|
dagsordenens punkt 20-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Det er dagsordenspkt. 20, "Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning nr. 10 af 25. oktober 1990 om folkeskolen". Skal Kultur- og Undervisningsudvalget fremlægge betænkning?
Ane-Sofie Hammeken, fungerende formand for Kultur og Undervisningsudvalget:
Udvalget har følgende medlemmer: Ane-Sofie Hammeken, fg. formand, Pavia Nielsen, suppleant for Jonathan Motzfeldt, Agnethe Nielsen, Emilie Lennert og Josef Motzfeldt
Udvalget har afholdt møde den 23. februar 1994 og har på baggrund af Landstingets debat den 22. februar under førstebehandlingen af Atassuts forslag drøftet følgende spørgsmål:
Atassut's forslag til ændring af Landstingsforordning om folkeskole, Landsstyrets forslag til ændring af forordningen, samt de økonomiske behov ved indførelse af integrationsordningen, de økonomiske behov i forbindelse med videre- og efteruddannelse af lærerne, samt økonomiske behov i forbindelse med målrettet information af forældrene.
Udvalget har grundigt drøftet de af partierne fremsatte synspunkter og finder, at der er bred enighed om, at integrationen skal gennemføres som planlagt rent tidsmæssigt.
Udvalget erkender dog, at det er en process, hvor man ikke må gå så hurtigt frem, at man taber elever, lærere eller forældre.
Udvalget er meget opmærksom på, at de forskellige forudsætninger, der er i sprogmæssig henseende mellem eleverne, bør udmøntes i en adskillelse af eleverne i grønlandsk- og danskundervisningen. For grønlandskundervisningens vedkommende skal de ikke grønlandsksprogede elever overføres til klassens almindelige grønlandskundervisning, når de er parate dertil. For danskundervisningens vedkommende skal den adskilte undervisning fortsætte i hele skoleforløbet, dog skal dobbeltsprogede elever kunne deltage i den særligt tilrettelagte danskundervisning.
Dog fastholder et mindretal i udvalget bestående af Atassut, deres forslag til ændring af ? 12.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit skal ud fra ovennævnte anbefale, at ? 12 i Landsstyrets forslag ændres teknisk således:
Forslag til landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om folkeskolen.
? 1. I Landstingsforordning nr. 10 af 25. oktober 1990 om folkeskolen affattes ? 12, således:
"Supplerende og særligt tilrettelagt undervisning.
? 12. Til elever, der har været uden undervisning gennem længere tid eller har skiftet skole, kan der gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte.
Stk. 2. For elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, skal tilrettelægges særlig undervisning i grønlandsk.
Stk. 3. For elever, der har dansk som modersmål, skal tilrettelægges særlig undervisning i dansk.
Stk. 4. Elever, der hverken har grønlandsk eller dansk som modersmål, kan tilbydes modersmålundervisning.
Stk. 5. Landsstyret fastsætter regler for undervisningen efter stk. 1 - 4."
? 2. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. august 1994."
Ifølge stk. 5, i forslaget henstiller flertallet i udvalget, at Landsstyret udarbejder nærmere bestemmelser efter det af udvalget anførte.
Udvalget har også set på de økonomiske forhold ved integrationen og må konstatere, at der med den nye forordnings gennemførelse i 1991 skete så store besparelser, at med integrationen vil hele forordningsændringen være udgiftsneutral i forhold til den gamle forordning.
Udvalget har også drøftet de tiltag, der er nødvendige for en god og rigtig gennemførelse af integrationen. Disse kan økonomisk opgøres således:
Videre-/efteruddannelse af lærere: 1.5 mio kr. pr. år. 1 konsulent 300.000 kr. pr. år, 1 forsker 300.000 kr. pr. år
Målrettet information til forældrene: 400.000 kr. i 1994/95.
Et enigt udvalg skal anbefale, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelse af de årlige bevillingslove indarbejder disse økonomiske behov.
Et enigt udvalg henstiller, at hele forordningen, herunder specielt ? 12, tages op til revision efter 3 år. Udvalget henstiller samtidig, at Landsstyret een gang årligt orienterer Landstinget om forløbet af integrationsundervisningen.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning, Forskning og Kirke vil komme med et svar.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Udannelse, Forskning og Kirke:
Landstinget skal nu til at afslutte den endelige færdiggørelse af folkeskoleforordningen fra 1991. Denne del af folkeskolereformen, integrationen, er den del der har vakt størst opmærksomhed. Først skete der en udsættelse i 3 år, og så bringes sindene nu i kog igen. Dette er i sig selv et positivt tegn, fordi det viser, hvilken opmærksomhed der er om vor folkeskole.
Men nu er tiden kommet, hvor den endelige beslutning skal tages af Landstinget på vegne af elever, lærere, forældre og alle andre borgere her i landet.
Udvalget har nu fremlagt sin betænkning, og Landsstyret vil gerne takke udvalget for dets arbejde. Vi ved, at udvalget har holdt flere møder om denne sag, og vi ved, at medlemmerne gennem deres kontakter med befolkningen har stor indsigt i problematikken.
Landsstyret finder det meget centralt, når udvalget peger på de pædagogiske problemer, der kan opstå på grund af de store sprogforskelle, der er mellem vore to elevgrupper. Derfor er udvalgets anbefaling, om at samle eleverne i integrerede klasser, men at adskille dem i grønlandsk- og dansktimerne, efter Landsstyrets opfattelse en acceptabel løsning.
Ordningen sikrer, at eleverne først skal deltage i den almindelige grønlandskundervisning, når de er sprogligt parate hertil. Og den sikrer også, at undervisningen i de helt centrale sprogfag - som basis for anden undervisning - ikke kræver større undervisningsdifferentiering, end tilfældet er i dag.
Landsstyret finder, at udvalget her har fundet en afbalanceret løsning, der tager højde for de fleste af de faglige indvendinger, der har været rejst.
Landsstyret finder det derfor noget beklageligt, at Atassut fastholder deres forslag. Atassut var med til vedtagelsen i 1990; de opgaver, der skulle løses i 3-årsperioden er stort set løst, og de indvendinger, Atassut har haft her til denne samling, er stort set tilgodeset ved forslaget. Det eneste tilbagestående kan være spørgsmålet om, i hvilket omfang og på hvilken måde vi løser undervisningsforholdene for tilflyttere fra Danmark. Her vil Landsstyret være indstillet på i de uddybende bestemmelser at indarbejde centrale regler for modtageundervisning.
Med denne udstrakte hånd håber Landsstyret, at Atassut også vil være med i et bredt folkeskoleforlig. Det vil vi alle være bedst tjent med.
Udvalget har ligeledes set på de økonomiske forhold ved integrationen og konstateret, at udgifterne ved integrationen bliver modsvaret af besparelser ved den nye folkeskoleforordning fra 1991. At de sparede midler så siden kan være anvendt til andre formål, eller at kommunerne generelt finder bloktilskuddet ikke dækkende, er en anden, men nok så væsentlig, problematik.
Ved 1. behandlingen udtrykte de fleste ordførere sympati for tilførsel af yderligere midler til en god iværksættelse, gennemførelse og opfølgning af integrationen. Dette har udvalget nu konkret udmøntet i et forslag. Landsstyret vil tage anbefalingen til sig og søge midlerne indarbejdet i bevillingslovene.
Udvalgets anbefaling, at hele folkeskoleforordningen tages op til revision efter 3 år, og at der i den mellemliggende periode aflægges årlige delredegørelser, ser Landsstyret på med megen sympati.
Til slut vil jeg endnu engang takke udvalget for deres meget fagligt kompetente arbejde og håber nu, at vi alle i Tinget kan samles om en hel og fælles folkeskole.
Henrik Lund, ordfører for Siumut:
Fra Siumut vil vi gerne henvise til vores udtalelser under 1. behandlingen af betænkningen, d.v.s. at vi i Siumut lægger stor vægt på, at vi i Grønland har en skoledag der er ens for alle, som bor i landet og finder det væsentligt, at der i vort lands hovedstad, Nuuk, ikke gælder en særlovgivning på området.
I Siumut lægger vi endvidere stor vægt på, at der i folkeskolen fra 1. klasse, ikke findes en forskelsbehandling af børn på baggrund af herkomst, sagt med andre ord ingen racediskrimination.
Børnene og de voksne lever sammen i respekt.
Børn, der har forskellig baggrund og sprog har tæt kontakt med hinanden, sprogligt og kulturelt.
I tæt kontakt med hinanden, udvider de deres horosont, og ikke mindst forhindrer, at negative følelser overfor hinanden opstår som efter erfaringen opstod, når børnene blev adskilt, og som erfaringerne viser, kan bortelimeneres ved integreret undervisning.
Vi skal fra Siumut henstille til Landsstyret, at der derfor snarest iværksættes hjælpeforanstaltninger i tilfælde af, at der opstår sproglige problemer, at der tages flg. skridt:
- der skal gøres noget for børn, der har brug for sproglig hjælp eller på en anden måde brug for midlertidig støtte, ydes den fornødne hjælp på allerbedste vis og hurtigst.
- at mulighederne for lærerstabens dygtiggørelse sikres, samt at landsstyret følger nøje med i ordningen, m.h.p. at rette op på skævheder, som måtte opstå.
Til slut skal vi udtrykke, at vi ikke kan tilslutte os Atassuts ændringsforslag om dispensationsmulighed for skoler, som ikke vil gennemføre integreret undervisning.
Til gengæld vil vi gerne foreslå, at betænkningen bliver vedtaget i sin form, men med den tilføjelse, at der skal gives mulighed for en evt. revision af forordningen f.eks. om 3 år.
Vi mener i Siumut, at uden at der fortages ændringer i forordningen om folkeskolen, er vi i Siumut enige i udvalgets henstilling om, at hele forordningen, herunder ? 12 tages op til revision efter 3 års forløb samt at Landsstyret afgiver en statusrapport om den integrerede undervisning til Landstinget hvert år.
På grundlag af disse argumenter, håber vi i Siumut, at Atassut i stedet for at gå i hårdknude, er med til at gå ind for udvalgets henstilling.
Vi lægger i Siumut meget vægt på, at der er fuld enighed i så vigtigt et punkt, som der her er tale om, og at der ikke sker nogen splittelse. Vi skal med disse bemærkninger fra Siumut henstille, at betænkningen bliver vedtaget i sin form, samt at flertallets ændringsforslag vedtages.
Derfor skal vi fra Siumut endnu en gang henstille, at betænkningen bliver vedtaget i sin form.
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 10 af 25. okt. 1990 om folkeskolen, har vi følgende kommentarer fra Atassut og Issittup Partiiat:
Atassut fastholder stadigvæk sin accept af landstingsforordning nr. 10 af 25. okt. 1990 om folkeskolen. Kort sagt er Atassut enig i hovedprincippet om integretionen og enig i, at denne skal træde i kraft med skoleåret 1994-1995.
Målet er, at vort sprog bruges fuldt ud i en integreret undervisning i folkeskolen, selvom skolebørnene har forskellige modersmål, og dette mål har vi ikke noget imod.
Vort ændringsforslag indeholder kun indsættelse af dispensationsmulighed i ? 12, således at en kommunalbestyrelse kan fravige integretionsprincippet, hvis de lokale forhold taler herfor. Jeg skal lige her indføje, at kommunalbestyrelsen først skal høre skolenævnet, før man tager sådan et skridt.
Det vigtigste i vore bestræbelser er smidiggørelse af brugen af vort sprog i undervisningssituationen, især i opstartsfasen til gavn for vores skolebørn.
En sådan mulighed styrker nærdemokratiet, hvilket Atassut lægger stor vægt på.
Drøftelserne om vores ændringsforslag er sket i salen og i udvalgsarbejdet, og vi er kommet til den konklusion, at vi taler for døve ører.
Landsstyremedlemmets svarnotater dateret den 8. 17. og 24. februar indeholder skiftende ændringsforslag. Der er klart tegn på en usikkerhed i sagen, og vi er ellers sikkre på, at et nyt ændringsforslag ville dukke op, hvis dette landstingsmøde bliver forlænget.
Den sidste indstilling fra flertallet, vurderer vi, som en tilbagegang fra det bestående, idet det vil skabe behov for flere klasselokaler, og ligeledes kræve flere lærerkræfter. Det har ikke hensigten med vores ønske, om en dispensationsmulighed.
Med hensyn til de nye forslag, vil vi spørge, om forslaget vil medføre flere faste undervisningstimer om ugen.
Indstillingerne i betænkningen om, at lærerne skal gives kursusmuligheder og at der etableres forældreoplysende arrangementer, er vi indforstået med.
De økonomiske følger, vil Atassut følge meget nøje, idet vi stadig er af den opfattelse, at bevillingerne i dag, slet ikke vil være tilstrækkelige, idet vi mener, at driften vil blive dyrere. Bl.a. også for kommunerne.
Med disse ord, vil vi slå fast, at vi fastholder vores forslag og vil stemme for vores mindretalsudtalelse.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil først henvise til Inuit Ataqatigiits bemærkninger under 1. behandlingen af dette punkt, hvor vi bl.a. fremførte de generelle betragtninger om gevinsterne ved at lade børn følges, om end de ikke har det samme sprog, og gevinsterne vil de kunne få glæde af i resten af deres liv.
For Inuit Ataqatigiit er det meget væsentligt, at spørgsmål af denne karakter og som får vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet, besluttes i enighed her i Landstinget.
Vi skulle jo nødig her i Landstinget bevirke, at der blandt de mange skolebørn, lærerne og i hjemmene bliver sået splid, ikke mindst fordi uenighederne her mellem partierne sandsynligvis ikke kan løses ved at arbejde med ordlyden i de enkelte paragraffer.
Som vi udtrykte det under 1. behandlingen, mener vi, at forskellen på Atassuts ændringsforslag og Landsstyrets forslag er til at overse, og at det er muligt at nå frem til et kompromis.
Den eneste forskel, der nu er tilbage er ? 12, stk. 2, hvor Atassuts forslag har flg. ordlyd, jeg citerer: disse elever d.v.s. som ikke er grønlandsksprogede, skal tilbydes undervisning i grønlandsk som fremmedsprogsundervisning.
Udvalgets formuleringsforslag er nu som følger: elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, skal tilbydes særlig tilrettelagt undervisning i grønlandsk.
Således vil den grønlandske landstingsforordning ikke operere med det grønlandske sprog som fremmedesprog, men bibeholde formålet med undervisningen.
Under 1. behandlingen blev der bl.a. rejst spørgsmål om, at elever, der har været uden undervisning i længere tid, vil have svært ved at nå op på samme niveau som deres klassekammerater og der blev udtrykt bekymring for, om disse elever vil sinke hele klassens udvikling.
Da vi mener, at der i Atassuts forslag stk. 3 og nu i Landsstyrets og udvalgets forslag stk. 1, er taget højde for denne situation, fastholder vi vores synspunkt.
Udvalget har dog i sin betænkning yderligere peget på denne situation og skrevet som følgende, jeg citerer: udvalget er meget opmærksom på, at de forskellige forudsætninger, der er i sprogmæssig henseende mellem eleverne, bør udmøntes i en adskillelse af eleverne i grønlandsk- og danskundervisningen, citat slut.
Til sidst skal vi udtale, at vi i IA er meget tilfredse med, at flg. punkter, som vi anser for væsentlige, er blevet behandlet seriøst, og at der er udarbejdet økonomiske overslag, som er blevet fremlagt for udvalget.
Vedr. efter- og videreuddannelse for lærerne, oprettelse af rådgivning, specielt for undervisere af blandingsklasser, og at det følges videnskabeligt op på erfaringerne, der bliver indhøstet og endelig vigtigheden af, at der til stadighed føres oplysningsvirksomhed overfor hjemmene/forældrene.
Disse tiltag i realiseringen vil koste omkring 2,5 mill.kr. årligt og vi skal benytte lejligheden til for alvor at opfordre Landsstyret til Landstingssamligen i maj måned at komme med et tillægsbevillingsforslag til dækning af det økonomiske behov, der måtte opstå.
Inuit Ataqatigiit udtrykte ved behandlingen af ændringsforslag til forordningen i 1990, bekymringen for, at der vil blive mindre tid til hver enkelt elev, hvilket også er blevet bekræftet fra lærernes side. Vi mener nu, at der til vores tilfredshed delvis er blevet rådet bod på dette forhold, således at man forøger lærernes tid til den enkelte elev.
Det vil dog uden tvivl bevirke, at der er behov for flere midler til folkeskolen, vi er dog opmærksom på, at denne sag, som har at gøre med det kommunale bloktilskud, allerede er behandlet i kommunalreformkommissionen, og at kommissionen vil komme med et løsningsforslag.
Med disse ord, så slutter vi også, at der nu efter 4 års grundig debat kan træffes en endelig beslutning vedr. folkeskoleforordningen. Vi er ikke i tvivl om, at den frugtbare nødvendige debat vil fortsætte, da det vil være naturligt.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiia:
Ved 1. debat har vi sagt, at al slags forsøgsvirksomhed skal kunne virke i en periode, uden for megen ændring allerede inden man starter overhovedet.
Akulliit Partiia har her ved 1. behandlingen bemærket, at Atassuts forslag imødegås af hjemmestyrets forslag m.h.t. ? 12.
Vi accepterer, Landsstyrets opfattelse om adskillelse af grønlandsk- og dansktimerne, da det vil sikre, at eleverne først skal deltage i den almindelige grønlandskundervisning, når de er sprogligt parate.
På den måde mener vi, at der er taget højde for de fleste af de faglige indvendiger, der er kommet frem under drøftelsen.
For det tilbageblevne uløste område, nemlig undervisningsforholdene for tilflyttere fra Danmark, vil vi gerne se uddybende bestemmelser, der indarbejder centrale regler for at modtage undervisningen.
Vi er enig i, at folkeskoleordningen tages op til revision efter 3 år og kan se vores ønske om redegørelse er taget til følge.
Og som vi allerede har sagt, sagde vi ligeledes ved 1. behandlingen, at integrationen vil medføre en kædereaktion i positiv retning, som erfaret andre steder.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:
Først har jeg med glæde lagt mærke til, at udvalgets indstillinger, er flertallet fuldt enige i. Det eneste, der er uenighed om, det er Atassuts fastholdelse af sit ændringsforslag.
Fra Landsstyret har vi lagt vægt på, at man både fra Kultur- og Undervisningsudvalget og fra partiordførerne er fuldstændig er enige i, at forordningen træder i kraft pr. 1. aug. 1994.
Udvalget foreslår, at man tilrettelægger undervisningen ud fra det sproglige m.h.t. modersmålets udbygning både i grønlandsk og i dansk, og at man benytter de bedste muligheder.
At man vil formindske vanskelighederne og at man gerne vil have, at de, der ikke kan grønlandsk nok følges,..................................................
Derfor vil vi fra Landsstyret være parat med en særordning til disse elever.
Som jeg allerede har udtalt, så håber vi, at man kan nå en bred tilslutning, også m.h.t. at Landsstyret har givet tilsagn om en årlig redegørelse, og at man fra Landsstyrets side har accepteret, at man kan tage forordningen op til revision efter 3 års forløb.
Fra Atassut kom der et klart spørgsmål gående på om denne ordning, der her er blevet forslået, ikke ville medføre flere faste undervisningstimer om ugen, samt om det ikke vil medfører forøgelse af lærerkræfterne.
Med indførelse af integrationen, så bliver der givet flere muligheder for at tilrettelægge klasserne med hensyn til antallet, således at man kan opnå en smidigere ordning end hidtil. Idet vi er vidende om, at den gældende forordning, hvor man har opdelt klasserne i grønlandsk- og dansksprogede, .......................................
I den nye ordning vil der sikres bedre udnyttelse af både antallet af klasselokaler og lærerkræfter.
Af lærerne, er det blever vurderet, at dette ikke vil medføre behov for flere kasselokaler og med hensyn til specialundervisning og til de, der skal tilbydes undervisning, kan det foregå ud fra de forhold, der er i dag, og det blev også sagt, at man i forhold til den gældende forordning med hensyn til udgifterne, at de ikke er større, idet der skal sammenlignes ned den forordning, der har været gældende tidligere.
Selvfølgelig undersøger man nøje i kommunalreform-kommissionen den del af bloktilskuddet til kommunerne, der er øremærket til skolerne. Når det bliver fremlagt her, vil det også blive behandlet. Men med hensyn til de enkelte, så regner man ikke med, at man i forhold til tidligere, vil have flere udgifter.
Som eksempel kan man udtale ..................................................
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:
Med hensyn til partiordførerne så er der i flere af indlæggene blevt udtalt noget, som vi kan være enig i. Men jeg vil lige sige, at vi i vores forslag, og det er det jeg gerne vil præcisere overfor Siumuts ordfører, overhovedet ikke nævnte, at man skal lave nogen særordninger for Nuuk. Vi har ikke stillet vores forslag ud fra, hvad der skal være gældende for Nuuk.
Og at man har udtalt, at man ikke vil have, at det laves særlovgivning for Nuuk, det har vi heller ikke haft til hensigt med vores forslag.
Med hensyn til dispensationsmuligheden i paragraffen, hvis denne bliver godkendt, så kan man ikke komme uden om, at integreret undervisning bliver brugt på kysten. Forslagets hensigter er, at de enkelter skoler, udvalg, forældre og lærerer, udfra deres indstillinger gives disse muligheder for at starte integrationsundervisning.
Vi sagde ikke, at samtlige skoler vil søge om dispensation. Det vi efterlyser er et værktøj eller redskab, således at vore børns undervisning kan foregå uden afbrydelser, uden alt for mange oversættelser og tolkning fra lærernes side, og det er for at få afhjulpet dem, vi har fremsat forslaget. Vi kan heller ikke gå ind for, at ............................................
Ordningen træder i kraft til efteråret og 1. klasserne vil blive undervist ifølge denne forordning. Vi kender ikke de vanskeligheder, der vil opstå, og vi har i dag ikke nogen muligheder for at give kommunerne dispensation. Det er den mulighed vi har efterlyst, og i vores ønske har vi kun taget hensyn til dette.
Det blev stadigvæk udtalt, at vores forslag vil medføre racediskrimination. Det jeg gerne vil høre, det er, at vi skal påduttes meninger, som vi ikke har udtalt. Det er overhovedet ikke vores hensigt.
Jeg har også lagt mærke til, at Landsstyremedlemmet i sit svarnotat har sagt, at hun i førstebehandlingen sagde omkring økonomisk vurdering at udgifterne ikke vil stige, men her så udtaler hun, at hun mener udgifterne vil stige, og det har IA's ordfører også klart udtalt, således at vi eventuelt til maj måned kan komme med et tillægsbevil-lingsforslag, således at Landsstyret allerede til den tid kan være vågen omkring økonomien.
Jeg vil her støtte partiet IA's vurdering.
Jeg vil blot klart udtale, at vi overhovedet ikke har til hensigt at have en racedistrimination omkring indførelsen af dette paragraf, men at hele skolevæsenet; medarbejderne, lærerne, forældrene samt skolen, kan foregå til glæde. Vi efterlyser et redskab, således at vi kan være parat til at hele undervisningen kan foregå betryggende.
Selvfølgelig er det også nødvendigt ........................................................ så vil jeg udtale overfor IA's ordfører, at jeg er i tvivl om de enkelte lærere vil få bedre tid til vanskelige elever. At man følger den forordning, det er på baggrund af dette, vi har taget forslaget op, som efter en nøje vurdering kan blive vedtaget.
Efter jeg har sagt dette, så vil jeg udtale, at vi står fast ved vores mindretalsudtalelse i udvalget.
Mødeleder:
Inden de to næste ordførere så vil jeg sige til Landstingmedlemmerne udenfor salen, at når ordførerne er færdige, så skal vi stemme. Derfor vil jeg bede dem om at indtage deres pladser her i salen.
Josef Motzfeldt, ordfører Inuit Ataqatigiit:
Først med hensyn til Siumut's ordfører, finder vi det væsentligt, at der ikke laves en særlovgivning for Nuuk, det er vi fuldstændig enig i.
De sidste dage og i udvalgsarbejdet, så har vi fået forståelse for, at man har medtaget kommunens spørgsmål omkring lokaler. Derfor har vi ment, at Siumut har været nødsaget til at medtage dette i sin udtalelse.
Her i denne politiske debat og ikke mindst debatten i Landstinget, har Atassut's ordfører i sit første indlæg givet udtryk for, at Landsstyret har skiftet holdning tre gange i løbet af denne behandling, og at man gerne vil have det til at se ud som om Landsstyret ikke har et fast standpunkt i den politiske dialog. Men hvis man vil opnå et kompromis, så må man også udvise velvilje, og når man ikke kan nå til enighed, så må man også udvise velvilje.
Fra IA ønsker vi, at man træffer en enig beslutning, da hvis vi ikke gør det, så vil lærerer, elever og forældre blive splittet, og vi har banet vejen hertil.
Dette mener vi ikke er noget, vi skal arbejde på her i Landstinget.
Og med hensyn til de enkelte kommunalbestyrelsers indstillinger omkring undervisning skal man kan beskytte nærdemokratiet. Vi ved, at her har det allerede været gældende i hvilken som helst undervisning.
Skolevæsenets udvalg og kommunalbestyrelsesudvalg har noget arbejde ..................Dette arbejde pågår allerede, og jeg vil heller ikke undlade at bemærke, at Atassut synes, at man ikke vil høre efter dem. Vi har i vores samarbejde med Atassut's medlemmer i udvalget så vidt muligt arbejdet hen imod at hører denne part, og det er så det, vi har fremsat her i betænkning.
Det eneste man må huske på er, at Atassut må tilslutte sig, at vi mange gange i Landstinget er nødsaget til at træffe nogle beslutninger, som berører samfundet meget dybt, og som ikke kan være fuldstændig fejlfri, hvor vi så i løbet af årene må tilrettelægge anderledes.
Når vi ser tilbage på de seneste år, så har vi taget nogen beslutninger, som berører samfundet meget dybt og som Atassut har været med til at beslutte, på trods af de ikke har undersøgt, om vi har klasseværelser nok, om vi har lærer nok og lignende. Men hvis man har taget en beslutning om, at der skal ske en fornyelse, så bliver man nødt til at springe på vognen og komme med et enigt forslag.
Derfor er det eneste man kunne være uenig om fuldstændigt bortelimeneret i og med man læser Kultur- og Undervisningsudvalgets betænkning, og når man sammenligner denne med Atassut's spørgsmål, da der i Atassut's forslag stk. 2, står: "For elever der ikke har grønlandsk som modersmål, skal tilrettelægges særlige undervisning i grønlandsk". I stk. 3 står der: "For elever der har dansk som modersmål skal tilrettelægges særlige undervisning i dansk".
At et så stort kompromisforslag bliver tilsidesat finder jeg lidt mærkeligt.
Til sidst skal jeg udtale, at vi i vores arbejde i Kultur- og Undervisningsudvalget sammen med repræsentanter fra Atassut har fremsat disse retningslinier for timefordeling i undervisningen, og her kan vi se, at der gives meget bedre muligheder uanset om det er grønlandsk eller dansksprogede, og den mening har vi fra IA.
Henrik Lund, ordfører for Siumut:
Konrad Steenholdt udtalte, at de ikke har fremsat noget, hvor man laver en særlovgivning for Nuuk, og det sagde vi heller ikke fra Siumut. Men fra Nuuk har man bl.a. fra en af skolerne ønsket denne mulighed, og vi har så lagt vægt på, at der ikke skabes diskrimination mellem byerne, og man må have ens lovgivning for alle, det er essensen.
Og med hensyn til at vi har udtalt noget på vegne af jer vedrørende racediskrimination. Vi er kommet med en udtalelse i forbindelse med loven. Vi er ikke ude efter andre partier for at de skal komme op og skælde ud. Man laver lovgivning, som har til hensigt at forbedre undervisningen i skolevæsenet, og vi mener også, at vi her har fremsat et forslag som kan være til gavn og til forbedring for alle.
Vi er bange for, at såfremt der gives dispensationsmulighed, så vil der ske en meget stor adskillelse. D.v.s. at der vil ske meget forskellig undervisning lokalt, og det kan vi ikke acceptere fra Siumut.
Vi har ellers fra Siumut ønsket, at man kan mødes med Atassut, og Landsstyret har gjort noget alene for at opnå dette. Men det er ligesom om at omkring spørgsmålet vedrørende en del af forordningen d.v.s. paragraf 12, at vi ikke kan blive enige, og man kan vist heller ikke komme uden om, at vi så nok bliver nødsaget til at gå over til afstemning.
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:
Med hensyn til sidste ordførerindlæg skal vi udtale, at vi også lægger meget vægt på en ens og fælles skole, som skal være tilgængelig for alle. Det er vi fuldstændig enig i.
Det som ikke blev besvaret her, det er når vi tænker på det stadie vi er nået til i dag, at man på kysten - ikke blot i Nuuk - , kommer med en ansøgning om dispensation, så vil der blive givet afslag, fordi der ikke gives mulighed i loven. Det eneste man .............................. og i den forbindelse så sagde vi, at behovet for klasseværelser vil blive forhøjet og derudover vil det også være nødvendigt med flere lærerkræfter.
Det kan vist forstås derhen, at man skal starte med 1. klasse, og i denne 1. klasse hvis der er behov for en særskilt undervisning til dem, der har fremmedsprog, så skal de have en lærer, og derudover skal de have forøget undervisningstimerne. Det man kom ind på er, at vi i vores første indlæg har foreslået, at grønlandskundervisning tilbydes som fremmedssprogsundervisning.
I den forbindelse så skal vi lige komme med en rettelse. Uanset om det er danskere eller englændere, og hvis de kommer her, og hvis man underviser dem udelukkende på grønlandsk, så vil de overhovedet ikke få noget udbytte af dette. Det er noget teknisk, der skal vurderes. Derfor med hensyn til at grønlandsk skal bruges som fremmedssprogsundervisning, det er vist det, man ikke kan tale imod, når man rent teknisk ser på dette.
................................................. I samtlige skoler, hvis der kommer en ansøgning om dispensation, så kan det ikke imødekommes, ud fra dette mener vi, at der vil blive for mange tabere i løbet af den tre- årige periode, der skal gå.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:
Atassut's ordfører Konrad Steenholdt nævnte gentagne gange de økonomiske problemer og lokale problemerne. Jeg mener, at vi må udtale os i forhold til betænkningen afgivet af udvalget, og at udvalget også har set på de økonomiske forhold ved integrationen. Der må vi konstatere, at der med den nye forordnings gennemførelse i 1991 skete så store besparelser, at den ville være udgiftneutral i forhold til den gamle forordning.
Jeg mener, at når enigt udvalg fremsætter sådanne udtalelser på dette område ...................., at udvalget også er enig i at ordningen træder i kraft rent tidsmæssigt.
Ud fra dette har jeg opfattet de forskellige indstillinger samlet, også fordi man kommer med disse indstillinger i enighed. Med hensyn til at man regner med, at den almindelige undervisning vil have flere udgifter, men det er i opstarts perioden, at man ønsker økonomiske midler, for at have det bedste og det er så det, som IA har brugt som begrundelse for, at man i maj måned får vurderet, om der skal ydes flere midler ved en tillægsbevilling.
Jeg har lagt mærke til, at man fra Atassut har udtalt, at man går ind for og at samtlige går ind for, at man starter intregrationsordning, og at Atassut dog fastholder sit ændringsforslag, således at man vil bebeholde særskilt grønlandsk og dansk undervisning, og samtidig så udtaler man at man er for intregrationsundervisningen........
Med hensyn til kontakten mellem de dansk- og grønlandsksprogede elever, det regner jeg med, at vi værdsætter dette alle sammen.
Derfor med hensyn til de gode hensigter, og som vil give godt udbytte, det sker ved indførelse af intregrationsordningen, så håber jeg, at samtlige partier kan tilslutte sig forslaget.
Bendt Frederiksen, mødeleder:
Vi går over til afstemning, når den næste ordfører har udtalt sig d.v.s., at man er næsten fuldstændig enig i betænkningen og vi skal kun stemme om et enkelt punkt, hvor man er uenig, idet vi jo blot gentager bemærkningerne, der er fremsat under 1. behandling.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Først vil jeg gerne takke for, som midlertidig formand for udvalget, samtlige partiers bemærkninger til betænkningen, og at alle partier i princippet går ind for udvalgets betænkning.
Som det blev udtalt, så har udvalget prøvet på at indgå kompromis med hensyn til Atassuts forslag, således at man kunne opnå balance, og Atassuts medlemmer af udvalget er gået fulstændig ind på kompromiset, derfor finder jeg det lidt mærkeligt, at Atassut stadig fastholder sit forslag.
Landsstyremedlemmet for Kultur- og Undervisning giver tilsagn om nærmere bestemmelser vedrørende elever, der kommer fra Danmark, det gøres klarere, derfor må vi regne med, at Landsstyret må komme med nogle løsningsmodeller til denne problematik. Med disse bemærkninger siger jeg tak.
Mødeleder:
Som jeg allerede har udtalt, så er udvalget enig, og man er blot uening med hensyn til Atassuts forslag, og Atassut fastholder sin mindretalsudtalelse i udvalget, og for ikke at forhale debatten, så skal vi gå over til afstemning.
Dem der går ind for at man bibeholder mindretalsudtalelsen bedes rejse sig - 9.
Dem der er imod bedes rejse sig - 17.
Jeg vil bede dem, der undlod at stemme om at rejse sig - Ingen.
Det er så flertallet, d.v.s. Siumut og Inuit Ataqatigiit med hensyn til paragraf 12 i Landsstyrets forslag, som også er blevet uddelt til landstingsmedlemmer, at dem der går ind for forslaget bedes rejse sig - 17.
Dem der er imod bedes rejse sig - 9.
Der er ikke nogen, der undlod at stemme.
Med hensyn til dem der går ind for at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, også ændringsforslaget bedes rejse sig - 17.
Dem der er imod bedes rejse sig - ingen.
Dem der undlod at stemme bedes rejse sig - 9.
Det vil så sige, at ændringsforslaget blev godkendt, og det går så videre til 3. behandling i morgen i sin foreliggende form.
Punktet sluttet.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Atassut har ønsket en redegørelse på spørgsmålet, hvorvidt landsstyremedlemmer har udtalt sig ukorrekt her i salen, og som landstingsformanden har svaret på skriftligt. Atassut har ønsket at få spørgsmålet taget op af landsstyreformanden her i salen, og dette har landsstyreformanden accepteret. Landsstyreformanden vil kommentere beskyldningerne om, at landsstyremedlemmer har udtalt sig ukorrekt over for landstinget fra Landstingets talerstol.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Til landstingsmedlemmerne vil jeg her komme med en redegørelse om oplysninger afgivet af landsstyremedlemmerne.
Hr. Lars Chemnitz, De stillede under Landstingets debat i fredags følgende spørgsmål under behandlingen af dagsordenens punkt 10 og 12 - og jeg citerer: " Med hensyn til denne dagsorden, det har både berøringsflade og ikke berøringsflade til denne, men jeg har et alvorligt og indtrængende spørgsmål til landsstyremedlemmet, her beskyldes Ove Rosing Olsen, for at have afgivet urigtige oplysninger og i sidste AG stod at læse, at landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked havde afgivet ukorrekte oplysninger.
Sådanne forhold betragtes i andre lande som meget alvorlige, og det samme mener vi fra Atassut, det sagde Lars Chemnitz, og han fortsatte. Derfor vil vi overfor landsstyreformanden forespørge om sådanne oplysninger kan accepteres, uden at det har nogen følger for de enkelte landsstyremedlemmer."
Som jeg nævnte i fredags med hensyn til Lars Chemnitz's oplysning, skal jeg hermed komme med følgende redegørelse.
Lad mig indledningsvis slå fast, at Landsstyret har taget påstanden om, at landsstyremedlemmer afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med Landstingets behandling af sager meget alvorligt.
Jeg har derfor på Landsstyrets vegne foranlediget en nøje gennemgang af sagsforløbet i de sager, det drejer sig om, samt nøje gennemgået, hvad der er blevet sagt i forbindelse med Landstingets behandling af sagerne.
Jeg skal i denne forbindelse udtale følgende: Først med hensyn til dagsordenspunkt 10 og 11. Forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet, samt udkast til kongelig anordning om ikraftsættelse af den danske havmiljølov.
Under Landstingets 1. behandling af Forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet og Landstingets udtalelser til udkast til anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet, rejste Josef Motzfeldt spørgsmålet om indhentelse af udtaleser fra de havgående trawlerrederiers oganisation.
Landsstyremedlemmet svarede: " Dette forordningsforslag er blevet sendt til private redere og trawlerejere, men til vores forundring, har vi hidtil ikke fået nogen reaktion fra deres side, selvfølgelig håber vi, at vi fremover kan samarbejde nærmere på dette område".
Herefter henvistes sagen til Landstingets Miljøudvalg, der afholdt møde den 18. i denne måned, hvor man behandlede alle under 1. behandlingen rejste spørgsmål.
Landsstyremedlemmet var ikke indkaldt til samråd med udvalget.
Til uddybning af sagen fremlagdes brev til APK, KNAPK , KNI-Service og Royal Arctic Line af 2o. juli 1993 for udvalget.
Vedrørende brevet udtalte udvalget, jeg citerer:
"Udvalget har noteret sig, at der under 1. behandlingen af sagen blev rejst tvivl om, hvorvidt de berørte parter var orienteret om forslaget til nye regler på havmiljøområdet, herunder specielt at fartøjer for fremtiden skal medbringe alt affald til land, og aflevere det der.
Både APK, KNAPK, KNI-Service og Royal Arctic Line blev dog allerede i juli 1993 orienteret om de nye regler.
Betænkningen er underskrevet af samtlige medlemmer.
Jeg finder således ikke, at landsstyremedlemmet for sundhed og miljø på nogen måde har misinformeret Landstingets Miljøudvalg, og kan henvise til, at det med al tydelighed fremgår af forslagets bemærkninger, hvem der i sagen har fået forelagt forslaget i sin helhed.
Jeg kan kun undre mig over, at man hverken fra APK, KNAPK, Royal Arctic Line eller KNI-Service har rettet henvendelse til landsstyremedlemmet, eller Direktoratet for Sundhed og Miljø i sagen, når man får oplyst, at der påregnes lovgivning, indebærende nemlig at affald skal medbringes til land og afleveres der, med mindre de her nævnte parter faktisk ikke havde bemærkninger til de påtænkte regelændringer.
Til sidst skal jeg kommentere, Landstingets behandling af pkt. 15: Drøftelse af Hjemmestyret skal anmode den danske regering om ved kongelig anordning at ikraftsætte lov om registreret partnerskab i Grønland ved landsstyremedlemmet for sociale anliggender.
Landsstyremedlemmet for sociale anliggender nævnte i sit forelæggelsesnotat i forbindelse med behandling af pkt. 15, at man har hørt Rigsombudet, Landsstyrets Sekretariat, Skattedirektoratet samt Kirkenævnet.
Under sagens behandling efterlyste enkelte landstingsmedlemmer høringssvarene, og ville gerne have oplyst, hvad disse instanser havde svaret.
Hertil svarede landsstyremedlemmet følgende: "De forskellige instanser har tilkendegivet, at de ikke er imod forslaget om, at Landstinget retter henvendelse til den danske regering, og jeg citerer følgende:"
Flere landstingsmedlemmer efterlyser disse besvarelse fra de instanser, der har været hørt, dem kan vi ellers godt uddele i løbet af eftermiddagen".
Der blev endvidere spurgt under debatten " Hvad har Kirkenævet sagt i forbindelse med høringen ?".
Hertil svarede landsstyremedlemmet, at Kirken, d.v.s. den kristne kirke ikke har noget imod et sådant partnerskab og ikke vil fremføre argumenter imod at spørgsmålet bliver fremsat her i Tinget.
Det skal bemærkes, at svaret fra biskoppen er blevet omdelt til Landstingets partier, også til hr. Otto Steenholdt.
Landsstyremedlemmet nævnte endvidere, at menighedsrepræsentanterne har drøftet spørgsmålet indbyrdes, for at tage stilling til, hvilken holdning, de skal have når spørgsmålet kom frem. De har drøftet spørgsmålet ud fra aktuelle forhold, men det er kommet frem, at de ikke er kommet frem til en endelig stillingtagen i spørgsmålet.
Landsstyremedlemmet nævnte derimod ikke, at sagen var sendt ud til en endelig høring i menighedsrepræsentationerne.
I den anledning skal jeg understrege, biskoppen, som er kirkens øverste myndighed i Grønland, har svaret klart og eentydigt i forbindelse med sagens høring, inden sagens forelæggelse her i Landstinget. Dette svar må Landsstyret anse, som Folkekirkens svar i sagen.
Sammenfattende skal jeg påpege, at det ikke er normal sagsgang, at samtlige høringssvar, som forvaltningen har indhentet i forbindelse med en sagsbehandling, indgår som en del af Landstingets forhandlinger.
Såfremt alle høringssvar skulle forelægges Landstinget, ville papirmængden mangedobles. Dette ville virke forstyrrende for det politiske overblik og stillingtagen.
Efter en meget grundig gennemgang af, hvad der er blevet sagt i Landstingssalen, samt forvaltningens forberedelse af sagerne, forinden fremlæggelse i Landstinge, må jeg konstatere, at der ikke er afgivet urigtige eller vildledende oplysning for Landstinget eller, at man har fortiet oplysninger af væsentlig betydning for Landstingets behandling af sagen.
Landsstyremedlemmet for sundhed og miljø og landsstyremedlemmet for sociale anliggender, har således ikke i de omtalte sager overtrådt Landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.
Mødeleder:
Vedkommende, der har ønsket, at der igangsættes undersøgelser har bedt om ordet.
Lars Chemnitz, Atassut:
Jeg skal udtale, at jeg ikke har bedt om en undersøgelse, men det blev fremsat som et tilbud fra landsstyreformanden i forbindelse med mit spørgsmål. I svaret fra Landsstyret bliver der sagt, at der ikke er blevet afgivet urigtige eller villedende oplysninger.
Med hensyn til det første, så skal jeg udtale, at jeg ikke er enig heri, idet landsstyremedlemmet for miljø her fra talerstolen udtalte, at der allerede er givet en orientering i juli. Hvad er det så denne orientering vedrørte? Er det forordningsforslaget? At man sender et brev, det er ikke nogen høring. En høring er først, når man udsender oplysninger til udtalelser.
Derfor må vi udtale, der er afgivet urigtige oplysninger, som vi mener bør have til følge, at landsstyremedlemmet for miljø kraftigt påtales.
Med hensyn til det andet spørgsmål, så skal jeg udtale, at den redegørelse, som er blevet fremsat, vil vi tage til efterretning, idet man her ikke kan sige, at der er fremsat nogle vildledende oplysninger, men man har oplyst noget, der kan misforståes.
Baggrunden dertil er, at når man udtaler, at det er menighedsrepræsentationerne, har man derved skabt misforståelse, således at det opfattes, som om menighedshedsrepræsentanternes medlemmer har reageret, men de har aldrig fået stillet spørgsmålet.
Her drejer det sig om Kirkenævnet, som har svaret. I den forbindelse skal vi udtale, at vi vil opfordre Landsstyret om at udtale sig korrekt i sådanne debatter.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Selvfølgelig vil vi tage imod denne opfordring om, at vi skal udtale os korrekt i alle sager. Med hensyn til landsstyremedlemmet sor sociale anliggender, som har udtalt sig med en lidt anderledes formulering, tager vi til efterretning.
Vedrørende organisationer APK, KNAPK, KNI-Service, skal jeg nævne, at man har orienteret dem allerede i juli måned. Man har ikke sendt hele forordningsforslaget, men man har redegjort for næsten hele forordningsforslaget, og nævnt, at der vil blive fremsat lovgivning herom. Såfremt organisationerne har noget at bemærkninge eller ønsker og oplysninger, så har de kunnet fremsætte dette siden juli 1993. Jeg vurder, at der ikke er givet nogen villedende oplysninger for Landstingets udvalg, da udvalget har været vidende om, at man har rettet skriftlig henvendelse til disse organisationer. Jeg vurderer defor ikke, at der er behov for en kraftig påtale til landsstyremedlemmet.
Men med hensyn til opfordringen om, at man skal udtale sig så korrekt som muligt i hvilken som helst sag, det vil jeg tage til efterretning.
Med hensyn til det andet emne, så mener jeg, at man har udtalt sig på en måde, og som kan misforståes, fordi benævnelsen for menighedsrepræsentationer på grønlandsk kan forveksles med Kirkenævnet.
Sådanne betegnelser er nok indgroet i vores daglige tale, men her er der klar adskillelse af Kirkenævnet og menighedsrepræsentationerne.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt man bør sende spørgsmål om registrering af partnerskab til menighedsrepræsentationerne, da det er noget, der skal ske uden for kirkerne.
Jeg håber, at vi her igennem har fået opklaret de forskellige misforståelser, der kan ske.
Punktet sluttet.