Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 08-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 3l. marts l992

Dagsordenens punkt nr. 8.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstings­lov om vederlag m.v. til medlemmer af Grønlands Landsstyre, Grønlands Landsting.

(Landsstyreformanden, Nikolaj Heinrich og Ole Lyn­ge)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Nikolaj Heinrich, medforslagsstiller, Issittut Partiia:

Som man ved, lovede jeg på efter­årssamlingen l99l under debatten om at ændre de særli­ge lønnin­ger til ud­valgsmed­lemmer, at komme  med et forslag om dette spørgsmål. Jeg skal nu fremlægge mit forslag:

 

Landsstyret og landstingsmedlemmerne bliver afløn­net efter lov nr. l2 af 20. oktober l988 med dob­beltløn.

 

Det vil sige, at Landsstyret bliver afløn­net efter lønramme 39, skalatrin 52 og desuden får de løn efter lønramme 3l skalatrin 44 som lands­tingsmed­lemmer. Lønnen efter ovennævnte lønrammer er meget stor, og får man begge lønninger, må man nok sige, at det er for meget, de får i løn.

 

Især når man tæn­ker på landets økonomiske situation og ikke mindst tænker på de SIK-aflønnede, kan man sige, at politikernes høje lønninger ikke kan ac­cepteres. Det er heller ikke relevant, at på samme stol skal der udbetales dob­beltløn.

 

 

Vi ved at Land­sstyret har meget at lave, men til­gæld ved vi også, at de ikke arbejder hver dag, og således at de ikke bliver udmattede.

 

Vi skal huske på i dag, at i de gamle dage har der været folk, der har arbejdet, og har arbejdet så hårdt, at de har fået varige ska­der. De  har måtte arbejde hårdt for familien og for den gæld, som skal betales. De har ikke fået tilstrækkeligt for dette arbejde.

 

Efter at have set på de særlige forhold, vil jeg endnu en gang sige, at det ikke er på sin plads, at der på samme stol skal dobbelt løn. Derfor foreslår jeg at lønningerne til Lands­styret bliver rettet således, at de kommer til at høre under en enkel lønramme, det vil sige lønramme 39, skalatrin 52.

 

Ole Lynge, medforslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

På vegne af Inuit Atqatigiit har jeg dette forslag om æn­dring af landstingslov af 27. februar l986 om ve­derlag m.v. til medlemmer af Grønlands Lands­styre/ Grønlands ­Landsting.

 

I de senere år, og sidst i oktober l99l har man debatteret spørgsmålet omkring vederlag til medlem­mer af Landsstyret, Landstinget mv. uden at man har kunnet nå til enighed i spørgsmålet.

 

På den bag­grund vil jeg foreslå, at man i formands­skabet drøfter, vurdere og tage stilling til de folkevalg­tes placering i lønsystemet incl. spørgs­målet om de goder, som medlemmer i udvalg kan nyde.

 

Herefter kan der fremlægges et forslag om, hvordan og hvorledes loven kan ændres, og vejen hertil kan udstikkes.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Ved dette ændringsforslags fremsættelse på lands­tingets efterårssamling var der tale om 3 ændringer til den gældende vederlagslov. Efter 1. behandling af lovforslaget skete der en drastisk hold­nings­ændring her i tinget. Landsstyret beslut­tede derfor at udsætte 2. og 3. behand­lingen til forårssamlin­gen.

 

Under 1. behandlingen var der imidlertid bred enig­hed i tinget om den foreslåede ændring af ? 8, a. stk. 4.

 

Lands­styret har derfor besluttet kun at genfrem­sætte for­slaget om ændring af ? 8, a. stk. 4, såle­des at ud­valget til valgs prø­velse kan give til­ladelse til, at lands­tingsfor­manden, lands­styre­forman­den og landsstyremedlem­mer­ne kan påtage sig hverv i priva­te eller offentlige

virksomheders, foretagenders eller institu­tioners tjene­ste.

 

Der synes ikke på nuværende tidspunkt at være gru­ndlag for en gennemgribende ændring af veder­lagslo­ven. Men landssty­ret vil bl.a. på grundlag af Ole Lynges forslag, som er henvist til behandling under dette punkt foreslå, at der nedsættes en ar­­bejdsgruppe bestående af em­bedsmænd fra Landstin­gets Bureau, Sekretariatet, Økonomidirektoratet og Personale­direk­toratet, som skal komme med forslag til ændring af ve­der­lags­loven, under­søge lands­tings­medlemmer­nes pen­sionsfor­hold, samt ud­arbejde et for­slag til en samlet ny vederlags­lov. Lands­styret foreslår også, at chefen for Landstingets Bureau bliver formand for arbejds­gruppen.

 

Nikolaj Heinrich's forslag om landsstyre­medlem­mers vederlæggelse er endvidere henvist til be­handling under dette punkt.

 

Landsstyret finder ikke, at det er realistisk - på det grundlag Nikolaj Heinrich har givet for sit forslag - at Landstinget behand­ler forslaget. Alene Nikolaj Heinnrichs påstand om, at landsstyrets medlemmer ikke har et fuld­tids­arbejde, er så for­kert, at det efter min mening ikke kan danne grund­lag for en seriøs drøftelse. Landsstyrets medlem­mer, der ikke er bedre lønnede end deres direk­tører, er endvidere udelukket i at have andet løn­net hverv. En vedtagelse af Nikolaj Heinrichs for­slag ville stille lands­styremed­lemmer­ne lønmæssigt ringere end tingets øvrige medlem­mer.

 

Jeg skal med disse bemærkninger indstille, at for­slaget overgår i uændret form til 3. behandling.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Lands­tingslov om ændring af Vederlagsloven:

 

I Siumutgruppen har vi bemærket, at der efter en bred enighed under l. behandlingen af lovforslaget skete en drastisk holdningsændring op til 2. be­handling. Dette medførte, at 2. behandling af lov­forslaget blev udskudt.

Det fremlagte forslag, der oprindelig havde 3 æn­dringsfor­slag til den gældende lov, er nu indskræn­ket til ét, nemlig ændring af paragraf 8 a, stk. 4, hvilket Siumut­gruppen går ind for, således at ud­valget til valgs prøvelse herefter kan give til­ladelse til, at Landstings­formanden, Landsstyrefor­manden og Landsstyremedlemmerne kan påtage sig hverv i private eller offentlige virksom­heders, foretagenders eller institutioners tjeneste.

 

Vi er enig med Landsstyreformandens bemærkning om, at tiden ikke egner sig til en gennemgribende æn­dring af vederlagsloven.

 

Med disse bemærkninger har vi dermed også taget stilling til forslag fra landstingsmedlemmerne Ole Lynges og Nikolaj Heinrichs forslag.

 

Siumutgruppen går ind for forslaget om nedsættelse af en arbejdsgruppe - incl. den sammensætning, der er foreslået - som skal arbejde med ændringsforslag til vederlagsloven.

 

Med disse ord støtter Siumutgruppen forslagets overgang i uændret form til 3. behandling.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Denne sag har igennem årene efterhånden været taget op flere gange, uden at Landstinget har været i stand til at blive enige.

 

På denne baggrund er Atassut derfor enige i, at man ud fra Ole Lynges forslag nedsætter en embeds­mands-arbejdsgruppe, som efter Atassuts mening skal komme med et samlet ændrings­forslag til efterårs­samlingen i år, forhåbentlig.

 

Atassut foreslår, at det bliver valgbarhedsnævnet der vurderer, hvorvidt et landsstyremedlem kan påtage sig hverv i private eller offentlige virk­somheders, foretagen­ders eller institutioners tje­ne­ste. Dette er Atassut enige i.

 

Vedrørende landstingsmedlem Nikolaj Heinrich's forslag  er Atassut principielt enig i dette, såle­des at vi fremover skal have en fast løn for lands­styremed­lemmerne. For os ser det lidt mærkeligt ud, at et landsstyremed­lem, der ikke er valgt til land­stinget, også af­lønnes ligesom andre landstingsmed­lemmer, selv om pågældende ikke er medlem af Lands­tinget.

 

 

Dette forhold må rettes, hvorfor vi skal foreslå, at dette spørgsmål også indgår i embedsmandsgrup­pens behandling af vederlagsloven, idet Atassut mener, at vi i dette spørgs­mål også må skele til ordninger andre steder, f.eks i det vestnordiske område.

 

Med disse bemærkninger indstiller Atassut, at for­slaget overgår til 3. behandling.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA godkender de tre ændringsforslag, der her bliver fremlagt. Ligeledes godkender vi, at der nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af de i forelæggelses­notatet nævnte repræsentanter.

 

Med hensyn til Nikolaj Heinrich's forslag skal vi bemærke, at vi ikke mener, at der kan føres en realistisk debat på baggrund af forslaget, og at vi derfor ikke kan gå ind for dette.

 

Principielt mener IA, at det er vigtigt, at afløn­nin­gen af landsstyremedlemmer sikrer, at lands­styre­medlemmer ikke skal kunne "bestikkes". Derfor øn­sker vi ikke, at der ændres på landsstyre­med­lem­mernes af­lønningsform idag.

 

Aflønning af landstingsmedlemmer er blevet indført for at sikre, at såfremt et landstingsmedlem på grund af sit hverv skulle blive nødt til at forlade sit oprindelige erhverv, ikke led indtægtstab.

 

For fremtiden skal dette, vurderes af udvalget til valgs prøvelse, fordi også IA mener, at forslaget er helt i overensstemmelse med de demokatriske og parlamentariske principper og støtter forslaget.

 

 

IA ønsker på nuværende tidspunkt ikke at ændre på de eksisterende regler vedr. aflønning, men vi indstiller dog til arbejds­gruppen, at man vur­derer, hvor­dan man evt, kan ændre udbetalings­formen af omkostningstillægget, således at beløbet ikke udbetales in­dreg­net i lønnen, som er på kr. 36.000 om året.

 

Med disse ord går vi ind for at ændringsforslaget i den form går videre til 3. behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akutdliit Partiiat:

Fra Akulliit Partiiat skal jeg meddele, at vi er enige i det fremlagte forslag til ændring af vederlagsloven.

 

Under forårssamlingen i 1991 meddelte vi, at vi ikke kunne støtte at man øgede tillæg udover landsstyremed­lemmernes løn, fordi vi blandt andet ikke kunne få vores sager

igennen, for så vidt angår øgede bidrag til aldersrente­ydere og uddannelsessøgende, dengang under debatten.

 

Men nu kan vi se, at forslaget er meget anderledes end da det blev forelagt under 1. behandlingen, hvor vi støtter det nu fremlagte forslag. For så vidt angår Nikolaj Heinrich's forslag skal vi udtale, at lands­tingsmedlemmer, der også er medlemmer af Landsstyret, at vi ikke ser noget i vejen for, at de udover lands­tingsved­erlagslønnen får et særskilt honorar for deres løn som landsstyremedlemmer.

 

Men vi er enige i, at landsstyremedlemmer som ikke samtidig er medlemmer af Landstinget, at vi ikke finder det passende at de får samme løn som landstingsmedlem­merne.

 

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da debatten om vederlag til landsstyremedlemmer og lands­tingsmedlemmer tog sin begyndelse sidste år var det, så vidt vi kunne se til at begynde med, en debat i fordrage­lighed. Men imens debatten fortsatte blev det tydeligt, at det blev nødvendigt at debattere veder­lagsforholdene for landsstyremedlemmerne, når man skul­le tage vælgernes nuværende indkomstmæssige stade i betragtning.

 

Jeg vil her udtale, at jeg ikke kender de faktiske vederlagsbeløb, incl. forskellige tillæg for landssty­remedlemmerne, men kan trods alt se grundlønningerne, i medfør af lov nr. 12 af 20. oktober 1988. På den bag­grund har jeg sendt forslag, ud fra den holdning, at dobbelt­vederlæggelser ikke bør accepteres uden videre.

 

Vedrørende mit forslag kan jeg se, hvor lidt imødekom­mende Landsstyret har modtaget mit forslag, og dette finder jeg slet ikke noget mærkeligt i, for ingen vil jo nogen sinde acceptere nedsættelser af sin egen løn.

 

Men til trods for dette, hvad har vi så gjort overfor landets vigtigste erhververe, fiskerne, i de senere år? Har vi ikke truffet politiske beslutninger, der i meget mærkbar grad nedsatte deres indkomster, gjorde vi ikke sådan?

 

Vi plejer at svare lønarbejderorganisationernes repræ­sentanter, at vort land ikke har råd til dette og hint, når de fremlægger deres forhandlingsoplæg. Men på den anden side siger vi bare, at sådan og sådan bliver det, når det drejer sig om selv.

 

I det foreliggende forelæggelsesnotat udtales anføres det, at jeg har sagt at landsstyremedlemmerne ikke arbejder på fuld tid. Da jeg ikke ville være glad, såfremt jeg skulle have sagt sådan noget, gennemlæste jeg mit foreslag flere gange, men har ikke kunnet finde en sådan udtalelse. Men jeg har udtrykt mig således, at landsstyre­medlemmet har meget at lave, men at vi ved, at de ikke sådan at de hver dag bliver helt udmattede.

 

Ordet udmattelse "merngorneq" bruges efter vores sprog­opfattelse vedrørende udmattelse, der bevirker kraftes­løshed. Jeg forstår, at der har været en fejl i forbin­delse med forslagets forelæggelse til dansk, og at man har udarbejdet svarnotatet på baggrund heraf.

 

Selvfølgelig udføres der meget krævende arbejdsindsatser, og dette medfører også et stort ansvar. Men til trods for dette mener jeg ikke, som jeg allerede har givet udtryk for, at samfundets økonomi har den beskaf­fenhed, at omhandlede vederlag kan accepteres af sam­fundet, sådan som det er i realiteten.

 

Det er indført, at såfremt landsstyremedlemmers vederlag skulle nedsættes, ville de blive vederlagt mindre end en del af direktørernes lønninger og visse landstings­medlemmers vederlag. Dette vil jeg ikke blande mig i, såfremt deres lønninger og vederlag er fastsat ved forhandlinger. Endvidere er jeg vidende om, at en del landstingsmedlemmer ved siden af dette også er ansat som tjenestemand, og sådanne forhold vil jeg ikke blan­de mig i.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut udtale, at jeg er enig i landsstyrets forslag om, at der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende gennegang af landsstyrets og landstingets vederlags- og pensionsforhold. Der kan man så foretage grundige undersøgelser, herunder undersøge ordninger om sådanne forhold i andre lande.

 

Mødeleder:

Landsstyreformanden kommer med et svar til de faldende bemærkninger.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg starter med den sidste, d.v.s. Issittup Partiia's formand, Nikolaj Heinrich.

 

Jeg forstår udmærket, at ordet udmattelse, "merngorneq" ikke bruges efter vores sprogopfattelse vedrørende udmattelse, der bevirker kraftesløshed. Jeg har selv bevirket at den bliver oversat korrekt. Jeg har også forstået ordet "merngorneq" ikke betyder det samme som udmattelse. Jeg har aldrig set dig om aftenen, når vi har afholdt langtidsmøder her, og når vi kommer trætte hjem.

 

Landstingstingsmedlemmer, som har mulighed for at gå på jagt og fangst. Landsstyremedlemmer har hele tiden arbejde, både under og efter landstingssamlinger­ne. Derfor vil jeg sige, at det er en forkert vurde­ring, at landssty­remedlemmerne ikke arbejder godt. Jeg vurderer udsagnet således, at du har misforstået lands­styremed­lemmernes opgaver. Og ordet "merngorneq" har du nok misforstået, for jeg har aldrig før end under mit hverv som lands­styrefor­mand været så udmattet.

 

I forbindelse med besparelser, når der skal være bespa­relser som ikke vedrører én selv, det kan jeg forstå fuldt ud. Således kan jeg forstå, at partier som ikke selv har repræsentanter i landsstyret, jeg har forstået det derhen, at Atassut ikke ønsker at de skal have så stor løn. Det er lidt forbavsende at der kommer nogle besparelsesfor­slag, som ikke vedrører én selv.

 

Vi ved godt, at landsstyremedlemmer, i og med at de er placeret således. Vi har nogle landstingsmedlemmer som får løn som borgmestre, vi har fået nogle landstings­medlemmer som får aflønning som folketingsmedlemmer, vi har også nogle andre, som udover deres erhverv som landstingsmedlem har aflønnet tjeneste.

 

Hvervet som landsstyremedlemmet vil jeg ikke have bli­ver vurderet mere nedsættende end at være borgmester eller lignende.

 

Landsstyremedlemmer, som ikke er landstingsmedlemmer, at de skal have mindre i løn. Jeg mener ikke at det harmo­nerer med de demokratiske grundprincipper vi ar­bejder under. Landsstyret har ikke selv bestemt, hvor­dan Lands­styret skal aflønnes. Landstinget har i 1988, i forbindel­se med lovvedtagelse, bestemt at det skal være således, og at det er samtlige partier der har vedtaget dette.

Derfor kan jeg ikke rigtig acceptere, at man skal omtale landsstyremedlemmernes aflønning så­dan. Fordi, hvis afløn­ningerne menes at være alt for høje i forhold til det arbejde de udfører, så vil Landstinget vurdere dette, og så skal vi tage stilling til dette, om det er hensigts­mæssigt.

 

Man behandler sagen for overfladisk ved at lave nogle besparelsesforslag, som ikke vedrører én.

 

Vedrørende arbejdet som landsstyre og udarbejdelse af loven, det er ikke noget man laver for sjov, overhove­det ikke.

 

På baggrund af dette vil jeg nævne, at Nikolaj Hein­rich's forslag om, at landsstyremedlemmerne får mindre i løn, det vil jeg overhovedet ikke deltage i en dialog om.

 

 

Til det resterende, at man får nedsat en arbejdsgruppe af embedsmænd, kan jeg sige at jeg er enig i.

 

Med hensyn til Atassut's ønske ved jeg ikke, om man kan få det afklaret til efterårssamlingen. Det vil nok være således, at det nok vil være nødvendigt at man frem­sender forslag til næste forårssamling. Såfremt der skal drøftes om vederlagsloven, så skal man også have undersøgt, hvordan man kan få nogle besparelser inden­for landsstyre­medlemmer­nes aflønning.

 

Selvfølgelig kan man også få undersøgt om, f.eks. hvor­dan aflønningen er i de vestnordiske områder. Det kan også være én af de opgaver embedsmandsgruppen skal behandle.

 

Med disse bemærkninger forstår jeg således, at de ene­ste ændringsforslag, som her blive tiltrådt af samtlige partier, således kan forslaget overgå til 3. behandling med blot ét enkelt ændringsforslag.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Lad mig sige, at efter det jeg har fået oplyst, så er landsstyrets aflønning på f.eks. Færøerne bestemt ud fra landets økonomi.

 

Med hensyn til tjenestemændene der bliver fremlagt som et eksempel, deres aflønning bliver bestemt ud fra organisationernes overenskomstresultatet i Danmark. Derfor mener jeg, at disse eksempler ikke rigtig har­monerer med forslaget her.

 

Vedrørende ordet udmattelse "merngorneq". Jeg mener ikke man skal debattere om dette, og om hvordan det skal forstås. Jeg mener her, at lidt gammeldags for­hold, f.eks. hvor fiskerne i flere måneder, hele døgnet rundt, har skullet arbejde, så har de til sidst været så udmattede, at man kunne bruge udtrykket "merngorneq" i den forbindel­se. Jeg mener ikke at Landsstyret arbej­der så hårdt som de gjorde, det er derfor jeg har i gåseøjne har sat spørgs­målstegn ved arbejdet.

 

Jeg skal sige, at det er Landsstyrets politik i dag, at vi skal have ens vilkår i samfundet. Landsstyrets må­nedsløn er nogle gange det samme som en hel årsløn for samfundsborgerne, det er derfor jeg har fremsendt et sådant forslag med den begrundelse.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg har hele tiden ment, og mener hele tiden, at vi ikke skal bruge denne talerstol til at skælde ud på dem, der har en anden mening, ved at sige at sige "du kender ikke det der, så hold din kæft". Jeg mener ikke, at vi skal bruge denne talerstol som sådan.

 

Vi går i princippet ind for lands­tingsmedlem Nikolaj Heinrich's forslag om, at landsstyremedlemmer skal have aflønning som landsstyremedlemmer, og ikke at det bli­ver taget fra hver sin side. Vi mener, at det er mere trygt.

 

Jeg mener ikke vi er enige med de eksempler som Nikolaj Heinrich fremdrog. Deri skal vi ikke misforståes, vi mener ikke, at landsstyremedlemmer ikke skal have af­lønning som er mindre end deres direktører. Det skal ikke være tilfældet. Derudover er vi i princippet enige med lands­tingsmedlem Nikolaj Heinrich i, at det er landets økonomi, der er bestemmende for hvorledes af­løn­ning til Landstinget og Landsstyret skal afklares.

 

Det er på baggrund deraf, at vi ikke ønsker at vi bli­ver misforstået. Vi mener, at man skal have en klar adskillel­

se mellem aflønning af landsstyremedlemmer og landstings­medlemmer.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg vil blot nævne, at Nikolaj Heinrich sagde, at samme stol med hensyn til Landsstyret. Jeg mener, at lands­tingsstyremedlemmer, som er valgt til landstingsmedlem­mer har to forskeligge stole. De har så et sæde både i Landstinget og i Landsstyret, og det er ikke samme sæde.

Jeg vil lige nævne dette, at dengang da man drøftede om Landsstyret vederlagt, har der været lavet en stor undersøgelse om, hvordan f.eks. regeringsmedlemmerne i de vestnordiske lande bliver aflønnet. Det er på bag­grund heraf man har sagt at sådan og sådan skal afløn­ning til Landsstyret være.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Vi landsstyremedlemmer har ikke nogen organisation, som kan forhandle på vegne os, derfor gør vi det selv.

 

Et eksempel med at organisationer og medlemmer af dette kan blive forhandlet, det er korrekt. Vi landsstyremed­lemmer må forsvare os selv, det gør vi også. Vi skammer os heller ikke over dette. Vi vil heller ikke lave nogen statistik over, hvor lang tids søvn vi får, vi heller ikke lave nogen statistik over, hvor udmattede vi bliver. Det harmonerer ikke med vores rettigheder.

 

Jeg mener, at fastsættelse af aflønning, sådan skal det nok være, at det er lidt for uklart med hensyn til landstingsmedlem Nikolaj Heinrich's forslag. Det kan være, at Landsstyret ikke bliver udmattet hver eneste dag, men bliver udmattet en anden dag.

 

Ens aflønning det sagde Nikolaj Heinrich også. Men i og med at han sagde det, og ikke kom med nogle bemærknin­ger til de faldne udtalelser, før omkring landsstyre­medlemmer­ne, som ikke er Landstingsmedlemmer, at de ikke skal have dobbeltløn. Jeg mener, at han modsiger sig selv.

 

Uanset om et landsstyremedlem er landstingsmedlem eller ej, er arbejdet er det samme, og derfor må de have samme aflønning.

 

Peter Ostermann's udtalelser om, at man ikke skælder ud på der har en anden mening, det tager jeg meget vel imod og jeg håber også, at Atassut selv vil følge dette råd.

 

Lad mig til slut gøre opmærksom på, at der ikke er tale om forhøjelser. Man kan vende sagen om og så fremsætte, at det er som om landsstyremedlemmet gerne vil forhøje deres aflønning. Det er uden skam vi har taget imod lands­styreaflønningen, som Landstinget selv har besluttet.

 

Vi kommer ikke med nogen forslag omkring de vilkår der er gældende for os. De gamle landsstyremedlemmers og landstingsmedlemmers beslutning bruger vi, derfor har­monerer det ikke, at bruge disse udsagn til at påpege Landsstyret. Sagt på en anden måde, at det er blev fremsat som forslag, det er ikke det der blev debat­teret om. Det er noget andet.

 

Vi fremsætter et forslag til ændring af vederlagsloven, således, at landstingsformanden, landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne, udover deres erhverv kan have andre poster, de skal dog først godkendes, i og med at det er udvalget til valgs prøvelse der skal gøre dette. Der er heller ikke nogen der har påpeget dette, og derfor foreslår jeg, at æn­dringsforslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Vedrørende forslag om ændring af en lov, og da det er den vi skal stemme om, og vi allerede er kommet indlæg som støtter forslaget. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det skal være en løn til landsstyre- og lands­tingsmedlem­mer. Vi har allerede bestemt, at begge grup­per skal have løn.

 

Lad udvalget undersøge, hvor stor lønnen skal være. Hvis vi skal bruge tiden til at sætte spørgsmålstegn ved det arbejde, som Landsstyret udfører, så må vi ud fra vores egne erfaringer sige, at der er nok at lave, og der er somme tider et hårdt arbejde. Ikke fordi det er fysisk anstrengende, men der er mange tunge sager, som kan være meget hård for psyken, og som også in­debærer en masse rejseaktiviteter, som har en stor indflydelse på familie­livet. Det hele skal tages med i den vægtning.

 

Hvad angår andre, der også laver lovgivningsarbejde, f.eks. i Folketinget, der må vi sige, at de har langt bedre forhold at arbejde under. Men de forhold vi ar­bejder under er jo nogle forhold, der er tilpasset de grønlandske forhold, og det skal vi også kunne tænke på.

 

Knud Sørensen, Atassut:

Jeg mener, at når man snakker om løn til de folkevalg­te, så er man tilbøjelig til at sammenligne med en overens­komst blandt arbejdere.

 

Folkevalgtes løn, det er honorar, og en arbejderløn er løn, og en folkevalgts honorar bliver jo beregnet efter 365 dage pr. år og 24 timer i døgnet. Men en almindelig lønarbejders lån er på en 40 timers arbejdsuge, det er der differencen og for­skellen er. Derfor kan man ikke sam­menligne en folke­valgts løn eller honorar med en em­bedsmands, idet de folkevalgte får udbetalt løn og honorar i henhold til det ansvarsområde, som pågældende påtager sig.

 

I den indstilling der er vedrørende punkt 8, vedrørende vederlag til medlemmer, og at man skal lave et embeds­mandsudvalg, det er der ikke nogen der er imod.

 

Mødeleder:

Med hensyn til ? 8, stk. 4's ændring, der lyder at Landstingsformand, Landsstyreformand og Landsstyremed­lemmerne kan påtage sig hverv i private eller offentli­ge virksomsheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, således at de ikke må varetage andre erhverv. Og da der ikke er nogen imod forslaget, og dem der går ind for at forslaget går videre til 3. behandling i sin nærværende form bedes rejse sig -  26.

 

Således går forslaget videre til 3. behandling i sin herværende form. Og det er vedtaget af samtlige tilste­deværende landstingsmedlemmer.