Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 10-11-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 24. februar 1994 kl. 13.15

 

Dagsordenens punkt 10 og 11.

 

Forslag til Landstingsforordning om Beskyttelse af Havmiljøet og Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikrafts­ættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Vi går over til næste punkt. Det er punkt 10/11, og det er en betænkning fra Miljøudvalget, der skal fremlægges af formanden Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, formand for Miljøudvalget:

Miljøudvalget har på sit møde fredag den 18. februar behandlet forslag til landstingsforordning om beskyt­telse af havmiljøet samt udkast til dansk anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. Til stede under udvalgets møde var Josef Motzfeldt, Ane Sofie Hammeken, Ussarqak Qujau­kit­soq, Agnethe Nielsen og Knud Sørensen. Jeg taler på vegne af vores formand, Jonathan Motzfeldt.

 

Udvalget har gennemgået udkast til dansk anordning om ikraft­sættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. Ud­valget ønsker generelt at udtrykke sin tilfredshed med, at lov­givningen for de grønlandske havområder bringes i overensstem­melse med de tilsvaren­de regler i resten af rigsfællesskabet. Udvalget har dog bemærket, at anordningens ? 50, stk. 2, ikke er helt i overensstemmelse med landsstyremedlem Ove Rosing Olsens forelæggelse på tingets møde den 16. februar. Udvalget har dog efterfølgende fået oplyst, at der er tale om en tryk­fejl i den danske anordningstekst og forudsætter derfor, at denne fejl rettes. Det betyder, at udledning af spildevand fra skibe m.v. vil være tilladt indtil videre.

 

Udvalget har endvidere behandlet forslag til lands­tingsforord­ning om beskyttelse af havmiljøet.

 

Udvalget har noteret sig, at der under førstebehand­lingen af sagen blev rejst tvivl om, hvorvidt de be­rørte parter var orien­teret om forslaget til nye regler på havmiljøområdet. Herunder specielt at fartøjerne for fremtiden skal medbringe alt affald til land og af­levere det dér. Både KNAPK, APK, KNI-Service og Royal Arctic Line blev dog allerede i juli 1993 orienteret om de nye regler. Udvalget mener dog, at der for mange skibe er et praktisk problem med at opbevare alt affald på skibet og med at komme af med affaldet i havnene. Derfor bør Landsstyret - som ansvarlig for havnedriften - sørge for, at der er praktisk mu­lighed for at komme af med affaldet, når skibene kommer i havn. Udvalget mener endvidere, at der er et stort behov for at orien­tere om de nye regler både til de direkte implicerede, inclusive Royal Greenland, og til offent­ligheden i almindelighed.

 

Forslaget til forordning omfatter ikke skibe, der benyttes af en stat i ikke-kommerciel statstjeneste. Udvalget har noteret sig, at denne bestemmelse hænger sammen med internationale havrets­regler og derfor ikke kan ændres på nuværende tidspunkt. Udval­get finder det dog meget betænkeligt, at der generelt ikke kan fast­sættes regler for skibstrafikken uden for 3-sømilegræn­sen, og at "statsskibe" kan sejle frit helt ind til vore ky­ster. Dette problem skal ses i sammenhæng med den meget mangel­fulde opmåling af vore kystnære farvan­de og vort ønske om at undgå ulykker og andre forstyr­relser i vores natur. Dette gælder særlig for vores fredede områder, det vil sige National­parken i Norøst­grønland og Mellville Bugten. Det henstilles derfor til Lands­styret, at de både gennem samarbejde med de danske rigsmyndigheder og i andre fora - f.eks. Nordisk Råd - forsøger at få indarbejdet en skær­pet praksis for sejlads i vore kystnære farvande.

 

Forslaget til forordning indeholder bestemmelser i ?? 17 og 19, som tillader udtømning af fiskeaffald fra fiskefartøjer, men forbyder den meget almindelige "pramløsning" til bortskaffelse af fiskeaffald fra vore produktionsanlæg. Løsningen består i en pram, som lastes med fiskeaffald og slæbes til et passende sted, hvor affaldet dumpes i havet. Denne metode er ikke tilladt i den danske havmiljølovgivning, men forholdene her i Grønland er sådan, at "pramløsningen" ofte mil­jømæssigt og økonomisk er bedre end en udledning gennem rørledning. Udvalget indstiller derfor, at der indføjes en bestemmelse i ?? 19 og 20, som til­lader dumpning af fiskeaffald, når forholdene taler herfor.

 

I de senere år er det både i den offentlige debat og her i tinget diskuteret, hvad der kunne gøres for at mindske proble­merne med efterladte fiskeredskaber. Udvalget noterer med til­fredshed, at bestemmelserne i forordningens ? 4, ? 17 og ? 19 klart forbyder enhver form for dumpning eller anden bortskaf­felse i havet af materialer, som indgår i skibets drift. Det er udval­gets klare opfattelse, at fiskeredskaber, der bevidst efterlades i havet, i fremtiden må betragtes som ulov­lig bortskaffelse. Udvalget har i den forbindelse bemærket be­stemmelserne i ?? 29-31 og ? 40 om skibs­ejeres og skibsføreres pligt til at indberette alle former for dumpning og anden bortskaffelse. En pligt der også gælder i de tilfælde, hvor der er tale om skade på skibets udstyr eller hensynet til sikker­heden. Udvalget finder dog, at den enkelte skibsejer eller skibsfører mangler oplysning og regler for, hvordan der i praksis skal indberettes om tabte fiskeredskaber m.m. Lands­styret anmodes derfor om snarest at udfærdige praktiske regler efter ? 31 om pligten til indberet­ning.

 

Forordningens ? 40 indeholder i sine linier meget rigtige be­stemmelser om den enkeltes pligt til at forudsige skader, som f.eks. kan føre til tab af fi­skeredskaber på havet. I den for­bindelse beder udvalget Landsstyret om at overveje muligheden for i anden lovgivnings regi at opstille mindstekrav til fi­skeredskaber. Krav som kan være retningsgivende, når der skal tages stilling til, om fiskeredskaber mistes forsætligt, og krav som også vil være til gavn for vores havmiljø.

 

Sammenfattende indstiller udvalget, at forslaget over­går til 3. behandling med de nævnte ændringer om dump­ning af fiskeaffald i ?? 19 og 20.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Miljø:

Landstinget besluttede ved 1. behandling af forslaget og ved udtalelse om anordningen, at disse skulle be­handles samlet i Miljøudvalget, hvis betænkning vi netop har hørt.

 

Hvad angår Landstingets udtalelse til udkast til anord­ning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyt­telse af havmiljøet kan Landsstyret bekræfte som be­mærket af udvalget, at bestem­mel­ser i ? 18 i anord­ningsudkastet om forbud mod udledning af kloakspilde­vand ikke ikraft­sættes. Der er således ikke forbud mod udledning af kloakspildevand udenfor tre sømil. Be­stemmel­sen skal blot være såly­dende: "Miljømini­steren kan til op­fyldel­se af internationale aftaler fastsætte regler om ud­tømning af kloaks­pildevand uden for grøn­landsk søterri­torium". Det er parallelt til bestemmel­sen i forord­ningen, hvorefter Landsstyret kan fastsætte regler indenfor tre sømil. Der er modtaget rettelse fra Mil­jøministeriet. ? 27 træder ikke i kraft før på et

senere tidspunkt.

 

Jeg har på Landsstyrets vegne med tilfredshed noteret mig, at udvalget går ind for anord­ningens ikrafttræ­den.

 

Hvad angår Forslag til Landstingsforordning om Beskyt­telse af Havmiljøet skal Landsstyret til betænk­ningen bemærke følgende:

 

Udvalget har givet udtryk for, at mange skibe kan få problemer med at leve op til kravene om opbevaring af affald ombord. Vi vil fra Landsstyrets side søge at hjælpe alle berørte parter med praktiske råd desan­gående. I første omgang vil vi kontakte Royal Green­land omkring den nye lovgivning og atter kontakte KNAPK, APK, KNI-Service og Royal Arctic Line. Ligeledes vil vi foran­ledige, at havnemyndigheden endnu engang gøres opmærksom på, at affald skal kunne afleveres i land.

 

Udvalget har ønsket en oplysning til offentligheden om den nye havmiljølovgivning. Vil vil fra Landsstyrets side snarest iværksætte denne.

 

Landsstyret har noteret sig udvalgets utilfredshed med bestem­melsen i ? 3, stk. 2, hvorefter orlogsskibe og andre skibe, der benyttes eller ejes af en stat, ikke skal leve op til samme lovkrav som andre skibe. Lands­styret vil arbejde for, at problemet tages op i nor­disk og inter­national sammenhæng.

 

Landsstyret har endvidere noteret sig udvalgets be­mærkninger om dump­ningsproblematikken og om fiskered­skaber, der mistes ved en fejltagelse. Dette er i princippet en ulovlig bortskaffelse efter ? 17 eller ? 19, der i henhold til lands­tingsfor­ordning skal indbe­rettes til Lands­styret efter reglerne i kap. 12. Vi vil i Lands­styret snar­est ud­færdige bekendt­gørelser i henhold til landstings­for­ordningen og her­under fast­sætte nærmere regler om indbe­retning m.m.

 

Landsstyret har endvidere noteret sig udvalgets be­mærkninger til ? 40 om pligten til indberetning ved dumpning ved uheld og om den enkeltes pligt til at forudse visse skader og i den forbindelse, at Lands­styret anmodes om at overveje muligheden for at op­stille retningsgivende mindstekrav til fiskeredskaber. Jeg kan i den forbin­delse oplyse, at der er nedsat en arbejds­gruppe med repræsentanter fra forskningen, Direktoratet for Fang­st, Fiskeri og Landbrug og Direk­toratet for Sundhed og Miljø, som arbejder med de særlige problemer omkring sænkegarn.

 

Udvalgets behandling af specielt problemerne med bort-

s­kaffelse af fiskeaffald har fået Landsstyret til at se på dumpningsparagrafferne endnu engang. Landsstyret vil på den baggrund fore­slå, at ?? 19-20 ændres således:

 

" ? 19.  Dumpning af stoffer eller materialer på det grøn­landske søterritorium må ikke finde sted. Lands­styret kan dog give tilladelse til dumpning af fisk og fiskeaffald, optaget hav­bundsmateri­ale og kontrol­leret dumpning af fartø­jer.

 

? 20.  Tilladelse til dumpning af fisk og fiskeaf-­

fald meddeles efter en konkret vurdering af de aktuel­le recipi­entforhold.

Stk. 2. Tilladelse til dumpning af fartøjer kan kun

gives under særlige omstændigheder og i konkret fore­liggende tilfælde, og såfremt fartøjerne er tømt for alle miljøfarlige stoffer.

Stk. 3.  Tilladelse til dumpning af optaget hav­bundsmateriale meddeles efter en vurdering af ansøg­ningen og efter en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning."

 

Herved er dumpning af fiskeaffald, der sejles ud fra landan­læggene fortsat tilladt, den såkaldte pramløs­ning; dog kun efter tilladelse fra Lands­styret. Be­stemmelsen findes hen­sigtsmæssig i en over­gangsperiode, indtil vi, som jeg omtalte under 1. behandlingen af forslaget, har fundet en løsning på problemet med fiske- og rejeaffald, hvilket påregnes at ske indenfor en treårig periode.

 

Endelig kan jeg på Landsstyrets vegne med de faldne bemærk­ninger konsta­tere, at udvalget ind­stiller for­slagets over­gang til 3. behand­ling. Landsstyret vil som nævnt foreslå, at dette sker ved en ændring af ?? 19-20. behand­ling.

 

Mødeleder:

Vi går over til partiernes ordførere først:

 

Henrik Lund, ordfører for Siumut:

Vedrærende betænkningen fra miljøudvalget vil vi fra Siumut komme med følgende bemærkninger.

 

Siumut er i princippet enig i udvalgets betænkning og vil gerne præcisere enkelte punkter.

 

Vi er vidende om, at forskellige skibe smider deres affald i havet, og at dette resulterer i forurening af havet til skade for havmiljøet. Det er ikke altid skibenes egen skyld, at udsmid­ningen i havet sker. For når de kommer i havn, er der ikke altid mulighed for at smide affaldet i f.eks. containere. Derfor mener Siu­mut, at landsstyret som den ansvarlige for havnedriften skal lave foranstaltninger, så alle skibe har mulighed for at komme af med deres affald, når de kommer i havn.

 

Med hensyn til fiskeaffald fra fiskefabrikker, der enten udledes gennem rørledninger eller fyldes op i pramme og smides på et passende sted i havet, mener vi i Siumut, at disse løsninger ikke er ideelle. Derfor mener vi, at landsstyret må undersøge, om dette fiske­affald kan udnyttes til f.eks. fiske­foder.

 

I forbindelse med omtalen af efterladte fiskeredskaber er Siumut enig i udvalgets betragtninger. Samtidig vil vi appel­lere til alle, de være sig erhvervs- eller fritidsfiskere, om at beskytte miljøet.

 

Samtidig vil vi fra Siumut opfordre landsstyret til at under­sø­ge, om der er grundlag for indførelse af regi­streringspligt for redskaber.

 

Til slut vil vi fra Siumut rette en appel til alle i Grønland om at være yderst påpasselige med vores sår­bare miljø, ikke kun havmiljøet, men også landmiljøet, idet vi allesammen ved, at uanset hvor vi er henne, så plejer vi at kunne se meget for­skelligt affald. Derfor mener vi, at dette er en forpligtelse for os alle sammen.

 

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Fra Atassut og Issittup Partiia skal vi give udtryk for til­fredshed med, at udvalget ved sit møde har bestræbt sig på at afdække de spørgsmål, der blev fremlagt til sagen her i salen under 1. behandlingen af punktet, og ligeledes overfor Lands­styret klart har påpeget de spørgsmål, der er forbundet med van­skeligheder.

 

Som følge heraf blev det klart i svarnotatet fra lands­styremed­lemmet for Miljø til udvalgets betænkning, at de forhold, som udvalget i sin betænkning ønskede at få bragt i orden, vil blive bragt i orden.

 

Med hensyn til de forhold vi fra Atassut og Issittup Partiia direkte har påpeget, og som har baggrund i ønskeligheden om regelsæt vedrørende indberetning om redskaber, man uforvarende kommer til at miste, er vi tilfredse med, at Landsstyret nu snarest muligt vil udarbejde en bekendtgørelse og et klart regelsæt om disse forhold.

 

Vi ser fra Atassut og Issittup Partiia det at være en rimelig beslutning, at Landsstyret nu vil have ?? 19 og 20 ændret, efter at udvalget har drøftet vanskelig­hederne i forbindelse med udsmidning af fiskeaffald, og vi tilslutter os dette.

 

Vi skal anføre, at vi vil stemme for, at forslaget og ændrings­forslagene til ?? 19 og 20 overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Til slut skal vi anføre vor betænkelighed ved, at der indsamles madaffald i skibene til senere bortskaffelse i forbindelse med landanløb, idet vi her er betænkelige ved, at flere kommuner endnu ikke har faciliteter til at kunne modtage rådnet madaf­fald. Det er jo sådan, at langt det meste af madaffaldet bliver spist af dyrene.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi konstaterer, at vore bemærkninger til punkterne 10 og 11, forslag om landstingsforordning om havmiljø samt ikraftsættelse af den danske havmiljølov, som var til behandling her i salen den 16. februar, er blandt de spørgsmål, som har været til seriøs behandling under Miljøudvalgets betænkningsarbejde.

 

Inuit Ataqatigiit har med glæde bemærket, at forord­ningsfor­slagets ?? 19 og 20 har fået en tilretning i en overgangs­periode, således at disse svarer til de aktu­elle faktiske forhold herhjemme. Efter vores mening har man på denne måde givet de allerede igangsatte initia­tiver for bedre at udnytte affald fra fiskeindustrien tid til at fortsætte.

 

Det bør jo ikke komme bag på nogen, at den rivende udvikling af fiskeriet, ikke mindst i de nordlige distrikter, på det seneste bl.a. har afstedkommet et stort overskud af fiskeaffald, som normalt har kunnet udnyttes til hundefoder.

 

Vi vil her opfordre til, at erfaringer på fiskeaffalds­problema­tikken blandt de nordatlantiske fiskerinationer forsøges udnyttet, når der findes behov herfor.

 

Til allersidst skal vi blot erindre om, at forsøget med ud­nyttelsen af fiskeaffald ikke bliver begrænset til hjemmemarke­det. Der vil efter vores mening også være gode muligheder for eksport af produkter af fiskeaf­fald.

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Som det under 1. behandlingen blev nævnt, har punkterne 10 og 11 tæt sammenhæng med hinanden. Efter at have modtaget be­tænkning fra Miljøudvalget tillader vi os at fremsætte de efterfølgende bemærkninger som en kommen­tar til såvel de regler, der ønskes gjort gælden­de indenfor som udenfor 3-sømilegrænsen.

 

I Akulliit Partiiat finder vi det meget væsentligt, at Grønland som fiskerination dokumenterer omsorg for havmiljøet. Vi ser det derfor også principielt som en stor landvinding, dersom hen­sigterne i såvel London-konventionen som Marpol-konventionen i fuldt omfang også kan gøres gældende i vore hjemlige farvan­de.

 

Når vi alligevel har store betænkeligheder ved at give vores tilslutning til ikraftsættelse af lov om beskyt­telse af havmil­jøet, hænger det sammen med, at vi i dag ikke råder over tilstrækkelig teknologi til at få lovens bestemmelser over­holdt.

 

Eksempelvis skal det nævnes, at loven er blevet til i Danmark, hvor man ikke har fabriksfartøjer, der som vore store trawlere er på havet i mange uger af gan­gen. Det er helt givet, at opbevaring af affald om bord bliver mere problematisk, desto længere affaldet får lov til at ligge. Og faktisk frygter vi i Akulliit Partiiat, at opbevaring af affald om bord på trawlerne i fem-seks uger meget let kan føre til yderst problema­tiske hygiejneforhold om bord.

 

Det er jo ikke hensigten med loven, at havene skal holdes rene på bekostning af skibsmandskabernes sundhed og helbred. Derfor føler vi os overbeviste om, at der skal ske en noget mere dybtgående justering til grøn­landske forhold, inden havmil­jøloven kan sættes i kraft herhjemme.

 

Disse justeringer kan nemmest og mest hensigtsmæssigt ske i et tæt samarbejde med fiskeriets og søfartens organisationer. Under 1. behandlingen nævnte lands­styremedlemmet, at en høring allerede har fundet sted over for disse organisationer, men at de ikke har reageret.

 

Det er med beklagelse, at vi i dag kan konstatere, at en sådan høring aldrig har fundet sted. Fiskeriets organisationer er blevet varskoet om, at der skulle ske en opstramning af regler­ne omkring havmiljøet, men lovudkastet har ikke været forelagt dem, før det kom frem her i salen under indeværende samling.

 

Fra Akulliit Partiiat skal vi derfor henstille, at spørgsmålet om ikraftsættelse af lov om beskyttelse af havmiljøet samt for­ordningsforslaget udsættes til genfremsættelse på Landstingets efterårssamling, og at der i den mellemliggende periode sker en justering af forslagene i samarbejde med fiskeriet og søfarten.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Jeg har med glæde noteret mig, at tilpasninger af ?? 19 og 20 ved 2. behandlingen ønsker af flertallet af partierne. I den forbindelse er der flere, der har haft nogle bemærkninger, herunder at de er yderst inter­esserede i løsning af fiskeaff­aldsproblema­tikken, hvor der skal ske en økonomisk udvikling omkring bortskaf­felse af fiskeaf­fald.

 

Fra Landsstyrets side vil en sådan udvikling blive startet, og jeg kan meddele, at den første fiske­mels­fabrik til forarbejd­ning af rejeskaller vil starte til efteråret, således at en bedre udnyttelsesud­bygning kan ske på et rea­listisk grundlag.

 

Under debatten ved 1. behandlingen har jeg i min fore­læggelse sagt, at lovgivningen har sammenhæng med London- og Marpol-konventioner­ne. Dermed er man også kommet ind på de begræns­ninger, der kan være i for­bindelse med havmiljølov­givningen. Selvfølgelig har Grønland en mulighed for at nogle til­pas­ninger, hvilket allerede er sket ved den foreslåede ændring af ?? 19 og 20.

 

Med hensyn til problematikken omkring affald, der blot rådner, mener jeg, at dette problem kan løses, også lov­givningsmæssigt. Man vil udarbejde bekendtgørelser sammen med alle direkte implicerede, og den teknologi­ske udvikling kan ikke færdig­gøres til i morgen. Vi må gå i gang med udbygning allerede i dag for at opnå det bedst mulige. Jeg nævnte også her særskilt fiskeaf­faldsproblema­tikken, og at vi håber, at der kan opnås en bedst mulig løsning i løbet af en 3-årig periode.

 

Man har rettet henvendelse til for­skellige fiskeriorga­nisatio­ner m.m. med en skrivelse af 20. juli 1993 med anmodning om, at de rettede henvendelse om forskellige forhold, man derfra fandt kunne danne grundlag for forordningsforslaget. Derfor mener jeg, at mulig­hederne har været der. Man har udarbejdet forord­ningsudkastet herefter. Med hensyn til udformningen og priori­teringen mener jeg, at det er sket forsvarligt. Jeg er glad for, at disse rammer ved til 2. behandlingen har fået til­slutning fra flertallet af partier.

 

Med hensyn til at Akulliit Partiiat skal jeg bemærke, at ved udformningen af nærmere regelsæt, skal der være et tættere samarbejde mellem de implicerede bl.a. således, at der ikke sker en forcering af den teknolo­giske udvikling.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for fiskeri har også bedt om ordet.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Nærværende forordningsforslag og anordningsudkast omhandler området udenfor og indenfor 3 sømil. Der blev fremsat nogle bemærkninger om beskyttelse af havmiljøet indenfor 3 sømileom­rådet. At havbunden bliver forurenet af fiskeredskaber, kom man også ind på. Der anmodede man Landsstyret om at udarbejde regler om mindste­krav til fiskeredskaberne.

 

Der er nedsat en arbejdsgruppe fra KNAPK, KANUKOKA og fra mit Landsstyreområde, Direktora­tet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt fra Direktora­tet for Sundhed og Miljø. Dette arbejde har stået på i længere tid, må jeg sige. Det er flere år siden, det startede. Arbejds­gruppen har arbejdet i flere år med henblik på at udarbejde grundlag for udarbejdelse af regler for mistede garn, trawl, liner, der fortsat fisker nede på havbunden og kan medføre temmelig stor forurening. Der er ikke udarbejdet nogle regler derom, og vil fra Fi­skeri­direktoratets sige, at vi gerne vil arbejde for at løse problemet hurtigst muligt, så man beskytter mil­jøet i naturen og bevarer naturen, så fiskebestan­den fortsat kan eksistere.

 

Kommunerne er blevet anmodet om bemærkninger især vedrøren­de indførelse af forbud mod sænkegarn, og fra mit direk­torat vil jeg love, at der bliver udarbejdet klare retnings­linier herfor.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

I forelæggelsesnotatet er jeg utilfreds med 2 ord, som jeg har set. Vi plejer at være glade for fiskerne og for fangerne, deres fangst og fiskeri, og i en økono­misk vanskelig tid har vi problemer med mistede fi­skeredskaber.

 

Jeg skal citere, at udvalget mener, at det er en klar opfattel­se, at fiskeredskaber bevidst efterlades i havet. Jeg mener, at i disse år, hvor der er økonomiske vanskelige tider, at fisker­ne og fangerne bevidst ikke vil gøre sådan noget. En rejefisker kan tabe sit vod ved, at det støder mod havbunden. Det er ikke bevidst. Et drivgarn kan mistes ved, at det glider væk med strømmen; det er ikke bevidst. Jeg skal udtale, at jeg er utilfreds med brugen af ordet bevidst.

 

Landsstyremedlemmet kommer også ind på, at madrester ikke kan smides ud. Jeg ved ikke, om det også er blevet forbudt at kaste op på havet.

 

Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til de større trawlere kan der være pro­blematik omkring rester fra madlavning i en overgangs­periode.

 

Under 1. behandling af dagsordenspunkterne har IA påpeget, at der kan være et problem her, og til 2. behandlingen, hvor udvalget har fremsat betænkning, nævnte Akulliit Partiiat endnu en gang denne pro­blema­tik. Fra IA har vi under 1. behandlingen været trygge ved, at Landsstyret under 1. behand­lingen lovede, at i en overgangsperiode, uanset om loven træder i kraft, vil man ved udstedelse af bekendt­gørelser giver lempe­ligere regler. Vedr. lovgivningens ikrafttræden går vi ind for, at den træder i kraft som allerede fore­slået. Man kan i en overgangs­periode være tilfreds med, at der sker en lempelse af reglerne.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Når forordningen træder i kraft skal madrester landes i havne­ne, uanset om de er rådne, fordi det står i for­ordningen. De, der overtræder en sådan bestemmelse, vil få en bøde herfor.

 

Vi sagde også, at nogle af kommunerne ikke er klar til at modtage råddent madaffald. Det kan ikke pakkes i sække. Det kan pakkes i store dåser, og hvis man hælder det i kloakkerne, skaber det igen forurening. Dette har intet formål i sig selv.

 

Vi mener, at dette bør indarbejdes i for­ordnings­for­slaget. Det er korrekt, at kommunerne ikke er klar til at modtage sådant affald. Det kan være, at det nogle steder kan samles i tanke. Hvor skal det smides. Det bliver så bare hældt ned i kloakken, hvor det så foru­rener havet igen. Det er der vist ingen, der kan mis­forstå.

 

Akulliit Partiiat kom ind på, at de forskellige organi­sationer ikke er blevet tilsendt forordningsforslaget. Hvis det er korrekt, har vi fået en urigtig oplysning i udvalget og det kan vi ikke acceptere. Det kan vi slet ikke acceptere. Såfremt man ikke har frem­sendt for­ordningsforslaget til organisationerne, og organisatio­nerne ikke har haft mulighed for at komme med udtalel­ser, er vi enige med Akulliit Partiiat i, at behand­lingen af dette forslag bliver udsat til efter­årssam­lingen, således at detaljerne i forordningsfor­slaget kan udformes inden da. Hvis de førnævnte oplysninger er rigtige, og idet vi ellers har sagt, at vi ville stemme for ved 3. behandling, vil vi trække vores tiltrædelse tilbage.

 

 

Bendt Frederiksen, Mødeleder:

Pavia Nielsen, udenfor talerækken.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Ganske kort vil jeg blande mig i debatten her. Her drøfter vi udsmidning af fiskeaffald i havet. Der må vi nok regne med, at isen også medtages i denne forord­ning, selv om det ikke er nævnt direkte i forslaget. For der hvor vi bor, og hvor der er is, sker der også ud­smidning af affald på isen, og jeg går da ud fra, at bestemmelserne i forordningen også gælder for is. På den anden side er jeg da også glad for, at man endelig har taget initiativ til, at man udnytter fiskeaffald, for deri ligger der mulighed for at skabe arbejds­pladser og produktion. Det er dejligt, at man nu ende­lig går i gang med denne opgave.

 

Det jeg skal sige nu, ligger tæt på Otto Steenholdts bemærk­ninger. Fiskeredskaber er meget dyre, og at man bevidst efter­lader dem, er vist ret usædvanligt. Det er svært at påstå, at det egentlig sker.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nævnte, at trawl, der mistes, og langliner der mistes, fortsat fisker nede på havbunden. Jeg mener ikke, at det er korrekt i og med, at det holder op med at fiske, lige så snart det mistes. For trawl, der ikke er i bevægelse, kan ikke fange nogle fisk, og langliner, der mister agn, holder op med at fiske med det samme i og med, at krogene også ruster op.

 

Mistede sænkegarn er man meget bange for, men i for­bindelse med bevarelse af fiske­bestandene, har man kunnet styre det bedre ved, at man fastsatte nogle bestemte maskestørrelser. Når rejetraw­lerne kan styres ved at bestemme helt bestemte ma­skestørrelser, vil det også gøre sig gældende for fiskefar­tøjer. Når mistede sænkegarn kommer på leret bund, synker de ned i leret og holder dermed op med at fiske. Derfor synes jeg ikke, at man har nogen grund til at frygte dette. Der er jo i for­vejen ret skarp kontrol hermed.

 

I vores egen kommune er der store områder, hvor man ikke må fiske med sænkegarn og i og med, at fiskered­skaber er så dyre, prøver man at hente dem op fra havbunden, og hvis man ikke kan hente dem op, meddeler man det til erhvervskonsulenterne med angivelse af, hvor man har mistet dem på søkortene. Den store frygt er vel grundet i, at man ikke rigtig kender til de faktiske forhold.

 

Hans Pavia Egede, Ordfører for Akulliit Partiiat:

I mit indlæg kom jeg ind på, at 2 konventioner ved lovgivning kan blive gældende også i vore farvande. Det er også en stor landvin­ding. Men vi har også sagt, at hvis vi skal udarbejde forord­ninger og love, skal de udformes, så vi også selv kan leve op til dem. Rent teknisk har vi ikke en sådan teknologi i dag, der kan opfylde kravene, der er stillet både i forord­ningen og i loven.

 

Vi ved heller ikke, om man kan opfinde sådan teknologi. Det er nok helt sikkert, at man kan opfinde den, men jeg skal lige her erindre om, at vi drøfter havgående traw­lere, hvor de bl.a. kan være til havs helt op til fra 4 til 7 uger. I den tid kan affaldet blive så meget, at trawlere af mellemstør­relse kan lande fuld lastet med affald. Det kan ikke være sådan, at man stopper fi­skeriet på ­grund af, at der ikke længere er plads til affaldet.

 

Med hensyn til opfyldelse af lovgivningens formål bør der være et seriøst samarbejde med de berørte organisa­tioner, evt. samarbejde om en teknologi, der passer til dem. Vi mener, at dette ikke er sket ved de breve, at de er blevet afsendt. De har ikke m­odtaget noget for­ordningsudkast til kommen­tering. Vi har behov for ved udarbejdelsen af forordninger og love at samtlige materialer så vidt muligt sendes til høring hos disse organisa­tioner.

 

Jeg kommer her med et lille eksempel omkring affald. Primært i skibe, hvor der er produktion ombord, og her i eksemplet er det rejeproducerende skibe. Her har vi ind­hentet oplysninger fra skolen i Maniitsoq om lev­nedsmidler og vedr. pakning heraf til anvendelse i skibene.

 

En laboratorietekniker vurderede således for eksempel, at man tilbereder kyllinger ombord. En del af kyl­lin­gerne er inficeret med salmonellabakterier, men på baggrund af en korrekt mad­lavning, vil det ikke have indflydelse på mennesker. Men emballagen fra kyllingen er stadig inficeret med salmonellabak­terien, og der kan også være blod fra kødet. I og med at man opbevarer emballagen ved omkring 15 grader, vil disse bakterier formere sig, og dette blev vurderet til at være skade­ligt for rejeproduktionen.

 

Med hensyn til emballage, mener man, at man kan pakke det ind igen, så man kommer ud over det problem. Det er blot et lille eksempel på, hvor stort behovet er for teknologi til opfyldelse af de krav, der stilles både i forordningen og loven. Derfor mener jeg, at det vil være mest fornuftigt, hvis vi godkender både loven og forordningen, om vi kan opfylde de krav, der stilles. Lad os lige se, om de kan opfyldes. Man kan sammen med de organisationer og direkte implicerede prøve at finde en teknologi, der kan komme problemet til livs og derefter vende tilbage til forordnings- og lovudkastet.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Det er ikke vigtigst for Landsstyret, at man lige her og nu tager en beslutning om forslaget. Det vigtigste er for Lands­styret, at man kan tilslutte sig lovgiv­ningen i tryghed. Hvis der er nogle tvivlspørgsmål i forhold til partierne og organi­sationerne, så håber jeg, at de tvivlspørgsmål er blevet afklaret her. Jeg har ikke været involveret i høringerne i organisatio­ner­ne, så der kan jeg ikke rigtig komme med nogle konkrete oplysninger. Jeg har bemærket, at forordnings­forslaget er udformet efter en høringsr­unde. Såfremt man har nogle ændringsforslag til forordningsfor­slaget, er vi klar til at se på disse.

 

Det var ellers oprindelig planen, at 1. behandlingen af forord­nings­forslaget og anordningsudkastet skulle finde sted i forbindelse med efterårs­samlingen 1993, men man måtte afvente statens færdiggørelse af anordningsud­kastet. Selve ordlyden i lovgivningen har jo, som Landsstyret før har udtalt, nøje sammen­hæng med inter­nationale aftaler.

 

Med hensyn til bortskaffelse af madrester ombord på skibe er regelsættet herfor også indeholdt i inter­nationale aftaler. Med hensyn til muligheden for at løse problemet teknisk, må man under­søge dette, og herefter tage beslutning herom.

 

Det, der er af interessere i den foreslåede lovgivning er, at man ikke smider al em­ballagen overbord fra skibene. Det er det, man vil søge at komme ud over. Der er jo gang på gang blevet sagt, at der flyder en masse affald i havet i form af poser m.m. Det er det, man vil rette op på.

 

Det er sådan, at madrester produ­cerer flere og flere bakterier. Det er ikke formålet, at dette skal være til gene for fiskeri­et. Derfor kan man godt løse nogle tekniske problemer, således at man ikke over­træder lovgivningskravene.

 

Landsstyret mener, der skal foregå en åben dialog. Vi vil fra Landsstyrets side selvfølgelig ikke stille nogle hindringer i vejen herfor. Derfor vil vi også gerne give den fornødne tid til  at gennemdrøfte disse ting. Det vigtigste er, at man har drøftet sagen nøje. Det vig­tigste er ikke, at man vedtager lovgivningen i dag. Derfor vil vi fra Landsstyret gå ind for, at man ikke stemmer om forslaget og udkastet, og at det even­tu­elt kan udsættes. 

             

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Man kom ind på, at man udsætter forslaget. Jeg vil alligevel komme med nogle kommentarer; til Pavia Niel­sen i første omgang. Pavia Nielsen sagde, at trawl og langliner holder op med at fiske, når de mistes. Men de bliver jo så til gene for naturen. Man kan ikke fiske der, hvor disse redskaber er mistet. De bliver opsamlet på havbunden, og det er derfor nødvendigt, at man henter dem op fra havbunden.

 

Det, vi kan være uenige om, det er sænkegarn. Det mis­tede sænkegarn fortsætter med at fiske. Det har jeg erfaring med som fisker. Det vil jeg holde fast ved. Vi har flere gange fisket sænkegarn, der er mistet for flere år siden, som har helt frisk fangst. Denne foru­rener havbunden ret kraftigt. Da en helikop­ter faldt ned ved Uummannaq, opdagede man i forbindelse med hentning af havaristen, at der lå garnrester på bunden. Det er ikke korrekt, at sænkegarn holder op med at fiske, når de mistes. Derfor må man i forbindelse med beskyttelse af havmil­jøet tage højde for sådanne ting med henblik på bevaring af fiske­bestanden.      

 

Otto Steenholdt kom ind på, at fiskeredskaber ikke efterlades bevidst. Men der findes nogle, jo det er korrekt, undskyld, der gør det. Det kan ske, at man ved uheld mister redskaberne. Umiddelbart før jul var jeg inde ved Kangerlussuaq. Der fandt vi to bundgarn, som var blevet efterladt for 2-3 måneder siden. Der findes sådanne ting, desværre. Det kan være, at fiskekut­teren har fået motorhavari og ikke har haft mulighed for at hente garnet, men sådanne ting må meddeles via organi­satio­nerne, hvor man an­moder om assistance til optag­ning af disse redskaber. Vi må udarbejde regelsæt omkring sådanne forhold, hvor jeg ikke er uening med Otto Steenholdt og Pavia Nielsen i det, de har sagt. Det er da rigtigt, at fiskerne ikke bevidst efterlader deres redskaber, og vi må så udarbejde et regelsæt, hvorfter man kan hjælpe disse fiskere.

 

Mødeleder:

Da man har besluttet, at forordningsforslaget og anord­ningsud­kastet udsættes, må sagen startes forfra, hvil­ket Landsstyre­med­lemmet har gået ind for. Jeg vil gerne høre de sidste tre talere, og hvilke ændringer, de har at fremføre.

 

Landsstyret ønsker, at man stopper 2. behandlingen, og at sagen eventuelt kan overgå til udvalgsbehandling igen. Med hensyn til Knud Sørensens bemærkninger og en undersøgelse heraf kan udvalget tage stilling hertil og påny fremkomme med be­tænkning, således at arbejdet kan fortsætte, men Josef Motzfeldt har alligevel bedt om ordet. Da det er 3. gang, så for en kort be­mærkning.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Først med hensyn til Landsstyremedlemmet for Fiskeris sidste udtalelse. Der er jeg fuldstændig enig. Man plejer at anvende talerstolen til forskønnelse af de faktiske forhold.

 

I vores udvalgsarbejde har vi bemærket, at den fore­slåede lovgivning ikke kun vedrører erhvervsfiskere, men også fritids­fiskere og fangere. Og i øvrigt ved vi, at man fisker ørreder til havs og herefter blot efter­lader garn på steder, hvor der findes ørreder, således at det bliver til gene.

 

Med hensyn til Otto Stenholdts be­mærkninger omkring brugen af ordet bevidst skal jeg gøre opmærksom på, at man ikke bevidst smider nogle fiske- eller fangstred­skaber til lands og til havs, men hav­gående fiskere kan nogle gange være nødsaget til af hensyn til sikker­heden bevidst at efterlade fiskered­skaber­ne. Man må klippe trawlenes liner over i storm eller ved uheld. Det er det, man er ude efter. Disse må forpligtes til om­gående efter, at de har mistet noget, at registrere og meddele dette.

 

Til Hans Pavia Egedes udtalelser om, at man kan have kyllinger inficeret med bakterier, og om det er sikker­heds- eller pro­duktionshensyn, der tæller, skal hen­vises til ud­stedelse af auto­risation.

 

Jeg skal henvise til, at udvalgsarbejdet fandt sted på grund­lag af de bemærk­ninger, der faldt under 1. be­hand­lingen. På bag­grund heraf udarbejdede vi be­tænkning. Jeg skal beklage, at grundlaget for betænkningen blev ændret ved 2, behandling med de nu nye bemærkninger, herunder om bakterier.

 

Affaldsbortskaffelse kan ske ved forbrænding. Og is­dækket hav er i lovgivningen at ligestille med hav. Fra IA skal vi udtale, at vi overhovedet ikke har noget imod Landsstyremed­lemmets ønsker om udsættelse. Det er således, at man har indhentet udtalelse fra KANUKOKA. Vedr. affaldsbortskaffelse er der på nuværende tids­punkt kun løsningsmodeller for olierester, og for de resterende; madrester og lignende, der ved vi ikke noget om, hvorvidt kommunerne er parate til at modtage disse.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Med hensyn til dette dagsordenspunkt har dette både berørings­flade og ikke berøringsflade hertil. Men jeg har et alvorligt, indtrængende spørgsmål.

 

Landsstyremedlemmet beskyldes for at have afgivet urigtige oplysninger, og i sidste AG blev påpeget, at Landsstyremed­lemmet for Sociale Anliggender har afgivet ukorrekte oplys­ninger. Sådanne forhold betrag­tes i andre lande som meget alvorlige, og vi mener også det samme fra Atassut. Derfor vil vi over for Lands­styre­formanden forespørge, om sådanne orien­teringer kan accepteres, uden at det kan have nogle følger for de enkelte Landsstyremedlemmer?

  

Mødeleder:

Landsstyreformanden vil kommentere den seneste fore­spørgsel:

 

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Man har fastlagte retningslinier for Lands­styremed­lemmernes afgivelse af ukorrekte oplysninger til Lands­stinget. Man har endvidere sanktionsbestemmelser i lovgivningen omkring Lands­tinget og Landsstyret. Men hvis den seneste ordfører mener, at der skal ske en undersøgelse, vil denne blive gennemført og fremlagt over for Landstinget.

 

Med hensyn til de to rejste spørgsmål skal jeg udtale, at hvorvidt Landstyremedlemmet for Sociale Anliggender har givet ukorrekte oplysninger omkring registreret partnerskab ved de faldne bemærkninger er spørgsmålet hvilke ord, der er brugt. Det har vi prøvet på at undersøge ved at gennemlæse fortrykket af dialogen. Ud fra dette er der ikke givet ukorrekte oplys­ninger overfor Landstingets medlemmer.

 

Registreret partnerskab har også været debatteret internt i menig­hedsrepræsentationerne. De har ikke sagt, at man ikke har hørt dem.

 

Efter hvad jeg ved, har man ikke indkaldt Lands­styre­med­lemmet for Miljø til Miljøudvalget, og vedkommende har således heller ikke frem­kommet med noget over­for udvalget om høring.

 

Til Landsstyremedlemmet for Miljøs orientering skal siges, at sagen vil blive undersøgt via Sekretaria­tet til bedømmelse af, om lovgivningen er overtrådt. Om vedkommende, det ansvarlige Lands­styremed­lem, skal gøres ansvarlig, kan jeg endnu ikke vide. Selvfølge­lig vil vi tage denne sag op i Landsstyret og videre­bringe den til Landstinget; også fordi det bliver fremsat som et ønske. Vi vil udarbejde en redegørel­se til partier­ne.    

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Vi medlemmer af forskellige udvalg plejer at finde det meget vigtigt at udarbejde opgaver så korrekt som muligt, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at vi har udarbejdet den opgave, der er pålagt os, korrekt. Men udover det. Vi har ikke i partierne lige­som Lands­styret nogle til at indhente oplys­ninger for os. Derfor kan det være vanskeligt for enkelte partier at få oplysninger.

 

Til sidst vil jeg blot udtrykke, at der er tale om forskellige spørgsmål, der trænger til nøje gen­nemgang, og da vi ønsker, at disse ikke skal forhastes af hensyn til beskyttelse af havmil­jøet, og at vi har nogle klare retningslinier, så finder vi det mest rigtigt fra Atassuts side, at 2. og 3. behandling ud­sættes til efteråret.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Jeg vil blot bemærke, at i forbindelse med efterårssam­lingen 1993 havde jeg samråd med Miljøudvalget om forskellige sager. Med hensyn til Forslag til Lands­tingsforordning om beskyttelse af havmiljøet fortalte jeg om de kommende tiltag. I forbindelse med behand­lingen af forslaget har jeg ikke haft samråd med ud­valget, hvorfor jeg ikke har givet nogle oplys­ninger, som jeg kan være ansvarlig for. Derfor vil jeg blot råde partiet Atassut til at at give mig mulighed for samråd i udvalget, således at jeg kan komme med en redegørelse.

 

Mødeleder:

Således er 2. behandlingen af punkterne 10 og 11, da de behand­les samlet, stop­pet og skal genoptages til efter­årsam­lingen. Vi går over til næste punkt. Det er punkt 26: Betænkning afgivet af Kultur- og Undervisningsud­val­get.

 

Punktet sluttet.