

Det blev besluttet at nedsætte en projektgruppe bestå­ende af en snæver kreds af embedsmænd, som fik til opgave til denne landstingssamling at fremkomme med forslag til afgrænsning og prioritering af hovedele­menterne i en gen­nemgribende kommunalreform og et ud­kast til kom­missorium for det videre arbejde.

                                                         Projektgruppen, som blev sammensat af embedsmænd fra Landsstyresekretariatet og Økonomidirektoratet og en repræsentant fra KANUKOKA, har nu foreløbig afsluttet sit arbejde med udarbejdelsen af det notat, som er om­delt til Tingets medlemmer, hvor der til sidst i ma­teria­let er formuleret et udkast til kommssorium for en egentlig kommunalreform kommission.

 

Notatet fremdrager en række væsentlige pro­blemstillin­ger, som jeg synes klart understreger be­hovet for, at der nu sættes handling bag ordene, ved at Tinget tager fat på dette reformarbejde.

 

Jeg skal her blot nævne hovedoverskrifterne for de opgaver, der skal løses: Byrde- og opgavefordelingen     mellem hjemmestyre og kommunerne, bygdernes status i den offent­lige sektor, regelsættet for kommunernes styrelse, kommuner­nes finansieringsgrundlag, kommuner­nes rolle i erhvervslivet og den kommunale struktur.

 

Alle de nævnte opgaver er væsentlige områder, som med jævne mellemrum tages op til diskussion i den offent­lige debat. For alle områdernes vedkommende er det kendetegnet, at de rets­forskrifter som gælder i dag, er fra en tid, da såvel den politiske som den økonomiske virkelighed var væ­sentlig forskellig fra de forhold, vi kender i dag.

 

Det er også vigtigt, at vi tager hensyn til de klare sig­naler, vi modtager fra kommunerne. Det gælder de faldende skat­teindtægter, den stigende arbejdsløshed, sti­gende sociale udgifter, stigende restancer og et stadig større pres på insti­tutio­nerne på soci­al- og undervis­ningsområd­et.

 

Hjemmestyret må heller ikke kunne beskyldes for at være en hæmsko for en modernisering af de kommunale struk­turer, en rationel bygdepolitik og et øget kommunalt samarbejde. Tværtimod bør et initiativ udgå herfra.

 

Vort land er for lille til, at vi kan leve med uover­ens­stemmelser mellem de offentlige myndigheder indbyr­des: hjemmestyret og kommunerne er fælles om ansvaret for en fortsat udvikling af Grønland i retning af stør­re politisk og økonomisk uafhængig­hed, større ansvar­lig­hed og dermed større selvbestem­melse.

 

Denne udvikling er kun mulig, hvis hjemmestyret og kommu­nerne samarbejder om mål og mid­ler i denne udvik­lings­proces.

 

 

 

Derfor er vi i landsstyret helt enig i det udkast til kommis­sorium, som projektgruppen har formuleret og i den tids­plan, som er foreslået for arbejdet.

 

Jeg skal tillade mig at indstille følgende til vedta­gelse her i Tinget i dag:

 

Der nedsættes en kommunalreform kommission med føl­gende sammensætning:

 

En formand udpeget af landsstyret,

 

- Fire medlemmer udpeget af Landstinget blandt sine medlem­mer, hvoraf ét medlem skal være repræsen­teret i udvalget vedrørende bygdeudvikling,

 

- Fire kommunale repåræsentanter hvoraf to udpeges af KANUKOKA blandt landets kommunal­bestyrel­ses- og bygder­ådsmedlemmer således, at ét medlem skal være en repræ­sentant fra bygder­ådene, og de sid­ste to udpeges blandt borgmestrene. Der skal tilstræbes den størst mulige geografiske spred­ning ved ud­pegningen af disse kommis­sions­med­lem­mer.

 

- Endvidere skal borgerrådene udpege en repræsen­tant som tilfor­ordnet kommissionen uden stemmeret.

 

- Endelig skal kommssionen efter behov kunne tilfor­ordne inter­esseorgani­satio­ner og sag­kyndi­ge til en­kelte dele af reform­arbej­det.

 

- Den hidtidige projektgruppe fortsætter som sekre­tariat for kommissionen.

 

Kommissionens arbejdsopgaver bliver:

 

1. Byrde- og opgavefordeling mellem hjemmestyret og kommunerne.

Det pålægges kommissionen at analysere den gældende byrde-og opgavefordeling mellem hjemmestyret og kommu­nerne og fremkomme med forslag til forbedrin­ger, for­enklinger og modernisering af gældende reg­ler.

 

Hjemmestyret får i den forbindelse et længe tiltrængt forum for drøftelse af aktuelle byrde- og opgavefor­de­lingsspørgsmål, f. eks. fornyelse af forvaltnings­kontrak­ten samt ansættelse af lærere.

 

Kommissionen skal fremsætte en del­redegørelse om sine overvejelser på FM 1993.

 

2. Kommunernes styrelsesordning, herunder finansieringsspørgs­mål vedrørende ikke bloktilskuds­dækket virksomhed, skatteud­ligning og finansstyring.

Kommissionen pålægges at gennemgå den gældende kom­muna­le styrelseslov og fremkomme med forslag til forbedrin­ger, foren­klinger og moderniseringer. Her­under skal også den gældende tilsynsordning analy­seres.

 

Kommissionen skal endvidere undersøge mulighederne for en effektiviseret kommunal økonomistyring, vur­dere skat­teud­lignings­ordningen, og mulig­hederne for styrel­ses­mæssige tiltag, som sikrer en mindskelse af for­skellene i de kommunale udskrivningsprocenter.

 

Kommissionen skal have afsluttet sine overvejelser inden udgangen af 1993 og fremkomme med en delredegørelse på FM 1994.

 

3. Kommunernes deltagelse i erhvervsinvesteringer.

Kommissionen pålægges at udarbejdet et nyt regelsæt for kommu­nal deltagelse i erhvervsinvesteringer, som skal afløse alle nugælden­de regler og sikre en frem­tidig ensartet forvaltnings­praksis på området.

 

Kommissionen skal have afsluttet sine overvejelser inden udgangen af 1993 og fremkomme med en delredegø­relse på FM 1994.

 

4. Arbejdets afslutning.

Kommissionen skal på baggrund sit arbejde afgive en af­sluttende betænkning, som skal fremlægges for Lands­tinget til EM 1994.

 

Kommissionen skal i den forbindelse vurdere behovet for eventu­elle kommunesammenlægninger, et udvidet kommunalt samarbejde og mulige privatiseringer.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

For Siumut-gruppen er forslaget om kommunernes frem­tidige organisering meget spændende.

 

Kommunerne er de instanser i sanfundet, der har den største betydning for vort daglige liv. Det nære liv, vi fører, er i de fleste tilfælde organiseret sammen med kommunerne.

 

I denne forelæggelse berøres forhold såsom fastsæt­telse af kommunegrænser, og at der her er behov for nytænkning, der gør op med vaner og traditioner, også når det gælder sammensætning af kommissionen.

 

I kommunerne sker der i disse år forvaltningsomlæg­ninger med det sigte, at give borgerne en menneske­lig og fleksi­bel  service. De forlagte tanker om en kommu­nalreform lægger også op til store ændringer, som selvfølgelig må behandles grundigt i kommunal­reform­kommisionen.

 

Man skal ikke være i tvivl om, at SIUMUTs aktive deltagel­se i dette arbejde, således at reformen kan få en funktio­nel og formålstjentlig resultat for kommunerne.

 

Med disse ord vil vi opfordre kommunerne at deltage i dette arbejde med den samme vilje og positivitet, som jeg fornemmer, der er her i salen.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:

Ved gennemlæsningen af projektgruppens oplæg til en kommunal­reformkommission mærker man, at projektgrup­pen i sit oplæg så grundigt som muligt har gennem­gået og beskrevet de efter 1975 forskellige vedtagne love, vedtagne afgørelser i tilsynsrådet, og for­skellige andre problemstillinger.

 

Her må det siges ganske rigtigt som det er, at der indtil nu efter 1. januar 1976, hvor kommunerne fik selvstændig­hed og overtog forskellige tidligere statsfunktioner, at regelsæt og lignende bestemmel­ser vedrørende kommunernes styrelse og administra­tion, uden ændringer har været gældende, hvorunder der har været usikre situationer og forsinkelse af opgaver, bl.a. da de forskellige regelsæt ikke har været samlet i et større hele.

 

På denne baggrund er i vi ATASSUT og ISSITTUP PAR­TIIA helt enige i, at en snarlig påbegyndelse af en til vor tid svarende kommunalreform bliver etab­leret. Herved vil kommunalbestyrelser, ikke mindst de kommende komunalbesty­relsesmedlemmer, det grøn­landske folks rygstød, kunne varetage deres opgaver med baggrund i klare bestemmelser.

 

Vi er helt klar over, at det er helt nødvendigt med en reform. Her vil vi som et vigtigt punkt nævne spørgsmål vedrørende fuldstændig fornyelse af byrde- og opgavefor­delingen mellem Hjemmestyret og kommu­nerne, som kommunerne ellers har fremdraget gennem årene, men som endnu ikke er blevet revideret. Ikke mindst ligger problemet i, at kommuner ikke har nogen forvaltningskontrakt med Hjemme­styret. Det er jo således, at den eksisterende forvalt­ningskontrakt med staten uden fornyelse eller særskilt kontrakt fortsat­te med at være gældende efter Hjemme­styrets indførel­se.

 

Dette har haft til følge, at der opstår vanskeligt overkomme­lige problemer og uenighed mellem Hjem­mestyret og kommu­nerne, og dette problem må vi få løst snarest muligt.

 

Vedrørende indstillingen om kommissionsmedlemmernes sammensætning har vi intet at indvende. Men i ud­pegelses­spørgsmålet af formanden for kommissionen finder vi det vigtigt, at formanden bliver en neutr­alt placeret person, og dette ønske er ligeledes blevet fremdraget af borgmest­rene, der netop har afholdt møde. Dette er meget vigtigt for, at arbej­det kan foregå gnidningsløst og alsidigt, såfremt opgaven skal løses til alle parters til­fredshed.

 

Da der i 1993 skal være valg til kommunalbestyrelser og bygderåd, og da vi tidligere har haft lands­tingsvalg i utide, vil vi foreslå, at det vedtages, for at arbejdet kan foregå uden afbrydelser, at de medlem­mer, der skal udpeges nu forbliver som med­lemmer, indtil arbejdet er færdiggjort.

 

Det er meget vigtigt med en reform, især i disse år, hvor kommunerne er i store økonomiske vanskelighe­der, og hvor det er helt nødvendigt med at finde løsning­er, inden kommunerne økonomisk går helt ned. Men man skal være varsom med at lave en reform bare for reformens skyld, da de ældre bestemmelser også indeholder mange værdifulde bestemmelser, der lov­mæssigt sikrer kommunalbestyrelses­medlemmer, de en­kelte kommunalbestyrelser og deres administrative forvaltninger.

 

I de senere år har det været debatter om bygderåde­nes beføjelser, hvorfor vi fra ATASSUT og ISSITTUP PARTIIA håber, at der gennem den kommende bygdekon­ference vil kunne komme mange vigtige grundlæggende oplysninger til vejled­ning for kommissiones arbejde. Vi ser det som et meget vigtigt element, at bygderå­denes beføjel­sesområder klart bliver præciseret i de kommende lovbestemmelser, da kommunalbestyrelsernes mulighed for at give bygderådene beføjelser i den nugældende styrelseslov, resultere i at man fra kommune til kommune har givet uensartede beføjel­ser til bygderådene, der giver store problemer til følge. Men vi skal advare imod at man skaber små kommunalbesty­relser i de enkelte kommuner.

 

Befolkningen i vort land er for fåtallig til, at der kommer modsætningsforhold i de forskellige offent­lige myndigheder. Ordene er så rigtige, at de fak­tisk ikke behøver tilføjelse. Derfor må man være varsom med at stille sig op som dommer med sanktio­ner - f.eks. i forbindelse med strafrenteproblema­tik­ken - når kommu­nerne eller kollegerne kommer i vanskeligheder. Lad os gøre klart, at kommunerne skal afregne landskatten til hjemme­styret, uanset om de har været i stand til at inddrive den hos skatte­yderen, og dette bør bringes i orden, da det har  uheldige økonomiske følger for komunerne.

 

Vi finder tidsterminerne i oplægget for fremlæggelse af kommissionens delarbejder velovervejede, og vi er enige i, at kommissionens arbejde forelægges til Landstingets efterårssamling i 1994.

 

Vi anser spørgsmålet om eventuel sammenlægning af flere kommuner som værende et meget vanskeligt spørgsmål og finder det vigtigt, at kommissionen kommer med en betænk­ning herom. Men vi skal gøre opmærksom på, at vi finder muligheden for, at kommu­ner, der geografisk ligger tæt på hinanden ind­leder administrativt samarbejde, som værdi­fuldt.

 

Med disse bemærkninger har vi fremlagt vore syns­punkter vedrørende kommissionen og dens kommis­sorium, og vi ønsker kommissionen en god arbejdsind­sats.  

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvis vil vi fra IA hilse forslaget om ned­sættelse af en kommunalreformkommission velkommen, idet vi samtidig skal udtrykke vores glæde over, at det forestående store og kompli­cerede arbejde, vi har til debat idag, og som nu fremlægges for tinget, er i fuld­stændig overensstemmelse med de vedtagel­ser, vi traf på efterårssamlingen 1991 omkring form og indhold samt om, hvorledes arbejdet videre skal pågå.

 

Vi er ikke mindst glade for, at vores forslag fra IA omkring en nedsættelse af en kommunalreformkommis­sion i efteråret nu har taget form, og at der sættes handling bag disse intentioner.

 

I den anledning skal vi erklære os villige til at påtage os såvel opgaven som det arbejde, der skal lægges heri, og at vi glæder os til at komme rigtigt igang.

 

IA tager Landsstyreformandens forelæggelse af for­slaget til nedsættelse af en kommunalreformkommis­sion samt dennes arbejdsop­gaver til efterretning, idet vi stort set kan erklære os enige i disse be­tragtninger. Ligeledes kan vi tiltræde forslaget til personsammen­sætningen i kommission­en.

 

Omkring det sidste vil vi dog ikke undlade at bemær­ke, at IA klart påregner at blive repræsenteret i denne kommis­sion, helt og holdent, som vi også er repræsenteret i de forskellige udvalg under Lands­tinget.

 

Denne form og metode harmonerer også med den nuvæ­rende politiske sammensætning, vi kender i dag, og er derfor kun naturlig at efterleve.

 

Med overtagelsen af ansvaret for sundhedsvæsenet pr. 1. januar 1992 har vi herved opfyldt de intentioner, der er nedfældet i loven om hjemmestyret, og derved overtaget alle de ansvarsom­råder, der var forudsat at kunne over­drages til os, hvilket nu har givet os større muligheder for og råderum til nærmere at kikke på Grønlands indre styrelse.

 

Med nedsættelsen af kommunalreformkommissionen og fastsæt­telse af dennes opgaver er dette jo netop også hensigten.

 

Hvad angår kommissoriet for denne og de nærmere arbejds­opgaver, skal IA herved pege på følgende forhold, som vi mener, bør have kommissionens sær­lige bevågenhed at under­søge nøje:

 

For det første: Det er absolut nødvendigt meget nøje og grundigt at undersøge den nuværende og den frem­tidige byrde- og op­gavefordeling mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.

 

Eftersom den nuværende opgave- og byrdefordeling ikke længere i uændret form siden 1975 kan fortsætte som et stykke arvegods, vi har arvet fra den danske stat.

 

Kommunernes voksende økonomiske problemer har al­lerede tydeligt vist behovet for dette.

Udviklingen, som er pågået de senere år, har imid­lertid også vist os, at mens landskassens økonomi er blevet bedret år for år, er kommunernes økonomi tværtimod  blevet forværret med et faldende ind­tægtsgrundlag, samtidig med at byrderne og opgaverne er vokset.

 

Da kommunerne samt bygderådene er de instanser, der nærmest har kontakt til borgerne, og yder den ser­vice, som det offentlige har forpligtiget sig til, er det også disse borgere, der altid først mærker kommu­nernes forværrede økonomi, hvorfor det er ab­solut nødvendigt, at en byrde- og opgavefordelings­reform tilrettes med behørigt hensyn til disse for­hold.

 

Derfor mener vi i IA, at det er strengt nødvendigt at forny forvaltningskontrakten mellem hjemmestyret og kommunerne.

 

Vi konstaterer derfor med tilfredshed, at kommis­sionen netop på dette område bliver pålagt at komme med en betænkning til forelæggelse for Landstinget til for­årssamlingen 1993.

 

Det er et hastende stykke arbejde, der skal udføres, hvis en god service for borgerne skal kunne opret­holdes.

 

Hvad angår mellemregnings- og refusionsordningerne, er det nødvendigt med en hurtig ændring, hvilket IA særligt har bemærket sig.

 

Hvad angår landsskatten, kræver man af kommunerne, at den indeholdte landsskat i overensstemmelse med arbejdsgiver­nes A-skatteindberetninger til kommunen skal over­gives direkte til landskassen i henhold til de forventede skatteindtægter, som endnu ikke er betalt til kommunen, og som man endnu ikke er sikker på, at man kan få ind.

Hvad angår boligbyggeriet i kommunerne, finansieres dette fuldt ud af kommunerne i første omgang, hvor hjem­mestyrets andel af udgifterne først refunderes på et sent tidspunkt.

Vi har konstateret, at disse forhold uden tvivl er medvir­kende årsag til kommunernes skrantende økono­mi, hvorfor det også her er nødvendigt at komme med et løsningsfor­slag.

 

Med hensyn til de kommunale skatteprocenter, som er stærkt varierende fra kommune til kommune, og hvoraf nogle kommuner allerede har nået den øvre grænse, så henstiller IA, at dette bliver drøftet grundigt i kommissionen, og dette med henblik på en mere ensar­tet indkomstbeskatning.

 

Grunden til at vi ønsker dette diskuteret grundigt, er, at vi er vidende om, at ikke alle kommuner er enige i dette synspunkt, og betragter det som utidig indblanding i det kommunale selvstyre, og dette til trods mener IA, at det er nødvendigt at arbejde for en udjævning af befolkningens levevilkår.

 

Hvad angår kommunernes låntagning til drift samt anlægs­opgaver, skal IA påpege, at det også her er nødvendigt med en grundig undersøgelse. Vi skal dog netop til dette henstille til, at der fortsat bør være adgang for kommu­nerne til at finansiere opga­ver, som befolkningen ikke kan være foruden, f.eks. til bolig­byggeri, børnein­stitutioner og lign., mens der på den anden side kræves streng tilbageholden­hed, hvad angår lånefinansiering af alminde­lige driftsopgaver.

 

Vi er enige i, at en revision af den efterhånden 20 år gamle lov om kommunalbestyrelser og bygderåd er til­trængt.

 

Her vil vi pege på nødvendigheden af, at bygderådene tildeles større bemyndigelse og kompetence, og at bygdebe­folkningen derved får et større ansvar og større medind­flydelse. En sådan udvikling vil selv­sagt forøge bygdebe­folkningens ansvarsfølelse, og vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette vil styrke bygdebefolk­ningen.

 

Vi ved jo af erfaring, at vi ikke kan lære ansvars­følelse, hvis vi ikke får muligheden for at vise vores evne til at have ansvar for noget og derved bidrage til vore egne muligheder for personlig udvi­kling og engage­ment.

 

IA vil også påpege, at reglerne om tilsynsrådet også trænger til en gennemgribende modernisering, da det ikke forekommer hen­sigtsmæssigt, at et landstyremed­lem er formand for tilsynsrådet, samtidig med at Landsstyret netop er kommunernes klageinstans.

 

Afslutningsvis skal vi henstille, at kommissionen arbejder grundigt med mulighederne for forenkling af såvel den admini­strative og politiske styring samt struktur med henblik på større fleksibilitet og service. Vi kan ikke blive ved med ukritisk at im­portere danske administrative normer i et land med så lille og spredt befolkning.

 

Med disse bemærkninger tiltræder vi i IA således for­slaget om nedsættelse af en kommunalreformkommis­sion samt dennes arbejdsop­gaver, idet det er vort håb, at der herefter arbejdes seriøst i kommissionen til gavn for det grønlandske samfund.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis skal vi fra AP meddele, at vi går ind for forslaget om nedsættelse af en kommunalreform­kommission

med den af Landsstyreformanden fremlagte sammensætning og arbejdsopgaver.

 

Det kunne være fristende at foreslå, at de kommis­sions­med­lemmer, der udpeges af Landstinget, skal udpeges blandt samtlige partier, således at disse er repræsen­teret i kommissio­nen.

 

Baggrunden for dette forslag er, at det er vigtigt, at kommis­sionsarbejdet og arbejdsopgaver vil være til gavn for samfundet.

 

Vi vil dog her knytte følgende bemærkninger fra AP's side:

 

Jeg vil gerne her have lov til at citere det, Lands­styreformanden har fremlagt i forbindelse med fore­læggelsen:

 

"Notatet fremdrager en række væsentlige problemstil­linger, som jeg synes klart understreger behovet for, at der nu sættes handling bag ordene ved at tinget tager fat på dette reform­arbejde."

 

I AP er vi meget glade for, at tinget har taget emnet op under efterårssamlingen sidste år, således at det er blevet bearbejdet frem til i dag af en snæver kreds af embedsmænd med forslag til afgræns­ning og priotering af hovedelementerne i en gennem­gribende kommunalreform og et udkast til kommissori­um for det videre arbejde.

 

I AP mener vi, at det ikke er et sekund for tidligt at tage spørgsmålet op, ikke et sekund for tidligt i betragt­ning af, at kommunerne via Kommunernes Lands­for­ening og ved enkelte direkte udtalelser og hen­vendelser gennem flere år har forsøgt at gøre hjem­mestyret op­mærksom på

nødvendigheden af en revision af specielt byrde- og opgavefordelingen mellem hjem­mestyre og kommuner.

 

Forslaget er sent ude, men det er kommet, og jeg mener, der er al mulig grund til at lykønske kom­munerne med, at det de gennem flere år har råbt op om, nu er og skal til at slibes og poleres.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at for­slaget bliver godkendt.

 

Landsstyreformanden:

Jeg siger tak til de bemærkninger, der er kommet fra de for­skellige partier, som går ind for, at arbejdet bliver igangsat, samt den samarbejdsvilje, der har været.

 

Jeg mener, at de bemærkninger, der er faldet, tyder på, at der er et godt grundlag for at påbegynde kommissionens arbejde samt de arbejdsopgaver, den bør varetage, og derudover så har partierne også været inde på de arbejds­opgaver, som de priori­terer.

 

Siumuts ordfører, hr. Jonathan Motzfeldt, var inde på og uddybede, at man går ud over grænserne, så­ledes at der er behov for nytænkning, der gør op med vaner og traditioner, og det nytter jo heller ikke noget at komme med lappeløs­ninger.

 

Nogle gange er det nødvendigt, at man radikalt ænd­rer de vante tankegange, og jeg mener også, at man uden at sætte begræns­ningerne forud, så bør man påbegynde kommissionens arbejde, hvilket vil være det bedste for både for kommu­nerne og befolk­ningen herop­pe.

 

Hvad angår valget af formand for kommissionen, som Atassuts ordfører Knud Sørensen og, Jonathan Motz­feldt,

stillede spørgsmål om, så har vi ikke været inde på, om formanden skal være medlem af Lands­tinget, men vi har blot foreslået, at kommissions­for­manden skal være en, der er udpeget af Landssty­ret.

 

Og hvad angår det, der har været nævnt, af Atassut og Siumut om dette spørgsmål, vil naturligvis indgå i Landsstyrets udpegelse af en ny formand.

 

Man kan f.eks. sige, at der således  kommer luft ind i selve kommissionsarbejdet. Sagt på en anden måde: Et målsigtet arbejde vil blive igangsat

 

Som et eksempel kan vi også nævne, at Hjem­mestyret blev ind­ført i 1979, og at det kommunale selvstyre startede al­lerede i 1975. Indtil idag har vi ingen samarbejdsaf­ta­le, kom­munerne og Hjemmestyret imel­lem, idet kommuner­ne al­lerede havde indgået en sam­arbejds­af­tale med Mini­ster­iet for Grøn­land, og det er den aftale der stadigvæk gælder.

 

Der­for er jeg enig med Akulliit Partiia i at det ikke er et sekund for tidligt, at star­te en reform, og jeg kan også nævne at landsstyret i de 11 måne­der, det har eksi­steret, ikke har haft mulighed for at rea­lisere el­ler igangsætte arbejdet.

 

Først efter efter­årssamlingen i 1991 og borgmester­mø­det i Ilu­lissat for ikke så længe siden, blev reform­arbej­det plan­lagt.

 

Et af de punkter Ata­ssut var inde på, sy­nes jeg er lidt problema­tisk. Det er tanken om, at kommissions­medlemmer­ne  bevarer deres poster - også efter val­get.

 

 

Den ide kan jeg ikke uforbeholdent gå ind for. Kom­mis­sionsmedlemmerne skal have deres bagland i orden, og  det vil fremgå af ud­faldet af valget i 1993, hvorvidt de har det.

 

Hvad angår bygderådenes stilling og deres arbejdsop­ga­ver, er Atassuts og Inuit Ataqatigiits ordførere inde på værdien af bygderådenes stilling.  Hvad dette spørgsmål angår - bygderåde­nes kompetence - er det et ele­ment i kommissionens videre ar­bejde.

 

Vi har plan­lagt at holde en byg­dekonferen­ce i maj, og jeg er over­bevist om, at bygdeind­byggerne vil deltage i den med en ønskeli­ste om hvilke elemen­ter, der skal ta­ges med i kommissio­nens arbejde. Det er det sigte, vi har i lan­ds­styret.

 

Hvad angår sammenlægning af kommunerne, har man nok be­mærket, at vi fra landsstyret ikke har  lagt det­te spør­gsmål frem nu. Vi er ikke kommet med direkte forslag om eve­ntuelle sammenlægninger, men det er et punkt som man bør tage med i hele vurderingen. Vi skal jo ikke blot standse ved de nuværende kommunale grænser. Der er vit­terligt kommuner, som på en nær­mere måde kan samar­bejde om forskellige ting, uden nødvendigvis at sæt­te sine græn­ser, hvor kommunes­kellet går.

 

Det er ikke en tva­ng, at man snakker om dette emne, men vi henstiller, at såfremt der er behov for det­te, at man netop tager dette tema med under over­vejelse.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på nogle for­skelli­ge forhold, og der mener jeg, at det er helt på sin plads, at man tager dem med i kommissionens arbejde. F. eks. hvad an­går for eksempel kommunernes pligt til at betale afgifter til Landskassen ved forfaldstid, selv om kommu­nerne endnu ikke har fået tilgodehavender inddrevet fra borgerne. Det er jo en byrde for kommuner­ne. Hvis kom­munen ikke kan inddri­ve dem på nogen måde, så er kommuner­ne alligevel forpligtet til at betale beløbet, og det har jo også indvirkning på kommunernes øko­nomiske situa­tion. Derfor er det også helt på sin plads at kom­missio­nen har dette problem med i deres arbej­de.

 

Li­ge­ledes var man også inde på at landsstyreforman­den beklæder formandsposten i kommunernes tilsyns­råd. Det forhold bør man også kom­me ind på i ar­bejdet, idet lan­ds­styret jo også er ankeinstans i kommunale sa­ger, så det kan eventuelt ordnes på en anden måde.

 

Med disse bemærkninger og en tak til ordførerne, vil jeg nævne, at jeg har bemærket, at man er enig i det prin­cipielle omkring om­kring kommissionens ar­bejd­sopgaver. Derfor  vil jeg gerne takke for de ord­førerind­læg der har været, ligesom land­sstyret vil tage parti­ernes ord­førerindlæg med i deres videre betragtnin­ger, nemlig at landsstyret ud­peger kom­missionens for­mand, ligesom man eventuelt skal sam­men­sætte kommissio­nens medlemmer i forhold til par­ti­ernes medlemmer i tin­get. Det vil vi tage med i vores videre betragt­ninger, men kommissionens ar­bejde skal jo varetage kommuner­nes egne interesser, og der­for skal vi også passe på at kommunernes med­lemmer ikke kom­mer i mindretal i forhold til lands­tingets og lands­styr­ets medlemmer.

 

Selv om vi så kommer med f­orskel­lige for­slag, er vi åbne overfor, at kommunerne eller Kanu­koka også får med­ind­flydelse på hvem og, hvor mange der bliver medlemmer i kommissionen, og med disse udtalelser siger jeg tak for de bemærkninger som er fal­det her, og jeg er overbe­vist om at kommissionen bliver ned­sat i henhold til det frem­

lag­te og får disse ar­bejds­opgaver som allerede er blevet forelagt her.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Vi kan godt forstå, at Landsstyreformanden reagerer på vores forslag om, at de der bliver udpeget som medlemmer af kommissio­nen også skal sidde efter kommu­nal­bestyrel­sesvalget i 1993. Vores erfaring viser at arbej­det bli­ver langsom­me­ligt og der opstår forskel­lige problemer, når medlem­merne bliver ud­skiftet, det gælder generelt alle udvalg.

 

Det er derfor vi har ønsket at de samme medlemmer sidder i alle de 3-4 år kommissionsarbejdet foregår, hvis der er mulighed herfor. Vi er glade for at Landsstyreforman­den kommenterer spørgsmålet om at kommunerne betaler lands­skatten, selvom de ikke har inddrevet de skatter der er tale om.

 

Vi ved jo at det er et problem i samt­lige kom­muner.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi skal også fra Inuit Ataqatigiits side takke for at de opgaver, som vi har henført er blevet modtaget så po­si­tivt fra Landsstyreformandens side.

 

Som sagt i vores forelæggelse, må man bearbejde sagen grundigt, og man vil selvfølgelig i kommis­sionen komme ind på mange for­skellige spørgsmål og vi regner selvføl­gelig med at vi gennem vores del­tagelse i denne kommis­sion, som har stor betydning for kommunerne, vil få af­dækket spørgsmålene.

 

Med hensyn til eventuel sammenlægning af kommunerne, vil jeg ikke undlade at nævne, at dette spørgsmål er blevet fremsat af nogle af vore medlemmer eller rettere, et enkelt med­lem, da han med hensyn til Ivittuut Kommune har sagt, at Ivit­tuut Kommune lige så godt kunne sammen­lægges med Paamiut Kom­mune.

 

Jeg mener dette spørg­smål bør vur­deres grun­digt i kommis­sionen.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Der er enighed om at arbejdet med kommunalreformen skal foregå frem til 1994.

 

Jeg er fuldstændig enig med Lands­styrefor­manden i hans ud­talelse om, som også Inuit Ataqatigiits ord­fører kort var inde på, nemlig spørgsmålet om drif­ten af kom­muner­ne, at vi har arvet de danske tradi­tioner, og at vi nu selv må finde frem til nogle forskellige ledelsesformer, her har kommunerne jo også selv haft initiativer fremme.

 

Derfor bør vi være åbne for sådanne tanker. Det er der­for nødvendigt at kommu­nerne og Lands­tinget sam­ar­bejder om dette spørgsmål, og man må finde nogle løsninger om­kring visse kommunegrænser.

 

Det er fra en af vore tidligere medlemmer fra denne talerstol blevet sagt, at kommune­grænser kun kan fastsæt­tes gennem krige, men det er mit håb, at arbejdet kommer til at foregå på en spænden­de og po­si­tiv måde, og jeg har bemærket mig, at samtlige partier er positivt ind­stillet.

 

Landsstyreformanden:

Det er rigtigt, jeg husker også at man har sagt det på den måde, uden at kriges kan man eventuelt ændre kommunegræn­ser måske gennem med lovlige forbindelser.

 

Med hen­syn til sammensætning af kommissionen, som iføl­ge Knud Søre­nsen bør kunne fortsættes selv om de ikke bli­ver gen­valgt, må kom­missionsmedlem­merne, borg­me­stre­ne, kommu­nalbestyrel­ses­medlemmerne og bygder­åds­med­lemmerne, arbejde ihærdigt for at bli­ve gen­valgt, såfremt de har in­teresse i kom­missionsar­bej­det og at det bliver afslut­tet.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere på talerlisten, men inden vi slut­ter dette punkt, vil jeg gerne anmode Landstinget om at overveje hvilke medlemmer, der skal eventuelt skal ud­peges til kommisionen.

 

Hermed har vi afsluttet forslag om nedsættelse af en kommunalreformkommission, hvorefter vi går videre til næste punkt på dagsordenen.

 

Punktet sluttet.