|
dagsordenens punkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag
den 16. februar 1994, kl. 15.40.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Det, jeg skal forelægge, er næsten enslydende med det, som jeg allerede har forelagt. Der er tale om en udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet.
Den hidtil gældende lovgivning på havmiljøområdet fra henholdvis 1972 og 1978, der er gældende for hele havområdet, foreslås afløst af to nye sæt lovgivninger: Landstingsforordning om beskyttelse af Havmiljøet, der behandledes under dagsordenens punkt 10 og forventes ikraftsat indenfor tre sømilegrænsen; d.v.s. det grønlandske søterritorium, og nærværende dagsordenspunkt, den danske Lov om beskyttelse af Havmiljøet, der forventes ikraftsat ved anordning udenfor tre sømilegrænsen. Disse to sæt lovgivninger supplerer og kompletterer hinanden og påtænkes ikraftsat samtidig den 1. april 1994, idet dog ? 18 i anordningen om udledning af kloakspildevand først ikraftsættes på et senere tidspunkt.
Nærværende anordningsudkast er den danske lov om beskyttelse af havmiljøet med de nødvendige tilpasninger og omfatter den ikke-landbaserede forurening af havområdet fra tre sømil og udefter. Anordningens kapitelinddeling og mange paragraffer kan genfindes i den grønlanske lovgivning, hvilket er naturligt af hensyn til en ensartet lovgivning for havmiljøet.
Også anordningen har karakter af en rammelovgivning. Denne form anses som det mest hensigtsmæssige for implementering af den i mange henseender detaillerede internationale regulering på området.
Det gælder ligeledes for anordningen, at regelsættet i høj grad er konventionsbundet. Der er heller ikke i dansk lovgivning på havmiljøområdet store muligheder for individuel, national regelfastsættelse.
Forslaget indebærer en opstramning af allerede gældende regler med henblik på en sikring af det grønlandske havmiljø.
De væsentligste forskelle mellem den danske og den grønlandske lovgivning er, at dansk lovgivning ikke tillader begrænset dumpning af udtjente fartøjer, og at der er forbud mod udledning af kloakspildevand fra skibe. Både i dansk og grønlandsk lovgivning er dumpning af frisk fisk, rejer o.lign., typisk fiskerester stammende fra rensning, tilladt.
En skærpelse også i dansk lovgivning vil være, at det bliver forbudt at smide enhver form for affald overbord; også almindeligt husholdningsaffald. Dette indebærer, at alle fartøjer skal medbringe dette affald til land og aflevere det dér, hvilket igen indebærer en forpligtelse for havnemyndigheden til at sørge for, at der er opstillet det nødvendige antal containere hertil i havnene.
Idet der henvises til forslagets fyldige bemærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne foreslå Landstinget, at man inden endelig udtalelse om anordningen behandler denne i Miljøudvalget sammen med forslag om landstingsforordning om beskyttelse af havmijøet.
Mødeleder:
Siumuts ordfører har allerede udtalt sine bemærkninger i forbindelse med det forrige dagsordenspunkt, og derfor går vi over til Atassuts ordfører Knud Sørensen.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Forud for denne udtalelse har Atassut og Issittup Partiia fremsat forskellige udtalelser, som vi ikke vil gentage, men anmode om, at der bliver lagt mærke til disse.
Atassut og Issittup Partiia forlanger, at der i forbindelse med drøftelse af ikrafttræden af den omhandlede lov bliver lagt mærke til og udvist forståelse for disse udtalelser, således at foranstaltningerne mod forurening får den bedste effekt og oplysning bliver meddelt udadtil.
Vi er fuldt på det rene med, at det drejer sig om to love, der er så forbundet med hinanden, at de ikke kan skilles ad, og som for at få fuld effekt bør sættes i kraft samtidig. Vi finder det vigtigt, at de to love sættes i kraft samtidig i april måned. Med hensyn til, at regler for modtageanlæg til olie og andet flydende affald, som omhandles i ? 18, sættes senere i kraft, er vi indforstået hermed.
Fra Atassut og Issittup Partiia vil vi ikke undlade at bemærke, at dumpning, som det har været diskuteret meget længe at sætte en stopper for, nu kan stoppes. Det er en stor fremgang, som man bør lægge mærke til.
På lige fod med den forrige taler skal vi ikke kommentere de mange paragraffer enkeltvis. Vi er enige i, at sagen oversendes til Miljøudvalget.
Josef Motzfeldt, ordfører Inuit Ataqatigiit:
Idet vi blot skal henvise til vore bemærkninger til det foregående dagsordenspunkt, er det ikke vores agt at gøre en lang historie ud af herværende dagsordenspunkt.
Som et folk, der baserer sin eksistens på havets levende ressourcer, har vi grund til at være tilfredse med ikraftsættelsen af lovgivning for beskyttelse af havmiljøet, som er gældende på et internationalt plan.
Med omverdenens opmærksomhed på miljøområdet in mente er det os derfor magtpåliggende at udtrykke ønsket om, at muligheden for dumpning af udtjente fartøjer administreres så restriktivt som muligt. Hvis et udtjent fartøj eksempelvis er af træ, kan vi forestille os, at motoren og andre metaldele fjernes, hvorefter skroget kan bortskaffes ved forbrænding og metaldelene solgt som skrot. For fartøjer af stål kan samme fremgangsmåde forsøges benyttet.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os ønsket om, at punktet henvises til Miljøudvalgets behandling inden 2. behandling af punktet her i salen.
Peter Hammeken, ordfører for Akulliit Partiiat:
Da Akulliit Partiaat allerede har kommenteret nærværende dagsordenspunkt under dagsordenspunkt 10, vil vi blot henvise hertil og tilslutter os, at punktet bliver behandlet i Miljøudvalget.
Mødeleder:
Således er vi færdige med dagsordenens punkt 11, og forinden 2. behandling vil det blive behandlet i Miljøudvalget.
Og således er vi også færdige med vores møde for i dag.
I morgen har vi fire dagsordenspunkter. Punkt 7, som vedrører afgifter, og punkt 12, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om forbrugerråd m.v.
Punktet sluttet.