|
dagsordenens punkt 05-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Mødet er åbnet. Idag, mandag d. 21. februar 1994, er dagsordenen som følger:
Pkt. 5: Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 1994. Det er 1. behandling.
Pkt. 12: Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om forbrugerråd m.v. Det er 2. behandling.
Pkt. 15: Drøftelse af om Hjemmestyret skal anmode den danske Regering om ved kgl. anordning at ikraftsætte lov om registreret partnerskab i Grønland.
Og endelig: Pkt. 19: Forslag til Landstingsforordning om forældreorlovsydelse af 1994. Det er ligeledes 1. behandling.
Men forinden vi starter dagsordenen, vil jeg forelægge følgende overfor Landstingets medlemmer.
Formandsskabet har på baggrund af den debat der var i Landstingssalen onsdag d. 16. februar 1994 under dagsordenens pkt. 2, nemlig "Redegørelse for dagsordenen" besluttet følgende på sit møde fredag d. 18. februar 1994:
Forslag til Forespørgsel til Landsstyret vedr. ansøgninger fra unge til stillinger i Grønland efter endt eksamen fra højere læreanstalt i Danmark fremsat af Landstings-medlem Konrad Stenholt optages på dagsordenen som forespørgsel nr. 1.
Forslag om at erhvervsjægere, som kan dokumentere et tab af erhvervsindtægter på grund af rensdyr-jagtforbudet, kan få økonomisk erstatning, fremsat af Landsstyre-medlem Nikolai Heinrich er oversendt til Udvalget for Handel og Industri til videre behandling.
Endelig har Formandsskabet fra Landsstyret modtaget en anmodning om at dagsordenens pkt. 17, "Redegørelse om læreruddannelsen, de sociale uddannelser, Ilisimatusarfik og Campus" tages af dagsordenen under denne samling.
Redegørelsen vil istedet indgå i en samlet redegørelse om de erhvervsmæssige uddannelser, som forventes fremsat til Forårs-samling 2 1994.
Vedrørende disse, vil jeg gerne spørge, om man kan godkende dem.
Ja, de er godkendt og dermed går vi over til vores dagsorden, nemlig pkt. 5 "Forslag til Landsting-tillægsbevillingslov I for 1994".
Her er det Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, der skal forelægge.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremsætte forslag til tillægsbevillingslov I for 1994.
Beslutningen om at afholde den første landstingssamling i 1994 allerede i februar måned betyder naturligt nok, at det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov 1 er af begrænset omfang i forhold til tidligere år.
Hovedelementerne i lovforslaget er således en række genbevillingsforslag, der har til hensigt at sikre en smidig videreførsel af igangværende og planlagte anlægsarbejder samt forslag, der har som målsætning at styrke den på finansloven for 1994 iværksatte ekstraordinære beskæftigelsesindsats. Lovforslaget overholder desuden den overordnede udgiftspolitiske målsætning om et overskud på ca. 150 mio. kr., således at gældsafviklingspolitikken fastholdes.
Jeg vil i det følgende nævne nogle elementer i lovforslaget, som det efter landsstyrets mening er vigtigt at gøre landstingets medlemmer opmærksomme på og iøvrigt henvise til de uddybende bemærkninger der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.
Den på finansloven for 1994 afsatte pulje på 30 mio. kr. til videreførsel af projekt råvarekøb i 1994 foreslås forøget med i alt 11,3 mio. kr., således at puljen samlet bliver på 41,3 mio. kr.
Landsstyret foreslår, at 6,0 mio. kr. benyttes til en udvidelse af projekt råvarekøb i Alluitsup Paa, Qaqortoq, Paamiut og Nanortalik.
Landsstyret foreslår endvidere, at de resterende 5,3 mio. kr. af den forøgede landskassebevilling til projekt råvarekøb benyttes til igangsættelse af et beskæftigelsesprojekt i tilknytning til Arsuk A.m.b.a. Der er behov for 3,5 mio. kr. til anlægsarbejder, da det nuværende anlæg i Arsuk ikke er er egnet til de planlagte produktioner, mens 1,8 mio. kr. søges til den egentlige drift af anlægget i 1994. Beskæftigelseseffekten forventes at blive på ca. 8 helårsstillinger.
En forøget landskassebevilling vil sammen med en kommunal medfinansiering på i alt 5,8 mio. kr. for det samlede projekt råvarekøb kunne øge den forventede samlede beskæftigelseseffekt fra ca. 200 til ca. 300 helårsstillinger.
Derudover skal jeg omtale forslaget om et engangstilskud på 3,3 mio. kr. til Mediefonden. Der har tidligere i debatten været ønsker fremme om et tilskud på 2 mio. kr. og et rentefrit lån på 4 mio. kr. Baggrunden for ønsket om et rentefrit lån var en forventning om at Mediefonden ville kunne opnå en renteindtægt på 320.000 kr. om året ved placering af pengene på det finansielle marked.
Da Landsstyret mener, at det er væsentligt at sikre Mediefondens uafhængighed af landskassen, finder Landsstyret det mere hensigtsmæssigt, som det også er blevet nævnt i forbindelse med første-diskussion af dette spørgsmål, at der udover et tilskud på 2 mio. kr. også ydes et tilskud på ca. 1,3 mio. kr., der svarer til de forventede renteindtægter i årene 1995 til 1998.
Med et samlet tilskud på 3,3 mio. kr. en gang for alle opnår Mediefonden den ønskede uafhængighed af Grønlands Hjemmestyre.
På indtægtssiden er der forbedringer på i alt ca. 20 mio. kr.
Der var på finansloven for 1994 oprindeligt budgetteret med indtægter fra salg af fiskerilicenser på i alt 267 mio. kr. Som følge af aftalen om salg af kvoter for lodde og hellefisk for i alt 13,6 mio. kr. til EU i 1994 forventes der nu en indtægt på i alt ca. 272 mio. kr. Det vil sige en forbedring på ca. 5 mio. kr.
Derudover har det som følge af et konstateret fald i renteniveauet på de internationale kapitalmarkeder været muligt at foretage en nedjustering af skønnet over landskassens nettorenteudgifter i 1994 med 15 mio. kr.
Nettovirkningen af det fremlagte forslag til tillægbevillingslov er neutralt, hvilket som sagt betyder, at landsstyret fastholder finanslovens overskudsmål på 150 mio. kr.
Jeg skal med disse bemærkninger overlade forslaget til behandling i landstinget og anbefaler, at det herefter overgives til behandling i finansudvalget.
Mødeleder:
Vi går over til partiordførerne, først Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Vi har fra Siumuts side følgende bemærkninger til Forslag til Landstings-tillægsbevillingslov I, 1994.
For det første konstaterer vi af det fremsatte forslag, at Landsstyret fastholder sin økonomiske politik med en sænkning af omkostningsniveauet i samfundet.
Dette kan vi se, da fragtraterne af fragt over Atlanten blev reduceret yderligere pr. 1. januar med 10 pct.; hvilket blandt andet har resulteret i faldende fødevarepriser, fastholdelse af huslejen, el- og varmetakster, nedsættelse af Tele's takster, reduktion af brændstofpriser m.m.
For det andet vil vi, på baggrund af førnævnte, fra Siumuts side anmode Landsstyret om at foretage undersøgelser af den eksisterende struktur vedrørende brændstofindkøb fra udlandet og foretage en vurdering med henblik på at nedsætte brændstofpriserne, således at en følgevirkning med reduktion af el-priser og udgifter til opvarmning kan komme familieøkonomien til gode.
Efter disse punkter som indledning, vil vi fra Siumut fremsætte følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til Landstings-tillægsbevillingslov I, 1994:
Vi støtter fra Siumuts side, at midler til brug for beskæftigelsesforanstaltninger førøges med 11,3 mio. kr., idet der på denne måde skabes mulighed for tilførsel af råvarer til fiskeindustrien med henblik på en rentabel produktion. I den forbindelse skal vi fra Siumut give udtryk for vores glæde over, at Landsstyret henstiller, at planerne om at modernisere produktionsanlægget i Arsuk realiseres, således at en produktion kan igangsættes. Arsuk, som er een af de største bygder i Grønland, har været meget driftig dengang, der var fiskeressoucer nok, og nu hvor der er ressourcemangel, er det påtrængende nødvendigt, at bygdebefolkningen får mulighed for at finde et nyt erhvervsgrundlag.
Efter dette skal vi ikke undlade at fremføre, at vi har bemærket, at midler afsat i 1994 til råvareindkøb til fiskeindustrien til gavn for beskæftigelsessituationen, primært benyttes i det sydlige Grønland. Arbejdsløsheden er ikke et ukendt fænomen kun i Sydgrønland, idet arbejdsløsheden også er fremherskende i andre byer med fiskefabrikker og i større bygder med produktionsanlæg, ikke mindst i Aasiaat, Qeqertarsuaq, og Kangaamiut.
Vi mener, at det er vigtigt at arbejde hele tiden for at sikre råvareforsyningen til ikke mindst industrianlæg i Disko-bugten, der har tilstrækkelig med fryselagerkapacitet.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for Landsstyrets forslag til Landsting-tillægsbevillingslov I, 1994.
Til slut vil vi udtrykke vor tak for de mange taknemmelige henvendelser fra pensionister og førtidspensionister til Landsstyret og vores Landstingsgruppe i forbindelsen med udbetalingen af 10 mio. kr. her i efteråret. Vi er blevet inderligt rørt af de mange henvendelser. Selv om denne udbetaling var en engangsordning, skal vi bede Landsstyret overveje, om vi kan vende tilbage til denne særordning igen i løbet af efteråret.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Attasut er tilfreds med, at den fremlagte tillægsbevillingslov overholder finanslovens overskudsmålsætning, således at gældsafviklingspolitikken fastholdes.
Vi er ligeledes tilfredse med, at tillægsbevillingsloven forstærker Landstingets indsats for beskæftigelsesfremme. Vi tænker her på de øgede midler til projekt råvarekøb.
Men Atassut kan ikke acceptere den politik, som Landsstyret har ført i forbindelse med bestræbelserne for kommunernes medfinanciering i fantails-produktionen, her tænker vi mest på de Sydgrønlandske kommuner.
Det er uacceptabelt, at Landsstyret forsøgte at tvinge de Sydgrønlandske kommuner til at medfinanciere med beløb, som de nævnte kommuner slet ikke havde økonomi til at dække - vi må huske på, at en kommunes mulige medfinanciering skal ske ved forhandling og skal selvfølgelig stå i rimeligt forhold til kommunens økonomiske formåen, specielt når kommunen forlængst har vedtaget sit budget for næste år.
Projekt råvarekøb er en god og vigtig faktor i de kommuner, der i de seneste år har været ramt af stor arbejdsløshed med deraf følgende stigende sociale udgifter. Det kan derfor ikke være rigtigt, at man ligesom "banker" disse kommuner længere ned, så de får endnu sværere økonomiske problemer - dette er ikke formålet med projekt råvarekøb.
Det er med særlig glæde, vi konstaterer at Landsstyret har taget Atassuts kritik af de manglende midler til mediefonden alvorlig, og har afsat 3,3 mio. kr. i engangstilskud til fonden. Glæden er stor, specielt fordi Landsstyremedlem Kupik Kleist hånede Atassut i radioen, da vi fremsatte vores synspunkter dengang. Dengang hed det sig, at en sådan sag ikke kunne behandles på en tillægsbevillingslov, og da slet ikke kun 1 ? måned inde i finansåret. Vi er yderst tilfredse med, at det samlede Landsstyre har vurderet sagen anderledes.
Atassut er ikke tilfreds med de foreslåede besparelser på bekæmpelse af alkoholmisbrug, forebyggende oplysningsvirksomhed og handicapkurser. Vi vil allerede her meddele, at vi ikke kan stemme for de foreslåede besparelser.
Vi har her i tinget for blot nogle dage siden debatteret redegørelsen om Familieåret, hvor bekæmpelse af alkoholmisbrug, forebyggende oplysningsvirksomhed og de handicappedes forhold var vigtige elementer i debatten. Det er som om Direktoratet ikke vil anerkende Landstingets beslutninger.
Boligmanglen er et af de store problemer, vi ofte debatterer her i Landstinget, og der er med tiden etableret muligheder, der kan fremme boligbyggeriet - også inden for andelsboligbyggeriet.
Da det nu er offentligt kendt, at realkreditinstitutioner samt banker ikke længere vil yde lån til disse formål, må Landsstyret snarest komme med et udspil om, hvad man agter at gøre omkring dette forhold, da mange ellers vil komme i klemme og måske allerede er..
Der er nu tendenser til at beskæftigelsen i flere fabrikker er i alvorlig fare for at blive nedtrappet - her kan vi f.eks. nævne Aasiaat og Paamiut og andre steder. Her må vi heller ikke glemme flere bygder med produktionsanlæg, som ikke har beskæftigelse pga. råvaremangel. Atassut må spørge Landsstyret - Hvad agter Landsstyret at gøre ved disse forhold?
I forbindelse med behandlingen og vedtagelsen af Finanslov for 1994 henstillede Finansudvalget til Landsstyret, at finde en udvej for så der i 1994 kan blive etableret vandforsyningsanlæg i Sdr. Upernavik, hvor vandforsyningen må betegnes at være under al kritik.
Atassut havde ellers håbet på, at Landsstyret i forbindelse med behandling af dette forslag, vil fremkomme med et etableringsforslag omkring dette forhold. Vi må nu spørge: Hvor ligger denne sag henne?
Yderligere kritiserede Atassut Landsstyrets behandling af konsultationsforholdende i Igaliko, hvor konsultationen blev lukket af Landsstyret som værende uegnet. Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen lovede at genvurdere sagen. Da det er vigtigt, at der snarest etableres forsvarlige konsultationsforhold i Igaliko, ønsker Atasut nærmere forklaring om dette forhold, idet etablering af ny konsultation efter dette forslag først vil ske engang i 1996.
Der er med tiden debatteret meget om de generelt dårlige boligforhold i Qaanaaq Kommune, eller Avanersuaq Kommune, specielt omkring de såkaldte Thule huse, der stammer helt fra dengang befolkningen blev flyttet.
Atassut skal kraftigt henstille til Landsstyret, at man i forbindelse med tildelingen af kommunale byggesæt specielt tilgodeser Avernersuup Kommune. Atassut vil arbejde for en speciel ordning for kommunen.
Det satte en regulær lavine af protester (i gang), da det i december måned kom frem, at Grønlandsfly har ansøgt Landsstyret om forhøjelser af flybilletpriserne med helt op til 20 %. Trafikudvalget behandlede spørgsmålet og kunne ikke godkende forhøjelsen. Også Landsstyret behandlede spørgsmålet og Landsstyremedlem Kupik Kleist lovede offentligt, at Landsstyret i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingslov I, 1994 ville fremkomme med et forslag. Hvor er det forslag henne?
Det har altid været en mærkesag for Atassut at Landskassen, såvidt det overhovedet er muligt, har gode driftsreserver, så vi er bedre rustet til at kunne gøre noget ved de problemer, der opstår i løbet af et finansår.
Dette fastholder Atassut og skal kraftigt henstile, at der til stadighed arbejdes for stabilisering af driftsreserven. Vi skal huske på, at Landstinget i forbindelse med samlingen i maj måned i år vil debatere kystfiskernes og fangernes levevilkår. Atassut fastholder, at der indenfor de to erhvervsgrupper må ske en væsentlig forbedring af deres levevilkår.
Med dissse bemærkninger går Atassut ind for, at forslaget behandles i Finansudvalget før 2. behandling.
Aqqaluk Lynge ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Før vi kommenterer forslaget til Landstingstillægsbevillingslov I, for 1994 vil vi fra INUIT ATAQATIGIIT understrege at vi, hvad angår de grundliggende mål, fastholder den økonomiske politik, der er blevet ført de sidste 3 år.
Vi håber at denne fastholdes, ikke kun denne valgperiode ud, men også efter Landtingsvalget i 1995, ligesom vi håber på, at det politiske samarbejde, som eksisterer idag fortsætter efter valget.
Efter denne indledning, skal jeg meddele, at vi fastholder Landskassens og finanslovens overskudsmål på ca. 150 mio. kr. om året. Vi fastholder også, at det er nødvendigt at anvende betydelige summer i arbejdsløshedsbekæmpelsen og til etablering af varige arbejdspladser de kommende år. Vi fastholder at indkomstudjævningen i samfundet til fordel for de lave indkomster bør fortsætte, at arbejdet for at lette tilværelsen for børnefamilierne fortsættes, og at familiernes omkostninger bør sænkes ved at det offentlige effektiviserer og smidiggør sin service overfor borgerne.
Det er vigtigt for INUIT ATAQATIGIIT at understrege, at vi lægger op til at Landsstyrekoalitionen efter indbyrdes forhandling fremsætter forslag til forbedring af levevilkårene for de lave indkomstgrupper, uden at ændre fundamentalt på den førte økonomiske politik.
Det er værd at lægge mærke til, at den kun 2 måneder gamle Finanslov, allerede nu opererer med yderligere indtægter på 20 mio. kr., som skyldes nye aftaler med EU og den internationale rentesænkning, som letter presset på vore udlandslån.
Salget af yderligere fiskekvoter til EU viser, at det er værd at arbejde for at EU-aftalen fremsættes. Det er nødvendigt i.f.m. forårets forhandlinger om fornyelse af EU-aftalen, at vise at Grønland overholder indgåede internationale aftaler. Vi svarer enhver sit, til rette tid og IA kan ikke på nuværende tidspunkt se nogen hindringer for at EU-aftalen kan forlænges uden at den økonomiske værdi af aftalen forringes.
Vi skal igen understrege vigtigheden af fastholde gældsafviklingen og sørge for at rentebyrden tilsvarende mindskes. Det er glædeligt at konstatere at forvaltningen af dette område sker på bedste måde. Vi påskønner Landsstyrets faste styring af et for samfunde så væsentligt område.
Jeg skal herefter komme ind på IA's kommentarer til de enkelte forslag, som vi vil anmode om at få behandlet i Finansudvalget.
Vedr. projekt råvarekøb tiltræder IA forslaget om at forhøje bevillingen med ialt 11,3 mio. kr.. Vi mener dog, at forslaget om bevilling til fiskefabrikken i Arsuk bør overvejes endnu en gang. Formålet med renovering af fabrikken må, i en tid hvor der ikke er fisk at fange, have til formål at få etableret en produktion, som kan eksistere i en længere årrække. Vi skal på den baggrund foreslå at Finansudvalget drøfter bevillingsforslaget, m.h.p. at etablere en produktion, som kan skabe varige arbejdspladser. I den forbindelse mener vi også at drøftelserne også bør omfatte andre bygder, som er i samme situation, fordi torskens forsvinden har skabt problemer for produktionsanlæggene i disse bygder.
Ligeledes skal vi opfordre til at Finansudvalget tager stilling til, hvad der skal gøres i Aasiaat i.f.m. den kommende sommers fabrikslukninger, når fabriksanlægget skal moderniseres. Aasiaat har i de sidste mange år haft rygtet som de arbejdsløses by. INUIT ATAQATIGIIT mener, at Landstinget bør bruge sin magt til at sørge for at Aasiaat beskæftigelsesmæssigt og økonomisk kommer på fode igen. Det må kræves af de store samfundsejede virksomheder, at de etablerer varige arbejdspladser.
Vi foreslår at Landstinget pålægger KNI at skabe flere arbejdspladser i Aasiaat, end der overflødiggøres i.f.m. omstruktureringen.
Det er efterhånden blevet klart, at projekt råvarekøb fortrinsvis kan komme de sydlige kommuner til nytte, fordi det er mest praktisk og fordi fabriksarbejde der, efterhånden er blevet til hovedindtægtskilden - året rundt. Vi mener derfor at det er nødvendigt at iværksætte andre tiltag i de nordligere kommuner.
Det skal ikke skjules, at vi i IA blev noget overraskede over forslaget om en bevilling på 3,3 mio. kr. til mediefonden. Beslutningen i Landstinget om etablering af mediefonden, fulgtes ikke op af et bevillingsforslag og grundlaget for debatten var da også at etableringen af fonden skulle være omkostningsneutral for Landskassen. Samordningen på medieområdet må have til formål at udnytte den eksisterende kapacitet på en mere effektiv og økonomisk måde.
Vi kan tiltræde forslaget under forudsætning af, at det er en engangsforteelse og at nødvendige tilskud for fremtiden tildeles fra fonden.
M.h.t. fondens bestyrelse undrer det os, at Grønlands Bogtrykkeri ikke er repræsenteret - for os at se er Bogtrykkeriet et helt centralt element i etableringen af fonden. Vi skal opfordre Landsstyret til at overveje dette spørgsmål.
M.h.t. anlægsbevillingerne på kultur- og undervisningsområdet skal vi først meddele, at vi er tilfredse med den foreslåede ordning i.f.m. Gammeqarfik og kollegiet. Og vi håber de ikke sætter spørgsmålstegn ved G.U.s fremtidige placering.
INUIT ATAQATIGIIT skal indtrængende anmode Landsstyret om, at undersøge mulighederne for at fremskynde skolebyggeriet i Iginniarfik - vi mener, at det må betegnes uforsvarligt at fortsætte med at bruge den gamle skole.
Vi foreslår at byggeriet af den nye skole i Iginniarfik påbegyndes i år.
Der ansøges om at KIIP i.f.m. Kulturbyggeriet tildeles en ny normering, til varetagelse af bygherrerådgivningen. IA er ikke enig i ansøgningen, vi mener at en imødekommelse af denne ansøgning vil åbne op for, at andre direktorater også begynder at etablere deres egne anlægsafdelinger - det er noget vi har forsøgt at undgå i flere år, fordi vi har folk ansat til det arbejde, i det nuværende Byggevæsen og nuværende Bygge- og Anlægsstyrelsen. Vi skal i stedet foreslå at normeringen tildeles Bygge- og Anlægsstyrelsen og at vedkommende medarbejder fortsætter sin rådgivning overfor KIIP i.f.m. kulturhusbyggeriet.
M.h.t. bevillingerne på det sociale område er vi selvfølgelig indforstået med, at det er nødvendigt at tilføre flere midler til børneforsorg i Danmark - INUIT ATAQATIGIIT er til gengæld ikke enige i at det skal finansieres ved at skære ned på andre lige så vigtige områder. Vi foreslår at ekstrabehovet finansieres ved at give området en rammeudvidelse på 405.000 kr..
Det er strengt nødvendigt, at gennemføre etablering af vandforsyning i Sdr. Upernavik og den deraf følgende udvidelse af elværket. Vi er i IA klar over, at Upernavik Kommune i denne sag har en forpligtelse til at søge om anlægsmidler, mens tid er. Dette er imidlertid ikke sket og Finansudvalget har derfor henstillet, at anlægsmidlerne blev bevilget via en tillægsbevilling i år - forslaget er ikke medtaget her.
INUIT ATAQATIGIIT mener, at vi ikke kan komme uden om at etablere en vandforsyning i Sdr. Upernavik, ikke kun p.g.a. nødvendigheden af en vandforsyning til befolkningen, men også fordi det er planen at bygge et frysehus i.f.m. produktionsanlægget og dette anlæg vil have behov for mere elektricitet.
Vi foreslår at forskellige aktivitetsplaner for Sdr. Upernavik for de kommende år samles fra forskellige direktorater og virksomheder og at man på dette grundlag tager endelig stilling i Finansudvalget.
Vi ønsker flere oplysninger vedr. Santa´s Workshop, fordi vi mener, at den offentlige styring af denne virksomhed skal udføres på en betryggende måde. Meningen med Santa - julemanden - er jo at han skal have en gave til det grønlandske samfund, hvis projektet lykkes; ikke fordi vi skal til at holde jul hver dag - men fordi denne nye økonomiske aktivitet bør præsentere os på en proper måde udadtil.
Vi har også nogle bemærkninger til realkreditinstitutternes nye politik, som går ud på ikke at give flere lån til andelsboligforeninger i Grønland.
Først skal IA opfordre Landsstyret til at optage forhandlinger med realkreditinstitutterne, m.h.p. at andelsboligordningen kan fortsætte.
IA mener det vil være for ærgerligt, hvis denne ordning, som nu er ved at komme i god gænge, skal stoppe nu - ydermere kan realkreditinstitutternes nye politik medføre flere udgifter for Landskassen.
Jeg skal til sidst i dette indlæg meddele, at IA planlægger, at foreslå Landsstyrekoalitionen, at vi i løbet af dette forår diskuterer mulighederne for en erhvervsmæssig udvikling i Tasiilaq.
M.h.t. de meget vanskelige levevilkår på østkysten, kan vi ikke som hidtil blive ved med at betragte Østgrønland som en slags plejebarn. Det er på tide, at vestgrønlænderne forstår, hvor vanskelige levevilkårerne er i Østgrønland i forhold til vestkysten og hvor svært det er at overvinde visse problemer.
Vi skal også minde om, at de store rejeforekomster ud for østkysten forsyner det grønlandske samfund med store værdier, uden at denne region af denne grund får tilført flere midler.
IA skal foreslå at Landstinget anmoder Erhvervsudviklingsselskabet A/S om at iværksætte en undersøgelse af erhvervsudviklingsmulighederne i Østgrønland - hvor landstingsmedlemmerne fra Østgrønland, kommunernes borgmestre og partiernes repræsentanter i Finansudvalget inddrages i arbejdet.
Vi skal anmode om, at vores forslag diskuteres i Finansudvalget, m.h.p. at udarbejde et forslag til Landsstyret.
Vi mener, at Landstinget nu bør tage en beslutning, for at undgå at en hel landsdel bliver "tabt" på gulvet. Det er nødvendigt med forskellige løsningsmodeller fra landsdel til landsdel.
Med disse ord skal vi anmode de andre partier om at overveje vores forslag. Og vi skal oplyse, at IA vil medvirke konstruktivt til at få vedtaget en tillægsbevillingslov I for 1994.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis ønsker vi at udtrykke vor tilfredshed med, at det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov er neutralt, således at overskudsmålet på 150 mill. kr. stadig kan bevares.
Vi er enige med Landsstyret i , at der er visse elementer i lovforslaget, som det er vigtigt at diskutere; herunder såvel projekt råvarekøb som mediefond.
Det er meget dyre arbejdspladser, der skabes i kraft af projekt råvarekøb. 17,1 mill. kr. fra offentlige kasser til skabelsen af 100 helårs arbejdspladser betyder en pris pr. arbejdsplads på 171.000 skattekroner. Det er efter vores mening mange penge.
I det omfang der er indenfor rammerne af projekt råvarekøb er tale om, at udenlandske fiskere får lov til at fiske på grønlandske kvoter m.h.p. landing til Royal Greenlands landanlæg, er der oven i købet tale om en tvivlsom arbejdspladsgevinst.
Beslaglæggelsen af disse fisk bremser nemlig på mange måder udviklingen i det grønlandske fiskerierhverv, således som vi allerede har set det med hellefiskekvoten for 1994. Derudover begrænser det også vore muligheder for at indgå bilaterale aftaler med blandt andet Norge og Rusland. Netop på dette område er det imidlertid lykkedes at skabe mere end 100 varige arbejdspladser til havs indenfor de seneste to år. Og dette er vel at mærke sket, uden at der er blevet brugt landskassemidler til disse arbejdspladser.
Fra Akulliit Partiiaat ønsker vi derfor en nøjere analyse af, hvor reel en arbejdspladsskabelse, der egentlig ligger i projekt råvarekøb. Vort udgangspunkt skal være, at arbejdspladser på søen er akkurat lige så værdifulde som arbejdspladser på land. Denne holdning præger ikke den ekstraordinære bevilling til projekt råvarekøb.
M.h.t. bevillingen til mediefonden ønsker vi at give udtryk for vor tilfredshed. Med bevillingen er begyndelsen gjort til, at fonden kan begynde at virke efter hensigten.
Med ønsket om at gennemføre af den nævnte arbejdspladsanalyse tilslutter Akulliit Partiiat sig, at forslag til landstingsbevillingslov 1 for 1994 overgår til Finansudvalget forinden anden behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Selvom man har behandlet det næste års budget så grundigt og tilbundsgående som muligt forekommer det almindeligt, at man bliver nød til at foretrække ændringer i budgettet i større eller mindre omfang, og dette arbejde bliver i 1994 en af de vigtigste dagsordenspunkter.
Jeg plejer at udtale, at det er uhyre vigtigt, at fastholde det påregnede overskud for næste år som vedtaget ved efterårsbehandlingen. Derfor er det glædeligt, at man nøje har taget højde for dette i det første tillægsbevillingslovforslag for 1994.
Jeg udtalte, at uanset hvor grundigt man udarbejder budget for det kommende år, vil det altid blive nødvendigt med ændringer i dette. Dette er også mærkbart i år at man i landsstyret, ifølge det man er kommet til kundskab om, har taget andre stillingtagener kort efter landstingets vedtagelse af budgettet; her tænker jeg på de bevillingsmæssige fremgangsmåder i forbindelse med finansciering af beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Det er uhyre vigtigt med beskæftigelsesfremmende foranstalninger, og det er vanskeligtpå forhånd at imødegå forbrug af midler til sådanne formål. Endvidere må man være vågen for de nødvendige bevillinger mens tid er.
Men til trods herfor vil jeg påpege det noget skæve forhold, at landsstyret i forbindelse med beskæftigelsesfremmende foranstaltninger med hensyn til produktion indenfor fiskeindustrien har besluttet, at kommunerne under tvangslignende forhold skulle deltage i financieringen af disse. Vi er vidende om, at arbejdsløsheden er en stor økonomisk byrde for kommunerne, men når man er vidende om , at de pågældende industrianlæg fuldt ud ejes af det offentlige og at de drives som aktieselskaber, er fremgangsmåden underlig. Det er såledesikke alene mærkeligt, at kommunerne blev økonomisk belastet i betydeligt omfang, da det er forekommer, at man kræver økonomisk deltagelse af kommunerne, efter at de allerede er blevet færdige med deres budgetter for det kommende år. Sådanne helt uhensigtsmæssige fremgangsmåder må man se at få rettet op på.
Efter færdigudarbejdelsen og vedtagelsen af budgettet for året 1994 meddelte Grønlandsfly, at det bliver nødvendigt for selskabet at forhøje billetpriserne for at formindske selskabets påregnede underskud. Da man fra politisk side ikke er enig i denne disposition, kunne selskabet ikke realisere forhøjelsen, hvorfor det er vanskeligt at komme uden om, at udgiften må afholdes af dem, der har stoppet planen, men efter hvad vi kan se, er der i nærværende tillægsbevillingslovforslag ikke taget højde for denne situation. Derfor vil jeg forespørge vort landsstyre, hvorfra og hvorledes man vil afholde de økonomiske konsekvenser i forbindelse med denne sag.
Når man påbegynder at udarbejde finanslovsforslagene spekulerer vi alle sammen over, fra hvilke områder man vil kune skabe indtægtsmuligheder. Og vi er på nuværende tidspunkt vidende om, at vi for tiden ikke har nogen råstofindtægter og ikke ved, hvornår vi vil kunne få sådanne indtægter igen.
Vort land har ellers et fantastisk ressource indenfor dyrelivet, men vi har til stadighed svært ved at udnytte disse ressourcer på den bedst mulige måde. Selv om disse vanskeligheder kan være store mener jeg, at vi kan komme til at udnytte ressourcerne bedre, hvis vi yder en bedre indsats; her tænker jeg på vore ressourcer af fisk, hvaler og sæler.
Mht. vores fiskeproduktion har vi dannet politisk grundlag for, at der kan produceres på almindelige markedsvilkår. Dette fik selvfølgelig det følge, at vores produktionsmuligheder blev stærkt reducerede, hvilket kostede arbejdspladser. Vore muligheder for hvalfangst er stærkt begrænsede af fangstkvoterne og produktionsrestriktionerne, og jeg mener, at vi må til at arbejde langt mere intensivt end i dag for at kunne komme ud over dette dødvande. Der er jo utrolig mange hvaler i vores farvande, og vi kan ikke længere bare lade disse dyr færdes i vort lands farvande som pirater og fortsat stadig stige i bestandene. Der arbejdes ikke intensivt og formålsrettet for at kunne opnå en større udnyttelse af de store forekomster af sæler i produktionen, selvom der skulle være muligheder herfor ifølge den seneste opnåede kundskab.
Vi kan ikke længere vente med at bekæmpe undertrykkelsen fra organisationer, der under dække af at ville beskytte dyrene udøver et politisk pres. Vi behøver ikke at anstille os som om vi er bange for dem. En sådan fortsat stillingstagen vil få alvorlige følger for os. Såfremt vi fremkommer med et klart budskab og anvender personer med stor erfaring, vil vi få større international forståelse for anvendelsen af vore ressourser.
Jer er i princippet enig i det udarbejdede forslag til tillægsbevillingslov. Men jeg har svært ved at tiltræde ét punkt, og det er nedsskæringen af midlerne til oplysningsarbejde omkring vort spiritusforbrug. Jeg mener, at vi endnu i dag har behhov for et stort oplysningsarbejde, og derfor finder jeg det ikke rigtigt med nedskæringer i de til dette formål i forvejen stærkt begrænsede midler.
Med disse bemærkninger vil jeg til slut ønske finansudvalget en god arbejdsindsats.
Mødeleder
Flere landsstyremedlemmer ønsker ordet.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Jeg er glad for at IA`s ordfører foreslår en rammeudvidelse verdørende de midler som vi har været nødsaget til at efterlyse i forbindelse med hjemtagelse af / eller i forbindelse med pasning af børn med plejeforældre i Danmark. Forsorgen er stærkt udgiftkrævende.
Vi har, fra vort eget direktorat beklaget meget, at vi er blevet opfordret til at tage disse midler inden for vores bevillingsramme. Midlerne skulle egentligt anvendes på andre påkrævede områder, eksempelvis oplysningskampagnier og lignende.
Jeg skal iøvrigt understrege med henblik på indlæget fra ATASSUTS ordfører, at man fra direktoratets side vil anerkende landstingets beslutninger.
Jeg vil gerne endnu engang fremsætte sagen for landsstyret for at finde ud af om midlerne kan bruges til formålet og, hvis det er nødvendigt, at få ekstraordinære bevillinger dertil.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
I forbindelse med forelæggelse omkring fremlæggelsen af den første TB 1. Kan det være sådan, at vurderingerne er sket ud fra en meget kort tidsfrist. Man må regne med at vurderingerne vil blive ændret i den kommende tid.
Jeg har forstået at de enkelte partier støtter fuldt ud, det beskæftigelsesfremmende tiltag og projekt råvarekøb. Partierne ønsker at det fortsættes, idet man vil mangle fisk ved grønlands kyster, og der er stort behov for råvarekøb samt, at der skabes beskæftigelse. Lad mig endnu engang udtale, at det måske er for tidligt at vurdere forskellige økonomiske dispositioner siden Finansloven trådte i kraft pr. nytår, men udfra det enkelte partiers forelæggelser kan forstås, at man i de kommende måneder fastholder målsætningerne, og det takker vi for.
Forskellige beskæftigelsestiltag for hele Grønland bliver fremsat her. Selvfølgelig skal det ikke tages som indstillinger. Vort parti som andre partier kan skifte standpunkt.
Vi er et lille samfund i et meget stort land, derfor er det ikke mærkeligt, at der er forskelllige udgifter, men det er helt klart, at samtlige partier må bidrage med forslag til tiltag til bekæmpelse af arbejdsløshed. Det er man stærkt interesseret i, og at man ønsker at dette fortsættes.
Og endelig bliver det også nævnt, at behovet for boliger til enkelt personer og enkelt familier er, at familierne er mere medfinanserende og lignende.
Nu hvor man mener, at det kører skævt, kom man lidt ind på, at realkredit som finanserer forskellige anlægsopgaver både i Grønland og i Danmark, næsten fuldstændig har stoppet deres lovgivning, Jeg skal i den forbindelse sige at sådan et stop for låntagning ikke har begrundelse i likviditetsproblermer her i Grønland, men det er med baggrund i de store tab realkreditterne har i Danmark, at de har lavet sådan et udlåns stop.
Jeg ved at andelsboliger og andre som er i gang med at oprette boliger har store vanskeligheder. Vi har selvfølgelig diskuteret dette i landsstyret, og jeg takker for at jeg herfra talerstolen kan opfordre til at realkreditterne kan være med igen til at bære byrderne. Dem har vi diskuteret lidt i landsstyret, og det er taknemmeligt, at det bliver sagt her fra denne talerstol, fordi man også her ønsker , at der ikke sker en bremsning af bygge- og anlægsbyggeriet. Kreditinstitutionerne må ikke glemme deres egene dispositoner. Det er ikke os der er dårlige betalere.
Med hensyn til bolig, så forstår jeg på partierne, at vi skal arbejde ihærdigt for at få realkreditterne til at være samarbejdspatnere for os igen og få fastlagt et finanseringspolitik. Selvfølgelig med hensyn til det enkelte, selvom det er nærliggende at kommentere dem, så vil jeg, at det ansvarlige landsstyremedlem for disse områder varetager deres egne landstyreområder og direktorater, og at de besvarer det enkelte indlæg , som partierne kommer med.
Mnt. det næste punkt i dagsordenen skal jeg måske lige sige, som en slags foreløbig vurdering omkring TB 1, at det er i orden, at den fremlægges sådan. Man får her igennem afklaret, hvordan det står til med hensyn til bolig- og anlægsbyggeri, og at sådan en så tydelig vurdering også vil indebære at der vil ske rettelser i den kommende tid.
Jeg mener også at man ikke kun her skal behandle ekstraordinære bevillinger og omrokeringer af TB 1, men at man også i det kommende måneder og til efterårssamlingen kan få behandlet noget.
Jeg vil blot udtale med hensyn til konsultationsbygningen Igaliku, at Ove har sagt at man skal se på, at det er blevet sikret at den kan blive oprettet 1996, hvis og så fremt den ikke kan fremrykkes i finansloven. Det er nævnt her fordi man direkte kom med et spørgsmål omkring dette.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Landsstyreformanden for økonomiske anliggender til hans svarnotat omkring det enkelte partiers indlæg vedrørende TB1, at vi har vi fra landsstyret fået præciseret at vi ikke laver en helt ny finanslov, vi har jo en finanslov der er i kraft for et helt år ad gangen.
Forslaget til landstingstillægsbevillingsloven 1 indeholder rettelser til forskellige skævheder og ændringer i forholdene. Og med hensyn til helt nye tiltag og andre ting som skal behandles i det almindelige arbejde med finansloven, vil det ske i forbindelse med behandlingen af finanslov fra 1995.
Dette har vi været nødsaget til at henvise til med hensyn til ATASSUTs ordføres indlæg at sydgrønlandske kommuner, som det også blev udtalt fra ISSITTUP PARTIA, at man med hensyn til, at man har tvunget det sydgrønlandske kommuner til medfinansering med beløb. Jeg skal i den forbindelse udtale, at det er beklageligt hvis man har forstået det derhen, og det er heller ikke hensigten fra landsstyret. Men man har ønsket at kommunerne skal deltage i medfinansering, idet beskæftigelse af noget som vi mener at alle og enhver i samfundet må deltage i og det er ikke kun landsstyret og landstinget alene der kan bekæmpe dette.
Vi mener at det er samfundet i fællesskab, der skal bekæmpe dette. Det er et tilbud, og der er heller ikke tale om tvang. Man har heller ikke tvunget nogen.
Med hensyn til de sydgrønlandske kommuner Nanortalik, Paamiut og Nanortalik, har vi haft nogen forhandlinger i gang, og vi har indgået en aftale om hvor meget de kan være medfinansierende til og hvor stort vilje de har til at være medfinanserende.
På baggrund deraf så har man altså oprettet flere arbejdspladser. Jeg mener også at man ikke kun skal focucere på de arbejdsløse, men også focucere på kommunens økonomi. Når der er flere arbejdspladser så vil man også få flere skatteindtægter og kommunens sociale udgifter vil også falde.
Derfor har der ikke været tale om tvang, men fra landsstyrets side har vi også ønsket at opfordre til at kommunerne er medfinanserende således, at man der kan få oprettet flere arbejdspladser.
Med hensyn til spritusmisbrug og de bevilliger man har øget dertil, samt at man har skåret lidt på dem, der skal jeg udtale, at heldigvis er spiritusmisbruget nedadgående i landet, ifl. de oplysninger jeg har, er den kommet på næsten samme niveua som det danske spiritusforbrug. For 91-92 er spiritusforbruget blevet formindsket omkring 10 %. Det er heller ikke mærkeligt at man diskuterer det her. Det er også på baggrund af, at det er oplivende moment jeg nævner dette. Og med hensyn til Thule, det såkaldte Thulehuse er vi fra landsstyret parat til at rette op på det forhold, og jeg håber også at forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 til diskussion i maj kan fremkomme med klare oplysninger på det område.
På INUIT ATAQATIGIITs vegne kom Aqqaluk Lynge ind på omkring at vi har gode forhåbninger med hensyn til EFs eller EUs euroaftalen. Og jeg takker for den forhåbning der er sket omkring EUs forhandlinger med EU omkring fiskekvoter.
Med hensyn Arsuk skal jeg lige udtale, at IA har fremsat nogle ønsker om at man tænker mere over Arsuk. Jeg mener at vi allerede har gjort noget over for Arsuk fra landsstyrets side. Det er heller ikke så let at vi vil fremkomme med et ekstraordinært tiltag alene til Arsuk. Et bygd hvor der er kørt forrygende godt i gode fisketider, og hvor der har været foregangsmænd både for fiskerne og fiskefabriksmuligherne, så mener jeg at vi i samfundet burde være parat til om at lave nogen tiltag pål dette område, i og med at fiskene er forsvundet, og jeg mener heller ikke at man ved at bruge lidt over 4 millioner kr. kan igangsætte fiskefabrikkerne efter en renovering. Det har vi gjort både i Paamiut og Maniitsoq , Kangaatsiaq , Aasiaat, Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq. Og derfor at man ligesom fokuseret på at det er Arsuk alene der er tale om, det er ikke rimeligt. Derfor vil jeg blot håbe på at det tiltag der skal igangsættes i Arsuk positivt bliver behandlet i finansudvalget, og dertil er vi også parate til at komme med en redegørelse fra landsstyrets side.
Indledningsvis nævnte jeg at vi ikke er gang med at behandle en helt ny finanslov. Der skal jeg lige udtale om projektet i Upernavik kujalleq, at dette projekt prøver at kører ved at bruge de almindelige finanseringskanaler. Det er ikke landssstyret eller landstinget man har ventet på Tidligere har man ventet Upernavik kommunes stillingstagen til meddeltagelsel. Da Upernavik kommune ikke helt færdige har vi ment det rigtigst, at man har afsat omkring 7 mill. kr., men kan få dem genvurderet på et eller anden tidspunkt også i landsstyret.
Med hensyn til østkysten da skal jeg lige nævne, at det er ønsket, at der er nogen mere klare planlægningstiltag dertil, før man debatterer det i forbindelse med Landstingets tillægsbevillingslovs debat.
Jeg skal lige udtale, jeg har nogle forbehold omkring opgaver, vi skal anmode Erhvervsudviklingsselskabet, forinden man har undersøgt hvilke nogle erhverv, man skal fokusere på. Det er Landsstyret, der skal tage stilling til det, og det er Erhvervsudviklingsselskabet, som ikke er politisk forum.
Med hensyn hvad man skal kræve overfor KNI, der nævnte IA's ordfører, oprettelse af flere arbejdspladser. Der mener jeg, at vi i forbindelse med omstruktureringen af KNI, og efter at omstruktureringen har været trådt i kraft i løbet af et år, må udtale, at med henvisning til den redegørelse der blev givet i efteråret, at KNI ud fra krav fra samfundet og ud over de krav der stilles har oprettet arbejdspladser.
Derfor mener jeg, at man skal være lidt påpasselig med at kræve nogle andre ønsker end de, der er blevet nu. Det er godt at oprette arbejdspladser, men man skal være påpasselig med, at man ikke opretter nogle arbejdspladser bare alene med den hensigt at oprette arbejdspladser, fordi man skal huske på, at produktion og service og transport bliver bedre og billigere.
Siumuts ordfører Peter Grønvold Samuelsen nævnte forskellige midler for brændstofindkøb fra udlandet. Dertil skal jeg udtale, at vi i Landsstyret har bedt KNI at indlede forhandlinger med een af de Canadiske virksomheder omkring indkøb af benzin, solar og petrolium samt om rafinering til såkaldt polarolie.
Både offentligt, og hvis Landsstyret kan blive enige om det, så vil man bede landsstyreområdet for industri, som også er landsstyreområde for trafik, om at gå i gang med disse tiltag.
Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:
Jeg vil lige kommentere eet, som Atassuts ordfører kom ind på, jeg takker ellers, men jeg skal beklage, at jeg har ikke udtalt noget om oprettelse af Mediefonden. Jeg ved ikke hvordan, de har fået fat i det, men med hensyn til det jeg har udtalt om Grønlandsfly's ansøgning om forhøjelse af billetpriserne og trafikudvalgets.
Jeg skal klart udtale, at Landsstyret intil dato har denne mening, at man vil afslå ansøgningen om forhøjelse af billetpriserne, og det har vi også gjort. Dette har vi meddelt Grønlandsfly, og på baggrund deraf har vi ikke sendt en ansøgning til Landstingets TB1 fordi, vi mener, at vi ikke finder, vi har nogen forpligtigelse til at yde nogle midler, i og med at der pågår nogle forhandlinger med SAS, fordi vi først gerne vil se, hvordan omsætningen vil ske, inden vi fremsætter nogle forslag, hvis det er nødvendigt.
Jeg har sagt, at det kan være sådan, at man på baggrund af Grønlandsfly's vanskeligheder kan rette op på disse forhold ved fremsættelse af forslag i en tillægsbevillingslov. Vi skal jo behandle flere tillægsbevillingslove i år, og man da vil bruge et af disse til at fremsætte spørgsmå. Vi regner med fra Landsstyret, at vi kan bruge TB2, som bliver fremsat i maj måned.
Vi har således givet afslag til Grønlandsfly's ansøgning, og Grønlandsfly har taget vores afslag til efterretning, og ledelsen har ikke noget imod vores afslag.
Med hensyn til østkysten da skal jeg lige nævne, at det er ønsket, at der er nogen mere klare planlægningstiltag dertil, end at man debatterer det i forbindelse med Landstingets tillægsbevillingslovs debat.
Med disse ord kom jeg med nogle tilføjelser til det fremlagte spørgsmål.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Jeg har også 2 ting, som jeg vil præcisere, først omkring Mediefonden.
Andre partier siger ja tak til den, så ønsker IA, at man er imod bevilling til Mediefonden. Jeg skal lige huske på, at samtlige partier var for grundlaget omkring oprettelsen af Mediefonden og både formålet og indhold o.l. er man fuldstændig enige i også omkring ledelsesformerne.
Dengang da Landstinget debatterede Mediefonden, så blev det klart over for landstingsmedlemmerne fremsat, såfremt Mediefonden skal træde i kraft pr. 1. januar 1994, så er der behov for 6 mio. kr. midler til Mediefonden.
Under debatten i Landstinget så kom man ind på de forskellige financieringsmuligheder, hvor man kom ind på 2 mio. kr. tilskud og 4 mio. kr. låntagning som een af mulighederne, fra Atassut blev det dengang foreslået, at tilskuddet havde 3 mio., og långivningsmidlerne skal være på 3 mio. kr.
Allerede dengang vidste man, at såfremt den skal gå i gang med sit arbejde, at der er behov for 6 mio. kr. midler, derfor er der ikke noget overraskende i, at man kommer med sådan en bevilling. Men dengang blev det undersøgt, om man kan finde disse midler indenfor Finansloven, hvor man bl.a. også skal analysere hvordan konsekvenserne vil være omkring lukning af Pilersuiffiks trykkeri.
Alle disse undersøgelser er allerede færdiggjort, og derfor foreslår Landsstyret, at man godkender de foreslåede bevillinger.
Et andet emne som jeg ønsker undersøgt, det er skolebyggeri i Igginiarfik. Vi ved fra Landsstyret, at der er behov for en udbygning af skolerne, men under behandling og diskussion af Finansloven for i år, så blev det også godkendt, at der skal ske forbedringer i skolevæsenet i Kangaatsiak, og det blev der også afgivet midler til, således at arbejdet kan begyndes iår, men her har man ikke priorieteret skolen i Igginiarfik allerførst, og såfremt den skal placeres allerhøjest, så er der behov for 2,6 mio. kr., og disse midler har vi ikke i Finansloven.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til den sidste ordfører, skal jeg lige kommentere, at jeg er enig i, at vi her ikke behandler en helt ny Finanslov og kun behandler om de forskellige justeringer, det er jeg fuldstændig vidende om, men det nye er, at Mediefonden har ansøgt nogle midler, og det har vi godkendt, men det burde ellers være sådan, at den ikke er med i TB1 loven, men burde havde været medtaget i Finansloven for 1994, og det er det, vi har påpeget.
Grunden til at vi tog en sådan beslutning, er forholdene på trykkeriet, så har Sermitsiaq's og AG's gamle problem været der, fordi vi har et trykkeri, hvor trykkeriet er for stærkt afhængig af disse aviser, og måske har noget overskud på baggrund af sit monopol status. Jeg ved ikke hvilken af aviserne, men det er nok AG, der har lavet en undersøgelse, at såfremt de fik deres avis trykt i Danmark, hvor meget billigere den ville være, så vidt jeg husker, ville den være omkring 30 %, det er Ag, der har lavet en undersøgelse, at det vil blive 30 % billigere, hvis avisen blev trykt i Danmark og sendt til Grønland, og såfremt det har været så meget billigere, så må der ske en justering af priserne på Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Jeg mener, det er af stor betydning for den trykte presse, idet disse to aviser er dem, der ser på samfundet, selvom de måske primært fokuserer mere på politikerne, men det har betydning for demokratiet, at disse to aviser har gode økonomiske forhold.
Med hensyn til Arsuk, så skal jeg gøre opmærksom på fra IA, at vi finder det aldeles påkrævet, og at der gøres noget ekstraordinært omkring arbejdspladser i Arsuk. Jeg mener ikke, at man har behov for at misforstå det, eller der er behov for noget ekstraordinært. Det eneste vi har sat spørgsmålstegn ved, er om vi opretter varige arbejdspladser, også fordi det vil være et spørgsmål om råvareindkøb udefra, og Landsstyrets eget oplæg, så har man næsten sat spørgsmålstegn ved, om der kan være råvarer nok, det er netop det afgørende i hele spørgsmålet. Derfor mener vi, at hvis man skulle diskuttere det realistisk, må man være klar over, at når fabrikken bliver tilrettelagt sådan, så skal der også være råvarer dertil.
Med hensyn til disse vanskeligheder, så har Landsstyret haft nogle velovervejede overvejelser, men det er ellers nærliggende, at få at vide, hvad man i Qeqertarsuatsiaat, Atammik, Napasoq og Kangaamiut vil gøre der, når man mangler disse, så må vi sige, at man kan påpege, at da man har fokuseret på en enkelt bygd, og det har vi så gjort, fordi vi mener, at der er ekstraordinært behov for oprettelse af varige arbejdspladser i Arsuk, og at der er behov for brug af midlerne, og det eneste vi har sat spørgsmålstegn ved, det er om der kan være nogen råvarer til fabrikken efter endt renovering.
Med hensyn til KNI og omkring oprettelsen af nye arbejdspladser, så har man fået dem placeret i Ilulissat, Qasigiannguit, Sisimiut og i Maniitsoq.
I Maniitsoq er det sådan, at Disko fik officiel hjemby i Maniitsoq og vil indebære flere mio. kr. i indtægter til Maniitsoq by, nu har man i KNI planlægninger om nogle nye arbejdspladser oprettet i Paamiut og i Narsaq, og i den forbindelse så har vi nævnt at de mistede arbejdspladser i Aasiaat i forbindelse med indførelse af containerisering
Vi kommer ikke med nye ideer til den kommende nye Finanslov, men vi mener, at de nye ideer kan have plads i dette.
Med hensyn til helt nye forslag; det har vi ikke foreslået fra IA, men vi har kommenteret de forskellige omrokeringer, der har været.
Med hensyn til østkysten, så må vi beklageligvis sige, at vi har ikke nogen repræsentanter fra østkysten, men det vi har lagt vægt på, er at Siumut har haft medlemmer og stadigvæk har medlemmer ligeledes med Atassut. Det som vi har lagt mærke til er, jeg ved ikke om andre har følt sådan, men der har ellers været nogen forskellige forslag, men de er ikke blevet hilst velkomnen allesammen.
Vi mener fra IA, at der er behov for ekstraordinær udbygning og oprettelse af nye arbejdspladser på østkysten. Det er meget gode tanker, og jeg håber også, at de andre partier vil have dette med i overvejelserne.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Med hensyn til de bemærkninger fra IA, så skal jeg lige kommentere dem.
Først med hensyn til Arsuk og deres grundlæggende mening; det er vi ikke fuldstændig enige i, og vil gerne fuldt støtte den fra Landsstyret fremsatte, også fordi vi håber, at det tiltag man er igang med i Arsuk kan bane vejen for, hvilke forskellige former for tiltag man kan have overfor de andre bygder. Det er baggrunden for, at vi har støttet det fuldtud.
Med hensyn til oprettelse af nye arbejdspladser i Aasiaat omkring KNI's omstrukturering, så skal jeg lige udtale, at Knud Sørensen her til samlingen har foreslået et forslag af den slags indhold, men har kun fået en skriftlig besvarelse. På baggrund deraf så er vi ikke fuldstændig enige, og når man tænker på at KNI's omstrukturering næsten er ved at falde i hak, mener vi, at vi må lige afvente dette, fordi det kan have både fordele og ulemper . Vi mener at den lige skal træde i kraft på landsbasis, for at man kan få det vurderet.
Vi skal lige udtale at KNI, at Aqqaluk Lynge er formand for hele KNI og kan gøre sin stilling gældende der.
I vores første indlæg har det ellers været nærliggende, at påpege flere forskellige forhold, men det som vi har nævnt omkring Upernavik, vandforsyningsproblematikken i Upernavik Kujalleq og forholdene i Igaliko og Qaanaaq, som vi har diskuteret, og hvor der har været givet tilsagn, at man til denne samling ville komme med nogle løsningsforslag, og det efterlyser vi, og det står vi stadigvæk fast ved, og vi håber også, at vi kan få det debatteret i Finansudvalget. Vandforsyningen i Upernavik Kujalleq må rettes op, forholdene er uacceptable, de gamle huse i Thule, måske rent ud sagt de meget dårlige huse må ryddes op og erstattes af andre.
Og det som vi allerede har sagt, at man i forbindelse med tildeling af kommunale byggesæt specielt tilgodeser Avarnersuaq Kommune og vores forslag, dem står vi også fast ved.
Med hensyn til beskæftigelses- og levevilkårene i Østgrønland så er vi fuldstændig enig med IA's forslag. Denne sag er ligesom alle andre blevet sådan, at man diskuterer gennem flere år, der har også været gennemført flere forsøgsfiskerier. IA fremsætter hvordan en politisk fond skal tages, om det nedlægges oprettelse af udvalg til varetagelse af erhvervs- og levevilkårene i Østgrønland. Det er vi også fuldstændig enige i, men vil lige komme med en tilføjelse, at der måske er behov også i Avarnersuaq, og jeg mener også, at man kan have det med i overvejelserne i Finansudvalgets arbejde.
Med hensyn til Mediefonden og de besvarelser, der finder jeg det ikke vigtigt, at kommentere det yderligere, jeg skal blot udtale, at da den blev fremsat i Landstinget, at den skal være udgiftsneutral, men vi har forstået, at der er behov for midler, og vi må så blot håbe på, at vi får grund til at klage til Mediefonden allesammen.
Med hensyn til landsstyremedlemmet for trafik, Kuupik Kleists udtalelser, da skal jeg lige udtale, at en af mine interesser er jo at være med og høre denne diskussion både i radion, men dengang udtalte landsstyremedlemmet for trafik i radioen, at han sagde, at han ville komme med et forslag til den første TB1.
Og jeg skal også lige udtale, at man ikke behøver afvente forhandlingerne med SAS, fordi vi ved hvor store økonomiske vanskeligheder Grønlandsfly har, og vi ved allesammen, at selvom, man har afslået ansøgningen, hvilke konsekvenser det vil have med forhøjelse på 20 % på helikopterpriserne, og så stor ansøgning viser blot, hvor store økonomiske vanskeligheder Grønlandsfly har, derfor er det ellers meget ønsket, at man tager stilling til dette spørgsmål på nuværende tidspunkt. Men beklageligvis, så har Landsstyret ikke nogen vilje til at fremlægge noget, og måske må vi først vente til maj måned.
Jeg vil afslutte med dette og uddybe omkring kommunernes medfinanciering af arbejdspladserne på fiskefabrikkerne.
I Atassut er vi ikke imod, at man indrager kommunerne, vi har ikke noget imod, hvis dette sker i forbindelse med forhandlinger, men vi kan ikke acceptere, når kommunerne allerede har godkendt deres budget, at man fremsætter sådan et spørgsmål, lad os huske på, at vi ændrede sociallovgivningen sidste år, så vidt jeg husker, så trådte det i kraft pr. 1.juli, og denne lov giver kommunerne mulighed for forhandlinger omkring tilskud til løn, og denne mulighed blev åbnet derfor allerede i juli måned. Hvorfor henvendte Landsstyrret sig til vedkommende kommuner først i december?. Hvorfor åbnede man for denne mulighed allerede i juli og først retter henvendelse i december?.
I december 1993 skrev landsstyremedlemmet for industri en henvendelse til Nanortalik ved brev nr. 7069-04 og når dette brev kom, har kommunen allerede vedtaget sit budget og den vidste ikke, at den vil have sådan nogle økonomiske konsekvenser for kommunen. I dette brev krævede man overfor Nanortalik kommune, at den skal betale 3,3 mio. kr. for at få beskæftigelsen til at køre i samme vante rammer både i Alluitsup Paa og Nanortalik. En kommune, som ikke ved noget kan man ikke kræve noget og man gjorde også præcis det samme overfor Qaqortoq kommune. Kommunen vidste ikke, at man vil komme med noget, og så kræve at de skal betale 5 mio. kr. Det er de forhold, der trænger til at blive rettet op på, og vi håber også, at der ikke vil ske sådan noget i fremtiden.
Kaj Egede, Siumut:
Der er flere punkter man kan have lyst til at komme med kommentarer til, men det eneste jeg vil kommentere er én ting, og det er vedrørende råvarekøb og projekt råvarekøb. Der vil jeg komme med en opfordring og så lige komme med et spørgsmål. Jeg mener, at projekt råvarekøb er en meget vigtig i forbindelse med disse her år, hvor der er arbejdsløshed og man skal planlægge det meget grundigt. I forbindelse med efterårssamlingen, der besluttede vi, at man skal finansiere 30 mio. kr. til råvarekøb og man vil oprette 340 arbejdspladser via den finansiering, men senere hen fandt vi ud af, at forholdene måske er lidt anderledes og at man må forøge finansieringerne med 11 mio. kr. og ved at man finansierer 11 mio. kr., så vil man kunne oprette 300 arbejdspladser. Dermed vil jeg opfordre til, at man må styre de oprettelser af arbejdspladser via råvarekøb og man skal holde godt øje med det, men jeg mener ikke, at det ikke er mærkeligt, at kommunerne reagerer, fordi disse kom på et sent tidspunkt, altså det er rigtigt nok, at vi allesammen skal samarbejde om at oprette nye arbejdspladser, det er kommunens pligt og det er også Hjemmestyrets pligt. Vores samarbejde på det her område bør blive bedre efter min mening.
Og med hensyn til Arsuk, der vil jeg støtte Landsstyreformanden i det han sagde, at man med hensyn til at man fastholder det initiativ og Arsuk har været et stort fiskeristed og med hensyn til produktion er man fuldstændig stoppet i Arsuk og det er nødvendigt, at man finder en hurtig løsning, og jeg ved, at Landsstyret har undersøgt flere muligheder grundigt og at det er den bedste løsning de her fremkommer med. Og jeg mener også, at vi her i salen må huske, med hensyn til Arsuk, alle dem der følger lidt med i naturens gang, så når torsken kommer igen så vil Arsuk blive et stort fiskeristed igen og man må være klar med fiskeindustrien. Den nuværende fiskeindustrifabrik i Arsuk er meget forældet på nuværende tidspunkt og man må være parat såfremt fisken skulle komme igen, og jeg mener, at Finansudvalget vil løse dette på en god måde.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Først vil jeg sige til Aqqaluk Lynge, at jeg er helt enig i det han sagde, men at vi ikke arbejder med ny finanslov, men at vi justerer finansloven ved den debat vi nu er igang med.
Med hensyn til det Siumut sagde under sin fremlæggelse, vil jeg faldende teletakster, faldende varepriser. Vi ved, at udenlandske teletakster, der tror jeg der er nedsat priserne, så vidt jeg husker to gange nedsat priserne på udenlandssamtaler, men taksterne for indenlandssamtaler om dagen, dem har man ikke rokket ved og man lovede, at såfremt Teles omkostninger falder, så vil man finde muligheder for at nedbringe dagtaksterne. Derfor synes jeg det er lidt mærkeligt at sige, at på nuværende tidspunkt, at teletaksterne falder.
Heldigvis er brændstoftaksterne ikke steget i de to sidste år, men med hensyn til erhvervslivet i forbindelse med 93 på grundlag af, at man gav tilskud, da faldt solarprisen til erhvervsdrivende med 20% og benzin med 8%, og det har kunnet realiseret ved at man gav tilskud.
Med hensyn til benzinprisen. KNI's rapport efter at have fungeret som aktieselskab i et år, der har benzintaksten været højere end den egentlige pris. Da jeg fandt ud at det, fremsatte jeg forslag om, at benzinprisen skal være på det reelle niveau, men man har indtil dato ikke villet gøre noget ved dette og det beklager jeg dybt, idet KNI selv har lagt ud, at benzinprisen på nuværende tidspunkt er 1,80 kr. for dyr til den reelle faktiske pris. Hvad vil de almindelige forbrugere sige, hvis de forskellige varer de kan købe bliver belagt med forskellige afgifter. Det er altså ikke nok, at man bare besvarer, at vi er i gang med at undersøge disse her ting og vi skal nok fremkomme med noget, men altså jeg mener, at jeg er ikke i tvivl om, at benzinprisen vil være lidt højere end, men altså jeg mener, at det vil være for meget hvis man bibeholder den der fordyrelse på 1,80 kr. hvad benzin angår.
Bendt Frederiksen, Siumut:
Jeg undskylder at jeg kom lidt for sent, men jeg ankom først lidt over kl. 13.00. Det jeg vil udtale mig om er med hensyn til vandforsyningen i Upernavik, Kujalleq, til trods for at andre partier har fremsat forslag om, at den skal genvurderes. I forbindelse med finanslovsbehandlingen i 93 fremkom to udvalg, som har været på rejse i Upernavik, Kujalleq, og at de to udvalg krævede, at man fandt en hurtig løsning og det er rigtigt nok det Landsstyret siger, at man ikke uden videre kan finansiere når det ikke er med i planerne og i forbindelse med 94, der har kommunen fremsat at man ønsker løsning via de tilsidesættelser fra Landsstyrets side eller Landstingets side og i og med at man ikke selv har penge til det i Upernavik, at man vil bruge den kilde vi har i Upernavik kommune ønsket med hensyn til produktionsanlæg og elværker, og vi ved at man på nuværende tidspunkt undersøger disse ting grundigt.
Jeg håber, at de løsninger man kan finde med hensyn til Søndre Upernavik ikke skal resultere i, at det ikke indvirker udbygning af elværk og vandværk. Vi har ressourcer som kan være medvirkende til oprettelse af arbejdspladser, som kunne være til nytte for samfundet i forhold til andre steder i Grønland. Derfor vil jeg opfordre stærkt til at man tager sådan nogle ting med, når man diskuterer dette i Finansudvalget.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil lige præcisere og jeg vil anmode jer om at høre godt efter mine ord, fordi sidste indlæg omkring Arsuk fik os til at fremstå som om vi fuldstændig har vendt vores ord om. Jeg skal henvise til konto 62.70.47, hvor der i tekstanmærkningerne står, at afhængig af råvarekøb, så vil man oprette omkring 8 arbejdspladser. Jeg skal gøre opmærksom på, at dette tiltag alene vedrører året 1994 og det er dét vi har påpeget og opfordret Landsstyret til at de finder nogle andre varige arbejdspladser, der skal være gældende for Arsuk og andre steder og det er blot dét, som vi gerne vil have vurderet i udvalget.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Med hensyn til afslutning omkring Arsuk skal jeg lige præcisere, at det er korrekt, at midler til beskæftigelsesfremme kun er tænkt at være gældende for 1994, det vil sige at ikke kun midlerne til Arsuk, men samtlige de 30 mio. kr., som er med i finansloven for 1994 og de 11 mio. kr. på TB'en, kun skal gælde for i år, det skal ved udarbejdelse af finansloven for 1995 nyvurderes om der skal gives en ny bevilling.
Grunden til at jeg vil sige noget omkring ordførerindlæggende er, at Atassuts ordfører i sit sidste indlæg bl.a. kom ind på, at forslag om kommunernes medfinansiering har været fremsat alt for sent og han nævnte også den nye aftale fra december og at man har haft denne mulighed siden juli, og spurgte i den forbindelse hvorfor den ikke har været benyttet. Jeg mener, at man må præcisere, at både Landsstyret og Landstinget har sat nogle begrænsninger for kommunernes brug af denne hjemmel. Det er dog ikke sådan, at den først har været gældende når de fik en henvendelse fra Landsstyret. Kommunerne har haft mulighed for at bruge hjemlen siden juli måned.
Jeg mener også, at man må debattere denne sag lidt anderledes, idet man har anmodet kommunerne om at samarbejde. Man har bedt kommunerne med den største arbejdsløshed medvirke, således man kan få etableret flere arbejdspladser. Jeg mener, det må være interessant for kommunerne, at de midler der er afsat til sociale udgifter i det allerede vedtagne budget, kan bruges til oprettelse af arbejdspladser, i og med at man kan påregne færre udgifter, når der sker fald i antallet af arbejdsløse. Vi mener, at kommunerne har vidst, at der er stor arbejdsløshed og at de skal være påpasselige med at arbejdsløsheden ikke stiger, og at det er nødvendigt at de samarbejder for at få den bragt ned.
Med hensyn til Grønlandsfly og Peter Ostermanns påpegning, skal jeg udtale, at ifølge Peter Ostermann, har Landsstyret ikke nogen vilje til at rette op på det forhold. Det eneste vi fra Landsstyret ikke har nogen vilje til, er at forhøje billetpriserne og billetprisforhøjelsen for helikoptere, det er noget, som skal behandles hurtigt og det er jo netop det, som ledelsen fra Grønlandsfly har ønsket. Landsstyret er meget imod forhøjelse af billetpriserne og det vil vi gøre meget for at undgå.
Med hensyn til oprettelse af varige arbejdspladser, så blev det nævnt, at man i Arsuk har tænkt at forarbejde hellefiske og søkogte rejer til pilning, og man har lavet tilsvarende store tiltag i Alluitsup Paa i og med at man har oprettet produktion af fantails i Alluitsup Paa. Jeg mener også, at så må de næste store bygder stå for tur, det vil sige Qeqertarsuatsiat, Kangaamiut og lignende. Det er ønskeligt at få rette op på forholdene på én gang, men man har ikke haft midlerne hertil og derfor har man måttet ty til denne prioritering og det er den prioritering, som jeg vil henvise Aqqaluk Lynge til.
Med hensyn til Østgrønland, det vil sige Tasiilaq og Illoqqortoormiut, kan jeg sige, at selv om de allerede har fået nogle midler har Atassut og nogle landstingsmedlemmer og nogle af finansudvalgsmedlemmerne fremsat forslag, der vurderes i Finansudvalget der medtager sådanne forslag i sin vurdering. Jeg mener det er korrekt, at man må bane vejen for at finde nye til tiltag eksempelvis skal der oprettes en "tænketank" der skal se på forholdene i Østgrønland. I Tasiilaq har man oprettet en filateliafdeling, og denne udflytning har været en succes. Jeg mener, at den udflytning af arbejdspladser som Landsstyret ønsker, ville være lettere hvis man havde lidt mere støtte både fra Landstinget og Finansudvalget.
Jeg mener også som Aqqaluk Lynge sagde, at der skal ske nogle ekstraordinære tiltag på Østkysten, omkring nye arbejdspladser, for eksempel omkring oprettelse af en efterskole. Jeg mener, at man i denne diskussion må tænke på Østgrønland, fordi vi derigennem kan opnå mere samhørighed os vestgrønlændere og østgrønlændere. Derfor har vi nogle ideer for Illoqqortoormiut til videreførelse af sagen i Landsstyret.
Kaj Egede nævnte, at man har regnet med at man kan oprette omkring 340 arbejdspladser, men at det nok ikke bliver tilfældet, og at det måske kun bliver 195 arbejdspladser. Det er korrekt at man har skønnet, at man kan opnå omkring 340 arbejdspladser. Det man ikke har haft med i overvejelserne, det er hvor meget kilopriserne er både for rejer og hellefisk, og med hensyn til Nicolaj Heinrich's udtalelse, så må jeg sige at jeg mener, når man er landstingsmedlem, så har man også forpligtelse til at følge med i forholdene især hvis man skal udtale sig omkring dem.
Med hensyn til at teletaksterne kun skulle være blevet nedsat til nattakster for udenlandssamtaler, mener jeg ikke er helt korrekt. Landsstyremedlemmet for Tele kan komme med nogle præciseringer dér, da alle jo ved, at i den tid hvor landsstyret har bestået, så har man 4 gange nedsat minutprisen, både internt og mellembystaksterne.
Og med hensyn til nedsættelse af benzinpriserne og solarpriserne, da mener jeg at det burde være glædeligt, idet det er blevet billigere for de erhvervsdrivende, og de tiltag vi er i gang med vil medføre at disse takster vil falde endnu mere.
Jeg skal også udtale, at man på nuværende tidspunkt har fået nogle henvendelser fra leverandører og producenter af olie der kan bruges i de arktiske egne, for derigennem at kunne bruge olien mere fornuftigt og billigere, hvilket harmonerer fuldt ud med landsstyrets politik.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for handel og industri:
Som bekendt, så er produktionsstederne i Sydgrønland på grund af råvaremangel i meget store vanskeligheder og såfremt der ikke sker noget ekstraordinært, så skal de lukkes. Sådan nogle forhold gennemlever produktionsstederne i Nordgrønland ikke. Derfor har vi været nødsaget til at lave noget ekstraordinært.
Når sådan nogle produktionssteder starter så er deres dækningsgrad meget lille. Og der er på grund af disse problemer, at man er nødsaget til at lave nogle tiltag. D.v.s. at der skal gives et stort engangstilskud til en enkelt virksomhed det er den almindelige fremgangsmåde og jeg mener også at vi alle sammen kan være enige i, at de forskellige produktioner skal fortsætte indtil de bliver rentable og at sådanne nogle mål allerede burde kunne opfyldes i 1995, således at vi kan have råd til at øge tilskud til forskellige produktionsformer, også med hensyn til de bygder der blev nævnt.
Det blev nævnt, at man til fremtidsplanlægning har en fremadrettet og åben planlægning. Disse mål kan man jo ikke altid opnå, fordi der er forhold man er ubekendt med f.eks. produktion af råvarer og lignende, der kan skifte fra dag til dag og ændringer i forholdene har jo også store konsekvenser.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Omkring kommunernes medfinansiering, står vores udtalelser fast, det skal ikke være sådan, at kommunerne først skal rette en henvendelse til Royal Greenland og sige, at hvis I vil have nogle folk igang, så skal i gøre sådan og sådan. Det skal være sådan at Royal Greenland eller landsstyret retter henvendelse betids, men det har ikke være tilfældet. Denne lovhjemmel man har haft siden jul, den har landsstyret ikke været åben overfor. Det er helt klart, at det ikke kan forklares på en anden måde.
Den 13. december 1993, er der et brev der er underskrevet af landsstyremedlemmet for fiskeri Hans Iversen. På det tidspunkt har kommunerne allerede vedtaget budgettet. Man har allerede beregnet hvor store skatteindtægter man vil have, og man har allerede lavet nogle besparelser i de sociale udgifter og de nævnte kommuner skal så pludselig betale omkring 1,3 mio.kr., og det er altså de midler, som de ellers vil have som skatteindtægter og besparelser på sociale udgifter.
D.v.s. at det ikke har været til nogen større gavn. Resultatet bliver 0. Man kan ikke lave sådan nogle arrangementer og det er på baggrund deraf vi vil fremkomme med den stærke kritik, så disse tiltag bliver gennemført mere korrekt. Selvfølgelig er vi også taknemmelig for den samarbejdsvilje man udviser fra landsstyret overfor kommunerne. Men det kan ikke være således at man i december måned skriver sådan og sådan I skal betale så og så meget.
Sådan nogle tiltag, de lyder ikke ret meget af samarbejdsvilje.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Når man er landstingsmedlem, skal man følge med forholdene. Det er korrekt. Og det er endnu vigtigere, når man er landsstyremedlem især når man er landsstyreformand.
Da jeg påpegede Siumuts udtalelser, da havde jeg grundlag i at man gang på gang siger, at de og de priser falder, især selv transportudgifterne er faldende.
Jeg sagde, at jeg ikke husker korrekt, på hvilke områder telefontaksterne er faldet. Og jeg mener at det er sket 2 gang og jeg konstaterede bare at landsstyreformanden heller ikke husker helt korrekt hvor mange gange priserne er faldet.
Olieprisen faldt ikke i KNI, men heldigvis faldt prisen for erhvervsdrivende og det er landskassen der dækker dette via tilskuddet.
Derfor følger, at KNI selv indrømmer at benzinprisen kan nedsættes yderligere med 1,80 kr.
Pavia Nielsen, Siumut:
Hvis jeg tager rækkefølgende i omvendt orden, så kommer jeg ind på at benzin og olieprisen er faldet. For olieprisen er faldet generelt. Solarprisen med hensyn til fiskerne er faldet meget og det er glædeligt.
I KNI's redegørelse som vi behandlede på efterårssamlingen, står der helt klart i den grønlandske udgave side 49, at det Nikolai kom ind på var korrekt men der er nogle vigtige sætninger som han udelader. Der står at der f.eks. hvis man går ud fra at olieprisen skal være den samme for alle, så vil det have den konsekvens, at benzinprisen kan falde med 1,80 kr. og petroliumsprisen med 20 øre, hvilket modsvares af at solarprisen skal stige med 15 øre pr. liter.
De korrekte tal kan først oplyses efter nøjere undersøgelse.
Derfor har KNI-Service haft planer om at der i vinterperioden i 1994 skal ske en tilpasning med hensyn til oliepriserne og at der skal laves regulerede budgetter i henhold til det, og vi der har fanger og fiskeri som erhverv glæder os til dette og vi glæder os over at denne undersøgelse også har en afsmittende virkning på andre olieprodukter.
Det er lige som om, at vi føler at valget til landstinget er ved at nærme sig. Det er mærkbart, at man sådan hen ad vejen begynder at fiske efter stemmer.
Vi har som landstingsmedlemmer været medansvarlige ved forhandlinger og drøftelser med hensyn til finansloven. Der er vist ikke plads til at man skal begynde at sige, at den og den er skyld i de skæve forskelle. Vi er alle sammen ansvarlige for det hele.
Otte Steenholdt, Atassut:
Jeg håber, at landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender vil lytte til mig et eller andet sted fra, fordi han i sin redegørelse kom ind på, at det er på baggrund af de meget store tab realkreditterne har haft i Danmark, at de ikke vil yde flere lån til Grønland.
Det er ellers godt at vi ikke har haft skylden for dette. Selvom det vist ikke er helt rigtigt, idet vi ved at vores økonomi de seneste år er blevet meget dårlig, og at det har haft stor konsekvens for vores betaling af kreditter og derfor også for midler til husbyggeri, for der er vist ret mange der har bygget huse både til privat og til andelsboligbyggeri, og det er ikke glædeligt at høre, at meget gode huse på grund af ejerne ikke kan betale dem, overtages af kreditselskabet der får smidt beboerne ud, og så står huset der og det er meget vanskeligt at få beboerne genhuset.
Når man hører dette, så er det meget ønskeligt, at landsstyret tager en alvorlig snak med realkreditterne og fremkommer med grundlaget for vores problem, og hvordan vi sammen kan gøre brug af disse huse. Også fordi realkreditterne burde være interesseret enten i at husene bliver solgt eller lånt eller lejet i en tid, hvor der er så stor en boligmangel og så må landsstyret endnu engang rette henvendelse til realkreditterne og måske kan man derigennem formindske en lille del af kreditterne.
Jeg vil gerne alvorligt rette en henvendelse til landsstyret om at de tager denne sag alvorligt.
Dette spørgsmål vil jeg forfølge på fredag mere uddybende.
Henrik Lund, Siumut:
Først skal jeg udtale, at partiet har ret, men jeg har også så stor tillid til vores parti, at jeg kan fremkomme med noget anderledes.
Nu hvor landsstyreformanden kom ind på at kommunerne også må være med. Det er korrekt, kommunerne vil være medfinansierende til erhvervslivet, men der er også en lov som siger, at kommunerne har en begrænset tid. Kommunernes tilsynsråd siger at vi skal gøre sådan og sådan, og nu kræver man også over for os, at vi skal være medfinansierende.
Det er lige som om, at det næsten lyder som om, at hvis vi ikke er medfinansierende, så går vi glip af disse arbejdspladser.
Det er det, som vi har hørt efter fra kommunerne. Derfor mener jeg at det er min pligt både internt i partiet og i landstinget at udtale, at gensidig tillid, det er det som kommunerne efterlyser.
Størstedelen af kommunerne har meget store økonomiske problemer, men uanset dette så kræver man også af dem, at de skal være medfinansierende til hjemmestyrets forskellige virksomheder.
Det er korrekt, ja, men dette skal ske efter en planlægning og efter en dialog med kommunerne.
Og med hensyn til produktionsteder i Sydgrønland, der mener jeg, at man ikke skal tænke på så meget på lokalpatriotisme. Det bedste for hele samfundet, og det er så det grundlag vi skal have. Derfor mener jeg at denne debat vi er i gang med her, det er i orden således at vi fremsætter vores ideer uden begrænsninger.
Jeg er måske ikke principielt enig med forskellige partiers ordfører, men kan sige at vi har et godt formål.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Jeg skal lige kommentere de 2 sidste ordførers indlæg.
I en tid hvor vi havde god økonomi og hvor alting synes at forløbe godt, så startede realkreditternes deres arbejde i Grønland. Og vi ved også, at derigennem har forskellige familier bygget huse ved at låntage fra realkreditten. Det har også være tilfældet masser af steder, eksempelvis i Sisimiut. Men politisk er målsætningen at samtlige mennesker har en bolig, men det har vist sig at når økonomien er faldende, så har man ikke flere midler til at betale. Der er nogen her der har lån til huse i realkreditten og disse kreditter har så stoppet serviceringen af Grønland.
Selvfølgelig har vi også prøvet at gøre noget ved at realkreditterne er gået væk fra Grønland.
Indtil dato så har vi ikke fået noget venligt svar fra realkreditterne, men i og med at vi har sådan nogle dialoger og vil vi forfølge disse muligheder. Jeg sagde ikke, at det ville være let, men realkreditterne vil også få forståelse for, at såfremt de blot forhaler tiden, så vil deres kommende tab også vokse.
På dette område, så er jeg taknemmlig for at der kom sådan en opfordring fra landstinges talerstol, selvfølgelig skal vi prøve på at realisere den ud fra de kræfter vi har.
Og med hensyn til at Henrik Lund's udtalelse så er jeg ham takskyldig for, at man har opfordret kommunerne om at være medfinansierende.
Det er kørt inden for en meget stram tidsramme loven har været for vag, og opfordringerne til at følge disse, har været kraftige i og med at det er startet sådan og når man tænker på de ting der er kørt, så kan vi sige, når kommunerne har haft denne tid og mulighed til at være medfinansierende, fordi formålet og de konsekvenser det ville have, man kan begrænse arbejdsløsheden, således, at man også med kommunernes medfinansiering kan få oprettet arbejdspladser som kan vare lidt længere tid.
Behandling af landstingsbevillingslov I, 1994 sker halvanden måned efter, at finansloven er trådt i kraft. Det der er taknemmelig ved sådan en framgangsmåde, det er at man kan diskutere de forskellige politiske målsætninger, der skal justeres. Det er ikke blot det, det er også at de enkelte partier her i salen har påpeget forskellige ting og ikke mindst udtaler, hvordan man kan rette op anderledes, der mener jeg, at vi i løbet af sommeren og efteråret selv forberedelse af finansloven kan medtage disse politiske udtalelser, således at man kan "lugte" hvordan finansloven for 1995.
Kaj Egede, Siumut:
For en kort bemærkning, som den sidste taler. Jeg skal ikke gentage nogen, jeg vil blot kort udtale, at med hensyn til mit første indlæg så blev det nævnt, at det ikke står i finansloven, at man vil oprette 340 arbejdspladser, men i vores gældende finanslov på konto 62.70.47 i den danske tekst, står der helt klart, at man overvejer indkøb. Når man regner med, at vi har øget 30 mio. kr. til beskæftigelsesfremme, kan man regne med 340 arbejdspladser årligt. Med hensyn til IA´s ordfører, at man har øget 3,3 mio...... , at den kun er gældende for i år, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at en del af det 3,3 mio. kr. er anlægsmidler, og det regner jeg med at det vil være til gavn for årene frem.
Med hensyn til landsstyreformandens udtalelser, at man på baggrund af råvareindkøb er gavnligt for bygderne til beskæftigelse, så er det korrekt, at man har lavet en succesfuld ordning for Alluittup Paa. Man fik de arbejdsløse igang og man kan endda se på befolkningen, at de opfører sig mere glædeligt. Jeg mener også at denne ordning kan videreføres til andre bygder.
Mødeleder:
Dermed er 1. behandlingen af forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1994 færdig. Forslaget behandles i finansudvalget forinden 2. behandling.
Punktet sluttet.