Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 14-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 12. maj

 

Dagsordenens punkt 14.

 

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 1, 1993.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger).

(3. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

Jeg skal hermed forelægge Finansudvalgets be­tænkning vedrørende for­slag til landstingstillægsbe­villingslov 1 for 1993, afgivet til Landstingets 3. behandling.

 

Udvalget har følgende medlemmer: landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, næstformand fra Inuit Ataqatigiit, landstingsmedlem Pavia Nielsen fra Siumut, landstings­medlem Peter Ostermann fra Atassut, på vegne af lands­tingsmedlem Konrad Steenholdt deltager Lars Chemnitz fra Atassut, og endelig landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen, formand, fra Siumut.

 

Siden 2. behandlingen af tillægsbevillingslov 1 for 1993, mandag den 10. maj 1993, har Finansudvalget modtaget yderligere ændringsforslag fra Landsstyret.

 

Udvalgets ændringsforslag, herunder udvalgets ind­stil­ling til de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag fremgår af betænkningens punkter 1, 2 og 3.

 

 

 

 

Først vedrørende Finansudvalgets almindelige bemærk­ninger. Finansudvalget har efter 2. behandlingen af forslaget til TB 1 1993 nøje gennemgået partiernes indlæg. Udvalget ønsker på denne baggrund, at knytte bemærkninger til enkelte af disse punkter her i be­tænkningen til Landstingets 3. behandling af lovfor­slaget.

 

For så vidt angår bemærkningerne fra Akulliit Partiiat vedrørende dækning af rejseudgifter med videre for organisationer i forbindelse med fiskeriforhandlinger, skal Landsstyret opfordres til at være opmærksom på problematikken.

 

Hvad angår de forestående forhandlinger med EF om en ny fiskeriaftale, så forventer udvalget, at Landsstyret overvejer sammensætningen af delegationen hertil og herunder fremkommer med nødvendige forslag til finan­ciering af udgifter hertil.

 

Finansudvalget vil løbende arbejde videre med flere af de problemstillinger, som Atassut fremhævede under 2. behandlingen. Finansudvalget skal endelig påpege det betænkelige i, at der ikke i det foreliggende forslag til TB I her til 3. behandlingen er afsat midler på driftsreserven.

 

Finansudvalget har modtaget en henvendelse fra Byg­deudvalget med anmodning om afsættelse af yderligere 2 mio. kr. på hovedkonto 71.04, bygdemoderniseringspro­gram, med henblik på gennemførelse af renoveringsarbej­der.

 

Der er ikke for nærværende fundet mulighed for at indarbejde yderligere bevillinger til dette formål og det er også spørgsmålet, om det teknisk er muligt at anvende mere, end de allerede afsatte 3 mio. kr. til dette formål i år.

 

Landsstyret skal dog opfordres til i de kommende måne­der, at følge udviklingen på området og at fremlægge en samlet plan for renoveringerne i forbindelse med frem­læggelsen af forslaget til Finanslov for 1994.

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 1 for 1993. Det er dem, jeg er kommet til.

 

Hovedkonto 11.06, direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Finansudvalget ind­stiller, at bevillingen nedsættes med 125.000 kr. i 1993, som følge af forslag under hovedkonto 16.00, Grønlands Fiskeriundersøgelser om en tilsvarende forhøjelse. Det er ændringsforslag nr. 15.

 

Hovedkonto 16.00, Grønlands Fiskeriundersøgelser. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 125.000 kr. i 1993 og at denne bevilling kompenseres ved en tilsvarende nedsættelse på hovedkonto 11.06, direk­toratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Baggrunden for forslaget er et ønske om at samle alle former for forsøgsfiskeri under nærværende konto. Det er ændringsforslag nr. 16.

 

Hovedkonto 29.40, landbaseret industri. Finansudvalget indstiller, at der indsættes et nyt budgetbidrag for hovedkontoen lydende på -2.500.000 kr. til erstatning for et tilsvarende bidrag i TB I-lovforslaget. Ændrin­gen  medfører en ændring af disponeringen af bevil­lingen. Det er ændringsforslag nr. 17.

 

 

Hovedkonto 65.01, landsplanlægning. Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 279.000 kr. i 1993 og til gengæld forhøjes med 300.000 kr. i 1994. Det er ændringsforslag nr. 19.

 

Hovedkonto 69.09, driftsreserven. Finansudvalget ind­stiller, at bevillingen nedsættes med 1.574.000 kr. i 1993 med henblik på at medvirke til financieringen af merudgifter ved 3. behandlingen. Herefter er kontoen 0-stillet. Det er ændringsforslag nr. 19.

 

Hovedkonto 76.90, Misissueqqarnerit. Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 1993 og til gengæld forhøjes med 300.000 kr. i 1994. Det er ændringsforslag nr. 20.

 

Standardkonto 79.00.37, Anlægsreserven, budgetregu­lering. Finansudvalget indstiller, at der med henblik på at sikre, at TB 1-lovforslagets nettoresultat i budgetoverslagsårene er uændret i forhold til Finanslov 1993, afsættes henholdsvis minus 1,2 mio. kr., 5 mio. kr. og 4,7 mio. kr. i årene 1994, 95 og 96 på bud­getre­guleringskontoen. Det er ændringsforslag nr. 21.

 

Standardkonto 92.25.20, Nukissiorfiit, udlån. Finansud­valget indstiller, at der i bilag 1 til forslaget til TB 1 1993 vedrørende nærværende konto indsættes hen­holdsvis 5,6 og 0,3 mio. kr. i 1994 og 1996, således at der er overensstemmelse med budgetbidraget i lovfor­slaget. Det er ændringsforslag nr. 22.

 

Hovedkonto 82.01, Indførselsafgifter. Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 20 mio. kr. i 1993 som følge af et fald i indførelsen af alkohol­holdige drikke samt fald i tobaksforbruget. Det er ændringsforslag nr. 23.

 

Hovedkonto 82.01. Indførselsafgifter. Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut og Inuit Ataqatigiit, indstiller, at bevillingen forhøjes med 20 mio. kr. i 1993 som følge af Lands­tingets vedtagelse den 6. maj 1993 af ændring af lands­tingslov om ind- og udførselsafgifter, hvorved afgifts­satserne på alkohol og tobaksvarer blev ændret. Et mindretal i udvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut, stemte imod. Det er ændringsforslag nr. 24.

 

Nu er det Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling i TB 1 for 1993.

 

Hovedkonto 49.23, Oplysning om Alkohol. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 653.000 kr. i 1993, således at der ikke spares dette beløb på konto­en, som foreslået i TB 1-lovforslaget. Det er ændrings­for­slag nr. 25.

 

Hovedkonto 76.60, Offentlig byggemodning. Finansud­valget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.500.0­00 kr. i 1993, således at der i 1993 er dette beløb til at gennemføre vejforbedringsarbejder i Kan­gaatsiaq. Det er ændringsforslag nr. 26.

 

Nu kommer jeg til Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i tillægsbevillingslov 1 for 1993.

 

Til hovedafsnit 99. Finansudvalget indstiller, at Landsstyret bemyndiges til at overtage aktiverne efter de selvejende institutioner Kujataata Naterqivia og Atuakkiorfik og at indskyde disse i de respektive selskaber Kujataata Naterqivia A/S og Atuakkiorfik A/S. Det er ændringsforslag nr. 27.

 

Endelig en revideret oversigt over Landskassens økono­mi. Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1993 være uændret i forhold til Landsstyrets forslag til TB 1 for 1993, som fremlagt for Landstinget den 22. april og med de ændringsforslag der blev tiltrådt ved 2. behandlingen den 10. maj 1993.

 

Nettoresultatet i 1993 ser således ud:

 

Finanslov 1993 og det man skal opnå er 159.001.000 kr. TB I for 1993 følger forslaget dertil og de tal, jeg nævnte lige før er 8.466.000 kr., det vil altså blive mindre med dette tal.

 

Ændringsforslag til 2. behandling, der er ikke nogen, der er heller ikke nogen ved 3. behandlingen.

 

Herefter ser nettoresultatet således ud. Nemlig at der er 150.535.000 kr.

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1993, således som det indstilles af Finansudvalget til Lands­tingets vedtagelse ved 3. behandlingen fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget vedtages af Landstinget.

 

Mødeleder:

Før landsstyremedlemmet fremkommer med bemærkninger, har jeg en særskilt meddelelse til Landstinget. Lands­styremedlem Henriette Rasmussen har anmodet Formand-

s­kabet om, at hun holder fri for landstingsarbejdet i dag den 12. maj og på den baggrund indkalder For­mand-

­skabet Henriette Rasmussens 2. suppleant.

 

Det er Maggi Joelsen og jeg kan oplyse, at Maggi Joel­sen opfylder de bestemmelser, der er gældende i lands­tings­loven om valgbarhed og dermed skal jeg bede Maggi Joelsen om at indtage sin plads her i salen, mens Hen­riette Rasmussen ikke deltager i mødet. Kan dette godkendes. Ja, det er godkendt. Da dette er godkendt, byder jeg Maggi Joelsen velkommen og beder hende ind­tage sin plads her i salen.

 

Vi går over til landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, der vil komme med et tillæg til betænkningen fra Finansudvalget.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boliger:

Finansudvalget, som har udarbejdet temmelig meget og som nu har lavet arbejdet færdigt, vil jeg hermed takke. De økonomiske forhold, som allerede er nævnt, under TB I, at de har kunnet realisere dette, uden at kunne komme udenom de opgaver, de skulle løse. Min tak retter jeg til Finansudvalget, idet de fremkommer med det i for­bindelse med vedtagelsen af TB I og jeg vil også komme med følgende.

 

Vedrørende forslag til tillægsbevillingslov I for 1993 under 2. behandlingen, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved motiverne bag optagelsen af et udlandslån på 175 mio. D-mark, til refinanciering af landskassegæld, skal jeg her kommentere Peter Ostermanns forunderlige angreb på Landsstyret.

 

Peter Ostermann spurgte, om låntagningen var nødvendig for at dække over manglende likviditet.

 

 

 

 

For at fjerne enhver tvivl om Landskassens lånebehov er Finansudvalget blevet orienteret om udviklingen i Landskassens likviditet.

 

Af orienteringen er det frem­gået, at Hjemmestyret har fremskyndet tilbagebeta­lingen af Hjemmestyrets D-mark-lån fra 1988 med ca. et halvt år. Således at restgælden på dette lån udgør godt 560 mio. kr., og nu bliver tilba­gebetalt umiddelbart efter den endelige hjemtagel­se af det nye udlandslån den 27. maj 1993.

 

I øvrigt skal jeg udtale, at Landskassens likviditet stort set udvikler sig som forventet i oktober, da vi vedtog Finansloven for 1993.

 

Det er mit håb, at Peter Ostermann i fremtiden vil afholde sig fra denne uværdige form for mistænkelig­gørelse, der på ingen måde gavner det fremtidige samar­bejdsklima.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

I forbindelse med 3. behandlingen af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1993 har vi fra Siumut ikke yderligere bemærkninger, ud over følgende bemærkninger.

 

Siumut støtter Landsstyrets ønske om at afsætte midler til brug for betaling af rejseudgifter for fiskerier­hvervets organisationer i forbindelse med organisatio­nernes deltagelse i forhandlinger om fiskerirettigheder med andre lande og i den forbindelse henstilling om igangsætning af planlægning af forhandlingdelegationens sammensætning.

 

Vi vil gerne påpege, at Finansudvalget er opmærksom på indholdet af udvalget for bygdeudviklingsbetænkningen, som blev behandlet i Landstinget under dagsordenens punkt 53, hvor forholdene omkring bygdeproduktionsanlæg blev drø­ftet.

 

I den forbindelse støtter vi Finansudvalgets krav om, at der i Finansloven for 1994 indarbejdes midler til brug for renovering og bl.a. nyførelse af bygdeproduk­tions­anlæg.

 

Siumut støtter Finansudvalgets forslag om, at der ikke sker besparelse af midler, der er afsat til brug for op­lysningskampagne mod spiritus.

 

Siumut går ind for, at der afsættes 1,5 mio. kr. til ud­vikling af Kangaatsiaqs bys veje.

 

Siumut går fuldtud indfor Finansudvalgets betænkning i den foreliggende form og meddeler, at vi stemmer for be­tænkningen.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Atassut skal henvise til vores bemærkninger under 2. behandlingen og kort udtrykke vores tilfredshed med ho­vedparten af de ændringsforslag til landstingstillægs­be­villingsloven, som er fremsat til denne 3. behand­ling.

 

Atassut stemmer imod ændringsforslag nr. 24 vedrørende forhøjelse af indførelsesafgifter på alkohol og tobaks­varer med 20 mio. kr.

 

Finansudvalget fik ikke forelagt kendsgerningerne i ret­te tid, så andre muligheder kunne undersøges i u­dvalget før vedtagelse af loven om afgiftsforhøjelsen.

 

Under 2. behandlingen af udlandslånet den 22. april

sti­llede Atassut foreslag om en tidsbegrænsning på for­hø­jelsen af låneloftet, således at forhøjelsen gjaldt ind­til 1. november 1993.

 

Vi trak ændringsforslaget tilbage, da landsstyrefor-

man­d Lars Emil Johansen oplyste, at man ikke præcis kunne sige, hvor længe vores behov for forhøjet låne­loft ville være tilstede.

 

Han var nervøs for, at lægge sig fast på en bestemt da­to, skønt han oplyste, at senest ved udgangen af okto­ber sku­lle vore gamle lån betales tilbage.

 

Vi fik helt klart det indtryk, at det var denne præcise datofastsættelse nemlig 1. november, der kunne være et problem, altså det drejer sig om et par dage fra eller til.

 

Vi har nu fået oplyst, at Landsstyret ag­ter at bruge det nyoptagede lån til at betale det gamle lån og allerede her i maj måned.

 

Derfor må vi spørge land­sstyreformanden, om han før­te Lan­dstinget bag lyset ved sin udtalelse den 22. april, og således fik Atassut til at trække sit æn­dringsfor­slag tilbage.

 

Atassut må indrømme, at Landsstyrets gentagne misinfor­ma­tioner gør det svært for partiet af genvinde tilliden til vort Landsstyre.

 

Det er blevet et stort problem for vort demokrati, at vi end ikke her i Landstinget kan stole på de oplys­ninger, vi får.

 

Under afstemningen af de enkelte ændringsforslag vil Atassut hverken stemme for eller imod, men som vi under 2. behandlingen klart tilkendegav, vil vi undlade at ste­mme for den samlede tillægsbevillingslov af følgende grunde:

 

      1)     Landstinget og Finansudvalget har modtaget urig­tige oplysninger om finansernes stilling, og vi kan derfor ikke vide, om denne tillægsbevilling bygger på et realistisk billede af landets økono­mi.

      2)     Tillægsbevillingsloven indeholder elementer, som er nødvendige og støtteværdige, hvorfor vi selv­følgelig ikke kan stemme direkte imod loven.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg har ikke grund til at komme med yderligere kommen­tarer, derfor vil jeg blot kort spørge om det, som vi tid­ligere har fået brev om, nemlig KAIK besætnings­med­lem­mernes forening, som har henvendt sig vedrørende deres økonomi.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Landstingstillægsbevillingslov I - 1993. Efter 1. be­hand­lingen så plejer der at ske forskellige ting, og nu mens vi er igang med gennemgang af 3. behandlingen, så kan jeg finde ud af det vigtigste, nemlig at man skal spare 150 mio. kr. til resten af året, hvilket er ble­vet sik­ret.

 

En del af sagerne, som har været gennemført her, har man prøvet på at formindske behandlingen af, og jeg kan her til 3. behandlingen se, at de 3 sidste ændringsfor­slag som er af meget vigtig karakter, de er også blevet drøf­tet.

 

 

Med hensyn til bygdeudviklingen har man ikke fundet de nødvendige resterende midler, og med hensyn til drifts­re­serven så har man heller ikke fundet de nødven­dige midler.

 

Med hensyn til det sidste mener jeg, at man må frem­komme med dette til direktoratet, således at man også indenfor loven skal være meget påpasselig med, at man ikke over­skrider bevillingerne.

 

Med disse bemærkninger skal jeg udtale, at jeg stemmer for tillægsbevillingsloven, men jeg stemmer ikke for de 20 mio. kr. på afgiftsforhøjelserne.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Med hensyn til Peter Ostermanns indlæg skal jeg præci­sere at jeg finder det mærkeligt, at man frem­kom­mer med mistillid på hvilket som helst tidspunkt, det er lige­som om, at de har problemer med tilliden.

 

Landsstyret kommer med gentagne misinformationer, det udtalte Peter Ostermann, jeg skal præcisere, at under behandlingen har jeg sagt, at man ikke klart kan sige, hvor stort et tidsforløb, der er behov for, men at man kan regne med det i løbet af oktober.

 

Med hensyn til de midler, som man har lånt i realkre­dit­ten, kan en del blive tilbagebetalt, hvilket jeg sagde, at det er mærkeligt, at man siger, at man ikke kan reg­ne med det, og at det er misinformation.

 

Men jeg skal lige præcisere et par ting, den 29. april i år så betalte man 45 mio. kr. ud af de 175 mio. DM i udlandslån, og den 25. optog man nye lån, nemlig 675 mio. kr., og netop denne dag da vores låntag­ning lykke­des, så betalte man afdrag på DM-lån fra 1988 med 560 mio. kr. og afdrag på anden gæld f.eks. re­alkreditlån, og på et senere tidspunkt vil man afdra­ge 100 mio. kr.

 

Jeg mener, at man her klart kan udtale, at jeg også den­gang nævnte at på baggrund af valutaernes og rente­marke­dernes ændring, så kan man ikke præcis sige, hvilken dato man kan få lån til disse lån, og derfor udtalte jeg, at man ville vende tilbage til sagen på et senere tids­punkt fra Land­sstyret, hvilket også er blevet fulgt.

 

Jeg undskylder, det som Aqqaluk Lynge spørge om, nemlig om besætningsmedlemmernes forening KAIK, hvordan Hjem­mestyret har klaret foreningens økonomiske forpligtel­ser.

 

Denne er netop blevet drøftet i Landsstyret, og i den for­bindelse så har Fiskeridirektoratet kontakt med KAIK. I går den 11. maj sendte direktoratet for Fiskeri og Fangst og Landbrug et brev til KAIK.

 

Med hensyn til tilskud til bemandingskontorerne, som gen­nemføres af KAIK og om man vil trække disse tilskud tilbage til en samlet økonomisk ordning for KAIK.

 

Her er der blevet orienteret om, at KAIK kan regne med, at de vil modtage tilskud.

 

Med hensyn til KAIKs landskasselån dertil skal jeg ud­tale, at de også har ansøgt om, at disse midler blev slettet, men det kan ikke blive til realiteter, dette har vi allerede skriftligt meddelt til KAIK.

 

 

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anlig­gen­der og Boliger:

Med hensyn til omrokering af vores lands udlandslån og i forbindelse med behandling af dette så blev det al­lerede sagt, at det er en omrokering og ikke et ekstra­or­dinært lån.

 

Dertil kan vi udtale, at vi i samarbejde op­tager helt nye lån, og erstatter de gamle lån, dertil kan vi sige, at denne disposition vil formindske vort lands udlands­lån med 30 mio. kr., således at vi afdrager noget ekstraor­dinært udover den almindelige afdragsord­ning.

 

Dertil kan vi sige at den mulighed, at man kunne sprede låntagning til forskellige valutaer, og de indtægter man kan få deraf, er op til 30 mio. kr., hvilket vil ske som be­skrevet.

 

Mødeleder:

Nu går vi over til afstemningerne.

 

Jeg skal foreslå, at de nye ændringsforslag fra 15 til 23 og man springer 24 over og derefter fra 25 til 27,

og at vi først stemmer om disse.

 

Dem, der går ind for de ændringsforslag bedes rejse sig.

 

25.

 

Af samtlige tilstedeværende er de blevet vedtaget, altså ændringsforslagene fra 15 til 23 og fra 25 til 27.

 

Vi skal for det andet stemme om ændringsforslag 24, som Atassut er imod.

 

Dem, der stemmer for ændringsforslag 24, bedes rejse sig.

 

16.

 

Dem, der stemmer imod, bedes rejse sig.

 

8 stk.

 

Dem, der udlod at stemme, bedes rejse sig.

 

1 stk.

 

Nu skal vi stemme om tillægsbevillingslov I, at den sam­lede tillægsbevillingslov I bliver vedtaget, dem som går indfor dette, bedes rejse sig.

 

19 stk.

 

Dem, der stemmer imod, bedes rejse sig.

 

Der er ikke nogen, som stemmer imod.

 

Dem, der undlod at stemme, bedes rejse sig.

 

6 stk.

 

Således er landstingstillægsbevillingslov 1 for 1993 med de tilhørende ændringsforslag vedtaget.

 

Punktet sluttet.