|
dagsordenens punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Hermed forelægges Lov om registreret partnerskab, til drøftelse af om Hjemmestyret skal anmode den danske regering om, ved kongelig anordning, at sætte lov om registreret partnerskab i kraft for Grønland.
Baggrunden for anmodningen er, at det i år er FN`s familieår, og det er vigtigt at fastslå, at der findes andre familieformer end den egentlige kernefamilie.
Det må nu være på tide at legalisere den familieform der består af to samlevende af samme køn.
En ikrafttræden af lov om registreret partnerskab i Grønland vil medføre, at to samlevende af samme køn kan indgå i et ægteskabslignende registreret partnerskab.
En del af de retsvirkninger, der i dag kun tillægges et ægteskab, vil således også blive tillagt et registreret partnerskab, hvilket bl.a. vil betyde, at parterne i et registreret partnerskab får forsørgelsespligt overfor hinanden og at de bliver hinandens tvangsarvinger. Det vil også medføre, at dersom partnerskabet senere ophæves, skal opløsningen ske ved separation eller skilsmisse, og der skal ske en egentlig bodeling.
Eneste område hvor et registreret partnerskab ikke sidestilles med ægteskab, er forholdet til partnernes børn.
Der vil således ikke, efter dette forslag, kunne ske samadoption, ligesom den ene partner ikke vil kunne adoptere den anden partners særbarn, uden at retsforholdet mellem barnet og den biologiske forælder ophæves. Børn der under et registreret partnerskab fødes af den ene partner, bliver denne partners særbarn, og faderskab til barnet skal afgøres efter de almindelige regler i børneloven. Der indtræder ikke forsørgelsespligt for den anden partner overfor barnet, ligesom barnet ikke får navneret eller arveret efter den anden partner.
Endvidere vil der ikke blive adgang til at få partnerskabet kirkeligt velsignet, og der vil ikke kunne foretages kirkelig mægling i tilfælde af separations- eller skilsmisseansøgning.
Et registreret partnerskab indgået i Grønland vil i øjeblikket kun få retsvirkninger i Danmark og i Grønland, og eventuelt senere på Færøerne, dersom lov om registreret partnerskab senere sættes i kraft for denne del af riget, medens partnerskabet ikke tillægges juridisk virkning i udlandet. Partnerskab registreret i Danmark vil ligeledes få retsvirkning i Grønland, hvilket ikke er tilfældet idag.
Landsstyret finder, at tiden er inde til at indføre muligheden for at indgå registreret partnerskab i Grønland, hvorfor der fremsættes forslag om, at Landstinget bemyndiger Landsstyret til at anmode den danske regering om, at lov om registreret partnerskab ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille til Landstinget, at indstillingen tiltrædes.
I forbindelse med forslagets fremsættelse har Rigsombudet i Grønland, Landsstyrets sekretariat, Skattedirektoratet samt Kirkenævnet været hørt, ligesom forslaget har været fremlagt på et fællesmøde mellem Landstingets Sociale Udvalg og Retspolitisk Udvalg.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Vi skal fra Siumut tilkendegive vores støtte til Landsstyrets forslag om, at hjemmestyret anmoder den danske regering om ved kongelig anordning at ikraftsætte lov om registreret partnerskab i Grønland.
Med henvisning til den i forelæggelsen fremførte redegørelse, tilkendegiver Siumut uden flere bemærkninger sin støtte.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Selvfølgelig er det fristende at diskutere nærværende forslag, da loven er diskuteret og vedtaget i det danske folketing. Vi har i Atassut taget udgangspunkt i, at registreret partnerskab, altså ægteskabslignende partnerskab mellem to personer af samme køn, ikke har været aktuelt blandt befolkningen.
Vi er ikke vidende om, at der har været henvendelser til Landstinget, fra befolkningen, med ønske om ikrafttræden af denne lov, men vi har for nylig modtaget en protestskrivelse fra den Evangelistiske menighed i Ebenesa Missionshuset i Nuuk og fra Adventskirken. Deres argumentation er kort sagt, at biblen kalder sådan en livsstil for syndig.
I den forbindelse vil Atassut give den grønlandske befolkning en mulighed for at diskutere om loven om registreret partnerskab skal sættes i kraft i Grønland.
Vi skal også i den forbindelse henvise til redegørelsen til Landstinget fra fællesmødet mellem Social- og arbejdsmarkedsudvalget og Landstingets retsudvalg. Disse udvalg mente ikke, at tiden er inde til at sætte lov om registreret partnerskab i kraft i Grønland.
Vi undrer os i øvrigt over, at IA´s repræsentant under fællesmødet har underskrevet redegørelsen med forbehold, da han ikke har sagt noget om dette under mødet. Atassut vil give den grønlandske befolkning den mulighed for at diskutere nærværende forslag i længere tid. Først derefter kan Landstinget vende tilbage til sagen.
Vi mener at Landstinget ikke kan tage stilling til loven, uden at høre den grønlandske befolkning i forvejen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit er enige med Landsstyret i, at tiden nu er moden til, at loven om registreret partnerskab, der til dato kun har været gældende i Danmark, også ikraftsættes for Grønland.
Såfremt dette forslag vinder gehør hos Landstinget, og dermed vedtages af dette, vil dette skridt medføre, at man herefter vil legalisere den familieform der består af to samlevende af samme køn.
Som nævnt er Inuit Ataqatigiit enige i, at tiden nu er moden til et skridt i den retning, også på trods af at vi er vidende om, at forslaget som sådan, og denne familieform, ikke kan vinde tilslutning hos samtlige af samfundets borgere. Et initiativ af den beskaffenhed ikke kan forventes, at svare helt til de vante forestillinger, man har om den slags.
I spørgsmål af denne art er det jo ingen hemmelighed, at følelser og sindsstemninger iblandt befolkningen kan sættes i oprør, hvilket da heller ikke er en besynderlighed, da man nødvendigvis må påregne, at det sker.
Det er imidlertid IA´s opfattelse, at vi som lovgivere også bør tage højde for, og tage hensyn til, de rent faktiske forhold der eksisterer - uanset at disse kan indeholde såvel kontroversielle som svære og mindre svære beslutninger, når sigtet med et initiativ fra lovgiveres side skal vægtes og vejes i forhold til, at tilgodese menneskets selvværd samt menneskets grundlæggende rettigheder.
Det er således IA´s helt klare opfattelse, at vi ikke kan se helt bort fra, at der i spørgsmålet om et registreret partnerskab mellem to samlevende af samme køn kan indføres i det grønlandske samfund, er et element af, at man tilgodeser menneskerettighederne og dermed også fremmer en styrkelse af menneskets selvværd, via en lovgivningsmæssig sikkerhed, også selvom vi godt ved, at der i det grønlandske samfund ikke er mange der ønsker denne familieform.
Uden at vi skal gentage Landsstyrets begrundelser for fremsættelsen af dette forslag, da vi er enige heri, skal vi således med disse bemærkninger fra IA´s side, henstille til at man konkret tager initiativ til at ikraftsætte loven om registreret partnerskab i Grønland, og at man herefter i den kommende tid, anmoder det danske folketing herom.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Det omhandlende spørgsmål vil uvægerligt komme på et eller andet tidspunkt, og nu er det så kommet her til Grønland.
Akulliit Partiiat er enig i Hjemmestyrets indstilling om, at Landstinget bemyndiger Landsstyret til at anmode den danske regering om, at lov om registreret partnerskab ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland, da vi ved, at registreret partnerskab er lovfæstet i Danmark.
Som sagt er vi fra Akullit Partiiat enige i Hjemmestyrets indstilling om, at Landstinget bemyndiger Landsstyret til at anmode den danske regering om, at registreret partnerskab ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg har ikke noteret de ting jeg gerne vil fremføre her, fordi jeg synes det slet ikke er på sin plads at vi drøfter sådanne forhold her i Grønland.
Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg ønskede at deltage i denne debat, men som folkevalgt har jeg pligt til at fremkomme med nogen synspunkter omkring problematikken.
Det danske Folketing har for et par år siden lovgivet omkring dette punkt. Selvfølgelig har de taget udgangspunkt i deres kulturelle baggrund, og de aktuelle forhold i Danmark, hvorfor de har vedtaget denne lov.
Jeg mener, at det indenfor Rigsfællesskabet bliver mere og mere tydeligt, at der er vise spørgsmål, hvor vi står så langt fra hinanden, at vi ikke uden videre kan drøfte forhold, der er fremherskende i Danmark.
De ægtepar, som vi kender i den grønlandske kultur er ægteskab mellem en mand og en kvinde. Derved skaber de en familie og det er et familieliv efter vores begriber. Dette spørgsmål omhandler partnere, altså to personer af samme køn, og deres mulighed for at leve i et ægteskabslignende forhold.
Hvis insekterne får indsigt i det her, vil de nok grine af os, selv de aller mindste skabninge ved, ud fra deres skabelse, hvordan livet skal videreføres.
Derfor vil jeg, uden yderligere bemærkninger, sige at jeg er imod spørgsmålet, ikke blot fordi, at jeg er imod venskab mellem to personer af samme køn.
Kærlighed kan altid findes - hvor som helst, men kærlighed til et medmenneske og kærlighed til personer af samme køn, det er to vidt forskellige ting.
Her i forslaget blev det nævnt, at såfremt en af parterne får et barn, vil det uundværlig skabe et problem. Der er mange forskellige spørgsmål, man kan drøfte udfra forslaget.
I slutningen af forelæggelsesnotatet nævnes at man har hørt forskellige instanser f.eks. Rigsombudet i Grønland, Landstyrets Sekretariat, Skattedirektoratet med videre, samt Kirkenævnet, men man har ikke medtaget et eneste bilag, i form af et svar fra en af disse instanser. Jeg vil gerne have oplyst, hvad de har svaret.
Henriette Rasmussen, Landstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg starter med det sidste og der kan jeg svare, at de forskellige instanser har tilkendegivet, at de ikke er imod forslaget om Landstinget retter henvendelse til det danske regering.
De forskellige partiers ordførere går ind for, at Landsstyret bemyndiges til at rette henvendelse til det danske regering og det takker jeg for.
Jeg mener, at dette spørgsmål berører almindelige menneskerettigheder i meget høj grad, og at dette tiltag bunder i, at Landsstyret gerne vil være med til at overholde menneskerettighederne.
Jeg synes, at vi her i Grønland skal følger med i de internationale forhold, det har vi jo taget beslutning om, derfor mener jeg, at menneskerettighederne og menneskets frihed til at kunne leve sit egen liv, må medføre, at man ikke bliver forskelsbehandlet p.g.a. seksuel omgang med personer af samme køn, eller p.g.a. sin religion. Det er vigtigt, at man ikke bliver forskelsbehandlet p.g.a. sådanne ting i Grønland.
Jeg mener helt bestemt, at vi allesammen går ind for disse ting og at denne anmodning skal forestås i den retning.
ATASSUT's ordfører kom ind på at flere forskellige trosretninger, her Nuuk, har sendt en åben protestskrivelse.
Jeg synes, at det er glædeligt, at disse trosretninger har mulighed for at eksistere i det grønlandske samfund, selvom de har en anden religion end den vi ellers har her Grønland, og jeg synes, at vi skal videreførere holdningen om, at der ikke skal være forskelsbehandling her i Grønland.
Der bliver også nævnt, at vi skal prøve at sidestille os med de danske forhold. Jeg skal da lige nævne, at der også er lovgivet om spørgsmålet omkring registreret partnerskab i de nordiske lande.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Jeg skal endnu engang understrege at vi fra ATASSUT ikke er imod forslaget. Det eneste vi savner er, at et så vigtigt spørgsmål debatteres i samfundet, og det er ATASSUT's ønske.
Året i år er udnævnt som FN's Familieår.
Det må da være på sin plads at drøfte et sådan spørgsmål i forbindelse med FN's Familieår, og lade familierne tage stilling til det. Man kan udmærket bruge medierne f.eks. radio og tv, til formålet.
Jeg kom kort ind på de forskellige trosretninger, i min forelæggelse, der har taget standpunkt i denne sag. Det må være dejligt at kunne fremsætte sine meninger uden at blive spurgt først.
Vi mener, fra ATASSUT`s side, at den befolkning loven skal gælde for, får loven påduttet henover hovedet. Vi må først have spørgsmålet debatteret i samfundet.
Jeg vil også gerne høre de svar, fra de instanser Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har hørt. Ja, det er meget ønskeligt, at se deres svar på skrift. Det er vel netop de instanser, der er fremkommet med forskellige synspunkter.
Jeg er meget forbavset over at Bendt Frederiksen, Jonathan Motzfeldt og også Johan Lund Olsen har været med under fællesudvalgsmødet og der har fremsat en indstilling til Landsstyret om, at udvalget ikke finder tiden er inde til at sætte loven ikraft for Grønland. Det er enigt udvalg der har underskrevet det. Vi troede, at bemærkningerne ville blive fremsat ud fra den beslutning.
Men nu kan jeg så forstå, at det er kun ATASSUT, der fastholder at spørgsmålet skal debatteres i samfundet.
Jeg synes, at Landsstyremedlemmet bør overveje spørgsmålet endnu engang, og ligge det ud til debat ud i samfundet, hvorefter vi i Landstinget kan drøfte det udfra de ting der er blevet sagt ude i samfundet. Derefter kan vi eventuelt rette henvendelse til det danske regering om spørgsmålet.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Grunden til, at jeg har bedt om ordet endnu engang er, at jeg gerne ville have sagt det Otto Steenholdt sagde om, at ATASSUT ikke er imod forslaget. Derfor er det overflødig, at jeg kommer med min bemærkninger. Det eneste jeg vil sige er, at problemet allerede eksisterer. Der findes personer af hvert køn i Grønland.
Der skal skabes en form for beskyttelse af disse gennem lovgivningen. Det vil jeg gerne fremhæve.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil starte fra det sidste indlæg. På AKULLIIT PARTIIAT's vegne sagde Bjarne Kreutzmann nogen helt rigtigt, nemlig at problemet har eksisteret i mange år, her i Grønland.
Derfor synes vi, at Landstinget skal tage dette initiativ, ud fra de eksisterende forhold. Det kan være meget bitter pille, at sluge for nogen, men som lovgiver her i Landstinget, må vi tage opgaven op, og behandle den.
ATASSUT's ordfører blev ved med at gentage, at de to Landstingsudvalg, Landstingets Socialudvalg og Retspolitiske udvalg, under mødet var enige om indstillingen til Landsstyret, og at partiet SIUMUT og INUIT ATAQATIGIIT ikke har fulgt denne indstilling.
Jeg mener, at vi må sige til Otto Steenholdt, hvis du nærlæser henvendelsen til Landsstyret, står der rent faktisk, ud fra vores opfattelse, at såfremt der ikke kan banes vej for en løsning af problemerne via anden lovgivning f.eks. via boliglovgivningen, vil udvalget kunne vende tilbage til sagen.
Jeg har forstået det således, at selvfølgelig skal vi også have mulighed for, at vurdere spørgsmålet i vort eget parti, og det er netop det, der er sket. Vi har drøftet spørgsmålet grundigt og vi har så meldt tilbage til Landstinget, ud fra de drøftelser i vort parti.
Jeg må endnu engang gentage, at der i det her spørgsmål, indgår spørgsmål om menneskets selvværd og menneskets grundlæggende rettigheder.
Derfor vil jeg endnu engang gentage, at INUIT ATAQATIGIIT vil støtte forslaget om, at vi retter henvendelse til den danske regering om ikraftsættelse af denne lov i Grønland.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Det er korrekt, hvad Johan Lund Olsen har sagt om den skrivelse, eller den henvendelse, vi har sendt til Landsstyret, hvor vi anmodede Landsstyret om at undersøge mulighederne for iværksættelse af nogle tiltag omkring arvelovgivning og boliglovgivningen.
Jeg har ikke hørt, at der har været iværksat sådanne undersøgelser og det burde vi have hørt om. Vi har ikke fået nogen tilbagemelding herom, og, hr. Johan Lund Olsen, såfremt vi ikke kan klare det her via anden lovgivning, og at såfremt flertallet i Landstinget beslutter, at vi skal rette henvendelse om ikraftsættelse af loven for Grønland, kan vi ikke vende tilbage til sagen.
Vi ønsker, fra ATASSUT`s side, at fastholde ønsket om, at spørgsmålet skal debatteres i samfundet.
Derfor ønsker vi fra ATASSUT side en afstemning, om spørgsmålet skal sættes til debat i samfundet.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Flere Landstingsmedlemmer efterlyser de besvarelser fra de instanser, der har været hørt. Dem kan vi godt uddele, i løbet af eftermiddagen.
Jeg vil komme ind på, at man ikke pålægger mennesker at leve i et partnerskab, det er en mulighed der gives.
De, der har lyst til at leve i et partnerskab kan gøre det.
Det er Landsstyrets fortsatte holdning, at vi ikke har brug for forskelsbehandling i Grønland.
Jeg føler det som om Otto Steenholdt er meget splittet som person, han sagde ja til loven i Danmark, hvorefter han siger nej til at loven skal gælde i Grønland.
Hvad er det, man er bange for, når man understreger menneskerettighederne her i Grønland, også indenfor familiesammenholdet. Det er nødvendigt med en debat i Grønland om forskellige ting, det er en nødvendighed, det føler vi gang på gang. Jeg ved, at samfundet glæder sig til debatterer mere åbent om forskellige spørgsmål.
Derfor håber vi, at vi også i forbindelse med FN's Familieår, vil få en livlig debat i samfundet, om mange forskellige ting.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Det vil være dejligt, hvis Landsstyremedlemmet vil uddele besvarelserne, men det er jo forsent. I må ikke sige, at ATASSUT vil stemme imod. Vi siger bare, at vi gerne vil høre befolkningens holdning. Derfor skal man ikke sige at ATASSUT vil sige nej.
I Danmark da man drøftede lovforslaget, var man meget splittet, og der blev derfor foretaget en personlig afstemning. Jeg håber, at den afstemningsform også vil blive benyttet her, således at de enkelte folkevalgte, ud fra sin egen overbevisning, kan stemme for eller imod forslaget.
Det vil være på sit plads i forbindelse med afstemning om denne lov, derfor ønsker ATASSUT afstemning om dette spørgsmål.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg vil lige komme ind på, at Otto Steenholdt har helt ret i, at såfremt svarene fra høringerne havde været brugt som bilag, ville vi have haft mulighed for at tage stilling ud fra disse.
Det er et svær spørgsmål, uanset om loven skal gælde i Grønland eller Danmark, så er det jo altså sådan, at problemet eksisterer i Grønland. Derfor må vi drøfte forholdene åbent i samfundet. Vi er helt enig i, at menneskerettighederne skal respekteres og vi har gang på gang været ind på, i forbindelse med drøftelse af kønsygdomme, at det sådan at disse er meget mere er udbredt blandt partnere, der lever sammen med en person af samme køn.
Det er derfor nødvendigt, at det bliver debatteret i samfundet, og man behøver ikke have så travlt; vi har rigeligt tid til at debattere det i et år.
ATASSUT ønsker, at forslaget til Landstingsbeslutning om anmodning om ikrafttræden af lov registreret partnerskab i Grønland, skal sendes til høring ude i samfundet.
Mødeleder:
Jeg skal anmode om, at man tager afstemning herom efter Landstyreformandens bemærkninger.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Det er helt ordinære forhold, der forhindrer at Landsstyret kan rette henvendelse til det danske regering. Jeg vil gerne anmode formanden om, at drøftelsen her i salen stoppes et øjeblik, således at grupperne for mulighed for at tale sammen. D.v.s., jeg ønsker, at man stopper debatten i Landstinget og vi går til grupperne med sagen.
Mødeleder:
Landsstyreformandens ønske kan imødekommes, således giver jeg partierne 10 minutter til at drøfte spørgsmålet.
Hermed er mødet midlertidig stoppet.
Mødet genoptaget.
Kaj Egede, Siumut:
Jeg skal blot meddele, at Siumuts gruppe og Inuit Ataqatigiits gruppe har holdt fællesmøde, hvor vi blev enige om, at vi ville stemme i dette spørgsmål ud fra vores egen overbevisning, ikke som partimedlemmer.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Jeg mangler helt én ting, som jeg gerne vil spørge Landsstyret om. Hvad har Kirkenævnet sagt i forbindelse med høringen?
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Kirkenævnet har ved Biskoppen sendt en skrivelse om, at kirken, den kristne kirke, ikke har noget imod et sådant partnerskab og ikke vil fremføre argumenter imod, at spørgsmålet bliver fremsat her i tinget. Høringssvarene er ellers omdelt af vore medarbejdere.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Vi har lige fået dette brev. Her er det især fremlagt, at det er Biskoppens mening, men det jeg især gerne vil vide er menighedsrepræsentanternes mening om spørgsmålet. Er de blevet hørt i denne sag? Det er interessant at høre deres mening. Vi har ikke set besvarelserne til høringerne. Derfor mener jeg, at vi haster sagen igennem. Jeg mener, at spørgsmålet må debatteres i samfundet først.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Menighedsrepræsentanterne har drøftet spørgsmålet indbyrdes for at tage stilling til, hvilken holdning de skal have, når spørgsmålet kom frem. De har drøftet spørgsmålet ud fra aktuelle forhold, men det kom frem, at de ikke er kommet til en endelig stillingtagen i spørgsmålet. Vi skal understrege, at et mindretal her i det grønlandske samfund, får mulighed for en beskyttelse via lovgivningen, og denne mulighed eksisterer indenfor Rigsfællesskabet. Enhver, der ønsker et sådant registreret partnerskab, kan rejse til Danmark, og på en meget bekostelig måde lade sig registrere og så vende tilbage til Grønland. For at beskytte deres rettigheder, ønsker vi, at loven ikraftsættes i Grønland.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Jeg har fremsat spørgsmål herom i forbindelse med fællesmødet. Der blev der sagt, at sådan en registrering af partnerskab i Danmark ikke gælder i Grønland og vil ikke have nogen retsvirkning, så længe loven ikke træder i kraft i Grønland.
Mødeleder:
Atassut ønsker, inden man retter henvendelse til den danske regering, at spørgsmålet sendes til høring ude i samfundet.
Det skal vi stemme om.
Jeg vil gerne se de, der stemmer for forslaget. Jeg beder dem om at rejse sig. 9.
De, der stemmer imod, bedes rejse sig. 15.
De, der undlader at stemme, bedes rejse sig. 3.
Således er Atassuts forslag kommet i mindretal, og er blevet forkastet, men vi skal stemme om forslag til landstingsbeslutning. Undskyld, vi skal slet ikke stemme om det, undskyld.
Således er behandlingen om forslaget til landstingsbeslutning om anmodning om ikrafttræden om lov om registreret partnerskab i Grønland færdig.
Hvem stemmer for, at man retter henvendelse til den danske regering? 15 stemmer for.
De, der stemmer imod, bedes rejse sig. Ingen.
De, der undlader at stemme, bedes rejse sig. 12.
Ud fra afstemningsresultatet skal sagen videresendes til den danske regering.
Dermed er vi færdige med behandlingen af dette punkt. Landstingsformanden Bendt Frederiksen bedes indtage sin plads og lede mødet.
Punktet sluttet.