|
dagsordenens punkt 10-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Miljø:
Landstinget har flere gange siden 1981 givet udtryk for ønsket om ikraftsættelse af den danske havmiljølov for Grønland til afløsning af hidtil gældende lovgivning på havmiljøområdet fra henholdvis 1972 og 1978, der er gældende for hele havområdet.
Hidtil gældende lovgivning for havmiljøet foreslås nu afløst af to nye sæt lovgivninger: Landstingsforordning om beskyttelse af Havmiljøet, der forventes ikraftsat indenfor tre sømilegrænsen; d.v.s. det grønlandske søterritorium, og den danske Lov om beskyttelse af Havmiljøet, der forventes ikraftsat ved anordning udenfor tre sømilegrænsen. Sidstnævnte behandles umiddelbart herefter under dagsordenens punkt 11, Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. Disse to sæt lovgivninger supplerer og kompletterer hinanden og påtænkes ikraftsat samtidig den 1. april 1994.
Nærværende forslag omfatter den ikke-landbaserede forurening af havet ud til tre sømil. Det er udformet således, at det lægger sig meget tæt op af den danske lovgivning, hvilket er naturligt af hensyn til en ensartet lovgivning for havmiljøet. Forslaget har karakter af en rammelovgivning. Denne form anses for mest hensigtsmæssig for implementering af den i mange henseender detaillerede internationale regulering på området.
Regelsættet er i høj grad er konventionsbundet. De væsentligste globalt gældende konventioner er London-konventionen og Marpol-konventionen. London-konventionen regulerer dumpning af affald og andre stoffer, og Marpol-konventionen regulerer alle former for skibsbaseret havforurening undtagen dumpning. Der er derfor på havmiljøområdet ikke store muligheder for individuel, national regelfastsættelse.
Forslaget indebærer en opstramning af allerede gældende regler med henblik på en sikring af det grønlandske havmiljø. Allerede nu er enhver udtømning af olie i territorialfarvandet forbudt. Dumpning er forbudt uden tilladelse hertil. Den eneste form for dumpning, der fortsat vil være tilladt, er dumpning af frisk fisk, rejer o.lign., typisk fiskerester stammende fra rensning. Som forslaget er nu, vil kun dumpning af udtjente fartøjer kunne tillades efter ansøgning til Landsstyret og på nærmere anførte betingelser, idet det dog bemærkes, at der arbejdes på andre bortskaffelsesformer.
De væsentligste forskelle mellem grønlandsk og dansk lovgivning er, at grønlandsk lovgivning tillader førnævnte begrænsede mulighed for dumpning af udtjente fartøjer, og at der ikke er forbud mod udledning af kloakspildevand fra skibe.
En skærpelse i lovgivningen vil være, at det bliver forbudt at smide enhver form for affald overbord; også almindeligt husholdningsaffald. Dette indebærer, at alle fartøjer skal medbringe dette affald til land og aflevere det dér, hvilket igen indebærer en forpligtelse for havnemyndigheden til at sørge for, at der er opstillet det nødvendige antal containere hertil i havnene.
Vedtages forslaget og ikraftsættes samtidig den danske havmiljølov ved anordning vil det indebære, at det forbehold, der blev taget for Grønland ved den danske ratifikation af Marpol-konventionen kan ophæves helt eller delvis, idet nærværende forslag indeholder en overholdelse af konventionsreglerne og de for indeværende ratificerede bilag til konventionen.
Idet der henvises til forslagets fyldige bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne foreslå, at forslaget behandles i Miljøudvalget inden dets 2. behandling.Forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Denne forordning har vi ventet med glæde, fordi vi håber, at med dette skridt bliver mange af vore havmiljøproblemer løst på en mere tilfredsstillende måde end hidtil.
Vi må nemlig erkende, at mange af os stadigvæk ikke lever op til Landstingets henstillinger og opfordringer til at medvirke i en miljøvenlig adfærd i naturen. Vi er mange, der ikke følger denne opfordring.
Forordningens paragraf 1 peger allerede i klare og forståelige ord på, hvad sagen drejer sig om, nemlig "at forordningen skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskenes vilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet."
Vi er afhængige af naturen, og en katastrofal forurening af havet vil være vor undergang på denne del af kloden, der hedder Grønland. Derfor kan denne forordning hjælpe os til at forstå, at der er grænser, der ikke må overskrides, hvis balancen skal fortsætte imellem et acceptabelt og et ikke-acceptabelt niveau. Den skal ikke alene hjælpe os, men også lære os fremover, at den rene natur er ligeså alvorlig som den rene luft, vi indånder både dag og nat.
Selvfølgelig skal vi også tilslutte os de konventioner om havmiljøet, som internationale bestræbelser bruger som deres udgangspunkt. Her tænker vi på London-konventionen. Men vi forstår også, at nationale arrangementer ikke forhindrer initiativer, der strammer de internationale konventioner. Det er her vor egen forordning kommer ind i billedet, og det er med rette, selv om forordningen kun omfatter havet ud til tre sømil.
Det er helt givet, at der skal ske en stramning af allerede gældende regler med henblik på en sikring af det grønlandske havmiljø. Vi er godt bekendt med, at enhver udtømning af olie i territorialfarvandet er forbudt, ligesom dumpning i øvrigt er forbudt uden tilladelse hertil.
Derfor hilser vi med tilfredshed, at kun dumpning af frisk fisk, rejer og lignende vil være tilladt fremover. Da der er problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen hvad angår fiskeindustriaffald visse steder langs kysten, skal vi i forbindelse med ikrafttrædelsen af forordningen opfordre Landsstyret til at finde en løsning på problemet.
Under henvisning til hvad vi sagde til at begynde med, hilser vi med glæde en skærpelse i lovgivningen, der går ud på, at det bliver forbudt at smide enhver form for affald overbord. Og her skal man lægge mærke til, at denne skærpelse også gælder for almindeligt husholdningsaffald. Det må jo ellers være en selvfølgelighed, at alle fartøjer medbringer deres affald, når de lægger til i en hvilken som helst havn, og forordningen forudsætter, at en havnemyndighed sørger for det nødvendige antal containere til affaldsopbevaring.
Med disse bemærkninger går vi i Siumut ind for det nærværende forordningsforslag og foreslår, at det behandles i Miljøudvalget inden 2. behandlingen.
Efter disse bemærkninger vil jeg allerede sige med hensyn til næste dagsordenspunkt, at vi også hilser dette velkomment fra Siumuts side.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Fra Atassut og Issittup Partiia har vi mange gange udtalt os skarpt i forbindelse med diskussionen om miljøbeskyttelse i Grønland, uanset om drejer sig om på land, i luft eller i hav.
I tusind år har landets befolkning beskyttet miljøet på land, i hav og i luft. Men indførelse af teknik og den rivende udvikling i vore dage har skabt meget større forurening. Det skyldes ikke alene, at vi i vore dage er blevet mindre miljøbevidste, skønt vi må indrømme, at vi er blevet mindre påpasselige med hensyn til udsmidning af affald m.m. Man må stille det spørgsmål, om det er mangel på oplysning og manglende lovgivning, der er årsagen, eller om det er os mennesker, der er blevet mindre miljøbevidste. Der er ingen tvivl om, at der kan være mange forskellige årsager. Men miseren må stoppes snarest muligt. Når man sejler imellem øerne, ser man, at der på mange af øerne findes mange tomme oliedåser til påhængsmotorerne. Det drejer sig om ting, der er smidt væk af mennesker. Det kan jo ikke komme af sig selv dér. Det er f.eks. konstateret, at institutionsbiler eller private biler smider affald direkte i vandet i stedet for at køre det til dumpen. Dette må man være meget opmærksom på kommunalt.
Mange kommunale lossepladser har problemer, f.eks. går de lige ud i vandet eller mangler indhegning. Affald, der driver ud i vandet, er stærkt medvirkende til vandforurening, og det er også en kendt sag, at dette kan være til fare for sejlende.
Det er ikke viljen til at rette den slags, der mangler. Men det er kommunernes slatne økonomi, der er årsag. Derfor må man centralt bevilge de midler, der skal til, til den slags.
Fra Atassut og Issittup Partiia skal vi bemærke, at vi betragter forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet som et velegnet dokument til beskyttelse af havmiljøet indenfor tre sømilegrænsen. Vi skal ikke fremkomme med bemærkninger om de enkelte afsnit i forslaget, men blot spørge, om der ikke kan indføjes bestemmelser vedrørende mistede fiskeredskaber fra trawlerne, f.eks. ved at pålægge trawlerne at meddele, hvor de har mistet deres redskaber.
Forinden 2. behandling i Landstinget finder vi, at det er på sin plads, at forslaget forelægges for Miljøudvalget.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Da miljølovgivningen var til debat under punkt 71 ved Landstingets efterårssamling i 1992, udtalte vi behovet for tilpasning af vores lovgivning om beskyttelse af havmiljøet til den gældende lovgivning på internationalt plan.
I forbindelse hermed påpegede vi allerede da nødvendigheden af, at diverse rederier og luftfartsselskaber, der normalt opererer i den hjemlige sfære, bliver underrettet om konsekvenserne for disse af en mulig lovgivning på området.
Men såvel ved gennemlæsning af bemærkningerne til forordningsforslaget som ved forespørgsel til havgående trawlerrederiers organisationer, har vi med beklagelse måttet konstatere, at direktoratet i sin ret omfattende høringsrunde ikke har medtaget netop disse rederier, som direkte og ikke uvæsentligt bliver berørt af såvel herværende forordningsforslag som ved ikraftsættelse af den danske lov om beskyttelse af havmiljøet. Vi vil derfor kræve, at der indhentes udtalelser fra de omtalte rederier, før herværende og næste dagsordenspunkt, nr. 11, går videre til 2. behandling.
Vi er fuldt ud klar over, at såvel handelsflåden som den havgående trawlerflåde allerede er rigget til at kunne honorere spildolieproblematikken ved installering af opsamlingstanke.
Men ved opstramning af kravet om bortskaffelse af almindeligt husholdningsaffald er kravet væsentlig ændret for trawlere, som ofte er på togt i længere perioder.
I en erkendelse af sundhedsmyndighedernes strenge krav til disse fabriksskibe, kan vi meget dårligt forestille os, at den slags affald bliver opbevaret tilfældigt ombord. Den slags affald skal nok opbevares i lukket tank eller container, som skal kunne rumme affald til flere måneders ophold til søs.
Hvis vores ønske om at indhente rederiernes udtalelser om det aktuelle tiltag på lovgivningen samt ikrafttrædelsesdatoen kan efterkommes, er vi ellers meget tilfredse med herværende forordningsforslag. Vi har dog et par spørgsmål til forordningsforslagets enkelte paragraffer.
Paragraf 3, stk. 2 omtaler orlogsskibe, som ejes af en stat, og som sejler i ikke-kommercielt øjemed, som værende ikke omfattet af forordningsforslaget. Er deciderede isbrydere omfattet af denne bestemmelse?
Paragraf 6 omtaler kompetencen for mineral-, olie- og efterforskningsaktiviteter, som hørende under anden myndighed. Det er rigtigt. Det er vi klar over ved vores deltagelse i Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer. Vi skal blot benytte lejligheden her til at erindre om, at vi fra den grønlandske del af Fællesrådet fortsat prioriterer havmiljøkravene højt.
Vi har endvidere erfaret, at de fleste mineselskaber og investeringsinstitutioner ej heller er interesserede i alt for lemfældige miljøkrav.
Endvidere omtales de nødvendige affaldsfaciliteter i havnene i flere af forordningsforslagets paragraffer. Selv om disse opsamlingsfaciliteter i havnene eventuelt kan realiseres i de fleste byer på kysten, har de fleste af byerne fortsat ingen mulighed for specielt at tilintetgøre flydende affald lokalt. Forelægger der planer om bortskaffelse, evt. transport, af den slags affald? Begge udveje kræver jo kapital.
Til sidst er der kun at ønske, at intentionerne med både herværende forordningsforslag samt ikrafttrædelse af den danske havmiljølov gøres kendt vidt og bredt. Hvis vi alle skal være med til at overvåge, at bestemmelserne overholdes, er der en ikke ubetydelig informationsindsats at iværksætte.
Endelig skal vi blot meddele, at vi på et senere tidspunkt agter at vende tilbage til ønsket om regelfastsættelse for mindre befærdede områder at vort land, Nationalparkområdet i særdeleshed, hvor der typisk intet forhåndenværende beredskab forefindes i tilfælde af uheld eller havarier for krydstogtskibe, som i stigende antal tillades sejlads i disse eksotiske dele af kloden.
Med disse ord ønsker vi forordningsforslaget behandlet i Miljøudvalget før dettes overgang til 2. behandling.
Peter Hammeken, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at vi her behandler forslag til landstingsforordning og Landstingets udtalelse til udkast om beskyttelse af havmiljøet under ét.
For det andet er Akulliit Partiiat enige i det fremsatte forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet samt Landstingets udtalelse til udkast til anordning. Dette forslag om ikraftsættelse for Grønland af lov om havmiljø har Landstinget jo før i tiden haft som ønske i stedet for de nugældende love af 1972 og 1978. De to omtalte gælder som bekendt indenfor tre sømilegrænsen samt udenfor tre sømilegrænsen.
De fremsatte forslag indeholder en opstramning af overvågning i forhold til nugældende regler. Dumpning af udtjente fartøjer tillades efter ansøgning til Landsstyret, og der arbejdes nu på andre bortskaffelsesformer. Dertil vil vi fra Akulliit Partiiat foreslå, at arbejdet udføres seriøst for dermed at kunne opnå en hurtigere løsning på problemet.
Som afslutning skal nævnes, at vi er enige i lovforslagets indhold, samt at vi er enige i, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 1994, hvorefter vi indstiller, at forslaget behandles i Miljøudvalget forinden dettes overgang til 2. behandling.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Miljø:
Det glæder mig, at samtlige partier anser forslaget som et yderst nødvendige tiltag og en god vej til at holde Grønlands havmiljø rent.
Med hensyn til enkelte forslag skal jeg om Siumuts forslag vedrørende formindskelse af fiskeaffald sige, at man er ved at udvikle produkter af fiskeaffald. Vi regner med, at den første fabrik, der producerer affald fra rejer, kan komme i løbet af sommeren, og hermed vil så affaldsproblemet vendes om til indtægtsgivende tiltag. Der er også tiltag og udvikling i gang, hvorved man kan produktudvikle andet fiskeaffald.
Landsstyret har det formål, at dette problem bliver elimineret i løbet af tre år. Det vil koste penge og vil kræve teknisk udvikling. Derfor må vi have lidt tid til at gøre tingene færdig.
Fra Atassuts side blev der spurgt, hvad forurening skyldes. Vi har traditioner. Vi har formel lovgivning. Det er begge ting, vi skal tage op til behandling. Vi skal udvikle vores lovgivning, og teknisk udvikling skal der også til. Selvfølgelig sker dette arbejde i samarbejde med kommunerne.
Med hensyn til affald, der havner i havet fra kommunernes lossepladser, vil jeg sige, at der er meget forskellige niveauer fra kommune til kommune. Der er forskellige former for brugerbetaling, og der er også forskel på den måde, man giver bøde til dem, der forurener, f.eks. med olie. Jeg håber, at den tekniske udvikling vil gå videre, og at bekendtgørelser kan udarbejdes i løbet af et år, når lovgrundlaget er bragt i orden.
Jeg er glad for, at Atassut bliver ved med at komme med nogle konkrete krav med hensyn til bekæmpelse af de forskellige forureningsformer. Det viser, at man tager ansvaret til sig.
Jeg skal lige minde om, at vi gav bevilling til igangsættelse af bortskaffelse af affald i bygderne, og vi vil fremover også give bevillinger til dette område.
Med hensyn til mistede redskaber fra trawlerne er bestemmelsen i paragraf 19. Den fastsættes, at dumpning kun kan ske efter tilladelse. Dette gælder også for fiskeredskaber. Derved vil dumpning af fiskeredskaber fra trawlere også ophøre.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på forskellige ting. Når forordningen tiltrædes, må der arbejdes videre på den detaillerede regelfastsættelse. Med hensyn til finansiering på området må der også samarbejde til.
At man ikke har krav til orlogsskibe er i overensstemmels med internationale aftaler. Derfor har vi også måttet affatte det således.
I paragraf 6 omtales kompetencen for mineral- og olieefterforskningsaktiviteter som hørende under anden myndighed. Det var ønskeligt, om alt hørte under én lovgivning, men det kan først komme på tale, når også råstoffer er omfattet af den almindelige lovgivning, hvorefter ? 6 kan afskaffes.
Hvad sker der f.eks. med motorolie? Hvad er der planer om med hensyn til bortskaffelse af sådant affald? Først efter at forslaget er blevet vedtaget, kan vi gå i gang med at fastsætte nærmere regler. Vi har tænkt på, at man kan fastsætte bøder til forureningskilderne. I dag er det sådan, at man afleverer affaldet til kommunerne uden at skulle betale noget, og derved opstår der problemer. Bl.a. ved Hjemmestyrets mellemkomst har man sendt dette til Kommunekemi. Der er i et par byer eksisterende forbrændingsanstalter, hvor man har mulighed for at bortskaffe f.eks. motorolie.
Dette forordningsforslag er blevet sendt til private trawlerejere, men desværre har vi ikke fået nogen reaktion fra deres side indtil nu. Selvfølgelig håber vi, at vi fremover kan samarbejde bedre på dette område.
Akulliit Partiiat kom ind på forskellige ting, også forundersøgelser. Der sker en stadig udvikling på om
rådet, og denne fortsætter. Jeg håber, at alle partierne tilkendegiver deres positive holdning til forslaget.
Med disse bemærkninger siger jeg tak for de faldne bemærkninger.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til paragraf 3 henvistes der til orlogsfartøjer. Vi har blot ønsket undersøgt, om isbrydere er omfattet.
Med hensyn til vod eller trawl, der er blevet tabt enten fra trawlere eller fra kuttere og andre mistede garn generelt, mener jeg at måtte rette landsstyremedlemmet, idet vi har vurderet paragraf 31 mere rammende, fordi der står i stk. 2 og jeg citerer, "at for andre havforureninger, som ikke er omfattet i paragraf 29 og 30, kan Landsstyret fastsætte regler". Der mener vi, at Landsstyret har mulighed for at fastsætte de regler, som blev efterlyst fra Knud Sørensen.
Vi har blot fra Inuit Ataqatigiits side spurgt, hvorledes isbrydere er placeret i dette forordningsforslag.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Med hensyn til mistede fangstredskaber, trawl eller lignende, kan vi se, at der er opstået misforståelser. Her er der tale om dumpning, og det som vi har spurgt om, det er de ved uheld mistede fangstredskaber og lignende. Det står ikke klart i forordningen, og vi har ment bedst at kunne beskytte havmiljøet, hvis det står klart i forordningen.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Med hensyn til de sidst faldne bemærkninger, hænger dette meget nøje sammen med disse. Med hensyn til de mistede sænkegarn, såkaldte sænkegarn, der mener vi, at man må udarbejde regelsæt om indberetning om hvor og hvilke redskaber, man har mistet, således at man derigennem kan lette de meget store kommunale problemer. Ved oprydning af havbunden er det til stor gavn, hvis der bliver indrapporteret.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Miljø:
Jeg siger tak for de idéer, der blev fremsat. Jeg skal blot lige gøre opmærksom på, at det forordningsforslag vi fremsætter, det er en rammelovgivning, og indenfor dette har Landsstyret bemyndigelse og forpligtelse til at udforme klare bekendtgørelser. Det vil også ske indenfor Grønlands territorialfarvand. Vi kan jo ikke undgå fiskeredskaber, og vi kan ikke undgå at udarbejde regelsæt omkring mistede fiske- og fangstredskaber.
Josef Motzfeld kom ind på isbrydere, som staten tidligere har ejet, og hvor de så bliver brugt til andet formål. Det medfører, at der stilles nogle skærpede krav, idet de ikke længere er omfattet af ? 3, stk. 2.
Mødeleder:
Således at forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet, 1. behandling, færdig, og forinden 2. behandling har samtlige partier krævet, at det bliver behandlet i Miljøudvalget.
Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er dagsordenens punkt 11, Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af Lov om beskyttelse af havmiljøet. Og det er ligeledes landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, der skal forelægge.