Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 14-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 10. maj

Dagsordenens punkt 14.

 

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1993.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger).

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Lands­tingets Finansudvalg:

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstil­lægsbevillingslov I for 1993, afgivet til Landstingets be­handling.

 

Jeg anmoder om at fremkomme med udtalelser inden, jeg fremkommer med selve betænkningen.

 

Efter at Finansudvalget har afgivet betænkning til Landstingets 2. behandling af TB I-forslaget, har Landsstyret fremsat forslag om afgiftsændringer.

 

Disse ændringsforslag er siden formelt tilgået Finans­udval­get, som på denne baggrund anmodede Landstinget om at udsætte 2. behandlingen af TB I-forslaget til i dag.

Herefter har Finansudvalget under et samråd med lands­styreforman­den og landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger udtrykt betænkelighed over den tidsmæssige tilrettelæggelse af den fremsatte afgifts­pakke.

 

Landsstyreformanden og landsstyremedlemmet har meddelt Finansud­valget, at Landsstyret ved eventuelle til­svarende fremtidige initiativer i god tid agter at give Finansudvalget fortrolige orienteringer, så ændringer kan indgå i Finansudvalgets ud­giftspolitiske helheds­vurderinger.

 

Finansudvalget holdt møde lørdag for at drøfte sagens videre forløb. Partiet Atassuts repræsentanter har beklageligvis meddelt, at de ikke ønsker at deltage i udvalgets videre behandling af TB I-forslaget.

 

På denne baggrund afstår Udvalget derfor fra, at frem­komme med en tillægsbetænkning her til 2. behandlingen af TB 1-forslaget.

 

Jeg har i mellemtiden som formand for Finansudvalget haft lejlighed til at drøfte sagen mere indgående med landsstyremed­lemmet for Økonomiske Anliggender og jeg kan sige, at der hersker fuld gensidig forståelse om at finde fremgangsmåder, der både kan sikre hensynet til fortrolighed i sådanne sager og hensynet til Finansud­valgets generelle og finanspolitiske arbejde.

 

Herefter går jeg over til Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1993, afgivet til Landstingets 2. behandling.

 

Udvalget har følgende medlemmer :

 

Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen (formand), Siumut.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit Ataqati­giit.

­Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut.

Landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut.

Landstingsmedlem Knud Sørensen, Atassut (suppleant for Konrad Steenholdt).

 

Lands­styret fremsatte torsdag den 22. april forslag til lands­tingstillægsbevil­lingslov I for 1993.

 

Finansudvalget har herefter behandlet forslaget til tillægs­be­vil­lingslov på 7 møder. Herudover har der været holdt samråd med lands­styremedlemmerne Marianne Jensen og Ove Rosing Olsen.

 

Udvalgets ændringsforslag, herunder udvalgets ind­stil­ling til de af Landsstyret fremsatte ændringsfor­slag, fremgår af be­tænk­ningens pkt. 3 og 4.

 

1.  Generelle bemærkninger.

 

Finansudvalget vil fremkomme med nogle generelle be­mærkninger her til Landstingets 2. behandling af for­slaget til tillægs­be­villingslov I for 1993.

 

Ved behandlingen af forslaget til tillægsbe­villingslov I for 1993 har Finansudvalget, i øvrigt i lighed med tidligere lagt vægt på, at loven fortrinsvis indeholder bevillinger til at afholde udgifter, ikke kunne forud­ses under vedtagelsen af Finans­loven.

 

Finansudvalget må desværre konstatere, at der fortsat er en faldende økonomisk aktivitet i vores samfund og at ledigheden er stigende. Disse forhold viser sig også i såvel Finans­lovens som TB-forslagets udgiftsmæssige prioritering. Der er eksempel­vis afsat betydelige beløb til kondemnerings­støtte og ligeledes til beskæftigel­ses­fremme.

 

Finansudvalget finder, at det fremlagte forslag til tillægs­be­villingslov generelt set er rimeligt afbalan­ceret og udvalget kan give sin tilslutning til for­slaget. Finansud­valget til­slutter sig ligeledes de økonomisk-politiske syns­punkter, som er kommet til udtryk ved Landsstyrets fore­læggelse af lovfor­slaget.

 

Finansud­valget skal påny fremhæve det meget væsentlige i at der fortsat føres en stram økonomisk politik, således at Finans­lovens overskudsmål på ca. 150 mio. kr. kan opretholdes og således at vores troværdighed overfor om­verdenen også op­rethol­des. Be­tydningen heraf ses bl.a. i forbindelse med de gode vilkår vi har fået ved optagelse af refinancieringslån på ca. 700 mio. kr.

 

Finansudvalget er opmærksom på, at TB I-forslaget indebærer, at der i budgetoverslagsårene 1994 - 96 er indsat negative bud­getreguleringer under anlægsreserven på fra ca. 40 mio. kr. i det første år til ca. 20 mio. kr. i det sidste år.

 

Udvalget imødeser en udmøntning heraf og en samlet bud­gettilpas­ning i for­bindelse med Lands­styrets frem­læg­gelse af forslag til Finanslov for 1994 til efter­året.

 

Finansudvalget forventer dog allerede til sit møde ultimo juni, at modtage en foreløbig orientering om status i arbejdet med forslaget til Finanslov 1994.

 

Finansudvalget forudsætter, at finanslovsforslaget for 1994 bliver udarbejdet med en rimelig social balance og ligeledes sikrer afsættelse af midler til beskæftigel­sesfremme, svarende til det afsatte beløb i år.

 

Finansudvalget har bemærket sig, at der i TB I-for­slaget er indregnet en betydelig stigning i udgifterne til sociale pensioner og uddannelsesstøtte. Der er tale om lovbundne udgifter, som åbenbart viser betydelige årlige stigninger.

 

Selv om det for så vidt angår uddannelsesstøtteområdet, er glædeligt, at frafaldet er mindsket og der er flere i gang med uddannelser, så giver det anledning til bekymring, når der indenfor 1/2 år viser sig behov for en forøgelse af be­villingen med 20%, dette behov burde i højere grad have været forudset. Det samme kan siges om stigningen i efter­reguleringen af sociale pensioner.

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode Lands­styret om en redegørelse for den forventede samlede udvikling i de kommende år i over­førselsudgifterne.

 

Finansudvalget har dog i den nuværende situation ind­stillet, at der afsættes yderligere 3,5 mio. kr. til uddannelsesstøtte, således at støtte fortsat udbetales i 12 måneder, således at den samlede ekstrabevilling ved TB 1-forslaget bliver 18.342.0­00 kr.

 

Udvalget har også fundet det rigtigt at afsætte yderli­gere 5 mio. kr. til at lette financieringsforholdene for bank­financierede kuttere.

 

Finansudvalget skal fremhæve, at det er nødvendigt fortsat at afsætte betydelige midler til beskæftigel­sesfremme, men samti­dig hermed skal der også tages de nødvendige vækstfrem­mende initiati­ver m.v. så mulig­hederne for vedvarende virksomheder og arbejds­pladser bliver bedre.

 

På denne baggrund skal Finansud­valget erklære sin støtte til Lands­styrets politik, der går ud på at søge gennemførelse af generelle omkostningsreduk­tio­ner, således at konkurrenceevnen bedres. Der skal peges på ned­sættelse af el-takster til virksom­heder, sænkning af fragt­priser og ligeledes for­brugerpriser­ne, således at reallønnen for borgerne ad denne vej søges stabili­seret.

 

Vi går over til Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.

 

Finansudvalget støtter Landsstyrets arbejde på at få belyst og afklaret de samfundsøkonomiske og miljømæssi­ge virkninger af et eventuelt zinkraffinaderi ved Nuuk. Finansud­valget forventer at blive løbende orienteret om ud­viklingen i disse undersøgelser.

 

For så vidt angår projektet "Apussuit", så ser udvalget frem til en nærmere redegørelse for Landsstyrets tanker og planer herfor, inden der foretages videre inve­steringer i projektet.

 

Finansudvalget skal påny fremhæve, at Landsstyret bør være meget opmærksom på de beskæftigelsesmæssige virk­ninger af større aktiviteter/strukturændringer, som f.eks. kondem­nerings­støtteord­ningen.

 

Finansudvalget har fuldt ud til­sluttet sig denne ord­ning, men ønsker at påpege, at Lands­styret fremover bør være opmærksom på de beskæftigelses­mæssige virkninger af tilsvarende større aktiviteter.

 

Der bør naturligvis udover de generelle initiativer m.h.t. beskæftigelsesfremme også kunne iværksættes specifikke initia­tiver og der efterlyses derfor konkre­te initiativer, når større grupper rammes af bl.a. strukturtil­pasninger.

 

Der er medtaget et ændringsforslag til TB 1-lovfor­slaget, som foreslår bevilling af godt 2 mio. kr. til at færdiggøre "Træ­ningsskolen i Aasiaat". Udvalget skal påpege, at man finder det bevillingsmæssige forløb af projektet beklageligt, således som det fremgår af budgetbidraget.

 

Finansudvalget skal på baggrund af de nye regler for be­regning af husleje for lejligheder, der er blevet renoveret, bemærke at fremover bliver huslejerne kun forøget på baggrund af den del af renove­ringsudgif­ten, der medfører en konkret forbedring af ejendom­men.

 

Af regneek­sempler Finansudvalget har fået forelagt fremgår det, at huslejestigningerne stort set modsvares af en tilsvarende nedsættelse af varmeudgiften.

 

Finansudvalget har nøje gennemgået TB 1-forslaget. På denne baggrund skal Landsstyret påny opfordres til at sikre, at budgetbidrag til bevillingslovene er til­strækkeligt op­lysende, således at det er muligt at vurdere konsekvenserne.

 

Der vedlæges eksempelvis 2 nye budgetbidrag for hoved­konto 73.09 og 73.10 vedr. henholdsvis helistops og landingsbaner; disse bidrag erstatter de tidligere fremsatte.

 

For så vidt angår budgetbidraget for standardkonto 66.10.04 Regulering vedr. barsel og pension, så med­fører en vedtagelse af ændringsforslaget til hovedkonto 92.66 Udlån til kommuner, at det tekstafsnit, som nævner, at det forudsættes, at der indgås en aftale med KANUKOKA om ekstraordinære afdrag på kommunernes gæld til Landskassen, udgår.

 

Finansudvalget vil til 3. behandlingen af TB 1-lovfor­slaget fremkomme med et ændrings­forslag til hovedkonto 76.60 Offentlig byggemodning, som foreslår afsættelse af 1,5 mio. kr. i 1993 til forbedring af veje i Kan­gaatsiaq. Landsstyret skal anmodes om at fremkomme med et forslag til financi­ering heraf.

 

Finansudvalget vil ligeledes til 3. behandlingen af TB 1-lovforslaget fremkomme med et ændrings­forslag til hovedkonto 49.23 Oplysning om alkohol, som foreslår afsættelse af 653.000 kr. i 1993.

 

Dette beløb svarer til, hvad Landsstyret i sit forslag til TB 1 har fore­slået bevillingen til denne konto nedsat med. Lands­styret skal anmodes om at fremkomme med et forslag til financi­ering af denne merudgift.

 

Jeg går over til Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 1 for 1993.

 

Hovedkonto 24.10 KNI-Service A/S.

 

Finansudvalget, bortset fra Peter Grønvold Samuelsen og Aqqaluk Lynge, der erklærede sig inhabile ved behand­lingen af dette punkt, indstiller, at bevillingen nedsættes med 3 mio. kr. som følge af, at det for­ven­tes, at kystpassagertra­fik­ken ændres fra 1.10.1993.

 

Denne ændring går ud på, at kun 2 skibe skal dække trafikken på hele Vestkysten; herved forventes be­spare­lser for KNI-Service på ca. 3 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 1)

 

 

 

Hovedkonto 27.11 Rente- og afdragsfri lån.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 5 mio. kr. i 1993, således at der ialt er afsat 10 mio. kr. til ren­te- og afdrags­fri lån til fi­nan­ciering af fiske­far­tøjer, der ikke tidligere har været fi­nanci­eret med lån fra Erh­vervs­støtteud­valget.

(Ændringsforslag nr. 2)

 

Hovedafsnit 28 Tilskud til erhvervsmæssige uddannelser.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3,5 mio. kr. således, at der fortsat kan udbetales uddannelses­støtte i 12 måneder på et år.

(Ændringsforslag nr. 3)

 

Hovedkonto 41.08 Adoptionstilskud.

Finansudvalget indstiller, at der gives en bevilling på 280.000 kr. til adop­tionstilskud til barn­løse ægte­par, som ønsker at a­dop­tere et uden­land­sk barn.

(Ændringsforslag nr. 4)

 

Hovedkonto 69.09 Driftsreserven.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 280.000 kr., m.h.p. at financiere ekstraudgiften på hoved­konto 41.08 Adoptionstilskud.

(Ændringsforslag nr. 5)

 

Hovedkonto 73.00 KNI Service A/S, anlæg, Samfundsmæssi­ge investeringer.

Finansudvalget, bortset fra Peter Grønvold Samuelsen og Aqqaluk Lynge, der erklærede sig inhabile ved behand­lingen af dette punkt, indstiller, at bevillingen nedsættes med 6,3 mio. kr. i 1993. Der er i Finansloven afsat 10 mio. kr. til investeringer i forbindelse med tilpasning af havnepakhuse. Det forven­tes nu, at denne bevilling kan nedsættes med 6,3 mio. kr. i 1993 som følge af delvis udskydelse af byggerier fra 1993 til 1994 samt besparelser. Dette bety­der således, at der i forbindelse med ud­arbej­delsen af FFL 1994 kan være behov for at af­sætte midler til nærværende formål.

(Ændringsforslag nr. 6)

 

Standardkonto 74.00.37 Sociale institutioner, budgetre­gu­lering.

Finansudvalget indstiller, at der afsættes en negativ bud­getregulering på 2.257.000 kr. m.h.p. at finansiere en til­svarende udgift til Træningsskolen i Aasiaat på hovedkonto 74.03 Landsdækkende institu­tioner .

(Ændringsforslag nr. 7)

 

Hovedkonto 74.01 Vuggestuer og børnehaver.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forøges med 800.000 kr. i 1993 til dækning af udgif­terne ved om­bygning af lokaler til daginstitutionen "Nuka" i Kan­gerlussuaq.

(Ændringsforslag nr. 8)

 

Hovedkonto 74.03 Landsdækkende institutioner.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forøges med 2.257.000 kr. i 1993 til færdiggørelse af "Trænings­skolen i Aasiaat". Udgiften kompenseres ved en til­svarende negativ budgetregu­lering på konto 74.00.37.

(Ændringsforslag nr. 9)

 

Hovedkonto 76.60 Offentlig byggemodning.

Finansudvalget indstiller, at de i budgetbidraget til kontoen anførte rokeringer m.h.p. udmøntning af en negativ bud­getregu­lering, godkendes.

(Ændringsforslag nr. 10)

 

Standardkonto 79.00.37 Anlægsreserven, budgetregu­lering.

Finansudvalget indstiller, at der i budgetoverslagsåre­ne 1994 - 96 afsættes henholdsvis 3,2 mio. kr. , 2,7 mio. kr. og 1,5 mio. kr. på budgetreguleringskontoen, således at TB 1-forslaget i budgetoverslagsårene fort­sat er uændret i forhold til finanslov 1993.

(Ændringsforslag nr. 11)

 

Hovedkonto 92.66 Udlån til kommuner.

Finansudvalget indstiller, at forslaget og budgetbi­draget vedr. nærværende konto i TB 1-forslaget, lydende på en mindreudgift på 10 mio. kr. i 1993, udtages, som følge af at der ikke forventes indgået en aftale med KANUKOKA om eks­traordinære afdrag fra kommunerne.

(Ændringsforslag nr. 12)

 

Hovedkonto 92.66 Udlån til kommuner.

Finansudvalget indstiller, at der efter udtagningen af det tidligere forslag, jfr. ændringsforslag nr. 12, godkendes en nedsættelse af bevillingen med 10 mio. kr. i 1993. Baggrunden herfor er, at nyudlån til kommuner­ne kan nedsættes fra de i Finansloven for 1993 budgettere­de 10 mio. kr. til 1,5 mio. kr., som følge af likvidi­tetsforbedringen hos kommunerne ved efter­regulering af bloktilskuddet til pensioner og barsels­dagpenge. Hertil kommer, at en konkret aftale med en kommune om afdrag medfører, at der ekstrordinært afdrages 1,5 mio. kr. i 1993.

(Ændringsforslag nr. 13)

 

Jeg går over til Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstan­mærkninger i tillægs­bevil­lingslov 1 for 1993.

 

 

 

 

 

Til hovedafsnit 35 og 37.

Finansudvalget indstiller, at følgende tekstanmærkning medtages i den eksisterende tekstanmærkning vedrørende hovedaf­snit 35 og 37 :

"Inden afsnittet "Pr. 1.1. 93 beregnes lejen for ren­overede boliger således", indsættes:

 

Hjemmestyret yder tilskud til beboer­repræsentationer, der er oprettet i Hjemmestyrets udlejningsboliger efter reglerne i Hjemmestyrets bekendtgørel­se om beboerrepræ­sentationer, og til Le­jernes Landsorganisation i Grøn­land. Tilskuddet ydes til dækning af rele­vante udgifter til beboerrepræsenta­tionernes og Lejernes Landsorgani­sa­tions daglige drift.

 

Til beboerrepræsentation ydes tilskud på indtil 100 kr. pr. lejemål pr. år.

 

Til Lejernes Landsorganisation, der er oprettet 1. april 1993, ydes tilskud på indtil 12.000 kr. pr. måned.

 

Ydelse af tilskud forudsætter godken­delse af budget og regn­skab".

(Ændringsforslag nr. 14)

 

Jeg går over til henstillinger fra Finansudvalget.

 

Hovedkonto 29.03.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret er opmærksom på behovet for be­skæftigelsesfrem­meforanstalt­ninger bl.a. i for­bindelse med ud­arbejdelse af finans­lovsfor­slag.

 

 

 

Hovedkonto 71.12.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fremlægger en nærmere redegørelse for Landsstyrets tanker og planer for projektet "Apussuit", inden der foretages videre investerin­ger i pro­jektet, og inden forslaget til finanslov for 1994 skal ved­tages.

 

Hovedafsnit 75.

Finansudvalget henstiller, at et minihalsprojekt i Ittoqqor­toormiit søges indpasset i budgetoverslagsåre­ne, evt. ved en delvis medfinanciering fra kommunens side.

 

Hovedafsnit 92.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret m.h.p. ind­arbejdel­se i forslag til Finanslov 1994 får undersøgt de tekniske og økonomi­ske spørgsmål vedrørende råvands­ledning i Ittoqqorto­ormiit. Alternativt forudsættes etablering af en ekstra vand­tank vurderet.

 

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret i samarbejde med Ittoqqortoormiit kommune igangsætter et projekt omkring er­hvervsudviklings­planer, evt. ved ansættelse af en erhvervs­ud­viklingskonsu­lent.

 

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret er opmærksom på de beskæftigelsesmæssige virk­ninger af større struk­turæn­dringer og samtidig hermed tager konkrete initia­tiver til beskæfti­gelses­aktiviteter.

 

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret sikrer, at budget­bidrag udformes tilstrækkeligt informative.

 

Til slut vil jeg gå over til revideret oversigt over Lands­kassens økonomi.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de ind­stil­linger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresul­tatet i 1993 være uændret i forhold til Landsstyrets forslag til TB 1/1993, som fremlagt for Landstinget den 22. april.

 

Nettoresultatet i 1993 er således :

 

FL 1993                                                                      159.001.000 kr.

TB 1/1993 (forslag)                                      - 8.466.000 kr.

Ændringsforslag                                                            0 kr.

                                                   

Nettoresultat herefter                                   150.535.000 kr.

                                                  

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1993 - således som det indstilles af Finansudvalget til Lands­tingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af ved­lagte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lov­for­slaget overgår til 3. behandling.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:

Jeg vil komme med følgende bemærkninger til 2. behand­lingen af dette punkt.

 

Jeg vil takke Finansudvalget for det grundige arbejde, de har udført ved gennemgangen af Landsstyrets forslag til tillægsbe­villingslov 1 for 1993.

 

Jeg vil også gerne udtale min glæde over, at Finansud­valget er enig med Landsstyret i, at den stramme økono­miske politik skal fastholdes. Herved kan vi fastholde den planlagte afvikling af Landskassens gæld til ud­landet.

 

Det er også væsentligt, at vores troværdighed over for om­verdenen bliver opretholdt. Som Finansudvalget har påpeget, ser vi betydningen heraf i forbindelse med de gode vilkår, vi har fået ved den nylige optagelse af et refinancieringslån på ca. 700 mio. kr.

 

Jeg er endvidere glad for, at Finansudvalget støt­ter Landsstyrets beskæfti­gel­ses­frem­mende politik.

 

Her tænker jeg på de ekstraordinære beskæftigelsesakti­vite­ter og på indsatsen for at skaffe varige arbejds­pladser og dermed indkomstdannelse i vores samfund.

 

Jeg vil også her fremhæve, at det er vigtigt, at vi kan fortsætte den omkostningsdæmpende politik.

 

F.s.v. angår Finansudvalgets bemærkninger til væksten i ud­dannelsesstøtte og til sociale pensioner, er Lands­styret enige i, at udviklingen skal følges tæt på dette område.

 

Det er vigtigt, at vi har overblik over den forventede ud­vikling i det kommende år, Landsstyret vil derfor også i det kommende år, altså inden vi fremsætter forslaget til Finanslov 1994, påny vurdere den for­ventede udvik­ling i udgiftsbehovet på disse områder.

 

Landsstyret har bemærket sig, at Finansudvalget til 3. handlingen ønsker fremsat et ændringsforslag, som bety­der, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 1993 til forbedring af veje i Kanqaatsiaq, og en be­sparelsen på godt

600.­000 kr. på oplysning om alkohol udtages af lovfor­sla­get.

 

 

 

Jeg kan allerede nu oplyse, at Landsstyret i formiddag har besluttet at fremsætte ændringsforslag til Lands-

­ti­ngets 3. behandling af TB 1 forslaget, så det bliver mu­ligt at gennemføre det varslede ændringsforslag for Finansudvalget.

 

Jeg takker påny Finansudvalget for det grundige arbej­de, de har udført her til 2. behandlingen af lovfor­slaget, jeg kan oplyse, at Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen vil blive fremsendt til Finansud­valget sna­rest muligt.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Jeg vil blot gøre opmærksom på omkring midler til ud­dan­nelse, at det blev udtalt fra Finansudvalget, at man har været nødsaget til at forhøje disse med 20% i løbet af kun et halvt år, og at man ellers burde have regnet med dis­se.

 

I den forbindelse skal jeg blot gentage det, som jeg gjo­rde opmærksom på under 1. behandlingen, d.v.s. at til tekstan­mærkninger til lovforslaget kan det siges, at man i udvalget har godkendt færre procentsatser end ellers foreslået, d.v.s. at de afsatte midler er om­kring 18-19 mio. kr., og nu er den kun på 18,4 mio.kr.

 

Dermed skal jeg endnu engang gøre opmærksom på, at vi fra direktoratet for Uddannelse på baggrund af forud­be­regninger har afsat midler, men man behøver jo ikke at hen­te disse, men vi skal selvfølgelig i dir­ektoratet arbej­de på, at vi også så vidt muligt i fremtiden laver så korrekte budgetter, som muligt.

 

 

 

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg har følgende bemærkninger til forslag til lands­tingsbevillingslov 1 - 1993.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at det er de ting, som jeg ville have fremlagt i forbindelse med den oprindelige behandling.

 

Idet vi henviser til vores bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen at forslag til landstingstillægsbe­vil­linlg­slov 1-1993 skal vi fra Siumut give udtryk for vores tilfredshed med forløbet af forslagets udvalgsbe­handling, hvor samtlige partier trods grundlæggende me­ningsforskellige, som til tider giver sig til udtryk her i salen i forståelse og enighed og hensyntagende til landets økonomiske situation, har opnået et godt resul­tat. Det er vi glade for i Siumut.

 

Vi vil ikke fremkomme med bemærkninger til de enkelte punkter, men vil kun kommenterer et par punkter.

 

Uddannelsesstøtte skal tildeles som planlagt i årets 12 måneder, og i den forbindelse skal vi henvise til Peter Grønvold Samuel­sens ordførerindlæg under Landstingets behandling af forslaget til landstingsforordning om er­hvervsuddannelse og erhvervsvejled­ning.

 

Siumut går ind for en yderligere forhøjelse på 5 mio. kr. af de afsatte midler til brug for støtte ved kon­vertering af en del af de banklån, der optaget i for­bin­delse med anskaffelse af fiskefartøj til erhvervs­støt­ten.

 

Vi skal også fra Siumut nævne, at der i forbindelse med disse større og hårde krav fra aftagerne af vores fiske­produkter, at produktionsstederne tilpasses nuti­dens krav og normer.

 

Da der allerede eksisterer store problemer langs ky­sten, er det nødvendigt, at tilpasning sker hurtigst muligt.

 

Nogle bygder mangler råvarer til produktion, andre bli­ver overfyldte, især i Nordgrønland. Vi skal derfor fra Siu­mut kræve, at Royal Greenland A/S i samarbejde med ud­valget for bygdeudvik­lingen udarbejder en realistisk realisabel og langsynet plan snarest muligt.

 

I forbindelse med overgangen fra singelgarnsfiskeri bl.­a. efter hellefisk til langliniefiskeri skal vi hen­stil­le, at der findes midler til brug for nedbringelse af udgifter i forbindelse med langliniefiskeri f.eks. ned­bringelse af agnpri­ser.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for forslag til Landstings­tillægsbevillings­lov 1 - 1993 og går ind for, at den overgår til 3. behand­ling.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Jeg skal først udtale at betænkningen fremsat af Fi­nans­udvalgets formand, og efter at den var blevet underskre­vet, så fik udvalget meddelelse om, at der manglede 20 mio. kr. til tillægsbevillings­loven, d.v.s. efter at samtlige medlemmer i Finansudvalget har under­skrevet betænkningen.

 

Da Landsstyret den 22. april 1993 fremlagde sit forslag til tillægsbevillingslov 1, var Landsstyret vidende om,  at der mangelede 20 mio. kr., derfor må Atassut konsta­tere, at Lands­styret er utroværdigt og har holdt hele samfundet for nar, inklusiv landets øverste lovgivende forsamling, nemlig Lands­tinget.

 

Landsstyret har bevidst ført befolkningen og specielt fagorgani­sationerne bag lyset ved offentligt og u­nder overenskomstfor­handlinger at love, at der ikke vil komme nogle skatte- og afgiftsstigning i overenskomst­perioden.

 

Landsstyret har bevidst holdt Landstingets Finansudvalg for nar ved at hemmeligholde, at der manglede 20 mio. kr. på tillægsbe­villingsloven.

 

7 møder har Finansudvalget afholdt for at få tillægsbe­villings­loven til at hænge sammen og for at skabe forlig om loven.

 

Landsstyret, har i Finansudvalgets 7 møder, bevidst til­ba­geholdt afgørende materiale for dets arbejde.

 

Under 7 møder har Finansudvalget, der er underlagt streng tav­hedspligt således arbejdet under falske forudsæ­tninger.

 

Atassut må understrege, at der ingen undskyldende om­stændigheder findes for Landsstyret i denne sag, ej hel­ler findes der noget fortilfælde, som kunne begrunde det­te bitre bidrag fra Lands­styret.

 

Nok skal afgiftsforhøjelser, at denne karakter komme plu­dseligt og hurtigt.

 

Det er normalt og forståeleligt, men det er helt uhørt og aldrig sket tidligere, at Landsstingets Finansudvalg ikke har fået forelagt korrekt talmateriale.

 

Udvalget har således ikke haft den fjerneste mulighed for at vurdere, om afgiftsforhøjelser er den rigtige løs­ning i den nuværende situation.

 

I demokratiske lande, som vi normalt sammenligner os med f.eks. de nordiske lande, vil en minister, der bevidst har vildledt den parlarmentariske forsamling med urigti­g­e oplysninger selv vælge at gå af, idet respekten for den parlarmentariske forsamling vejer tungere ind alle andre hensyn, men det skete ikke her i Landstinget den 6. maj.

 

Det ansvarlige landsstyremedlem forbliver tavs, og land­sstyrefor­manden går op på talerstolen og forsøger at bortforklare det skete.

 

Atassut må konstatere, at vi ikke kan regne med, at det materia­le, som Finansudvalget får forelagt, giver et san­d­færdigt billede af landets økonomi.

 

I konsekvens heraf ser vi indtil videre ingen grund til at deltage i Finansudvalgets behandling af tillægsbe­vil­lingsloven, dette har vi meddelt Finansudvalgets for­m­and.

 

På baggrund af disse forhold må Atassut udtrykke sin absolutte mistillid til det sidende Landsstyre i hen­hold til paragraf 43 i Landstingets Forretningsorden og skal opfordre Landstinget til at stemme for følgende.

 

Idet Landsstyret bevidst har tilbageholdt væsentlige oplysninger for Landstinget og Finansudvalget, og iøv­rigt har brudt et offentligt afgivet løfte om ikke at vedtage skatte- og af­giftstigninger i løbet af inde­være­nde indkomstperiode, skal Landstinget udtrykke sin mis­tillid til Landsstyret og anbefale landstyreforman­den at udskrive nyvalg til Landstinget.

 

Vi ønsker, at der sker en afstemning herom.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi skal ikke vende tilbage til de mange ord, der er ble­vet sagt om dette punkt under dets 1. behandling, men udelukkende kommenterer den form, som TB I-eren nu har fået efter udvalgsbe­handlingen i Finansudvalget.

 

IA skal starte med en kommentar til partisamarbejdet i Finansud­valget. Vi kan godt forstå Atassuts frustra­tio­ner i torsdags, da forhøjelsen på afgifter blev ved­ta­get.

 

De benyttede deres oppositionsstilling til, at frem­sætte et mistillidsvotum overfor Landsstyret. Men at de der­efter udvandrer og udebliver fra Finansudvalgets møder, mener vi, er en unødven­dig demonstration.

 

Der er altid mulighed i Landstinget, og især i udvalge­ne, for at forsvare sine synspunkter, selv når man sid­der i et mindretal. Indtil nu har Atassut haft en stor indflydelse i Finansudvalget, og jeg vil sige, at der har været et glimrende samarbejde mellem partierne i Finansudvalget.

 

Men at forhøjede afgifter på giftholdige luksusvarer som spiritus og cigaretter skal give anledning til sådan en ståhej, mener vi er ude af proportioner, og at det viser en manglende respekt for det parlarmentariske arbejde.

 

Efter disse kritiske bemærkninger skal vi meddele, at vi stort set er enige i betænkningen til Landstingets 2. behandling af tillægsbevillingsloven. Med vedtagel­sen af forhøjelsen af afgifterne har vi undgået at spare på vores udgifter til social-, sundheds-, ud­dannelses- og erhvervsformål.

 

De krav, som IA stillede i forbindelse med 1. behand­lin­gen, er alle blevet medtaget. Ikke mindst er alle par­ti­erne blevet enige om, ikke at formindske uddannel­ses­støt­ten. Desuden er IA godt tilfreds med den hånds­ræk­ning, som der er foretaget overfor fiskere, som ikke nyder ESU-støtte.

 

Derudover mener IA, at det er vigtigt at bibeholde det afsatte beløb til vejbyggeri i Kangaatsiaq, da det er på tide, at Kangaatsiaq ikke kun benævnes som "by", men tillige også bør behandles som sådan. Desuden har byen jo også sin betydning i produktionsøjemed.

 

Den store betænkning, som er indstillet ensstemmigt fra Finansud­valget, har sine gode hensigter, og viderefører den førte økonomiske politik, som alle i denne sal er enige om.

 

På disse grundlag skal IA stemme for vedtagelsen af lov­forslaget ved 2. behandlingen.

 

Kaj Egede, Siumut:

Vedrørende den videre behandling af TB 1 og selvom par­tiord­føreren har sagt det vi skal sige, da har jeg alli­ge­vel anmodet om at få ordet.

 

Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at Siumut læg­ger afgørende vægt på politisk arbejde på grund af de demo­kratiske principper.

 

For et øjeblik siden meddelte et af landstingspartierne fra denne talerstol, nemlig Atassut, at partiet ikke læn­gere agter at deltage i Finansudvalgets videre arbej­de.

 

Dette er en foragt for demokratiet, vi må spørge Atas­sut om partiet agter at afholde sig helt fra arbejdet i Fi­nansudvalget.

 

Vores form for demokrati er opbygget på den måde, at der i forbindelse med udvalgsarbejdet er mulighed for min­dretalsud­talelser, der herefter fremgår i udvalgsbe­tænk­ningen.

 

Vi befinder os imidlertid i en anden situation, efter­som Atassut meddeler, at partiet ikke vil udføre de af Landstinget pålagte opgaver, uagtet at partiet ikke har udnyttet sin lovgivnings­mæssige ret til at komme med en midretalsudtalelse i forbindelse med udvalgets afgivel­se af betænkningen.

 

I forbindelse med vores normale arbejsform er vi pålagt at arbejde på en sådan måde, at vi tager sagen op til drøftelse og beslutning her i salen på grundlag af ud­valgets betænkninger, som er enstemmigt vedtaget i ud­val­gene.

 

Det er endnu engang den måde, som vi arbejder på, efter­som vi befinder os en i vanskelig politisk situa­tion, skal jeg spørge Formandskabet, om det er nødven­digt at udpege nye medlemmer til et udvalg, når det er klart, at et enkelt parti som har siddet i udvalget ikke længere ønsker at være medansvarlig for det videre arbejde.

 

Situationen ser sådan ud, at det er nødvendigt at udpege nye medlemmer til Finansudvalget, såfremt Atas­sut fast­holder at afholde sig for at medvirke ved Finansudvalget videre arbejde.

 

Jeg stiller dette spørgsmål, fordi jeg mener, at et en­kelt parti prøver at undergrave vores demokratiske sy­stem, og at man ikke kan lade være ved at stille spør­gs­måltegn ved, hvorvidt et parti, som nægter at tage med­an­svar for landets økonomiske politik, er berettiget til at være repræsenteret i Finansudvalget alene af politi­ske og moralske årsager.

 

Med disse ord skal vi klart fra Siumut meddele, at vi vil stemme imod Atas­suts forslag om afstemning om mistillidsvotum til Lands­tinget.

 

Mødeleder:

Inden vi går over til næste ordfører, vil jeg prøve at besvare spørgsmålet fra Siumuts taler.

 

I henhold til loven om Landsting og Landsstyre er der forde­ling af medlemmer i udvalget, og denne lov er gældende.

 

Derfor er Atassut berettiget til 2 medlemmer, indtil Ata­ssut selv afgiver disse 2 mandater.

 

I henhold til Forretningsordenens ? 12 stk. 2, ud­valget fastsætter selv deres forretningsorden og fore­tager Finansud­valgets forretningsorden, som er fastsat den 17. august 1991 ? 6 og lyder såle­des:

 

Udvalget er beslutningsdygtigt, såfremt mindst halv­delen af medlemmerne er tilstede.

 

Og i punkt 2. Samtlige beslutninger skal tages med sim­pelt flertal.

 

I landstingslov om Landstinget fra 1988 ? 23, punkt 3, den vil jeg henvise til, idet den vedrører fi­nanslov og landstings­tillægsbevillingslov, om at be­slut­ningen skal tages i Lands­tinget.

 

Finansudvalget, hvis halvdelen af Finansudvalgets med­lemmer er tilstede, så kan udvalget arbejde videre, og den endelige beslutning tages her i salen.

 

Såfremt Atassut beslutter sig til at afgive sine 2 man­dater, skal de forblive i udvalget.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg mener, at der er grund til at gøre opmærksom på Atassuts ordførers indlæg, om at vores Finanslov mang­ler 20 mio. kr. Det er ikke korrekt.

 

Jeg mener, at der er grund til at gøre opmærksom på, at dette ikke er kor­rekt. Vores Finansudvalg mangler ikke 20 mio. kr. Man mangler ikke 20 mio. kr., men i løbet af dette års tre første måneder har forbruget af tobak, spiritus og andre afgiftsvarer, været mindre end for­ventet, så kan man ud fra det regne med, at årets forbrug vil være ca. 20 mio. kr. mindre end end tid­ligere beregnet.

 

Jeg håber at dette vil blive forstået. Det vil sige i løbet af de tre første måneder af året har forbruget af tobak, spiritus og andre afgiftsvarer, hvis denne tendens fortsætter vil vores beregnede indtægter være 20 mio. kr. mindre og på baggrund heraf fremsatte Landsstyret et ændrings­forslag og jeg skal også gøre

 

opmærksom på, at Lands­styret er forpligtet til, i for­bindelse med Finansud­valget under 2. eller 3. be­hand­ling, at kunne fremsætte et ændringsforslag.

 

Nu er man ikke færdig med behandling af Finansloven, vi er kun nået til 2. behandlingen og derfor kan Lands­styret fremkomme med ændringsforslag, ligesom de kan gøre det i alle andre love. Derfor fremsætter Lands­styret to ændringsforslag.

 

Det vil sige, at indtægter på tobak og spiritusafgifter nedsættes med 20 mio. kr. og for at kompensere dette forhøjes afgiften for spiri­tus og tobak, således at man kan få indtægter op til 20 mio. kr. Hvis man skal diskutere dette, om det sætter spørgsmålstegn ved Landsstyrets troværdighed, så må vi spørge om Lands­styrets troværdighed kan vurderes på baggrund af for­mindskelse af tobak og spiritusfor­bruget, således at man bliver nødt til at fremkomme med et ændringsfor­slag, det er ændring af forholdene og det er heller ikke korrekt arbejde.

 

Derfor må jeg udtale, at frem­sættelse af de to

æn­drings­forslag har udspring i, at da vi beregnede Fi­nansloven sidste år har vi her i Lands­tinget regnet med, at man har forbrugt mindre spiritus og tobak og dermed har vore beregnede indtægter været 20 mio. kr. mindre.

 

For at kompensere dette, fordi hvis vi ventede med sådan en kompensation til efteråret, så ville vores muligheder være meget små, derfor har vi brugt denne mulighed og derfor de stærke ord, som Atassuts nuværen­de formand bruger, at man bevidst prøver på at holde disse for nar. Det er ikke for at holde nogen for nar.

 

Landsstyret har gjort brug af sin ret til at komme med ændrings­forslag og disse ændringsforslag kan jo kun vedtages hvis flertallet støtter det i Landstinget.

 

Det er ikke for at holde nogen for nar, det er ganske almindeligt lovarbejde og derfor skal jeg gøre opmærk­som på, at de beregnede 20 mio. kr. mindre i indtægt og de ændringsforslag man lavede og en kompensa­tion af dette, at man kan få dette og som blev ud­arbejdet i torsdags, at man kan få disse indtægter, det er ikke et mærkværdigt arbejde, men jeg finder det lidt mærkeligt, at man meddeler, at man ikke længere vil samarbejde og at man også sætter spørgsmålstegn ved Landsstyrets troværdighed om denne Atassuts metode, om man kan gøre Landsstyret ansvarlig for, at man har forbrugt mindre spiritus og tobak.

 

Det er netop dette der er grundlag for, at Landsstyret fremsatte et ændringsforslag. Der er ikke andre grunde.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Med hensyn til de sidste bemærkninger, hvis jeg skal indlede med disse først, så skal vi ikke prøve på at få et helt andet grundlag, ligesom Landstingets ordfører Aqqaluk Lynge sagde, at vi arbejder sådan.

 

Det står helt klart på dansk og grønlandsk og det kan jeg selv læse, at Landsstyret fremkommer med dette ved brug af denne talerstol vi har et ændringsforslag med Finanslov med 150 mio. kr. overskud, det er det, som vi finder kritisabelt.

 

Hvis blot Finansudvalget havde fået meddelelse derom fra starten af, ligesom landsstyremed­lemmet nævnte hvis vi kun havde beregnet at man havde mistet indtægter på

 

20 mio. kr., så kunne vi have videreført sagen i for­ståelse og været medvirkende helt uden at lave noget andet.

 

Vi kunne måske eventuelt have været gået ind for af­giftsfor­højelsen, hvis Finansudvalget havde fået mulig­hed for at finde andre veje end at forhøje af­gifter med 20 mio. kr. Hvis man havde haft nogle andre muligheder.

Det er dette vi er imod, derfor at vi fra talerstolen offent­ligt blev bekendt med, at det som Landsstyret fremkom med, selvom de vidste, at der manglede 20 mio. kr.

 

Med hensyn til Kaj Egedes udtalelser, at det er et demokrati vi lever i. Demokrati skal være sådan, at man her fra talerstolen får korrekte oplysninger.

 

Vi skal ikke have urigtige oplysninger og hvis vi skal være medansvarlige, så skal vi have korrekte oplys­ninger, især i udvalgene. Hvis forholdene ikke er sådan kan vi ikke have nogen tillid. Det er Landstinget, der blev orienteret. Derfor har vi også behov for korrekte forhold. Hvis der er grund til hemmelig­holdelse, så er det korrekt at så kan vi få orientering i udvalget, så kan vi også hemmeligholde det.

 

Og landstingsmedlem Kaj Egede, så skal jeg anmode om med hensyn til Peter Grønvold Samuelsen, finansudvalgs­formand, hvad der står i vores brev, fordi i vores brev står der helt klart, at Atassut ikke kan deltage i behandlingen af tillægsbe­villingsloven. Når den er blevet behandlet færdig, så genoptager vi vores delta­gelse igen.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for Økonomiske An­liggender og Boliger:

Atassuts ordfører, Peter Ostermann, sagde helt klart, at jeg er en minister, der bevidst har holdt Lands­tinget for nar og bør gå af.

 

Lad mig understrege, at jeg ikke har fremsat nogle urigtige oplysninger. Man kan allerhøjest sige, at fordi jeg har fremsat mangelful­de oplysninger, fordi visse oplysninger er fortrolige og overfor Finansud­valget har vi haft rede­gørelse, der er noget korrekt, at Finansudvalget, vi burde nok have orienteret med­lemmerne af Finansudvalget og Skatteudval­get, sådan som tingene står i TB 1.

 

Der vil jeg sige, at jeg måske har begået en lille fejl. Men Peter Grønvold Samuelsen sagde også i sit indlæg, at sådanne forhold vil blive meddelt noget før til medlemmerne af Finansud­valget og eventuelt til partiformændene.

 

Men disse ord, at man bevidst har holdt Landstinget for nar og Landsstyrets troværdighed, hvis partiet Atassut anmoder mig om at træde tilbage, så vil jeg bede jer selv om at vurdere det, men deri skal indgå jeres overvejelser om jeres fremgangsmåde også er den rigti­ge. Vi har fulgt den sædvanlige procedure i denne sag.

 

Hvis Atassuts ordfører virkelig har ment, at Emil Abelsen skal træde tilbage, så realisér det. Jeg vil ikke selv trække mig tilbage og hvis det bliver det næste skridt, kan Atassut stille forslag om, at jeg trækker mig tilbage som landsstyremedlem.

 

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Uanset hvor uenige vi er, så har vi altid respekteret Lands­tingets Forretningsorden. At Landstinget pålægger udvalgene, det respekterer vi også og vi går ud fra, at andre landstingsmed­lemmer også respekterer det.

 

Ud fra den gældende Forretningsorden er det sådan, at udvalgene får de forskellige opgaver fra Landstinget og det er vores ansvar, at det bliver gennemført.

 

Det samme gælder her i forbindelse med Finansudvalget, at udføre den pålagte opgave ud fra de instrukser, som Landstinget har givet.

 

I udvalgsarbejdet har vi altid mulighed for en mindre­talsudtalel­se, uanset om vi er Atassut, Inuit Ataqati­giit, Issittup Partiia eller Siumut.

 

Der er flere gange nævnt her i salen, at Landsstyrets partier ikke har egentligt flertal, men bliver nødt til at samarbejde. Med hensyn til det arbejde her burde Atassut respektere demokra­ti, hvorfor de også burde have været med til arbejdet i Finansud­valget, hvorved de har mulighed for at fremkomme med en mindre­talsudta­lelse.

 

Det er ikke noget særsyn. Man gør det i demokra­tisk parlamen­tarisme og det har altid været sådan her i Landstinget og Atassut har jo førhen benyttet sig af denne mulighed, hvilket vi også har benyttet som et mindretalsparti i forskellige udvalg.

 

Det fremgår klart, at Atassut har haft mulighed for at gøre det og det ved Atassut udmærket godt. Inuit Ataqa­tigiit kender deres forpligtelser.

 

Vi vil arbejde med og vi mener, at Atassut også bør kunne gøre det. Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiits side sige, at det er upassende at fremkomme med mistil­lid til det siddende Landsstyre. Vi kender vores for­pligtelser og ansvar i den sammenhæng.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

At Atassut trækker sig ud af samarbejdet med Finansud­valget og at de derfor er gået, det vil vi ikke kommen­tere, men hvis Atassut gerne vil afgive sine to manda­ter, så er vi parate til at overtage dem.

 

I forbindelse med afgiftsforhøjelse og den debat, der pågik i forgårs, så beklager vi stærkt fra Akulliit Partiiat, omkring fremgangsmåden eller formen de frem­kom med.

 

Dengang udtalte jeg, at sådan en afgiftsfor­højelse er naturlig og sådanne sager, at der er grund til at hastebehandle disse sager, det er korrekt og vi mener også til stadighed, men vi beklager meget, at vi lands­tingsmedlemmer og som også mener, at Lands­styret ser i Landstinget, så er vi overhovedet ikke blevet orien­teret om kommende afgiftsforhøjelser og grunden til vores klage er, som jeg også udtalte, at sådan en sådan en fremgangsmåde, så har partierne i landsstyrekoali­tionen allerede skrevet deres kommen­tarer, mens vi først senere fik orientering om det der skete. Jeg mener, at der er grund til at komme med sådan en stærk klage, også i dag.

 

Vores ordfører i Akulliit Partiiat, fordi vi er ikke kommet til partiernes ordførere, så vil vores ordfører ellers afslutte, således at Akulliit Partiiat derfor må konstatere, at vi ikke kan stemme ja eller nej ved 3.  behandling af lovforslaget. Vi besluttede også i Akul­liit Partiiat, at med hensyn til mistillid til Lands­styret, at vi hverken vil stemme ja eller nej.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Landstingstillægsbevillingslov I og under 1. behand­lingen, så er det korrekt, at der er sket nogen fejlta­gelser og hvis jeg skal komme med min egen vurdering, så er denne fejltagelse gjort til genstand for et stort ståhej her i salen.

 

Landsstyreformanden sagde i sit indlæg, at man vil komme til at mangle omkring 20 mio. kr., idet forbruget af spiritus og tobak i løbet af de 3 måneder har været faldende.

 

Da dette er en realitet og ud fra min egen person­lige vurdering, så burde dette ellers være orienteret over­for Landstinget i forbindelse med 1. behandling af tillægs­bevillingsloven, således at afgiftsforhøjelser og udsagnet om, at man vil forhøje afgifterne, allerede burde være behandlet dengang.

 

Som Atassuts ordfører også sagde, hvis forslaget var fremkommet tidligere, så er det nok sikkert, at vi også har stemt for denne afgiftsforhøjelse, men beklagelig­vis skete der ikke det dengang og derfor blev en lands­tings­tillægsbevillingslov, som allerede er behæftet med fejl, fremkommet og fejlen ligger også der.

 

Jeg vil ikke undlade at fremkomme med et eksempel. I forbindelse med regeringsskiftet i Danmark, hvor man orienterede Folketinget urigtigt omkring flygt­ninge, skete der det, at regeringen trådte tilbage uden at gøre stor ståhej ud af det.

 

Jeg ved også, at hvis Landsstyret for at kunne forsvare sig, vil kunne fremkomme med dette, fordi vi ikke har indført udenlandske tilstande her og vi ikke rigtig ved hvornår vi kan indføre sådan nogle tilstande. Men jeg beklager ligesom Atassut, at korrekte oplysninger ellers burde have været behandlet her under 1. behand­lingen og jeg vil afsluttende udtale, at Atassuts ud­talelser, at de ikke længere vil være med i behand­lingen af Finansudvalget, det finder jeg også lidt stærkt og derfor vil jeg anmode Atassut, om når for­holdene er rettet og at man i respekt i flertalsbe­slutninger, kommer tilbage til sine to stole igen, i stedet for at overlade dem til Akulliit Partiiat.

 

Landsstyreformanden:

Atassuts ordfører nævnte i sit andet indlæg, at om man skal regne med et ændringsforslag, at det burde Lands­styret allerede have orienteret om. Landstinget har rettigheder til i forbindelse med 1. behandling, 2. be­handling eller 3. behandling at kunne fremsætte æn­dringsforslag.

 

Landstingets rettighed og den rettighed hvis man skal prøve på at gøre den mærkelig, hvis man har i vores lov og forretningsorden mulighed for, at Landsstyret til et hvilket som helst lovforslag at kunne fremsætte et ændringsforslag, og det er på baggrund heraf, at vi gør brug at denne mulighed ved at fremkomme med ændrings­forslag, og det vil også være tilfældet i fremtiden.

 

Man skal også kunne regne med, at vi vil kunne frem­sætte ændrings­forslag i forbindelse med behandling af lovfor­slag. Det er heller ikke korrekt. Det vil ikke være således, at vores intentio­ner om at kunne frem­sætte ændringsforslag vil blive meddelt flere uger frem.

 

Vi brugte vores mulighed og fremkom med et æn­dringsfor­slag og Atassuts ordfører nævnte, at tillægs­bevillings­lov 1 for 1993 allerede er færdigbehandlet. Det er overhovedet ikke korrekt. Vi behandler den kun anden gang nu.

 

Hvis Atassut mener, at man kan prøve på at finde andre muligheder for at kunne komme ind med 20 mio. kr. end afgiftsforhøjelser, har Atassut denne mulighed, hvis de vil være med i Finansudvalget, men man kan ikke gøre brug af denne mulighed, hvis man ikke vil være med­virkende i Finansud­valget.

 

Man kan under­søge, om der findes andre muligheder i Finansud­valget, det kan man ikke opnå ved at man siger nej tak til samarbejde i Finansudvalget.

 

Derfor de stærke ord, som blev fremsat overfor Finans­udvalget og til Landsstyret, det finder jeg er lidt for meget, at man bevidst har holdt dem for nar. Ændrings­forslag til lovforslag, det er ikke at holde nogen for nar. Det er en mulighed som Landstinget kan sige ja eller nej til.

 

Hvornår er ændringsforslaget blevet lavet om til at man gør nogen nar, vi prøver ikke i Landsstyret mulighed for at man bevist vil gøre Landstinget for nar.

 

Vi gør brug af vores redaktør, vi overholder vores mø­derække, vi gå ikke frem og tilbage fra vores udvalgs­møder, derfor skal vi ikke sige at vi holder nogen for nar.

 

Vi gør brug af vores muligheder for at kunne fremsætte ændrings­forslag. Skatteudvalget blev orienteret torsdag kl. 10.00 og et enigt Skatteudvalg tog afgiftsforhøjel­sen til efterretning, og Atassut har også repræsenta­tioner i Finansudvalget og disse repræsentanter tog også denne til efterretning.

 

Efter at den var blevet taget til efterretning og da Finansud­valget blev orienteret, så fik Atassut en anden ide og selv om de har fået en sådan anden ide, så har der ikke været fremsat nogen klager fra medlemmerne i Finansudvalget.

 

Med hensyn til at Bjarne Kreutzmann finder det vanske­lig at partierne i koalisionssamarbejdet allerede har lavet deres kommende indlæg, at det først blev orien­teret er ikke korrekt, samtlige partier i Finansudval­get fik meddelelse om, at Lands­styret vil fremsætte så­danne forslag i løbet af eftermiddagen.

 

Derfor har partiordførerne faktisk haft mulighed for at kunne lave deres indlæg.

 

Jeg vil ligesom landsstyremedlemmet for Økonomiske Anlig­gender sige, som landsstyreformand, at så bør man ændre fremgangsmåderne i fremtiden, i sådanne ændrings­forslag, således at Finansudvalget og Skatteud­valget vil få et længere tid, måske evt. en hel dag til at få orientering, men jeg skal erindre, at sådanne lov­for­slag som kan medføre, at befolkningen hamstrer, dem skal man udarbejde meget forsigtigt.

 

Sidste år på lige netop på dette tidspunkt af foråret, da vi fremkom med et ændringsforslag til forhøjelse af radio- og TV-afgiften, brugte vi denne fremgangsmåde, måske eventuelt fordi man ikke kan blive beruset af radio og TV, men jeg skal endnu engang gøre opmærksom

 

på, at Landsstyret har mulighed for at kunne fremsætte ændringsforslag og man kan sige, at kan gøre denne mu­lighed til at man gøre nogen nar, det er alt for meget.

 

Før vi stemmer om Atassuts mistillidsvotum, så vil jeg bede dem der vil kommentere dette, fatte sig i korthed.

                                                                 

Jeg kommer med et spørgsmål til vores Formandskab om­kring vores Forretningsorden, idet jeg mener at parti­erne, som har repræsen­ta­tioner i udvalget også har pligt til at deltage i udvalgsmøder­ne.

 

I svaret står der at Atassut har pligt til, i henhold til vores demokratiske Forretningsorden, at den kan have to medlemmer i Finansudvalget og hvis de ikke er enige, så har de muligheder for at fremkomme med en mindretalsudtalelse, men det der skete, det er at man løb væk fra ansvaret, man flygtede fra ansvaret og så­dan at man gik bort fra ansvaret, det vil ikke styrke tilliden til dem der gik bort fra ansvaret.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Atassuts ordfører sagde at de ikke længere havde til­lid til Landsstyret, det har partiet Siumut politiske ordfører allerede sagt imod, det vil jeg ikke gentage, men at deres ønske om at landsstyremedlem for Økonomi­ske Anliggender træder tilbage, det er vi ikke enig i, og det kan vi ikke acceptere, fordi i løbet af en ra­dioudsendelse, et offentlig radioudsendelse, så vidt jeg husker også kunne ses af TV, mens man drøfter lan­dets økonomiske situation, her har landstingsmedlem fra Atassut Lars Chemnitz, bl.a. i et spørgerunde klart sagt, at da Emil Abelsen blev landsstyremedlem, så har han reddet vores lands økonomiske situation.

 

I og med at Emil Abelsen blev Landsstyremedlem så har han reddet landets økonomi og det er det som lands­stingsmedlem Lars Chemnitz har udtalt meget rosen­de, og det har vi accepteret og derfor kan vi ikke for­stå Atassuts intentioner nu og vil jeg gerne have at man lige også erindrer, hvad man har sagt tidligere.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Det er ligesom om man taler for døve ører, man gentager endnu engang at vi flygter fra vores ansvar, hvem har sagt det?

 

Hvis vi skal opfylde vores ansvar i vores arbejde og hvis vi skal være med til at bære den, så er det, at vi skal have korrekte oplysninger herfra, vi skal have korrekte oplysninger i udvalgene og derefter kan vi først følge vores ansvar i det der er sket.

 

Da Landsstyret fremkom med deres forslag, vidste de at man manglede 20 mill. kroner.

 

Der blev ikke orienteret til nogen som helst. Det som vi ikke kan acceptere, som vi aldrig vil komme til at acceptere, det at Landsstinget og udvalgene, at man får, at de får en urigtigt oplysninger, det er det som vi er ude efter.

 

Vi går ikke ud efter udvalgsarbejdet, vi drøfter ikke forhøjelse af afgiftsforhøjelserne, vi sætter heller ikke spørgsmålstegn ved at Landsstyret har ret til at kunne fremsætte ændringsforslag, det er ikke det vi har sat spørgsmålstegn ved.

 

Jeg har arbejdet i flere år i Finansudvalget, tidligere har vi ikke gjort sådan, at når der mangler penge, så plejer vi at få det meget betingelser, plejer vi at finde nogen frem og tilbage og skabe en balance, men nogen gange kan det være nødvendigt at forhøje afgifter eller indføre helt nye afgifter. Det er det som ikke er sket nu.

 

Fordi vi ikke fik nogen orientering om at der manglede 20 mill. kr., det er det vi fra starten har været imod.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Det blev sagt, at til Skatteudvalget så blev der givet en orientering kl. 10.00, og at vi ikke har kommenteret det­te, det er ikke korrekt, fordi vi først vil tage den med tilbage til gruppen og fordi man skulle tage stil­ling her i salen.

 

Men grunden til at jeg kom herop til, det er at lands­styreforman­den udtalte, at man er nød til at skulle regne med at man vil have mindre indtægter.

 

Da vi mødte til mødet i Skatteudvalget, så står der deri dagsordenen, til mødet at der ikke var nogen dagsorden, derfor kan vi allerede fornemme, at der vil fremkomme noget, der vil sige, at Landsstyret allerede fra den­gang har vidst, at der vil ske noget.

 

Men de blev tavse her eller de holdt tæt med dette i Finansud­valget og det lige netop det, der blev påpeget fra Atassut.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vigtigheden af Finansudvalget ligger heri, at den under sam­lingerne, ikke kun behandler tillægsbe­villingslove, derfor mener jeg, at det der blev fremsat her, det vigtigste det er at, hvordan partierne med hensyn til

 

diciplin at hvis et parti blot udvandrer fra de andre mødedeltagere, så kan de ikke udtale sig på vegne af partiet.

 

Vi holdt tre vigtige møder, som ikke vedrører denne lov, men som har vigtighed for hele samfundet, også vigtighed for Atassuts stemmer.

 

Dette blev ikke opfyldt fra Atassut og det er lige net­op det som vi skal, eller skulle stemme om og om Atas­suts væremåde er troværdig her i salen.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anlig­gender:

Efter Peter Ostermanns indlæg, han bruger denne igen urigtig, jeg nævnte at der måske ikke nok, i mit ind­læg, og andre ordførerind­læg.

 

Udfra dette så kom der Tamilsagen, så lad mig udtale, at Tamilsagen og denne sag og forskellen, der i det meget dybere, jeg mener at de personer og Tamiler, at vi er fra og hvis man skulle sige det som et menneske, så er punktet her vigtigere og det er alt for meget at bruge det som et eksempel.

 

Landsstyreformanden:

Jeg mener at Atassuts forslag om, forinden vi går af­stem­ning om mistillidsforslag, så vil jeg ikke und­la­de, at ligesom at man direkte peger på landsstyremedlem Emil Abelsen, der vil jeg knytte nogen kommentarer.

 

Jeg er overhoveder ikke i tvivl om at mange personer i landet mener også det samme. Vi mener også ligesom i Landsstyret at hvis man skal have sådan en korrekt, så vil hele Landstinget udtale, at der overhovedet ikke er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, både ved hans politiske og menneskelige egenskaber.

 

Og hvis man skulle sætte spørgsmålstegn ved, så må for­slagstil­lerens troværdighed være meget lille og derfor mener jeg at det er forhold som har udspring i meget urigtige forhold, at man fremsætter, at man ikke har nogen tillid til landsstyremedlemmet for Økonomiske Anlig­gender.

 

Jeg skal også gøre opmærksom på, at man ikke siger nej til Atassut, at kunne fremsætte andre muligheder i ste­det for at det ikke, i stedet for at de fremkommer med dette, heraf hermed at de deltager i udvalget.

 

Man er ikke gået i gang med 3. behandling, og hvis Atassut vil, så har de også mulighed for at kunne fremkomme med andre forslag.

 

Og andre landstingsmedlemmer, ud over Landsstyret og landstings­partierne, de har også mulighed at kunne fremsætte ændringsfor­slag.

 

Landstingsmedlem Lars Chemnitz sagde i sit indlæg, at det ikke er korrekt at vores indtægter på indtægterne der trænger til at blive eller får dem vurderet, også udfra i forbruget i de tre første måneder.

 

Det er på baggrund, det er lige netop på baggrund der er ved vurdering, det er ikke sådan at man kom til at mangle 20 mill. kr., men det er sådan at der er, hvis forbruget var lige så lav som til de resterende og for at kunne modvirke kompensering, at vi fremkom med sådan en afgiftsforhøjelsesforslag.

 

Og ikke mindst Skatteudvalget og Finansudvalget, så har de ret til, på hvilket som helst tidspunkt, at kunne find ud af, både til Skattedirektoratet og Sekretaria­tet for Landsstyret, og indhente oplysninger om hvor­mange, hvor meget man har på indtægtside på afgifterne.

 

Det er på baggrund på af udviklingen i år at vi fremkom med sådan kompenserende forslag.

 

Mødeleder:

Idet Landsstyret bevidst har tilbageholdt væsentlige oplysninger for Landstinget og Finansudvalget og iøv­rigt har brudt et offentligt løfte om ikke at vedtage skatte- og afgiftstigninger i af indeværende overens­skom­st­periode, skal Landstinget udtrykke sin mistillid til Landsstyret og anbefale landsstyreformanden at ud­skrive nyvalg til Landstinget.

 

7 går ind for forslaget.

 

16 går imod forslaget.

 

3 undlod at stemme.

 

Således er Atassuts forslag i henhold til ? 43 i landstingsfor­ordning mistillidsvotummet afslået.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Til en så omfattende tillægsbevillingslov som her bli­ver fremsat for Tinget til 2. behandling, er jo sig selv udtryk to ting.

 

For det første:

      -       at Landsstyret overfor Landstinget fremlægger yderst mangelfulde budgetoplysninger, i forbin­delse med be­hand­lingen af Finansloven, såle­des at Landstinget vedtager en Finanslov på et delvis falsk grundlag.

 

For det andet:

      -       at samfundet er i så dybt økonomiske krise, at  Landsstyret har mistet kontrollen med rigets finanser.

 

Atassut er derfor meget utryg ved landets nuværende situation og skal anmode Landsstyret om ikke som til­fældet var under den økonomiske politiske debat i sid­ste uge, at bilde befolkningen og Landstingets medlem­mer ind, at alt er i den skønneste orden. Vi har styr på tingene.

 

Denne tillægsbevillingslov viser, det stik modsatte.

Ligesom befolkningen selv kan mærke på deres egen situ­ation, at Landsstyrets problemløse drømmeland ikke ek­sisterer andre steder end i Landsstyrets fantasi.

 

Vi er i Atassut begyndt at spørge os selv, om de ha­steoptagne udlandslån, der nødvendiggjorde en hævning af låneloftet, var andet og mere end praktisk foran­staltning, på et gunstigt tidspunkt, således som Lands­styret har fortalt Tinget.

 

Når Landsstyret var så nervøs for Atassuts forslag om tidsbe­grænsning af låneloftet, var det måske andet og mere end et par dage fra eller til.

 

Er sandheden, også i denne sag, skjult for Landstinget?

 

Er sandheden den, at den reelle dobbelte låntagning var streng nødvendigt på nuværende tidspunkt, for at dække over manglende likviditet.

 

Atassut ønsker disse forhold nøje belyst i Finansudval­get. Atassut skal beklage at Landsstyret helt tydeligt ikke vil se kendsgerningerne i øjnene og vi skal her­efter kommentere de enkelte punkter i den foreliggende til­lægsbevillingslov, således, lad os for det første ud­tale, at vi har noteret at Finansudvalget i sin betænk­ning har imødekommet Atassuts kritikpunkter, under 1. behandlingen.

 

Det drejer sig om følgende:

 

      -       støtten til uddannelsessøgende, som bibeholder støtten i den 12. måned.

 

      -       ekstra støtte på 5. mill. kr. til rente- og af­dragsfrie lån, til financiering af fiske­fartøjer, der tidligere ikke har været fi­nancieret ved lån fra erhvervsstøtteudvalget.

 

      -       undladelse af besparelser på oplysningsvirksom­heder om alkohol.

 

      -       henstilling fra Finansudvalget om at være opmærk­som på beskæftigelsesfremmende foranstaltnin­ger, i forbindelse med udarbejdelse af Finanslovs­for­slaget.

 

      -       henstilling fra Finansudvalget til Landsstyret om at være opmærksom på de beskæftigelsesmæssige virkninger af større strukturændringer og samti­dig hermed tage konkrete initia­tiver til beskræf­tigelsesaktiviteter.

 

Før dette forslags overgang til 3. behandling skal Atassut anmode Finansudvalget om yderligere at behandle de negative budget reguleringer under anlægsreserver, hvor der er henlagt be­tragtelige beløb til udmøntning i Finanslov for 1994.

 

Atassut ønsker også genvurdere standard konto 74.00.37, sociale institutioner, hvor der er igangsat en anlæg­sop­gave til 2,2 mill. kr., og som ikke er medtaget i Fi­nanslov 93, således at man har været nødsaget til at afsatte beløbet i en negativ budget regulering, med andre ord, til senere financiering.

 

Atassut kan ikke acceptere den slags dispositioner og skal kraftigt påpege, at landsstyremedlem Henriette Rasmus­sen, i denne sag har foretaget politiske dis­positioner, der ikke kan accep­teres.

 

Atassut kan ikke have tillid til et Landsstyremedlem der foretager den slags dispositioner.

 

At den økonomiske situation er alvorlig, kan bl.a. ses på driftsreservens nuværende situation, den er helt nede på 1,5 mill. kr., og det er i et samfund, hvis indtægter falder og falder, og hvor arbejdsløsheden stiger.

 

Atassut skal derfor anmode Finansudvalget om, på ny

at genvurdere hele Finansloven for 1993, og specielt kigge på rejseudgifter, samt anlægsopgaver der vil med­føre forøgede driftudgifter.

 

Anlægsplaner for KNI-Service foreligger nu og i den forbindelse skal Atassut spørge, hvor butiksanlægget i fåreholderområdet Ikulooq ligger, sagen blev 1. behand­let i Landstinget 1984, blev syltet og glemt, genbe­handlet i 1992, hver gang vedtaget, hvor ligger sagen i dag?

 

I forbindelse med behandling af Finanslov 1993, efter­året 1992, vedtog Landstinget henstilling fra Finansud­valget om at Lands­styret skal søge at indarbejde et produktionsanlæg i Ammassalik.

 

Atassut mener at denne sag nu må få realitiske mål og indarbejdes i Finansloven for 1994.

 

Atassut er helt enig i Finansudvalgets indstilling vedrørende Appusuit, der er et godt initiativ, men vi skal passe på, at det ikke kommer til at lugte af ørred.

 

Atassut har tidligere godkendt en ekstrabevilling til Great Greenland, men vi spørger idag, hvad sker der dernede i dag?

 

Prøver Landsstyret at få Great Greenland til at indføre ind­handlingsbegrænsning vedrørende sælskind. En be­slutning Lands­styret selv ellers skulle tage.

 

I forbindelse med de netop overståede overenskomster, er det kommet frem i pressen, at Personaledirektoratet og dermed Landsstyret har undladt at fortælle sandheden om overenskomster­nes reelle indhold.

 

Atassut skal i denne forbindelse anmode Landsstyret om op­lysninger om de fak­tiske forhold, og om de indgåede overens­komster får uforudsete konsekvenser for Finans­loven.

 

Også på dette punkt har Landsstyret et troværdigheds­problem.

 

Vi finder denne tillægsbevillingslov alt for omfatten­de, og som udtryk for manglende styring og krise.

 

Da vi tilmed ikke har den ringeste tillid til, at Landsstyret og Finansud­valget har fået rigtige oplys­ninger om den financielle status, kan vi selv­følgelig ikke stemme for denne tillægsbe­villingslov.

 

Vi kan på den anden side heller ikke stemme imod en lov, som isoleret set indeholder elementer, der er nødvendige og støtte­værdige.

 

Vi vil derfor undlade at stemme.

 

Hans-Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat havde en række forslag og kommen­tarer, som blev fremlagt i forbindelse med 1. behand­lingen af TB I for 1993.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at Finansudvalget kun i så ringe omfang har fun­det anledning til at tage stilling til disse forslag.

 

Vi hilser det velkomment, at puljen til konvertering af banklån til ESU-lån for fiskefartøjer er forøget fra 5,0 mio. kr. til kr. 10,0 mio. kr.

 

Derimod finder vi det yderst betænkeligt, at drifts­reserverne nu stort set er nulstillet både i 1993 og i overslagsårene.

 

I vores parti har vi uhyre svært ved at acceptere en lands­kasseøkonomi, der kører stort set uden reserver.

 

Vore betænkeligheder gøres endnu større ved det utro­værdige hemmeligheds­kræmmeri, som Landsstyret har ført overfor såvel Finansudvalget som det samlede Landsting.

 

Vi er i det store og hele enige med Atassut i, at Landsstyret har handlet så vildledende, at de har fortjent den mistillidser­klæring, som Atassut lægger op til.

 

Vi har allerede tidligere anmodet om samråd omkring den finan­cielle stil­ling, og ser nødvendigheden af et sådan samråd endnu mere påtrængende med det forslag til tillægsbevillingslov, som nu ligger til 2. behandling.

I fald Landsstyret fortsat nægter en bred konsultation omkring udkastet til tillægsbevillingslov, må jeg konstatere, at vi ikke kan stemme for overgan­gen til 3. behandling.

 

Landsstyrepartierne må være alene om at bære ansvaret, idet vi hverken ag­ter at stemme for eller imod.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil nævne, at mine bemærkninger er udarbejdet før der blev skabt uro om Landsstyrets tillægsbevillings­lov. Derfor den blide tone.

 

Jeg har forventet, at forslaget er nøje overvejet under ud­arbejdelsen, men blot i løbet af 3 måneder er der opstået så store forskydninger, at det er historisk, at man fremsætter et forslag med så omfangsrig en tillægs­bevil­lingslov.

 

Herved har jeg fået den formodning, at der må være noget galt med vores styring af økonomien. Jeg mener, at man normalt udarbejder finanslovsfor­slag til efter­følgende år meget omhyggeligt.

 

Lad mig sige, at mine bange anelser er blevet bekræf­tet.

 

For eksempel en bevilling til Træningsskolen i Aasiaat. Denne bevilling frem­går ikke af Finansloven for 1993, men desuagtet er anlægsopgaven igang­sat.

 

Det blev nævnt, at vore ældre er blevet flere, end det var forventet. Det er sådan en ting, der viser, at vores tiltro til budgetteringen skal tages med forbe­hold.

 

Vi er et lille folk, hvorved så store uoverensstemmel­ser i budgetteringen kunne have været undgået ved et nøjere forbe­redelsesarbejde.

 

Finansudvalget har udført et godt arbejde. Med disse bemærkninger vil jeg ud fra de i fremlæggelsen frem­lagte ting sige, at jeg støtter disse, hvorfor jeg vil stemme for forslaget ved 2. behandlingen.

 

Mødeleder:

Inden landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked kommer med en besvarelse, skal jeg hen­stille til, at landstingsmedlemmerne efter næste indlæg indtager deres pladser, idet der umiddelbart herefter er af­stemning.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender:

Omkring træningsskolen i Aasiaat har Finansudvalget anmodet om oplysninger, og Atassut har endnu engang vist mistillid.

 

Her vil jeg præcisere visse ting om træningsskolen, der er placeret i Aasi­aat, der er plads til 25 unge menne­sker, som samfundet ikke kan placere andre steder.

 

I 1988 blev arbejdet igangsat ved financiering fra Foreningen for hjælp til grønlandske børn.

 

Det blev besluttet, at foreningen skulle finansiere anlægget, og Social­direktoratet driften.

 

Anlægsarbejdet blev igangsat i 1988 først kontoret og værkstedet, som blev færdigbygget.

 

Derefter har Foreningen for hjælp til grønlandske børn ikke længere kunnet financiere opgaven, hvorfor an­lægsopgaven og driften er overført til Soci­aldirektora­tet.

 

Landskassen har ligeledes måtte overtage midlerne til færdig­gørelsen af anlægget ved at bevilge midler i 1992 og 1993 på kr. 650.000.

 

Jeg skal understrege, at bevillingen i TB 1 1993 ikke skyldes, at der har været merforbrug på anlægssiden.

De midler, der blev afsat, var til at op­fylde licita­tionsopgaven med. Dette er en meget teknisk ordning, idet de kr. 2,2 mio., der er på tillægsbevil­lingsloven, virker som et nul, fordi der er reguleret på andre anlægsopga­ver inden for Socialdirektoratet.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vedrørende Træningsskolen i Aasiaat, så er denne over­hovedet ikke nævnt i vores indlæg, og vi var heller ikke imod hverken formål eller hensigt. Vi støtter fuldt ud denne sag, og vil være med til færdiggørelsen.

 

Vi tror på vore egne repræsentanter i Finansudvalget, da disse kom med en klar redegørelse om, at der er lavet besparelser, og at man vil starte op på et senere tidspunkt.

 

Dette har man først redegjort for Økonomidirektora­tet på et tidspunkt, hvor kontrakter allerede var indgået. Herved er der opstået en merudgift.

 

Jeg mener, at der har været tale om en negativ bud­getregulering, hvor de kr. 2,2 mio. er hensat på denne konto til finansiering på et senere tids­punkt.

 

Denne redegørelse fik vi fra vores repræsentanter i Finansud­valget, og den tror vi på.

 

Det, vores kritikpunkt gik på, var, at hvis vi skal gøre sådan i vores øko­nomiske situation, vil dette medføre en meget skæv fordeling.

 

For opgaver som denne med et godt formål er det i orden, og de bør udføres, men ud fra en god og korrekt planlægning er det forkert.

 

Standardkontiene har af og til en negativ budgetregu­lering. Hvis man ikke umiddelbart kan placere regu­leringen, bliver den placeret der. Dette er hensigten med denne kontotype. Dem skal ikke bruges til anlægsop­gaver, der ikke er med i anlægsplanen.

 

Det er det, vores kritikpunkt går på, og det ønsker vi nøje undersøgt i Finans­udvalget.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

Først skal jeg udtale, at jeg er glad for, at flere af partiernes ordførere er tilfredse med Finansudvalgets arbejde, som blandt andet Atassut udtalte.

 

Omkring landsstyremedlem Marianne Jensens udtalelse om, at uddannelsesstøt­ten er steget med 20% i løbet af få måneder, er det sådan, at Landsstyret nogle gange bør nedskrive, hvad der behandles i Finansudvalget, idet dette somme tider går ud over finanslovsforslaget.

 

Henriette Rasmussen udtalte sig omkring Træningsskolen.

Der er fuld støtte til sagen fra Finansudvalget, som selv har besøgt ste­det, men i TB 1 forslaget er der lavet en negativ budgetregulering, der vil indebære, at andre anlægsopgaver må udsættes, med mindre der findes en an­den løsning.

 

Dette har vi påpeget.

 

Jeg er glad for, at Finansudvalget og Skatteudvalget

til deres kommende arbejde har et tættere samarbejde både indbyrdes og med Landsstyret. Dette er glædeligt.

Denne sag har været en lærerig oplevelse. Samarbejdet i Finansud­valget lægger vi meget vægt på. Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts samarbejde i Fi­nansudvalget er et godt samarbejde, der må bibeholdes.

 

Jeg håber efter uroen i de sidste dage, at vores sam­arbejde vil blive forbedret. Det bør ikke være ander­ledes.

 

Atassut ønskede noget undersøgt i Finansudvalget, hvilket vi vil arbejde med, men en del af det ønskede er allerede igangværende arbejde, for eksem­pel pro­duktionsanlægget i Taasilaq Kommune, hvilket er en sag, som Lands­styret vil få en orientering om fra Royal Greenland i løbet af maj måned. Det er der givet til­sagn om.

 

Akuliit Partiiat gentog flere gange at de som følge af at partiet manglende repræsentanter i udvalgene ikke får orientering med videre.

 

Her nævnte Bjarne Kreutzmann, at partierne allerede har ned­skrevet, hvad der foregår i for eksempel Skatteud­valget, hvor man skriver ned, hvad der sker på baggrund af mødedeltagelsen. På disse møder fremsættes oplys­ninger, der ikke refereres andre steder.

 

Ønsket om deltagelse i Skatteudvalget fra IPs side, selvom det kun har ét enkelt medlem, er dette i orden, da det allerede er repræsenteret i flere andre udvalg og herved får en god orien­tering.

 

Ved sidste valg fik Akuliit Partiiat to repræsentanter her i salen, men har siden blot ventet på en henvendel­se fra andre partier her i salen. Vil man have ind­flydelse, må man samarbejde. Dette kan enhver forstå.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg kom op til talerstolen for indtrængende at anmode Atassut om, at stemme for ved 2. afstemningen efter 2. behandlingen af tillægsbevillingsloven. Dette fordi Atassuts forslag og ønsker ligeledes er medtaget i forslaget.

 

Da Atassut ikke deltog i Finansudvalgets møde, er Bygdeudvalgets ønsker ta­get til efterretning.

 

Man arbejder med denne sag, der ligeledes har virkning for Østkysten.

 

Derfor anmoder jeg Atassut om at stemme for ved denne landstings­tillægsbe­villingslov, idet det ikke harmo­nerer, at man først stiller krav, der imø­dekommes, hvorefter man stemmer imod.

 

 

 

Hans-Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

Peter Grønvold Samuelsen skal ikke vejlede os om eller fortælle os, at vi har to sæder i Landstinget, og hvad vi ellers burde have gjort.

 

Vi har ikke siddet afventende, men har haft samtaler, det er ikke emnet her.

 

Vi behandler landets økonomi, som er meget anstrengt. Her mener vi, at vi bør deltage med noget. Vi har fra denne talerstol udtalt, at vi meget gerne vil deltage i udvalg til samråd. Vi ønsker ikke at blive indbudt, men vil gerne deltage alligevel.

 

En sådan opfordring til Finansudvalget om nedsættelse af et sådan sam­ordningsudvalg, således at landets økonomi kan behandles under ét. Det er det vi har opfordret til og ikke andet.

 

Vi ved godt, at vi ikke kan have udvalgspladser, hvis vi ikke har et samar­bejde med andre partier, men det er det, at vi har vilje til at deltage, og har fremsat forslaget, der gælder, men vi er ikke blevet hørt.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender:

Det er så teknisk, men jeg har forstået, at selv for­manden for Finansudval­get har misforstået det.

 

Vi har ikke udsat nogen anlægsopgave i forbindelse med finan­cieringen af træningsskolen, idet disse er taget af et overskud fra andre opgaver, som det fremgår af papirerne vedrørende konto 74.00.37, der er medtaget på den­ne tillægsbevillingslov.

 

Vi skal gøre opmærksom på, at der har manglet midler til denne færdiggørel­se af arbejdet, men at vi har en negativ budgetregu­lering, er ikke enestå­ende, da vi også har haft en sådan i 1991 og 1992.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at vi indtil dato ikke har over­skredet vores bevillinger. Derfor vil denne sag blive færdiggjort inden for de bevilgede midler.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:

Meget kort vil jeg udtale, at Akulliit Partiiats for­slag om et samarbejdsud­valg og dets afventen af et sådant udvalg, her mener jeg, at dette er accep­tabelt, set i forhold til landets generelle økonomiske situa­tion samt at vi også har forpligtelser til at orientere samtlige parti­er. Dermed regner jeg med, at vi også der kan gøre det.

 

Det er ellers nærliggende at kommentere det, der blev fremsat af Atassut fra side til side, det vil jeg ikke gøre, men det der blev fremsat af Atassut, første side, at sådan en reelt dobbelt­låntagning, om det skal dække over manglende likviditet.

 

Der mener jeg, at jeg her fra Landstingets talerstol må udtale, at det ikke harmo­nerer med de betingelser og de rettigheder vi fik af Landstinget, omkring låntag­ning og frister og alt muligt andet blev afklaret.

 

Det er ikke noget hastværk, at Landskassen er ved at løbe tør, sådan misinsinuatio­ner vil jeg ikke finde mig i. Det er et krav fra Lands­tinget, vi har opfyldt samt at vi også bl.a. urigtigt fra Landsstyret og som ikke harmonerer med vores dygtige medarbejderes arbejde, omkring fremsættelse af over­enskomstresul­tater at der er sket forkerte oplysninger både fra Personale­direk­toratet og Landsstyret.

 

Jeg har hørt op til flere, som ikke ved bedre, der har udtalt dette. Vi må også huske, om det er nettorammen eller bruttoram­men, man taler om.

 

Jeg har også i radioen hørt, at da vi har fået over­enskomsterne på plads, at en del af dem vi indgik overenskomst med, har klaget over de forhold, der er gældende ved overenskomster og omkring midler til disse, at vedkommende kom med en udtalelse uden at have forstået det, man har indgået.

 

Selvfølgelig er samtlige udsagn interessante, der er så heller ikke noget i vejen for at sætte spørgsmålstegn ved deres troværdighed.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Jeg vil blot lige gentage, omkring Træningsskolen, det er korrekt, at man ikke har overskredet bevillingerne for i år, men vi kan ikke godkende, at en sag som ikke er med i anlægsplanerne, at det bliver udført, således at financieringen vil indebære, at man udskyder en del af anlægsopgaverne. Anlægsloven er en lov og man kan ikke overtræde en lov.

 

Vi tager orienteringen omkring overenskomsterne til efterretning og jeg skal udtale, at man er begyndt at savne os i Finansud­valget og vores gode samarbejds­kolleger savner os.

 

Der vil jeg sige, at når 2. be­handlingen af denne sag er færdig, vil vi indtræde igen i Finansudvalgets arbejde. Jeg skal endnu en gang gøre opmærksom på, at vi på nuværende tidspunkt ikke vil stemme for, vi skal se, hvad der vil ske i forbindelse med 3. behandlingen.

 

 

 

Mødeleder:

Nu går vi over til afstemningerne. Vi skal stemme om 1 og 6. Hvor 2 finansudvalgsmedlemmer har været in­habile, derfor skal vi først stemme for ændringsforslag fra 2 - 5 og fra 7 - 14, at et enigt udvalg har frem­sat æn­dringsforslag.

 

Dem der går ind for disse forslag bedes rejse sig.

 

17.

 

Dem der er i mod dette forslag bedes rejse sig.

 

Ingen.

 

Dem der undlod at stemme bedes rejse sig.

 

Der er 10.

 

For det andet skal vi stemme om ændringsforslag nr. 1 og nr. 6, som vedrører KNI. Dem der går ind for for­slagene bedes rejse sig.

 

17.

 

Dem der er i mod bedes rejse sig.

 

Der er ingen imod.

 

Dem der undlod at stemme bedes rejse sig.

 

9.

 

 

 

Dem der stemmer for, at lovforslaget skal overgå til 3. be­handling i sin foreliggende form bedes rejse sig.

 

26.

 

Således har man vedtaget med 26 stemmer, at det går til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Vi går videre til næste dagsordenspunkt. Det er punkt 7.

 

Punktet sluttet.