Dagsordenens punkt 10-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Den
23. marts 1992
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Landsstyret skal hermed fremsætte forslag til ændring
af landstingsloven om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner. Forslaget
indebærer, at området i Kangerlussuaq fortsat holdes uden for den kommunale
inddeling efter, at det amerikanske forsvar den 1. oktober 1992 stopper sit
virke i Kangerlussuaq.
Området i Kangerlussuaq har hidtil været
omfattet af Traktat af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland. Ifølge ? 4 i
landstingsloven om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner er området holdt
uden for den kommunale inddeling.
Efter 1. oktober 1992 er lovgrundlaget for at
holde Kangerlussuaq uden for den kommunale inddeling ikke længere til
stede.
Ved at indføje en ny ? 4.a. forbliver området i
Kangerlussuaq uden for den kommunale inddeling. Det medfører, at de regler,
der hidtil har været gældende for Kangerlussuaq, fortsat er gældende efter
1. oktober 1992. Beslutningen vil dog ikke være til hinder for, at det
tidligere forsvarsområde kan åbnes som jagtområde.
Det er Landsstyrets indstilling, at Kangerlussuaq
i betragtning af, at der fortsat på sigt uafklarede fremtid som "hovedatlantlufthavn",
så vidt muligt skal bevare sin status som et område uden for den kommunale inddeling
i de næste 5 år.
Med Kangerlussuaq uden for kommuneinddelingen
fortsætter Undervisnings- og Socialdirektoratet samt Sundhedsvæsenet med at
drive henholdsvis skole, børnehave og sygeplejestation, ligesom arealtildelinger
og lignende gives af Hjemmestyret efter indstilling fra Lufthavnsvæsenet.
Endvidere vil de bestående skatte- og afgiftsforhold og administration heraf
blive opretholdt.
Da Kangerlussuaqs hovedfunktion er at være lufthavn,
vil aktiviteterne være underlagt de på en lufthavn gældende regler. Det vil
derfor være vanskeligt at ligestille forholdene på pladsen med forholdene i en
normal bygd.
Kommunalbestyrelserne i Maniitsoq og Sisimiut har
rettet henvendelse til Landsstyret med anmodning om, at området i Kangerlussuaq
efter 1. oktober 1992 bliver en del af henholdsvis Maniitsoq og Sisimiut
kommune.
Landsstyret har svaret kommunalbestyrelserne, at
kommunegrænsen indtil videre følger de allerede eksisterende grænser efter
landstingsloven om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
Spørgsmålet om Kangerlussuaqs status uden for den
kommunale inddeling bør tages op til revurdering, når spørgsmålet om den
fremtidige trafikstruktur i Grønland endelig er afklaret.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille
forslaget til Tingets velvillige behandling og overgang til 2. behandling i
foreliggende form.
Hans Iversen, ordfører for Siumut:
I forbindelse med forslag til landstingslov om
ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner skal
Siumutgruppen indledningsvis bemærke, at vi deler Landsstyrets opfattelse
fuldt ud, når Landsstyret mener, at Kangerlussuaqs status som med eller uden
for den normale kommunale inddeling indtil videre bevares, når amerikanerne
nedlægger deres militærbase på området i oktober 1992.
Efter vores mening tilgodeses denne hensigt ved
tilføjelse af ? 4.a., hvor man opnår det militære område til jagtområde.
Da det er hensigten, at Kangerlussuaq skal have
status som værende uden for den normale kommunale inddeling foreløbig i en
5-årig periode, skal vi hermed anmode Landsstyret om i samarbejde med de
nærliggende kommuner at tage initiativ til udformning af jagtregler til brug
for fremtidig jagt i området.
Med disse bemærkninger, skal vi hermed anbefale
lovforslagets overgang til 2. behandling i den foreliggende form.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:
I forlæggelsesnotatet står der "efter 1.
oktober 1992 er lovgrundlaget for at holde Kangerlussuaq uden for den kommunale
inddeling ikke længere til stede".
Hvis jeg havde haft bopæl i Sisimiut eller Maniitsoq,
ville jeg straks ønske, at området med det samme kunne komme tilbage til
Sisimiut og/eller Maniitsoq kommune. Men i forlæggelsesnotatet foreslås det,
at stedet bliver ved med at være uden for den kommunale inddeling på grund af
dets uafklarede fremtid som atlantlufthavn.
Så håber jeg, at Sisimiuterne og
Sukkertopbefolkningen efter 5 år får deres landområde tilbage, ligesom Narsaq
kommune har fået Narsarsuaq tilbage efter amerikanernes afrejse.
Vi er enige i Landsstyreformandens forslag vedrørende
Kangerlussuaq, men vi vil i forbindelse med dette punkt påpege, at der er for
mange tilfældige kommunale grænser i Grønland, især når man tænker på fåreavlerne.
Hele denne lov trænger til en gennemgribende
revision. Vi har lige behandlet gennemgang af relevante problemstillinger
til brug for forberedelsen af en kommunalreform i dag, og vi vil hertil foreslå,
at den kommende kommission tager revision af kommunegrænserne op som en del
af sin opgave.
Vi vil meget gerne høre, hvad Landsstyret mener
med hensyn til dette. Vi accepterer indføjelsen af en paragraf 4.a. og
anbefaler revurdering, når den fremtidige trafikstruktur i Grønland er blevet
afklaret, og man til den tid også får revurderet Kangerlussuaqs status.
Til slut skal vi udtrykke vores glæde over, at beslutningen
ikke vil være til hinder for, at området kan åbnes som et jagtområde. Med disse
ord vil vi gerne sende lovforslaget til 2. behandling.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om
lovændring, således at Kangerlussuaq fortsat holdes udenfor den kommunale inddeling
i en 5-årig periode, efter det amerikanske forsvar 1. oktober i år stopper sit
virke i Kangerlussaq.
Ændringen vil give os tid til at drøfte den fremtidige
brug af Kangerlussaq med de interesserede kommuner og kommunernes organisation,
KANUKOKA.
Forlængelsen af den nuværende status er dog ikke
til hinder for, at det tidligere forsvarsområde kan blive åbnet som et jagtområde.
Til slut vil Inuit Ataqatigiit opfordre
Landsstyret om hurtigst efter overtagelsen af hele det tidligere forsvarsområde
at forbedre ønsket fra ren- og moskusoksejægernes adgang til at tanke op og
proviantere i Kangerlussaq. Med disse bemærkninger godkender vi, at
lovforslaget går til 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Med hensyn til, at Kangerlussuaq forbliver uden
for kommuneinddelingen det, kan vi gå ind for fra Akulliit Partiiat.
Med hensyn til at det gamle forsvarsområde, som
har været et lukket område, kan blive åbnet som et jagtområde, det kan vi gå
ind for, da det er et meget gammelt ønske fra Maniitsoq kommune, således at de
får mulighed for at gå på jagt på et tidligere lukket landområde, og at Kangerlussuaq
forbliver indenfor den kommunale inddeling på en midlertidig 5-årig periode.
Til sidst vil vi gerne bemærke, at indtil trafikstrukturen
bliver tilendebragt, da finder vi til sidst under et, at hele Kangerlussuaq
forbliver sådan, og med disse korte bemærkninger støtter vi, at forslaget går
videre til 2. behandling.
Emilie Lennert, Atassut:
Amerikanerne forlader forsvarsområdet ved
Kangerlussuaq pr. 1. oktober 1992 og ved at tilføje en ny ? 4.a., så er det
hensigten, at man indtil videre holder området uden for den kommunale
inddeling.
Baggrunden for dette er, at der ikke er klarhed for,
hvorvidt den skal blive ved med at fungere som atlantlufthavn.
Selvom jeg forstår begrundelsen herfor vil jeg
ikke undlade at nævne, at Sisimiut kommune fastholder, at Kangerlussuaq som fra
gammel tid har været en del Sisimiut kommune, og at den vender tilbage til
Sisimiut kommune.
Det er jo ikke et ønske, at man danner en ny kommune.
I den forbindelse vil jeg gerne spørge, om
driften af Kangerlussuaq skal være uændret i årene fremover?
Jeg kan komme med et par eksempler. For det
første hvad angår området som jagtområde: hvis Kangerlussuaq forbliver uden
for den kommunale inddeling, så får kommunerne svært ved at kunne blande sig,
men efter redegørelsen og forelæggelsesnotatet er jeg glad for, at man gerne
vil skabe muligheder for at bruge området som jagtområde.
Ligeledes er jeg glad for at jægerne, der kommer
ind til området ved Kangerlussuaq, vil kunne få mulighed for at kunne tanke op
og kunne proviantere, i det jeg før har stillet en forespørgsel om man vil
komme med en ny ordning med hensyn til folk, der går på jagt derinde, i det jeg
har forstået det sådan, at man vil skabe mulighed for, at jægere kan tanke op
og proviantere.
Der er et punkt, som jeg synes er en skævhed i
ordningen, nemlig ansættelse af arbejdskraft derinde. Dette forhold sker ikke
helt efter de regler, som gælder for Grønland. Jeg mener, at man bør ændre
dette forhold snarest muligt.
Hvad angår turisme vil jeg gerne spørge om,
hvilken ordning man har tænkt sig at bruge indenfor turismen. Kan det ikke
være på sin plads, at man driver turisme i samarbejde med de berørte kommuner,
så derfor må jeg stille spørgsmålet om, man virkelig har tænkt sig at
realisere det på den måde?
Til slut vil jeg gerne spørge om, at når man kan
levere Narsarsuaq tilbage til Narsaq kommune, hvorfor man så ikke kan gøre det
samme for Sisimiut kommune?
Ligesom man med hensyn til punktet her har
fastsat, at Kangerlussuaq skal holdes uden for den kommunale inddeling i de
næste 5 år, og dette begrunder man med, at det ikke er helt afklaret, om
Kangerlussuaq skal blive ved med at være hovedatlantlufthavn fremover.
Hvad angår Narsaq og Narsarsuaq, så mener vi
ikke, at de har skabt problemer for Narsaq og Narsarssuaq.
Landsstyreformanden:
Jeg siger tak til partiordførerne og at de alle
sammen støtter lovforslaget. Derudover har man også været inde på, når
Kangerlussuaq holder op med at fungere som et forsvarsområde og alligevel
bliver ved med at være uden for kommunale inddeling, så kan jeg udlede af de
faldende bemærkninger, at man accepterer dette.
Akulliit Partiias ordfører var inde på, at det er
Maniitsoqborgernes gamle jagtområde, men det har beboere fra andre kommuner
også, og der har været gisninger om, at rensdyrene har foretrukket at befinde
sig i de områder, hvor jagt ikke må foregå. Men til trods for, at Kangerlussuaq
forbliver uden for den kommunale inddeling, så kommer vi udover problemerne
omkring at jægerne kan tanke op og proviantere.
Det kan vi prøve på at finde en løsning på uden at
vi venter til 1. oktober 1992. Det er jo ikke længere et forsvarsområde, og så
bør man kunne administrere det i henhold til de gældende regler her i
Grønland.
Hvad angår turisme, som Emilie Lennert var inde
på, planlægger man det i samarbejde med Maniitsoq og Sisimiut Kommuner, og den
dialog fortsætter, og Maniitsoq og Sisimiut kommuner starter en dialog med
Kangerlussuaq, således at der kommer noget interessant omkring dette.
Den frustration der er med hensyn til
Kangerlussuaq, da håber vi, at vi igennem den dialog kan løse op for nogle
problemer, især når vi kommer til at diskutere selve Kangerlussuaqområdet.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til de
faldende bemærkninger og skal til allersidst sige, at jeg er enig med Emilie
Lennerts bemærkninger, og vi skal jo også være forsigtige med, at vi ikke skal
til at slås om suveræniteten over Kangerlussuaqområdet.
Vi ved jo, at Kangerlussuaq indtil videre forbliver
uden for den kommunale inddeling, og når vi engang får klarhed over, hvilken fremtid
Kangerlussuaq skal få, så må vi klare os med det.
Mødeleder:
Dermed er der ikke flere, der vil have ordet, og
dermed er vi færdige med vores dagsordenspunkter, og mødet er hævet for i dag.
Punktet sluttet