Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 38-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 4. maj

Dagsordenens punkt 38.

 

 

Principdrøftelse om omdannelse af Tele Attaveqaatit til sel­skaber.

(Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik)

 

 

 

Mødeleder: Ole Lynge.

 

 

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:

Jeg skal hermed forelægge Landsstyrets oplæg til en princip­drøftelse af mulighederne for at omdanne Tele Attaveqaatit til selskaber.

 

Tele Attaveqaatit er en selvstændig nettostyret virk­som­hed, hvis ledelse refererer til landsstyreområdet for Offentlige Arbejder og Trafik.

 

Virksomheden omfatter den samlede tele­kommuni­ka­tions­tjeneste i Grønland, og virksomheden fører tillige tilsyn på den danske stats vegne med radiokommu­nika­tions­loven.

 

Vi er igang med et analyse­arbejde for de tekniske virksom­heder for at præcisere kompeten­ce- og ansvars­for­delingen mellem centralad­mini­strationen og de enkel­te virksomheders ledel­ser.

 

Analysearbejdet vil for Tele Attaveqaatits ved­kommende inkludere udarbejdelse af forslag til det nødvendige lovgrundlag for at kunne give en koncession til Tele Attave­qaatit.

 

Til en koncession er der typisk knyttet en række for­pligtelser og rettigheder for en koncessionshaver, som koncessions­giveren løbende har mulighed for at øve indflydelse på.

 

En sådan koncessionslovgivning bør i dette tilfælde sikre Lands­tingets indflydelse på udviklingen af tele­om­rådet, herunder fast­sættelse af tele­takster og abon­nent­vilkår.

 

Følgende forhold vil umiddelbart kunne forbedres ved at danne et koncessioneret aktieselskab:

 

      *       En klar adskillelse mellem det politiske og det sel­skabsret­lige ansvar,

 

      *       I et aktieselskab er beslutningskompetencen og ledelsesansvar klart defineret gennem besty­relse og direktion.

 

Lands­styret anbefaler, at der arbejdes videre med at udarbejde et detaljeret beslutningsgrund­lag til Lands­tingets efterårssamling 1993, således at Tele Attave­qaa­tit evt. kan blive omdannet til et koncessioneret aktiesel­skab efter forhandlinger i Landstinget.

 

I udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for Lands­styret vil Hjemmestyrets administration og Tele Attave­qaatit konkretisere de nærmere juridiske, praktiske og økonomi­ske aspekter.

 

Herunder søges de bevillingsmæssige konsekven­ser ind­arbejdet på finansloven for 1994.

 

Tele Attaveqaatits anlægsafdeling i Danmark har i årenes løb opbygget en særlig viden i at projektere og anlægge tele­kommuni­ka­tionsanlæg i områder med vanskelig geografi og infra­struktur.

 

På trods af hjemtagning af opgaver fra Danmark inden for andre tekniske virksomheder be­sluttede Landsstyret derfor i foråret 1992, at Teles afdeling i Danmark skulle bibeholdes med det mål at sikre afde­lingens særlige viden.

 

Da vi samtidig har vigende eksportind­tæg­ter, har vi anset denne mulighed for at være et potenti­a­le for valutaindtjening.

 

Alternativet havde sandsynligvis været, at erfarne folk ville søge væk i takt med, at Tele Attaveqaatits nu­værende moderni­seringspro­gram blev færdiggjort.

 

Siden begyndelsen af 1992 har afdelingen i Danmark været organi­seret som en selvstændig afdeling inden for Tele Attaveqaatit med to opgaver.

 

Den ene opgave er at fungere som Tele Attave­qaatits anlægsaf­deling. Den anden opgave er som nævnt at eks­portere kommuni­kations­ydelser, herunder systemeks­port.

 

Af­delingen opererer idag under navnet Tele Greenland Inter­national.

 

Formålet med at omdanne afdelingen, eller en del af den, til et aktieselskab er at skabe internationalt kendte rammer om en aktivitet, der skal fungere for­retning­mæssigt.

 

En nettostyret virksomhed er ikke en interna­tional kendt selskabsform og kan derfor blive beskyldt for at være konkurren­ceforvridende i kraft af at være stats­sub­ventioneret.

 

Landsstyret ønsker at undgå en sammenblanding mellem Teles Attaveqaatits egentlige opgaver i Grønland og de påtænkte entreprenør­opgaver, der udføres udenfor Grøn­land.

 

Det er derfor ønskeligt, at der overfor kunderne kan gives klare og afgrænsede ansvarsfor­hold for Tele Greenland Inter­national.

 

Landsstyret skal på den baggrund indstille,

 

      -       at Landstinget principielt beslutter, at Tele Attave­qaatit omdannes til aktieselskaber pr. 1. januar 1994,

 

      -       at Landstinget pålægger Landsstyret at ud­arbejde det nødvendige beslutningsgrund­lag, således at Landstinget kan tage den endelige beslutning på efterårssamlingen 1993.

 

I tilfælde af, at Landstinget godkender instillingerne, vil Lands­styret samtidig med konkretiseringen af de juridiske og økonomiske aspekter komme med forslag til selskabskom­binationer inden for Tele Attave­qaatit.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Vedrørende principdrøftelse om omdannelse af Tele Attaveqaatit til selskaber vil vi fra Siumut udtale følgende:

 

Da det gamle GTO blev overtaget af Hjemmestyret den 1. januar 1987, har det været Siumuts mål, at dens for­skellige virksomheder skulle hjemtages til Grønland.

 

En af disse virksomheder er Tele Attaveqaatit, der fra 1. januar 1990 blev en nettostyret virksomhed under Hjemmestyret.

 

Lige siden har det været et politisk ønske, at alle Teles funktioner skulle hjemtages til Grønland.

 

Alle Tele Attaveqaatits afdelinger blev grundigt analy­seret for at undersøge, hvordan man mest effektivt og rationelt kan overflytte funktionerne til Grønland.

 

Resultatet af analysen var, at de fleste af Teles afdelinger kunne overflyttes, nemlig Markedslinien, Administrationslinien, Kyst- og Flyradiolinien og Teknisk Driftslinien.

 

Den femte afdeling, teknisk anlægslinien, som nu be­nævnes Tele Greenland International, blev vurderet, at den fortsat burde være i Danmark, hvis den skal arbejde mest effektivt for Grønland, og hvis vi fortsat skal have dens medarbejderes unikke viden til bedste for Grønland.

 

Hvis afdelingen samtidig skal kunne tjene penge ind til Grønland og skal kunne konkurrere med andre internatio­nale teleselskaber, skal den heller ikke kunne beskyl­des for at være statssub­ventioneret.

 

På denne baggrund vil vi fra Siumut fuldt ud støtte Landsstyrets anbefaling, da vi kan se, at man agter at skabe en klar adskil­lelse mellem det politiske og det selskabsretlige ansvar og at der lægges op til, at beslutningskompetencen og ledelsesansvaret i et aktie­selskab er klart defineret gennem bestyrelse og direk­tion.

 

Verden uden for Grønland har fået øjnene op for, at medarbejderne i Teles Tekniske Anlægsafdeling har erhvervet sig en unik viden gennem deres arbejde med opbygningen af et telekommunikations­system i et land med ekstreme klimatiske forhold.

 

For at bevare denne viden i Grønland og under hen­synta­gen til at denne viden også udgør et indtjenings­poten­tiale for Grønland, er vi enige med Landsstyrets ind­stilling om, at Landstinget principielt beslutter, at Tele Attaveqaatit omdannes til aktielskaber pr. 1. januar 1994.

 

Såfremt Landstinget følger Landsstyrets anbefaling om at omdanne Tele Attaveqaatit til aktieselskaber, vil vi samtidig foreslå, at Landsstyret bemyndiges til at tage de nødvendige skridt til, at Tele Greenland Inter­natio­nal kan begynde at operere på det internationale marked på baggrund af en aktieselskabslignende konstruk­tion, uden at behøve at afvente datoen for den totale om­dannelse.

 

I forbindelse med selskabsdannelsen vil vi fra Siumuts side samtidig kræve sikkerhed for, at Tele Greenland International principielt får sit hjemsted i Grønland.

 

Vi vil også fra Siumut pålægge Landsstyret, at udarbej­de det nødvendige beslutningsgrundlag, således at Lands­tinget kan tage den endelige beslutning på efter­årssam­lingen 1993.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele vores fulde tilslutning til Landsstyrets indstillinger til Tele Attaveqaatits omdannelse til selskaber.

 

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia har fra starten af om­dan­nelserne været med til omdannelse af hjemmestyrevirk­somhederne til forskellige selskaber.

 

Men inden en endelige beslutning om en sag har vi altid krævet, at forberedelserne i sagen skal være af en sådan karakter, at der ikke skal kunne næres tvivl om en sags ved­tagel­se.

 

I forbindelse med principdrøftelsen om omdannelsen af Tele Attaveqaatit til selskaber vil vi selvfølgelig ikke undlade at kræve, at grundlaget for beslutningerne skal være så velgennem­arbejdet, at vi senere hen ikke vil behøve at sige, "hvad sagde vi dengang".

 

Vi mener, at et godt initiativ bør kunne gennemføres uden unød­vendige hindringer.

 

Vor beslutning om, at Tele Attaveqaatit omdannes til forskellige selskaber skal også have grundlag i, at den nuværende udvikling her i landet ikke sinkes og ikke mindst, at udviklingen i bygderne og yderdistrikterne sinkes mere end i dag.

 

Ikke mindst skal vi fastholde, at kommunikationsaf­gifterne, der allerede nu ikke kan siges at være lave, sikres ikke at ville stige.

 

Fra Atassut og Issittup Partiia støtter vi selvfølge­lig, at det påbegyndte analysearbejde med henblik på kompetence- og ansvars­fordeling bliver udført grundigt, da Landstingets indflydelse på udviklingen i teleom­rådet og de for brugerne gældende vilkår og priser, skal være sikret i koncessionen.

 

På grundlag af vore foran anførte begrundelser for vores billigelse af omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskaber, vil vi være med til at godkende, at beslutningsgrundlaget forelægges til efteråret 1993.

 

Dels for at kunne bibeholde dygtige og erfarne med­arbejdere, men først og fremmest for at søge nye marke­der til fordel for vor økonomi, støtter Atassut og Issittup Partiia planen om at eksportere kommunika­tionsydelser, selvom det ikke har været prøvet før og vil anbefale en intensivering af denne, såfremt planen får et positivt udfald.

 

Det er rigtigt, at vi på bag­grund af de efterhånden begrænsede økonomiske midler i vort samfund, bør søge at blande os mere i udlands­markedet for at søge ind­tægter. Men vi nærer ingen ønsker om, at opgaverne i vort land bliver sinket af den grund.

 

Med disse korte bemærkninger vil vi gå ind for Lands­styrets indtilling om:

 

       -      at Landstinget principielt beslutter, at Tele Attaveqaatit omdannes til aktieselskaber pr. 1. januar 1994,

 

      -       af Landstinget pålægger Landsstyret, at udarbejde det nødvendige beslutningsgrund­lag, således at Landstinget kan tage den endelige beslutning på efterårssamlingen 1993.

 

og Atassut og Issittup Partiia vil være med til at god­kende det.

 

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit finder de ideoplæg til en omdannelse af Tele Attaveqaatit til selskaber, som landsstyremed­lemmet for Offent­lige Arbejder og Trafik fremlægger på vegne af Landsstyret, for særdeles interessante.

 

Som bekendt har der jo siden Hjemmestyrets overtagelse af det samlede GTO den 1. januar 1987 været gennemført en strukturtil­pasning af Tele Attaveqaatit.

 

På baggrund heraf blev Tele Attaveqaatit således etab­leret den 1. januar 1991, som en selvstændig netto­styret virksomhed underlagt det grønlandske Hjem­mestyre.

 

Når vi nu ser på den udvikling som Tele Attaveqaatit indtil dato har gennemgået, må vi sige, at denne virk­somhed nu er nået dertil, at virksomheden repræsen­terer en særlig og unik know-how til at projektere og anlægge telekommunikationsanlæg i det circumpolare område og i områder med vanskelig geografi og infra­struktur.

 

Dette mærker vi nu til daglig her i Grønland, som værende en stor lettelse for befolkningens dagligdag, eftersom vi nu - uanset hvor vi befinder os i landet, uden videre besvær kan kommunikere med hinanden, på trods af at vort land er så vidtstrakt og vore om­givel­ser så barske og på trods af, at vi end ikke for så mange år tilbage har kunnet forestille os noget sådant.

 

Tele Attaveqaatit er derfor, som en samfundsejet og hjemmestyre­kontrolleret virksomhed, en institution, der har stor betydning for alle i samfundet. Virksomheden skal have ud­viklingsmæssige muligheder og fortsat kunne tilpasse sig de krav der stilles fra omverdenen.

 

Med hensyn til mulighederne for at omdanne Tele Attave­qaatit til aktieselskaber anser Inuit Ataqa­tigiit det for at være en ganske naturlig ting, og vi skal derfor også fra Inuit Ataqatigiit sige, at vi prin­cipielt kan tilslutte os planerne til en selskabs­dan­nelse med virkning fra 1. januar 1994.

 

På den måde sikrer vi jo også, at der ikke sker en sammenblanding mellem Tele Attaveqaatits egentlige opgaver i Grønland og de påtænkte opgaver, der udføres udenfor Grønland baseret på den know-how, der er op­bygget her.

 

Inuit Ataqatigiit anser denne mulighed for værende særlig vigtig, eftersom at Tele Attaveqaatit som en ren hjemmestyrevirksomhed og med den selskabsform, den er opbygget på i dag, ikke er kendt i internationale sammenhænge, som selskab betragtet, og da vi derved også kan undgå, at virksomheden bliver beskyldt for at være konkurrenceforvridende i kraft af, at den er statssub­ventioneret.

 

Herudover har Tele Attaveqaatit, som den hjemmestyre­virksomhed vi kender i dag, ikke de samme muligheder som et aktieselskab har, til at indgå joint venture eller samarbejdsaftaler med andre virksomheder uden for Grønland, med tilsvarende opgaver som Tele.

 

Dette har vi mulighed for, ved at gøre det muligt for virksom­heden at agere som et aktieselskab i fremtiden.

 

Dette har særlig betydning, eftersom vi jo før har nævnt, at virksomheden nu har fået opbygget en særlig know-how til at projektere og anlægge telekommunika­tionsanlæg i områder med vanskelig geografi og infra­struktur, som andre lande kan have interesse i og som disse lande kan have interesse i at købe af os.

 

Med den økonomiske afmatning vi gennemlever i disse år i Grønland, er det derfor også vigtigt, at vi ud over fiskeriet og mineral- og råstofområdet finder alterna­ti­ve indtægtsmulig­heder og derved baner vejen for en valutaindtjening til Grønland.

 

Dette er derfor også den egentlige grund til, at man nu har til hensigt, at omdanne virksomheden til et aktie­sel­skab, således at der skabes bedre muligheder for Tele Attave­qaatit til at handle med udlandet.

 

Vi er jo allerede bekendt med, at man sågar har ordrer liggende om arbejder i den lille ø-gruppe ved Afrika, Zanzibar, samt i Rusland - altså potentielle kunder, der vil kunne tilføre vort land den hårdt tiltrængte valu­ta.

 

Ved en omdannelse af Tele Attaveqaatit til et aktiesel­skab vil Landstinget og Landsstyret fortsat have kompe­tance til, at fastsætte teletaksterne og øvrige abonne­mentsvilkår af stor betydning for den samlede befolk­ning, hvilket vi kun finder er en ganske natur­lig ting.

 

Inuit Ataqatigiit skal således med disse bemærkninger principielt tilslutte sig, at Tele Attaveqaatit om­dannes til aktieselskaber pr. 1. januar 1994, idet vi ligeledes skal pålægge Landsstyret at udarbejde det nødvendige beslutningsgrundlag med henblik på Lands­tingets fore­stående efterårssamling.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat går ind for omdannelsen af Tele Attaveqaatit til selskaber. Vi har fra Akulliit Partii­at vurderet driften af Tele Attaveqaatit, som værende meget god.

 

Selvom tilknytningsforholdene til Grønlands Hjem­mestyre må betegnes som meget stramme, udvises der professiona­lisme i driften af virksomheden.

 

Som bekendt er Akulliit Partiiat fortaler for frigørel­se af de Hjemmestyreejede virksomheder, således at disse kan drives uden daglig indblanding fra det of­fentlige.

 

For Tele Attaveqaatits vedkommende har vi tidligere omtalt det som en hensigtsmæssig vej at gå.

 

Derfor støtter vi tanken om, at Tele Attave­qaatit omdannes til aktieselskaber pr. 1. januar 1994.

 

Endvidere går vi ind for, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde det nødvendige beslutnings­grundlag, således at Landstinget kan tage den endelige beslutning på efter­årssamlingen 1993. Den resterende del af forelæggelsen tager vi til efter­retning.

 

Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:

Samtlige landstingspartier støtter Landsstyrets ønsker og indstillinger fuldt ud. Således kan vi gå videre med de planlagte opgaver, således at man kan oprette Tele Greenland International og omdanne Tele Attaveqaatit til selskaber.

 

Inden jeg kommer til de enkelte partiord­førers indlæg, vil jeg sige, at vores ønske i sådan en ordning har udspring i, at vi gerne vil udføre noget til gavn for vort land og dermed vil jeg også besvare en del af

spørgsmålene med, at vi gerne vil forbedre Teles virk­somhed i Grønland. Forbrugernes vilkår og priser vil vi også lette ved at gøre sådan.

 

Da vi overtog virksomhederne, fulgte der mange ansatte med i Danmark. Vi har forstået, at der er nogle perso­ner, som det er vigtigt at beholde, og som har speciel viden.

 

Under processen med hjemtagning af opgaver, har færre personer, end vi havde troet, villet flytte med deres stilling til Grønland.

 

Med hensyn til, at man kan opnå nogle indtægter, har vi gerne villet lave en særskilt ordning. Fra 1992 og indtil dato har undersøgelser vist, at der er poten­tiale til det. Selvom Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqa­ti­giit nævnte, at man allerede sigter på bjørnen, men at det nok er for tidligt at sælge skindet.

 

Med hensyn til Siumuts ordførers indlæg om at man prin­cipielt ønsker, at selskabet har hjemsted i Grøn­land. Dertil vil jeg sige, at det vigtigste spørgsmål er, hvordan opsplitningen af selskabet vil være.

 

Vi har ikke taget nogen beslutning endnu om, om det skal opsplittes ligesom Royal Greenland eller om man skal have 2 sel­skaber. Dette vil blive afklaret, idet plan­lægnings­arbejdet skal foregå i et halvt års tid, men det vi skal sige, er, at Hjem­mestyret, det vil sige det grønlandske samfund, vil være 100% ejere og vi regner også med, at den offentlige ledelse vil ske fra Grøn­land af sel­skaberne.

 

Med hensyn til Atassuts ordfører nævnte jeg allerede, at i disse initiativer efterlyser man, noget der vil være til bedst mulig gavn for Grønland. Pr. 1. maj nedsatte vi telefontaksterne med, jeg ved ikke hvor mange procent, men man vil fortsætte arbejde med at billiggøre telekommunikationen og det vil nok også blive realiseret, hvis vores markedsønsker kan blive rea­liseret.

 

Ikke mindst overfor medarbejderne har det betydning, at Tele Attaveqaatit bliver dygtigere til sit arbejde. I takt med den tekniske udvikling, vil der være behov for færre medarbejdere til at færdiggøre opgaverne.

 

Hvis intentionerne om at sælge noget til udlandet bliver virkeliggjort, har vi planer om at tage en del af disse med­arbejdere med. Det kan også være, at grøn­landske teknikere, der har taget kurser til helt nye tekniske områder så som satelitbe­handling, kan give os en bonus i fremtiden.

 

Med hensyn til, at Landstinget kan få indflydelse på den tekniske udvikling og priserne, skal der ikke laves nogen besparelser der.

 

Landstingets kompetence via Landsstyret om prisdannel­ser vil blive forbedret, ligesom f.eks. Royal Arctic Liness pris­be­slutning, som er besluttet her i Lands­tinget. Ligesådan vil Lands­tinget få samme kompetence omkring Tele Attaveqaa­tit, det vil sige, at de vil have mere indflydelse på pris­dannelsen.

 

Hermed takker jeg endnu en gang for, at det samlede Landsting godkender vort forslag og at vi undersøger og fremkommer med et beslutningsgrundlag.

 

 

 

Mødeleder:

En del af partiordførerne har bedt om ordet igen, Kaj Egede fra Siumut.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Vedrørende Tele Greenland International når det bliver oprettet, og at den har hjemsted i Grønland. Jeg vil lige vende tilbage til vores ønske til, at det er et selskab, der skal arbejde i hele Grønland og fra Siumut finder vi det også vigtigt, at sådan et selskab bliver ejet herfra.

 

Vi finder det også vigtigt, at sådan et selskab får succes og at det gennem selskabs­skatten kan bidrage til indtægter til Grønland. Det finder vi, er vigtigt.

 

Derfor ønsker vi, at en selskabsdan­nelse helt klart skal have hjemsted her i Grønland.

 

Med hensyn til Tele Greenland International har vi i vores fremlæggelse i Siumut kørt lidt videre end alle de andre, idet vi har sagt, at man allerede nu skal give Landsstyret kompetence til at lave en aktiesel­skabs­dannelse.

 

Vi ved godt, at man ikke kan lave nogen desideret aktieselskaber på baggrund af forskellige koncessions­betingelser, men vi finder det interessant, at Tele Greenland Inter­national kan byde på forskellige opgaver i verdenen og at dette så vidt muligt ikke har nogen begrænsninger.

 

Derfor er det nærliggende at høre, hvad andre selskaber har planer om i form af aktie­selskaber.

 

 

Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:

Omkring hvor selskabet skal have hjemsted, kan jeg ikke besvare på nuværende tidspunkt. Men landsstyremedlemmet for Økonomi nævnte, at udfra aftaler med den danske stat og omkring selskabs­lovgivningen og selskabsskat­terne er det et forhandlingsemne, hvor det skal have hjemsted.

 

Her er det et spørgsmål om, hvor opgaverne skal udføres og hvor medarbejderne er og dermed også, hvor der skal betales afgifter.

 

Derfor skal jeg sige herfra, at de krav der stilles fra Siumut vil vi have med i de nøje forberedelser og vil også love, at vi kan vende tilbage til sagen om kort tid.

 

Med hensyn til at Tele Greenland International allerede kan begynde at operere på baggrund af en aktieselskabs­lignende konstruktion, der kan vi sige, at i 1992, om foråret, efter en beslutning i Landsstyret, har vi be­myndiget Tele Greenland International på forskellige områder, hvor der tidligere ikke har været nogen kompe­tence, f.eks. omkring at kunne afgive tilbud og omkring kontakt til udlandet.

 

Man skal lægge vægt på at Hjemmestyret har oplysninger om den fulde økonomiske baggrund.

 

Med hensyn til, at inden det sker rent økonomisk og lovmæssigt, er der begrænsninger i, hvordan det kan gøre, som rent selskab.

 

Med hensyn til det har behov for en større frihed og at der også er større frihed for at kunne lave nogle indtægter. Det er på baggrund af dette, vi har lagt op til sådan en selskabs­dannelse.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Meget kort. Landsstyremedlemmet udtalte, at man ikke allerede skal sælge bjørnens skind, når man blot er i færd med at sigte på den.

 

Det er helt korrekt, men det er et meget vigtigt emne, som vi taler om her. Det er altså Tele Attave­qaatits meget store know-how, der her er tale om, og det er det, som vi kan markedsføre internatio­nalt. Lad os derfor gøre brug af det.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

For Atassut og Issittup Partiia er det ikke vigtigere, hvor selskabet skal have hjemsted, men det som vi lægger vægt på er, at der er grundlag for at det kan udvikle og udbygge sig korrekt.

 

Derfor håber vi på, at til efterårssamlingen vil der fremkomme forslag om, hvor det skal have hjemsted. Derfor skal vi have et godt grund­lag, til at tage sådan en beslutning på til efteråret.

 

Mødeleder:

Hermed er principdrøftelsen vedrørende Tele Attaveqaa­tit færdig. Det vil sige, at Landstinget besluttede i princippet, at Tele Attaveqaatit laves om til selskaber pr. 1. januar 1994, og at man inden efterårssamlingen bemyndiger Landsstyret til, at færdiggøre det nødvendi­ge beslutningsgrundlag. Dermed er vi igennem vores dagsorden for i dag. Mødet er hævet.

 

Punktet sluttet.