Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 09-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 27. marts 1992

Dagsordenens punkt 9.

 

Redegørelse til strukturplan for KNIs omdannelse.

(Landsstyreformanden og Josef Motzfeldt)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

I hvor stor udstrækning kan markedsøkonomiske kræfter og deres frie spil være gældende i vort land, uden at vi helt taber mu­ligheden for at anvende de hidtidige officielt skabte solidari­tetsprincipper inden for vore daglige for­nødenheder på gulvet?

 

I bestræbelserne på at forny administrationsforholdene dukker blandt andet synspunktet om at give los for mar­kedskræfternes frie spil op.

 

 

 

For at alle borgere kan få samme viden om, hvilke følger en sådan holdning kan få, er der behov for at drøfte dette emne i Landstinget.

 

Da bosætningen i vort land er temmelig spredt med ret få in­divi­der pr. by eller bygd, begrænses markedsøkonomiens konkurre­rende frie kræfter ad denne vej. Det er vanske­ligt at sammen­ligne dette forhold med de forhold, der hersker i andre lande, hvor der er en masse mennesker, og hvor der er udbyggede kommu­nika­tionsforhold mellem de bebo­ede steder.

 

Det kan være realistisk at tale om den frie konkurrence mellem et par folkerige byer, men i resten af landet kan den frie kon­kurrence først kunne komme på tale, når virk­somhederne har fili­aler over hele landet.

 

I dag er det jo sådan, at vare-, varme- og elforsyningen, tele­fonvæsenet, radio-og TV-dækningen, luftfartsvæsenet,

produk­ti­onssektoren o.s.v., varetages af det offentliges virk­somheder.

 

Såfremt disse drives ud fra almindelige markedsøkonomiske prin­cipper, kan anvendelsen af deres eventuelle overskud styres af det offentlige, blandt andet ved at anvende dem til prisdæmpende og beskæftigelsesmæssige foranstaltning­er.

 

Men såfremt man gav los for markedsøkonomiens frie kræfter, ville de private virksomheders eventuelle overskud ikke kunne røres af det offentlige, undtagen i skattemæs­sige henseender.

 

Dagens offentlige ledelse af de nævnte områder har endelig med­ført, at vi har kunnet undgå lovgivning på avance- og kontro­lområdet.

Men såfremt man gav los for markedsøkonomiens frie kræfter, ville dette medføre meningsløst omkostnings­krævende kontrol­foranstaltninger på alle beboede steder. Og dette kan ikke siges at være i samklang med bestræbel­serne for at reducere admini­strationen og kontrollen med borgerne.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

På efterårssamlingen 1991 fremkom Landsstyret med et udspil til arbejdet med KNIs omdannelse. Den redegørel­se, som vi i dag skal behandle, ligger i forlængelse heraf og markerer, at vi nu bevæger os over i en ny fase på et mere afklaret og sikkert grundlag, hvor de første hoved­konklusioner tegner sig. Det er Landsstyrets inten­tion, at vi til efteråret skal være nået så vidt, at de endelige beslutninger kan træffes.

 

Landsstyrets oprindelige ønske om at søge mere vidtgåen­de forandringer skyldtes for det første den økonomiske afmatning og behovet for nye initiativer i retning af en modernisering af samfundets institutioner. For det andet har de tiltagende krisetegn i det private erhvervsliv vist nødvendigheden af en mere markedsorienteret økono­mi.

 

Landsstyrets overordnede målsætning for KNI-omdannelsen blev på efterårssamlingen formuleret i følgende hoved­punkter: Lavere omkostninger for alle, fastholdelse af solidaritetsprincippet, styrket beskæftigelse gennem hjemtagning af arbejdspladser fra Danmark samt lige vil­kår og bedre politiske styringsmuligheder.

 

Som midler til at opnå målene pegede Landsstyret på en gennemgribende omstruktuering, modernisering og rationa­lisering af det KNI, vi kender i dag.

 

Omstruktureringen skulle resultere i en opdeling af KNI i flere selskaber omkring de naturligt sammenhængende aktivitetsområder uden sammenblanding af kommercielle og samfundsmæssige opgaver.

 

Endvidere pegede Landsstyret på behovet for en afvikling af de nuværende monopolrettigheder og nødvendigheden af, at den samfundsøkonomiske omfordeling, som KNI i dag udøver, overføres til de offentlige budgetter og kommer under politisk kontrol.

 

Der var tale om foreløbige sigtepunkter, og Landsstyret iværksatte derfor et omfattende analysearbejde for at afdække de økonomiske og organisatoriske sammenhænge i KNI. Samtidigt ønskede Landsstyret at komme ind i en nærmere dialog om løsningerne med de parter, der ville blive særligt berørt af omdannelsen.

 

Analysearbejdet har været forestået af konsulentfirmaet Convest Consult, som fremlagde sin hovedrapport den 5. marts 1992. Sideløbende hermed har KNI-omdannelsen været forberedt i to arbejdsgrupper, dels én med repræsentan­ter for det øvrige erhvervsliv, dels en intern med del­tagelse fra Hjemmestyret og KNI.

 

Landsstyret har således i forløbet tilstræbt en åben informationsproces således, at vi alle i dag har et me­get bedre fundament, end da vi startede i efteråret.

 

Det har samtidig været af afgørende betydning for Lands­styret, at forberedelsen kunne foregå i samarbejde med KNI og dets hovedledelse. Det er efter Landsstyrets op­fattelse lykkedes på en tilfredsstillende måde og med det glædelige resultat, at der i dag er opnået en enig­hed om hovedlinierne for omdannelsen.

 

Konsulenternes første opgave har været at finde frem til en langsigtet og effektiv struktur for forsyningen af forbrugsvarer til Grønland og på baggrund heraf afgrænse KNIs rolle i et konstruktivt forhold til de øvrige par­ter i erhvervslivet.

 

Konklusionen er, at der kan indføres et effektivt kon­kurrencemiljø i de største dele af landet, særligt i de større byer, hvis der skabes lige vilkår. Forsyningen af bygder- og yderdistrikter anbefales af konsulenterne fortsat udøvet af det offentlige som følge af de særlige markedsforhold.

 

Det konstateres endvidere i rapporten, at KNIs rolle forstærkes af den økonomiske afmatning, og at vi med den nuværende struktur går i retning af en ren offentlig øko­nomi præget af KNI-dominans og et hensygnende privat næ­ringsliv som følge af KNIs privilegier.

 

KNIs fortrinsstilling består i dag af flere elementer. For det første får KNI i kraft af overførsler fra de private handlende m.v en bruttoavance på niveauet 130 mio. kr. via sit monopol på eneretsvarer og olieforsy­ning.

 

For det andet har KNI fået overført en meget betydelig formue i form af lagre og andre aktiver. I kraft af den­ne begunstigelse har KNI således langt færre financie­ringsomkostninger end de private.

 

Det er uklart, om indtægterne fra monopolrettighederne og formuen står i naturligt forhold til den faktiske subsidiering af de underskudsgivende samfundsopgaver, navnlig som følge af at KNIs struktur indebærer en række arbitrære omkostningsfordelinger. Følgen er, at der uden politisk kontrol fordeles meget betydelige samfundsres­sourcer, samt at de konkurrenceprægede aktiviteter i KNI ikke kan isoleres på en troværdig måde.

 

I rapportens anden hovedkonklusion peges på muligheden for at opnå meget betydelige effektivitets- og rationa­liseringsgevinster. Det vil blandt andet kræve en af­bureaukratisering af den nuværende virksomhed og opbyg­ning af en ny moderne indkøbsorganisation, som baseres på samarbejde med danske grossister og mere begrænsede sortimenter.

 

Det er desuden nødvendigt med en tilpasning af lager- og butiksarealerne svarende til den omsætningsnedgang, der har fundet sted og det reducerede arealbehov, der vil være konsekvensen af bedre lager- og sortimentstyring.

 

Endelig forudsættes overførsel af funktioner fra Danmark til Grønland.

 

I alt beregnes besparelser ved omlægninger og rationali­seringer på op mod 200 mio. kr., som kan gennemføres gradvist over 2 - 3 år uden afskedigelser i KNIs forsy­ningsvirksomhed i Grønland. Disse besparelsesmuligheder skal nu vurderes nærmere.

 

Som løsningsforslag anbefaler rapporten,

-     at KNI opdeles i 3 selvstændige virksomheder: Et        kommercielt drevet detailselskab, et offentligt         selskab, der varetager de samfundsmæssige forplig-      tigelser og endelig et rederi som står for den           primære fragtbesejling.

 

-     at monopolrettighederne afvikles.

 

-     at der indføres et nyt ensprissystem for bygder og        yderdistrikter

-     at der gennemføres organisatoriske rationalise-­

      ringer og en ny indkøbsstruktur.

 

Rapporten fastslår samtidigt, at KNI siden overtagelsen fra Staten har opnået meget betydelige driftsrationali­seringer, men det er imidlertid opfattelsen, at en lang række tiltag må fremskyndes og forfølges mere konsekvent på et klarere organisatorisk grundlag.

 

En ny indkøbsstruktur vil ligesom for KNI også være en betydelig udfordring til de private og forudsætte, at der sker en tilsvarende professionalisering af forret­nings­driften gennem et sundt konkurrencemiljø.

 

Konsulentrapporten har med sine dybtgående analyser skabt et klart og fælles udgangspunkt, og det er Lands­styrets opfattelse, at der er skabt den fornødne enighed om, at det videre arbejde med fordel kan ske på grundlag af de konklusioner og anbefalinger, der indgår i rappor­ten.

 

Den indsigt om KNI og forsyningsstrukturen, som rappor­ten har skabt, står således på afgørende punkter i mod­sætning til de synspunkter, som Josef Motzfeldt frem­fører omkring de markedsøkonomiske muligheder i Grøn­land.

 

Rapporten fastslår, at vi er i stand til at udnytte de markedsøkonomiske fordele i store dele af landet uden at vi forsømmer hensynet til bygder- og yderdistrikter.

 

Landsstyret foreslår, at der umiddelbart skrides til handling på afgrænsede driftsområder, hvor store drifts­økonomiske fordele i KNI kan realiseres hurtigt uden ny lovgivning. Landsstyret anmoder derfor om Landstingets indforståelse med, at der nu foretages følgende disposi­tioner i KNI:

 

-     nedlæggelse af de danske KNI-afdelinger og iværk-      sættelse af et generelt ansættelsesstop for at           lette personalemæssige tilpasninger uden afskedi-­      gelser af KNIs personale i forsyningsvirksomheden        i Grønland.

 

-     en fornyet indkøbsstruktur

 

-     gennemførelse af sortimentjusteringer.

 

-     undesøgelse af mulighederne for og en gennemførel-­      se af en reduktion af det nuværende butiksareal          i landets detailbutikker.

 

-     tilførelse af de fornødne ressourser til KNI såle­      des, at ledelsen i KNI kan koncentrere sig om at        drive virksomheden videre under normale og rolige        arbejdsforhold i omstruktureringsfasen.

 

Landsstyret vil snarest muligt gennemføre de nødvendige organisatoriske tilpasninger til den nye virksomheds­struktur, som herefter endeligt kan vedtages på efter­årssamlingen og blive virksom snarest derefter.  

 

For at opretholde et reelt konkurrencemiljø i byerne har Landsstyret besluttet at nedsætte KNIs avance på ene­retsvarerne med virkning fra 1. april 1992. Det sker for at bistå KNB og de private næringsdrivende i omstillings­fasen, så vi formindsker omfanget af konkurser, der ellers vil fjerne grundlaget for en sund markedskonkur­rence og øge arbejdsløsheden i byerne.

 

Dermed har Landsstyret allerede nu taget et stort skridt i retning af at etablere lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private virksomheder.

 

På efterårssamlingen vil Landsstyret fremlægge et samlet og endeligt beslutningsgrundlag om etableringen af de 3 nye virksomheder omfattende,

 

-     forslag til en ny koncessionslovgivning for den         primære fragtbesejling.

 

-     forslag til en ny lovgivning om afgiftsvarer samt        samhandels- og afgiftskontrollen.

 

-     forslag til en model for offentlig kontrolmed pri-      ser og større butiksenheder.

 

-     forslag til vedtægter, åbningsbalance, samarbejds-      aftale og resultatkrav.

 

Rapporten har tændt nogle alvorlige advarselslamperfor den udvikling, som vil komme, hvis vi ser passivt til. Vi skal således ikke sammenligne med forholdene, som vi kender dem i dag, men noget helt andet, når vi skal gøre op med os selv, om der er behov for en vidtgående om­strukturering af KNI. Undlader vi at gribe ind i de nu­værende udviklingstendenser, er vi faktisk på vej ind i et økonomisk system, som alle andre forlader, og som isolerer os, hvis det får lov at blive til virkelighed.

 

Det er nu op til os at turde gennemføre og tage ansvaret for de nødvendige forandringer, og jeg håber at vi i de kommende måneder vil få formuleret og præciseret de øn­sker, vi må have til et nyt og moderne KNI. Det må ske gennem den fortsat offentlige debat og i en mere direkte dialog med de involverede parter, særligt KNIs persona­le.

 

 

 

Med disse bemærkninger forelægger jeg hermed Lands­styrets indstillinger, som bygger på rapportens anbefa­linger, til Landstingets velvillige behandling.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi har følgende bemærkninger til Landsstyrets redegørel­se fra Siumut:

 

Det er en naturlig udvikling for os i Siumut at gennemgå de systemer, vi har overtaget fra Staten kritisk med henblik på at finde form og indhold, der passer til den grønlandske virkelighed.

 

Siumut har spillet en aktiv rolle ved udformningen og introduktionen af Hjem­mestyret, der i første ombæring for en stor dels vedkom­mende har bestået i overtagelse af ansvar og kompetence over systemer, skabt af og for Staten. Disse systemer har da også været ganske udmærke­de langt hen ad vejen, hvorfor vi da også har været lidt svært ved at skille os af med dem.

 

Et af de "arvegods" fra Staten er således KNI - det gam­le KGH, der siden 1774 har udgjort Den danske Stats

"­serviceapparat" for det grønlandske samfund og de dan­ske handelsinteresser og som siden 1986 har været i

Hemmestyreregi i en mere moderne og mere up to dateudgave.

 

Men i bund og grund er KNI fortsat i samme struktur og organisation som det gamle KGH. Der er fortsat monopol på atlantfragten, ligesom der fortsat er monopol på de såkaldte eneretsvarer. Der er fortsat en sammenblanding af kommercielle og samfundspålagte opgaver. Således at en stor del af den politiske styring af vort samfund er henlagt til denne virksomhed og dens ledelse.

 

 

Dette er naturligvis ikke holdbart i en tid, hvor alt andet tilpasses tidens krav om effektivitet og forret­ningsmæssig drift - naturligvis med behørig hensyntagen til vort samfunds behov og muligheder.

 

På den baggrund hilser vi i partiet Landsstyrets initia­tiv om en omstrukturering af virksomheden velkommen.

 

Idet vi er enige i Landsstyrets indstillinger, punkt for punkt, skal vi ved nærværende indlæg præcisere de hen­syn, som Siumut ønsker at sikre i forbindelse med den forestående omstrukturering af KNI.

 

Det står klart for os, at helt frie markedsøkonomiske kræfter ikke lader sig anvende i et samfund som vort, hvor den offentlige sektor nødvendigvis må varetage en lang række opgaver, som almindelig forretningsmæssig drift ikke vil kunne slå til. Dette gør sig gældende først og fremmest med hensyn til vore bygder og vore yderdistrik­ter. Dette har da også været hovedbegrundel­sen for, at konkurrencebeskyttende privilligier har været fastholdt først i KGH og senere i KNI, selvom der i åre­nes løb har været kritiske røster fremme med hensyn til denne virksom­heds virkninger i det grønlandske sam­fund. Med andre ord har vi af hensyn til ensprissystemet måtte fast­holde monopoler, selvom disse ikke ligefrem har været vores eller nogens "livret".

 

Det står imidlertidig lige så klart for os i dag - efter at have studeret konsulentrapportens analyser - at vi både kan sikre bygder- og yderdistrikters forsyning og samtidig sikre en fri konkurrence i store dele af lan­det.

 

Siumut skal i den forbindelse med den delvise overgang til markedsøkonomi, som Landsstyrets forslag er udtryk for, derfor præcisere, at vi ønsker følgende krav op­fyldt:

 

      1.Ens priser for bygder, yderdistrikter og andre by­er.

 

      2.Sikring af bygdernes og yderdistrikternes for­syning.

 

      3. Konkurrence på lige vilkår i konkurrencebyerne.

        

      4.Forsikring om, at den foreslåede omstruk­turering

         ikke medfører afskedigelser i Grøn­land.

      

   5.    Højnelse af serviceniveauet såvel i bygder som          i byer.

 

      6. Lavere forbrugerpriser for alle.

 

      7.Bedre fragtbetjening af vore eksporterhverv.

 

      8.Sikring af det private erhvervslivs muligheder for fremtidig ekspansion.

 

      9.Lavere og ens fragtpriser.

 

I forbindelse med kravet om, at der ikke sker afskedi­gelser af personale herhjemme som følge af omstrukture­ringen finder vi det betryggende, at der i de frem­lagte planer allerede er taget højde for midler til ef­teruddan­nelse af det nuværende personale.

 

Kan disse 9 hovedkrav opfyldes - hvilket vi er overbe­viste om vil kunne ske gennem det grundige analysearbej­de, som Landsstyret har fået udarbejdet - er vi i Siumut parate til at give Landsstyret det mandat, som Lands­styreformanden anmoder om at få i sit forelæggelsesno­tat.

 

Vi ser således frem til at behandle de forslag til love, som Landsstyret bebuder vil komme til Landstingets ef­terårssamling i år, med henblik på etablering af de tre selskaber:

 

Et privat/offentligt ejet rederi, der skal stå for den primære fragtbesejling,

 

et Hjemmestyreejet detailselskab, der skal stå for KNIs nuværende forret­ninger i byer, hvor naturlig og sund konkurrence er mu­lig at praktisere og endelig

 

et Hjemme­styreejet service­selskab, der skal stå for den del af KNIs nuværende vi­rksomhed, som omfatter bygder, yderdistrikter, postvæ­sen, distrikts- og passagerbesejling samt oliehandel.

 

Af hensyn til befolkningens medindflydelse i de omfat­tende omvæltninger, som strukturændringerne vil medføre for det grønlandske samfund, skal vi til slut anmode

L­andsstyret om at iværksætte en omfattende informations­virksomhed med offentlige debatter, således at offenlig­hedens kendskab til og engagement i det pågående arbejde derved kan sikres.

 

I forbindelse med informationsarbej­det skal vi endvidere anmode Landsstyret om at inddrage relevante organisatio­ner som SIK, Grønlands Forbruger­råd, FANG, de grønlands­ke brugser og andre, der måtte have berøringsflade med de i reformarbejdet omhandlede emner.

 

Med disse bemærkninger tiltræder Siumutgruppen samtlige af Landsstyrets indstillinger.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

I den seneste tid har pressen her i landet, ikke mindst den skrivende presse, konkurreret om at svine partiet Atassut til med decideret løgnagtige beskyldninger om, at have vendt sin grundlæggende politik om privatisering ryggen ved spøgsmålet om omstruktureringen af KNI. 

 

Til vore medlemmer og støtter over hele landet vil vi benytte denne lejlighed til klart og tydeligt at slå fast: Atassut har på intet tidspunkt ændret sin politik. Det I hører, er et barnagtigt forsøg på at svine os til uden noget som helst grundlag.

 

Lad mig slå det helt fast: Atassut fastholder den poli­tik, som partiet slog fast i 1984 og som klart gik ud på, at de Hjemmestyreejede virksomheder skal omdannes til sel­skaber, for at de kan drives forretningsmæssigt, effektivt og billigst til gavn for vort samfund.

 

Atassut er i princippet helt klar enig med Landsstyret i, at KNI omstruktureres, som indebærer:

 

      afskaffelse af fragtmonopolet

      afskaffelse af eneretsvarer

      omlægning til containersystemet.

 

Endvidere er Atassut helt enig i Landsstyret om, at KNI detail og de private skal have lige vilkår, og som før­ste skridt indebærer, at KNIs avance ved salg til pri­vate nedsættes, men at dette også må indebære yderligere privatisering på andre områder, således at de privates anstrengte økonomi kan rettes op allerede i indeværende år.

 

Vi står nu overfor omstrukturering af et område, der har alt afgørende betydning for vor daglige liv. På den baggrund er det vigtigt, at vi i denne stund ser tilbage

og ser på de områder vi har omlagt og på de områder vi på af­gørende punkter har taget beslutninger om.

 

Indførelse af enprissytemet har betydet, at vore grøn­land­ske mestre er blevet udkonkurreret. En total omlæg­ning af KNIs træ­lastsystem, som bliver omtalt af Landssty­ret, bety­der, at der kun vil være trælasthandler i tre største byer, så ordningen vil udkonkurrere de sidste små grøn­lands­ke me­stre, der vil være til­bage i de byer, som ikke har trælasthan­del, dette kan ikke ac­cep­teres og må revurderes.

 

Selskabsdannelsen af Royal Greenland har vist sig at være en god beslutning. Men omdannelsen, specielt for fiskerne, har vi ikke fordybet os mere i. Vi har ikke nærmere vurde­ret dens følger for fiskerne og derfor har det stået klart, at ordningen og dens uheldige følger for fiskerne ikke er så vold­som som i dag. Selv­følgelig forstærket af torskens for­svin­den.

 

Råstofudnyttelse har fået en centralt betydning i vor økonomi, men hvad har vi i dag? Intet. Fordi vi har haft en for stram minerallov, som har betydet, at interessen for mineraludvindning generelt er blevet mindre.

 

Alle disse eksempler pålægger os i denne stund, at omlægge KNI ud fra de erfaringer vi hidtil har indhøstet.

 

Hvad var det Atas­sut gjorde under efterårssamlingen 1991? Vi kom blandt andet med  et meget skarpt indlæg der sam­menfalden­de gjorde opmærksom på, at en for brat og for hurtig omlægning ville få meget negativ ind­flydel­se på beskæf­tigelsen, vi ved at enhver rationalisering og for­enkl­ing vil betyde nedskæring af medarbej­derstaben.

 

KNIs omstrukturering er et meget vigtigt emne og Atassut har i den mellemliggende tid fremkommet med andre løs­ningsmuligheder, for på den måde at være med til at skabe en åben og bred debat om KNI. Dette har ikke resulteret efter hensigten, da Atassuts tan­ker altid er blevet betegnet som værende opråbende og malpla­cerede, dette er meget beklagelig.

 

Rapporten belyser, at der i dag er for mange butikker, hvilket da også er rigtigt. Men hvad gjorde man dengang, da man ville op­føre butikshuse her i Nuuk og Ilulissat? Undersøgelse efter undersøgelse viste klart, at der allerede dengang var for mange butikker. Alt blev fejet af bordet fulgt med bemærkninger om, at Brugserne var nogle dumme katte. I dag har disse katte behov for hjælp.

 

Det er helt klart, at omstrukture­ring­en af KNI vil medføre forenklinger og besparelser på den ene eller anden måde. Men der er så mange uafklarede spørgsmål i hele denne sag, at det er nødven­digt at flere punkter belyses og afklares mere grundigt. Atassut mener, det er meget vigtig med en grundig analy­se af beskæfti­gelses­effekten, samt konsekven­serne af re­deriom­rådets udskillel­se.

 

Herudover er vi skeptiske med hensyn til fuldstændig afskaffelse af KNIs engrosvirksomhed. Vi mener, at hensynet til de islægsområder og yderdistrik­terne kræver at vi finder andre modeller for videre eksistens i disse områder. En fuldstændig afskaffelse af engros­virk­som­heden i nævnte områder vil medføre undergang for de pri­vate, hvilket just ikke er formålet med KNIs omstrukturering.

 

Ud fra de alvorlige økonomiske problemer, som brugser og private slås med i dag, og hvor landets økonomi styrtdyk­ker, kan Atassut gå ind for, at KNI omstruktureres som foreslået af Landss­tyret. Men ud fra den klare betragt­ning, at overgangsperioden køres længere, mindst 5 år, ved at der etableres holdingselskab, som i ovegangsperioden skal binde KNI-detail og det offentlige sel­skab sammen, således at man i overgangsperioden kan rette op på util­sigtede fejltagelser.

 

Rapporten siger klart og tydeligt, at en så stor omstruk­turering ikke kan foregå uden fejltagelser, som vil betyde ulem­per for enkeltpersoner eller mindre befolkningsgrup­per. Et længere spillerum ved overgangen er et ufravige­ligt krav fra Atassut, idet vi må tage det største hen­syn til beskæftigelsen.

 

At et helt selvstændigt rederiselskab skal sørge for den primære fragtbesejlning, kan Atassut også gå med til, selvom det er meget betænkeligt, at man derved giver afkald på det eneste guldæg der er tilbage.

 

Atassut havde gerne set at have haft aktiemajoriteten i rederi­et, men kan fravige dette ønske, hvis man i konsis­sionsaftalen kan sikre vore økonomiske og beskæftigelses­mæssige interesser.

 

Atassut har altid været åben overfor muligheden for fremmedkapi­tal og det bør vi også gøre nu.

 

En etablering af et offentlige selskab til betjening af yder­distrikter og bygder, vil uden tvivl forbedre betjen­ingen af disse områder. Det vil derfor være af stor betyd­ning, at befolk­ningen i disse områder får en afgøren­de ind­flydelse i selskabet.

 

Det er alvorlige problemer vi her står i, specielt de privates, gør det nødvendigt, at der allerede nu tages hurtige tiltag, der kan være med til at klare problemerne,

hvorfor Atassut går ind for de fem dispostioner indenfor KNI som Landsstyret har foreslået.

 

Vedrørende justeringer af varesortimenter, skal Atassut bemærke, at antallet af varer ikke bør sættes så lavt ned, at forsynings­sikkerheden forringes. Det er vigtigt, at man i den forbindel­se mere fokuserer på, om der i en byer til­strækkeligt med priva­te forretninger eller virksom­heder, der kan klare forretningerne.

 

Med disse bemærkninger går ATASSUT ind for det af Lands­styret  fremsatte forslag om omstrukturering af KNI, under henvisning til de krav partiet har stillet.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landsstyreformanden har i dag forelagt Landstinget en redegørel­se, som på trods af emnets store omfang og kompleksitet er be­mærksesværdigt klar og konkret. Det gælder både Landsstyrets indstillinger til, hvordan KNIs aktiviteter fremover kan orga­niseres i den ny struktur, og Landsstyrets forslag til en hand­lingsplan for omlæg­ningen af KNI.

 

Jeg håber, at Landstingets partier vil medvirke til at gøre debatten lige så konkret og handlingsorienteret, så vi kan af­slutte forhandlingerne i dag med klare signaler til Landsstyrets videre arbejde.

 

Vi opfatter Landsstyrets forslag til en omlægning af KNI som et naturligt led i den udvikling, der fra Inuit Ataqatigiits side altid har været målet for Grønlands varetagelse af områder, som tidligere har været styret fra Danmark.

 

Når målet er at opbygge et samfund på vore egne præmisser, skal vi ikke holde os tilbage med at tage de nødvendige opgør med tidligere tiders stive og ineffektive systemer, som vi har arvet fra Den danske Stat. Usikkerheden og modviljen ved forandringer må derfor ikke være en bremse­klods i vore bestræbelser for at skabe forandringer, som vil være til gavn for hele befolkningen.

 

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at debatten om KNIs fremtid ikke af­sluttes i dag, men at der fra Landsstyrets side tages de nødven­dige skr­idt til at inddrage hele befolkningen og ikke mindst KNIs medarbejdere i den videre debat.

 

Dette er nødven­digt, hvis vi skal gøre os forhåbning om at ud­vikle Grønland til et samfund, hvor befolkningen kan overskue udviklingen og tage aktivt del i den og hvor det er forbedringer i befolkningens levevilkår, der altid må stå som succeskriteriet for vore be­slutninger og anstreng­elser.

 

Dette har også været udgangspunktet for Inuit Ataqatigiits stil­lingtagen til de foreliggende planer for omstrukture­ring af KNI.

 

For det første er det afgørende for Inuit Ataqatigiit, at en omstrukturering af KNI ikke må fjerne vore muligheder for at fastholde og ud­vikle den solidariske politik over for vore byg­der og yderdi­strikter.

 

KNI har med enprissystemet og med et omfattende netværk af bu­tikker og servicefunktioner overalt i landet været Hjemmestyrets garant for, at vi også i praksis har kunnet fastholde et ens­artet niveau i befolkningens levevilkår, uanset hvor man har valgt at bo og leve her i landet.

 

Det er derfor afgørende for Inuit Ataqatigiit, at bygderne og vore yderdi­strik­ter ikke udsættes for serviceforringel­ser og fordyrelser ved en omlægning af KNI. Tværtimod, at der sker serviceforbe­dringer og billiggørelse af varer.

 

De geografiske forhold i vore yderdistrikter og befolk­ningens størrelse i bygderne og de mindre byer gør, at vi ikke her kan forlade os på den frie konkurrence og vælte de store omkostnin­ger til fragt og dagligvarer over på lokalbefolkningen. Her skal der derimod sikres en mekanis­me, hvorved prisudviklingen sker under offentlig kontrol.

 

Inuit Ataqatigiit betragter det som en samfundsopgave, at vi sikrer for­syningen til vore bygder og yderdistrikter og at be­folkningen, hvad gæl­der priser og service, ikke stilles ringere end andre steder i landet.

 

Vi kan derfor tilslutte os Landsstyr­ets forslag om, at der op­rettes et Hjemmestyreejet selskab, som har til ­formål at løse denne opgave samt at selskabet skal have et økono­misk grundlag, der reelt giver mulighed for at efterleve disse mål.

 

Vi forventer også fra Inuit Ataqatigiits side, at opret­telsen af et selskab, der skal løse de samfundsmæssige opgaver, frem­over vil gøre det mere entydigt og gennemsku­eligt for Landstin­get at træffe be­slutninger, som vedrører vore bygder og yder­di­strikter.

 

Vi opnår med Landsstyrets forslag, som skiller de sam­fundsmæssi­ge for­pligtelser ud fra de mere kommercielle og konkurrencepræ­gede dele af KNIs virksomhed, at beslutning­erne om befolknin­gens levevilkår i bygderne og yderdi­strikterne i højere grad træffes der, hvor de hører hjemme, nemlig her i salen.

 

Inuit Ataqatigiit har endvidere lagt vægt på, at en omlæg­ning af KNI også skal komme forbrugeren til gode. Vi ved, at stort set alle grup­per i befolkningen mærker et stærkt pres på real­lønnen, fordi leve­omkostningerne er steget mere end indkomster­ne. Det har især ramt lavind­komstfami­lierne og børnefamilierne hårdt, hvor mange har svært ved at få det til at hænge sammen i dagligdagen.

 

Inuit Ataqatigiit finder derfor de perspektiver for en reduktion i befolk­nin­gens leveomkostninger, der indgår i Landsstyrets redegørelse, meget opmuntrende. Konsulenterne har i analyserap­porten peget på, at der er en reel mulighed for at gennemføre omkostnings­reduktioner på forsyningsom­rådet til en værdi af op mod 200 mill. kr. årligt, og at der - uden at nedlægge grøn­landske ar­bejdspladser - kan gennemføres omlægninger og effekti­viseringer, som vil komme forbrugerne til gode i form af lavere priser på dagligvarer.

 

Det ville naturligvis være uacceptabelt for Inuit Ataqati­giit, hvis kon­se­kven­serne af disse tiltag bliver omfat­tende nedlæggel­ser af grøn­landske arbejdspladser, der er opbygget af KNI, siden vi overtog KGH fra Staten. Det er KNIs egen fortjeneste, at KNI ved et målrettet ansættel­ses- og uddannelsesprogram for grøn­landske medarbejdere i dag er den største grønlandske arbejds­plads, hvor 95 % af medarbejderne her i landet er grønlændere. Dette ønsker vi at bevare og vi finder det derfor betryggende, at Lands­styret har indtaget det samme standpunkt.

 

KNI har med ensprissystemet sat et ensartet niveau for forbru­gerpriserne overalt i landet og vi har på den måde undgået, at de handlende kan udnytte en lokal særstilling til at hæve pri­serne.

 

Vi skal derfor henstille til Landsstyret, at man i en omlægning af KNI sikrer, at der fortsat er kontrol over priser og avancer. Analyserapporten og Landsstyrets redegørelse har vist, at man er opmærksom på problemet og vi ønsker, at Lands­styret arbejder videre med konkrete forslag til, hvordan vi sikrer dette hensyn til forbruger­ne.

 

Vi kan fra Inuit Ataqatigiit anbefale, at Landsstyret arbejder videre med de ændringer i KNIs indkøbs- og lagerfunktioner m.v., som er peget på i konsulenternes rapport.

 

Det vil na­turligvis kunne mærkes blandt KNIs medarbejdere i Danmark, hvis disse ændringer gennemføres, men vi kan fra Inuit Ataqatigiits side fuldt ud til­slutte os de perspektiver, der foruden en sænkning af priser­ne herhjem­me tegner sig for en yderligere hjemtagning af arbejds­pladser fra KNIs afdelinger i Danmark.

 

Som et tredie element har vi fra Inuit Ataqatigiits side hæftet os ved de fordele for den private sektor, der følger af Lands­styrets ind­stillinger til omlægninger i KNI. Det gælder dels perspekti­verne for lavere import­priser, som vil komme alle de private arbejds­pladser her i landet til gode, og dels den kon­kurrence­mæssige lige­stilling mellem de private handlende og Hjemmestyrets de­tailvirksomhed.

 

Den økonomiske afmatning har ramt den private sektor her i lan­det hårdt og én af de alvorlige følgevirkninger af de mange konkurser har været tabet af arbejdspladser. Vi finder, at Landsstyrets indstillinger til afskaffelse af eneretsvaresyste­met og monopolrettigheder, kombineret med de lavere importpri­ser, tegner et lysere billede for den private sektors overlevel­sesmuligheder fremover.

 

Dette vil ikke alene styrke grundlaget for, at vi kan bevare og måske endda udbygge antallet af arbejdspladser i den private sektor, men også at det private erhvervsliv får økonomiske styr­ke til at tage en større del af investeringsbyrden, end tilfæl­det er i dag.

 

Inuit Ataqatigiit har i sin stillingtagen til Landsstyrets rede­gørelse og ind­stillinger lagt vægt på solidaritetshen­synet hen­synet til for­brugerne og hensynet til arbejds­pladserne her i landet. Som det fremgår af dette ordfører­indlæg, finder Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret med det arbejde, der i dag præsen­teres for Lands­tinget, på en konk­ret og konstruktiv måde har demonstreret, hvorledes disse hensyn også kan efterleves i prak­sis.

 

Uanset resultatet af Landstingets forhandlinger i dag bør Lands­styret anderkendes for det arbejde, der er udført. Det gælder både den analyserapport, Landsstyret har fået udført, og de indstillinger, Landsstyret er kommet med for det videre arbejde.

 

Vi har endvidere lagt vægt på, at analysearbejdet og konklusio­nerne på arbejdet er sket i en dialog med KNIs hovedledelse. Det er derfor betryggende, at Landsstyrefor­manden i dag har meddelt, at der mellem Landsstyret og KNIs hovedledelse er enighed om hovedlinierne for en omdannelse af KNI.

 

Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe og hovedbestyrelse har gen­nemgået analy­serapporten og Landsstyrets redegørelse meget grun­digt og vi kan ud fra en samlet stillingtagen til omstruk­tureringspla­nerne anbefale, at Landstinget giver Landsstyret mandat til at arbejde videre med planerne på grundlag af de foreliggende ind­stillin­ger.

Inuit Ataqatigiit glæder sig til, at vi ikke bare i et loyalt samarbejde inden for landsstyrekoa­litionen, men helst på baggrund af et enigt Landsting, kan ar­bejde videre med denne opgave. Det vil være en af de mest spæn­dende og vigtige opgaver, vi indtil nu i Hjem­mestyrets historie har medvirket til at løse.

 

En spændende opgave med meget stor betydning for samfund­et.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Nærværende debat om KNI burde faktisk indledes og afslut­tes med et nifoldigt hurra.

 

Det er et rime­ligt godt arbejde, der er præsteret i den foreliggende rap­port og det er glædeligt at Lands­styret åbenbart anerkender rappor­ten som et doku­ment der er værd at bygge videre på.

 

Den har sat kød på devisen der hedder, "giv de private en chan­ce". Det er befriende og glædeligt at opleve, at også Lands­tyret nu åbenbart går ind for en linie, hvor der ryddes op i den gamle og efter manges mening skæbnesvangre sammenblanding af reel pris og samfundspålagte opgaver.

 

Lad mig blot begynde på den måde, at Akulliit Partiiat endnu er et nyt parti og efter det første valg efter etableringen har vi foreløbig kun to medlemmer, men vores mål er jo nemlig at om­danne KNI.

 

Under forrige valgperiode var man ikke en gang inde på den tan­ke, at KNI skulle ændres, men lad mig starte med slut­ningen af fore­læggelsesnotatet, hvori det hedder at Lands­styrets ind­stil­ling bygger på rapportens anbefaling­er.

 

Jeg har sjældent været mere enig i en landsstyreindstil­ling end denne, der er blevet forelagt Tinget her. Med bestillin­gen af den foreliggen­de rap­port har Lands­styret

 

vist en vilje til at fremlægge et doku­ment, der ær­ligt og åbent belyser plusser og minusser i KNI.

 

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før vi finder en Lands­styreholdning, som gjorde en så selvkritisk analyse til en umu­lighed. Måske fordi man dengang også meget vel vidste, at ulem­perne ville være i flertal i forhold til fordelene, sådan som rapporten nu faktisk viser. Denne ansvarlige holdning skal Landsstyret have ros for.

 

Hvis man ser rapporten isoleret, så er den for mig beviset på, at de private næringsdrivende har haft ret, når de

igemmen mange år har påpeget KNIs konrurrenceforvridende rolle i vores samfund.

 

Den form for tyveri kan næppe konstateres klarere end det, der er sket i rapportens konklusion om eneretsvarer. Her hedder det helt klart, at KNI har tjent et beløb på mellem 90 - 100 mill. kr. årligt. Det er penge som den Hjemme­styreejede virksomhed, oven i købet på afgiftsiden, har haft rimelig lang kredit over­for Landskassen på, og som således også på kassekredit­siden har haft en, så at sige, selvforstærkende konrurrencefor­vridende virk­ning.

 

Rapporten er for mig også et tegn på, at spørgsmålet om struk­turtilpasning endeligt har fundet et fast ståsted, end de andre sektorer som det havgående fiskeri. Vi har uden tvivl alt for mange butikker her i landet, ligesom vi på et tidspunkt har måttet indse at vi havde for mange trawlere.

 

Vi er blot ikke indfor­stået med, at en strukturtilpasning, som i øvrigt kan være nok så rigtigt, der åbenbart lægges op som noget, der ensidigt skal fore­gå på bekostning af de private næri­ngs­drivende. Inden for ram­merne af en fornuftigt tilpasning, er det først og fremmest KNI der må stå for lukninger, for denne orga­nisation har længe nok levet, så at sige, på ryggen af den pri­vate sektor.

Rapporten dokumenterer, at KNI og forgængeren KGH, igennem mange år har fået et så markant financielt for­spring, at det nu må frygtes, at KNI med lethed kan gennemføre en strukturtilpasning og det lig med en reduktion, udeluk­kende på bekostning af de private næringsdrivende. Og det er ikke meningen, at det skal ske og det må heller ikke ske.

 

Landsstyret har med den redegørelse vi netop har hørt på, lagt op til en handlingsplan, der blandt andet indebærer en nedsæt­telse af KNIs avancer på eneretsvarer, allerede fra 1. april, og det er fint tiltag.

 

Ialt har KNI hidtil tjent 100 mill. kr. årligt på disse enerets­varer og rapporten nævner, at der kan kompenseres for de mang­lende indtægter gennem opkrævning af afgifter til Landskassen.

 

Dette forslag kan jeg selvsagt ikke gå ind for, uanset hvad man så agter at bruge disse penge til.

 

Handelings­planen er også en anelse selvmodsigende i dens allerførste afsnit, hvor der både tales om personalereduk­tioner og om "tilførelse af de fornødne ressourcer til KNI, så ledelsen kan koncentrere sig om at drive virksom­heden". Og det er som sagt, et citat fra rapporten.

 

Sammenholdt med rapportens mange udsagn om en halvdårlig ledel­se, foranlediger det mig til at stille et spørgsmål om, hvad man egentlig vil, det fremgår nemlig slet ikke klart af forelig­gel­ses­notatet.

 

 

 

Jeg håber ikke, at vi på ene side skal tage flere medar­bejdere, mens vi på den anden side skal ansætte nye folk til at under­støtte den gamle bestyrelse og direktion.

 

Hvis intentioner der­imod er, at man vil skabe en virkelig professional ledelse i KNI, som ud fra rapportens ånd, skal medvirke til virke­liggørel­se på financieringstanken, så er det helt i orden for mig, men jeg mangler et svar på den nogen selvmod­sigende handlingsplan.

 

Rapporten konkluderer, at der skal etableres et offent­ligt eget bygdeselskab, som skal hedde "KNI-Service A/S", og som skal udstyres med tilskud fra landskassen.

 

Jeg vil godt gøre mig til talsmand for, at vi her søger at blive enige om en anden og bedre løsningsmodel.

 

En række bygder råder over et godt ressourcegrundlag i havet, hvorimod deres indhandlingsmuligheder er stærkt be­grænsede.

 

Forestiller man sig, at man giver disse bygder ret til selv at forvalte deres egne havressour­cer, så vil de meget hurtigt få brug for indhandlings­skibe, der skal bringe fangsten over atlanten.

 

Er man lidt snild på dette område kan de samme skibe bruges til at bringe fragt til de pågældende bygder, og det vil sikkert i mange tilfælde vise sig, at der kan laves løsninger, som både organisatorisk og økonomisk kommer til at hænge sammen. Jeg mener godt, at dette punkt kan tages med i vores videre debat.

 

Med disse bemærkninger skal jeg meget varmt anbefale, at der arbejdes videre frem mod de løsningsmodeller, der er skitseret i rapporten Grønlands engros- og detailhan­delstruktur i fremtiden, og at vi skal stile efter en lovgivning til efteråret.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da forslaget for omdannelse af KNI, det tidligere  KGH,  fremsattes ved efterårssamlingen sidste år, vakte det ikke underligt et betydeligt røre i det grønlandske samfund.

 

Debatten blandt befolkningen viste, hvor stor betydning den store virksomhed har haft for samfundet i Grønland.

Selv om debatten har haft et panikagtigt islæt, vil jeg dog takke debatdeltagerne for de mange synspunkter de er fremkommet med.

 

KNI, som tidligere var KHG, har som politisk forpligti­get forsyningspligtig altid tilstræbt sig på at over­komme de store opgaver. KNI har gjort dette, for at sikre for­nødenhederne for vort samfund i Grønland med det strenge klima. Dette har medført store krav til den store virksom­hed. Dette har medført, at KGH, det nuværende KNI, har vundet verdensry i denne forbindelse. Dette er til for KGH, og nu for KNI, en mindeværdig ære.

 

Under landstingssamlingen i efteråret 1987, dristede jeg mig til at stille forslag om, at KNI's eneret på atlant­fragten skulle afskaffes, men dette blev afslået, og der blev endda udtalt, at det ville kunne medføre undergang for yderdistrikterne og bygderne.

 

Dengang ønskede jeg at gøre opmærksom på, at man kunne løse problemerne politisk. Derfor er jeg glad for, at Landsstyret stiller et forslag om en ny strukturering, akkurat med samme principper som i mine udtalelser dengang.

Da Landsstyret sidste år fremkom med forslaget om en ny strukturering af KNI, støttede Issittup Partiia dette i princippet og lad mig udtale her, at jeg stadig har den holdning.

 

Budskabet fra analysearbejdet med henblik på omstruk­tureringen indeholder gode og klare oplysninger, og man må endda sige, at de også indeholder overraskende oplys­ninger. Da jeg fattede sådanne oplysninger, vil jeg endda sige, at jeg ærgrede mig over, at man ikke før har villet virkeliggøre en omstrukturering.

 

Lad mig vende lidt tilbage til, hvad der skete i 1987. Dengang da der politisk på det ihærdigste blev til­stræbt, at alting skulle være centralt ledet og styret, og da venstrefløjspartierne planlagde at ville gennem­føre en forøgelse af KNI-butikkerne, især i de større byer, gik jeg stærkt imod og sagde, at dette ville blive for dyrt for samfundet, fordi man derved ville kvæle de private butikker. Dette var man ligeglad med, men mine ord holdt stik, og man har set resultatet. Da virkelig­heden åbenba­rede sig, ville man endog med hast gennem­føre omstrukture­ringer.

 

Vi er ganske vist sent på den, men vi har fundet den rette vej og vi skal have mod til at gennemføre refor­merne.

 

Den spændende og glædelige opgave foreslås løst som delt i 3 aktieselskaber. Et havgående rederi, et andet for bygder og yderdistrikter og endelig et til detailhan­delen.

 

Det foreslåede med de 3 forskellige selskaber er jeg helt enig i, ligesom jeg er enig i forslaget om, hvorledes de 3 selskaber skal dannes.

 

En oceangående containertransport, der drives som aktie­selskab, et detailhandelsaktieselskab og endelig et aktieselskab, der skal forsyne bygder og yderdistrik­ter.

 

Der må skabes mulighed for at danne det første ved samarbejde mellem flere parter, og det må sikres, at selskabet bliver hjemmehørende i Grønland.

 

Det er ligeledes meget ønskeligt, at størsteparten af ejer­skabet kommer til at ligge hos hjemmehørende. Men lad mig understrege, at noget sådant først vil kunne gennem­føres, såfremt det ikke skaber for store hindrin­ger.

 

Hvad angår detailhandelsselskabet, mener jeg ligeledes, at det er vigtigt med at bane vejen for privat medejer­skab. Derved vil vi kunne skabe mulighed for lige konkur­rencevilkår samt medansvar.

 

Jeg er enig i, at selskabet, der skal varetage bygder og yderdistrikter, bliver offentligt ejet, da jeg mener, at budskabet om, at forholdene i disse områder ikke skal være sværere, kun kan opfyldes ad denne vej.

 

Et af de forhold, som analysearbejdet har vist er, at KNI unødvendigt havde profiteret for meget på de privatejede butikker, og dette har været medvirkende i meget betydelig grad til de privates tiltagende van­skeligheder gennem årene.

 

Da en regulering af disse forhold i høj grad er tiltrængt, støtter jeg fuldt ud forslaget om nedsættelse af profitten med virkning fra 1. april 1992.

 

Da jeg i princippet støtter nystruktureringsplanerne for KNI fuldt ud, vil jeg ikke komme med et langt indlæg. Derfor vil jeg til sidst blot henstille til landstinget at godkende landsstyrets forslag, og jeg vil selv stemme for forslaget.

 

Vi har jo mod til at få mange års ensidig monopoliseret drift af en virksomhed, der koster samfundet dyrt, radikalt ændret, så det bliver billigere for samfundet uden at miste arbejdspladser og ikke mindst på en måde, der baner vejen for den frie konkur­rence.

 

Med dette korte indlæg vil jeg til sidst blot sige, at jeg også vil medvirke til lovens behandling og gennem­førelse til efteråret.

 

Landsstyreformanden:

Jeg takker for de smukke og indholdsrige ord, der er kommet frem fra samtlige partier. Det er betryggende for landsstyret når vi i landsstyret har arbejdet med det i 11 1/2 måned og det er en flot vurdering vores, arbejde har fået her i salen.

 

Hvis jeg skal kommentere de enkelte partiers ordførere, så har jeg bemærket, at Akulliit Partiiat nærmest fore­slog, at vi skal råbe et nifoldigt hurra. Jeg ved ikke om man primært har fokuseret på tallet 9, idet Siumuts ordfø­rer var inde på 9 forslag, som de gerne vil have gennem­ført, men som sagt har partiet Siumut ønsket 9 punkter, som bør opfyldes.

 

Til disse 9 punkter kan vi fra landssty­rets side sige, at det også er et krav, som landsstyret stiller overfor de nye virksomheder, og det er ud fra disse, at arbejdet skal fortsætte.

 

Vi kan jo sige, at KNI er samfundsejet, og landsstyret og lands­tinget er en slags bestyrelse på samfundets vegne til at bestyre KNI. Hvis man f.eks. kommer med nogle ønsker vedrørende ønsker om ensprissystem i bygder og yderdi­strikter. Vi har grundlag for at kræve dette ønske opfyldt fra landsstyrets side, og nu har vi et ønske om, at man ud fra 3 punkter i de forskellige lokaliteter i Grønland kan holde priserne nede, således at vi kan finde regule­ringsmekanismer. Det er ikke forudsat, at priserne fast­fryses, men der vil hele tiden være en mekanisme, som gør at de bliver reguleret, både opad­gående og nedadgåen­de, men den elasticitet i priserne vil være ud fra konkurren­cemæssige forhold.

 

Med hensyn til de 9 ønsker kan vi sige, at vi vil arbejde på, at ønskerne bliver opfyldt. Jeg kan konkludere, at Siumut som landstings­gruppe har godkendt det forelagte. Det fremgik jo af partiordfører Pavia Nielsens indlæg.

 

Siumuts ordfører var også inde på, at en omstrukturering må betyde, at man ikke fyrer medarbejdere, der er ansat i Grønland, og det kan jeg også give udtryk for, at vi vil opfylde.

 

Hvad besparelsen på 200 mio. kr. angår, betyder denne, at vi ikke kommer til at fyre medarbejdere.

 

Hvad angår, det arbejde konsulentfirmet Convest Consult har ud­ført, så kan vi sige, som vi allerede før har sagt, at vi ikke er ude på at fyre medarbejdere.

 

Hvis og såfremt vi havde fyret medarbejdere, så ville besparel­sen have været på 250 mio. kr. Det betyder så, at vi også opfylder punkt 4 i Siumuts ønskeliste.

 

Til Siumuts ordførers indlæg vil jeg sige, at jeg er fuldstæn­dig enig med partiet, hvilket vel ikke kan undre nogen.

 

Endvidere kan jeg også meddele, at Siumuts ordfører har fremlagt et indlæg, der fuldstændig er overensstemmende med Lands­styrets politik.

 

Peter Ostermann var i sit ord­førerind­læg inde på lidt for mange floskler og lidt for meget skelen tilbage til gamle forhold, men jeg takker allige­vel for den klare fremsynet­hed i indlægget.

 

Det er rigtigt, at vi nogle gange har taget fejl og det er helt sikkert, at det gælder for os allesammen, og det betyder så også, at de år, der er passeret, har givet os et erfaringsgrundlag, som vi kan arbejde videre på.

 

Nogle siger, at forgangne tider ikke kommer tilbage igen, men jeg håber ikke, vi kommer til at spilde tiden på de forgangne forhold. Vi kan jo komme med mange eksempler, og hvis vi skulle fokusere på den forgangne tid, så vil det blot være tidsspilde.

 

Men vi er glade for, at samtlige tanker, der er kommet frem omkring KNI's fremtid, bakker op om omkring landssty­rets udspil.

 

Jeg skal ikke kommentere Atassuts enkelte punkter, men jeg håber ikke, at den dårlige omtale, som Brugserne har fået med hensyn til begivenheder, der er sket i 1986, skal klandres videre til os, som har eksisteret som Lands­styre i 11 måneder og to uger.

 

Men med hensyn til de ønsker, som Atassut er fremkommet med, om at overgangs­perioden skal vare mindst 5 år. Jeg forstår godt Atassuts ønske om, at vi ikke skal bruge alt for kort tid til arbejdet, men samtidig må jeg også påpege, at vi ikke kommer til at bruge alt for lang tid på det, fordi vi kan jo ikke etablere noget, som blot går i tomgang.  Og det vil det gøre, hvis over­gangsperioden bliver for lang.

 

Når vi skal til at danne et selskab her til efteråret, så må vi nøje overveje, hvor lang tid vi bør bruge. Over­gangsperioden kan vare fra 2 til 5 år. 

 

Atassuts ordfører, Peter Ostermann, var også inde på en reduktion af vareud­valget i for­ret­ningerne, og hvilke konsekvenser dette ville medføre.  

 

Hvis vi ser KNI under ét, så vil en nedsættelse af varesorti­mentet betyde, at de for­skellige varer i de forskellige forretninger,  vil sortimentet blive lettere nedsat. Når vi kommer ind i forretningerne, vil vi ikke kunne mærke, at dette er sket.

 

I dag er det sådan, at når vi kommer ind i en KNIforret­ning i Maniitsoq, så er det et anderledes varesor­timent de har i KNI's butik i f. eks. Aasiaat.

 

Ned­sættelse af et sortiment betyder, at vi får et ensartet varesortiment fra by til by, men der vil alligevel være mulighed for at købe særskilt ind, hvis der er særønsker.

En postordreordning er der også  mulighed for at bestille særskilt. Det skal ikke være en erstatning for detailhand­len, men blot som en ekstra mulighed udover detailhandlens varesortiment.

 

Jeg håber ikke, at der er for mange tvivlsspørgsmål ved­rørende dette punkt, idet jeg helst ikke vil komme ind på de enkelte underpunkter. Jeg vil gerne sige tak til de mange positive ord, der er faldet fra partiernes side, og især hvad angår den sikre forsyning af bygder og yderdi­strik­ter, ensprissystemet overfor for disse ting, en sikrere behandling af de KNI-ansatte og en hurtig opstart af omstruktureringen. Disse punkter er vi fuldstændig enige i fra landsstyrets side.

 

Med disse bemærkninger vil jeg takke Inuit Ataqatigiits ordfører for de smukke ord, der er faldet. Et ord­førerind­læg, som er meget indholdsrigt.

 

Til Akulliit Partiiat vil jeg sige, at jeg vil ikke konkurrere med jer om, hvem der siger de bedste bemærk­ninger, vi giver til hinanden, men jeg mener, jeg bør takke for de pæne ord, I også er kommet med. Jeg konklu­derer det sådan, at vi udmærket forstår hinand­en, idet vi begge er klar over, hvad det er vi skal til at gå i gang med.

 

Der er nogle få punkter hvor Akulliit Partiiat også, lige­som Atassut, kigger for langt tilbage, hvor han også kommer tilbage på, at under sidste valgkamp var man end ikke inde på tanker omkring KNI's omstrukturering. Men under valgkampen i 1991 var vi også inde på, at vi skulle have lavere fragtpriser, og i den forbindelse vil jeg gerne lige have lov til at citere fra vores valg­kamp; at Siumut vil gøre for­syningen mere effektiv og billi­gere, og derfor skal KNI ikke mere alene stå for alt skibstrafik til Grønland og i Grønland.

 

Siumut vil bryde med den gamle tradition, og det skal ikke være det offentlige og kun det offentlige, der står for skibs­trafikken.

 

Siumut vil etablere et helt nyt rederi, der skal være 50 pct. privat og 50 pct. offentligt ejet. Siumut vil finde det private rederi, der er bedst til at sejle i vore farvande, og som har den nødvendige erfaring, sådan at skibstrafikken bliver billigere og mere effektiv og så videre. Disse ideer var også med i vores valgkamp i 1991.

Jeg vil også takke for de bemærkninger, der er kommet fra Issittup Partiia, og i den forbindelse vil jeg  nævne, at det kan ikke føre til noget, at vi siger, at i firserne der sagde jeg sådan og sådan. Vi har et ordsprog på grøn­landsk, der siger, at "jeg sagde ellers" og så videre og så videre, men det arbejde man udfører, skal kunne vurderes ud fra de resultater, man opnår, og jeg mener ikke, at man kan være stolt af blot at kunne citere noget.

 

Som sagt vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der er kommet fra de forskellige partier og til slut vil jeg sige, at Landsstyret vil, efter dagens meget spændende debat, konkret igangsætte følgende aktivite­ter, som kan realiseres hurtigt og uden en ny lovgivning, og det er:

 

For det første: Der udarbejdes en handlingsplan, som skal danne grundlag for ændring af KNI som en ny virksomhed.

 

For det andet: KNI's hovedledelse tilføres de nødvendige ressourcer. Her tænker vi på direkte tilførsel af nye kræfter til KNI's hovedledelse og forberedelse af nedsæt­telse af en ny bestyrelse, som vil blive igangsat under udarbejdelse af handlingsplanen.

 

For det tredie: Landsstyret foranlediger snarest omstruk­tureringen af hovedledelsen. Idet med henblik på omdannel­se til flere afdelinger skal findes mulige emner til bestyrelsesmedlemmer, som skal fungerer allerede under forberedelserne.

 

For det fjerde: Det er nu muligt at informere medarbejder­ne grundigt i KNI, idet vi klart har set, hvor vinden blæser hen i Landstinget. Derfor vil vi sørge for en grundig information til medarbejderne i KNI om beslutning­er og andre planer.

 

For det femte: Vi vil begynde at arbejde med udkast til en lov til efterårssamlingen. 

 

Fra landsstyret er vi glade for den store enighed der har været. Der er ikke længere grund til at fastholde den gamle struktur, som indebærer en risiko for at det grøn­landske samfund bevæger sig imod et økonomisk system, som alle andre forlader hastigt i netop denne tid.

 

Det er glædeligt at konstatere, at landstinget i dag i samlet flok har vist vilje og evne til at se fremad og til at tage et medansvar for de nødvendige forandringer. Den meget åbne linje, landsstyret anlagde lige fra starten af denne opgave, vil blive fortsat, og den vil blive fortsat både gennem en offentlig debat, men også gennem en tæt dialog med de involverede parter.

 

Vi tror på, at det grønlandske samfund med debatten i dag har vundet en vigtig sejr, og vi opfordrer til, at ingen skal føle, de har lidt nederlag. Vi ønsker også, at samfundet fortsat deltager i den debat, der er kommet.

 

Den struktur, som blev grundlagt for mange år siden, er nu brudt, og vi kan nu komme videre mod nye udfor­dringer. Jeg takker for samtlige bemærkninger, der er faldet fra talerstolen.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Under landstingets efterårssamling 1991 traf vi prin­cipiel beslutning om, at vi ikke havde det fornødne grundlag for endelig beslutning omkring KNI's omdannel­se, og at den endelige beslutning skulle udsættes.

 

Analyse­arbejdet omkring KNI's forsyningsvirksomhed er blevet udført i henhold til landstingets ønske, men der er visse punkter, man endnu mangler. Efter at have udtalt mig om, at der bør være et analysearbejde og efter at have efterlyst forskellige forhold, så har jeg stillet et forslag, der går ud på hvilken virkning markeds­økonomisk virksomhed i Grønland kan medføre, og debatten her viser, at vi ikke fuldt ud kan gennemføre privati­sering her i Grønland.

 

Jeg føler mig tryg ved, at man har stillet forslag om et offentligt bygdeselskab, og rapporten viser, at KNI har ydet store midler for at tilpasse tingene til vore dage, og det må man være stolt af.

 

De midler, som er blevet skabt gennem KNI, anlægsop­gaver har haft en værdi af op til 500 mio. kr., 3 kystpassager­skibe til 210 mio. kr. har man kunnet finde midler til, har kunnet bremse prisudviklingen, og der har været inten­sive medarbejderkurser.

 

Det er rigtigt, at Landsstyreformanden i sin fore­læggelse bl.a. sagde, at sådan en ordning ville medføre større krav til private, således at man må være mere professionel. Planerne om indførelse af en fri konkur­rence i de fleste af byerne i Grønland er jo ikke en kritik af de ønsker, som KNI's medarbejdere har ønsket siden 1985.

 

Jeg vil som forslagsstiller sige, at det er vigtigt, at vi træffer endelige beslutninger, således at virksom­hederne ikke venter i uvished. Når de mange medarbejdere skal fortsætte deres virksomhed, så må man træffe en hurtig og endelig beslutning.

 

Ane Sofie Hammeken, Siumut:

I forbindelse med planerne om KNI's omstrukturering og den planlagte åbning af fragten, ønsker jeg at stille spørgsmål til landsstyret om, hvilke planer man har, hvad angår forsyningen af Østkysten.

Endvidere ønsker jeg at stille spørgsmål om, hvilke overvejelser man har med hensyn til betaling af for­sendelsesomkostningerne ved indførel­sen af en postordre­service.

 

Vi bor i et område, der er islagt i årets 10 måneder og begynder at udgå for visse dagligvarer allerede ved års­skiftet. Når disse varer bliver fragtet med fly, betaler vi endnu mere for dem, og derfor ønsker vi at vide, hvilke tiltag man agter at iværksætte.

 

I forbindelse med planerne om KNI's omstrukturering bliver det sagt, at yderdistrikterne ikke skal stilles ringere, og at de skal have mulighed for at betale varer ligesom alle andre langs kysten.

 

Bendt Frederiksen, Siumut:

Jeg har et par ting, som jeg vil påpege i forbindelse med den meget vigtige drøftelse vedrørende KNI's omdannelse, specielt omkring forsyningssituationen.

 

Det er ikke et særsyn, at yderdistrikternes og bygdernes forsyninger er således, at der allerede ved forårstiden, måske allerede i marts måned, bliver mangel på mange varer i butikkerne og vel at mærke varer, der er meget vigtige i det daglige liv.

 

Det har jo også sin baggrund i, at jo større indtjening der er, jo større forbrug. Hvis sådanne forhold skal fortsætte uændret, så har vi behov for et større varelager i disse lokaliteter, som vil koste mange penge at bygge.

 

Ved en forøgelse af varela­geret, så vil KNI's udgifter også stige, og det harmo­nerer ikke med den herværende debat om omlægningen. Jeg vil i den anledning anmode Lands­styret om at overveje, om fastvingede fly, der kan lande på isen,  kan indsættes i forsyningen af disse byer, der op til ni måneder af året kan være lukket af isen.

 

Derved kan man også spare de udgifter, der ellers skulle bruges til anlæg af større varelager samt udgifter til at have flere varer i netop disse lagre. De fordele der ligger i flymuligheden er følgende:

 

I den seneste tid hører vi gang på gang, at produktions­stedernes lagre er fyldt op, hvorfor indhandling af råvarer må standses indtil man er kommet af med produk­terne, når isen er væk.

 

Fiskernes indtjening stopper også dermed. Hvis vi ikke skal bruge store udgifter til opførelse af større lagre, så må vi kunne anvende fastvingede fly, der kan lande på isen i disse byer, og det betyder så også, at man kan spare på mange om­kostninger, man ville have, hvis man skal have store fryselagre i bygderne.

 

Der kan jo forhandles med et flyselskab, der kommer med det mest fordelagtige tilbud og derved kan KNI varetage sin forsyningspligt uden større merudgifter, bl.a. til opførelse af større lagerbygninger. Samtidig slipper man også for de større investeringer til opbygning af varelag­rene og samtidig slipper man også for, at nødvendige dag­ligvarer slipper op.

 

Det er endnu en fordel. Desuden kan produk­tionsstederne på denne måde  få afsat deres produkter løbende og slipper for at skulle stoppe  indhandlingen, hvilket også vil være en fordel for både kommuner og Landskassen, hvad angår skatteindtægter. På den anden side vil det også være en fordel for KNI, f.eks. at man hele tiden kan skabe flere arbejdspladser­, ved at bygderne kan sælge deres varer til andre, og  ved at kunne sælge deres fisk og pro­dukter. Det er disse tanker, jeg har i forbin­delse med omstrukturerin­gen af KNI.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

I forbindelse med den store enighed omkring omstruk­tureringen af KNI skal vi fra Atassut udtale, at vi må takke KNI's medarbejdere, som tidligere har arbejdet i KGH for en god indsats. I de nærmeste år skal den kendte struktur af KNI nu ændres, og det er vores håb, at KNI's tidligere medarbejdere vil gøre en indsats i forbindelse med overgangen fra KGH til KNI. Med udgangspunkt i disse bemærkninger er jeg ikke enige i Akulliit Partiiat. KGH og KNI har ikke kun haft med negative resultater at gøre. Virksomheden  har haft stor indflydelse på vores hverdag. Selvfølgelig er der begået fejl hen ad vejen, men hvis man skal vurdere Akulliit Partiia's indlæg generelt, så kan det ikke være sådan, at resultaterne altid har været negative. I forbindelse med Lands­styreformandens vurdering vil jeg gerne komme med følgende udtalelser.

 

Man kan ikke leve og udvikle sig, med mindre man kigger på de erfaringer, man har høstet. Det er udfra erfarin­gerne, man skal danne udgangspunkt for vores videre udvikling. Det er ikke blot gentagelser og tilbageblik, at vi har henvist til. Vi ved, hvor strenge forholdene er i dag, og derfor er det ærgerligt, at dette spørgsmål allerede dengang - i 1984 da vi overtog KGH - ikke er blevet bearbejdet. Hvis det havde være tilfældet, så ville vi have haft resultater allerede i dag, nu hvor vi har strenge tider at leve i.

 

Med hensyn til vores udtalelser om varesortimentet så tænker vi i højere grad på dem, der bor i bygder og yderdistrikter. Jeg mener, at man bør overveje dette grundigt. Det må jo generelt siges, at forholdene er

 

tilfredsstillende i dag, idet den næststørste for­retning i Grønland jo nok er Daells Varehus i København.

 

Der er mange mennesker, der bruger postordre, så det er derfor vores håb, at varesortimentet ikke skal indskrænkes så meget, at postordren bliver for stor.

 

Generelt skal vi fra Atassut's side sige, at vi er glade for at samtlige partier i salen er enige, og at arbejdet kan gå videre.

 

Vi skal meddele, at vi går ind for de indstillinger, der har været, og hvis vi begår fejl, vil vi også være med til, at tage ansvaret.

 

Jeg vil gerne citere side 87 i den grønlandske rapport.  ­Den del der har dannet udgangspunkt i vores udtalelser omkring beskæftigelsen, og der står, "at stor en om­strukturering ikke kan køres uden, at man begår fejl, som kan være til skade for enkeltpersoner og dele af samfund­et". Men det må være udgangspunktet, og det er også vores udgangspunkt i vores udtalelser. Vi kan i den sammenhæng udtale, at vi bl.a. er ængstelige, udfra det, at det kan have dårlige følger med hensyn til beskæfti­gelsen, når containeriseringen er indført. Det vil jo forenkle tingene, og man behøver jo ikke at bruge mange mennesker, og dette forhold kan evt. medføre beskæfti­gel­sesmæssige konsekvenser. Så det er vores håb i Atassut, at Landssty­ret vil komme med en grundig vurdering af dette forhold til efterårssamlingen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Der er jo stor enighed om forslaget, bl.a. hos partiernes ordførere, derfor vil jeg ikke kommenterer dem enkeltvis. Men jeg kan ikke sidde overhørig til de bemærkninger, som Landsstyreformanden er kommet med i sit indlæg. Lad mig først nævne at til det forslag, som vi debaterer her, kan jeg ikke komme med karakterer, om hvem der har æren for det udførte arbejde. Med mit indlæg har jeg også haft en lidt ærgerlig tone, idet den rapport om KNI udkom først efter mine samtaler med dem, der har lavet undersøgelsen.

 

Som før sagt er jeg måske kommet med et lidt for uklart forslag i 1987, således at man afmonopoliserer atlant­fragten, og det forslag som Atassut også før har været inde på. Lad mig nævne, at dette forslag, som sammensæt­ningen af Lands­styret, som stadigvæk er den samme konstal­lation, hvis de havde taget arbejdet alvorligt allerede den gang, så havde vi måske været over denne debat, og måske kunne vi også have sparet en masse penge for sam­fundet. Det er ærgerligt, at vi har kørt på den måde, efter at vi har indført Hjemmestyret. Hvis man siger noget, bør man også kunne realisere det. Det udtryk kan måske have 2 sider, for det første undrer det mig ikke, at Landsstyreforman­den, da han startede indenfor politik, har han aldrig prøvet at være i mindretal, derfor undrer det mig ikke, at han kommer med de bemærkninger, han kom med. På den anden side undrer det mig, at når man skal realisere noget, kan man ikke opnå det her og nu. Vi kan ikke realisere noget, blot ved at snakke om det uanset i hvor mange år man arbejder med det. Der er mange ting, vi ikke kan klare at blive færdige med, selv om vi har arbejdet med det i mange år.

 

Når man er i mindretal, så er det meget anstrengen­de, når man kommer med velbe­grundede forslag, der blot bliver fejet til side. Det er disse ting, som vi ikke har kræfter til at gennemføre, netop fordi vi er i mindretal, og det er det mit op­rindelige forslag i 1987 havde.

 

Jeg håber, at de forskellige forslag der er kommet her, ikke får karakterer, når man skal til at virkeliggøre dem og ikke blot sige, at det og det forslag er der ikke noget grundlag for at gennemføre.

 

Allerede da forslaget blev fremsat første gang, har jeg støttet straks støttet det. Da jeg begyndte at tænke på at stille op til Landstinget i 1987, havde jeg lavet en under­søgelse, om det ville kunne betale sig at gennem­føre dette forslag, og den fremlagte rapport stemmer meget fint overens med det, jeg nåede frem til allerede dengang.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg vil gerne fra Siumuts side takke for den store enighed der er her i salen. Glædeligt, at der er så stor enighed her i salen om Landsstyret's indstillinger, og jeg er også glad for Atassut's udtalelser om, at Atassut meddeler, at de er medansvarlige omkring beslutningerne om omstrukture­ringen og vil føle medansvar, hvis der begås fejl hen ad vejen. For et parti som har dannet Landsstyre og for Inuit Ataqatigiit må det være glæde­ligt at høre sådanne udtalel­ser, og det takker jeg for.

 

Med disse bemærkninger skal jeg endnu en gang fra partiets side støtte Landsstyrets planer.

 

Landsstyreformanden:

Under besvarelsen af partiindlæggene har jeg et par ting, som jeg ikke har kommenteret.

 

Først Hans Pavia Egede fra Akulliit Partiia som stillede spørgsmål, om hvorfor man skal hjælpe KNI i forbindelse med omstruktureringsfasen. KNI skal jo køre med en om­strukturering samtidig med, at man udfører de daglige opgaver. Den store virksomhed skal jo ledes af direktøren, den administrative direktør, så kan han jo ikke ud over det være leder for selve omstruktureringspro­cessen og derfor er det vores mål, at man i forbindelse med forbe­redelsesfasen yder hjælp med 2 personer, som så skal finde frem til medarbejdere, som skal hjælpe dem i forbindelse med udførelsen af opgaverne af omstruk­tureringsfasen.

 

Og med hensyn til ønskerne omkring informationsvirksom­hed fra forskellige partier, bl.a. Siumut's og andre partiers ordførere, det er vi enige i og vi vil gøre vores til at give mulighed for offentlig debat og informations­virksomhed. Selvfølgelig kan ikke alt køres fra Landssty­ret, men vi vil være med i debatten og det er mit mål, såfremt jeg ikke bliver forstyrret i mine øvrige opgaver, at jeg vil rejse rundt i maj måned og holde foredrag om­kring disse forhold og indgå i dis­kussioner. Det var ellers min hensigt, at samtlige partiers ledere skulle med, så derfor overvejer jeg at invitere formændene fra de partier, som er repræsenteret i Finansudvalget, det er min hensigt, men det vil vi vende tilbage til og jeg håber ikke, at partierne bliver skuffede, jeg er også åben for at diskutere forholdet.

 

Jeg er fuldstændig enig med Peter Ostermann i, at man ikke kun skal betragte KGH og KNI udfra deres negative sider. KGH har fungeret i mange år og fra 1986 har det været KNI og det har gjort en stor indsats for det grøn­landske samfund. Opgaver som andre ikke kunne vareta­ge, det har KGH og KNI udført og derfor takker jeg Peter Ostermann, at han udtaler, at man ikke kun bør betragte KGH og KNI udfra de negative sider. De har løst deres opgaver på fuldt tilfredsstillende måde. Vi må have i erindring, at udfra de præmisser der er givet dem, så har de gjort en stor indsats.

 

Selvfølgelig er det vigtigt at skele tilbage, men hvis man kigger tilbage hele tiden, så kan man jo risikere at gå på et skær. Altså det er også rigtigt, at vi ikke skal diskutere, hvorfor ikke denne omstrukturering kunne være foretaget tidligere. Vi har haft Hjemmestyre i 13 år. Hvis vi havde overtaget Hjemmestyret før 1979 og hvis KNI var blevet overtaget tidligere, så havde vi nok kunnet overtage disse opgaver tidligere. Jeg mener at kunne konstatere, at Hjemmestyret og Landsstyret har haft så mange opgaver. Vi har overtaget Royal Greenland, som vi har omstruk­tureret og nu er det blevet tid til også at kigge på KNI med disse briller omkring om­strukturering.

 

Peter Ostermann var inde på spørgsmål om nedsættelse af varesortimentet kunne medføre, at medarbejderstaben kunne falde. Jeg mener ikke, at det vil gå ud over be­skæftigel­sen, men der vil være fordele ved, at man vil få mindre lag­re. Vi, der er politisk ansvarlige skal være opmærksom­me på risikoen for at ramme beskæftigelsen. Selvfølge­lig skal det ikke være sådan, at det kan jo være en en­kelt eller to der bliver afskediget. Vi skal også huske på, at de områder der ligger i Dan­mark i dag også fore­slås overført til Grønland.

Med hensyn til Ane Sofie's spørgsmål om, hvad man agter at gøre med hensyn til forsyningen af Østgrønland vil jeg sige, at det vil indgå i forhandlingerne med de mu­lige koncessionshavere, Det kan være at Tasii­laq og Ittoqqor­toormiit kan forsynes fra Vestgrønland, men hvis det bliver for dyrt, vil også være mulighed for at man fra veje gennem Island forsyner Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Man kan tænke sig, at de skibe der sejler til Grønland, kan sætte varer på land på Island. Men det er et forhand­lingspunkt der kan tages op med de der skal have konces­sion og fragten.

 

Som Ane Sofie Hammeken også var inde på, så er mulighe­derne for at forsyne Østgrønland, som er islagt det me­ste af året, at man forsyner dem med varer fra fly. Jeg

mener, at det bør fremsættes som et ønske at under­søge denne mulighed.

 

Når vi under debatten om trafikken kan tage det op, hvilke muligheder der er for beflyvning med forsy­ning af varer ad luftvejen. Det har også indvirken på Bendt Frederiksens spørgsmål.

 

Hvis man i stedet for at lade varer henligge i op til 9 måneder, hvis man så kunne bruge, altså ikke nu på mandag men næste mandag igen, så vil man jo diskutere struktur­plan for trafikken. Der mener jeg, at dette spørgsmål bør indgå i denne debat, nemlig muligheden for beflyvning af visse områder med forsyning.

 

Jeg håber, at jeg har besvaret de spørgsmål, og jeg takker endnu en gang for en god debat.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Som landsstyreformanden sikkert har forventet det, så vil jeg gerne klage lidt over, at han har i sinde at in­vitere de store partier til sin rejse i Grønland.

 

Jeg forstår godt hans begrundelser herfor, nemlig at der vil være alt for mange talere, så debatterne bliver alt for mange. Men på den anden side, vil vi ikke sige at vi har i sinde at tale op til flere timer. Men det er jo en rettighed for borgerne, at man har mulighed for at komme til ordet, og det vil jeg gerne have, at landsstyreforman­den tænker på.

 

Mødeleder:

Dermed kan vi gå væk fra dagsordenspunktet, idet der ikke er flere der har markeret.

 

Punktet sluttet.