|
Dagsordenens punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:
Jeg skal herved fremsætte generel økonomisk-politisk redegørelse for 1993.
Først den aktuelle økonomiske situation.
Gennem de seneste fem år, er der gennemført betydelige tilpasninger i økonomien.
Finanspolitikken er blevet ændret, således at der balance mellem indtægter og udgifter, i modsætning hvordan situationen var i 1986/87, hvor der var reel risiko for, at Landskassen ville ende i en gældsfælde.
Omstruktureringerne i Royal Greenland har i den forbindelse bidraget mærkbart til at bringe Landskassen fra underskud til overskud.
Samtidig har det måttet konstateres, at samfundsøkonomien på en række områder er blevet svækket af faktorer, der overvejende er uden for grønlandsk kontrol.
Eksporten af bly og zink er ophørt ved udtømingen af ressourcerne i minen i Maarmorilik.
Torskefiskeriet er i 1992 reduceret til en indtægtskilde af mindre betydning.
Værdien af rejeeksporten er blevet reduceret 35 til 40% i faste priser 1989 - 92. Årsagen hertil er primært valutariske og markedsmæssige forhold.
Denne udefrakommende svækkelse af samfundsøkonomien, har forstærket kravet om en udgiftpolitisk tilpasning for alle sektorer i økonomien.
Landskassen, hvis udgiftsside er under pres fra stigende udgifter på social- og uddannelsesområdet, har således skulle tilpasses til et stagnerende provenue fra skatter og afgifter.
Tendensen til stigende udgifter i de sociale udgifter vil fortsætte i de følgende år. I de næste 20 år, må vi med uændret regelsæt, forvente en stigning i de offentlige udgifter til ældre på op til 200 mio. kroner.
Der bruges ca. 282 mio. kroner om året , og vi må regne med, at dette beløb vil nærme sig de 500 mio. kroner om 20 år.
Et betydeligt krav om tilpasning er dog set tydeligt i f.eks. bygge- og anlægssektoren, og detailhandlen, hvor omsætningen siden 1988 er faldet med ca. 30%.
Jeg går over til effekter af Landsstyrets hidtidige økonomiske politik.
Den negative udvikling i faktorer i vores omverden gør det særligt væsentligt, at der på en række områder kan konstateres en begyndende stabilisering af økonomien i Grønland, og konkrete positive effekter af Landsstyrets økonomiske politik.
Konkrete effekter af Landsstyrets økonomiske politik i de landbaserede erhverv, vil jeg kort komme ind på.
Bygge- og anlægssektoren er i dag tilpasset i rimelig overensstemmelse med et holdbart niveau for Hjemmestyrets bygge-og anlægsaktivitet.
Udlicitering af fabrikation af selvbyggerhuse har endvidere ført til, at prisen på byggesæt er faldet med ca. 30%. Det er blot eet eksempel på de forskellige effekter af den førte politik.
I engros- og detailhandlen er der sket en ophævelse af KNIs monopol på import af eneretsvarer, hvilket har ført til styrkelse af den frie konkurrence samt har gavnet indtjeningen hos den private detailhandel.
Inden for den landbaserede industri er der med Landskassens medvirken lykkedes at etablere bl.a. en sæbefabrik, en plastikfabrik m.m.
Desuden er julemandsprojektet ved at udvikle sig, med et større salg af rettigheder og husflid.
Hertil kommer de mere usikre fremtidsmuligheder for udvikling af helt nye erhverv.
Det er muligheder, som ikke har positive beskæftigelsesvirkninger her og nu, men som udgør et økonomisk potientiale som kan bidrage til at skabe ny eksport og beskæftigelse.
F.eks. pågår der realistiske undersøgelser for mulighederne for etablering af et zinksmelteværk ved Nuuk, der i givet fald vil kunne skabe ca. 400 arbejdspladser.
- Der pågår undersøgelser af mulighederne for at etablere charterflyvninger til Grønland og dermed øgede turistindtægter bla. gennem etablering af Greenland Tours og et incomingbureau.
- Der pågår fortsat en målrettet mineraleftersøgning, og de seneste indikationer på især guld forekommer perspektivrige.
Jeg går over til de konkrete effekter af Landsstyrets økonomiske politik i fiskerierhvervet.
I fiskerierhvervet er der en igangværende tilpasning af kapaciteten med kondemnering af ca. 10 trawlere.
Hertil kommer de på langt sigt positive effekter på ressourcegrundlaget af kontrollørordningen.
Strukturtilpasningen skaber grundlag for, at der i fremtiden vil kunne forventes en forbedret økonomi for de tilbageværende fartøjer.
For at sikre højere priser og forbedrede afsætningsmuligheder er Royal Greenland i fuld gang med en internationaliseringsstrategi, der skal styrke virksomhedens markedsposition mod såvel aftager- som leverandørside.
Fiskeindustriens konkurrencebetingelser er dog fortsat meget vanskelige, og udvikling af Royal Greenland internationalt vil ikke alene være tilstrækkeligt til at sikre et holdbart indtjeningsniveau.
Der er i år gennemført egentlige tidsbegrænsede beskæftigelsesfremmende tiltag i fiskeindustrien ved hjælp af de for 1993 afsatte beskæftigelsesmidler.
Sådanne beskæftigelsesordninger er dog bl.a. af hensyn til den fortsat toldfrie adgang til EF næppe en holdbar måde til at sikre arbejdspladser i fiskeindustrien på længere sigt.
For direkte at imødegå den stigende ledighed blev der på Finansloven for 1993 afsat 74 mio. kr, således at der kan sikres arbejdskraften en fortsat reel tilknytning til arbejdsmarkedet.
De afsatte midler er fordelt med ca. 40 mio. kr. til merbeskæftigelse i fiskeindustrien og ca. 34 mio. kr. til renovering og vedligeholdelse. Disse initiativer har endnu ikke fået stor beskæftigelseseffekt, men beskæftigelsesvirkningerne slår igennem i 2. halvår 1993.
Den samlede effekt af denne beskæftigelseshandlingsplan er forventet ca. 450 merbeskæftigede årsværk samt ca. 150 nye boligenheder i 1993.
Den stramme økonomiske politik som Grønlands Hjemmestyre og på det seneste også kommunerne har ført, har medført et fald i beskæftigelsen. Det har dels ført til nettoudvandring og dels til en stigning i arbejdsløsheden.
Arbejdsløshedsniveauet øger også behovet for en større selvforsyning med uddannet arbejdskraft, så der kan blive bedre balance mellem kvalifikationskravene og uddannelsesniveauet. Dette for at mindske importen af uddannet arbejdskraft.
Forbrugerne er i høj grad blevet tilgodeset gennem Landsstyrets økonomiske politik. Udviklingen i de seneste tal for reguleringspristallet viser en stadigt faldende tendens, og der er udsigt til, at priserne ikke stiger i 1993.
Der kan også forventes lave prisstigninger i de kommende år under forudsætning af en uændret kronekurs.
Som følge af den iværksatte containerisering og udlicitering af atlantfragten kan der i 1993-95 i gennemsnit forventes sænkninger af atlantfragtraterne på 10% om året, hvilket isoleret vil mindske den almindelige prisstigningstakt med op imod 1% om året.
Hertil kommer effekten af KNIs nye indkøbsmønster gennem Dagrofa, der fører til et samlet prisfald på 3-5%.
Det må også fremhæves, at Landsstyret netop for at undgå et inflationært pres og sikre borgernes købekraft har valgt at holde skatter, afgifter og huslejer samt takster på el, vand og teleydelser stort set uændrede gennem de seneste år.
De økonomiske perspektiver for de nærmeste år og betydningen heraf for fastlæggelsen af den økonomiske politik vil jeg også kort komme ind på.
Det er Landsstyrets opfattelse, at den økonomiske politik giver konkrete effekter på kort sigt, og samtidig sikrer realiseringen af en langsigtet strategi, der skaber de overordnede rammebetingelser for udviklingen af et rentabelt erhvervsliv på internationale markedsvilkår.
På kort og mellemlangt sigt er perspektiverne for den økonomiske udvikling på trods af de positive effekter af den økonomiske politik imidlertid endnu præget af en del usikkerhed.
Den stramme finanspolitik og forfølgelsen af langsigtede mål generelt skal derfor opretholdes på bekostning af de kortsigtede løsninger og særlige hensyn, der ofte forekommer i stigende grad presserende når samfundets ressourcer formindskes.
Ved den netop gennemførte refinanciering af Landskassens udlandslån har det kunne konstateres, at der blandt vore långivere især er respekt for Landsstyrets budgetdisciplin.
Det vil derfor heller ikke være hensigtsmæssigt, at Landskassen fraviger de planlagte overskudsmål, og herved øger afhængigheden af vore långivere.
Kravet om at fastholde de vedtagne DAU overskudsmål skærper den udgiftspolitiske prioritering bl.a. når der skal vælges mellem velfærdsmæssige hensyn og værdiskabende initiativer.
Så kommer jeg ind på overordnet ramme for Landsstyrets fremtidige økonomiske politik.
Landsstyrets hovedprioritet i den økonomiske politik er at gennemføre en effektiviseringspolitik, der i den sidste ende er en nødvendig forudsætning for den solidariske fordelings- og regionalpolitik, der også er en del af Landsstyrets intentioner.
Delelementerne i denne effektiviseringspolitik, der i et vist omfang gensidigt understøtter hinanden, kan f.eks. karakteriseres som: strukturtilpasning, teknologisk fornyelse, erhvervsudvikling, markedsorientering og markedsøkonomisk tilpasning.
Behovet for yderligere strukturtilpasning i fiskeriet syntes efter effekterne af den seneste kondemnering især at være til stede i det indenskærs rejefiskeri, der stadig er præget af overkapacitet i form af en stor andel ineffektive fartøjer, der løbende subsidieres.
Også inden for persontransportsystemet vil Landsstyret arbejde for en tilpasning af kapacitet og serviceniveau. Den planlagte reduktion af antallet af kystpassagerskibe vil være et skridt i denne retning.
De væsentligste elementer i den teknologiske modernisering, der i øjeblikket gennemføres, er containeriseringen af atlantfragten, og den delvise overgang til vandkraftbaseret elforsyning, samt digitaliseringen af telenettet.
Vi drøftede bl.a., at Tele International allerede har tilpasset sig til verdensmarkedet.
Allerede på kort sigt har den gennemførte teknologiske fornyelse givet anledning til gevinster. Den teknologiske fornyelse understøtter imidlertid samtidig på langt sigt grundlaget for en rentabel erhvervsudvikling.
Væsentlige eksempler på et direkte landskasseengagement i erhvervsudviklingen er:
- Hjemmestyrets indskud i mineralefterforskningen gennem Nuna Oil og Platinova.
- Den årlige landskassefinansiering af turismeudviklingsselskabet Greenland Tourism A/S.
- De på TBI 1993 afsatte 8 mio. kr., der anvendes til at undersøge mulighederne for at levere energi til et zinkraffinaderi.
Principper om markedsorientering har været anvendt ved omorganiseringen af KNI, og har b.la. ført til udlicitering af atlantfragten, ophævelse af KNIs eneretsvaremonopol og mere gennemsigtig prissætning på ydelser og produkter.
Principperne har ligeledes fundet anvendelse ved omdannelsen og den økonomiske selvstændiggørelse af PROEKS til Royal Greenland A/S.
Det er Landsstyrets hensigt at anvende principperne om markedsorientering til at opnå en styrket konkurrenceevne og forbedret indtjening for fiskeindustrien.
Der ud over bidrager de lave lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne i 1993 til at styrke Grønlands konkurrenceevne.
Landsstyret vil fortsat arbejde for et princip om, at eksporterhvervenes takster for el, vand, fragt, olie og benzin fastlægges med udgangspunkt i de reelle omkostninger
Landsstyret har fundet at en bevidst udflytning af Hjemmestyrefunktioner fra Nuuk kan blive et nyt stærkt instrument til at fordele indkomstdannelsen i landet.
Herved vil udnyttelsen af de eksisterende boliger og kontorfaciliteter forbedres, samtidig med at indkomstdannelsen bliver mere ensartet regionalt. Herved tilgodeses ikke mindst hensynet til de mindre stærke kommunale økonomier.
Så en afsluttende helhedsvurdering af delelementerne i den økonomiske politik.
Det er Landsstyrets opfattelse at delelementerne i den økonomiske politik samlet set er udtryk for en afbalanceret prioritering mellem velfærdsmæssige hensyn og værdiskabende initiativer. Bekæmpelsen af den alt for store arbejdsløshed gennem hjemtagning af opgaver og beskæftigelsesinitiativer prioriteres højt.
Den økonomiske politik indebærer endvidere en klar hovedprioritet til effektiviserings- og gældsafviklingspolitikken, der er nødvendig, hvis der langsigtet skal ske en styrkelse af økonomien.
Denne hovedprioritet skal sikre, at økonomien langsigtet styrkes, og at man undgår en varig svækkelse af den økonomiske aktivitet og at der både på kort og langt sigt kan ske en bedring af beskæftigelsen.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Vi skal fra Siumut først ønske de folk, der er blevet valgt i bygderne til lykke og ønsker, at de må arbejde godt i fremtiden.
Landstingets drøftelse af den generelle økonomisk-politiske situation under forårssamlingerne betragter vi i Siumut som forberedelse til Landstingets finanslovsdebat omkring det følgende års finanslovsforslag. På den baggrund skal vi knytte klare bemærkninger til Landsstyrets klare redegørelse.
Forinden vi fremsætter vore bemærkninger, ønsker vi fra Siumut imidlertid at påskønne Landsstyrets redegørelse, der efter vor mening på en klar og utvetydig måde gør rede for Grønlands aktuelle økonomiske situation med anvisninger om, hvilke initiativer, vi bør iværksætte.
Redegørelsen indeholder en række klare budskaber, som vil være ganske nyttige i forbindelse med arbejdet omkring næste års Finanslov. Det indeholder således en række oplysninger, som vil lette landstingspartiernes og de enkelte landstingsmedlemmers arbejde.
På den anden side håber vi i Siumut, at nærværende drøftelse vil give stof til eftertanke i forbindelse med Landsstyrets udarbejdelse af dets finanslovsforslag for 1994.
Indledningsvis skal det konstateres, at den aktuelle økonomiske situation herhjemme ikke er den bedst tænkelige.
Dette kommer ganske vist ikke bag på de allerfleste borgere her i landet, men da vi er ganske mange, der for en stund kan forledes til at glemme disse forhold, er det vigtigt at understrege dette gang på gang, specielt når nogle af os kan fristes til at fremsætte lokale investeringsønsker, selvom disse ikke har nogen større betydning for landet som helhed.
Selvom vi i Siumut må advare imod sådanne tilbøjeligheder, er vi i imidlertid også klar over, at det ikke er muligt at forbyde sådanne ønsker overhovedet.
Det er ikke desto mindre vigtigt, at vi - folkevalgte politikere, hvad enten vi er landstingsmedlemmer eller kommunalbestyrelsesmedlemmer - altid er vort ansvar bevidst ved på en ærlig og redelig måde at gøre rede for vore økonomiske begrænsninger over for borgerne.
Dette er ikke alene en opgave for Landsstyret, men det er en opgave for alle politikere, hvad enten vi kan lide det eller ej. Vi må bære ansvaret i fællesskab.
Vedblivende tilpasning til de nye vilkår er nødvendig.
Vi må tilrettelægge udviklingen i Grønland med udgangspunkt i de økonomiske muligheder. Udgiftspolitikken må tilpasses udviklingen på indtægtssiden. Gør vi ikke det, vil Grønland få et øget betalingsbalanceunderskud, og vi kan miske evnen til at tilbagebetale vore udlandslån.
Vi må indse nødvendigheden af forretningsmæssig drift af virksomhederne, hvad enten vi kan lide det eller ej. Royal Greenland-konstruktionen har med al ønskelig tydelighed påvist, at det er den rigtige vej at gå, eftersom det, der er blevet påvist, at en forretningsmæssigt drift af virksomheden kan være en stor lettelse for Landskassen er blevet aflastet i størrelsesordenen 700 mill. kr. årligt som følge af den nye struktur.
I den forbindelse ønsker vi fra Siumuts side at påpege, at arbejdsløshedsbekæmpelse ikke alene kan finde sted på baggrund af de såkaldte beskæftigelsesprojekter.
Sådanne projekter betragter vi som midlertidige løsninger, som vi ikke vil kunne sætte vore lid til i det lange løb.
Ikke desto mindre er beskæftigelsesprojekter nødvendige, hvis det skal undgås at ledigheden tager om sig, mens vi forsøger at finde varige arbejdspladser. Det er derfor nødvendigt, at en del af de ca. et 200 millioner sociale kroner anvendes til aktivt arbejde.
I den forbindelse er det vort håb i Siumut, at arbejdstagerorganisationerne udviser forståelse for nødvendigheden heraf.
Vores økonomiske situation er ikke god. Vi ønsker økonomisk vækst. Vi ønsker at udvikle vore eksporterhverv.
Vi mener, at det er på sin plads, at vi her præciserer Siumuts grundliggende stillingtagen til situationen, som den er.
Siumut ser det som en ufravigelig målsætning, at Grønland arbejder henimod en stadig stigende grad af økonomisk selvstændighed og at vi opnår større frihedsgrad i forhold til Danmark, end forholdene idag betinger.
Denne målsætning kan forfægtes gennem en ressourcebevidst udnyttelse af vore levende ressourcer, såvel til lands som til vands og gennem en miljøforsvarlig udnyttelse af vor lands råstoffer samt ved at gøre os konkurrencedygtige såvel forretningsmæssigt, uddannelsesmæssigt samt ledelsesmæssigt i de offentligt ejede virksomheder.
Ud over de initiativer, Landsstyret har påpeget i sin generelle økonomiske, politiske redegørelse, ønsker vi fra Siumuts side fremhævet følgende synspunkter:
Der bør snarest tages initiativ til at etablere et nyt erhverv. Vi må erkende, at vi ikke længere kan basere vor eksistensgrundlag på fiskeriet alene.
Siumut ønsker, at der iværksættes konkrete initiativer med henblik på opstart af en ny erhvervsgren herhjemme.
Vi bør kunne etablere et virksomheds-etablerings-selskab i samarbejde med eksisterende virksomheder, såsom Royal Greenland, KNI, Tele, Grønlandsfly, andre private virksomheder og private investorer.
Det er helt klart, at Grønlands Hjemmestyre skal spille en aktiv rolle i denne sammenhæng. I den forbindelse skal vi fra Siumuts side opfordre Landsstyret om at reservere et klækkeligt beløb til sådan formål i finanslovsforslaget for 1994.
Vi må sætte alle vind i sejlene for så vidt angår turismeudvikling.
Vi beder Landsstyret om at arbejde aktivt for at sikre etablering af et zinkraffinaderi i Nuuk.
Vi medgiver Landsstyrets bestræbelser for at fremme mineindustri vor varmeste anbefaling, ligesom vi vil anmode Landsstyret om at sikre råstofforvaltningens overførsel til Grønland snarest muligt.
I forbindelse med samordningen af fly- og skibspassagertrafikken, skal vi anmode Landsstyret om at arbejde for, at Grønland kommer til at være med i varetagelsen af flypassagertrafikken til og fra Grønland.
Vi ønsker fra Siumut, at Landsstyrets tiltag til igangsætning af produktion af medicin og helsemidler på grundlag af sælspæk realiseres snarest muligt.
Vi skal anmode Landsstyret om at undersøge mulighederne for nedbringelse af el-takster for produktionsvirksomheder, i lighed med den ordning der eksisterer for fiskeindustriens vedkommende, ligesom vi ønsker at Landsstyret foretager en undersøgelse af omkostningsarterne og omkostningsniveuaet for Nukissiortfiit, samt om der kan foretages en ændring af Nukissiorfiits status i selskabsmæssig sammenhæng.
Med henblik på udnyttelse af fiskeressourcerne bør Landsstyret påbegynde en undersøgelse af mulighederne for udnyttelse af vore fiskeressourcer af f.eks. rødfisk, havkatte og hå-isinger, som traditionelt ikke udnyttes af vore fiskere.
Vi ønsker, at der igangsættes en produktion af fødevarer på basis af landets egne ressourcer i større målestok, og i den forbindelse er vi bekendt med, at levnedsmiddelskolen i Narsaq udfører prøveproduktion af fødevarer.
Vi ønsker en lempelse af de skattemæssige bestemmelser i forbindelse med investeringer i nye arbejdspladser, således investeringslysten fremmes for de enkelte personer og eksisterende virksomheder.
Efter at have fremført disse synspunkter, skal vi fra Siumut give udtryk for vores tilfredshed med, at der er opnået gode resultater i forbindelse med udliciteringe af leverancer af byggematerialer til selvbyggerhuse, at de private handlendes indtjeningsmulighed er blevet større ved afskaffelse af KNIs monopol med indførelser af eneretsvarer, at salget af grønlandsk proviant har en støt stigning, at der etableres en sæbe og en plasticfabrik i vort land, samt, at der arbejdes med planer om etablering af en saftfabrik samt en isfabrik samt at
der undersøges muligheder for eksport af vand og at vi i Siumut i den forbindelse ønsker, at disse tiltag realiseres.
I forbindelse med den generelle økonomiske redegørelse, vil Siumut ikke undlade at fremkomme med følgende afsluttende bemærkninger:
Vi er tilfredse med aftalen mellem den danske stat om Grønlands Hjemmestyre om bloktilskuddets størrelse for de næste to år.
Vi har gode forhåbninger for, at Landsstyret opnår et godt resultat i forbindelse med genforhandling med EF om fiskeriaftalen.
Derudover skal vi fra Siumut fremhæve, at der i forbindelse med Landsstyrets overordnede politiske mål om at nedbringe omkostningsniveauet i samfundet, fastholder følgende:
Priserne på grønlandsk proviant er faldet med over 30%.
Dæmpet huslejepolitik. Dæmpet politik for prisstigninger på dagligvarer, hvor priserne på dagligvarer endog er faldet. Nedsættelse af fragtrater. Dæmpet prispolitik i passagertrafikken. Nedsættelse af Teles takster. Dæmpet skatte- og afgiftspolitik samt dæmpet takstpolitik for el- og vandpriser. Benzin- og oliepriser er faldet med op til 40 øre pr. liter.
Derudover skal vi henstille til Landsstyret, at det sikres, at tilbagebetaling af gæld sker som forudsat i lånebetingelserne.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
For nogle år siden ønskede Atassut, at Landstinget ved hver foråssamling som fast punkt indfører en generel økonomisk-politisk debat, for på den måde at lave en slags status og derefter pege på hvilke mål der herefter skal stiles efter for at forbedre økonomien og skabe klare retningsliner for nye tiltag, der kan være med til at styrke samfundsøkonomien.
Atassut er tilfreds med, at vi her i tinget på et tidligt tidspunkt af året har en sådan debat, således vi generelt kan danne os et billede af, hvilke økonomiske vilkår vi har at leve med fremover.
Må vi fra Atassut straks understrege, at samfundsøkonomien har det skidt, og at det haster meget med tiltag, der forbedrer økonomien på kort og lang sigt.
Landsstyrets nuværende økonomiske politik, der kom til dagens lys ved forelæggende af TB 1, viser, at Landsstyret er begyndt med at samle "krummerne" samt er begyndt at tære på forventede indtægter i 1994.
Det er en farlig kurs i en tid, hvor indtægterne falder og falder. En sådan kurs kan Atassut ikke være med til.
Kursen må korrigeres hurtigst muligt hvis vi ikke skal komme på samme kurs som i 86-87.
Der er inden for forskellige områder foretaget tiltag, der på kortere og længere sigt kan og vil nedsætte driftsomkostninger generelt i samfundet, områder såsom energi, tele og fragt, senere også indenfor trafikområdet, men disse udmærkede tiltag har meget svært ved at slå igennem mere mærkbart, da vore lovbundne udgifter stiger kraftigt i samme periode.
Det er derfor meget vigtigt, at den igangværende omstrukturering, der faktisk nu sker over hele samfundet, følges op af effektive erhvervspolitiske tiltag.
Omstruktureringen vil i de kommende år koste samfundet betragtelige omkostninger menneskeligt som økonomisk.
De gevinster vi påregner at få som følge af omstruktureringerne vil slet ikke slå igennem, hvis det ikke lykkes os at skabe nye arbejdpladser, der kan opsuge de mange der bliver arbejdsløse som følge af omstruktureringerne indenfor fiskerflåden og i Hjemmestyrets virksomheder.
Derfor skal Atassut fastholde, som partiet tidligere har understreget flere gange her i salen, at det er i dag vi skal forbedre etablerings- og vækstvilkårerne for landbaserede virksomheder ved at udvide erhvervsstøttens virkeområde til også at kunne omfatte lån og tilskud til landbaserede virksomheder.
Et sådant tiltag vil hurtigt få positive virkninger på beskæfigelsen dermed også for økonomien, og samtidig vil man skabe grundlag for tiltag, der på længere sigt vil få meget gavnlige effekter for samfundet.
Det samme gælder vores skattelovgivning. Skal vi bane vej for sund grobund for erhvervsvirksomhed her i landet, er skattelovgivningen een eller den bedste nøgle dertil.
Med dette som det klare mål, fremsatte Atassut et forslag for erhvervsvirksomheder, der etablerer sig. Men hvad skete der? Alle grinede og forslaget blev latterliggjort.
Meget uheldigt for erhvervslivet, men hvem grinede da Siumut for kort tid siden fremkom med samme idé.
Vores økonomi er i så svære vanskeligheder, at vi har brug for alle gode tiltag uden at skele til, hvor de kom fra - vi har alle brug for hinanden, og Atassut vil fortsætte med at komme med tiltag partiet finder egnede til at gavne vores udvikling.
Tiltag beskrevet foran vil også på kortere og specielt på længere sigt betyde et mærkbart skub fremad for turismeudviklingen, vi alle støtter og sætter lid til som en fremtidig indtægtskilde for samfundet.
Siger man nej til foran beskrevne tiltag, siger man også nej til snarlig turismeudvikling.
Vi ved, at der på kortere og længere sigt ikke er udsigt til minedrift i større omfang, men vi skal alligevel fortsætte med vore bestræbelser med at "sælge" landet, et uartigt ord tidligere, men meget aktuelt og nødvendigt i disse år.
Atassut mener også, at fællesrådet for mineralske råstoffer meget snart må og skal granske vores minelov og finde frem til ændringer, specielt på beskatningsområdet, således at vores land kan blive attraktivt i råstofmæssig henseende.
Atassut er fuldtud enig med Landsstyret om, at det er nødvendigt med en stram økonomisk styring - ganske enig - men det skal udmøntes i handling ved at en vedtagen Finanslov fuldtud overholdes i sine rammer.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg håber, at tolkene har modtaget vores danske udgave. Denne er ikke helt færdig. Vi er jo temmelig forkælede, hvad oversættelser angår og jeg beklager, at vores bemærkninger ikke er uddelt til medlemmerne, men det kommer.
Landsstyremedlemmets redegørelse giver et detaljeret billede af de herskende økonomiske tilstande, især giver redegørelsen et tydeligt indtryk af de svære tider vi oplever.
Fiskeriets til stadighed sværere økonomi, nødvendigheden af at minimere udgifterne, behovet for etablering af arbejdspladser, og behovet for til stadighed at finde nye indtægtskilder, er alle sandheder som er svære at modsige.
Det er lige så sandt at det offentliges udgifter nødvendigvis må skæres ned, p.g.a. at det offentliges indtægter er faldende - det bliver stadigt sværere for det offentlige at give støtte og yde den nødvendige service over for befolkningen - alt imens behovet for støtte er stadigt stigende.
Om vi vil eller ej, er det blevet nødvendigt at tage højde for, at det offentliges udgifter til overførselsindkomster, pensioner og lignende, i år 2000, vil udgøre om imod 25% af Landskassens samlede økonomi, hvis der ikke gøres noget drastisk.
Kravet om at økonomien i højere grad forvaltes udfra forretningsmæssige principper, har medvirket til at vores største problem i den nuværende situation, arbejdsløsheden, stadig vokser. På trods af dette må vi indrømme at det er nødvendigt at arbejde videre for at lette dagligdagen for befolkningen og sænke omkostningsniveauet for erhvervslivet.
Derfor må vi gribe alle chancer for at forbedre vores økonomi.
Planerne om etablering af et zinkraffinaderi, Teles begyndende eksport, Royal Greenlands arbejde for at etablere samarbejde med New Zealand og KNIs forretningsforbindelser i Canada, er alle gode initiativer, som angiver nogle af vejene vi bør gå, i den fremtidige økonomsike politik.
Det er på tide, at vores opfattelse af, hvem det er muligt at samarbejde med, når det gælder økonomi, ændres. Det er på tide at vores blikke rettes mod vest og øst, i stedet for at vi hele tiden stirrer mod syd.
Vi bør arbejde for at der oprettes en økonomisk frihandelszone i arktis, og Grønland bør i dette arbejde stå i forreste linie.
Vores fælles grundlag i arktis er, samme produkter, samme økonomiske problemer og samme interesser, som nødvendiggør at vi udadtil optræder samlet.
I Inuit Ataqatigiit undrer det os, at et af de nye og mest åbenlyse muligheder for økonomisk aktivitet, nemlig Inuit Business Development Conference, i redegørelsen ikke er nævnt med et eneste ord.
Landsstyremedlemmer, embedsmænd, store og små virksomhedsejere og lederne af de offentlige virksomheder i Grønland, deltog i vinters i en konference om økonomisk udvikling i arktis, i Alaska.
Dette giver perspektiver for udviklingen og afsætningen af vore produkter for bla. turisterhvervet og hvad angår person- og godstrafikken, som vi må udnytte fuldt ud.
Landsstyret må gå aktivt ind og støtte dette arbejde. Vi mener, at man bør udnytte denne mulighed for at finde attraktive investeringsprojekter i de andre lande, f.eks. ved at virksomhederne investerer i virksomheder i disse lande, hvor man til gengæld må være opmærksom på, at det kræver, at vi også åbner op for investeringer i vore virksomheder fra de andre lande.
I det sammenhæng kan vi ikke undlade at nævne, at en af vore eneste økonomiske udviklingsmuligheder, sælfangsten og produkterne derfra, som på grund af påvirkning udefra ikke kan udnyttes fuldtud.
I den forbindelse må vi vide, at den Amerikanske lov om fredning af havpattedyr giver den største forhindring. Navnet på denne lov er Marine Mammal Act, og loven har skabt den største barriere i vores handel med fangst.
Efter mødet i Alaska har alaskanerne påtaget sig som opgave, at arbejde for, at der i loven gives en dispensation for Inuit og de oprindelige folk. Et arbejde som må følges og støttes fra Grønland.
I vores søgen efter nye økonomiske muligheder, er det helt nødvendigt, at de grønlandske pengeinstitutter har en større vilje til at stille risikovillig kapital til
rådighed. Derudover vil IA gerne være med til at undersøge mulighederne for ESU-lignende ordning for landbaserede erhverv.
Jeg vil knytte en bemærkning til ordlyden i redegørelsens afsnit 4, hvad angår fordelingspolitik.
Vi er ikke enige i bemærkningen om, at fordelingspolitiske hensyn ikke bør påvirke arbejdet for at forbedre samfundets samlede økonomi, idet fordelingspolitik ikke anses for væsentlig i den sammenhæng.
Det er sandt, at vi bør udnytte næsten alle muligheder for at forøge samfundets samlede indkomst. Men ligeså vigtigt er det, at den økonomiske politik indeholder principper om, hvordan man fordeler de samfundsmæssige goder.
Til sidst skal jeg henvise til IAs bemærkninger under 1. behandlingen af TB 1 forslaget, hvad angår beskæftigelsestiltag.
Ligeledes skal jeg henvise til vores bemærkninger om boligbyggeriet.
Med disse ord har jeg fremlangt IAs grundlæggende synspunkter, som vil være grundlaget for vores arbejde med finanslovsforslaget for 1994.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Den generelle økonomisk politiske redegørelse er et udmærket stykke papir, som giver utroligt mange indfaldsvinkler til en vurdering af såvel den hidtil førte politik, som fremtidsmulighederne.
Den er også behæftet med et par skønhedsfejl. Eksempelvis er det ikke rigtigt, at hellefiskefiskeriet i Diskobugten truer hele den vestgrønlandske bestand af hellefisk.
Det nok heller ikke rigtigt, at kondemneringsrunden inden for det havgående rejefiskeri skulle skaffe os af med hele 10 trawlere.
Det er derimod helt rigtigt, at samfundsøkonomien er blevet svækket af en række faktorer, som vi herhjemme ikke har haft nogen som helst indflydelse på. Her i
Landsstinget kan vi jo desværre hverken beslutte, at der skal være mere zink og bly i Marmorilik, eller at torsken skal vende tilbage.
I denne situation er det interessant at notere sig redegørelsens bemærkninger om omstruktureringen af Royal Greenland. Denne omstrukturering har - også ifølge landsstyremedlemmet - bidraget mærkbart til at bringe Landskassen fra underskud til overskud.
Denne store hjemmestyreejede virksomhed har altså fungeret bedre under kommerciel drift, end da dens økonomi kunne genfindes i posteringer på Finansloven.
Denne erkendelse bør i mine øjne føre til en endnu højere grad af kommercialisering og helst privatisering i vort samfund.
Landsstyret har helt ret, når det i redegørelsen konstateres, at der stadig er store problemer i strukturen indenfor den kystnære rejeflåde. Den kystnære rejeresurce udnyttes ikke optimalt.
Der bruges offentlige midler på at holde liv i projekter, der objektivt ikke er og ikke kan blive levedygtige. Under sidste års efteråssamling var vi igennem denne diskussion både i og uden for landstingssalen.
Den gang kunne vi konstatere, at der ikke var politisk vilje og slet ikke politisk mod til at tage effektivt fat om dette problem. Efter min mening pålægger redegørelsens klare ord Landsstyret en forpligtelse til at handle konsekvent i denne sag.
Til slut vil jeg godt ofre få ord på den skitserede udflytning af hjemmestyrefunktioner fra Nuuk. Helt overordnet skal styringsfunktioner og administrationer ligge der, hvor de fungerer bedst og billigst. I lyset af dette vil vi tage stilling til disse spørgsmål, efterhånden som de dukker op.
Med disse ord tilslutter vi os redegørelsens overordnede målsætning om, at økonomien skal styrkes langsigtet og ikke varigt svækkes.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Selvom verden af sig selv ikke ændrer sig, ændres vore livsbetingelser og grundlag for samfundsøkonomi i de forskellige samfund til stadighed.
Her i Grønland er sælfangst nu kun af ringe økonomisk betydning. Minevirksomhederne i Ivittuut og i Marmorilik er standset. Og vores nu eneste erhvervsøkonomiske
grundlag fiskeriet er i tilbagegang. Alle de nævnte områder viser os, i hvilken retning vor økonomi i landet går.
Dette bud, jeg indledte med her, er tungt for vort samfund, dog er det ikke alene tungt, men bringer samtidig et budskab om, at vi skal udnytte vor eneste økonomiske grundlag bedst muligt, ikke alene ved hjælp af fangstkvoternes størrelse, men tvinge os til at udnytte eksportmulighederne bedst muligt.
Jeg har førhen i løbet af adskillige år fulgt vores fiskerieksport på nærmeste hold, og jeg må anføre, at da jeg ikke mere har mulighed for at følge erhvervet på nærmeste hold, og kan derfor idag ikke mere sige, hvordan de virkelige forhold er.
Til trods herfor forekommer det mig ind imellem, at vi endnu ikke har kunnet opnå de bedste eksportpriser. Vi hørte nemlig i begyndelsen af dette år via pressen klage fra De danske Eksportsammenslutninger over, at eksportpriserne fra Færøerne og Grønland er med til at trykke verdensmarkedpriserne, da de endda ligger op til 30% lavere end andre landes eksportpriser.
Denne oplysning stemmer helt overens med de forhold, jeg kendte fra før. Såfremt det foranførte skulle være rigtigt, må det have betydet tab på flere hundrede mio. kroner årligt for vort land, og såfremt det er tilfældet, må det søges bragt i orden efter bedste evne.
I forbindelse med formindskelsen af vores indtægtsmuligheder, vil vore sociale udgifter samtidig stige, som
Landsstyret også har anført, ligesom antallet af de arbejdsløse vil stige.
Derfor må vi være mere tilbageholdende med en for klar partipolitik for at kunne dæmme op for de foranførte forhold, vi må nu sætte meninger og holdninger, der
fremmer samfundets bedste, i forgrunden.
Når Finansloven til næste år behandles ved efterårssamlingen samt ved behandlingen af tillægsbevillingslovene, plejer vi alle at kræve en stram økonomisk styring, dette må fortsætte, men til trods derfor, mener jeg, at vi alle bør være mere vågne især for at søge økonomiske gevinstmuligheder i vort land og lære mere om, hvordan vi kan gøre det, selvom dette kan indebære en vis udgift.
Ved etableringen af IP fandt vi det blandt andre vigtigt, at vort lands økonomi skal styrkes, og denne holdning er blevet endnu vigtigere, og på den baggrund har jeg ellers stillet 2 forslag vedrørende dette, men jeg ved ikke, i hvilket skab mine forslag nu ligger.
Efter at have studeret fragtpriserne stillede jeg til efterårssamlingen 1987 et forslag om nedlæggelse af KNIs atlantfragtmonopol. Dette forslag blev dengang nedstemt af et sikkert flertal.
Det er fortrydeligt at have set nu, at der i mange år har kunnet været udført atlanttransport til billigere fragtpriser.
Såfremt forslaget dengang var blevet taget op som opgave af Landsstyret, havde vi kunnet omstrukturere KNI flere år før, end tilfældet blev, og derved have kunnet spare penge for vort land.
Sådanne eksempler er der på unødvendige tab på grund af en alt for fastgroet tillid til egne partier.
Nu er det ved at blive mærkbart, at landstingsmedlemmerne er begyndt at stille med forslag, der ellers strider mod deres partis synspunkter. Dette er glædeligt, for efterhånden kommer det bedste for vort land i forgrunden, og det er den eneste måde vi kan anvende for at kunne styre vor økonomi på rette vej.
I fremtiden venter nødvendige økonomiske opgaver, og de bliver ikke færre, vore ældre og de handicappede sender til stadighed helt nødvendige signaler, de uddannelsessøgende signaliserer deres behov, men på den anden side falder vore indtægter. Hvad kan vi dog gøre?
Til trods for disse forhold synes vores landsstyremedlem for Økonomi ikke at nære bange anelser af betydning i sin forelæggelse, for sådan er han altid.
Mon dette er et budskab om, at vi i samfundet ikke skal opgive håbet?
Vore forfædre mistede ikke håbet, og dette sidder i blodet endnu. Derfor må vi ikke miste modet og bygge vores fremtid op med optimisme, vi kan jo se, at vi ved samarbejde kan få fremgang i erhvervslivet.
Lad mig her tage et eksempel om planen med et zinksmelteværk i Nuuk, som vi har vænnet os til at høre om. Sådanne arbejdspladser er gode at have, indtil fisken talrigt vender tilbage.
Mine udtalelser, der dels på grund af tilstandenes krævende karakter kan virke hårde, vil jeg afslutte med følgende forslag til Landsstyret.
Når vi skal til at træffe politiske afgørelser især med hensyn til økonomien, lad os da i samarbejde forberede sagerne mellem borgerne, kommunerne og ikke mindst mellem os i Landstinget, da vi utvivlsomt derved kan opnå resultater, som vi alle kan være mere tilfredse med.
Allersidst vil jeg ikke undlade at give udtryk for min glæde over følgende budskaber. At pengenens værdi er blevet stabiliseret, at priserne for de nødvendige dagligvarer nu er nedadgående, og ikke mindst at boligbyggepriserne er blevet føleligt mindre.
Den førte politik vedrørende disse bør opretholdes fremover, det er den eneste måde at lette vilkårene for os i disse økonomisk trange tider.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:
Hvis man skal vurdere de bemærkninger generelt, der er kommet fra de forskellige partier, da mener jeg, at de ting jeg har nævnt i den fremlagte redegørelsepeger på:
- at der er forskellige ting, som vi skal være vågne overfor i fremtiden for at kunne stabilisere vores økonomi
- og at partierne støtter denne holdning.
Der blev påpeget forskellige ting, som man synes er lidt skæve, disse kan virke provokerende, men det er da altid godt, at man kan blive provokeret.
De forskellige partiers ordførers bemærkninger indeholder ikke helt skæve ting, der er få der indeholder kritik, men det giver anledning til, at vi kan se sagerne fra forskellige sider.
De budskaber der kommer her, om efterårssamlingen 1993, har forbindelse til at vi skal drøfte vores Finanslov til næste år.
Det kom frem fra partiernes side, at man skal være politisk vågen overfor signalerne, når man fremkommer med sine hensigter, og at det er et budskab fra partierne at vi skal prioritere principielt.
Vores situation er ret svær økonomisk og erhvervsmæssigt, og derfor må vi få det tilrettet i samarbejde med hinanden.
Man kom ind på situationen i 1986/87, det er ikke så underligt, men jeg er jo født optimist, og derfor håber jeg, at landstingsmedlemmerne kan være enige i at situationen idag trods alt er ændret.
Vi har fået at vide, hvilke ting vi skal være vågne
overfor, og vi vil arbejde med disse ting til Finansloven til næste år.
Landsstyret har fået klare signaler herom, og vi vil jo kommer nærmere ind derpå i forbindelse med behandlingen af finansloven, som Landsstyret også vil orientere om i forbindelse med efterårssamlingen.
Jeg ved ikke om det er helt nødvendigt, men man kom ind
på kondemneringen, og man tvivler på, om det vil inde-
bære at man afskaffer 10 trawlere, som bl.a. blev nævnt fra partiet AP.
Jeg kan kun sige, at man i forbindelse med møde i kondemneringsudvalget 19. februar, har man været inde på, at der skal fjernes 9 trawlere, og Landsstyret har fulgt denne opfordring, således at 10 trawlere bliver sat ud af rejefiskeriet, hvoraf nogle oplægges, og andre kan bruges til andre formål.
Her er det blot spørgsmålet, om ejerne har vilje til sammenlægninger. Som en korrektion.
Jeg skal nævne, at vores fiskeeksport, og efterlysningen af andre muligheder heri, må vi udnytte i forbindelse med vores almindelige effektiviseringspolitik.
I min redegørelse kom jeg ind på, at de økonomisk stramme tider stiller krav til os:
- enten kan vi tilgodese ønsket om større velfærd idag,
- eller vi kan udnytte vore økonomiske ressourcer til forbedringer, der giver effekt i fremtiden.
Jeg mener, at den økonomiske afmatning bør få os til at vurdere nøje, om vi ikke er blevet for meget et velfærdssamfund, og så i øget omfang udnytte vores ressourcer til skabelse af varige arbejdspladser.
Det er sådanne spørgsmål, vi bør overveje endnu engang.
Har vi et godt erhvervsgrundlag, så må vi hellere vælge at udvikle det, end skabe endnu større velfærd her og nu.
Det er muligt, at nogle har forventet, at jeg skulle komme med en meget klar udmelding oven på partiernes kommentarer, men det er ikke muligt.
Vi skal jo også en gang i mellem svare med egne ord.
Men lad mig alligevel sige, at de ting, der står i vores arbejdspapir, vil allerede i eftermiddag blive diskuteret som en del af prioriteringen mellem vores nødvendige opgaver i samfundet.
Jeg siger tak til alle partiernes positive vilje overfor, at vi arbejder videre med Landsstyrets annoncerede politik.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyremedlemmet vil ikke tvinges til bestemte kommentarer, men jeg synes, at Inuit Ataqatigiits bemærkninger omkring eksporten, burde være blevet kommenteret. Kort vil jeg komme med en tilføjelse.
De forslag som Issittup Partiia har fremsat blev kommenteret modsætningsfyldt.
Vi har et demokrati her, og vi tager beslutninger på baggrund af flertalsafgørelser. Udtalelser fra enkeltpersoner og partier, som udgør mindretal, skal også inddrages.
Det er korrekt, at noget ikke gennemføres som følge af en mindretalsholdning.
Demokratiet siger dog også, at mindretal også skal høres og have svar, selvom det principielt er flertallet, der er afgørende for beslutningerne.
Hvis man er imod alt for meget partipolitik, kan Issittup Partiia imidlertid godt sætte sig ud over det.
Afslutningsvist har jeg nogle kommentarer omkring verdensmarkederne hvor vi nu kigger mod det nordamerikanske kontinent, så har vi set konkrete problemer der bør løses, nemlig at vi i Grønland ikke har nogen, der kan repræsentere virksomhedsejerne skriftligt overfor de nordamerikanske virksomheder.
Det medfører praktiske problemer for de mindre virksomheder.
Efter ICC mødet i februar, må vi glæde os over, at de private trods alt er med til at bane vejen for de nye markeder i Canada og Nordamerika.
Det er af betydning, at man er i gang med udformningen af et sådan samarbejde, hvor vi om kort tid kan forvente et delresultat, fordi man allerede er gået i gang med opgaven.
En meget vigtig opgave for Landsstyret i forbindelse med åbningen af nye markeder er, at undersøge gældende aftaler med andre områder og lande.
Vi kender EF udmærket, men en åbning overfor Nordamerika kræver kendskab til handelsorganisationerne mellem USA, Canada og Mexico. Det er sådanne aftaler Landsstyret skal sætte sig nøje ind i.
Vi har et repræsentantskab i EF, men vi kender ikke ret meget til mulighederne i Nordamerika, selvom vi gennem mange år via ICC har forsøgt at udnytte disse.
En fælles udbygning i det arktiske område må støtte sig på de sunde madvarer, og at disse kommer fra dyr, der lever i et rent miljø. Dette må vi arbejde for at bevare.
Der er store forhåbninger til, at de arktiske stammefrænder kan gøre brug af dette forhold i de kommende 5 år under dannelsen af et frihandelsområde i Arktisk.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
De ting vi fremførte tidligere, skal vi ikke tvinge landsstyremedlemmet til at kommentere men de initiativer, vi pegede på, og vores synspunkter, tror jeg, at vi i konkrete udvalg og arbejdsgrupper kan tvinge til en inddragelse.
Partiordførernes indlæg vil jeg kommentere først.
Det er korrekt, at der er indført en generel økonomisk debat under forårssamlingen, og at grundlaget for finanslovsdebatten om efteråret diskuteres i forbindelse hermed.
Jeg er enig med Peter Ostermann, men jeg efterlyser, at der fremkommer flere nye ideer.
Jeg har f.eks. lagt mærke til et forslag, som er deres gamle forslag om udvikling af erhverv på land.
Her skal jeg henvise til, at vi har et afsnit, hvor der åbnes mulighed for tilskud til landbaserede erhverv.
De forskellige marginale forbedringer af samfundsvilkårene fik også støtte fra Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia.
I forbindelse med at indtægterne falder, vil jeg lige som et positivt forhold henvise til beregninger fra december, der har vist, at inflationen aldrig har været så lille, det vil sige 0,7 %.
I dag efter afslutningen af de fleste overenskomstforhandlinger vil vareprisernes reduktion medføre en højere købekraft.
Det er sådanne ting, Landsstyret åbent fremfører. Det er korrekt, og er allerede nævnt, hvorfor jeg ikke skal komme yderligere ind her på.
Det er Siumuts politik ikke kun at udbygge de større byer.
Akulliit Partiiats ordfører, Hans Pavia Egede, nævnte i sit indlæg, at man er tilbageholdende med decentraliseringen af Hjemmestyrets virksomheder.
Flytning af enkelt virksomheder og funktioner i den forbindelse, vil der løbende blive taget stilling til.
Siumut støtter fuldt ud landsstyreformandens udtalelse, at det ikke blot er de store byer, der skal udbygges erhvervsmæssigt, men ligeledes bygder, da disse også bør sikres erhvervsmuligheder.
Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluk Lynges ønske om større samhandel med andre lande, vil vi støtte fuldt ud fra Siumut, og at man peger på andre muligheder end de traditionelle markeder mod vest.
Her mener vi, at Landsstyret skal være med til at bane vejen sammen med organisationer som ICC og fiskeriorganisationer, og sammen med både offentlige og private virksomheder.
Derigennem kan der ske en udbygning af de økonomiske muligheder, det er vi enige i.
Afslutningsvis skal jeg sige, at Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia udtalte, at han selv i 1987 har fremsat forslag om ophævelse af KNIs monopol på atlantfragt.
Det skal nok være korrekt, men økonomien for KNI ville være blevet udhulet, hvis monopolet var blevet ophævet dengang.
Først skal hele KNI omstruktureres og effektiviseres, og i ikke enkeltdele. Det vil være til størst gavn for hele samfundet.
Så ophævelsen af KNI's atlantfragtmonopol gennem udlicitering må ses i sammenhæng med containeriseringen ved indførsel af varer.
Mødeleder:
Jeg skal gøre opmærksom på, at i følge paragraf 38 i Forretningsordenen, kan man to gange kommentere andres udtalelser. Første gang på 20 minutter og anden gang 5 minutter.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender har nok lagt vægt på vore udtalelser, i sine første kommentarer, idet han sagde, at der er taget 10 trawlere ud af fiskeriet.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender har ret i, at kondemneringsudvalget i februar har indstillet, at 9 trawlere tages ud af fiskeriet.
Netop i dag viser det sig, at de afsatte midler til dette formål kun er tilstrækkelige til at tage 6 trawlere ud af fiskeriet.
Grunden til, at vi nævnte dette, var ikke antallet alene, men snarere at der foregår en større samfundsdebat om, hvor mange fiskere der vil blive arbejdsløse ved denne kondemnering.
Der er blevet nævnt tal fra 3 - 400 helt op til 600 flere arbejdsløse ved denne kondemnering af trawlere.
6 trawlere taget ud af fiskeriet nu udgør ikke 600 besætningsmedlemmer, men maksimalt 150 til 200 ledige besætningsmedlemmer.
Selvfølgelig er dette ærgerligt, men vi har tidligere under denne samling sagt, at man kan udbygge fjernfiskeriet.
Det blev nævnt fra landsstyremedlemmets side, at fiskeri i Barentshavet kan betyde 100 nye arbejdspladser.
Hvis vi skal sige det generelt, vil de nye arbejdsløses antal være stort, men alligevel færre end udtalt i visse sammenhænge.
Det er ønskeligt, at der skabes en afklaring af dette forhold.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, udtalte, at vi er tilbageholdende med decentraliseringen af offentlige virksomheder.
Vi sagde ikke, at vi er tilbageholdende, men vi henstiller, at grundlaget skal være, at de offentlige forvaltninger skal optimeres og placeres de billigste steder. Dette vil være samfundsgavnligt.
Eksport af fiskeprodukter foretages ikke kun af Royal Greenland. Før Royal Greenland blev oprettet oprettede private eksportmuligheder, som stadig findes.
Dette er til gavn for samfundsøkonomien.
Dette samarbejde er blevet tættere i kraft af Royal Greenlands oprettelse.
Jeg mener, at disse private virksomheder skal roses, og opfordres til at samarbejde tættere.
Der er planer om, at samarbejdet med andre lande skal udbygges, hvilket er spændende især på konsekvenssiden.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Når et menneske skal roses, ser man altid på grundlaget, hvor på det sker.
Siumuts ordfører roste Royal Greenland højt endnu en gang. Det er rart at blive rost.
Ved et møde på GFI, sagde en af Siumuts ordførere, at når I er så gode til at handle, kan I overtage handelen med vores skind.
Royal Greenlands drift er sådan, at de har et lille overskud. Man sammenligner ikke med virksomheder i Europa eller Canada, da man tænker ikke på, hvad de betaler for den råvare de bearbejder. De betaler i udlandet måske op til 30% gange mere end det Royal Greenland betaler.
Hvis Royal Greenland havde haft de samme store udgifter, så kan der ikke være tvivl om, at økonomien ville være dårlig og roserne ville have mere begrænsede.
Mine bemærkninger om det der er passeret i 1987 - det undrer mig ikke med de fremkomne svar.
Jeg sagde, at partipolitikken overdrives. Og der var nogle bemærkninger herom. Jeg mener, at alt for store partipolitiske hensyn har ført at det gik galt på Færøerne, fordi de måske også har mistet mulighederne for at samarbejde ved at føre partipolitik.
Vi har et godt grundlag for at producere i.f.m. vore stammefrænder, der må så vidt muligt findes udveje via den vej.
Måske kan vi ikke få så meget gavn, men alligevel vil det være støtte for vores økonomiske bestræbelser.
Jeg har iøvrigt sagt, at indtægterne nu falder.
Det, jeg mente var imidlertid, at det at arbejdstagerne kræver større lønninger, må vurderes i relation til vores produktion.
Mødeleder:
Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen har bedt om lov til at besvare en del af de bemærkninger der er kommet.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Handel og Industri:
Den debat her er meget grundlæggende for vores udvikling her i landet. Jeg skal lige nævne flere formål, som vedrører mit landsstyreområde.
Først og fremmest, nyudvikling af produktion.
Der er kommet mange forskellige forslag om, at vi skal gennemføre det. Det må vi tage op, men det at realisere et sådant forslag, kan ikke ske fra dag til dag. Vi må til stadighed bestræbe os efter at skabe flere og flere arbejdspladser.
Med hensyn til udvikling af nye virksomheder, er det sådan at vi får større og større viden omkring det, men det bliver mere og mere klart, at der er mange forskellige barrierer, der forhindre udviklingen.
En af de vigtige ting er, at omkostningerne i forbindelse med produktion er alt for høje. Vi skal imidlertid fortsat forsøge at finde muligheder der begrænser import af udenlandske varer.
Vand og el er stadig så dyre, at det ikke kan benævnes som noget der giver gode muligheder. Derfor må vi undersøge mulighederne for nedsættelse af elpriser i forbindelse med produktion.
El- og vandpriserne er stadig alt for høje. Der er dog også mange andre hindringer, som på forskellig vis skaber problermer for videreudviklingen af erhvervslivet.
En af de problemer er, at man konkurrerer for meget og derved undgår en helhedssamarbejde.
F.eks. produktion og eksport af det grønlandske vand.
Der er flere initiativer der modarbejder hinanden i den forbindelse.
Nuuk Imeq er bl.a. har haft mulighed for at undersøge de forskellige muligheder i dele af landet, men i og med at virksomheden er placeret i Nuuk, og hedder Nuuk Imeq, så har man ikke udnyttet mulighederne andre steder.
Vi må imidlertid se at komme over disse problemer, og de virksomheder der ligger i Grønland, der som brugere er med til at betale, må kunne kræve, at de er med i en videre samlet udvikling, i stedet for at være elementer til støtte for lokalpatroitisme. Kun derved kan vi komme videre.
Jeg vil også lige nævne, i vores planlægning i Grønland, er baseret på vores egen mulighed for investeringer, hvor vi sommetider glemmer, at der er muligheder for investeringer udefra, for derved opnår vi erfaringer og viden - så det skal vi ikke være bange for.
Vi som et folk betragter os selv som et særskilt samfund, f.eks. har trawlerne gennem flere år været drevet ved at vi har krævet, at kun fiskere som hovederhverv må drive disse trawlere.
Det er ud fra med sådanne regler, at vi har sat begrænsninger for investeringer. Lad os komme væk fra disse ting, og åbne flere muligheder for investeringer. Det syntes jeg, at vi skal arbejde for i Landsstyret.
Siumuts ordfører og vist nok også andre partiers ordførere, kom ind på et initiativ, hvor hjemmestyret
opretter et virksomhedsetableringsselskab i samarbejde med eksisterende virksomheder og private investorer,
I det forløbne år, har jeg følt, at den måde man har forsøgt støtte sådanne initiativer, ikke har haft den fornødne kvalitet. Et sådant initiativ må ligge uden for landsstyreområderne, og initiativtagerne må selv bidrage til at finansiere det.
Jeg har også lagt mærke til, at i forbindelse med etablering og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger er de større byer prioriteret alt for højt. Vi må også gå for en ny tænkning, ved at sige, at vi skal give yderdistrikterne og mindre byer nye muligheder for etablering og videreudvikling. Det behøver ikke være helt nye tiltag, men eksisterende tiltag der er forbedret.
Med disse bemærkninger har jeg kommenteret forholdene, som har tilknytning til økonomien. Vi håber alle at vi opnår resultater, der er til gavn for det samfundets økonomiske muligheder.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Hvordan vores økonomi skal se ud, både idag og i fremtiden, det er vi meget opmærksomme over for fra Atassut. Det fremgår også af vores bemærkninger.
Det er ellers nærliggende, ligesom som Peter Grønvold Samuelsen, Siumuts ordfører, at fremføre store forhåbninger - men vi må også huske, at vores muligheder er begrænsede.
Med hensyn til Royal Greenland er der også her begrænsninger, så vi siger fra Atassut, at vi kan ikke længere kræve gratis ydelser fra Royal Greenland. Hvis vi gør det, så skader vi virksomheden. Det har vi taget udgangspunkt i i vores bemærkninger.
Peter Grønvold Samuelsen nævnte, at i forbindelse med forbedringer og formindskelser af priser, at de resultater man har opnået, de for små. Det har vi imidlertid ikke sagt.
Vi har sagt, at resultaterne er gode, men konsekvenserne deraf opvejes i og med at vores indtægter falder og at de lovbundne opgaver er meget økonomisk krævende. Jeg mener, at jeg hermed har udtrykt mig klart nok.
Han nævnte også, at der ikke er noget nyt i dag, og at man til Finansloven til næste år ikke vil kunne fremdrage nyheder fra vores indlæg.
Mit indlæg tager udgangspunkt i begrænsninger - det er korrekt. De nye udgiftskrav vi kan stille på Finansloven 1994 er meget begrænsede.
Det er derfor, vi sagde, at vi straks, må skabe nogle muligheder ved lovtilpasninger der giver besparelser.
Det sagde vi helt klart. De indtægter vi får, de falder og de kommende indtægter i 1994 de bliver mindre end i dag. Det må vi tage højde for allerede på nuværende tidspunkt ved lovtilpasninger.
Jeg mener, at det er helt klart synspunkt, som ikke blot kan siddes overhørig.
Lad mig også lige gentage, at vi fra Atassut finder det meget vigtigt, at hvem som helst, der gerne vil oprette virksomheder på land, allerede nu skal vide, hvilke rammevilkår de får. Idag kan de ikke få at vide, hvordan renten og deres tilskudsordninger vil være.
Ved at lave en ændring af erhvervstøtteforordningen, så kan man gøre opmærksom på og afklare mulighederne for at hjælpe virksomheder i en opstartsfase. Det er det som vi gerne vil - som vi finder vigtigt.
Peter Grønvold Samuelsen nævnte mulighederne for prissænkninger på el og vand. De er muligheder er lige til at udnytte. Landsstyret kan nedsænke disse priser.
Med hensyn til vandproduktion og den meget store bekrigen geografisk mellem kommunerne og den alt for store konkurrence om investeringsmidler.
Det er korrekt at sådan er forholdene, men det eneste der mangler, det er at man gennemfører en landsplanlægning. Ved brug at gøre dette, så kan man styre de regionale udviklinger. Det er det, som vi mangler i dag.
Mødeleder:
Således er dagsordenens punkt 15, generel økonomisk-politisk redegørelse, færdig.
Punktet sluttet.