|
dagsordenens punkt 05-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Mødet er åbnet. I dag fredag den 25. februar har Landstinget oprindeligt fem dagsordenspunkter, men som orienteret til landstingsmedlemmerne i forbindelse med mødets afslutning i går, så er dagsordenspunkt 20 udgået på baggrund af, at betænkningen først er blevet uddelt i går aftes. Den udsættes til mandag, således at 2. og 3. behandling sker efter weekenden. Det er i orden og vi har så fire dagsordenspunkter til behandling i dag.
Det er punkt 5, forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1994. Det er 2. behandling. Og punkt 12, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om forbrugerråd m.v. Det er 3. behandling. Punkt 18, forslag om en grundig debat i Landstinget om vort sprog. Punkt 29, betænkning afgivet af Teknisk Udvalg. Og som sagt er der fredagsforespørgsler.
Vi går over til dagsordenspunkt 5 og det forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1994. Det er 2. behandling og det er Finansudvalgets formand, der skal fremlægge betænkning.
Peter Grønvold Samuelsen, formand for Finansudvalget:
Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1994 afgivet til Landstingets 2. behandling skal jeg hermed forelægge.
Udvalget har følgende medlemmer: Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit Ataqatigiit, landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut, landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut, landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen, formand, Siumut.
Landsstyret fremsatte mandag den 21. februar forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1994.
Finansudvalget har behandlet forslaget til tillægsbevillingslov på 6 møder. Herudover har der været holdt samråd med landsstyremedlem Ove Rosing Olsen.
Udvalgets indstilling til de af landsstyret fremsatte ændringsforslag, fremgår af betænkningens pkt. 3 og 4.
Her ved landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevillingslov 1 for 1994, vil Finansudvalget fremkomme med nogle generelle bemærkninger.
I lighed med tidligere har Finansudvalget ved behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov lagt vægt på, at loven fortrinsvis indeholder bevillinger til at afholde udgifter, som ikke kunne forudses under vedtagelsen af finansloven. Finansudvalget skal bemærke, at TB-forslaget indeholder forslag til bevillinger til nye aktiviteter, som burde have været forudset ved behandlingen af forslaget til finanslov 1994 i efteråret 1993.
Finansudvalget finder, at det forslag til tillægsbevillingslov, som landsstyret har fremlagt, er tilfredsstillende udformet og rimeligt afbalanceret, idet det fastholder den hidtil førte stramme økonomiske politik, men også foreslår afsat ekstra midler til at være med til at afhjælpe den alt for store ledighed. Vi må erkende, at den store arbejdsløshed er et stort problem, men det vi her og nu kan gøre er desværre kun at give støtte til at skabe ekstra beskæftigelse på en del af vores fabrikker.
Det er også meget væsentligt, at der samtidig tænkes og satses langsigtet, således at vi arbejder i den rigtige retning. Vi må fortsat gøre en indsats for at få sænket omkostningerne, så der skabes bedre konkurrencemuligheder. De afsatte beløb i finansloven for 1994 til investeringer i vores infrastruktur er fastholdt og det forventes, at landsstyret intensiverer sin planlægning på området med henblik på en større konkretisering i forslaget til finanslov for 1995.
Finansudvalget finder det fortsat væsentligt, at der arbejdes i retning af at sænke omkostningerne i samfundet.
Udvalget er tilfreds med at tillægsbevillingsforslaget indebærer, at finanslovens overskudmål på ca. 150 mio. kr. fastholdes og at gældsafviklingspolitikken også fastholdes.
I forbindelse med finansudvalgets behandling af forslagene til genbevilling af ialt ca. 117 mio. kr. i 1994 af ikke fuldstændigt gennemførte anlæg- og anlægsudlånprojekter i 1993, skal udvalget udtale, at man lægger stor vægt på, at den planlagte samlede anlægsaktivitet og den geografiske fordeling heraf, kan fastholdes, således at de nødvendige anlæg bliver etableret samt at de beskæftigelsesmæssige mål også bliver opfyldt.
Finansudvalget er tilfreds med, at der, hvis indstillingerne i nærværende betænkning godkendes af Landstinget, vil være 7.350.000 kr. på driftsreserven.
Samlet set finder Finansudvalget således, at det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov er godt afbalanceret og udvalget kan generelt give sin tilslutning til forslaget.
I forslaget til tillægsbevillingslov er der afsat godt 11 mio. kr. mere til, via "Projekt råvarekøb", at skabe flere midlertidige arbejdspladser inden for fiskeindustrien. Der forudsættes en kommunal medfinansiering på knap 6 mio. kr., således at der samlet satses yderligere ca. 17 mio. kr. af offentlige midler til at skabe ca. 100 arbejdspladser ekstra på årsbasis. Udvalget er dog betænkelig ved de store omkostninger pr. arbejdsplads og skal iøvrigt opfordre landsstyret til at søge at dreje udviklingen i retning af, at disse ekstraordinære beskæftigelsestiltag på sigt også betyder flere varige arbejdspladser.
Udvalget kan konstatere, at langt hovedparten, d.v.s. omkring 90 % af de afsatte midler anvendes til beskæftigelsesforanstaltninger i Sydgrønland. Finansudvalget skal opfordre landsstyret til også at være opmærksom på beskæftigelsesproblemerne andre steder i landet.
Finansudvalget skal tillige henlede landsstyrets opmærksomhed på, at der i en række henseender fortsat ikke synes at være taget højde for etablering af ekstra indfrysningskapacitet i Upernavik kommune fra næste vinter 1994-95, beskæftigelsessituationen i en række større bygder, som f.eks. Qeqertarsuatsiaat og Kangaamiut, samt i Diskobugten, hvor især beskæftigelsessituationen i Aasiaat synes truet med fabrikslukning i juli måned samt eventuelt fra oktober måned og langt ind i 1995. Finansudvalget imødeser landsstyrets vurdering heraf i løbet af foråret.
Finansudvalget skal opfordre landsstyret til at arbejde for at skabe flere beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med kvotebytteordninger. Det synes at fungere godt og giver mange arbejdspladser. Der bør arbejdes på indgåelse af joint venture aftaler og herved at skabe flere arbejdspladser, f.eks. ved fjernfiskeri.
I forbindelse med udvalgets behandling af beskæftigelsessituationen i byer og bygder på Vestkysten har udvalget også drøftet levevilkår og erhvervsmuligheder i Østgrønland. Finansudvalget skal i denne anledning opfordre landsstyret til at tage initiativ til at der gøres en indsats for at afdække denne problematik. Udvalget skal foreslå, at landsstyret særskilt nedsætter et organ til afdækning heraf, bl.a. med repræsentation fra Ammassalik og Ittoqqortoormiit kommune, idet udvalget finder det væsentligt, at der udfoldes en koordineret indsats for at bedre levevilkår og erhvervsudviklingsmuligheder i Østgrønland.
Finansudvalget har med bekymring fulgt udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor realkreditinstitutionerne stort set har stoppet deres långivning. Udvalget er opmærksom på, at der også er problemer med lån til andelsboligforeninger. Udvalget har den 24. februar en orienterende drøftelse af problematikken med repræsentanter for den hjemlige finansielle sektor. Finansudvalget skal anmode landsstyret om at overveje mulige initiativer, der vil kunne tages til at sikre en mere velfungerende finansiel sektor.
Til sidst vil finansudvalget nævne, at det forventes at landsstyret tager de nødvendige initiativer til at sikre at økonomien og de ledelsesmæssige forhold rettes op i Santa`s Workshop.
Finansudvalget har tidligere i august 1993 og i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1994 henstillet til landsstyret, at der blev skabt mulighed for snarest at fremlægge et projekt til etablering af vandforsyning i Upernavik Kujalleq. Da der endnu ikke er modtaget noget konkret forslag hertil har udvalget netop indkaldt landsstyremedlemmet for offentlige arbejder og trafik til samråd. Udvalget forbeholder sig sin stilling hertil og vil eventuelt selv fremsætte et ændringsforslag herom til Landstingets 3. behandling af TB 1-forslaget.
Udvalget har her til anden behandlingen af lovforslaget modtaget ændringsforslag fra landsstyret, som betyder at de i TB-forslaget foreslåede besparelser på ialt 405.000 kr. på det sociale område trækkes tilbage. Udvalget skal udtrykke sin tilfredshed hermed.
Finansudvalget har bemærket sig, at landsstyret har foreslået, at byggeriet af en ny skole på Nuussuaq i Nuuk fremrykkes, så byggerytmen bliver mere hensigtsmæssig. Konsekvensen heraf er imidlertid en mindre udskydelse af færdiggørelsen af renoveringen og udbygningen af Gammeqarfik i Aasiaat. Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og forskning er netop blevet bedt om at give udvalget en orientering om konsekvenserne for samlingen af GU undervisningen på Schultz Lorentzen skolen i Aasiaat. Finansudvalget skal dog understrege, at der ikke kan herske tvivl om at GU i Nordgrønland fortsat vil være placeret i Aasiaat.
Finansudvalget finder at skoleforholdene i Iginniarfik er utidssvarende og udvalget vil iøvrigt være opmærksom herpå i forbindelse med udformningen af finansloven for 1995.
Udvalget kan tilslutte sig landsstyrets forslag om afsættelse af en engangsbevilling på ca. 3,3 mio. kr. til Mediefonden, bl.a. med henblik på at muliggøre en hurtigere strukturtilpasning inden for mediebranchen. Det er iøvrigt væsentligt, at Mediefonden herefter fungerer uafhængigt af landskassen.
Hovedkonto 20.15.23 Driftsreserven.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.344.000 kr., således at der herefter ialt er afsat 7.350.000 kr. på driftsreserven. Ændringsforslag nr. 1
Hovedkonto 30.30.17 Adoptionstilskud.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 50.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 foreslåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder. Ændringsforslag nr. 2.
Hovedkonto 30.30.18 Forebyggende oplysningsvirksomhed.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 225.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 foreslåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder. Ændringsforslag nr. 3.
Hovedkonto 30.30.19 Bekæmpelse af alkoholmisbrug.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 55.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 foreslåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder.
Ændringsforslag nr. 4.
Hovedkonto 30.30.41 Handicapkurser.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 75.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 foreslåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder. Ændringsforslag nr. 5.
Hovedkonto 70.75.61 Mittarfeqarfiit, landingspladser, anlæg.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.749.000 kr., som følge af at bygningen af ny terminalbygning og brandstation i Kulusuk er forløbet hurtigere i 1993 end forventet med et deraf følgende merforbrug i 1993. Som konsekvens heraf søges bevillingen i 1994 nedsat med merforbruget i 1993. Ændringsforslag nr. 6.
Hovedkonto 40.40.01 KIIP.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 400.000 kr. i 1994 samt budgetoverslagsårene 1995 og 1996, til aflønning af en midlertidig byggesagsbehandler vedr. Kunst- og Kulturcentret i Nuuk. Der vedlægges samtidig et nyt budgetbidrag til erstatning for det der var medtaget i forslaget til TB 1/1994. Merudgiften kompenseres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på anlægskontoen 40.44.78 til Kunst- og Kulturcentret i Nuuk. Ændringsforslag nr. 7.
Hovedkonto 40.44.78 Andet kultur- og uddannelsesbyggeri.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen til Kunst- og Kulturcentret i Nuuk nedsættes med 400.000 kr. i 1994 samt budgetoverslagsårene 1995 og 1996, som følge af at aflønningen af en midlertidig byggesagsbehandler vedr. Kunst- og Kulturcentret i Nuuk, jfr. ændringsforslag nr. 7 foreslås at skulle ske over budgettet for KIIP. Der vedlægges samtidig et nyt budgetbidrag til erstatning for det, der var medtaget i forslaget til TB 1/1994. Ændringsforslag nr. 8
Hovedkonto 22.18.64 Boligbyggeri.
Finansudvalget henstiller, at landsstyret ved fordelingen af selvbyggersæt og kommunale byggesæt finder en løsning, som muliggør tildeling af 3 selvbyggerhuse og 4 kommunale byggesæt til Avanersuaq kommune uden økonomisk belastning for kommunen.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1994 være uændret i forhold til landsstyrets forslag til TB 1/1994, som fremsat for Landstinget den 21. februar 1994. Dette betyder, at der fortsat budgetteres med et DAU-nettoresultat på
150.240.000 kr. i 1994. I alle budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 bliver resultatet en forbedring med 1,4 mio. kr. i forhold til FL 1994
Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1994 - således som det indstilles af finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:
Her ved 2. behandlingen af Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1994 vil jeg hermed takke Finansudvalget.
Vi er glade for, at Finansudvalget i sine indstillinger har fastholdt overskudsmålet på 150 mio. kr. og landsstyret har også med tilfredshed fundet, at et enigt Finansudvalg har støtte forslaget til flere bevillinger til projekt råvarekøb.
Finansudvalget med hensyn til midler til finansloven omkring fordeling af midlerne til den geografiske fordeling i Grønland skal jeg udtale, at med beskæftigelsesmidlerne på 65 mio. kr. har man fordelt midlerne afbalanceret, f.eks. vil Aasiaat i det kommende år, har man bevilget ekstramidler til fornyelse af skoleområdet i Aasiaat.
Derudover kan jeg ikke undlade at nævne, at med hensyn til beskæftigelsen i Diskobugten, så finder landsstyret ligesom Finansudvalget, at man kan være lidt bange for med hensyn til midler til beskæftigelsen i Diskobugten, således at vi vil fremsætte forslag til en fordelingsnøgle til Diskobugten til 3. behandlingen af TB I, ligesom Finansudvalget har foreslået med hensyn til lovgivning på anlægsområdet, så er der sket en hel del ændringer, idet det er vigtigt fra landsstyrets side, at man har de samme midler til anlægsbyggeri også til årene fremover.
Med henyn til salg af huse m.v., så har Otto Steenholdt fremsendt en fredagsforespørgsel og jeg vil blot henvise til mit svarnotat af denne fredagsforespørgsel.
På vegne af Landsstyret er jeg glad for, at et enigt Finansudvalg har fremsat betænkning til Landstingets 2. behandling efter at have diskuteret betænkningen og med hensyn til ændringsforslag og når vi har stemt om den skal gå videre til 3. behandling, så vil jeg blot ønske Finansudvalget held og lykke i sit videre arbejde.
Jeg skal også her fra talerstolen udtale, at efter partiernes indlæg, så vil vi fra Landsstyrets side omkring det der blev nævnt i fremlæggelsen, også det der er blevet nævnt her, at de afsatte midler anvendes til beskæftigelsesforanstaltninger i Sydgrønland, det vil sige omkring 90% af de afsatte midler, man har sat spørgsmålstegn ved dette, så skal vi udtale, at med hensyn til erhvervsmulighederne i Sydgrønland, så har man det rent katastrofalt men at der er steder i Nordgrønland, hvor man dog har muligheder for erhverv. Nordgrønland er ikke overset, men man har diskuteret og drøftet de katastrofale forhold, der hersker i Sydgrønland, så jeg kommer med et lille svar med hensyn til det der blev fremsat af udvalget omkring at man kun har fokuseret på Sydgrønland med hensyn til ekstraordinær beskæftigelse, men at man selvfølgelig så vidt muligt har gjort det under hensyntagen til behovet.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Uden at gentage Siumuts bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen skal Siumut fremkomme med følgende bemærkninger med udgangspunkt i Finansudvalgets betænkning.
For det første må vi fra Siumuts side understrege, at vi må kunne adskille forskellen mellem behandling af en finanslov og behandling af en tillægsbevillingslov. Vi anser tillægsbevillingslovene for tiltag, hvis indhold må være bevillinger, som man under udarbejdelsen af finansloven ikke kunne forudse. Og hvis vi ikke skal rokere på finanslovens planlagte anlægsplaner, må vi altså være tilbageholdende overfor helt nye tiltag på anlægsområdet. Vi skal i samme anledning bemærke, at vi her i Tinget har mulighed for at fremkomme med vore partiers økonomiske politik i tilknytning til den generelle økonomisk politiske debat, der normalt tages op under Landstingets forårssamlinger, hvorfor vi i Siumut mener, at behandlingen af tillægsbevillingslovene i højere grad bør handle om selve lovforslagets indhold.
I Siumut er vi tilfreds med, at Landstinget i de seneste to år har afsat betydelige midler til ekstraordinær indsats på beskæftigelsesområdet. Ikke alene på grund af beskæftigelsesmidlernes beskæftigelseseffekt, men i høj grad også på grund af de igangsatte beskæftigelsesarter, der medfører forøgelse af vort lands eksportgrundlag og produktudvikling.
I samme åndedrag må vi i Siumut slå fast, at for Siumut er det ikke vigtigst, hvor i landet beskæftigelsesinitiativerne igangsættes. For Siumut er det vigtigst, at de beskæftigelsesinitiativer, der igangsættes, samlet set har positiv økonomisk effekt for hele landet. I den forbindelse finder vi det påkrævet fra Siumuts side, at Grønlands Hjemmestyre og berørte kommuner ved beskæftigelsesinitiativer ved brug af projekt råvarekøb planlægger tiltagene i nært samarbejde.
Efter at have sagt dette skal vi i samme åndedrag fra Siumut give udtryk for vor enighed med Finansudvalget i nødvendigheden af opførelse af frysehuse til hellefiskeprodukter i Upernavik kommunes bygder. Vi skal i samme forbindelse gøre opmærksom på, at behovet ikke kun drejer sig om opførelse af frysehuse, men at det også er tiltrængt med en nyopførelse af el-forsyningsanslæg og etablering af vandforsyningsanlæg eller tilpasning af de eksisterende anlæg. Vi har erfaret at der er igangsat udarbejdelse af en "hvid bog" vedrørende planlægningsarbejdet med henblik på en samlet løsning af området.
Med hensyn til etablering af vandforsyningsanlæg i Upernavik Kujalleq, har Siumut, på baggrund af Finansudvalget samråd med landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder, taget det standpunkt, at dette anlægsarbejde også tages med i udarbejdelse af den hvide bog. Vi skal fra Siumuts side opfordre Landsstyret til, at planlægning af vandforsyningsanlægget i Upernavik Kujalleq, der også vil medføre kapacitetsudvidelse af el-forsyningsanlægget, medtaget i det øvrige planlægningsarbejde.
Vi finder det nødvendigt at præcisere, at Grønlands Hjemmestyre ikke har skyld i forsinkelsen af udførelsen af dette anlægsarbejde, men at det skyldes manglende evne til at planlægge hos Upernavik kommune. Vi skal ligeledes påpege fra Siumut, at vi ikke kan gå med til udskydelse af boligbyggeri samt anlæggelse af sociale institutioner, som ønsket fra kommunens side, idet vi er vidende om, at det er stærkt nødvendigt med forbedring af boligstandarden i kommunen.
Vi kan fra Siumut ikke se noget odiøst i Finansudvalgets henstilling til Landsstyret om at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal foretage indgående undersøgelser af levevilkårene og erhvervsmulighederne i Østgrønland med henblik på at iværksætte håndgribelige tiltag. I den forbindelse har vi bemærket, at landstingsmedlem Ane Sofie Hammeken har rettet en skriftlig henvendelse til Landsstyret, og at Landsstyret på baggrund af henvendelsen har planer om forskellige tiltag.
Her tænkes også på Tasiilaq kommune. Farvandene i kommunen skal undersøges af Grønlands Fiskeriundersøgelser til sommer, ved at der udføres forsøgsfiskeri og produktionsanlægget i Kuumiut bliver moderniseret.
Vi vurderer ikke i Siumut således, at vi kun betragter Østgrønland som en region, hvor der kun foretages anlægsinvisteringer, men mener, at Østgrønland i lighed med det øvrige Grønland bør udvikles erhvervsmæssigt til gavn for hele landet.
Fremskyndelse af skolebyggeriet i Nuussuaq, Nuuk, har medført tidsmæssig forkortelse af renoveringsarbejdet i Gammeqarfik skole i Aasiaat. Det er således, at der i henhold til skrivelse modtaget hos Finansudvalget i går den 24. februar fra landsstyremedlemmeet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke, bliver renoveringsarbejdet på Gammeqarfik skolen tilendebragt planmæssigt i 1997, og arbejdet bliver ikke forsinket af denne grund. Landsstyremedlemmet har ligeledes i skrivelsen forsikret, at placeringen af de gymnasiale uddannelser i Aasiaat forbliver uændret. Der er ingen andre planer desangående.
Boligforholdene i Avanersuaq kommune skal gøres tidssvarende. Dette er blandt andet kommet til udtryk i tekstanmærkninger under behandlingen af finansloven under Landstingets efterårssamling. Vi har derfor fra Siumut gennem Finansudvalget henstillet til Landsstyret, at der i år afsættes midler til brug for selvbyggerhuse og kommunale byggesæt som kommunale udlejningsboliger. Nu da Landsstyret har fået opfordringen skal vi fra Siumut meddele, at vi støtter Finansudvalgets initiativ.
Vi finder det væsentligt at påpege, at vi i Siumut finder det påtrængende nødvendigt, at de små boliger, der i 1950'erne blev opført i Qaanaaq's distrikt i forbindelse med tvangsflytningen af befolkningen, da amerikanerne skulle opføre deres base, erstattes, også på baggrund af dette har Siumut viljen til at være med til en ekstraordinær indsats.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for Finansudvalgets betænkning og går ind for Landsstyrets forslag til tillægsbevillinger i den nuværende form og vi skal fra Siumut indstille, at tillægsbevillingslovforslaget, før 3. behandling i Tinget, behandles i Finansudvalget.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Ved 1. behandlingen af forslaget for TB I 1994 har Atassut fremført flere konkrete forslag til vurdering i Finansudvalget.
Her ved forslagets 2. behandling kan Atassuts landstingsgruppe med tilfredshed bemærke, at flere af partiets fremførte forslag er blevet godt modtaget i Finansudvalget.
Atassut er således tilfreds med, at driftsreserven nu er på et beløb, vi stort set kan være tilfreds med, samt at der herefter ikke skal findes besparelser indenfor adoptionstilskud, forebyggende oplysningsvirksomhed, bekæmpelse af alkoholmisbrug og indenfor handicapkurser.
Det er tilfredsstillende, at vi nu kan søsætte familieåret uden beskårede bevillinger, selvom man selvfølgelig kan diskutere, hvorvidt bevillingerne er store nok.
Atassut bakker fuldt ud op om Finansudvalgets henstilling til Landsstyret om, at Landsstyret ved fordeling af selvbyggersæt og kommunale byggesæt finder en løsning uden økonomisk belastning for Avanersuaq kommune. Det er meget vigtigt, at vi med en sådan ordning virkelig tager skridt til, at gamle Thule-huse udskiftes til mere tidssvarende bygninger.
Det er med undren Atassut har erfaret, at Upernavik kommune, der med hensyn til etablering af tidssvarende og forsvarlig vandforsyning i Sdr. Upernavik, selv har været et forsinkende led. Atassut må beklage, at kommunen i dette spørgsmål totalt har svigtet sin pligt til planlægning, prioritering og fremsendelse af anlægsønsker.
Atassut imødeser med interesse Finansudvalgets fortsatte behandling af dette spørgsmål inden forslagets 3. behandling.
Atassut ønskede ved forslagets 1. behandling, at nyetablering af konsultationssted i Igaliko revurderes, således at det kan opføres tidligere, men eftersom det er blevet oplyst, at dette ikke kan lade sig føre af forskellige årsager, skal Atassut anmode Landsstyret om til næste forårssamling at finde frem til en midlertidig ordning, således at konsultation i Igaliko kan foregå under mere forsvarlige forhold.
Det er ganske korrekt, når Finansudvalget henleder Landsstyrets opmærksomhed på, at der fortsat endnu ikke er taget højde for manglende indfrysningskapaciteter i Upernavik kommune samt beskæftigelsessituationen i flere større bygder og i byer, og Atassut imødeser ligesom Finansudvalget, at Landsstyret i løbet af foråret kommer med en vurdering omkring disse forhold.
Vi har nu op til flere gange drøftet her i salen, at en del af Royal Greenlands produktion i Danmark flyttes her til landet. Under henvisning til foranstående skal Atassut kræve, at Landsstyret til forårssamlingen kommer med en redegørelse om, hvilke produktionslinier, der flyttes her til fra Danmark.
Atassut støtter fuldt ud Landsstyrets politik omkring kvotebytteordninger, som nok skal intensiveres, men må her bemærke, at man ved sådanne ordninger i højere grad end i dag beskæftiger de mange besætningsmedlemmer, som i de seneste år har været tvunget til at gå i land.
Atassut har fortløbende haft genvurderinger af hele TB I forslaget, og skal her anmode Finansudvalget om, inden forslagets 3. behandling, at genvurdere følgende to punkter:
For det første: Ved forslagets 1. behandling fremførte Atassut kraftig kritik af Landsstyrets politik omkring bestræbelserne for primært at få de sydgrønlandske kommuner til at yde løntilskud i forbindelse med fan-tails produktionen. Atassut anmoder Finansudvalget om at tage stilling til, hvorvidt det kan være korrekt at lade de berørte kommuner yde løntilskud, når de berørte kommuner har vedtaget deres budgetter?
For det andet: Selskabsomdannelsen af hjemmestyrevirksomheder til aktieselskaber fortsætter med det formål, at de som selskab selv driver deres virksomhed med ansvar overfor bestyrelsen - en udvikling flertallet i Landstinget er enige om. Atassut skal anmode Finansudvalget om at vurdere, hvorvidt det ud fra foran fremførte kan være korrekt at lade INI A/S få trækningsret på 30 mio. kr. fra landskassen? Skal vi ikke fra nu af lade bankerne om at klare bankvirksomheden?
Med disse bemærkninger skal Atassut gå ind for, at forslaget behandles i Finansudvalget inden det overgår til 3. behandling, og at Finansudvalget fastholder det centrale i ændringsforslagene.
De bemærkninger som Finansudvalget har fremført og som vi ikke har bemærkninger til, har vi ikke noget imod, og vi går ind for at forslaget behandles i Finansudvalget inden det overgår til 3. behandling.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Finansudvalget har fremlagt herværende betænkning vedrørende forslaget til landstingsbevillingslov for 1994 inden 2. behandlingen. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig betænkningen.
Vi er tilfredse med, at de forslag vi fremlagde ved 1. behandlingen har fået fuld tilslutning ved udvalgsbehandlingen.
Finansudvalget har konstateret, at 90% af de af Landstinget bevilgede særlige beskæftigelsesmidler er tilfaldet alene vores sydlige landsdel. Det er vi noget forbavsede over. I disse tider, hvor arbejdsløsheden er et landsdækkende problem, er det for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at midlerne bliver ligeligt fordelt over alle dele af landet, som vi også har påpeget under 1. behandlingen af dette forslag.
De i finansloven afsatte beskæftigelsesmidler og som for størstepartens vedkommende er tilfaldet vores sydlige landsdel er naturligvis blevet brugt til helt nødvendige beskæftigelsesforanstaltninger, og vi støtter det naturligvis, men vi må dog i samme åndedrag nævne, at de nordlige områder også har særlige behov for en ekstraordinær indsats. Inuit Ataqatigiit vil indtrængende opfordre Landsstyret til at rette sin opmærksomhed på Nordgrønlands situation, og som Finansudvalget rigtigt har bemærket, bør faren for at arbejdsløsheden i Aasiaat kunne risikere at forværres yderligere, påkalde sig særlig opmærksomhed.
Inuit Ataqatigiit er af den mening, at forvaltningen af beskæftigelsesmidlerne bør tilstræbes en ligelig fordeling imellem landsdelene, således at man ikke skaber unødig politisk kiv landsdelene imellem.
På baggrund af Inuit Ataqatigiits forslag har Finansudvalget foreslået, at der etableres et særskilt organ for landsdelen Østgrønland med det formål at undersøge levevilkårene og mulighederne for erhvervsudvikling. Inuit Ataqatigiit støtter naturligvis forslaget og håber, at dette arbejde kan føre til at levevilkårene forbedres, og at der vil herske mere ligelige betingelser såvel i øst som i vest. Vi vil sætte vore kræfter ind på at samarbejde om denne sag. Vi takker for partiernes støtte til forslaget og opfordrer befolkningen i Østgrønland til at deltage aktivt i dette arbejde.
Vi vil udtrykke vores tilfredshed med at bevillingerne på socialområdet ikke bliver nedsat yderligere, og er glad for at alle partierne var enige heri.
Til sidst skal vi give vores tilslutning til Finansudvalgets opfordring til Landsstyret om at finde alternative muligheder for løsning omkring realkreditfinansieringsproblematikken. Realkreditinstitutionerne har hidtil givet lån til erhvervene og til opførelse af andelsboliger. Hvis denne mulighed forsvinder vil det skabe store problemer. Derfor håber vi at Landsstyret snarest foretager sig det fornødne og giver os den nødvendige orientering.
Med disse bemærkninger kan vi tilslutte os Finansudvalgets betænkning og vil vende tilbage til de sager, som stadigvæk er under afdækning og vil vende tilbage til dem under 3. behandlingen.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Det er med stor tilfredshed, at vi genfinder mange af Akulliit Partiiats kommentarer til landstingstillægsbevillingsloven i Finansudvalgets betænkning.
Det er glædeligt, at udvalget deler vore anskuelser omkring prisen på de arbejdspladser, der skabes gennem projekt råvarekøb. Vi vil ligeledes udtrykke vor tilfredshed med, at Finansudvalget også har fået øjenene op for de store muligheder, der ligger i kvotebyttearrangementer og deres arbejdsmarkedseffekt.
Omkring den ekstra indfrysningskapacitet, som Finansudvalget efterlyser til Upernavik kommune, finder vi det kedeligt, at man helt ensidigt satser på et Royal Greenland-arrangement. Vi anser det for absolut muligt at finde risikovillig privat kapital til at løfte denne opgave. Derfor skal vi opfordre til, at også muligheden for privat finansiering undersøges seriøst.
Iøvrigt tilslutter vi os Finansudvalgets betænkning og indstiller lovforslagets overgang til 3. behandling.
Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:
Jeg plejer at anføre det som vigtigt, at man, uanset hvad man planlægger, foretager planlægningen så grundigt som muligt, for derved at kunne undgå, at man på et senere tidspunkt kunne blive nødt til at vende tilbage til sagen.
I forbindelse med forelæggelsen af landstingstillægsbevillingslovforslaget til 2. behandlingen blev det oplyst, at materialet indeholder sager, der allerede burde have været behandlet under efterårssamlingen 1993. Dette budskab siger til os alle, og ikke mindst landsstyreområderne, at vi skal arbejde grundigere, især med hensyn til næste års finanslov. Dette må vi forstå som en vigtig underretning.
Som vi er vidende om, ligesom det for nylig igen blev anført, har vi desværre ikke kræfter til i den nærmeste fremtid, at kunne anvise alle de arbejdsløse et arbejde, uanset hvilke anstrengelser vi gør os, men til trods herfor kan man se, at vi gør os anstrengelser inden for mulighedernes grænser, da vi, når vi ser anvendelsesmuligheder af pengemidler, bestemmer os til at bruge disse i de fleste tilfælde til beskæftigelsesfremme, og denne holdning, der absolut kræver støtte, bør fortsat fastholdes.
Til min glæde har jeg ligeledes konstateret, at det fremgår klart, at Finansudvalget har vist stor interesse for fortsatte anstrengelser til fortsat at kunne nedbringe samfundsborgernes udgiftsniveau.
Jeg forsøger altid at få fremført, hvor vigtigt det er med budskabet om nødvendigheden af økonomisk reserve, og så vidt jeg har kunnet se, er der i nærværende forslag om hensættelse af et ganske vist ikke større beløb til reserve, som kan siges at være noget af et særsyn, men dette er støtteværdigt og må tiltrædes.
I forbindelse med tillægsbevillingslovforslagets 1. behandling anførte jeg, at jeg i princippet er helt enig i forslagets indhold, men at jeg kun havde ét punkt at anke over. Det var om, at man agtede at ville nedskære i midlerne til oplysningsarbejde omkring spiritusmisbruget. Jeg vil give udtryk for min glæde over at man igen har rettet op på dette forhold til nærværende 2. behandling af forslaget.
Med disse bemærkninger skal jeg til slut udtale, at jeg her ved 2. behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget vil stemme for det fremlagte forslag.
Otto Steenholdt, Atassut:
Finansudvalgets formand fremsatte noget interessant, nemlig at, realkreditinstitutioner stort set har stoppet deres långivning. Jeg vil hermed spørge om, hvor de ikke har stoppet deres långivning.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
I disse dage og i disse måneder, så behandler man bl.a. også det der er blevet fremsat her til landstingets talerstol og landstingets sal og partierne, at realkreditinstitutionernes långivning er blevet meget kastatrofalt her i landet. Dette er ikke noget særsyn for Grønland alene.
Jeg vil nok ikke sige noget forkert, hvis jeg siger, at de forskellige realkreditinstitutioner m.h.t. långivningen i Danmark har haft meget store tab i.f.m. deres långivninger og at det måske evt. også betyder, at de ikke længere vil have et større drift her i Grønland og at de nogle gange næsten har stoppet det hele. Det der er blevet drøftet her, det er, at de, der har ansøgt, taget op for andelsboligforeninger, at de ikke længere har denne mulighed for at opnå lån fra realkreditinstitutionerne, efter at have haft en opsparing.
Efter at have drøftet dette flere gange i landsstyret, så vil vi fra landsstyrets side og primært fra Landsstyreområdet for Økonomi sige m.h.t. de forskellige realkreditinstitutioner og primært Nykredit at vi har haft kontakt og skabt en dialog om, hvorledes de igen kan rette op på mulighederne m.h.t. långivning til Grønland.
Vi mener, at realkreditinstitutionerne i Danmark, er mere forsigtige m.h.t. långivning med de konsekvenser, de har haft i Danmark. Vi er jo en lille befolkning her i Grønland, konsekvenserne er meget større i Grønland, jeg vil blot sige, at vi betragter det spørgsmål, som en opgave. Jeg vil sige, at vi er ved at udforme vores dialog med realkreditinstitutionerne og at vi løbende vil orientere omkring tiltagene, men jeg vil allerede fra starten af slå fast, at ordningen m.h.t. Grønland ikke vil være let for Grønland. Men jeg mener, at vi ikke skal være bange for, at gøre noget på baggrund af dette.
Da det er blevet påpeget flere gange af andre, har jeg besvaret netop dette område. Og m.h.t. de enkelte partiers bemærkninger, har jeg også kommenteret lidt omkring at man ikke har gjort noget ekstraordinært eller at vi fra landsstyrets side ikke har gjort noget ekstraordinært omkring projekt råvarekøb.
At den til 3. behandlingen ligesom til Diskobugt-området, at man ved færdiggørelsen af landstingstillægsbevillingslov vil gøre noget ekstraordinært omkring Diskobugt-området fra landsstyrets side og dette vil blive fremlagt i de nærmeste dage, således at ligheden og de muligheder, der findes m.h.t. tiltag i Diskobugt-området vil blive fremlagt i.f.m. 3. behandlingen af dette lovforslag, d.v.s. det jeg gerne vil have at sige m.h.t. de steder, hvor der findes at være muligheder og uden at bruge mange penge m.h.t. initiativer på beskæftigelsesområdet, så vil der også skabes arbejdspladser, også i Nordgrønland, også i Diskobugten. Selvfølgelig udfra de initiativer, man har planlagt, kan blive vellykket.
Det enkelte der bl.a. blev sagt, skal selvfølgelig undersøges fra landsstyrets side og vil blive medtaget i vurderingen til TB 1 og det, der blev fremsat af landstingsmedlemmerne, kan blive tilrettet indenfor de muligheder, det vil blive undersøgt og vurderet. Derfor mener jeg, at sådan en prioritering af sådan en enkeltstående løsningsordning, at jeg er meget påpasselig med at love noget herfra talerstolen, men vi skal lige først se tiden an og komme med nogle løsningsmodeller.
Mødeleder:
Og der er ikke andre, der har bedt om ordet, så går vi over til afstemning, og jeg skal foreslå, at vi stemmer om de ændringsforslag fra 1 - 8, da det er et enigt finansudvalg, at vi først stemmer om dem. Først m.h.t. ændringsforslagene fra 1 - 8, dem der går ind for disse, bedes rejse sig - 25.
Og da der ikke er blevet fremsat ændringsforslag, vil jeg bede, dem der går ind for at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form om at rejse sig - 26.
Og således er forslaget til landstingetstillægsbevillingslov 1 2. behandling færdig og den 3. behandles den 1. marts på den sidste mødedag. Punkt 20 er udsat, så vi går videre til dagordens punkt 18.
Punktet sluttet.