Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 14-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 16. februar 1994 kl. 13.30.

 

Dagsordenens punkt 14.

 Redegørelse om FN's Familieår.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Ar­bejds­marked).

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

FN har valgt året 1994 som familieår - det år hvor familien skal sættes i fokus.

 

Sidste år var de oprindelige folk sat i fokus, hvilket gav en del omtale af Grønland rundt omkring i verden, og satte nogle givende diskussioner i gang om bl.a. menne­skerettigheder.

 

Året 1994 skal bruges til at arbejde for familiens rettig­heder, og bruges forhåbentlig til nogle givende dis­kussio­ner om Grøn­lands familiepolitik.

 

I følge handlingsplanerne for familieåret, udsendt af FN, skal der i år bl.a. arbejdes for at etablere lov­givning for for­holdet mellem ægtefæl­ler - om børns rettig­heder og om omsorgsudø­velse over for børn - om beskyttelse af familie­med­lemmer og om omsorg mellem familiemedlemmer samt om familie­med­lemmernes indbyrdes normer.

 

For at kunne tilrettelægge en familiepolitik, må vi gøre os klart, hvad en familie er, og hvilke funktioner vi ønsker fami­lien skal have.

 

Det må gøres klart, om der ved begrebet familie tænkes på den snævre for­tolkning, forstået som en kerne­famili­e, be­stående af forældrege­neration og børn, eller om der tænkes på en bredere fortolkning.

 

Traditionelt var en familie typisk på flere ge­neratio­ner, hvor voksne børn og børnebørn blev i "familien", og hvor begrebet "familie" nærmest kunne fortolkes med ordet "slægt".

 

For at understrege i denne redegørelse, at der findes flere definitioner af hvad en familie er, vil Lands­styret fremover bruge ordet "familie" som en fortolk­ning af ordet "slægt", hvor­ved omfattes bedste­forældre, forældre, børn, børnebørn, onkler, tanter, fætre, kusiner, og andre nære slægtninge, medens ordet "kerne­familie" bruges, når der tales om en mere snæver be­tydning af begrebet "familie".

 

Landsstyret anser en sådan fortolkning af begrebet familie, for at være bedst stem­mende med den grønlands­ke kultur.

 

Når vi vender tilbage til den før omtalte handlingsplan fra FN, er Grønland allerede godt rustet til familie­året på nogle om­råder.

 

Her tænkes især på de familieretlige love, der blev sat i kraft for Grønland sidste sommer, nemlig myndig­heds­loven, ægteskabs­loven og lov om ægte­skabets retsvirk­ninger.

 

Disse love har afløst nogle gamle og umoderne love på området.

 

Et barn har som udgangspunkt ret til, at have for­bin­delse med begge sine forældre, og det er muligt for forældre, der ikke er gift med hinanden, at bevare eller oprette fælles forældre­myn­dighed over deres fælles børn.

 

Forældremyndighedsindehaveren er forpligtet til at drage omsorg for barnet, og skal beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.

 

Landstinget har tidligere besluttet, at Grønland skal omfattes af konventionen om barnets rettig­heder, og i henhold til denne konvention, er det accepteret, at kernefa­mi­lien skal spille den centrale rolle i børns opvækst, og kun i de til­fælde, hvor det er af afgørende betydning for barnets opvækst, skal der kunne ske anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet.

 

Samfundet skal således kunne stille en række tilbud op for den enkelte familie, der skal sikre, at børn og unge kan vokse op under trygge vilkår i kernefamilien.

 

Der er behov for flere typer tiltag på familieområdet, for at famili­erne kan komme til at fungere bedre, hvis vi vil afhjælpe familier­nes problemer, og undgå at tabe en del af den opvoksende ge­neration på gulvet.

 

Bl.a derfor har Landstingets Sociale Udvalg iværksat en under­søgelse om anbringelse af børn og unge uden for hjem­met. Under­søgelsen skal medføre debat om nye for­ordnings­mæssige ini­tia­tiver, hvor ud­gangspunktet skal være en forbedring af børne­fa­miliernes forhold.

 

Det er dog ikke nødvendigt at afvente undersøgelsens konklusio­ner og eventuelle nye forordninger, førend der kan tages initia­tiver til forbedringer af børn og unges vilkår i dagens Grøn­land.

 

Det er vigtigt for en families trivsel, at der er arbejde til den eller de familiemedlemmer, der skal forsørge familien.

 

I økonomisk vanskelige tider, eller i perioder med strukturelle omlægninger, er det vigtigt, at der kan iværksættes alterna­tiv/­supplerende beskæftigelse, hvorfor Hjemmestyret i de seneste år har afsat be­tyde­lige midler til særlige beskæftigel­sesinitiati­ver.

 

Med den nuværende erhvervsstruktur, har mange familier intet håb om fremtidig beskæftigelse, uden at det vil medføre en flytning. Dette gælder både den generation der nu er voksne, og den op­voksende ge­neration. De håbløse fremtidsudsigter fører til bl.a. alkoholmis­brug, vold og omsorgssvigt, både overfor børnene og andre svage grupper i samfundet.

 

Landsstyret arbejder med at skaffe økonomisk og prak­tisk hjælp til at løse problemerne, bl.a. gennem op­lysnings­kampag­ner, for­ældreud­dannelse og beskæftigel­sesfremmende initiativer.

 

En anden af de grundlæggende forudsætninger for en families trivsel er boligforholdene. En kernefamilie behøver en bolig, der har en passende størrelse og indretning, samt ikke mindst er økonomisk mulig for famili­en at oprethol­de.

 

For at tilgodese kernefamiliernes mulighed for at betale for en sådan bolig, giver samfundet tilskud hertil, dels i form af en boligsikringsordning, dels gennem en nedsættelse af huslejen for hvert af de første 5 hjem­meboende børn under 18 år. Disse regler har været genstand for en grundig analyse, og Land­sstyret vil senere i denne landstingssamling komme med en redegørelse herom.

 

Det enkelte menneske bør i højere grad være opmærksom på sine sociale pligter over for sine nærmeste, også i forhold til de ældre generationer.

 

Udveksling af erfaringer, tanker og ideer mellem ge­nerationerne er af stor betydning for grundlæggelsen og videreudviklingen af vore normer i samfundet, og for solidariteten generationerne imellem.

 

Dette har stor betydning for især de svage i familierne - børne­ne, de handicappede og de ældre. For børnene betyder det, at der typisk ikke længere er familie­medlemmer der kan tage over, i tilfælde af, at foræl­drene ikke selv har mulighed for at passe barnet.

 

Selvom vores samfund ikke pålægger forældre forsørgel­sespligt for børn over en vis alder, må den enkelte forælder alligevel have et

 

vist ansvar for, hvordan barnet klarer sig i livet. Ligeledes har også børn et vist ansvar for forældrenes velbe­findende.

 

Vor lovgivning pålægger ikke børn forsørgelsespligt over for forældre, der ikke længere kan forsørge sig selv - det er sam­fundets pligt via pensionslovgivningen m.v., men det frita­ger ikke børnene for et vist moralsk ansvar for forældre­nes trivsel.

 

Landsstyret vil ikke gøres til talsmænd for det syns­punkt, at voksne børn absolut skal pleje deres for­ældre, når forældrene ikke længere kan klare sig selv, men Landsstyret vil dog påpege, at denne pleje for bare få år siden, var en familie­opgave, hvor det i dag er blevet et samfundsopgave.

 

Vort samfund har påtaget sig en vis forsørgelsespligt over for de medborgere, der ikke kan klare sig selv, og det er et gode, sålænge det ikke fritager den enkelte fra, at føle ansvar for sig selv og sine nærmeste.

 

Arbejdet med at forbedre familiens forhold i dagens Grønland kan i stort omfang ske efter de nuværende lovgivningsmæssige regler. Der kan på basis af det nuværende regelgrundlag iværk­sættes en række initiati­ver, der kan styrke familien.

 

Endvidere skal vi senere i denne landstingssamling behandle et forslag om at Landstinget bemyndiger Lands­styret til at anmode den danske regering om ikrafttræ­den for Grønland af lov om regi­streret part­nerskab. Dette vil give denne familietype en mulig­hed for at sikre familiens juridiske grundlag.

 

Landsstyret vil med denne redegørelse opfordre såvel lands­poli­tikere som kommunalpolitikere til, her i FN`s familieår, at arbejde for bedre vilkår for familien, og for at styrke familie­sammenholdet.

 

Vi har med glæde konsta­teret, at pressen allerede har sat fokus på familieåret, og vi vil opfordre de enkelte familier og inter­esseorga­nisationer rundt om i landet, til at benytte FN`s fami­lieår til at sætte fokus på familien, og til at arbejde for en bedre udnyttelse af den styrke, et godt familiesammenhold giver.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

I forbindelse med redegørelsen om FN's familieår har vi fra Siumut følgende bemærkninger:

 

De største problem indenfor familierne i vort land er, at vi er for lukkede inde i os selv hvad angår at snakke om vore følel­ser. Derfor skal vi arbejde på i vor daglige livsførelse og vores væremåde at være mere åbne overfor vore familiemedlemmer.

 

Det er vigtigt, at der sker en løbende dialog mellem forældre og børn i familierne, idet børn er lige så agtværdige som voksne mennesker. Børns udvikling star­ter allerede før de begynder at udtrykke sig sprogligt, og når børnenes udvikling fortsat skal udvikles er det nødvendigt at stimulere barnet gennem dialog.

 

Et barn der ikke har haft en sådan dialog med voksne mennesker på et tidligt stadium i livet, får ofte problemer i forløbet af sin udvikling hvad angår det sociale og følelsesmæssige område.

 

Når en dialog søges gennemført sammen med et barn i et sent udviklingsstadie hos barnet, er det meget svært at trænge igen­nem, idet barnet allerede er optaget af at beskæftige sig med andre gøremål, og således opstår der en kløft mellem barnet og forældrene.

 

I familielivet og i forbindelse med opdragelsen af børnene er det vigtigt, at familien beskæftiger sig med kristendommen meget mere åbent. For at have kræfter i hverdagen bliver kroppens behov for mad opfyldt og ligeledes er det vigtigt at sjælens behov opfyldes, idet mennesker, der er stærke fysisk, kan være svage i sjælen og kan let vakle og kan ikke rejse sig igen, når de kommer ud for situationer de ikke kan magte.

 

Vi husker med glæde tydeligt familielivet i vor tid som børn, hvor forældre og børn har meget mere tid til at være sammen, og hvor børnene deltog i samtlige af familiens gøremål, som har bidraget væsentligt og styrket børnenes udvikling og opdragelse.

 

Familierne i vort land har selvfølgelig i dag jo mange mulig­heder, som f.eks. den skønne natur med masser af muligheder for at tage hen til afsides beliggende skønne steder om sommeren, og  om vinteren hundeslæde­kørsel og skiløb, hvor familierne får mulighed for at komme tæt ind på hinanden samt jagtture og andre mulig­heder, som kan understøtte opdragelsen af børnene væsent­ligt.

 

Vi er i Siumut glade for, at den skønne natur giver familierne disse muligheder, og vi håber at familierne udnytter disse mu­ligheder til fulde.

 

Ligeledes har familierne i vort land traditioner som videreføres og som benyttes jævnligt når lejligheden byder sig. Som eksempel kan det nævnet, at nære famili­e­medlemmer under julen og ved store højtider samles og enhver lejlighed til at invitere til kaffemik benyttes, hvilket er et særsyn i andre lande. Disse traditioner bidrager til sammenholdet i familierne.

 

I den forbindelse vil vi ikke undlade at nævne "Aanaat Peqati­giiffiat" - Bedstemorforeningen - i Nuuk's ek­semplariske initiativ med det formål at bringe børn og ældre sammen i fritiden samt i børneinstitutionerne for at opnå en nær kontakt mellem ældre og børn.

 

For mange folk - og også for os, har det lytte til sagn­for­tællinger tidligere været væsentlig del af børn og voksnes frie indlæring og oplevelse af omverdenen - fan­tasien.

 

I en moderne tid, hvor langt de fleste mennesker lever i små og fysisk adskilte kernefamilier er det blevet en sjælden begivenhed at bruge bogen som medium for at sik­re de kulturelle over­leveringer på tværs af genera­tioner og miljøer, hvor TV og video i større grad benyttes af børn til eskapisme. Et eksempel er det sammenhold vi skaber med vore børn, når vi aften efter aften læser godnat­læsning  for dem.

 

Som et godt og meningsfyldt supplement til familieåret under FN vil vi fra SIUMUT opfordre til at "LÆSNINGENS GLÆDE" støttes.

 

I forbindelse med opdragelse af børnene og dermed en god fremtid for børn og unge, er det en meget væsentlig fak­tor, at der er et godt samarbejde og kontakt mellem sko­len og hjemmene. Forældres kontakt og samarbejde med skolen har i det seneste år udviklet sig særdeles posi­tiv, og det er glædeligt at erfare at ILINNIAR­TITSISUT KATTUFFIAT - Grønlands Lærerforening - i samarbejde med Landsstyret, har planer om iværksættelse af en kampagne i år for at understøtte den positive udvikling der er mellem forældre og skole. Vi finder tiltaget passende som et supplement til FN's familieår og støtter til­taget fra SIUMUT's side.

 

I forbindelse med vedtagelse af fritidsforordningen i 1992, blev der skabt mulighed for etablering af fri­tids­beskæftigelsesforan­staltninger for såvel børn og unge, som for voksne, hvor der er mulighed for at børn og un­ge i fællesskab kan deltage i aktivite­terne. Vi skal fra SIUMUT opfordre til at disse muligheder be­nyttes opti­malt, som modvægt til en udvikling af et genera­tions­kløft.

 

I en moderne tid, som vi lever i, hvor forældrene er travlt beskæftiget med dagligdagens gøremål, er det vig­tigt, at vi er lydhøre overfor børn og unges øn­sker. Derfor vil vi i SIUMUT samle de unges forslag om eta­ble­ring af en "Ungdomslandsting" op og medgive vor fulde støtte. Ved etablering af et "Ungdoms­landsting" vil der blive skabt et forum, hvor de unge får stor mu­lighed for at være med til at præge deres dagligdag og samfundets fremtid, og i den forbindelse vil vi benytte lejlig­heden til at opfordre beslutningstagerne til at følge sagen nøje og give den nødvendige økonomiske støt­te.

 

Vi har i forvejen en Landsorganisation, der varetager børn og unges interesser, nemlig SORLAK. Vi skal fra SIUMUT opfordre SORLAK til at være mere synlig i for­bin­delse med deres arbejde. Vi følger i SIUMUT nøje med i SORLAK's arbejde og har de bedste forhåbninger for dette arbejde, ligesom vi er støtter for SORLAK i deres arbejde for i højere grad til at præge arbejdet for børn og unge.

 

Det er glædeligt at konstatere, at de unge aktivt arbej­der på at åbne sig og løbende fører en dialog om deres daglige livsførelse, om deres følelsesliv samt andre problemer. Dette tiltag har ikke forbigået SIU­MUT's op­mærksomhed, og i den forbindelse skal det nævnes, at det er SIUMUT's erklærede mål, at være med til at skabe en politisk aktiv ungdom.

 

Vi skal i samme forbindelse huske på, at der er mange forældre med fysisk og psykisk handicappede børn. Disse familier skal i videst mulig omfang have samme vilkår som de øvrige familier. De forhold som vi har opnået idag, for disse familier, skal forbedres og SIU­MUT lægger ikke mindst vægt på, at undervisnings­området og vilkårene i det daglige liv forbedres, således at de lever under samme forhold som det øvrige samfund lever un­der.

 

Et stærkt samfund - UNUUNEQ NAKUUNEQ - Styrk dit liv - har grundlag i familiernes trivsel, og vi håber at FN's familieår benyttes fornuftigt af alle.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Redegørelsen vedrørende FN's familieår er vægtig i sit indhold. Det blev anført, at året 1994 vil blive brugt til at arbejde for familiens rettigheder.

 

De forskellige tiltag indtil idag blev gennemgået, og det blev anført, at Grønland på baggrund af disse har forberedt sig tilfredsstillende med hensyn til de inten­tioner og mål, familie­året har sigte på.

 

Uanset dette må vi, som redegørelsen anfører, såfremt vi skal sikre os, at vort samfunds børn og unge skal have en opvækst under gode og trygge kår, endnu udføre en betydelig indsats for at kunne skabe fundament for trygge og stabile familielivs­vilkår i hjemmene.

 

Såfremt vi skal nå frem til håndgribelige resultater, må antallet af børn og unge, der bliver anbragt udenfor hjemmet, falde mærkbart. Der må skabes bedre vilkår for børnefamilierne ved større oplysningsarbejde til foræl­drene, om deres pligter og ved støtte til dem i hjemme­ne.

 

I forbindelse med dette skal vi fra ATASSUT udtale, at det er rigtigt, at såfremt familien skal trives godt, er det vigtigt at forsørgeren har et arbejde. Men vi må dog anføre, at vi ikke er i stand til at skaffe arbejde til alle og enhver, uanset hvilke anstrengelser vi gør os, især i disse år, vi nu går igennem. Selvom vi i vores arbejde i Landstinget afsætter store midler til beskæf­tigelsesfremmende foranstaltninger, ved vi, at vi ikke kan opfylde behovet fuldt ud.

 

Til trods herfor, må vi søge at udfylde arbejdsløsheds­perioden ved forskellige tiltag, for at de arbejdsløse ikke skal føle sig som tabt af samfundet, men istedet bruge deres tid til noget meningsfyldt. Vi må derfor søge at hjælpe dem med at udfylde tiden.

 

Kursusvirksomhed og ungdomsundervisning må forsøges i de enkelte kommuner. Vi må søge at få etableret tiltag på landsdækkende basis. Det skal forstås sådan, at vi ikke blot skal lade de arbejdsløse stå til, men søge at få deres dage til at være mere meningsfyldte.

 

For at kunne gøre familieåret mere til end blot en fra­se, må det søges opnået, at såfremt forældrepar begge har arbejde, skal den ene kunne være hjemme og passe de mindre børn, mod kompensation for en del af sin mistede indtægt; derved opnås den fordel, at en arbejdsløs kan erstatte vedkommende, ligesom behovet for daginsti­tutions­pladser vil falde og fravær fra arbejdspladsen p.g.a. et barns sygdom, vil mindskes. Barnet samvær med forældre­ne i sine første opvækstår vil gavne barnet i positiv ret­ning.

 

Ordningen, et år i huset, må genindføres, således at den bliver gennemført under ordnede forhold. Her må en mand have de samme muligheder som en kvinde har, da dette vil være opdragende til en dag i selvstændighed. Forældre, der har arbejde, vil få mere tid til deres børn, ligesom de også får mere tid til deres familie­mæssige aktivite­ter. Dette har ATASSUT foreslået før, men forslaget kom dengang i mindretal, men vi skal love, at vi kommer med et forslag til næste forårssam­ling.

 

Vi må benytte familieåret til at Landstinget, her i foråret, tager stilling til hele arbejdet omkring de handicappede. Vi må jo erkende, at livet for de handi­cappede ikke altid er let i vort land, og at der findes mange forhold, der trænger til at blive bragt i orden, for dem. Sådanne forhold har jo også stor betydning og virkning indenfor familielivet, og ikke så mærke­ligt, kan de også være medvirkende til, at forholdene inden­for en familie kan blive utrygge.

 

Vi må her opfordre til at huske, i forbindelse med spiri­tus­problemer, vigtigheden af oprettelsen af steder hvor personer med problemer kan blive hjulpet. Sådanne steder har også stor betydning for familiernes trivsel.

 

I redegørelsen er det ligeledes anført, at et af de nød­vendige grundlag for at en familie kan trives, er et hjem. Dette er umuligt at imødegå. Derfor finder vi fra ATASSUT det vigtigt, at borgerne får en rimeligere ordning end i dag, med hensyn til huslejebe­taling, f.eks. ved at huslejen tilpasses indtægtsfor­holdene. Det er bekendt, at ATASSUT tidligere har fore­slået dette, men forslaget har desværre ikke kunnet få fler­tallets tilslutning.

 

Såfremt familieåret ikke blot skal være en frase, må Landsstyret, Landstinget og Kommunalbestyrelserne, på­regne at udføre et stykke arbejde, i FN's familieår, for at få forbedret familiernes vil­kår samt til styr­kelse af familiesammenholdet, men også de enkelte familier og de forskellige interesseorganisationer, kan søge at få ind­flydelse på synliggørelsen af forskellige nævnte aktivi­teter i dette år.

 

Vi er nu allerede i gang med familieåret, men det er først nu, at der bliver fremlagt noget i Landstinget til markering af dette år. Vi vil stille det spørgsmål, om der er udsendt noget materiale, til en markering af fami­lieåret, rundt på kysten.

 

Baggrunden for vores spørgsmål er, at vi i forbindelse med efterårssamlingen forespurgte i Socialudval­get, om der f.eks. er afsat midler i forbindelse hermed, men fik at vide, at det ikke var sket noget endnu.

 

Med disse bemærkninger tager vi fra ATASSUT redegørel­sen til efterretning og håber at familieåret vil være til gavn for alle her i Grønland.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Den redegørelse som Landsstyremedlemmet for Sociale An­liggender og Arbejdsmarked, har givet omkring FN's fami­lieår, hilser INUIT ATAQATIGIIT velkommen som en inter­essant og grundig redegørelse, idet det er vort håb, at samtlige samfundsborgere i dette land herefter bruger den resterende del af dette år, til at sætte fokus på familiens nuværende vilkår, samt ikke mindst sætter, fo­kus på familiens placering og vilkår i frem­tidens Grøn­land og derved deltage i den kommende sam­fundsdebat.

 

Det kommer blandt andet til udtryk via redegørelsen, at det grønlandske samfund, igennem de seneste 40 til 50 år, har gennemgået en rivende samfundsudvikling, hvor de traditionelle familiebånd og sammenholdet familierne imel­lem, er revet af rode, og at der derfor hersker andre forhold i dag. Det betvivles  heller ikke i rede­gørelsen.

 

Samfundsopbygningen er jo som bekendt nu helt ander­ledes end dengang, da fangersamfundet var hverdagen for vore bedsteforæl­dre og var hovedhjørnestenen i opdra­gelsen af den kommende ge­neration. Vore bedste­forældre er ikke længere, som i sin tid, fundamentet i familien, og vi ser derfor i dag, at den ældste genera­tion ikke længere bor sammen med den nærmeste familie. Flere og flere bor på forskellige alderdoms­hjem og i ældreboli­ger, og deltager derved ikke længere naturligt i det daglige familie­sammenhold, som før i ti­den.

 

Når man ser på disse forhold, kan man derfor heller ikke undgå at spørge sig selv, om samfundets indret­ning i dag, og samfundsfor­holdene i øvrigt, er gearet til også at varetage familiens interesser, både i dag og fremover.

 

Som nævnt, er de fleste forældre idag hver især nødt til at have udearbejde, for overhovedet at kunne for­sørge familien, hvilket igen giver mindre tid til omsorgen for børnene.

 

Kort fortalt er situationen således den, at mens man havde mere tid til familien, for blot 40 til 50 år si­den, ja så er tiden nu blevet en afgørende og vigtig faktor for de enkelte familier.

 

Eftersom vores børn er arvtagerne til samfundets videre ud­vikling, kan vi derfor heller ikke undgå at spørge os selv, om disse forhold overhovedet harmonerer med vores forestillinger om de gunstigste forhold for vores børn, og om vi prioriterer den korte tid vi nu har med børne­ne i dagligdagen på bedste måde.

 

Det er INUIT ATAQATIGIIT's helt klare opfattelse, at vi alle har en forpligtigelse til at sikre god tid til vore børn, og at vi har en forpligtigelse til at lytte mere til børnene og deres meninger, end tilfældet er idag. Kun på den måde kan vi sikre de bedste opvækstbe­tingelser for netop de børn, der efter os, skal føre arven videre med samfundets udvikling.

 

I erkendelse af dette faktum, skal INUIT ATAQATIGIIT derfor henstille og opfordre til, at starte med os selv som familier, hver især, med henblik på at bruge den tid, vi har til børnene på den mest fornuftige måde, frem for at sætte lid til, at det offentlige gør det for os.

 

Når dette er sagt, skal det til gengæld også siges, at det offentlige selvfølgelig også skal spille på de nødvendige strenge, for at sikre familierne større tid til hinanden.

 

I en tid med større og større arbejdsløshed, er der mu­lighed for at sikre dette ved en forkortelse af den nuværende ugentlige arbejdstid på 40 timer, hvis mu­ligt, ved en forkortelse af den ugentlige arbejdstid til 35 timer.

 

Det er INUIT ATAQATIGIIT's opfattelse, at tiden nu er inde til at bruge dette værktøj, til en sikring af større tid til familien, og ikke mindst for at sikre arbejde til de ledige, der i disse år bliver flere og flere. Det er netop det offentlige, der skal tage det første skridt i den retning.

 

INUIT ATAQATIGIIT skal derfor benytte denne lejlighed til at opfordre til, at man tager realistisk højde her­for ved næst­kommende overenskomstforhandlinger mellem de offent­lige arbejds­givere og lønmodtagerorganisatio­nerne, samt at problematikken tages alvorligt, eftersom dette ini­tiativ, efter vores op­fattelse, vil være det bedste in­strument til både at tilgodese familiernes daglige vil­kår, og samtidig at bekæmpe arbejdsløs­heden mest effek­tivt.

 

Som nævnt mener INUIT ATAQATIGIIT, at Landsstyremedlem­met for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds rede­gørelse er værdifuld og interessant i sit budskab. Vi skal derfor ikke gå ind i enkelt­heder i de forskellige spørgsmål der er nævnt i redegørelsen, men vil blot på­pege følgende forhold:

 

Som udgangspunkt har et barn ret til og har krav på at have to forældre - dette fastslog vi blandt andet sidste år, da vi her i salen havde barnets rettigheder til de­bat.

 

På trods heraf, har vi stadig en kategori af børn hér i Grønland, der ikke har nogen fader, men hvor én eller flere mænd er dømt til at betale bidrag til barnet.

Denne bestemmelse er ikke længere tidssvarende og vi ser da også, at netop denne bestemmelse i den danske børnelov, er ophævet for mange år siden.

 

Dér kan en faderskabssag kun afgøres med, at én mand bliver anset som barnets fader, eller frifindelse af samtlige faderskabs emner.

 

INUIT ATAQATIGIIT er opmærksom på, at netop denne be­stemmelse skaber problemer hér i Grønland - dels for barnet, men også i ligeså høj grad for den mand, eller de mænd, der døm­mes som bidragspligtig.

 

I tilknytning hertil, skal vi derfor fra INUIT ATAQATI­GIIT's side anmode Landsstyret om, at være opmærksomme herpå og tage de nødvendige skridt til, at løse pro­blemet, blandt andet ved, om muligt, at få indført en tilsvarende bestemmelse hér i landet, som den der er gældende i Danmark.

 

Med disse bemærkninger meddeler jeg således på INUIT ATAQATI­GIIT's vegne, at vi er glade for den redegørel­se, vi har fået om FN's Familieår, idet vi håber at samtlige borgere i det grøn­landske samfund får gavn og nytte af dette år, og at året bruges på den mest for­nuftige måde.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

AKULLIIT PARTIIAT byder FN's Familieår hjerteligt vel­kommen til vores samfund.

 

FN's Familieår handler tilsyneladende om et konkret emne, der dog i vore øjne er et meget stort og meget bredt emne, der skal være udgangspunkt for en hel masse aktiviteter, der vil sætte en kædereak­tion i gang på mange områder.

 

Sidste sommer har vi her Landstinget vedtaget nævnte følgende familieretlige love:

- 1. Myndighedsloven

- 2. Ægteskabsloven

- 3. Lov om ægteskabets retsvirkninger.

 

De nævnte punkter dækker stort set de emner, der er nævnt i handlings­planerne for Familieåret udsendt af FN, så vi mener faktisk, at vi, så godt som, har dækket "kravene" i handlings­planerne - derfor er vi faktisk glade for, at vi i Landstinget har været forudseende i den retning.

 

I Hjemmestyret efterlyses en klar definition om be­grebet "familie". I Akulliit Partiiat/Centerpartiet er vi enige om, at Landsstyrets fortolkning af en "famili­e", som den mere snævre betydning af begrebet "famili­e", skal benyttes. Den fortolk­ning, mener vi, er mere passende til dagens samfund.

 

For at opfylde ønsket om, at kernefamilien skal spille den centrale rolle i børns opvækst, vil vi nævne to for os vigtige ting, der har fundamental betydning for samfundets virke, og for kernefamilien:

 

1. "Rodbehandling" i samfundet er tvingende nødvendig. Ved prioritering af præventivt arbejde blandt børn og unge, vil vi give dem mulighed for, at besidde sikker­hed og balance - rent moralsk og disciplinært - i deres opvækst. Dermed skulle vi kunne opnå følgende 3 mulig­heder:

a) En god kemi blandt familiemedlemmerne.

b) Et godt alternativ til stof- og spiritusmisbrug.

c) Forsyne unge med menneskelige egenskaber (moralsk, disci­plinært og menneskeligt), der senere i opvæksten er nødvendige, for at bestride de krav, de højere uddannelser stiller.

 

2. At alle forældre skal være dus med skolen og dens arbejde, for derved at opfylde skolens formålsparagraf, ? 2, ved:

 

at skolen i samarbejde med forældrene skal gøre barnet egnet til at klare sig og virke i samfundet. Akulliit Partii­at/Centerparti­et mener, at også det område har fundamen­tal betydning for kernefamilien og for at eleven, for­ældrene og skolen trives godt. Dette gælder ikke mindst for de forældre, hvis barn har problemer i skolen, der nødven­diggør forældrenes inddragelse i arbejdet. Vi kender jo problemet idag, hvor forældre til elever, der har problemer, i mange tilfælde ikke delta­ger i forældremøderne.

 

Det fremgår i forelæggelsesnotatet, at Landstingets Sociale Udvalg har iværksat en undersøgelse om anbrin­gel­se af børn og unge uden for hjemmet.

 

Lad os spørge os selv om, hvornår der sker anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Det er, når der er sket noget - når skaden er sket. I Akulliit Partiiat/­Center­partiet foretrækker vi præventivt arbejde priori­teret højere end hidtil, for at hindre uheld og ulykker allerede inden de sker. Sådan en prioritering mener vi er sundere og har større betydning for kernefamilien end at lappe hele tiden, bl.a. FORDI, som det ganske rigtigt står i forelæggelsesnotatet, at børnene ikke kan fritages for et vist moralsk ansvar for forældrenes trivsel. De skal også på den måde forberedes til at tage ansvar for sig selv og deres nærmeste.

 

Det fremgår i forelæggelsesnotatet, at med den nuværen­de erhvervsstruktur, har mange familier intet håb om fremtidig beskæftigelse, uden at det vil medføre en flytning.

 

Det fremgår ligeledes, at de håbløse fremtidsudsigter fører til bl.a. alkoholmisbrug, vold og omsorgssvigt, både overfor børnene og andre svage grupper i samfun­det.

 

Ganske sandt! Men sådanne forhold "håbløse fremtidsud­sigter" er allerede tilstede. De er ikke først opstået på grund af nuværende erhvervsstrukturelle omlægninger. Der er tale om en forværring af de i forvejen ringe økonomiske og sociale forhold.

 

Den af Landsstyret lovede grundige analyse af tilskuds­ordningen vedrørende:

a) boligsikring

b) nedsættelse af huslejen for hvert af de første 5 hjemmeboende børn under 18 år,

 

vil vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet, med spænding vente på.

 

Med hensyn til handicappedes forhold, og behandlingen af dette område samt områdets betydning for kernefami­lien, vil vi gerne fra Akulliit Partiiat/­Centerpartiet side indstille, at der fokuseres mere på.

 

Også vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet vil opfordre de enkelte familier og interesseorganisationer rundt om i landet til at benytte FN´s Familieår til at sætte fokus på familien, ikke mindst på børn og unge, og til at arbejde for en bedre udnyttelse af den styrke, et godt familie­sammenhold giver.

 

Med disse få bemærkninger tager vi redegørelsen om FN´s Familieår til orientering.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

De forenede Nationers tradition med at sætte forskelli­ge samfundsforhold i fokus i forbindelse med et år, er en vigtig tradition, og især når man ser på, hvilket forhold, der skal sættes i fokus i forbindelse med året 1994, mener jeg, at man ikke kan undgå at se, hvor vigtigt dette forhold er, også her i vort land.

 

Det, som vi grønlændere i vor kultur, altid har sat højt og fundet vigtigt - familiesammenholdet - er i disse år, under påvirkning fra en anden kultur, grad­vist i gang med at blive udvisket, selvom de år vi nu gennemlever, har det budskab, at det er vigtigt med sammenhold og gensidig hjælp, især i familier­ne.

 

Blandt andet på grund af vore levevilkår i dag, og vor person­lige frihed til at kunne foretage os efterhånden mange former for sysler, ødelægger vi ind i mellem unødvendigt muligheden for, at have et godt, trygt og rart familieliv. Herved giver vi, især vore endnu ikke modne børn, store problemer, der kan risikere at følge dem resten af livet. Derfor mener jeg, at De forenede Nationers familieår er af en sådan vigtighed, at vi også i vort land, i dette år, bør begynde en tilbunds­gående og resultatorien­teret under­søgelse af familie­sam­livsvilkårene. Dette arbejde vil give store udfor­dringer, og er af stor vigtighed.

 

Vi er vidende om, at det efterhånden ret ofte fore­kommer, at man i familierne især har vanskeligheder med hensyn til børnene, når der opstår vanskelig­heder i ægteskabet. Derfor er det hårdt tiltrængt, at få ud­arbejdet en klar lovgivning på dette område, efter en grundig undersøgelse af området.

 

Redegørelsens budskab om, hvordan det er ønskeligt at opfatte familierne, er glædelige. Det er sådanne fami­lier, vi der er ved at blive ældre, er opvokset med. Jeg mener, at vi grønlæn­dere, når vi kigger nærmere på os selv, endnu i dag, i tankerne, forbinder de i rede­gørelsen nævnte personer, og deres ægtefæller, med vore fore­stillinger om familie, og tilmed endda ægtefæl­lernes familier.

 

Vort syn på vore ældre familiemedlemmer, undergår en vis forandring i disse tider. Vi har måske ikke det helt samme forhold til vore forældre, som de til deres, men uanset det, har langt de fleste af os, af kærlighed og taknemme­lighed til vore forældre i deres alderdom, et ønske om at værne om dem, og give dem tryghed. Når jeg tænker på det, tænker jeg også på, om det ikke ville være på sin plads om børnene, når de bliver voksne, skulle have forsørgelsespligt overfor forældre­ne. Jeg er selv­følgelig vidende om, at dette vil blive van­skeligere og van­skeligere i disse tider, hvor livs­for­nøden­hederne bliver mere begrænsede, og derfor er jeg enig med landsstyret i, at for­sørgelsespligten overfor vore ældre bør ligge hos det offent­lige, når de ældre ikke længere kan klare sig selv.

 

Jeg vil vurdere nærværende, i indhold vægtige rede­gørelse, som værende god. Den er fremlagt i en grundig form, og derfor vil jeg, uden at gøre mit indlæg læn­gere, til slut kræve, at der bliver gennemført en nøje undersøgelse af vore familielivsvilkår, og at disse vilkår bliver debatteret åbent i samfundet, således at der kan åbnes mulighed for, at vi kommer på rette vej. Jeg håber meget på, at vi har ressourcerne dertil, da vi ikke må gå ud fra, at 1994 alene bliver året, hvor vi skal fokusere på familie­proble­mer. Vi skal også have fokusere derpå udover dette ene år.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Jeg siger tak for partiernes bemærkninger, og jeg opfatter det således, at redegørelsen er godt modtaget. Det glæder os selvfølgelig, og jeg håber, at vi derved viser ansigt udad til, og at vi viser hvilke planer, vi har i forbindelse med FN´s Familieår. Jeg har ikke citeret redegørelsen i sin helhed, men jeg vil gerne citere nogle ting, efter nogle bemærkninger til enkelte ordførere fra partierne.

 

Først Siumut ordførers bemærkninger om, at Siumut er glad for at bedstemor-foreningen er etableret. Det synes jeg, at vi skal bemærke specielt, da de grøn­landske familier er blevet spredt, i de seneste år. Landsstyret mener, at denne spredning må vendes om, fordi familiernes indbyrdes behov for hinanden, er blevet mere mærkbar.

 

Vi må også sørge for, at familiesammenholdet styrkes i de kommende år. Det er nogle af de ting, vi skal være opmærksomme på, både i samfundet og indenfor familien.

Der er en landsdækkende ældreforening, og de initiati­ver der er taget herfra, har givet positive virkninger i familiesammen­holdet. Det mener jeg, er et prisværdigt initiativ, især hvis man ser det fra børn og unges side.

 

Atassut ordfører kom i sit indlæg ind på, at de var tilfredse med redegørelsen, men fremkom også med nogle spørgsmål. De efter­lyste, at der afsættes midler til arbejdet i forbindelse med FN`s familieår.

Jeg mener, at redegørelsen har nævnt hvilke tiltag der er planlagt i år.

 

Fra hjemmestyrets side, er der afsat midler til præven­tivt arbejde, også inden for familien, og vi regner helt bestemt med, at det vil have en gavnlig virkning. Vi har også en fond for børn og unge, som udmærket kan benyttes til formålet. Der er andre fonde, som jeg ikke har direkte indflydelse på - f.eks. findes der ude i kommunerne nogle fonde - som også kan bruges til initi­ati­ver i FN´s Familieår. Det må vi også være opmærksom­me på.

 

Atassut´s ordfører Emilie Lennert kom ind på, at der allerede er gået et par måneder af familieåret, og at Landsstyret først nu kommer med redegørelsen om famili­eåret. Der blev også spurgt om, der er udsendt materia­le, i forbindelse med familieåret.

 

Landsstyret har ikke ønsket, at oversætte det danske socialmini­steriums publika­tion herom. Vi vil hellere have, at den rede­gørelse, som er fremlagt her, skal distribueres til samfundet.

 

Landsstyrets definition på begrebet "familie" - d.v.s at man anser en slægt som en familie, bør fortsat være definitio­nen af en familie, også af hensyn til den grønlandske kultur. Selvfølgelig betragter vi også kernefamilien som en familie.

 

Vi vil udsende forskelligt materiale, og vi vil via pressen meddele de forskellige initiativer, der vil ske i løbet året. Inuit Ataqati­giit og Atassut har fremsat nogle bemærkninger om mulighederne for at en forælder selv kan passe sit barn.

 

Atassut har foreslået, at familierne skal have mulighed for en orlovsperio­de i tiden optil børnene fylder 8 år. Dette forslag hænger sammen med de tiltag, der vil blive taget i løbet af året. Vi har også i mit direk­torat ønsket, at dette bliver drøftet i samfundet, således at vi kan få ideer til, hvordan de forskellige tiltag skal udføres.

 

Fra Inuit Ataqatigiit´s side, bad man om en undersøgel­se af mulig­heden for en nedsættelse af arbejdstiden. Jeg mener, at fagorganisationer­ne og de offentlige arbejdsgivere bør drøfte disse ting, og jeg mener, at det er et godt emne for samfundet at debattere frem­over.

 

Inuit Ataqatigiit og Issittup Partiiat kom ind på, at vi her i Grønland desværre har en regel om, at flere mænd sommetider kan udpeges til at være bidragspligtige til et barn.

 

Landsstyret syntes heller ikke, at det er en god ord­ning, da det lægevidenskabeligt er muligt, at undersøge helt nøjagtigt hvilken mand, der biologisk er fader til det enkelte barn. Vi vil fra direk­tora­tets side arbejde for, at disse regler bliver ændret. Det har vi også nævnt i redegørelsen.

 

Akulliit Partiiat glæder sig til redegørelsen om de forskellige tilskud på boligområdet, der har været bredt debatteret i sam­fundet. Vi håber, at vi kan komme med mere konkrete oplysninger om, på hvilke områder der skal sættes ind med ændringer. Reglerne er svære at forstå, hvilket har givet anledning til misfor­ståelser, både i samfundet og i pressen.

 

Til slut vil jeg komme ind på de forskellige planlagte tiltag, som er relevante for FN's Familieår.

 

For det første vil jeg nævne, at vi ikke har nogle helt konkrete planer om specielle tiltag, men vi har plan­lagt forældreuddan­nelseskurser, der skal afdække de forskellige tvivlsspørgsmål i forbindelse med opdragel­se af børn. Et sådant kursus kører nu i Sisimiut. Vi er meget spændte på, hvilke resultater sådanne kurser vil give, og vi håber, at resultaterne vil kunne spredes  til resten af Grønland.

 

Her i foråret skal der være et internationalt arrange­ment om familiehelbred. Direktoratet vil følge arrange­mentet nøje, og vil sende en repræsen­tant til arrange­mentet, der finder sted i Ilulissat i april måned 1994.

 

I uge 18, havde vi sidste år indført en spiritus-fri uge, hvor alle i familien kan deltage.

 

Vi forbereder nogle lignende tiltag i uge 18 i år, hvor der vil blive kørt en oplysningsdebat for hele famili­en.

 

I september 1994 vil Sundhedspersonalet lave et såkaldt Nuna Med konference, hvor man vil fokusere på et barns opvækst, lige fra gravidi­tet og fødsel, til den videre opvækst, og man vil også komme ind på familiens sund­hed.

 

Til slut vil jeg nævne, at man fra Socialdirektoratets side vil lave et seminar om børns vilkår. Dette seminar vil blive afviklet i løbet af sommeren 1994. Seminaret betragtes som en forbe­redende fase af det nordiske samarbejde om børns vilkår, da vi arbejder på, at dette nordiske samarbejde, hvor man har planlagt at drøfte børns placering i familien, kan finde sted her i Grøn­land.

 

Jeg har taget de faldende bemærkninger til efterret­ning.

 

Endnu en gang tak for bemærkningerne.

 

Mødeleder:

Ud over parti-ordførerne har Pavia Nielsen, Siumut, bedt om ordet. Værsgo, Pavia!

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Vedrørende debattering af FN's Familie-år, mener jeg, at man må nævne, at vores samfund har behov for en mere åben dialog omkring måden vi opdrager børn på. Vi skal vurdere, hvilken måde der er bedst. Vi er jo temmelig mange forældre, som har været opdragere, og som jo også er blevet opdraget. Derigennem kan man se, hvilke fordele og ulemper, der kan være i for­bindelse med opdragelse. Vi skal vurdere disse åbent, og få ind­draget hele samfundet i disse diskussio­ner.

 

Jeg mener, at vi i forbindelse med vurderingen af fordele og ulemper i forbindelse med opdragelse af børn, skal diskuterer dette mere i samfundet. Da jeg var teen-ager læste jeg en bog, som hed "Tanker til ungdommen".

 

Den indeholdt temmelig mange ting, de unge kan lære noget af, men vi mangler en sådan bog i dag, om hvilke tanker man kan have i forbindelse med børns opdragelse. Derfor vil jeg opfordre vores dygtige forfattere til at lave sådan en bog, her i det år, vi har udnævnt til "Læsningen år". Det vil være meget kærkomment.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg blot opfordre samfundet til at diskutere fordele og ulemper åbent i forbindelse med børns opdragelse.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Meget kort. Vi fra Inuit Ateqatigiit er til­fredse med de for­skellige partiers synspunkter omkring familier­nes vilkår, og vi vil blot kommentere nogle enkelte ting, fordi jeg mener, at det er nogle emner, som er vel­egnede til at blive diskuteret.

 

Siumuts ordfører kom blandt andet ind på vores meget store lukkethed som personer, og at vi må komme uden om dette på en eller anden måde.

 

Det er rigtigt at vi som personer, som forældre, på en eller anden måde må fortælle om vores synspunkter om vore børn, vi er også enige om, at dialogen herom er blevet foretaget i en for lukket kreds. Det må vi komme væk fra.

 

Siumuts og andre ord­føreres indlæg kom ind på, hvilket vi også nævnte i vores indlæg, at vi tidligere havde bedre tid til familien. Nu er det hele vendt om. I dag har vi ikke tid til børnene, hvilket giver nogle pro­blemer. Det er meget vigtigt, at vi har tid til vores børn, under deres opvækst. Derfor har vi fra IA`s side peget på, at man til næste år, når det offentlige og SIK forhandler om lønninger, skal undersøge muligheden for, at få formindsket arbejdstiden. Lønfor­handlingerne mellem SIK og Royal Greenland er allerede gået igang, men vi mener, at det i det kommende år, er en af de veje vi kan gå, for at få formindsket arbejdstiden, fra de nuværende 40 timer ugentligt. Selv­følgelig er vi også det offentlige, - vi sidder her på vegne af det offent­lige. Vi kan derfor gøre noget, i forbindelse med den offentlige service. Vi opfordrer indtrængende fra IA`s side til, at parterne tager dette til overvejelse med henblik på de kommende for­handlinger, således at vi derigennem kan give forældrene bedre tid til deres børn, ligesom man også derigennem aktivt kan bidrage til bekæmpelse af arbejdsløsheden.

 

Fra IA`s side er vi også fuldstændig tilfredse med, at der her i Nuuk er nogle tiltag fra Bedstemor-forenin­gen. Det er støtte­værdigt. Derfor vil jeg også opfordre de resterende byer langs kysten til, at gøre noget tilsvarende.

 

Siumut kom også ind på at opfordre til, at det offent­lige, altså Sorlak - børn og unges organisation, bør være mere synlige. Det støtter vi også fuldt ud fra IA`s side -bl.a. fordi vi, som vi anførte i vort parti-indlæg, betragter børn og unge som dem der skal videre­føre det grønlandske samfund.

 

Jeg beklager lidt Atassuts ordførers indlæg om, at uanset hvor meget vi prøver, så kan vi ikke få beskæf­tigelse til alle.

 

Jeg mener, at vi alle har for­pligtelse til at bekæmpe arbejdsløs­heden, også Landstinget.

 

Hvis vi allerede her fra talerstolen siger, at vi giver op, så vil vi alle gøre os svagere. Jeg mener, at vi alle har en forpligtelse til en aktiv, og snarlig, bekæmpelse af arbejdsløs­heden.

 

Fra Inuit Ataqatigiit`s side kom vi i vores indlæg ind på de regler, der er gældende for behandling af fader­skabs­sager, og på, hvor skæv denne ordning er. Vi mener, at der bør gøres et eller andet på det område. Derfor er vi også glade for, at Landsstyret er åbent for dette synspunkt.

 

Jeg har, for kort tid siden, skriftligt rettet hen­vendelse til Landsstyret om en, der er blevet dømt til at være far, selvom det er bevist, at en anden er faderen. Vedkommende er derfor bidrags­pligtigt overfor barnet, indtil det fylder 18 år. Vedkommende person kom blandt andet ind på, i sin skriftlige henvendelse til mig, at han i forbindelse med samtale med en jurist, har fået oplys­ninger om, at man blandt andet i et tilfælde, har dømt 5 voksne personer til at være bi­dragsplig­tige. Det er selv­følgeligt vanskeligt at acceptere, ligesom det også vil være frustrerende for barnet at have 5 forskellige "fædre", uden at viden hvilken af dem, der er den rent biologiske far.

 

Det er på baggrund af dette, at jeg er tilfreds med at Lands­styret vil gøre noget ved dette emne. Tilslut vil vi også opfordre fra IA`s side til, at samfundet som helhed, både de folkevalg­te og de ikke folkevalgte, deltager i denne diskussion.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akuliit Partiiat:

Man kommer ind på, at der er visse børn med flere forskellige "fædre". Det har en stor betydning for barnets opvækst, med hensyn til barnets trygge og rolige opvækst. Vi har i dag tekniske faciliteter til, at kunne udpege helt konkret, hvem der er fader til barnet. Disse bestemmelser må ændres, og det er glæde­ligt, at Lands­styremedlemmet siger, at man vil lave om på denne skæve lovgivning. Vi glæder os til det tiltag.

Vi skal have mere tid til børn, som Johan Lund Olsen sagde, det er jeg meget enig i. Det er en af de ting, der kan tages op i forbindelse med fritidsforanstalt­ninger for børn, således at de voksne der står for sådanne fritidsforanstaltninger, har tid til at tale med børnene.

 

Det er stadigvæk sådan, at børn og forældre ikke rig­tigt kan tale sammen. Vi har opfattelsen af, at skolen ikke rigtigt prioriterer dette område særligt højt. Man fokuserer kun på de boglige områder.  Vi anser det for nødvendigt, at  man i forbindelse med fritidsbe­skæfti­gelse for børn, også tager sig af børnene og taler med dem om forskellige ting.

 

Arbejde til alle det kan man ikke opnå. Jeg vil knytte nogle tilføjelser til Johan Lund Olsens bemærkninger hertil.  Jeg mener, at kun hvis vi siger sandheden, så kan vi stå stærkt. Vi bliver nødt til, at have en nøje sammenhæng mellem vores planer og økonomien. Det kan ikke nytte noget, at vi kommer med højt­flyvende planer, uden at have råd til det. Vi har ikke råd til alt det vi ønsker idag, så derfor må vi prioritere, og det er det vi skal sige.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Som en tilføjelse, fordi vi ikke må glemme, at når begge forældre­ne har arbejde, så har de kun har tid til familielivet 2 dage om ugen, nemlig lørdag og søndag. Man glemmer, at det er dem der arbejder for samfundet. Man glemmer også ofte, at familierne skal gør bedre brug af den tid, man har til hinanden. Det er jo ikke sjældent idag, at fritiden også bruges til andet arbej­de, møder og lignende, hvor man kommer væk fra børnene. Selv om det kan være vanskeligt at opnå, vil jeg opfor­dre til, at man i forbindelse med prioritering, priori­terer familie og familiesam­livet højest.

 

Tilsidst vil jeg blot opfordre til, at vi bruger Fami­lie-året, til åbne diskussioner, og at vi i de kommende dis­kussioner vil opfordre til, at der iværksættes tiltag.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

IA's ordfører, Johan Lund Olsen kommenterer vores indlæg omkring beskæftigelsen og han beklager vores bemærkninger.

 

Vi skal udtale, at vi fra Atassut finder det vigtigt, at der såvidt muligt er så mange som muligt i arbejde, og det sætter vi altid i højsædet, men ligesom Lands­styremedlemmet for sociale anliggender og arbejds­for­hold erkendte i sin redegørelse, nemlig at mange fami­lier ikke nogle forhåbninger om at få noget arbejde, såfremt de ikke har lyst til at flytte et andet sted hen.

Derfor sagde vi, som en slags tilføjelse til udtalel­serne, at det er vigtigt at forsørgeren har et arbejde, hvis familierne skal køre godt. I dag, når vi tænker på de faktiske forhold, må vi erkende, at uanset hvilke an­strengelser vi gør os, kan vi ikke sørge for, at alle har arbejde. Det er hvad vi med beklagelse må udtale.

 

Det er jo således, at hvis vi lover og lover vil vi blot skabe nogle falske for­håbninger. Derfor mener jeg, at vi kan udtale os som vi har gjort, især når man tænker på de forhold vi idag lever under.

 

Med hensyn til faderskabssager kom Johan Lund Olsen ind på, at det ikke er rimeligt, at man dømmer en som fader, selv om det kan være en anden der er den bi­ologiske fader.

 

Jeg mener, at man i forbindelse med faderskabs­sager også må påpege, at en faderskabssag i alt for mange tilfælde kører i for lang tid.

 

Det kan være sådan, at en der mener han er fader til barnet kan opføre sig anderledes overfor barnet, end hvis han ikke er fader, og når der så er gået flere år, bliver der afgjort, at ved­kommende, som har opfostret barnet, alligevel ikke er barnets far. Derfor sker der nogle skuffelser i familien. Det er også sådanne ting, der kan influere på familiens vilkår, på en dårlig måde. Derfor ønsker jeg, at man diskuterer problemet med, at fader­skabs­sagerne verserer alt for længe.

Man kunne eventuelt lave nogle tidsfrister.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender vil ikke kommentere.

 

Som Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejds­markedet nævnte, vil arbejdet fortsætte. Dermed er redegørelsen omkring FN's Familie-år færdigbe­handlet her i Landstinget, og vi går over til næste dagsordens-punkt. Der er dagsordenspunkt 10 "Forslag til lands­tings­for­ordning om beskyttelse af havmiljøet". Det er før­stebe­handling. Det er Lands­styremedlemmet for sund­hed og miljø der vil forelægge.                             

Punktet sluttet.