Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 23-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 28. februar 1994 kl. 15.05.

 

Dagsordenens punkt 23.

 

 

Betænkning afgivet af Fredningsudvalget.

(Udvalgets formand).

 

 

 

Mødeleder: Ole Lynge

 

Ussarqak Qujaukitsoq, formand for fredningsudvalget:

Jeg skal her fremkomme med betænkning fra Landstingets Fredningsudvalg.

 

Fredningsudvalget har følgende medlemmer: Josef Motz­feldt, Inuit Ataqatigiit, Nikolaj Heinrich; Issittup Partiia, Jakob Sivertsen, Atassut, Pavia Nielsen, Siu­mut og Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut, som er formand for udvalget.

 

Fredningsudvalget har holdt møder den 15. og 23. fe­bruar.

 

Fredningsudvalget har behandlet to punkter fremsat af landstingsmedlem Nikolaj Heinrich. Derudover er fred­ningsudvalget blevet orienteret og hørt om igangværen­de sager om ressourcespørgsmål i Direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug og Direktoratet for sund­hed og miljø. 

 

Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich har stillet forslag om en forskydning af jagttiden på lomvier i området på vestkysten syd for Kangaatsiaq, således at den starter

 

14 dage senere om efteråret, og slutter 14 dage senere

om foråret.

 

Fredningsudvalget har i fuld enighed følgende indstil­ling. Lomvier er en meget vigtig resource for Grøn­land; men samtidig giver lomvierne nogen meget svære for­valtningsproblemer, hvis det skal sikres at udnyt­telsen er bæredygtig. Her peges specielt på, at lom­vierne om sommeren yngler vidt udbredt i Nordatlanten i fem forskellige lande; medens de om vinteren hoved­sagelig trækker til Grønlands vestkyst og New Found­land, hvor de udnyttes. Fredningsudvalget noterer sig med glæde, at denne problematik nu er taget op i det Arktiske miljøsamarbejde. Indtil dette arbejde er færdiggjort mener et enigt fredningsudvalg ikke, at der skal ændres på de nuværende jagttider og jagtreg­ler for lomvier.

 

Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich har stillet forslag om en genåbning af jagten på rensdyr i Vestgrønland. Således at rensdyrjagt bliver tilladt fra 15. august til 20. september. Erhvervsfangere skal have lov til at fange 5 rensdyr pr. person, og fritidsfangere 1 rensdyr pr. person. Samtidig skal kommunerne udlægge 40 % af deres isfri landareal til rensdyrreservat, i modsætning til de 20 % i dag, og der skal indføres effektive kontrolforanstaltninger, således at jagten sker ved personligt fordelte kvoter. Endelig skal man ansøge om sin kvote i den kommune, hvor man ønsker at gå på jagt.

 

Fredningsudvalget har i fuld enighed følgende indstil­ling. Det er endnu for tidligt at træffe beslutning om genåbning af rensdyrjagten. En sådan beslutning kan ikke træffes før der har været gennemført nye tællin­ger. Fredningsudvalget har fået en grundig orientering om planlægningen af det kommende års rensdyrundersø­gelser, og noterer sig med tilfredshed at undersøgel­serne fremlægges for interesseorganisatio­nerne inden de gennemføres, og at resultatet af tæl­lingerne er klar til fremlæggelse for offentligheden omkring 1. juni.

 

Fredningsudvalget ønsker derefter sagen forelagt inden der træffes en beslutning af Landsstyret.

 

Fredningudvalget er ligeledes enige om, at der allere­de nu bør sættes overvejelser igang om hvordan rens­dyrjagt skal reguleres, når der igen kan åbnes for jagt. Her er det nødvendigt at forskellige forslag allerede nu bliver realitetsbehandlet, således at administrationen kan få en rimelig tid til at gennem­arbejde det.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Landsstyret kan med glæde konstatere, at man er helt enig med Fredningsudvalgets indstilling både hvad angår jagten på lomvier og i spørgsmålet om genåbning af rensdyrjagten.

 

Det er glædeligt, at arbejdet indenfor det arktiske miljøsamarbejde nu er kommet igang, og det er specielt glædeligt, at det indenfor arbejdet med den arktiske fauna er begyndt på et område, der er af stor betyd­ning for Grønland, nemlig en fælles arktisk plan for be­varing af lomvierne, idet det skal sikres, at lom­vierne udnyttes på en bæredygtig måde.

 

Dette kan kun ske ved samarbejde på tværs af lande­grænserne, da lomvierne krydser disse landegrænser på vej mellem sommer og vinteropholdsstederne.

 

Hvad angår jagten på rensdyr, så kan dette først ske, når der har været udført nye tællinger, og resultatet af disse er blevet grundigt vurderet.

 

Direktoratet for Sundhed og Miljø er derfor godt igang med planlægning af det kommende års undersøgelser.

Undersøgelser som skal gentages i 1995 for at få så stor viden om rensdyrbestandene som overhovedet mu­ligt.

 

I planlægningen af disse undersøgelser, bliver der lagt stor vægt på, at interesseorganisationerne bliver hørt, således at det sikres, at resultatet bliver accepteret af så store dele af befolkningen som mu­ligt.

 

Det planlægges, at resultatet af forårets tællinger kan fremlægges omkring den 1. juni.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til betænk­ningen afgivet af Fredningsudvalget:

 

I forbindelse med Landstingets første møde i år, har landstingsmedlem Nikolaj Heinrich fremsat to forslag til dagsordenspunkter, hvor det for det første fore­slåes, at jagtperioden for alke, lomvier i Vestgrøn­land syd for Kangaatsiaq forskydes.

 

Vi mener i Siumut, at udvalgets standpunkt om at der ikke på nuværende tidspunkt ændres på jagtperioden for alke, lomvier passer godt og harmonerer med undersø­gelserne i Nordatlanten om alkebestanden foretaget af biologer i arktiske lande, og man afventer med en endelig stillingtagen til undersøgelses­resultaterne foreligger.

 

Vi mener i Siumut, at det er mere passende, at fore­tage vurdering af forslaget af ændring af jagtperio­den, når resultaterne af bestandoptællingen forelig­ger.

 

Med hensyn til det andet dagsordensforslag, hvor der foreslåes åbning af rensdyrjagten i Vestgrønland, skal vi fra Siumut fremhæve, at vi finder det mere passen­de, at der foretages den nødvendige optælling af bestan­den af rensdyr før en stillingtagen, og at Landstinget i majsamlingen foretager en vurdering af forslaget, idet optællingsresultaterne til den tid, vil foreligge.

 

Vi lægger i Siumut vægt på, at fiskernes og fanger­nes organisation bliver hørt i sager, der drejer sig om jagt, fangst og fangstperioder, før de forelægges for Landstinget.

 

Vi skal til slut fra Siumut fremhæve, at vi er enige i standpunkterne i udvalgets afgivne betænkning.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Vi skal i Atassut understrege, at grundlaget for vor daglige eksistens og vor økonomi er dyrelivet i havet og på land. Derfor må vi idag og i fremtiden til sta­dighed udnytte dem med omtanke og have bevaringsforan­staltninger. Såfremt vi skal gennemføre dette, kan vi ikke komme udenom, at fangsten skal foregå med be­græns­ninger, da vi heller ikke skal glemme, at også vore efterkommere må have ressourcer af landets rig­domme.

 

Fra Atassut skal vi understrege, at vi i vort politi­ske arbejde ikke skal begynde at sætte forordninger og regler, der har begrænsninger til følge, vigtigere end menneskene, da vi i vores politiske arbejde skal ar­bejde med mennesket i centrum.

 

I de senere år har vi ligesom kunnet mærke, at man ind imellem sætter borgerne i baggrunden, der ellers er de daglige forbrugere, og som har deres indkomme fra dyrelivet. Ved denne udtalelse tænker vi på rens­dyr­fredningen.

 

Fra Atassut ser vi det meget ønskeligt, at man her i denne landstingssamling kunne tage stilling til Niko­laj Heinrich's forslag om forskydning af lomviejagten i Vestgrønland i området syd for Kangaatsiaq, således at den begynder 14 dage senere, hvilket ikke vil inde­bære en forlængelse af jagttiden; men vi er foreløbig enige i, at man bør vente på redegørelsen fra de 5 lande i det arktiske miljøsamarbejde om lomviernes vandrin­ger i Nordatlanten, herunder New Foundland og vort land, fangsten i dette område samt i deres yngleområder.

 

Nikolaj Heinrich har til nærværende landstingssamling stillet forslag om, at man til efteråret genåbner rensdyrjagten, således at erhvervsjægere kan skyde 5 dyr og fritidsjægere 1 dyr, og foreslår i denne for­bindelse en stramning af jagtreglerne, således at 40 % af de isfrie landområder i kommunerne, en fordobling fra de nuværende 20 %, udlægges til rensdyrreservater. Forslaget indeholder også ønsket om en sik­rere jagtbe­tjentordning.

 

Fra Atassut mener vi, at forslaget i sin helhed er  godt udarbejdet, og at det er svært at komme udenom, især når man tænker på de økonomiske vanskeligheder jollefiskerne gennemlever i disse tider, da vi fra forårsmødet i 1993 er vidende om, at man ved en vi­denskabelig vurdering skønnede, at bestanden kunne tåle en fangst på 1.700 dyr årligt uden at blive deci­meret.

 

Fra udvalgets side har vi forstået, at man i foråret igen vil foretage en rensdyrtælling.

 

Vi ønsker at KNAPK og folk iblandt fritidsjægerne deltager i tællingen, da vi finder det vigtigt, at sammenslutningerne følger med i arbejdet omkring fred­ningssagerne.

 

Man påregner at have resultaterne fra tællingen om­kring maj eller juni, og vi kræver fra Atassut, at Frednings­udvalget indkaldes til møde, så snart optæl­lingsresul­taterne foreligger med henblik på vurdering af mulig­heden for en genåbning af rensdyrjagten til efteråret.

 

Fra udvalget anføres det, at man allerede nu må over­veje at starte arbejdet med eventuelle jagtbestemmel­sesændringer med henblik på en senere genåbning af rensdyrjagten, for derved at give administrationen god tid til arbejdet. Sådan et ønske er vi i Atassut helt enige i, da det er meget vigtigt, at det administrati­ve arbejde ikke forsinker samfundsvigtige spørgsmål.

 

Til slut kræver vi fra Atassut, at embedsmændene giver et rigtigt billede af faktiske forhold i forbindelse med Landstingets arbejde med fredningssager, da vi især finder det meget vigtigt med hensyn til forhold, der i høj grad kan ramme befolkningen. Forkerte informationer kan føre til forkerte beslutninger i Landstinget, og dette ønsker Atassut på ingen måde.

 

Med disse bemærkninger tiltræder vi foreløbig udval­gets indstillinger, og når mere fyldestgørende oplys­ninger foreligger, tager Atassut en endelig beslut­ning.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA tilslutter sig fredningsudvalgets midlertidige standpunkt vedrørende jagt på lomvier.

 

IA vil benytte lejligheden her til at understrege vigtigheden af de ikke uvæsentlige forpligtelser, der følger med, når man har besluttet sig via officielle kanaler til at deltage i internationale projekter.

 

Det er derfor kun naturligt at Fredningsudvalget i sin behandling af forslaget har henvist til det undersø­gelsesprojekt, der er indgået mellem de nordatlantiske nationer, som er hjemsted for lomvien. Ligeledes til­slutter IA sig, den stillingtagen Fredningsudvalget i enighed er kommet frem til, vedr. landstingsmedlem Nikolaj Heinrich's forslag om fra indeværende år, at ophæve den midlertidige totale fredning af rensdyr.

 

Der skal nu foretages en ny flyoptælling af rensdyr­bestanden. Under Fredningsudvalgets arbejde, har vi bl.a. foreslået at få indraget både KNAPK og eventuelt Fredningsudvalget i optællingen, naturligvis hvis disse  skal vise sig at være interesseret i det plan­lagte projekt.

 

Ligeledes finder vi det påkrævet, at der nu igangs­ættes en nøje undersøgelse af vegetationen i rensdyrdi­strik­terne. Det er vigtigt nøje at følge, hvad de forskudte vinterperioder, sådan som vi har oplevet dem siden 1991, har betydet for vegetationen.

 

Ligeledes bakker IA Fredningsudvalget op i dets ind­stil­ling om, at der allerede på nuværende tidspunkt sættes overvejelser igang om, hvordan rensdyrjagten skal reguleres, når der igen kan åbnes for jagt. Udover forslagsstillerens forslag om stramning af jagtbestem­melserne, kan spørgsmål om rensdyrjagt med hjælp af påhængsmotorer op ad elve og søer tages op til over­vejel­se.

 

Den planlagte optælling forventes at have et forelø­bigt talmateriale klar omkring 1. juni, altså midt i den planlagte anden landstingssamling for indeværende år. Det bliver således spændende ikke alene for Fred­nings­udvalget, men ikke mindst for rensdyrjægerne, at få vurderet optællingsresultatet til den tid.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat støtter fuldtud betænkningen afgivet af Fredningsudvalget, nemlig:

 

At problematikken er taget op i det arktiske miljøsam­arbejde, og at der ikke bør ændres på de nuværende jagttider og jagtregler for lomvier.

 

Det er endnu for tidligt at træffe beslutning om gen­åbning af rendyrjagten. Akulliit Partiiat mener heller ikke, at en sådan beslutning kan træffes, før der har været gennemført nye tællinger, men først efter under­søgelsen offentliggøres resultatet omkring 1.juni.

 

Fredningsudvalget bør sætte overvejelser igang allerede nu om hvordan rensdyrjagt reguleres, når der igen åbnes for jagt.

 

Til slut vil vi blot udtale om det her fremlagte, at vi først lige vil afvente resultaterne af undersøgel­serne omkring 1. juni, og at vi går ind for betænk­ningen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Som det kan ses af Fredningsudvalgets betænkning, har man behandlet 2 forslag, som jeg har fremsat, og hvor­ledes de er blevet behandlet.

 

Det første af mine forslag indeholder et forslag om en lille ændring af jagten på lomvier i området syd for Kangaatsiaq, og dette indebærer ikke en forlængelse af jagttiden, men alene en lille forskydning af jagtti­den.

Som forslagsstiller kunne jeg vurdere dette derhen, at forslaget har så lille en virkning, at det kunne god­kendes uden større debat. Forslaget indebærer ikke en forøgelse af mængden af fangsten, da det kun drejer sig om en lille tidsforskydning. Men til min store forund­ring som forslagsstiller bliver sagen kørt op, bare fordi en række personer, der kalder sig naturken­dere, ikke er enige i forslaget.

 

I den forbindelse vil jeg lige udtale, at vedkommende der er imod embedsmand, medens den tidligere embedsmand har været enig i mit forslag.

 

Ligesådan er mit forslag om genåbning af rensdyrjagten udskudt til landets næste samling, da det her drejer sig om et spørgsmål om at gennemføre en fornyet op­tælling. jeg har ikke noget imod udsættelsen, såfremt man til forårssamlingen nødvendigvis kan tage stil­ling.

 

Baggrunden for at rensdyrene blev totalfredet, er at tællingen i 1993 oplyste, at rensdyrerne i vort land er nede på ca. 8.000 i antal. Fra fangernes side var man stærkt utilfreds med en sådan vurdering af tællingens resultater, derfor ønskede man, at der blev foretaget eet eller andet.

 

Fredningsudvalget blev orienteret om, at man til for­året vil foretage en fornyet rensdyrtælling, og at man i tællingen vil anvende samme fremgangsmåde og samme type luftfartøj som ved sidste optælling. Sådan en information passer på ingen måde med den store mod­stand mod vurderingen af resultaterne fra den sidste tælling, for der er ingen forbedringer at se. På den anden side kan man påregne at få den samme eller måske en værre vurdering af resultaterne, fordi tællingen gennemføres i april måned, hvor sneen er begyndt at smelte, og der er ingen tvivl om, at man ram­mer den tid, hvor renerne er vanskelige at få øje på.

 

Det er oplyst, at der vil blive anvendt en meget be­tydelig sum på tællingen. Med tanke på det,og når man er vidende om landets økonomiske situation idag, kan man synes, at tællingen bare bliver at smide pengene ud af vinduet, da der, som jeg allerede har givet udtryk for, ikke synes nogen fornyede resultater i vente.

 

Jeg vil vurdere en sådan anvendelse af pengene, som at kaste dem ud af vinduet, da det som sagt er meget vanskeligt at vurdere rensdyrenes antal. Spørgs­målet her drejer sig om, hvor gode øjne tællingsdelta­gerne har.

 

Vi ved jo ikke idag, hvor mange rener, der er i vort land, og dette bør øjnenes skarphed, mindre skarphed eller vanskeligheder med øjnene ikke afgøre, og det skal heller ikke være det afgørende.

 

Det er oplyst, at det luft­fartøj der bliver anvendt til tællingen er til­passet sådan en opgave. Jeg vil imødegå denne påstand. Såfremt luftfartøjet havde været brugt på ste­der med fladere terræn kunne det måske bruges, men det synes ikke at være velegnet i bjer­grige lande.

 

Uden at gøre mit indlæg længere vil jeg til slut spør­ge poli­ti­kerne, hvorfor vi ikke længere har grundlag for at tro på vor grøn­landske landsmænd. Det er jo sådan, at uanset at hun­drede af dem der dagligt følger med i dyrelivet kommer med enslydende meldinger - bliver disse hundredvis af meldinger - ganske værdi­løse, når der dukker nogle op der kalder sig viden­skabsmænd og kommer med en anden forklaring og på­stand.

 

Lad mig så tage som et eksempel, at en der arbejder i zoologisk have og der har fået en grundig kendskab til sine dyr, hvordan kan sådan en person fortælle om andre dyr samme dag som han kommer udefra, Fortælle om hvor­dan andre dyrs adfærd er og hvor mange der er. Men Sådan er forholdende idag i vort land.

 

Ole Lynge, mødeleder.

Jeg vil minde om, at man ikke skal nævne embedsmænd eller direktorater, som ikke kan forsvare sig her, og heller ikke mistænkeliggøre dem. Hvis man ikke stoler på de op­lysninger man har fået, så er det vigtigt at man kom­mer med en henvendelse til Landsstyret. Det samme gælder Atassuts ordfører, idet han fik det til at lyde som om, at de oplysninger man her har fået ikke er rigtige. Det skal skal jeg lige påpege.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Som et af vore svar fra Landsstyret skal jeg under­strege, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri- og Fangst, vil komme med nogle kommentarer

 

Her drejer det sig om en betænkning afgivet af fred­ningsudvalget. Jeg går ud fra, at det er et enigt Landsstyre der kommer med nogle bemærkninger.

 

Som Nikolaj Heinrich nævnte, skal der optælles rens­dyr. Man kan ikke på forhånd bestemme, hvad en sådan under­søgelse vil have af resultater. Derfor skal jeg ikke sige, om der er gode forhåbninger eller ikke. Det kan man ikke sige på forhånd.

 

Det lød fra en af ordførerne, at efter at have talt rensdyr i foråret, så ville det hele ligge klart i Direktoratet. Så ville jagtsæsonen kunne indføres til efteråret. Vi har ikke grundlag til at sige sådanne ting. Der er enighed om, at der skal ske en genoptæl­ling af rensdyr. Jeg er meget skuffet over Nikolaj Heinrichs sidste bemærkninger. Jeg mener, at der er et enigt fredningsudvalg, som Nikolaj Heinrich er medlem af. Jeg mener at det er at ændre en enig beslutning i udvalget - og efter at have vedtaget dette bruger man derefter talerstolen til at sige, at genoptælling ikke vil nytte noget.

 

Han sagde endda, at det er at smide penge ud af vindu­et. Når Landstingsmedlemmer har været medunderskrivere af en betænkning, synes jeg, det er meget skuffende, at Nikolaj Heinrich har ændret sit standpunkt. Han spurgte ligeledes, hvorfor vi ikke længere har grund­lag for at tro på vore medborgere i Grønland. Vi mener slet ikke at det er tilfældet fra Landsstyrets side. Her er det ikke et spørgsmål om man er grønlænder eller ikke. Det det drejer sig om, er rensdyr.

 

Jeg ved ikke om rensdyrene er grønlændere, eller hvilke na­tionalitet de har. Men det er antallet af fangstdyr, det drejer sig om. For at rensdyrjagten kan være til­læg til ervhervet, må man undersøge antallet. Det er et udtryk for at man er påpasselig med at udrydde en bestand. Men også fordi der skal være rensdyr til vore efterkommere, og at vi i fremtidens Grønland altid skal have rensdyr. Derfor skal enigheden om genoptæl­ling af rensdyrbestanden bibeholdes. Vi må afvente, uden på forhånd at sige, at det og det skal vi gøre når op­tællingen er færdig.

 

Det er også et spørgsmål om, Landsstyret vil fremkomme med et andet forslag. Jeg mener, at det er meget vig­tigt, at det ikke skal befrygtes sådan, at videnskabs­mænd og fangere står overfor hinanden i sådan en under­søgelse. Vores land som har fangst og jagt som hoveder­hverv, må være vores udgangspunkt i videnskabsmændenes og fan­gernes vurdering af bestandene. Denne vurdering sker i samarbejde mellem disse to grupper. Det gælder også indenfor fiskeriet. Det skal ikke være sådan, at fiskerne og videnskabs­mændene skal modarbejde hinan­den. De bør samarbejde om sagens oplysning.

 

Kort sagt er man i betænkningen enige, derfor går jeg udfra, at man ikke behøver at skændes om udvalgets betænkning. Næsten samtlige partier har været med i udvalgsarbej­det. Blot har Akulliit Partiiat ikke været med. Parti­ernes enighed må blot godkendes her i salen, uden at komme med ændringer i forhold til betænknin­gen.

 

Der blev ønsket at KNAPK bliver medtaget i forbindelse med tællingen sammen med fritidsjægerne. Jeg har hørt, at der er dannet en forening, som jeg ikke har særlig meget kendskab til. Den kan måske være med. Lands­styret kan endog overveje, at personer med kendskab til rens­dyrjagten - blandt andet medlemmer her i tin­get  - kan være med i optællingen.

 

Det vigtigste er, at fangerne og videnskabsmændene samarbejder om denne opgave, uden på forhånd at sige, at det ikke kan bruges, før undersøgelsen over­hovedet er kommet igang. Som jeg sagde før vil Lands­styremedlem for Fangst- og Fiskeri besvare nogle af spørgsmålene.

 

 

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Jeg er også fuldstændig enig med udvalget i dets be­tænkninger. Og uden at komme med et langt indlæg vil jeg prøve at besvare dem med hensyn til lomvier og rensdyr som er essensen i denne debat.

 

Partiordførerne udtalte klart da man besluttede total­forbud for rensdyrjagt, at uanset hvilke op­tællinger der er tale om, så skal KNAPK, fangere og jægere delta­ge. Den debat der er forgået, har vi taget til efter­retning i Landsstyret. I sådan en undersøgelse - om det er lomvier, rensdyr eller narhvaler -, så må vi have krav om at fangerne delta­ger. I den kommende tælling, så må vi også sørge for, at disse personer deltager i optæl­lingen.

 

Hvilken beslutning der skal tages efter disse under­søgelser, det må Landsstinget beslutte efter endt optæl­ling. Hjemmestyret må være parat. Med hensyn til Niko­laj Heinrichs forslag om begrænset jagt, så kan vi selvfølgelig være parat til det. Når der er tale om begrænset jagt, f.eks. moskusjagter, så får samtlige jægere uddelt små mærker. Dette kan straks træde i kraft, således, at man derigennem kan komme igennem med begrænset jagt. Det er ikke noget der giver unødvendigt arbejde. Det er meget let at admini­strere. Hvis og såfremt man tager en beslutning om en begrænset jagt, så er vi fra Landsstyrets side opmærk­som på dette.

 

Med hensyn til undersøgelser fastholder vi, at både fangerne og de sagkyndige deltager i optællinger, det vil jeg gerne orientere om herfra.

 

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Atassut´s ordfører kom bl.a. ind på, at vi ikke skal sætte forordningerne højere end personer. Denne adskil­lelse der er fremsat er ny. Vi i arktis plejer at få fangstdyr og mennesker vurderet samlet, ikke adskilt. Men dyrværnsorganisationerne plejer at foku­sere på hvaler, isbjørne og ulve særskilt, og selvom vi ikke er professorer, så ved vi, at disse dyr indgår i fødekæ­den. Og mennesker er også med i denne fødekæde.

 

Selvom Atassuts ordfører talte om ukorrekte oplysnin­ger, så har vi i udvalgets arbejde ikke haft nogen mistanke om, at vi har fået forkerte oplysninger. Derfor blev jeg også forundret. Det bør jo ikke være sådan, at rensdyrenes og lomviernes antal bliver for­øget udfra deres egen overbevisning og ønske.

 

Vi må tage en vurdering udfra det naturgivende. Dette kan give en helt anderledes vurdering end vores egen vur­dering. Med hensyn til det der blev fremsat fra Issit­tup Partiia, om at man blot smider temmelig mange midler ud i luf­ten, så vurderer vi det overhovedet ikke sådan. Sammen med optællinger må man medtage en vur­dering af det rensdyrene spiser. Man regner med at dette arbejde vil lykkes.

 

Nikolaj Heinrich sætter spørgsmål ved, hvorfor vi ikke længere har grundlag til at tro på vore egne grøn­landske medborgere. Jeg er fuldstændig enig med Lands­styreformandens udtalelser om at vi ikke mener, at det er sådan. I det seneste år, så har det grønlandske Landsting alvorligt påpeget, at den indfødte befolkning bliver medtaget i sag­kundskaber. Det er også blevet fastslået på ministermødet afholdt i Nuuk. Det har vi godkendt, og vi mener, at det må vurderes som et frem­skridt istedet for et tilba­geslag.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil ikke vildlede nogen. Men selvfølgelig kan man ikke i udvalget regne med, at selv om at man har været med­underskriver, at så disse meninger vil være fasttøm­ret - også her fra talerstolen.

 

Når man har fået henvendelse efter endt behandling af sagen, især fra andre medlemmer, så må man være parat til, at man kan fremsætte andre meninger fra talersto­len.

 

Først skal jeg udtale mig med hensyn til det der blev fremsat fra partierne. Det er jeg glad for, ikke      m­indst det der blev fremsat fra Siumut. Nemlig, at man når denne tælling er færdig til maj måned kan vende tilba­ge til sagen, og at man evt. kan få vurderet om jagten på rensdyr kan blive genåbnet. Den bemærkning modtager jeg med glæde.

 

Med hensyn til at vi ikke må pege direkte på embeds­mæn­dene, så vil jeg sige, at skal man skal udtale sig kort, så vil der også være behov for at få dem ind­raget.

 

Med hensyn til en forgæves genoptælling, så er det min vurdering, at bruger samme fremgangsmåde som man har brugt i forbindelse med optælling i maj 1993 så er den forgæves. Denne optælling der skete, så er sagkund­skaben meget imod at tro på denne optælling. Jeg havde ellers regnet med, at man vil have mere nøjagtige tællinger. Når man tænker på fangernes meget dårlige økonomi, og at man i Nordgrøn­land og Sydgrønland hen­holdsvis har hun­deslæde og snescooter, så kan man eventuelt gøre tæl­lingen meget billigere. Man kan også få vurderet rensdyre­ne ved at se dem helt eksakt, og få vurderet, at så mange rensdyr findes der, eller så få rensdyr findes der.

 

Hvorfor vil man ikke tro på grønlænderne? Det er et fak­tiske forhold som er korrekt. Man kan ikke flygte fra de forhold, der er gældende idag. Jeg nævnte, at når 100 fangere, kommer med ens udtalelser og en pro­fessor så udtaler sig noget anderledes, så underkender man de 100 fangeres udtalelser. Efterkommere skal have noget kød, det er blevet nævnt. Jeg har også med fuld­stæn­dig enighed læst andre erhvervsfangeres me­ninger. Det er sådan, at rensdyraltallet formindskes i løbet af årene. Det er naturens egen gang. Når der kommer mange rensdyr vil der blive rift om jagten, ligesom det har været tilfældet i 70érne og 80érne.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg vil først kommentere den sidste talers bemærknin­ger. Hvorfor siger Nikolaj Heinrich, at da jeg fremlag­de Siumut´s bemærkninger, så var det mine egne menin­ger. Sådan gør vi ikke, og jeg håber heller ikke at Issittup Partiia gør sådan. Vi gør det, at vi laver et udkast til vores udtalelse og det bliver så fremsat for vores parti. Når partiet har godkendt vores udtalelser frem­sætter vi dem herfra talerstolen. Jeg håber også at Issittup Partiia har fået godkendt sine udtalelser fra partiets side.

 

Jeg vil lige komme ind på det, som ellers både Inuit Ataqatigiit samt Landsstyreformand Lars Emil Johansen al­lerede ellers har nævnt. Atassut kom ind på, at mennesket skal være centrum i vores arbejde. Vi ud­fører vores arbejde med mennesket i centrum. Også ved ud­arbejdelse af forordninger. Skal vi lave restriktio­ner, så skal vi også tænke på vore efterkommere. Det er et arbejde med mennesket som centrum.

 

Jeg vil lige nævne, at i forbindelse med drøftelsen af lomvier, så fik vi oplyst i udvalget, at lom­vierne i vestgrønland om vinteren og om foråret er en fast bestand i Grønland. Nogle lomvier vandrer til deres yngleområder og re­sten af dem der bliver her især i marts, og er en fast be­stand i Grønland.

 

Vi tror på sådanne oplysninger og derfor har vi af­givet den betænkning fra fredningsud­valget. Også fordi Grøn­land har vedtaget, at de Nordat­lantiske lande skal sam­arbejde om undersøgelser af lomvie-bestanden. Grønland har vedtaget det, hvorfor vi må respektere sådan en beslutning, og vi må efterleve det.

 

Til allersidst vil jeg bemærke at jeg gerne vil sige tak til mødelederen, for at han gjorde opmærksom på, at man ikke må slynge beskyldninger ud overfor enkelt­perso­ner fra denne talerstol. Det er godt mødeleder­skab.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Ganske kort vil jeg lige understrege, at jeg ikke sagde, at der er afgivet urigtige oplysninger overfor fredningsudvalget. Enhver der beskæftiger sig med politisk arbejde skal have rigtige oplysninger.

 

Jeg sagde heller ikke, at vi har fået urigtige oplys­nin­ger. Det vi siger drejes i en anden retning. Det vi gerne vil have, er at man forstår, at vi ikke har fået urigtige oplysninger. Hvis vi har fået for­kerte op­lysninger, skal jeg nok være parat til at sige det højt og klart. Jeg sagde højt og klart at menne­skene skal være centrum i vores arbejde, og det fast­holder jeg. Hvor jeg bl.a. har den begrundelse, at vi sidste år havde besluttet, at det kan fanges 1.700 rensdyr årligt uden at bestanden bliver decimeret. Den oplysning har vi stolet på. Derfor er der ingen grund til at skændes om det.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Jeg mener, at det er på sin plads at understrege, at under fredning af rensdyrene, så kan man ikke drage viden­skabsmændene til ansvar. Det er Landsstyrets beslutning, og det er Landsstyret der er ansvarlig for denne be­slutning. Vi må være påpasselig med ikke at udforme det således, at vi kun stoler på videnskabs­mændene, når de siger noget som vi kan lide.

 

Derfor vil jeg på den baggrund sige, at vi i Lands­styret som er lovgivere, må fremstå som de ansvarlige. Det kan ikke nytte noget at sige, så og så meget har op­tællerne taget fejl, uden at kunne sige helt konkret hvor mange rensdyr der er. Der er intet grundlag for at arbejde på den måde.

 

Optællingen som er baseret på videnskabelig arbejde må danne grundlag for en bibehol­delse af bestanden. Derfor må man altså passe på med ikke at være for kortsynet i en sådan sammen­hæng. Man fristes til at spørge, om man bare skal lade som om, at man skal genoptælle rens­dyrene - det var Nikolaj Heinrich´s be­mærkning. Hvordan mon Nikolaj Heinrich har sagt, at denne rensdyrtælling kan vise at rensdyrene er blevet så og så mange, såle­des at det kan danne udgangspunkt for indførelse af rens­dyrtællingen?

 

Vil Nikolaj Heinrich så bagefter sige, at man ikke kan stole på videnskabelige under­søgelser? Vi må også udadtil kunne vise, at vi er langsynede med hensyn til udnyttelse af vore levende ressourcer. At vi ikke stoler på vores medgrønlændere selvom de siger noget rigtigt,- det kan ikke passe. Landsstyret kan ikke akseptere, at Nikolaj Heinrich og andre landstings­medlemmer har sådan et synspunkt. 

 

Sådanne udtalelser der ikke har nogen grund i virke­ligheden har ikke noget med Grønland at gøre. Det er ikke spørgsmålet om man er grønlænder eller ikke grøn­lænder. En sådan mistro findes i alle forskellige samfund. Men som sagt tror vi i Lands­styret på, det der blev fremsat fra Fredningsudvalget i betænkningen, også på det Nikolaj Heinrich har været med til at under­skrive.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, formand for Fredningsudvalget:

Det kunne ellers være nærliggende at kommentere flere ordføreres indlæg, men jeg vil først som udvalgsfor­mand takke for de forskel­lige partiers accept og jeg er glad for, at vi også i fremtiden har forskellige dyr og at vi har en forpligtelse til at passe på dem. Deres udtalelser om, at vi skal være påpasselige med disse dyr og at vi også i fremtiden skal have en forsvarlig bestand, det er vist essensen af hele de­batten. Noget som vi heller ikke skal glemme.

 

Til dem der går ind for det, dem er jeg glad for. Landsstyre­formanden og andre har ellers kommenteret det, men jeg vil lige kommentere et enkelt punkt, nemlig at en af ordførerne kom ind på hvorfor vi i dag ikke har noget grundlag for at tro på andre grønlænder­e. Man kan måske skændes om denne tællingsmetode, men Nikolaj Heinrich ved nok, også fordi han har været KNAPK-for­mand, at denne tællingsmetode, at han ikke har kommen­teret det de tidligere år, og i og med at han har for­tiet dette, så har han accepteret det. Nu hvor han så kommer med en helt anderledes mening, og denne er imod tællingsmetoden; det sætter jeg spørgsmålstegn ved.

 

Det er ellers nærliggende at kommentere andre spørgs­mål, men denne debat er ved at blive langvarig, så jeg stopper her.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Med hensyn til at man ikke tror på grønlændere, det behøver man gentage. Jeg står fast ved mine tidligere bemærkninger.

 

Pavia Nielsen kom med en redegørelse overfor mig. Der skal jeg udtale, at du nok har misforstået mine ord, fordi jeg i mit første indlæg takkede Siumut, for de fortrøstningsfulde ord. Det vil jeg ikke sige ander­ledes.

 

Med hensyn til at jeg har nævnt den forgæves genop­tælling af rensdyr, så har vi ment at hvis man havde haft en ander­ledes tælling, så kunne man måske have fået et bedre resultat. Jeg nævnte at man ved hjælp af hundeslæde i Nordgrønland, og snescooter i Sydgrønland og i samarbejde med fangere kunne gennemføre sådan en tælling. Således at man der igennem kan gennemføre en tælling i fuldstændig enighed. Landsstyreformanden udtalte, at hvis man i denne tælling havde sagt, at rensdyret var steget i antal, at så ville jeg nok vur­dere det helt anderledes. Jeg håber meget på, at tæl­lingerne vil vurdere, at rensdyrenes antal er meget højere og dette vil være bevis for vores mening om, at tællingen ikke har duet sidste år. Men i tællingen blev der nævnt, at antallet af rensdyr har været faldende med omkring 20%, men da der ikke har været  stor døde­lighed blandt rensdyr i vinter, så må vi håbe, at det ikke bliver tilfældet i år.

 

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Vi medlemmer af Fredningsudvalget som har deltaget i arbejdet mener, at vi ikke skal komme med nogle spørgs­mål til Lands­styret. Den tidligere tælling og den kommende tælling til for­året, der skal foregå via to forskellige metoder. Første tælling gennemføres gennem dale, men her i den kommende tælling, så skal man gå ud fra faste linjer. Således kan ting, som man måske har fejlet med i for­bindelse med første tælling forbedres. Det må vi tro på.

 

Atassuts ordfører sagde, at der kan fanges 1700 dyr. Videnskabsmanden sagde at 1700 dyr kan skydes når kælvningen er foregået på normal vis og når rensdyrdø­deligheden har været normal. Såfremt det passer, så kan man fange de 1700 dyr.

 

Mødeleder: Ole Lynge:

Et enigt udvalg har indstillet det, som nu er ved­taget her. At man ikke forskyder lomviejagten og at man skal afvente rensdyrtællingerne, indtil man tager en endelig beslut­ning, således at totalfrednin­gen fortsat er gældende.

 

Således er vi færdige med dette punkt.

 

Punktet slut.