dagsordenens punkt 09-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Her er der en betænkning fra skatteudvalget, som vil blive forelagt af skatteudvalgets formand.
Josef Motzfeldt, Formand for skatteudvalget:
Skatteudvalgets betænkning blev foretaget af følgende medlemmer: Bendt Frederiksen, Peter Grønvold Samuelsen og Knud Sørensen.
Hverken Bendt Frederiksen eller Lars Chemnitz deltog i behandlingen, da de var på rejse og ligeledes undertegnede selv.
Skatteudvalget har på sit møde den 18. februar 1994 behandlet det af landsstyret fremlagte om ændring af landstingslov om stempelafgift.
Udvalget finder det hensigtsmæssigt at formueoverdragelse mellem ægtefæller eller mellem personer i lignende samlivsforhold nu foreslås fritaget for stempelafgift. Dels fordi der allerede er stempelfrihed for formueoverdragelse i forbindelse med skilsmisser, separation og samlivsophævelser.
Dels fordi den nye ægteskabslovgivning åbner op for forskellige formuedispositioner af behandlingsmæssig karakter.
Som en rimelig konsekvens af dette finder udvalget det korrekt, at stempelfriheden også udvides til at omfatte arv mellem ægtefæller eller mellem personer i lignende samlivsforhold.
Endvidere skal udvalget bemærke, at der med dette forslag nu er skabt sammenhæng i stempelfriheden for dispositioner mellem ægtefæller eller mellem personer i lignende samlivsforhold.
Lige fra ægteskabets indgåelse eller samlivsforholdets etablering og til dets opløsning, hvilket udvalget finder positivt.
Med hensyn til det af landstingsmedlem Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia under 1. behandlingen stillede ændringsforslag om, at stempelfriheden kun skal gælde for ægteviede par, skal udvalget udtale, at det ikke kan anbefale dette, dels fordi det er udvalgets opfattelse, at man generelt bør respektere, hvorledes folk vælger deres samlivsformer, og dels fordi sammenhængen i stempelfriheden ellers ville gå tabt, idet personer i ægteskabslignende forhold siden stempellovens indførelse i 1987 har haft stempelfrihed for formuedispositioner i anledning af samlivsophævelse.
Et enigt skatteudvalg kan således støtte det, af landsstyret fremlagte forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om stempelafgift.
Emil Abelsen, Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger:
Jeg skal på landsstyrets vegne udtrykke tilfredshed med den meget positive opbakning, som forslaget fik ved 1. behandlingen.
Jeg har noteret mig, at det er et enigt skatteudvalg, der går ind for forslaget.
Til landstingsmedlem Nikolaj Heinrich´s bemærkninger under 1. behandlingen om, at vi risikerer, at åbne døren for eventuelt misbrug, såfremt personer der lever i ægteskabslignende forhold også omfattes af stempelfriheden.
Dertil skal jeg oplyse, at stempelfriheden for denne gruppe i forbindelse med samlivets opløsning ikke har givet administrative problemer eller eksempler på misbrug i de 6 ? år, hvor stempelloven har virket.
Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne indstille det fremlagte forslag til overgang til 3. behandling og til endelig vedtagelse i den foreliggende form.
Peter Grønvold Samuelsen, Ordfører for Siumut:
Siumut fastholder sin tilkendegivelse af vores støtte til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om stempelafgift, som udtrykt under 1. behandlingen af forslaget.
Konsekvensen ved en ikke vedtagelse af forslaget vil medføre, at parter der har indgået ægteskab, og parter, der lever i parforhold, får mulighed for overdragelse af formuer mellem parterne uden at skulle betale stempelafgift.
Dette forhold er allerede gældende ved skilsmisse, separation eller ophør af et samlevende pars forhold. Det vil sige, at der opnås en sidestillelse af gifte ægtefæller og de papirløse par.
Fra Siumut støtter vi derfor ikke landstingsmedlem Nikolaj Heinrich´s forslag under 1. behandlingen af nærværende punkt om, at forslaget alene skal gælde for ægtefæller, hvilket heller ikke støttes i landstingets skatteudvalg.
Vi skal ikke igennem lovgivningen indfører begrænsninger med det formål at lave forskelsbehandling mellem gifte ægtefæller og samlevende par.
Voksne personer, der ønsker at leve sammen, skal selv vælge, hvilken form for samliv de ønsker, uden at de mister de almindelige gængse samfundsrettigheder.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for forslaget, og at punktet overgår til 3. behandlingen uden behandling i landstingets skatteudvalg.
Lars Chemnitz, Ordfører for Atassut:
For ikke at forlænge unødvendig skal vi blot sige, at vi går ind for skatteudvalgets betænkning, og at vi vil stemme for under 2. behandlingen af forslaget.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Under 1. behandlingen af dette har jeg, ligesom det blev sagt, at der kan være nogle forskelle mellem ægteviede par og samlevende par. Jeg har sagt, at ægteviede par ikke kan sidestilles med samlevende par, og at vi kan risikerer eventuelt misbrug.
På baggrund af mine bemærkninger har der været foretaget en undersøgelse, og det har vist sig, at det ikke har givet administrative problemer eller eksempler på misbrug i de 6? år, hvor stempelloven har virket.
I erkendelse af dette skal jeg blot hermed udtale, at jeg vil stemme for under 2. behandlingen af forslaget.
Mødeleder:
Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og der er heller ikke nogen, som har fremsat ændringsforslag.
Derfor skal jeg meddele, at dem som går ind for, at forslaget over går til 3. behandlingen i sin foreliggende form, bedes rejse sig - 27.
Således går forslaget videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Punktet sluttet.