Dagsordenens punkt 39-52-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Mødet
er åbnet. I dag tirsdag den 4. maj skal Landstinget behandle 4
dagsordenspunkter, pkt. 39 og pkt. 52 vedrørende trafikredegørelse og
betænkning afgivet af Trafikudvalget og pkt 38 og endelig punkt 9.
Men
med hensyn til punkt 9 har vi nogle vanskeligheder. Som Landstinget nok har
set, er betænkningen ikke kommet, derfor vil jeg anmode Landstinget om at man
udsætter behandlingen af dette punkt til torsdag.
Det
drejer sig om forslag til landstingslov om landsstyremedlemmers ansvarlighed
og den betænkning, der skal komme er ikke færdigoversat, så derfor bliver den
udsat til på torsdag.
Inden
vi går over til trafikdrøftelse, vil jeg på Formandskabets vegne anmode
næstformanden om at lede mødet, da jeg skal fremlægge noget.
Undskyld,
jeg glemte at nævne, jeg forelægger først mit forslag, så skal landsstyremedlemmet
fremlægge trafikredegørelsen og derefter skal Landstingets Trafikudvalg afgive
betænkning hvorefter partiernes ordfører kommer med deres indlæg, således vi
får en samlet behandling.
Mødeleder:
Emilie Lennert:
Pavia
Nielsen har bedt om ordet.
Pavia
Nielsen, Siumut:
Skal
det forstås således, at man skal behandle punktet vedrørende trafikredegørelsen
og trafikbetænkningen fra Trafikudvalget under et? Jeg takker for bekræftelsen.
Bendt
Frederiksen, Siumut:
Jeg
har fremsat følgende forslag til drøftelse på Landstingets efterårssamling
1993.
Forslag
om at gøre Kangerlussuaq til luftfragtcenter.
Vore
fiskeprodukter transporteres i dag som luftfragt til Japan. I den sammenhæng er
Anchorage i Alaska center for denne trafik.
Man
ved, at involverede flyselskaber har udtrykt ønske om, at andre muligheder også
bør undersøges.
Derfor
må vi i forbindelse med vores overvejelser om den fremtidige brug af
Kangerlussuaq tage med i betragtning, at Kangerlussuaq kan gøres til et center
for transport af vore fiskeprodukter som luftfragt.
Der
ligger flere fordele heri.
- Der findes rigeligt med
frysekapacitet i Kangerlussuaq, klart til udnyttelse,
- landingsafgiften
tilfalder Landskassen,
- det skaber ca. 50 varige arbejdspladser,
- det
vil være til gavn for omsætningen, især hvad driftsudgifterne i Kangerlussuaq
angår.
Den
fremtidige internationale lufttransport af forskellige produkter vil sikkert
være stigende.
Jeg
håber, at forslaget bliver taget med i overvejelserne omkring Kangerlussuaqs
fremtid.
Hermed
har jeg fremsat mit forslag til stillingtagen i Landstingets Trafikudvalg.
Kuupik
Kleist, landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:
Før
jeg fremlægger trafikredegørelsen, skal jeg lige oplyse, at Bendt Frederiksens
forslag er henvist til Landstingets Trafikudvalg, så jeg tager den ikke med i
denne redegørelse.
Med
denne redegørelse ønsker Landsstyret at følge op på det arbejde, som landstinget
på efterårssamlingen 1992 iværksatte med samordning af fly- og skibspassagertrafikken.
Landstinget besluttede at nedsætte en interimledelse, der skulle forestå
samordningsprojektet og sikre opfyldelse af følgende målsætninger:
* at
man fik de forventede samordningsgevinster
* at
man fastholdt et rimeligt prisniveau
* og
at hele befolkningen fik et tilfredsstillende transporttilbud uanset bopæl.
Samordningsprojektet
er et af tiltagene i Landsstyrets trafikpolitik. Vi har sat som mål, at
reducere samfundets omkostninger til trafiksystemet og skabe forbedringer
for brugerne.
Vi
ønsker, at trafiksystemet ses som en helhed, hvor luftfartsaktiviteterne til
og fra landet understøtter den interne trafik.
Tidsplanen
for interimledelsen var, at arbejdet skulle færdiggøres i løbet af 1993 med
iværksættelse af det nye trafiksystem fra 1. januar 1994. Arbejdet i interimledelsen
er imidlertid så fremskredent, at Landsstyret kan fremlægge nogle konkrete
resultater og indhente Landstingets tilkendegivelser på en række punkter til
brug for det videre arbejde.
Interimledelsen
har i sit arbejde taget udgangspunkt i den rapport om samordningsprojektet, som
lå til grund for Landsstyrets redegørelse på efterårssamlingen.
Interimledelsen
har gennemgået de praktiske forudsætninger for en kystlang passagerskibstrafik
med anvendelse af Disko og ét regionsskib.
Ved
at minimere liggetiden i havn er det fortsat muligt at opretholde en kapacitet
i skibssystemet, der på det nuværende passagergrundlag er tilstrækkelig til,
at ingen passagerer bliver tvangsoverflyttet til flysystemet.
D.v.s.
at behovet for yderligere kapacitetsindsættelse i flysystemet er begrænset.
Interimledelsen anbefaler en udstrakt sejlplan fra Narsaq i syd til Upernavik
i nord for den kystlange trafik og et nyt regionalt baseret skibssystem til
betjening af bygderne.
Den
praktiske udformning af betjeningsmodellen har været betonet kraftigt i
arbejdet, og det har samtidig bekræftet, at man også i praksis kan opnå
betydelige samordningsgevinster på det niveau, som blev angivet på
efterårssamlingen.
I
den kystlange skibstrafik kan driftsomkostningerne reduceres med ca. 24 mio.
kr. og ved overgang til et regionalt baseret bygdebetjening ligger der yderligere
besparelsesmuligheder på niveauet 5 mio. kr.
Det
er Landsstyrets klare opfattelse, at den vægt, som interimledelsen har lagt på
at løse de praktiske problemer, fortsat skal have første prioritet i det
videre arbejde.
På
efterårssamlingen blev det nævnt, at man skulle vurdere mulighederne for
etablering af et nyt grønlandsk trafikselskab. Det hidtidige arbejde har ikke
vist, at der umiddelbart er et behov for en radikal ændret organisering
allerede nu.
Derimod
har der igennem flere år manglet et solidt grundlag for samarbejdet mellem
Hjemmestyret og Grønlandsfly. Der foreligger nu en ideskitse til en ny
samarbejdsaftale.
Landsstyret
har godkendt principperne for et forhandlingsoplæg til Grønlandsflys
bestyrelse, der vil være grundlag for snarlige konkrete forhandlinger.
Princippet
bag ideskitsen er, at trafiksystemet betragtes som en helhed, hvor en
regulering af fartplaner og priser påvirker det samlede resultat.
I
modsætning til den tidligere samarbejdsaftale, hvor tilskuddet blev ydet til
bestemte ruter og områder, lægges der i ideskitsen op til, at tilskuddet
beregnes
som
et resultat af Grønlandsflys samlede luftfartsaktiviteter, som også omfatter
ruterne til og fra Grønland.
Ideskitsen
til ny samarbejdsaftale og materialet vedrørende interimledelsens arbejde har
været forelagt Trafikudvalget og behandles i udvalgets betænkning.
Landsstyret
mener, at ideskitsen er udtryk for en værdifuld ændring, der gør det endnu mere
interessant for Hjemmestyret at arbejde aktivt for nye indtægtsgivende
aktiviteter for Grønlandsfly.
Spørgsmålet
om ruten Kangerlussuaq - København er taget op med SAS, der for første gang har
udtrykt forståelse for de grønlandske synspunkter. Hvor langt den gode vilje
rækker, får vi at se, når der skal afgives tilbud til USAF på beflyvningen af
Pituffik.
Med
de amerikanske myndigheder blev det i september 1992 aftalt, at Grønlands
Hjemmestyre skulle fremsætte et forslag til en civil flyrute til Pituffik, der
både kunne betjene befolkningen i Avanersuaq og de civilt ansatte på basen.
Vi
har dog haft svært ved at komme i en egentlig forhandlingssituation med de
amerikanske myndigheder.
Udenrigsministeren
er blevet gjort opmærksom på sagen og fra udenrigsministeriets side er der
rettet en formel henvendelse til de amerikanske myndigheder om at indgå i
realitetsforhandlinger.
Den
løsning vi lægger op til, er en omlægning af den direkte månedlige rute mellem København
og Pituffik til den ordinære Danmarksrute til Kangerlussuaq, hvorfra
Grønlandsfly i et samarbejde med First Air vil forestå videre befordringen til
Pituffik.
Det
vil sige, at der etableres en ny rute med en ugentlig forbindelse med jetfly
fra Ottawa via Kangerlussuaq til Pituffik.
Det
åbner op for nogle spændende perspektiver for den samhandel mod vest, som vi i
så mange år har talt om og ønsket os. Samtidig får befolkningen i Avanersuaq
den længe savnede civile flyrute, med de muligheder det giver for at udvikle
turismen i kommunen og forbedre befolkningens samkvem med resten af Grønland.
SAS
og Grønlandsfly er blevet bedt om i fællesskab at udarbejde det praktiske
oplæg og erfaringerne herfra vil kunne give en indikation på, hvem vi i fremtiden
skal satse på som samarbejdspartnere i flytrafikken til og fra Grønland.
Landsstyret
vil gerne understrege, at vi søger en samarbejdspartner til atlanttrafikken.
Selv om Kangerlussuaq ruten anses for at være en god forretning, er
trafikgrundlaget ikke større end, at det kan blive svært at få dækket
kapacitetsomkostninger til flymateriel alene på grønlandstrafikken.
Vi
søger derfor en samarbejdspartner, der med anden trafik end Grønland kan sikre
en optimal udnyttelse af flymateriellet og samtidig sikre et back up i form af
ekstra fly i tilfælde af teknik eller i spidsbelastningsperioder.
I
det materiale, der er omdelt til Tingets medlemmer, er der beskrevet nogle
forslag til anvendelse af en samordningsgevinst på 24 mio. kr. Allerede med
udløbet af den nuværende fartplan for kystpassagerskibene til september vil
samordningsprojektet blive gennemført i løbet af efteråret 1993 med en
besparelse i indeværende år på 3 mio kr. Besparelsen er søgt optaget på tillægsbevillingsloven.
Jeg
vil gerne føje enkelte væsentlige betragtninger til denne problemstilling og
minde om, at det principielt er landsstyrets økonomiske politik ikke at
øremærke bestemte indtægter til bestemte formål, idet alle landskassens
udgifter og indtægter skal indgå i den helhedsvurdering, som vores Finanslov
er udtryk for.
På
den anden side må vi heller ikke glemme, at den igangsatte omstrukturering af
trafiksystemet også har det til formål at skabe forbedringer for brugerne.
Landsstyret
vil derfor i dag bede Landstinget om en tilkendegivelse på den beskrevne
betjeningsmodel for passagertrafikken, og om hvorvidt samordningsgevinster
helt eller delvis skal søges anvendt til forbedringer i trafiksystemet.
Landstingets
tilkendegivelser vil ligge til grund for interimledelsens videre arbejde og
for udformningen af finanslovsforslaget for 1994.
Vi
ser nogle muligheder for en bedre udnyttelse af passagertrafiksystemet til
gavn for brugerne ved selektive prisnedsættelser af flybilletpriserne på
visse tidspunkter og i bestemte områder. I det omdelte materiale er der nogle
konkrete forslag til særlige vinterpriser.
Til
sidst skal jeg også nævne forslaget om at opgradere Arsuk helistop til en
egentlig heliport som et eksempel på anvendelse af samordningsgevinsten,
således at infrastrukturen forbedres.
Med
disse bemærkninger forelægger jeg hermed Landsstyrets indstillinger til
landstingets velvillige behandling.
Mødeleder:
Det
er et ønske fra Landsstyret, at man behandler punkterne 39 og 52 under et, og
på baggrund deraf, så vil betænkningen fra Landstingets Trafikudvalg bliver
forelagt af den midlertidige formand Peter Ostermann.
Peter
Ostermann, Atassut, midlertidig formand for Trafikudvalget:
Trafikudvalget
har afholdt 3 møder og har herunder behandlet de forslag og vurderinger, der er
fremkommet fra interimsledelsen vedrørende samordning af passagertrafiksystemet.
Endvidere
har et medlemsforslag, som af Formandskabet var henvist til udvalget været
behandlet. Udvalget har indkaldt Grønlandsflys direktion, der har redegjort
for en række emner, som Trafikudvalget har ønsket belyst og i den forbindelse
har Trafikudvalget modtaget en orientering om det foreliggende materiale
angående en ideskitse til en ny samarbejdsaftale mellem Hjemmestyret og
Grønlandsfly.
Udvalget
har modtaget en rapport fra Royal Greenland om flyfragt af fiskeprodukter og en
redegørelse fra landsstyreområdet om Kangerlussuaq som luftfragtcenter.
På
baggrund af det oplyste er det udvalgets opfattelse, at der er et potentiale i
Kangerlussuaq for et luftfragtcenter, ligesom mulighederne for flyfragt af
fiskeeksportprodukter fortsat bør indgå i overvejelserne omkring den
fremtidige tilrettelæggelse af flyfragtsystemet.
Udvalget
skal derfor henstille, at man løbende bliver holdt orienteret, når der
foreligger nyt i sagen. Ligeledes skal udvalget henstille, at man iværksætter
det forberedende arbejde med at undersøge, hvilke investeringer, der kræves i
Kangerlussuaq for at etablere et luftfragtcenter.
Udvalget
har behandlet interimsledelsens forslag til en ny betjeningsmodel, der bygger
på en udstrakt fartplan fra Narsaq i syd til Upernavik i nord for Disko og et
regionsskib og en ny regionalbaseret skibsbetjening af bygderne.
Med
hensyn til serviceniveau og beregnede driftsbesparelser er det udvalgets
opfattelse, at den foreslåede
betjeningsmodel opfylder de af landstinget opstillede målsætninger for interimsledelsens
arbejde.
Udvalget
kan derfor anbefale Landstingets positive behandling af forslaget til
betjeningsmodel.
Med
hensyn til den fremtidige organisering af trafiksystemet og herunder
spørgsmålet om etablering af "Grønlands Trafikselskab" til at
forestå den samlede passagerbefordring i landet, er det udvalgets opfattelse,
at den praktiske gennemførsel af de foreslåede betjeningsmodeller bør komme i
første række og at man ud fra indhentede erfaringer opgører behovet for en
anden organisering end den nuværende med to selvstændige trafikselskaber.
Udvalget
finder, at det er på det grundlag, man træffer beslutning om, hvilken organisering
af trafiksystemet, der er mest hensigtsmæssig.
Udvalget
skal derfor indstille, at interimsledelsen fortsætter arbejdet med samordningen
og at Landstinget ikke på nuværende tidspunkt træffer beslutning om etablering
af "Grønlands Trafikselskab".
Det
er overfor udvalget oplyst, at den direkte besparelse i driftsomkostninger i
trafiksystemet ved at udtage to regionsskibe og overgå til den foreslåede
betjeningsmodel er 24 mio kr.
Udvalget
er opmærksom på, at de endelige afklaringer omkring tilskud til passagertrafiksystemet
skal ses i en finanspolitisk helhedsvurdering i forbindelse med behandling af
Finansloven for 1994.
Udvalget
vil dog af hensyn til interimsledelse videre arbejde henstille, at de realiserede
samordningsgevinster bør komme brugerne af trafiksystemet til gode gennem
forbedringer indenfor trafiksystemet. Udvalget finder, at man i forbindelse
med den igangsatte omstrukturering af trafiksystemet bør benytte lejligheden
til at rette op på de skævheder, der er i trafiksystemet.
Udvalget
skal i den forbindelse pege på følgende konkrete områder, hvor der bør ske en
forbedring:
- Sikring
af passagernes opholdsudgifter ved uregelmæssigheder i trafikken.
- Indførelse
af rutebetjening af Arsuk.
- Sænkning
af billetpriserne på de lange ruter og i islægsperioden.
Med
hensyn til dækning af passagerernes opholdsudgifter ved uregelmæssigheder, er
det endvidere udvalgets opfattelse, at problemet umiddelbart ville kunne løses
ved, at der indføres en form for forsikringsordning, hvor udgifterne dækkes ved
at pålægge billetpriserne et beskedent tillæg.
Derudover
bør det undersøges om den trafikale betjening af Sdr. Upernavik kan forbedres
eventuelt ved anløb af kystpassagerskibet. Udvalget har i øvrigt konstateret,
at spørgsmålet om finansiering af nyanskaffelser i trafiksystemet fortsat synes
uafklaret.
Udvalget
skal endvidere henstille, at de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser af
samordningsprojektet minimeres og at trafikskibene bemandes med hjemmehørende
personale i størst muligt omfang.
Udvalget
har modtaget en orientering om en ideskitse til en ny samarbejdsaftale med
Grønlandsfly. Udvalget skal bemærke, at i det kommende forløb med indgåelse af
en endelig aftale, må det sikres, at der stadig er et incitament for
Grønlandsflys ledelse til at optimere selskabets drift.
Udvalget
har 5 medlemmer, som er Bendt Frederiksen og Pavia Nielsen fra Siumut, Josef
Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit og endelig Jakob Sivertsen og undertegnede fra
Atassut.
Landsstyremedlemmet
for Offentlige Arbejder og Trafik:
Meget
kort omkring det, som udvalget har behandlet. Jeg kan konstatere, at udvalget
meget nøje har behandlet de foreliggende rapporter og de indeholdte
indstillinger, der herefter vil blive kommenteret af partiordførerne. Jeg
mener derfor, at der er et grundlag for at komme til enighed.
Med
hensyn til landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag vil jeg sige, at der har
vist sig en interesse udefra i takt med, at amerikanerne forlod Kangerlussuaq.
Jeg
skal heller ikke skjule, at der har været forskellige henvendelser vedrørende
mulighederne for at Kangerlussuaq kan gøres til en luftfragtscenter for trafikken
mellem Asien, Europa og Nordamerika.
Jeg
vil lige kommentere 2 spørgsmål, som blev rejst af Trafikudvalget. Først med
hensyn til udskiftning af Grønlandsflys flyflåde og det forhold, at der indtil
nu ikke er taget en endelig stillingtagen.
Fra
Landsstyrets side lægges der vægt på, at medejerne i Grønlandsfly, det vil
sige staten, SAS og Hjemmestyret, ud fra et solidaritetsprincip tager stilling
til en finansiering af en flyflådefornyelse, men det er korrekt, at man indtil
dato ikke har taget en endelig beslutning herom. Jeg kan oplyse, at en af de
nærmeste dage vil vi fra Landsstyrets side tage initiativ til en forhandling i
Grønlandsflys ejerkreds.
Med
hensyn til det, der blev nævnt i forbindelse med samordningen og de deraf
følgende konsekvenser for besætningsmedlemmerne, vil jeg henvise til den beslutning,
man tog på efterårssamlingen under behandling af samordningsprojektet, at besætningsmedlemmerne
på KNIs skibe også skulle være omfattet af beskæftigelsesgarantien på lige
fod med øvrige KNI medarbejdere der blev berørt af omstruktureringen af KNI.
Jeg
vil derfor henvise spørgsmålet til behandling i det nedsatte ad hoc udvalg vedrørende
KNIs omstrukturering. Jeg stopper her, og vender tilbage efter indlæggende fra
partiernes ordførere.
Pavia
Nielsen, ordfører for Siumut:
Vi
har følgende bemærkninger til trafikredegørelsen og betænkningen afgivet af
Trafikudvalget.
Vi
skal fra Siumut først fremhæve, at vi fuldt ud går ind for Landsstyrets
overordnede mål med at ændre "stivnede vaner" og elementer i
samfundsstrukturen til gavn for vores befolkning gennem indførelse af mere
fleksible ordninger. Vi har med tilfredshed bemærket, at disse mål er klart
fulgt i trafikredegørelsen.
Siumut
er enig i bestræbelserne med at samordne fly- og skibspassagertrafikken,
ligesom Siumut lægger stor vægt på, at prisniveauet bliver tilpasset
befolkningens økonomiske formåen.
I
en periode, hvor vi har sat bestræbelser i gang med at udvikle turismen, finder
vi tidspunktet meget passende, at fly- og skibspassagertrafikken samordnes og
gøres mere fleksibelt og vi skal derfor fra Siumuts side henstille, at
Landstinget godkender interimsledelsen forslag til ændringer i den kystlange
skibstrafik og herunder forslag til fartplaner og områder, idet det er nævnt,
at der vil kunne opnås besparelser på ca. 24 mio. kr. og i den forbindelse vil
Siumut henstille til Landstinget, at det nævnte beløb benyttes til lempelser af
omkostninger inden for trafikområdet, primært til nedsættelse af
billetpriserne i vinterperioden.
Vi
skal fra Siumut gøre det klart, at vi lægger meget vægt på, at opnåede
besparelser i forbindelse med samordning af passagertrafikken kommer området
til gode, ligesom vi vil fremhæve, selvom det kan lyde som gentagelse fra
tidligere, - at flypassagertrafikken mellem Grønland og København overtages af
et grønlandsk trafikselskab.
Siumut
kræver, at flypassagertrafikken mellem Grønland og København skal ligge i
grønlandsk regi. Vi skal ligeledes henstille, at forhandlingerne om en samarbejdsaftale
mellem Grønlandsfly A/S og Grønlands Hjemmestyre bliver til endebragt inden behandlingen
af næste års finanslov til efteråret.
Vi
har i Siumut med tilfredshed bemærket, at der er ved at blive etableret en ordning,
der skal sikre de passagerer, der under en rejse ikke kan komme videre, mod at
blive bebyrdet med ekstra udgifter.
I
forbindelse med samordning af passagertrafikområdet kan man ikke komme uden om
en effektivisering af vareforsyningen.
KNIs
omstrukturering og den stadig længere varighed af islægsperioden vil medføre
et stigende behov for brug af fastvingede fly, der kan lande på fast is. For at
opfylde dette behov, vil det være passende at indlede et samarbejde med vore
nabolande, der har erfaring i flyvning i arktiske lande, også med henblik på,
at vi selv i fremtiden kan udføre dette arbejde.
Vi
er fra Siumut yderst tilfredse med interimledelsens arbejde, som det er
fremlagt og anbefaler og at der tages de nødvendige tiltag til at realisere de
fremlagte planer.
Til
slut skal jeg sige, at vi også i princippet støtter Trafikudvalgets betænkning
og herunder også Trafikudvalgets stillingtagen til Bendt Frederiksens
forslag.
Peter
Ostermann, ordfører for Atassut:
Vi
har med årene ført mange trafikdebatter. Mange trafikale problemer er blevet
løst - for det meste på papiret, for når økonomien banker på døren, så er det
med at finde den nærmeste landingsplads eller havn.
Mange
har lært, at det er økonomien, der bestemmer og ikke de højtflyvende planer.
Atassut
har fortsat den grundlæggende holdning, at flyvning har den største betydning
for udviklingen af infrastrukturen i landet, for vor eksport, specielt
fiskeprodukter, men også for samfærdselen, og at udbygningen af landingsbaner
for fastvingede fly må ske gradvis med årene og dermed skabe beskæftigelse til
gavn for fremtiden, samt at kystlangs passager- og godstransport skal være
alternativ til flytrafik.
Når
det er sagt, må vi fra Atassut konstatere, at der trods alt er sket
forbedringer, specielt indenfor flytrafikken. Bygdebeflyvningen er kommet for
at blive og atlantruten til og fra Narsarsuaq fungerer godt under Grønlandsflys
samarbejde med Mærsk Air.
Beflyvningen
af Østkysten sker nu primært via Island med deraf forbedrede muligheder.
Beflyvningen af Qaanaaq via Pituffik har fortsat problemer, men derom senere.
Atassut
har med interesse studeret trafikredegørelsen med dertil vedlagt notat
vedrørende interimledelsens arbejde med samordning af passagertrafiksystemet
samt trafikudvalgets betænkning.
Atassut
er helt enig i Trafikudvalgets indstilling om, at interimsledelsen fortsætter
sit arbejde og at Landstinget på nuværende tidspunkt ikke træffer beslutning
om etablering af "Grønlands Trafikselskab", idet det er mere
fornuftigt at vende tilbage til spørgsmålet, når samordningen er kommet på
rette spor og man derved har indhøstet erfaring.
Atassut
er ligeledes enig i Trafikudvalgets henstilling om, at samordnings gevinster
bør komme brugere af trafiksystemet til gode og kan således fuldt ud tilslutte
sig følgende:
- at
der indføres rutebetjening af Arsuk,
- at
billetpriserne sænkes med større vægt på de lange ruter og i islægsperioden,
- at
passagernes opholdsudgifter ved uregelmæssigheder i trafikken løses ved, at
der indføres en form for forsikringsordning.
Atassut
har den opfattelse, at samordningsprojektet i sin helhed er et godt arbejde,
som må fortsættes, hvis samordningsgevinsten skal fastholdes og dermed blive
til større gavn for brugere af trafiksystemet, men Atassut skal dog anmode
interimsledelsen om, at den i sit videre arbejde fokuserer yderligere på
situationen for Qeqertarsuaq, der efter planen ikke længere får anløb af
kystpassagerskib samt situationen for passagererne mellem Nuuk og Paamiut,
idet denne rute om vinteren omlægges via Narsarsuaq med deraf sandsynlig
overnatning i Narsarsuaq, såfremt den direkte rute er blevet nedlagt.
Samordningsprojektet
er en del i den rationaliseringsproces, samfundet har gennemlevet i de seneste
år og det vil uværgeligt medføre, at der er søfolk, der bliver arbejdsløse.
Atassut
skal derfor forlange, at samtlige passagerskibe, Disko indbefattet, bemandes
med hjemmehørende mandskab, således at det stigende antal arbejdsløse søfolk
kan blive minimeret.
I
sin forelæggelse beskrev landsstyremedlemmet bestræbelserne for omlægning af
beflyvningen København - Kangerlussuaq samt til Pituffik, som tildels kan blive
løst ved samarbejde med First Air.
Atassut
bakker fuldt ud op bag denne løsningsmodel, idet den vil betyde flere fordele,
ikke mindst bedre beflyvning af Avanersuaq samt bedre flyforbindelse vestover
til gavn for turisme samt eksporterhvervet.
Det
er en god model Landsstyret arbejder efter, idet vi i denne forbindelse må
passe på ikke at falde i samme grøft, som færingerne.
Endvidere
bemærkede landsstyremedlemmet, at forslaget om udnyttelse af samordningsgevinsten
ikke falder i hak med Landsstyrets økonomiske politik, med ikke at øremærke
bestemte indtægter til bestemte formål.
I
den forbindelse må Atassut understrege, at Atassut står fast ved sit synspunkt
om, at gevinsten skal komme brugere af trafiksystemet til gode.
Vi
har mange gange talt og talt om lavere billetpriser, specielt flybilletter. Nu
har vi her endelig en mulighed for at gøre det, derfor er det på sin plads og
rigtigt, at fravige dette princip.
Med
disse bemærkninger kommenterede Atassut Landsstyret og interimledelsens
arbejde omkring samordningsprojektet og Trafikudvalgets betænkning.
Med
disse bemærkninger skal vi udtrykke vor tilfredshed Landsstyrets og interimledelsens arbejde og ønsker dem fortsat held og lykke.
Josef
Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Herværende
dagsordenspunkt er bl.a. en fortsættelse af samordningsdebatten fra efterårssamlingen
1992.
- Skal
samordningsgevinsten bruges til i forvejen øremærkede formål?
- Skal
der etableres et nyt "trafikselskab" udover KNIs allerede
eksisterende trafikkontor samt Grønlandsflys ditto?
- Hvad
får samordningsprojektet og KNIs
omstrukturering
af konsekvenser for passagertrafikken og godstransporten til og fra bygderne?
Vi
er glade for, at Trafikudvalget har benyttet lejligheden her til at komme med
forslag til at rette op på skævheder, der er i trafiksystemet. Det drejer sig
om følgende:
- Sikring
af passagerernes opholdsudgifter ved uregelmæssigheder i trafikken og
- inddragelse
af Arsuk i allerede eksisterende helikopterrutenet.
Inuit
Ataqatigiit er ikke ubekendt med, at Landskassens indtægter ikke øremærkes til
dækning af nøje definerede opgaver. Denne praksis har vi da også forståelse
for.
Men
formålet med samordningsprojektet, i hvert fald som vi har forstået det fra
starten af, er, at skabe en så ensartet trafikbetjening af befolkningen som
muligt og til rimelige priser.
Derfor
er det fortsat IAs ønske, at vi i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslov
for 1994 stræber efter at få afsat et beløb, der står i rimeligt forhold til
den forventede besparelse ved trafiksamordningen til billiggørelse af
billetpriserne.
Dette
ønske er udtrykt endnu klarere i Trafikudvalgets betænkning, som peger på
ønsket om billiggørelse af billetterne på de lange ruter og billetterne i
islægsdistrikterne, som ikke har anden mulighed end helikoptertransport om
vinteren.
Trafikudvalget
er af den klare opfattelse, at det ikke er tiden til etablering af et helt nyt
"trafikselskab".
Med
henvisning til vores holdning til dette spørgsmål fra tidligere trafikdebatter
her i salen, støtter vi denne tanke fuldt ud.
Lad
os nu vente med at etablere et nyt trafikselskab og koncentrere os om de besparelsesmuligheder,
der er umiddelbare. Det vil jo være rart, hvis virksomhederne selv kan vise os
vejen videre ud fra deres indhøstede erfaringer.
Til
vores glædelige orientering blev der under landstingssamligen efteråret 1992
givet sikkerhed for, at antallet af distriktsfartøjer til brug for passagertrafik
og godstransport til og fra bygderne ikke vil blive rørt ved.
Men
til debatten i dag indstiller interimledelsen via Landsstyret, at fremtidig
betjening af bygderne vil blive tilrettelagt på regionsbasis.
Endvidere
fremgår det af bilag 4 og 5 til forelæggelsesnotat, at 5 af disse
distriktsfartøjer tænkes solgt allerede i 1994.
Har
Landsstyret draget omsorg for, at dette ikke betyder ringere betjening af
bygderne?
For
selvom det for os landkrabber umiddelbart kan synes, at der faktisk ingen
forskel er i betingelserne for sejlads i vore farvande landsdelene imellem, er
der efter sømændenes udsagn vidt forskellige strøm-, vind- og isforhold, selv
inden for de enkelte landsdele.
Der
er også det forhold, at vi skal have i baghovedet, at jo længere
forsyningsruterne er, desto sværere forhold er der for forsyningssikkerheden af
de mange bygder i de enkelte regioner.
Det
er jo heller ikke alene varer til forsyning, distriktsfartøjerne skal sørge
for. Der er også andet gods, distriktsfartøjerne skal tage højde for, nemlig
råvarer og andre produkter.
Endvidere
beskæftiger de 5 fartøjer en besætning på ca. 15 - 20 mand.
Langt
om længe ser det ud til, at problemet med forplejningsomkostninger ved
uregelmæssigheder i trafikken bliver løst.
Inuit
Ataqatigiit er enig med Trafikudvalget, at dette problem bør løses i
solidaritet alle rejsende imellem, som en slags forsikringsordning.
Inden
luftfartsmyndighederne godkender inddragelse af Arsuk i det allerede
eksisterende helikopterrutenet, kræves der en anlægsbevilling på ca. 2,4 mio.
kr. og et årligt driftsbudget på ca. 240.000 kr.
Som
Trafikudvalget korrekt indstiller bør samordningsgevinsten komme brugerne af
trafiksystemet til gode.
Det
er derfor Inuit Ataqartigiits klare opfattelse, at den nødvendige bevilling til
klargørelse af helistoppet i Arsuk tages af samordningsgevinsten. Og forudsat
at Lufthavnsvæsenet ikke kan klare driftsomkostningerne af den kommende
heliport indenfor sit budget, bør dette også klares ved at forøge bevillingen
til Lufthavnsvæsenet.
Det
er på tide, at luftkrigen omkring Kangerlussuaq -København ruten bringes til
ophør.
Som
udenforstående tilhører har drøftelserne omkring ruten, af og til syntes at
være spredte fægtninger uden system.
Selv
om mange ting i de hjemlige forhold ikke er som det plejer at være, har paroler
som "enighed gør
stærk",
fortsat deres gyldighed.
Lad
dette være varemærke i vores forhandlinger med størrelser som SAS og Staten.
Dette
ser også ud til at være tilfældet med Landsstyrets fremlagte strategi. Dette
hilser vi med glæde.
Løsningsforslaget
omkring ruterne Kangerlussuaq, Pituffik, Vestgrønland, Avernarsuaq, Canada,
Grønland samt København, Pitufik er en glædelig nyhed af sjældnere art.
Forudsat
Lufthavnsvæsenet ikke er i gang med at markedsføre Kangerlussuaq som luftfartscenter,
bør dette startes snarest. Her er det nærliggende at tage Narsarssuaq med i
markedsføringen.
Den
første og næste målgruppe ved markedsføringen bør være luftfartstrafikken
mellem Europa og Nordamerika.
For
at disse fragtfly kan medtage så meget fragt som muligt, er det nødvendigt med
et sikkert luftfragtcenter midt på ruten. Det eneste vi mangler, er at
markedsføre lufthavnen bedre.
Resten
af indstillingerne tager vi til efterretning.
Til
aller sidst vil vi indstille, at såvel Landsstyret som interimledelse
samarbejder med kommuner og lokale eller regionsvise trafikmyndigheder i det
videre arbejde. Dette kan blandt andet bidrage til at fremskaffe oplysninger
og andet materiale.
Bjarne
Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit
Partiiat/Centerpartiets bemærkninger til trafikredegørelsen og Landstingets
trafikudvalgs betænkning afgivet til Landstingets forårssamling 1993.
Først
vil vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet udtrykke vores tilfredshed med, at
de bemærkninger vi havde under trafikdebatten under den sidste samling, stort
set er blevet taget til efterretning og blevet indarbejdet i den videre
planlægning.
Derudover
har Akulliit Partiiat/Centerpartiet følgende bemærkninger.
Vi
har syv overskrifter til bemærkningerne, og jeg nævner dem:
1. Fastsættelse
af priser og anvendelse af samordningsgevinsten.
2. Landstingets
ansvar.
3. Idrætsrejser.
4. Forbedringer af
trafiksystemet.
5. Samarbejdsaftale
med Grønlandsfly.
6. Atlanttrafik.
7. Udvidelse
af samarbejdsaftalen og organisering af selskaberne .
Med
hensyn til det første omkring fastsættelse af priserne og anvendelse af
samordningsgevinsten, skal vi sige, at Akulliit Partiiat fortsat er af den
opfattelse, at det vil være nødvendigt, at udjævne priserne mellem de to
transportformer, før en egentlig samordning kan blive realiseret.
Derfor
er vi Akulliit Partiiat/Centerpartiet enig med Trafikudvalget i, at
samordningsgevinsten skal komme brugerne til gode, ved at priserne på den dyre
flytransport nedsættes.
Med
hensyn til Landstingets ansvar, vil vi her bemærke, at vi stadig mener, at Landstinget
bør påtage sig et større ansvar og en mere aktiv rolle i fastsættelse af
priserne, da vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet mener, at priserne på
transportydelser i vort land er et fordelingspolitisk instrument.
Med
hensyn til idrætsrejserne. Et konkret eksempel er rejsemulighederne for vores
idrætsfolk, som vi mener er blevet stillet ringere siden sidste samling, hvor
vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet netop pointerede, at denne gruppe burde
tilgodeses.
Idrætten
i vores land har en enorm social funktion og er med til at give vore unge et
meningsfyldt liv. Derfor vil vi foreslå, at en del af samordningsgevinsten går
til at forbedre idrætsfolkenes rejsemuligheder.
Vedrørende
forbedringer af transportsystemet har vi følgende bemærkninger.
Vi
har i Akulliit Partiiat/Centerpartiet konstateret, at der med to skibe kan
sejles, således at alle nuværende skibspassagerer forbliver i skibssystemet,
og at der samtidigt kan spares et beløb på 24 mio. kroner.
Da
Akutliit Partiiat/Centerpartiet er af den opfattelse, at flysystemet på langt
sigt, skal være den bærende transportform i vort land, mener vi, at vores
indsats nu skal koncentreres om at forbedre flysystemet.
Derfor
kan vi tilslutte os forslaget om at opgradere Arsuk, således at Arsuk, som vi
ved er en af de driftigste bygder, kan blive tilsluttet vores normale rutenet.
Ydermere
vil vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiiet foreslå, at en del af
samordningsgevinsten hensættes til finansiering af nye lufthavne.
Vi
ved jo, at transport med fastvingede fly er langt billigere end transport med
helikopter.
Vedrørende
samarbejdsaftale med Grønlandsfly, vil vi kommentere dette således.
Akulliit
Partiiat/Centerpartiet vil gerne fremhæve, at grundprincipperne i en
samarbejdsaftale mellem Grønlandsfly og Hjemmestyret bør bygge på det
princip, at det er Grønlandsflys ansvar at styre og anvende sine resurcer
optimalt.
Derfor
er vi enige med Trafikudvalget i, at der skal være et incitament for
Grønlandsflys ledelse til at optimere driften.
Samtidig
mener vi, at det må sikres, at Landstinget fortsat får en væsentlig indflydelse
på prisen på flyvning i vores land.
Vedrørende
atlanttrafikken.
Det
glæder os, at beflyvningen til og fra Grønland er blevet inddraget i arbejdet.
Vi
skal igen på denne samling, som på tidligere samlinger, give vores støtte til,
at et grønlandsk selskab får en større andel af flyvningen til og fra Grønland
end det er tilfældet i dag.
Derfor
glæder det os, at der tilsyneladende er sket fremskridt i forhandlingerne med
SAS. Desuden glæder det os, at beflyvningerne til Avanersuaq overgår til civil
flyvning.
Vedrørende
udvidelse af samarbejdsaftalen og organisering af selskaberne, skal vi udtale
følgende.
Det
er Akutlliit Partiiat/Centerpartiets opfattelse, at der også bør etableres en
samarbejdsaftale mellem Hjemmestyret og KNI-Service vedrørende transportydelserne.
Eventuelt
kan der også laves en samarbejdsaftale mellem tre parter, d.v.s. Hjemmestyret,
Grønlandsfly og KNI-Service, således at der også ligger en formel forpligtelse
til at arbejde hen i mod en samordning.
Hvis
en sådan aftale etableres, er det vores opfattelse, at det ikke vil være
nødvendigt med et egentligt trafikselskab.
Med
disse bemærkninger vil vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet udtrykke vores
tilfredshed med, at det praktiske arbejde nu er kommet igang.
Vi
vil dog påpege, at det stadig er Landsstyrets ansvar, at arbejdet kører videre
i overensstemmelse med Landstingets beslutninger.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Ved
efterårssamlingen i 1992 blev der nedsat en interimsledelse til samordning af
personbefordringen ad luft- og søvejen, der efter en analyse skal arbejde med
at realisere ønsket om at formindske det årlige tilskud til persontrafikken på
det tidspunkt 130 mio kr. Den foreløbige betænkning med de hidtidige resultater
har vi alle fået udleveret.
Ved
gennemgang af redegørelsen kan man forstå, at interimsledelsen allerede har
foretaget en omfattende analyse og at denne viser, at der virkelig kan gennemføres
forbedringer, selvom de nuværende trafikmidler bliver færre.
Det
er udtalt, at forbedringerne skyldes en bedre udnyttelse af de nuværende
trafikmidler. Og dette er også rigtigt.
Når
man gennemgår redegørelsen, er der nævnt ændringer på flere områder, dels er
der nævnt samordning af persontrafikken ad luft- og søvejen, og jeg mener, at
sådanne ændringer er udtryk for den rette holdning.
Der
er ligeledes nævnt forslag om økonomiske besparelse ved at forhøje
passagerbelægningen på skibene. Dette
er glædeligt at høre, især i en periode, hvor vi har økonomisk trange kår.
Imidlertid
vil besparelsesforslagene uden tvivl medføre vanskeligheder, f.eks. ved at der
ved en reducering i antallet af kystskibe mistes en del arbejdspladser, hvor
lønudgiften er ansat til 16 mio. kroner.
Til
trods for disse forhold, vil passagertrafikken blive forbedret, selvom der vil
blive en dårligere betjening af lufttrafikken mellem Nuuk og Paamiut, men
til
gengæld vil forslaget om rutebetjening af Arsuk nok sætte et plaster på noget
af såret. Dette mener vi bør støttes.
Vort
land er langstrakt, og alene en forbedring af de rejsendes befordringsvilkår er
ikke nok idet jeg mener, at billetpriserne for børnene bliver glemt ved nedsættelse
af billetpriserne, og her tænker jeg mest på de mindste børn.
I
dag ved vi, at billetprisen for børn under 2 år andrager 10% af prisen for en
voksen, men for børn fra 2 til 14 år, hvis jeg ikke husker forkert, er billetprisen
halvdelen af en voksenbillet.
Jeg
mener, at der bør findes en regulering sted her, da der især med hensyn til de
mindre børn er for stor forskel på priserne.
Derfor
vil jeg foreslå, at billetprisen for de mindre børn på 10% af en voksenbillet,
også bliver gældende for børn indtil 6 år.
Min
begrundelse er, at de i forvejen meget høje billetpriser næsten er
uoverkommelige for familier, der skal foretage en rejse. Derfor håber jeg, at
mit forslag bliver vurderet i interimudvalgets videre arbejde, og at der
bliver taget stilling til forslaget.
Trafikudvalget
anbefaler, efter vurdering af nærværende redegørelse ved flere møder, at
forslagene i redegørelsen bliver positivt modtaget.
Dette
vil jeg støtte fuldt ud, fordi arbejdet, som jeg har udtalt, har ført til et
godt resultat, og derfor er det ønskeligt for os alle, at sagen får et positivt
udfald.
Forslaget
om at gøre Kangerlussuaq til et luftfragtcenter for fiskeprodukter, som
udvalget også har taget stilling til, mener jeg er værdifuldt at tage op til nærmere
overvejelse, da det i disse tider med for lave priser er vigtigt og helt
nødvendigt at få eksporteret vore fiskeprodukter så friske som muligt.
Med
disse bemærkninger vil jeg til sidst udtale, at jeg fuldt ud støtter
Trafikudvalgets henstilling om anvendelsen af de ved skibstrafikkens
rationalisering realiserede samordningsgevinster, ligesom jeg er enig med
udvalget i forslaget om en ordning til dækning af passagernes opholdsudgifter
ved uregelmæssigheder i trafikken.
Til
slut vil jeg ønske interimsledelsen fortsat godt arbejde, og vi vil med gode
forhåbninger vente på deres nye redegørelse til efteråret.
Bendt
Frederiksen, Siumut:
Inden
jeg kommer med en særskilt bemærkning, vil jeg komme med en lykkesønskning til
det netop etablerede flyselskab, Sulut, og håber, at man også vil gøre brug af
de nye flytrafikmuligheder til gavn for samfundet.
Som
forslagsstiller, om at gøre Kangerlussuaq til luftfartscenter, vil jeg hermed
komme med nogle korte bemærkninger.
Jeg
er tilfreds med, at udvalget henstiller, at Landstinget løbende bliver holdt
orienteret, når der foreligger noget nyt i sagen. Såfremt man kan opnå, at
skabe nogle nye arbejdspladser i Kangerlussuaq, at skal jeg anmode om, at man
endvidere iværksætter det forberedende arbejde med at undersøge, hvilke investeringer,
der vil være nødvendige.
Endvidere
vil jeg også nævne, at på et af Landstingets trafikudvalgsmøder i 1992,
anmodede jeg gennem udvalgets sekretær og via landsstyreområdet for offentlige
arbejder og trafik om en undersøgelse af, om en eventuel overflyvningsafgift
vil kunne tilfalde Landskassen.
Vi
er jo vidende om, at vores land overflyves dagligt af omkring 300 udenlandske
fly. Derfor er det meget interessant for os, at få en overflyvningsafgift på et
hvilket som helst tidspunkt, da man kan regne med, at dette give en stor
indtægt til landskassen. Jeg vil derfor anmode om nogle kommentarer til denne
sag.
Endvidere
vil jeg særskilt nævne til rapporten vedrørende imterimledelsens arbejde med
samordning af passagertrafiksystemet, om det er acceptabelt som foreslået af
interimledelsen, som er besat af et par direktører, at Upernavik i
sommerperioden kun anløbes een gang ugentligt.
Her
blev det alternativt også nævnt i forslaget, at flypriserne nedsættes til skibsniveau
for passagerer til Uummannaq og Upernavik i vinterperioden.
Og
det er nemlig på dette grundlag, at det er forudsat en nedsat billetpris om
vinteren kontra en ugentlig flyankomst, at jeg ville kunne acceptere
forslaget.
Jeg
ønsker, at dette vil blive husket i forbindelse med revidering af priserne,
idet tilskuddet til ruter på lange strækninger i Grønland, indtil dato ikke
har
været
ydet til hverken Uummannaq eller Upernavik, idet vi aldrig har haft mulighed
for at udnytte de såkaldte grønne billetter, som er gældende alle andre
steder.
Landsstyremedlemmet
for Offentlige Arbejder og Trafik:
Først
vil jeg takke for, at samtlige partier klart har taget stilling til de punkter,
som vi har ønsket, at der skulle tages stilling til.
Der
er taget stilling til de vigtigste punkter i forbindelse med samordningen og
lagt et grundlag for den såkaldte interimledelses videre arbejde.
Jeg
vil først lige kommentere de enkelte partiordføreres indlæg. Med hensyn til
Siumuts ordførerindlæg, blev det nævnt omkring transport i islægsperioden med
brug af fastvingede fly, at der konstateret en længere og længere
islægsperiode, således, at der et større behov for transport af varer, især til
de bygder, der ligger langt væk.
Jeg
mener, at man må debattere dette i Landstinget, idet sådanne nogle transporter
ikke er billige, også set i lyset af størrelsen af de tilskud Hjemmestyret
idag yder til transport, så mener jeg ikke, at det er økonomisk forsvarligt
sådan uden videre at etablere en sådan godstransport service.
Jeg
skal lige gøre opmærksom på, at med hensyn til vare- og godstransport, det er
KNIs ansvar, og som led i KNIs bestræbelser for at forbedre transporten, så
følger vi selvfølgelig også med i arbejdet, og tager særskilt beslutninger om,
hvordan tilskudsmidlernene skal anvendes. Med hensyn til andres landes
erfaringer med flyvning i arktiske lande, så kan der indhentes erfaringer,
både fra Alaska og Canada.
Jeg
mener, at der nok vil være brug for en anderledes tilrettelæggelse af flyfragten
og eventuelt til billigere takster.
Med
hensyn til Atassuts ordførerindlæg. Der blev først nævnt, at Qeqertarsuaq ikke
længere bliver anløbet af kystpassagerskib.
Jeg
skal først gøre opmærksom på, at Qeqertarsuaq får anløb af kystpassagerskib. Der
er tale om, at man kun har to skibe til at sørge for den kystlange passagertrafik,
og for at undgå at de skal sejle en rute, hvor de skal frem og tilbage, så har
man fastlagt denne fartplan.
Der
kommer imidlertid kystpassagerskib til Qeqertarsuaq. Ligesom ved de bygder,
der ikke bliver anløbet af Disko direkte, så vil regionalskibet Aviaq Ittuk
sørge for både gods- og passagertrafikken.
Med
hensyn til, at ruten Nuuk - Paamiut ikke bliver befløjet om vinteren, så skal
jeg sige, at man har planer om, at reducere den direkte helikopterrute mellem
Nuuk og Paamiut, således at trafikken i en periode går via Narsarssuaq, og
derfra med helikopter til Paamiut.
Dette
vil betyde en forbedring af regulariteten i helikopterrutenettet, idet den
samme helikopter idag både skal betjene Maniitsoq, Sisimiut og Paamiut.
Man
har vurderet hvilke fordele og ulemper, der vil være i forbindelse med et
sådant forslag, og man har fundet, at det samlede trafiksystem vil være mindre
sårbart og i den forbindelse vil forslaget indebære en forbedret service for
både Maniitsoq og Sisimiut.
Med
hensyn til spørgsmålet fra Inuit Ataqatigiit, om man har sikret, at betjeningen
af bygdebefolkningen ikke bliver forringet, skal jeg sige, at der generelt set
bliver en forbedret udnyttelse af de skibe der bliver i brug. set.
D.v.s.
at liggetiden i havn mindskes og at de kommer længere tid ud at sejle. Det blev
nævnt, at uanset om man formindsker antallet af skibe, så skal man have et
grundlag for at kontakten mellem byer og bygder opretholdes to gange
ugentligt.
En
af de måder, man kan forbedre udnyttelsen af kapaciteten på, er f.eks. ved i
islægsperioden i Nordgrønland, at flytte skibene sydpå, således, at man kan
gøre brug af den bedste tonnage hele året og dermed mindske liggetiden og øger
sejladstiden.
Vi
har kontakt med de forskellige myndigheder langs kysten, når der skal ske nogle
ændringer og vi søger at holde en dialog vedlige. Jeg vil selvfølgelig søge at
fortsætte denne kontakt.
Med
hensyn til Akulliit Partiiats forslag omkring tilskud til idrætsrejser, der vil
jeg samlet svare, at med hensyn til tilskud til især flybilletter, så er jeg
principielt imod at bruge tilskudsmidlerne til bestemte befolkningsgrupper
eller interessegrupper.
Grønlandsfly
har fundet det forkert, at selskabet skulle administrere en tilskudsordning og
har i stedet ydet et beløb til idrætsorganisationen, som kan bruges til at
formindske udgifterne til rejser, selv om man ved sådan en tilskudsgivning
ikke har krævet, at de skal bruges til bruges til billiggørelse af rejserne.
Jeg
ved, at de er blevet brugt til billiggørelse af idrætsfolkenes rejser, således
at idrætfolkene har fået større tilskud.
Med
hensyn til de forskellige forslag med økonomiske konsekvenser til anvendelse af
den beregnede samordningsgevinst på 24 mio. kroner, der må vi sige, at der er
temmelig mange ting, som man gerne vil bruge pengene til, og jeg mener derfor,
at vi i perioden til efterårssamlingen, og inden udarbejdelse af
finanslovsforslag til 1994, så skal vi vurdere, hvordan samordningsgevinsten
kan bruges på en måde, der tilgodeser så mange forslag som muligt.
Med
hensyn til, at Landstinget burde have et større ansvar og spille en mere aktiv
rolle ved fastsættelse af priserne, så er det således, at det er Landstingets
indstillinger, der ligger til grund for, prisdannelsen.
Der
skal ydes tilskud til trafikken af Landstinget, såfremt den almindelige
befolkning skal have mulighed for kunne betale billetpriserne, så det er helt
op til Landstinget at bestemme det beløb, der skal ydes i tilskud og dermed
også billetprisernes niveau.
Med
hensyn til forslaget om at lave en aftale med KNI-service, er det helt i
overensstemmelse med vores intentioner, og der kan forventes et initiativ. lige
som vi har gjort med aftalen med Grønlandsfly.
Til
slut til de udtalelser, der kom fra Issittup Partiiat vedrørende forslag om en
nedsættelse af børnebilletpriserne for at lette børnefamiliernes vilkår, der
er jeg enig og jeg mener også, at det er et emne, der bør undersøges. I det
videre arbejde vil jeg påse, at
børnefamiliernes
rejsemuligheder bliver taget med i betragtning og at forholdende omkring
familiebesøg bliver lettet.
Med
hensyn til Bendt Frederiksens bemærkninger i forbindelse med hans forslag, så
efterlyste han kommentarer til spørgsmålet, om der kan opkræves overflyvningsafgift.
Betjening
af flytrafikken i luftrummet over os er et område, som Staten har ansvaret for.
Overflyvninger sker efter internationale aftaler. Mit direktoratet deltager i
udredningsarbejde om dette emne og mulighederne for, at hjemmestyret kan få
fordel af sådanne overflyvningsafgifter undersøges.
Det
er en kompliceret sag, men jeg håber, at man kan lave en eller anden aftale
mellem Staten og Hjemmestyret, så Landskassen kan få fordel af sådanne
afgifter.
Det
skal dog understreges, at efter de internationale aftaler kan der kun opkræves
afgifter til dækning af de udgifter, som de enkelte stater har til betjening af
den internationale flytrafik såsom udgifter til radio- og navigationstjenester.
Med
hensyn til forslaget om en lille ændring af passagertrafikken til Upernavik,
hvorefter der er anløb en gang ugentligt har jeg forstået, at Bendt Frederiksen
på visse betingelser kan acceptere dette.
Det
man foreslår er, at Disko anløber Upernavik, og det mener vi vil betyde en
bedre service af passagertrafikken til Upernavik, selv om man ændrer helikopterfrekvensen
fra to til en gang ugentlig, bibeholder man skibsbetjeningen.
Til
sidst skal jeg takke for, at samtlige partier udtrykker deres meninger så
klart, og jeg håber på, at der nu er lagt et grundlag for Landstingets videre
arbejde.
Med
hensyn til atlanttrafikken og vores kommende forhandlinger, er det en
styrke, at vi kan gå i gang med forhandlingerne med hele Landstingets opbakning
og til de kommende møder, der skal ske i Danmark, vil vi gøre brug af dette
bagland.
Jonathan
Motzfeldt, Siumut:
Til
Siumuts ordføreres indstillinger med hensyn til Grønlandsfly, skal jeg
bekræfte, at vi inden vi behandler Finansloven skal der sker ligge en aftale,
som kan danne baggrund for Finansloven. I lang tid har der ikke været et
ordentligt aftalegrundlag.
Det
har vi også kunnet mærke i selskabets drift, og nu hvor en sådan aftale
medtages i forbindelse med godkendelsen af Finansloven, mener vi at tingene
kan komme på plads.
Jeg
kan fornemme, at samordningen og interimledelsens arbejde vil gå videre.
Grønlandsflys
bestyrelse vil tage stilling til samarbejdsaftalen på et møde i København i
næste uge.
Fra
og med mandag vil man have samtaler med Grønlandflys øvrige aktionærer omkring
fornyelsen af flyflåden. Hvad, der videre skal ske herefter vil blive drøftet
med Landsstyret.
Forholdet
mellem Grønlandsfly og Landsstyret har siden Grønlandsfly blev etableret,
været at sammenligne med siamesiske tvillinger på den måde, at Grønlandsfly
betydning i samfundet, gør, at Grønlandsfly ikke kan undgå samarbejde med
myndighederne.
Jeg
er også enig i, at det er bør være sådan, at vi i Grønlandsfly alene ser på
trafikken ud fra en snæver virksomheds betragtning.
Flytrafikken
bør udbygges i et land, hvor der er så meget islæg.
Hvis
man opnår besparelser i tilskuddene til skibstrafikken, bør formålet være at
disse kommer til gavn for hele trafiksystemet.
På
det område, kan der laves en ordning, således at man kan billiggøre både
helikopter og flytrafikken hvis man flytter tilskuddene fra skibene til
flytrafikken. En anden ide, der er støtteværdig er at Grønlandsfly udskifter
sin flyflåde, hvilket også nævnt i redegørelsen.
Peter Ostermann, Atassut:
Først
vil jeg udtale til landsstyremedlemmet for Trafik, at vi grønlændere gør
forskel mellem skibe, kuttere, båd og lignende.
Når
vi siger skibe, så er det de store kystpassagerskibe der er betegnelsen.
Derfor er det også korrekt, at Qeqertarsuaq ikke længere får anlæg af et
kystpassagerskib.
Aviaq
Ittuk, jeg ved ikke om man kan betegne det som en kutter, er jo et ret lille
skib. Det er lige netop det, vi gerne vil have med overvejelserne. Vi
fastholder
også
det, der blev fremlagt i forbindelse med samordningen og de gevinster, der
findes. Vi vil blot gerne have, at man medtager dem igen i overvejelserne.
Med
hensyn til, at der ikke længere er fly fra Nuuk til Paamiut, er det ikke sådan,
at der ikke længere sker flytrafik mellem Nuuk og Paamiut, men at trafikken går
via Narsarssuaq. Sandsynligvis betyder dette en overnatning i Narsarssuaq.
Som
nævnt i redegørelsen mener vi, at man allerede nu kan tage stilling til at man
i det videre arbejde retter op på nogle af de skævheder, der er i trafiksystemet.
Med
hensyn til samordningsgevinsten, der er opgjort til at være 24 mio. kroner, der
mener vi, at man så vidt muligt bruger en stor del til at sænke de høje billetpriser.
Vi
har også nogle befolkningsgrupper, som f.eks. bor i Avarnarsuaq og
Østgrønland, der trafikalt set har et stavnsbånd, som man kender fra
danmarkshistorien. Så dyre er billetterne, at man kan sammenligne situationen
med stavnsbåndet.
Jeg
mener, at idrætsfolk og skuespillere, at selv om de får tilskud, så er det
vigtigt, at de har muligheder for at rejse.
Fra
Atassuts side vil vi lægge meget vægt på, at de høje billetpriser nedbringes ved
at bruge en del af samordningsgevinsten til at sænke billetpriserne.
Med
hensyn til Bendt Frederiksens forslag, så skal jeg til sidst udtale, at vi også
i Trafikudvalget har fået en klar redegørelse omkring dette forslag, blandt
andet fra Royal Greenland, der har undersøgt sagen, og man har også foretaget
et forsøg sammen med et japanske flyselskab, som ikke faldt så heldig ud.
Derfor
er vi enige i, at man først undersøger, hvilke investeringer, der skal til for
at kunne tilbyde Kangerlussuaq som et luftfragtcenter. Det jo helt utvivlsomt,
at der faciliteterne skal på plads først, derfor ønsker vi også far Atassut, at
der løbende sker en orientering, således at sagen kan gå videre i sit rette
spor.
Josef
Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Med
hensyn til flytransport af eksportvarer, som blev påpeget af forskellige
ordfører, så er det, så er det som Issittut Partiiat nævnte, fordele ved at
kunne transportere fiske direkte til de europæiske fiskemarkederne som frisk
fisk, men for os i Inuit Ataqatigiit er det meget vanskeligt, at tage stilling
til hvilke fisk, der skal være tale om, når man også skal tage den lokale
beskæftigelse med i betragtning.
I
den kommende vurdering vil vi lægge vægt på fra Inuit Ataqatigiit, at man så
vidt muligt peger på områder, som samlet vil være til gavn for landet, og man i
den sammenhæng tager med i betragtning, at eksport af helt frisk fisk også kan
koste arbejdspladser.
Ligesom
Atassuts ordfører nævnte med hensyn til transport af frosne fisk, så er disse
forhold så godt gennem bearbejdet, at det på nuværende tidspunkt næppe kan
betale sig.
Der
er lavet forsøg med transport af frosne fisk til Japan. Det kræver, at der skal
to kontrollører med, for at se, hvordan det går med containerne. Det ligger
nogle begrænsninger på vores konkurrenceevne på eksportmarkederne, derfor er
det meget vanskeligt, at få vurderet, hvor realistiske disse ideer er.
Det
blev sagt, at man i stedet for en direkte helikopterrute mellem Nuuk og
Paamiut, omlægges ruten via Narsarssuaq. Jeg mener, at man i prisfastsættelsen
må kompensere de passagerer der bliver tvunget til at flyve via Narsarssuaq til
Paamiut ved at bibeholde de priser, der er mellem Nuuk og Paamiut.
Med
hensyn til kystpassagerruteplanerne så vil der fra og med 1. januar i et halvt
års tid afgå skib fra Nuuk til Paamiut hver mandag, og fra Paamiut og nordover
hver torsdag.
De
ting, der er blevet påpeget er rimelige. Som landsstyremedlemmet nævnte, er
man nødt til at nedbringe antallet af små skibe med helt op til 5. Jeg mener,
at det må vurderes nærmere om der herefter er nok skibskapacitet til at klare
behovet for både vare- og godstransport.
Når
vi taler om ændringer i rutenet, er der tale om godstransport og
passagertransport. Jeg vil derfor gerne høre, og man også har medtaget anden
varetransport i denne vurdering.
Bjarne
Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Fra
Akulliit Partiiat har vi ikke omtalt Bendt Frederiksens forslag, der går ud
på at gøre Kangerlussuaq til et luftfragtcenter. Vi er enige i, at man skal
iværksætte det forberedende arbejde.
Med
hensyn til passagerer, der ufrivilligt opholder sig i transit på grund af
uregelmæssigheder, støtter vi fuldt ud de tiltag, der bliver taget på dette
område.
Jonathan
Motzfeldt sagde helt klart, at man så vidt muligt skal gøre brug af fly i den
fremtidige passagertransport.
Jeg
takker for dette synspunkt og finder det også glædeligt, at man er enige i, at
der skal laves en aftale med KNI Service. Vi mener, at dette vil være billigere
for samfundet, som udtalt af Atassut. Kan en sådan aftale etableres, vil det
ikke være nødvendigt med oprettelse af et egentligt trafikselskab, hvilket er
billigere for samfundet.
Pavia
Nielsen, ordfører for Siumut:
I
mit første indlæg nævnte jeg, at vi støtter den enige udvalgsbetænkning fuldt
ud. Som Siumuts medlem af Siumut er jeg ikke den rigtige til at rose udvalget,
men jeg vil fremhæve den smidiggørelse som en aftale med KNI omkring
distriktsfartøjer vil medføre.
Man
kan dog ikke komme uden om Royal Greenlands behov for især transport af
fiskeprodukter i sommerperioden,
hvor
der let sker en forringelse af varerne under transporten.
En
del af en aftale med KNI Service bør bygge på et tæt samarbejde med Royal
Greenland. I min valgkreds er der forslag om, at man fjerner 2
distriktsfartøjer. Disse 2 fartøjer sørger i øjeblikket for en del af godstransporten.
Jeg håber, at der ikke laves et arrangement, der forringer
transportmulighederne for fiskeprodukter.
Til
det man sagde fra Issittup Partiia omkring billetpriserne for børn, skal jeg
erindre om at vi før i Landstinget har debatteret, at billetpriserne for børn
er alt for høje. Jeg ser intet til hindring for, at denne problematik medtages
i det videre arbejde. kommende vurderinger.
Mødeleder:
Knud Sørensen.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
I
trafikdebatten vil jeg først takke for, at mit argument om billiggørelse af
billetpriserne for børnefamilier blev hilst velkomment af Landsstyret.
Dermed
vil jeg håbe, at dette kan realiseres.
Det,
jeg gerne vil kommentere, er forslaget om Kangerlussuaq som cargocenter og
Trafikudvalgets betragtninger om samme.
Man
kan medtage dette forslag for at forbedre forholdene for luftfragt.
Vi
ved, hvor stor betydning fisk har rent beskæftigelsesmæssigt, men vi ved også
at siden Royal Greenland
blev
oprettet som selvstændigt selskab, er man blevet tilbageholdende med at købe
fisk, der skal forarbejdes.
Fjordtorsk,
skællaks og ørred er blevet meget billige.
Sendes
disse fisk som luftfragt vil priserne blive meget høje og ved indgåelse af
fornuftige aftaler kan luftfragten sænkes betydeligt.
Lad
mig nævne, at friske hellefisk har en meget høj pris, når de fiskes udenskærs.
Ved fiskeri om vinteren kan man bane vejen for, at disse kan transporteres
friske.
Selvom
dette blot er visioner, kan vores erfaringer vise os, hvor stor gavn Grønland
kan få ud af dette beskæftigelsesmæssigt.
Ove
Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Vedrørende
transport af turister set i lyset af trafikredegørelsen vil jeg komme med en
tilføjelse.
Turismen
er noget indtægtsgivende, som vi gerne ser udbygget, og i den sammenhæng har
alle trafikale ordninger stor betydning.
Passagertrafikkens
høje priser vil begrænse udbygningen af turisterhvervet.
Derfor
har vi i Landsstyret diskuteret, hvorledes man kan overvinde dette problem.
Beregninger
viser, at en turist, der kommer til Grønland, vil bruge kr. 15.000 og når
transporten over Atlanten beløber sig til kr. 8.000, vil der kun blive lagt kr.
7.000 i selve Grønland.
Det
skal være sådan, at transportudgiften kun er kr. 2.000, mens der tilfalder kr.
13.000 til Grønland. Det er dette, vi skal stile imod.
Jeg
skal endvidere udtale, at de ting, vi drøfter her, primært sigter mod
lokalsamfundenes trafikmuligheder, og dermed er der mulighed for transport at
ekstra turister.
I
den forbindelse er det ikke nogen begrænsning for at lave turistrejser internt
i Grønland.
Derfor
må vi overveje udnyttelsen af disse muligheder.
I
år 1995 er målet 10.500 turister, mens det i år 2002 er 35.000 turister.
Skal
dette mål nås, skal der være langt større trafikmuligheder, hvor den
almindelige passagertrafik ikke er tilstrækkelig.
Turisterne
kan, som det ser ud i øjeblikket, ikke være med som yderligere passagerer af
kapacitetsmæssige årsager.
Vi
vil i nær fremtid fremkomme med en redegørelse om en mulig ordning, der
fokuserer på et turistpassagersystem både internt i Grønland og transatlantisk.
Jeg
vil kommentere spørgsmålet om transport af fisk fra områder med fast is i
vinterperioden.
Denne
debat opstår hele tiden. Derfor er der behov for en mere varig ordning på dette
område. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at man kan lave en luftfragtordning,
der er rentabel.
Kan
dette lade sig gøre, er det i orden. Man kan lave søtransport ved brug af
isbrydere, hvilket sandsynligvis er både bedre og billigere.
Ud
fra de foreløbige beregninger over lufttransport af hellefisk og andre fisk,
viser disse, at der er behov for en anden ordning.
Landsstyremedlemmet
for Offentlige Arbejder og Trafik:
Josef
Motzfeldt spurgte direkte, om man har medtaget godstransport i forbindelse
med distriktsfartøjerne. Her skal jeg udtale, at selvom distriktsfartøjernes
antal nedbringes, kan man fragte den samme mængde gods.
Mængden
af frosset og ikke-frosset gods, der varierer fra område til område, er indgået
i beregningerne. Jeg kan derfor bekræfte spørgsmålet med et ja.
Så
vidt, det er muligt, har vi tilrettelagt en regional trafik, så man kan øge
servicen på distriktsbesejlingen.
Mindre
skibe, kuttere og så videre med forskellig betegnelse. Her har jeg sagt, at
Qeqertarsuaq stadig vil blive anløbet af kystpassagerskib, det vil sige regionalskibe.
Vedrørende
Paamiut og Nuuk skal jeg gøre opmærksom på, at ruten mellem Nuuk og Paamiut
laves om, således at man flyver via Narsarsuaq. Dette vil ske med en overnatning.
I
det videre arbejde vil jeg love, at det vil blive undersøgt, om denne rute skal
nedlægges og hvor store de økonomiske konsekvenser vil blive.
Set
under et, vil jeg nævne, at det fremtidige trafikgrundlag skal have en bedre
service i fremtiden. Det er det, man har fokuseret på. Selvom der laves enkelte
skævheder, vil der samlet være fordele.
Vedrørende
luftfragt til udlandet vil jeg sige, at SAS har fundet det interessant at tage
luftfragt med retur, når de kommer hertil fuldt lastet, idet maskinerne i
øjeblikket returnerer næsten tomme.
De
eksisterende fly kan bruges til denne transport. Denne opgave hører ikke
direkte under mit landsstyreområde og vi lader denne og tilsvarende opgaver
tilfalde andre relevante.
Royal
Greenlands bestyrelse og dermed Josef Motzfeldt vil være enig i denne
vurdering, hvis man alene vil bruge fly som transportmiddel.
Er
det rentabelt også for andre produkters vedkommende?. Dette spørgsmål kan
undersøges hos personer med viden på området.
Sidst
omkring Jonathan Motzfeldt og aftalen med Grønlandsfly. Her er jeg enig i, at
den aftale, der følges, har været ophævet i flere år. Det har ikke været muligt
at udforme en ny samarbejdsaftale.
Der
er imidlertid gode muligheder på det nuværende grundlag at lave en ny
samarbejdsaftale med Grønlandsfly.
Jeg
mener, at vi kan underskrive en aftale uden alt for store vanskeligheder i den
nærmeste fremtid.
Josef
Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi
mener, at der er behov for en rettelse, idet der er lavet begrænsninger for de
omkostningsdæmpende initiativer i Grønland.
Dette
har indvirkning på Royal Greenlands drift.
Jeg
mener ikke, at det skyldes, at Royal Greenland er lavet om til aktieselskab, at
laks og ørred er blevet billigere. Dette er forkert.
Jeg
skal til de øvrige landstingsmedlemmers orientering oplyse, at Royal Greenland
ikke er alene om salg af fisk. Alle andre kan påbegynde en eksport i dag eller
i morgen, hvis det er profitabelt.
Royal
Greenland ønsker ikke, at dets leverandører får dårlige vilkår, når det er
fiskerne, der danner virksomhedens eksistensgrundlag.
Mødeleder:
Vi
skal ikke diskutere produktion men trafik.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia.
Det
er ærgerligt, at jeg ikke kan kommentere Josef Motzfeldts bemærkninger efter
mødelederens irettesættelse.
Jeg
nævnte, at vi skal prøve at bruge Kangerlussuaq til eksport, idet vi kan have
gavn heraf.
Erfaringerne
viser, at dette kan gennemføres, hvis det er rentabelt.
Jeg
vil blot sige, at opstart af ny produktion er blevet meget vanskelig.
Mødeleder:
Således
er to dagsordenspunkter, trafikredegørelse og betænkning afgivet af
Trafikudvalget, færdigbehandlet.
Samtlige
partiordførers indlæg var enige. Man kan endvidere udtale, at
landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik må forfølge forskellige
spørgsmål og initiativer.
Punktet
sluttet.