|
Dagsordenens punkt 54-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 21. april
Mødeleder: Bendt Frederiksen.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:
En af de udgiftspolitiske hovedmålsætninger ved udarbejdelse af hjemmestyrets bevillingslove er opretholdelsen af en stram udgiftspolitik der indebærer, at Landskassens udgiftsniveau tilpasses indtægtsniveauet og ønsket om en nedbringelse af Hjemmestyrets langfristede gæld til omverdenen.
Den gennemsnitlige gældsafviklingstakt er fastsat til de budgetterede overskud på de fremtidige bevillingslove på niveauet 150 mio. kr. om året.
Hjemmestyrets låneaftaler er udformet således, at de årlige afdrag kan afvige betydeligt fra det gennemsnitlige årlige afdrag. Hjemmestyret skal således i årene 1993 - 1995 afdrage over 1.000 mio. kr., betinget af løbetiden på de nuværende lån.
Det er beregnet, at optagelse af et refinansieringslån i 1993 på i alt ca. 600 mio. kr. medfører, at kravet om en passende likviditetsreserve tilgodeses.
Landsstyret bemyndigede primo februar 1993 Chase Investment Bank til at sammensætte et refinansieringslån til hjemmestyret på 150 mio. D-mark, svarende til ca. 575 mio. kr. blandt en gruppe af internationale banker.
Den indledende proces i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres refinansiering af udlandslån i 1993 er nu overstået. Arrangøren af lånet, Chase Investment Bank Limited, har forpligtende tilsagn om deltagelse fra 22 internationale banker, og kontraktforhandlingerne kan afsluttes på tilfredsstillende vilkår.
Chase Investment Bank har imidlertid i et vanskeligt marked sikret en overtegning af lånet, således at det samlede tilbudte lån nu udgør 175 mio. D-Mark. Det skønnes på de foreliggende vilkår økonomisk fordelagtigt at hjemtage et lån på 175 mio. D-Mark, svarende til knapt 100 mio. kr. mere end oprindeligt forudsat, idet et sådant ekstra provenu giver mulighed for en ekstraordinær nedbringelse af Hjemmestyrets relativt dyre realkreditlån, såfremt dette skulle vise sig hensigtsmæssigt.
Det skal bemærkes, at markedsinteressen for Grønlands Hjemmestyres lån og den aktuelle overtegningssituation primært må tilskrives den budgetdisciplin, der har karakteriseret tilrettelæggelsen af Grønlands Hjemmestyres finanslove siden hjemtagelsen af de første udlandslån i 1988.
Den hidtidige landstingslov nr. 6 af 17. maj 1990 om optagelse af lån i udlandet bemyndiger Landsstyret til at optage lån i udlandet til et samlet beløb svarende til 2.000 mio. kr. Denne bemyndigelse sætter den øvre grænse for optagelse af lån på det internationale kapitalmarked, d.v.s. uden for Grønland og Danmark.
Lånet på 175 mio. D-mark optages til erstatning for Hjemmestyrets nuværende D-mark lån på godt 600 mio. kr., der udløber i oktober 1993. Af sikkerhedsmæssige årsager optages det nye lån imidlertid allerede i april/maj 1993.
Da Hjemmestyrets udlandsgæld ved udgangen af 1992 udgjorde ca. 1350 mio. kr., indebærer optagelsestidspunktet for refinansieringslånet, at Hjemmestyret i en periode på ca. et halvt år risikerer at overskride det nuværende loft på 2.000 mio. kr. for optagelse af lån i udlandet, hvorfor det skønnes hensigtsmæssigt, at der gives bemyndigelse til optagelse af udlandslån på indtil 2.500 mio. kr.
Idet refinansieringslånet skal underskrives den 27. april 1993, henstilles det, at der ved lovforslagets behandling dispenseres fra de tidsfrister, der er anført i Grønlands Landstings forretningsorden, således at forslaget kan færdigbehandles inden underskriftsdatoen.
Med disse bemærkninger overgiver jeg forslaget til Tingets behandling.
Til slut skal jeg sige, at der er blevet omdelt papirer i de enkelte bokse ved gangen, som indeholder forklaringer på det jeg lige har fremlagt, og at lånene ikke unødvendigt bliver forøget.
Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om optagelse af lån i udlandet:
Alle der har lånt penge, og som nøje opfylder vilkårerne i lånebetingelserne nyder stor tillid og respekt.
Grønlands Hjemmestyre har nøje opfyldt deres forpligtelser i forbindelse med tilbagebetalingen af lån fra udlandet, og dette har medført at vort land nyder en megen fin anseelse og respekt i det internationale finansmarked.
Siumut mener, at vi har en god grund til at rose Landsstyret for den finanspolitik, der bliver ført, som har det formål, at samfundet som helhed får bragt omkostningsniveauet ned.
Det skal understreges og fremføres klart, at optagelse af lån fra udlandet ikke har baggrund i forøgelse af driftsudgifter eller anlægsudgifter, men har baggrund i en konvertering af gamle dyre lån til mere favorable billige lån.
Siumut vil i den forbindelse overfor Landsstyret kræve, at opfyldelse af tilbagebetalingsforpligtelsen af lån fra udlandet fortsætter uændret, og Siumut lægger stor vægt på, at overskudsmålet i Finansloven for 1993 fastholdes.
Siumut vil derfor medvirke til, at overskudsmålet for 1993 sikres i forbindelse med behandlingen af forslag til tillægsbevilling for 1993.
Siumut finder det vigtigt, at følgende bemærkninger
fremføres:
For at realisere de for samfundet vitale interesser og tiltag kan man ikke komme udenom optagelsen af lån fra udlandet, og vi skal fra Siumut udtrykke vores tilfredshed ved, at provenuet af lånet fra udlandet alene benyttes til at styrke og sikre Landskassens likviditet, og at optagelse af lån fra udlandet i sin enkelthed går ud på at refinanciere de gamle lån.
Vi skal dog fra Siumut påpege, at der udvises forsigtighed med optagelse af lån, der overstiger Landskassens evne til at opfylde tilbagebetalingsforpligtelserne - sagt på en anden måde skal lånene fra udlandet have en størrelse, således at evnen til at afdrage lånene opretholdes i overensstemmelse med lånevilkårene, idet det er vigtigt, at vort land til
stadighed har en evne til at opfylde indgåede forpligtelser, og at vort land ikke kommer i den situation, at man ikke kan magte sine forpligtelser.
Siumut går ind for, at den hidtil gældende landstingslov, landstingslov nr. 6 af 17. maj 1990 om optagelse af lån fra udlandet, udskiftes ved vedtagelse af forslag til landstingslov om optagelse af lån i udlandet. Ligeledes går Siumut indfor, at der optages lån med et maksimumbeløb som foreslået.
Med henblik på fædigbehandlingen af lovforslaget er Siumut indforstået med, at der gives dispensation for tidsfristerne, således at lovforslaget kan behandles anden gang og tredie gang.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Atassut har været med til at tiltræde det første udlandslån i 1988, ikke fordi vi var enige i, at vi skulle financiere vort samfund ved lån, men fordi vi var kommet i den økonomiske situation, at udlandslån var uundgåeligt.
Det første udlandslån løste ikke vores økonomiske situation. Vi har ikke kunnet skabe økonomisk vækst endnu, idet vi ikke idag har tilstrækkelige midler til at investere tilstrækkeligt til skabelse af produktion og dermed arbejdspladser.
Men dette lån har reddet os fra faren for, at samfundet gik fallit, idet vi har kunnet holde hovedet oven vande hidtil.
Og uanset vi ikke er glade for igen at låne, må vi glæde os over, at vi har omverdenens tiltro til vores betalingsværdighed i behold, ellers havde vi ikke fået de fine tilbud, hvis der havde manglet tro på, at vi er betalingsværdige.
Vi er tilfreds med, at afdrag på det første lån ikke bliver forsinket, og det forhold må vi også fastholde.
Med baggrund i dette vil vi tiltræde lovforslaget. Vi tiltræder, at vi tager imod det tilbud, som er større end det oprindeligt ønskede, og at det overskydende beløb bliver brugt til at nedbringe lån med større rentebyrder.
Endelig tiltræder vi et låneloft på 2,5 mia. kr., idet vi bemærker, at behovet for forhøjelse af låneloftet er tidsbegrænset, indtil vi har betalt vores afdrag den 28. oktober i år, og at forhøjelsen derfor ikke behøver at være permanent, hvorfor låneloftet må sænkes igen, når behovet ikke er tilstede længere. Iøvrigt skal vi opfordrer Landsstyret til ikke at anstrenge sig for at nå låneloftet.
Med disse bemærkninger vil vi tiltræde lovforslaget og dispensationen fra tidsfristerne, idet det gælder om at få lånet i orden.
Vi skal til slut udtrykke vores glæde over, at Atassuts ide fra åbnings- og finanslovsdebatten under efterårssamlingen, dermed bliver virkeliggjort, selvom landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og boliger, Emil Abelsen dengang udtalte: Jeg citerer: " at uanset hvordan vi snakker og misforstår hinanden, så mener vi ikke, at der er ret mange penge i den såkaldte refinanciering".
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I forbindelse med herværende forslag om refinanciering af Hjemmestyrets udlandslån fra 1988 er IA grundlæggende enig i, at dette sker i overensstemmelse med ønsket om en nedbringelse af Hjemmestyrets langfristede gæld til udlandet.
Grønlands Landstings samlede indstilling, som naturligvis deles fuldt ud af IA, har været, at Landstinget sikrede sig, at den samlede gældssætning ikke på noget tidspunkt må overstige Grønlands muligheder for at betale lånet tilbage i de fastsatte rater.
Ydermere er det ifølge IAs mening ganske afgørende, at rentebyrden nøje bliver tilpasset de vekslende udsving på markedet, og at vi er istand til at opfylde kravene og altid er rede til at imødegå de udsving, der uværgeligt vil komme.
Derfor er det afgørende for IA, at Landsstyrets forslag netop går ud på at nedbringe den langfristede del af gælden. Et udgangspunkt, som IA fuldt ud kan tilslutte sig.
De faresignaler, som vi har set hos andre hjemmestyreområder i riget, er vel i sig selv nok til, at vi ikke gentager de fejltagelser, som vi har været vidne til.
Men den situation, som Færøerne har oplevet, vil næppe kunne gentage sig, hvad den offentlige gældssætning angår. Vi skal jo lære af fejltagelserne.
De private erhvervsdrivendes gældssætning gennem realkreditlån eller hos bankerne i Grønland vil IA opfordre Landsstyret til at holde nøje kontrol med.
Dette er naturligvis sket ved, at der i forbindelse med kondemneringsstøtten til trawlerflåden er afsat betydelige midler til at imødegå dette behov - ikke mindst med hensyn til bankernes og det offentliges tab på eventuelle engagementer.
Fra IA ser vi derfor situationen i privatsektoren og i de hjemmestyreejede aktieselskaber med stor opmærksomhed og ønsker at Landsstyret nøje følger udviklingen i
gældssætningen, især hos de private, da det for de
offentlig ejede virksomheders vedkommende naturligvis forudsættes, at den fulde kontrol foreligger.
Baggrunden for IAs tilslutning til nærværende forslag om refinanciering af tilbagebetaling af udlandslånet er sikring af følgende:
- nedbringelse af den langfristede gæld til udlandet, uden yderligere gældssætning.
- at de forholdsvis dyre realkreditlån bliver indfriet bedst muligt.
og at vi herved opnår:
- bedre likviditet.
- beredskab til eventuelt større udsving på markedet.
Idet IA samtidig forudsætter, at tillægsbevillingslov I, samtidig må afpasses efter denne lovs vedtagelse, og at indtægts- og udgiftspolitikken fastholdes som hidtil, skal IA med disse bemærkninger tilslutte sig, at lovforslaget går over til 2. behandling.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Må jeg indledningsvis med glæde have lov til at konstatere, at Grønlands kreditværdighed åbenbart stadig er god.
Dette er en ting som AP sætter pris på, og som vi ubetinget ønsker at fastholde.
Vi er også enig med Landsstyret i, at der kan være sund fornuft i at omprioritere, og især er det da fornuftigt at gå fra relativ dyre til relativ billige lån, således som der åbenbart er tale om i denne sammenhæng.
Jeg hæfter mig ved bemærkningen om ekstraordinær nedbringelse af Hjemmestyrets relativ dyre realkreditlån.
I AP er vi slet ikke utilbøjelige til at være med til at bære et medansvar for en forøgelse af rammen for Grønlands internationale gældssætning med 2,5 mia. kr., specielt slet ikke når der er tale om et så forholdsvis kort tidsrum.
Inden vi siger ja til dette medansvar, ønsker jeg
imidlertid svar på nogle helt konkrete spørgsmål:
- hvad er den aktuelle nettogevinst ved omlægningen af gælden, set udfra det som Landsstyret netop har fore-
lagt.
- den lov som Landsstyret beder os stemme om, vedrører
gældssætning udenfor rigsfællesskabet. Hvad er vores sikkerhed for, at der ikke sker yderligere
gældssætning internt, d.v.s. indenfor rigsfælles-
skabet.
Eksempelvis gennem yderligere realkreditbelåning.
I lyset af disse 2 spørgsmål ønsker AP yderligere, at stille Landsstyret overfor et helt konkret ønske om, at den nye lov om udlandsgæld gøres tidsbegrænset.
Det vil styrke troværdigheden meget, dersom vi her i
Landstinget nøjes med at bemyndige Landsstyret til at forhøje det nuværende låneloft fra 2 mia. kr. til 2,5 mia. kr. over en periode, der maksimalt udgør 1 år.
Under forudsætning af en tilfredstillende redegørelse for de her fremførte betænkeligheder, kan jeg på vegne af AP give tilsagn om støtte til Landsstyrets nye låneprojekt.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Første gang vort land ville optage udlandslån var jeg, som det vil erindres modstander og med den begrundelse, at det var betænkeligt for det grønlandske samfund med de begrænsede erhvervsmuligheder at blive bebyrdet med afdragsforpligtelser.
Men Grønland blev nødsaget til låneoptagelse, da det er nødvendigt for de forskellige virksomheders fortsatte drift.
Vor nuværende udlandsgæld må siges at være af betydelig størrelse sammenlignet med landets økonomi, men da det til trods herfor er meget vigtigt at afdrage lånene, bliver der i Landskassens årlige budget afsat passende beløb til afdragene. Dette er et fornuftigt forhold under hensyntagende til vor økonomi, og det er vel dette forhold, der har bevirket, at andre nationer stoler på vort land.
Det nu fremsatte ønske om en ny låneoptagelse er ikke umiddelbar behagelig at høre om, og samfundet vil uden tvivl undre sig over det. Men når man har forstået bevæggrundene for låneoptagelse, har man igen grund til at imødegå Landsstyrets fremsatte forslag, da låneoptagelsen tager sigte på en lettelse af landets økonomiske drift, og da man derved hurtigt kan afdrage de rentetunge lån og samtidig lette landets rentebyrde.
Derfor vil jeg uden yderligere bemærkninger udtale, at jeg fuldtud støtter lovforslaget.
Til slut vil jeg blot anmode Landsstyret om fortsat at have en vågen økonomisk politik ved stadig at være opmærksom på områder, hvor økonomiske lettelser kan findes, da målene bliver lettere at nå, når man arbejder målbevidst.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Jeg har forstået, at en sådan bemyndigelse til at optagelse af udlandslån støttes af samtlige partier, og at den nævnte mulighed fra Landstinget omkring begrænsninger i tidsfrister, og at man fuldtud støtter denne mulighed og sikrer sig, at denne låntagning ikke blot er en låntagning for lånets skyld.
Det som Atassut nævnte til sidst, uanset hvordan vi
snakker og misforstår hinanden, så mener vi ikke, at der er ret mange penge i den såkaldte refinanciering.
Jeg vil blot svare ved at sige, at der er grundige finansielle overvejelser bag det lån, idet man vil formindske lån med høje renter, hvilket er det, som jeg har nævnt i min forelæggelse, idet man gerne vil konvertere dyre lån til billige lån.
AP kræver helt klare krav, og for det første:
- at den aktuelle nettogevinst ved omlægningen af gælden ud fra det som Landsstyret netop har forelagt, d.v.s. de vil gerne have oplyst, hvor stor en nettogevinst vil der fremkomme.
For det andet:
- at den lov som Landsstyret beder os om at stemme om vedrørende gældssætning udenfor rigsfællesskabet, hvad er vores sikkerhed for, at der ikke sker yderligere gælds- sætning internt, eksempelvis gennem yderligere realkre- ditbelåning.
Til det første spørgsmål, så er nettogevinsten på nuværende tidspunkt ikke til at oplyse, men vores kommende udlandslån er grundlaget derfor.
De 610 mio. kr. som vi har lånt i 1988, skal indfries i 1993, og derfor er der behov for, at de skal erstattes med et nyt lån.
Derfor er det på nuværende tidspunkt svært at sige, hvor stor nettogevinsten vil blive. Realkreditlån er dyrere, og hvorledes resultatet af refinanciering vil blive er også et spørgsmål om rentebyrden i forbindelse med konverteringen af disse lån.
Selvfølgelig vil vi ikke som formål have så lille en nettogevinst som muligt, idet vi søger at opnå de bedste vilkår ved sådan en refinansiering.
Og for det andet omkring realkreditlån, om disse ikke skaber yderligere gældsætning internt, eksempelvis yderligere realkreditbelåning fra Landsstyrets side, har vi besluttet, at vi ikke låner uden at der er behov for det.
Med hensyn til realkreditlån, som er fastforrentede, er det en af grundene til, at det er dyrere at optage realkreditlån, hvorfor det ikke er vores politik at optage realkreditlån, idet vi har muligheder for at kunne låne billigere i andre sammenhænge.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:
Landsstyremedlemmet gik ned som om han var i vildrede, og da han ikke svarede kort på mine spørgsmål, idet jeg mener, at det spørgsmål, som Akulliit Partiiat stillede og det som Inuit Ataqatigiit påpegede omkring at private ...... og hvor stor kontrol der er med det.
Der mener jeg, at der er behov for et nøje svar, fordi det vi har set på Færøerne er, at private låntagere på baggrund af, at der ikke har været en stærk kontrol er kommet i vanskeligheder, hvilket har influeret meget stærkt på samfundets økonomi. Jeg vil ikke sige sådan, at det er de private, der er skyld i det, men hvem mener Landsstyret, idet man indførte realkreditlån for ret lang tid siden og inden finanstilsyn kom, om Landsstyret på en eller anden måde har mulighed for at kontrollere realkreditlån og det er det spørgsmål, som jeg gerne vil stille, idet jeg mener ligesom Akulliit Partiiat, at det er det spørgsmål, som de også stillede.
Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:
Med hensyn til de spørgsmål og de svar vi fik, er vi tilfreds med det man sigter hen imod i forbindelse med refinancieringslån, at man udskifter de gamle lån og selvfølgelig vil gerne opnå den største nettogevinst. Hvis man har det formål og man allerede har tilbud, så er det ligesom om det ellers kan være muligt at sige et ca. tal, men jeg skal ikke gentage dette, idet vi allerede nu kan se, at man vil optage billigere udlandslån.
Med hensyn til det andet så er det korrekt, at hr. Aqqaluk Lynge siger, at det lån, man har optaget og det lån man gerne vil optage, at der skal være en kontrol, idet man skal undgå, at der sker det samme, som der er sket på Færøerne og vi vil blot udtrykke ønske om, at man fortsætter den forsigtige finanspolitik, som der køres med i dag og at man fortsætter den og som jeg har sagt i min forelæggelse, da det er glædeligt, at vi har vores troværdighed og vi ønsker, at vi til stadighed bevarer vores troværdighed, så er der også behov for en stærk kontrol.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Der er stor enighed og det er glædeligt, men jeg kan stadigvæk mærke af Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat og andres bemærkninger, at der stadigvæk fremgår nogle uafklarede punkter, som man gerne vil have belyst. Jeg vil gerne opfordre Landsstyret til, at de samler Finansudvalget, således at de spørgsmål der bliver stillet kan besvares inden vi mødes i morgen. Det der kom fra Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit, mener jeg bør kunne besvares via Finansudvalget, så man derved undgår misforståelser. Det vil jeg give landsstyremedlemmet som overvejelse samt Finansudvalget at få besvaret de spørgsmål, der bliver stillet fra partierne.
Lars Chemnitz, Atassut:
At man sætter låneloftet til 2,5 mia. kr. der stiller vi spørgsmål, at der er et begrænset behov herfor. Akulliit Partiiat fremsatte det også helt klart. Jeg vil gerne anmode landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender om at kommentere dette. Er det Landsstyrets målsætning, at man ønsker at man fortsat skal have et låneloft på over 2,5 mia. kr.?
Pavia Nielsen, Siumut:
Når der opnås en så stor enighed hvor som helst, så begynder vi at gå ind detaljerne og så opstår uenighederne og det må vi se at komme bort fra.
Jeg mener, at den bemyndigelse til Landsstyret om udlandslåneoptagelse, at der er så stor enighed herom, er en glædelig ting og at detaljerne kan klares i forbindelse med udformningen af lovforslaget og at arbejdet udføres således som man er blevet enig om her i tinget. Der er .... om tidsfristerne og det kan vi ikke komme udenom og det bør ske.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg har forstået, at Akulliit Partiiat er tilfreds med de første spørgsmål. Så lad mig udtale, at jeg også i min fremlæggelse her kom ind på de muligheder vi har fået omkring at vi har kunnet optage yderligere lån, således at vi kan udskifte de dyre lån med billigere lån og nu kan vi ikke se, hvor stor nettogevinst vi her kan få, men jeg mener, at formålet med at man skifte de dyrere rentebærende lån ud med billigere lån, det gør vi ikke blot for sjovs skyld, men det skal også udmunde i en fornuftig økonomi.
Jeg kan sige på nuværende tidspunkt, at her i denne måned er det meget vanskeligt at sige, hvor stor nettogevinst vi kan opnå, men vi kan sige, at vi fra Landsstyrets side har bedt om bemyndigelse til at låne op til 2,5 mia. kr., idet vi er kommet op over låneloftet fra 2 mia. kr. til 2,5 mia. kr., så gives der mandat fra Landstinget til Landsstyret, at man kan låne op til 2,5 mia. kr., men vi regner med, at vi til efteråret, hvis man mener det er betænkeligt, at vi har 2,5 mia. kr. låneloft igen kan nedsætte låneloftet til 2 mia. kr.
Og med hensyn til at Aqqaluk Lynge har 1988 lånene i erindring husker jeg også årene tydeligt, hvordan Grønland så hurtigt blev bundet til realkreditlånene, idet da de først kom frem var det meget vanskeligt at forudsige.
Men realkreditudlån er nu næsten indstillet. Hvis man ikke har behov for yderligere realkredit, så skal man være påpasselig med dette.
Med hensyn til optagelse af realkreditlån kan jeg oplyse, at udlånet de seneste år har været yderst begrænset i og man bruger næsten ikke disse lån længere. Man har ikke længere råd til realkreditlån til privat boligbyggeri som finansiering af dette, så det er blevet så godt som umuligt at optage realkreditlån, men det er korrekt, at dem der optog realkreditlån til finansiering af boliger omkring 1988 har store økonomiske byrder.
Sådanne forhold forekommer, når der er magre år, men der har også været fede år, som indebærer bl.a., at når man ikke har en reserve, så kan man ikke klare de økonomisk magre år, men så skulle man altså have taget hensyn til det i de fede år.
Jeg håber, at det spørgsmål, der blev stillet fra Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit er blevet besvaret med det svar jeg på nuværende tidspunkt kan fremkomme med og jeg regner også med, at vi ikke har nogle tvister her omkring, om at vi gerne vil optage lån billigere og vi heller ikke har til formål at forøge vores udgifter.
Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:
En forsigtig finanspolitik, det er en ting, som samtlige her i salen vil følge og det er netop den vej, som Landsstyret følger.
Med hensyn til det, som vi fremsatte og de spørgsmål, som har været vanskelige at besvare, men debatten af disse, at hvis vi kan afslutte den således, er vi tilfredse med dette forslag, som kan overgå til 2. og 3. behandling, det vil vi gerne give vores støtte til.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:
Jeg er også tilfreds med landsstyremedlemmets besvarelser og med hensyn til Siumuts ordfører korrekte påtale om, at de tidsfrister, der er nævnt her i forbindelse med godkendelsen, så vil vi også sige, at vi vil godtage, at man behandler denne sag og vi vil også være med til sagsbehandling i morgen.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Mange tak for at vi, uden at have munden fuld, næsten har afklaret samtlige ting, har kunnet stoppe denne debat og mange tak for den bemyndigelse I gav, således at vi kan tælle vores penge efter og bruge dem.
Mødeleder:
Inden færdigbehandling af pkt. 54 vil jeg som formand sige, at siden vi modtag dagsordenspunktet i går, så har man
allerede godkendt, at tidspunkterne kan fraviges. Den vil blive 2. behandlet i morgen når vi starter og vil blive 3. behandling ved mødets slutning i morgen.
Siumuts politiske ordfører har sagt, at man gerne vil møde Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit sammen med Finansudvalget for at afklare de ting man havde misforstået, som man fandt ud af, at der ikke længere er behov for, så kan lovforslaget gå videre til 2. behandling ud fra de faldende bemærkninger og således er mødet for i dag slut.
Punktet sluttet.