Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 24-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 1. marts 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 24.

 

Betænkning afgivet af fiskeriudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen

Landstinget skal behandle 7 dagsordenspunkter og et fore­spørgselsdebat.

 

Det er punkt 24, betænkning afgivet af fiskeriudvalget.

Punkt 27, betænkning afgivet af handels- og industriud­valget. Punkt 22, betænkning afgivet af trafikudvalget.

Punkt 13, forslag til landstingsforordning om udbe­taling af underholdsbidrag m.v. til børn samt adop­tionstilskud - det er 3. behandling. Punkt 20, forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsfor­ordning nr. 10 af 25. okt. 1990 om folkeskolen - det er ligeledes en 3. behandling, og en forespørgselsdebat forespørgsel til landsstyret vedr. den kolllektive afstraffelse af Kangatsiaq Kommune - og det er ATAS­SUT`s forslag. Punkt 5, forslag til landstingstillægs­be­villingslov 1, 1994 - 3. behandling og det sidste dagsordenspunkt punkt 3, fastsættelse af tidspunktet for næste samling.

 

Med hensyn til den første dagsordenspunkt, så går vi til punktet. Og det er betænkning, afgivet af fiskeri­udvalget og det er udvalgets formand, der skal udlægge, Pavia Nielsen.

 

 

 

Pavia Nielsen, formand for fiskeriudvalget: Landstin­gets fiskeriudvalg har følgende medlemmer:

 Pavia Nielsen som formand  SIUMUT ,  Kaj Egede,  SIUMUT, Ole Lynge INUIT ATAQATIGIIT, Konrad Steenholdt ATASSUT og Nikolaj Heinrich ISSITTUP PARTIA.

Landstingets Fiskeriudvalg har afgivet følgende som jeg skal hermed oplæse:

Udvalget har afholdt møder den 14. og den 25. februar.

Under møderne blev følgende punkter drøftet - forslag fra landstingsmedlem Lars Chemnitz ATASSUT om erhvervs­støtteudvalgslån d.v.s. til E.S.U.-lån til joller, og

- et forslag fra landstingsmedlem Ane Sofie Hammeken om dækkende undersøgelser af fiskebe­standen i Kanger­lussu­aq ved Ittoqqortoormiit. Som af formandsskabet er sat under punkt 24.

 

Udvalget behandlede Lars Chemnitz`s på vegne af ATASSUT forslag om ESU-lån til joller. Udvalget blev enige om, at man skal afvente stillingtagen til spørgsmålet til  redegørelsen om det kystnære fiskeri er forelagt til forårssamlingen. Redegørelsen er en detaileret rapport  som osgå indeholder økonomiske konsekvensberegningsbe­regninger om jollefi­skeriet. Redegørelsen udarbejdes  under Fiskeridirektoratet til den anden forårssam­ling.

Men  stillingtagen til forårssamlingen skal udvalget  henstille at følgende forhold klarlægges af arbejds­gruppen.

 

Hvorvidt et fælles indkøbscenter for jollefiskere vil være til gavn. - For det andet, hvilke konsekvenser det vil få for eksisterende for jolleforhandlere. og - for det treide, økonomiske konsekvenser ved indførelse af  særlige rabbatord­ninger for jollefiskerne.

 

Udvalgets indstilling om ovennævnte undersøgelser skal være  en del af grundlaget for en beslutning om hjælp til jollefiskerne til næste forårssamling.

 

Endvidere har Fiskeriudvalget behandlet Ane Sofie Hammekens forslag, om en dækkende undersøgelse af fiskebestanden i Ittoqqoormiit Kangerlus­sua. Forud for Fiskeriudvalgsmødet blev Grønlands Fiskeriundersø­gelser anmodet om at udfærdige baggrundsmateriale.

 

Udvalget skal henstille at der skal igangsættes under­søgelser af infrastruk­turen i Ittoqqortoormiit, i samarbejde med de relevan­te organisationer og myndig­heder, inden igangsættelse af konkrete undersøgelser af fiskebestanden i Ittoqqor­toormiit Kangerlussua.

 

Udvalget erklærer sig i princippet enig i Ane Sofie Hammekens forslag til landsstinget.

 

Med disse bemærk­ninger fremlægger jeg hermed betænk­ningen overfor landstinget.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Indledningsvis skal jeg på landsstyrets vegne takke medlemmerne af Landstingets Fiskeriudvalg for om­hygge­lige behandling af de opgaver, der danner grund­laget for betænkningen.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Lars Chemnitz`s  på vegne ATASSUT forslag om ESU-lån til jollefiskerne, er landsstyret enig med udvalget i, at Landstinget skal af­vente den detailjerede rapport fra arbejdsgruppen, inden en princippiel beslutning om sagen. Ligeledes er landsstyret enig i udvalgets indstilling om grundig klarlæggelse af en række forhold, der skal ligge til  grund for Fiskeriudvalgets og Landstingets beslutnin­ger.

 

Landsstyret vil anmode arbejdsgruppen vedr. det kyst­nære fiskeri om følgende:

 

Mulighederne for fremskaffelse af fartøjer, der er lidt større end de gængse joller, der kan bane vej for ESU-lån og hvorvidt erhvervsfangerne og fiskerne ønsker at eje fartøjer af denne størrelse skal undersøges. Jeg skal opfordre til at man integrerer relevante fagfolk og interesseorganisationer i dette arbejde. Idag kan erhvervsfi­skerne og fangerne mulighed for igennem støtte fra ESU, fremskaffe fartøjer der lidt større end de gængse joller, igennem Amutsiveqarfiit, her tænker jeg på Q-30'erne.

 

Men i dette tilfælde skal landsstyret i særlig grad anmode arbejdsgruppen at undersøge, om der er mulighed for indførsel af fartøjer som halvfabrikater, til værfterne her i landet, fra de nordiske lande som har  samme klimastiske forhold som Grønland, og som hermed er egnede til brug i det grønlandske farvande. Dette kan bane vej for en produktion af fartøjer i Kalaallit Nunaanni Amutsiviit, d.v.s. Det grønlandske værfter, udfra de enkelte  erhvervsfiskeres og fangeres indivi­duelle krav og behov.

 

Ligeledes går landsstyret ind for landstingets fiskeri­udvalgs henstilling om, en nærmere undersøgelse af infrastrukturen i Ittoqqormiit forinden konkre­te under­søgelser af fiskebestanden i Ittoqqortoormiit Kanger­lussua iværksættes. Landsstyret vil igangs­ætte en sådan undersøgelse med henblik på, at vurdere mulig­hederne for igangsættelse af forsøgsfiskeri i området.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til betænkning afgivet af landsstingets fiskeriudvalg:

 

I  Fiskeriudvalgets betænkningen fremgår det  at til landstinget anden samling i år agter lansstyret at  fremlægge en redegørelse vedrørende jollefiskererhver­vet med økonomiske vur­deringer.

 

SIUMUT støtter fuldt ud arbejdet, og finder det ønske­ligt, at jollefiskererhvervsredegørelsen bliver så grundig som muligt og virkelig kommer til at dreje sig om jollefiskererhvervet.

 

Vi mener i SIUMUT, at vi til forårssamlingen får mulig­hed for at vurdere erhvervets økonomi og at debatten gerne skal munde ud i økonomiske lettelser til jollefi­skererhvervet. Vi vil derfor med stor opmærksomhed følge udvalgets arbejde og konklussioner.

Under Landstingets sidste efterårssamling, drøftedes  forsøgsfiskeri i Østgrønland, og fra SIUMUT vi gav udtryk for, at vi lagde stor vægt på at der foretages forsøgsfiskeri langs hele østkysten i de kommende år. Vi er derfor tilfredse med udvalgets tilkendegivelse om støtte til Fr. Ane Sofie Hammekens forslag om forsøgs­fiskeri i Ittoqqortoormiits fjordkompleks.

 

Som det er bekendt for mange har befolkningen i Ittoq­qortoormiit meget begrænsede muligheder for erhvervsud­øvelse, og derfor lægger SIUMUT stærkt vægt  på, at forsøgsfiskeriet udføres uden unødig forsinkelse.

 

Udover forsøgsfiskeri foregår der i Østgrønland et hastigt voksende  og bevidst erhvervsaktivitet bl.a. mineralefterforskning i det nordlige Østgrøn­land som også har beskæftigelsesmæssigt effekt blandt de loka­le,  og de grønlandske medlemmer af Fællesrådet for mineral­ske råstoffer skal opfordre til en under­søgelse af hvorvidt befolkningen i Illoqqortoormiit ikke i højere grad kan benyttes som arbejdskraft i disse aktiviteter.

 

Med disse bemærkninger tager vi i SIUMUT  Fiskeriudval­gets  betænkning til efterretning .

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Fra ATASSUT skal vi bemærke, at vi finder det meget beklageligt, at den stilllingtagen til jollefi­skeri­et, som vi forsøgte at opnå med vort forslag, udsættes  til Landstingets forårssamling. Men vi har forstået, at man ønsker en tilbundsgående analyse ­før landstingets ende­lige beslutning om  spørgsmålet.

 

Vi er fuldt ud klar over, at der idag er en udbud af  mindre både med indenbords dieselmotorer f.eks. "NUUM­MIT" og "MAN" (som er opført i Maniitsoq) - og andre tidligere indenlandsk producerede både. Gang på gang  har det desværre vist sig, at interessen for de inden­landsk producerede både er meget begrænset, vist på grund af prisen.

 

Vi ser nu frem til at fremlæggelsen af den lovede detaljerede analyserapport om jollefiskeriet og ser frem til en endelig stillingtagen og hermed løsning af jollefiskernes pro­blemer.

 

Til trods for at  det ligger lidt udenfor punktet - vil jeg konstatere at vi har modtaget flere klager fra en række låntagere. Beklagelserne går som regel ud på morarenter. Men disse strafrenter kan jo som bekendt undgås ved i god tid at henvende sig til långiver  med anmodning om udsættelse af afdrag. Og så vidt vi er orienteret er kommunekon­torerne klar over denne mulig­hed.

 

ATASSUT kan ikke længere stiltiende acceptere jollefi­skernes nuværende  situation. Vi er vidende om, at jollefiskerne i tilfælde af motorhavari  udgår fra erhvervet da de ikke har nogen muligheder for økono­misk hjælp. Kommunernes erhvervskasser er lukkede, bankerne er meget tilbageholdende, og ESU, som ellers er en mulighed, siger nej til ansøgerne.

 

Kajakken er erstattet som fangstfartøj og erhvervs­redskab af jollen og i tilfælde af havari er årer, det eneste jollefiskeren kan ty til. Situationen er uhold­bar og det kan ikke accepteres længere. ATASSUT opfor­drer hermed landstingets partier i fællesskab  om at finde en brugbar løsning for jollefi­skernes situation.

 

Det er meget beklageligt at man under første møde dette år ikke kan finde en løsning og at sagen må udsættes til næste møde.

 

Landsstyremandens anmodning til arbejdsgruppen om en nærmere undersøgelse er meget interessant og støtte­værdigt. Det er blot et spørgsmål, om disse undersøgel­ser vil skaffe billigere fartøjer. I dag er vi klar over, at egnede fartøjer bygget i Grønland er dyrere end de tilsvarende både  bygget i andre lande. Det er rart, at denne indenlandske produktion kan skaffe beskæftigelse i værfterne, men med fiskerens nuværende økonomiske situation er bådene svære at afdrage. Det er nødvendigt at finde udvej til billiggørelse af båd­byggeriet.

 

ATASSUT støtter udvalgets indstilling om  undersøgelse af fiskebestanden i Ittoqqortoormiit Kangerlussua. Undersøgelserne kan give basis for infrastrukturudvik­ling  på stedet og derfor må prioriteres højt.

 

Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efter­retning.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til betænkningen som er fremsat af et enigt ­Fiskeriudvalg der indstiller grundige undersøgelser  før stillingtagen til forslagene fra Lars Chemnitz og Ane Sofie Hammeken, går IA ind for, at spørgsmålene tages op igen til Landstingets forårssamling.

 

IA finder det naturligt, når undersøgelserne er til­endebragt, at Landstinget tager stilling med sigte på en  forsvarlig løsning af jollefiskerne og fan­gernes er­hvervsudøvelse, inklusiv vurdering af mulig­hederne  ændring af støtten til erhvervet. Men dette spørgsmål vender vi tilbage til på et senere tidspunkt.

 

Med disse korte bemærkninger støtter vi indstilllinger­ne fra fiskeriudvalgets betænkning.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Til betænkning afgivet af landstingets fiskeriudvalg vedrørende forslag fra landstingsmedlemmerne Lars Chemnitz og Ane Sofie Hammeken, har vi fra AKULIIT PARTIAT følgende kommentarer.

 

Umiddelbart har vi betænkeligheder ved hr. Lars Chem­nitz`s forslag. Vi ved, at joller med påhængsmotorer bliver meget hurtigt opslidt, især når disse bliver godt benyttet til  fiskeri og fangst. Påhængsmotorernes levetid er kun på ganske få år. Kort sagt, værdien af materiellet falder meget hurtigt. Såfremt der åbnes mulighed for lån til jollererhvervet, bør  afdrags­perioden ud fra forholdets natur være meget kort.

 

Men, uden at tage en konkret holdning på nuværende tidspunkt, vil vi anbefale, at vi vender tilbage til sagen, når den varslede rapport foreligger til næste forårssamling.

 

Vi kan i princippet godt støtte fr. Ane Sofie Hamme­kens forslag. Det skyldes at vi ser det som vigtigt, at have  overblik over hvad vi egentlig har af res­sourcer i vore farvande, selvfølgelig med det primære formål, at kunne benytte disse ressourcer kommercielt. Men som bekendt  er ikke altid nemt at komme frem  alle steder, især i de farvande, hvor der er is det meste af året.

 

Med disse bemærkninger, tager vi betænkningen og svar­notatet til efterretning.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Til nærværende møde har landstingsmedlemmerne Lars Chemnitz og Ane Sofie Hammeken stillet forslag, der er behandlet i fiskeriudvalget.

 

Forslagene er blevet grundigt behandlet, men til trods herfor kan man se, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at tage stillling til forslaget fra Lars Chemnitz. Det er åbenlyst, at dette skyldes, at man er imod forslaget, men vi ved allesammen, at spørgsmålet om jollefiskererhvervets vilkår vil blive genstand til grundig drøftelse ved nnæste landstingssamling, således er  man netop nu er i fuld gang med at indsamle og undersøge materiale der skal ligge til grund for be­slutningen  om, hvad man kan gøre. Arbejdet er jo omfattende, og her er det bedste af alt, at arbejdet bliver grundigt udført. Derfor er jeg fuldt ud enig i udvalgets indstilling i sagen.

 

Landstingsmedlem Ane Sofie Hammeken har stillet forslag om undersøgelse af fiskebestanden i Kangerlussuaq ved Illoqqortoormiut og mulighederne for udnyttelse af denne.

 

I vor dage bliver forholdene indenfor fangererhvervet mere og mere problematiske, og derfor bliver det stedse vigtigere at søge efter alternative supplimenter til erhvervet; derfor skal jeg anføre, at jeg fuldt ud er enig i forslaget, og jeg vil sige, at forslaget er så velbe­grundet, at man ikke bare bør vente på fiskeribio­loger­ne, hvis arbejde begrænses af tidsnød og meget begræn­sede ressourcer, men at landsstyret undersøger mulig­hederne for at lade grønlændere med stor erfaring   med isfiskeri foretage forsøgsfiskeri. Der er ­ind­lysen­de potentielt, at fjorden der har en så ideel udmun­ding og har et så stort vandmængde, vil kunne rumme en stor fiske­bestand, der kunne udnyttes med fordel i frem­tiden.

 

Med disse bemærkninger støtter jeg fiskeriudvalgets indstillinger.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for fiskeri vil komme med en be­svarelse.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Først skal jeg takke for samtlige partiers støtte til­  fi­skeriudvalgets betænkning, der anbefaler at man afventer analyseredegørelsen der skal fremlægges  til maj måne, før Landstinget kommer med en indstilling. Dette støtter vi også fra Landsstyrets side.

 

Forholdene i fi­skerierhvervet i de seneste år er som helhed blevet vanskeligere, og derfor har vi af de begrænsede økonomiske ressoucer foretage prioriteringer og løsninger fra fiskerierhverv til fiskeriervherv.

 

Vi har på efterårssamlingen i 1992 fremsat lettelser på trawlerområdet, som har resulteret i fusioner, og derud­over er der behov i det kystnære fiskeri, som også har ud mundet i mærkbare lettelser. Derefter er tiden så kommet til  arbejdet omkring erhvervsfangere og jolle­fiskere.

 

Det omfattende redegørelsesarbejde blev startet for ret lang tid siden, d.v.s. ultimo 1993, ­og forventes af­sluttet til Landstingets samling til maj 1994. Vi vil gerne være behjælpelige med at skabe lettelser til jollefiskerne hurtigst muligt.­ Til trods  for at der i forvejen er truffet politiske principbeslutninger og efterfølgende redegørelser af koncekvenser er  påbe­gyndt, er det ikke sjældent, at de enkelte partierne gerne vil være forud trods manglende konklus­sioner.   Det har vi jo set op til flere gange fra forskellige parti­er. Men denne foregriben af forunder­søgelser giver ingen grund til at stoppe undersøgelserne.

 

Atassut udtalte, at man ikke kan acceptere, at der pålignes strafrenter til dem, som har gæld, og at disse strafrenter fremkommer trods anmodning om udsættelse af afdrag fra skyldner.

 

Landstyret har afsat midler til lettelse gældsbyrderne for de kystnære fiskere og specielt til lettelse af  rentebyrderne blandt jolle­fiskerne. Og i den forbindel­seer det  besluttet, at der ikke kræves strafrenter for ESU-lån som utvivlsomt vil være gavnligt.

 

Derudover så har vi gennemført meget omfattende af­skrivninger af gammel gæld, som også har været gavn­lig.

 

Før analysegruppen er færdig med redegørelsen om let­telser for jolle­fiskerne og før den efterfølgende forelæggelse af forslaget, er det meget nødvendigt, at jollefi­skerne selv kommer med nogle indstillinger.

 

Jollefiskerne skal selv fuldt ud betale afdrag, at det også tager langt tid. Med den nuværende situation i erhvervet er man nødsaget til at afdække alternative muligheder, som kan bæres af de enkelte jollefiskere.

 

Som det fremgår af min svar til Fiskeriudvalgets ind­stilling, så må vi først undersøge, hvilke mulig­heder der i forvejen findes. Disse igangværende undersøgel­ser er ikke færdige. Blandt andet ved vi ikke hvem og hvor mange jollefiskere, der­ har det som hovederhverv samt  hvor mange der er fritidsfiskere.

 

En af løsningsmulighederne er nummerering af de enkelte joller, således at det bliver muligt at differensiere mellem heltids, deltids og fritidsjollefiskerne. For­holdene som jeg blandt andet nævner her er årsagen til, at man ikke har nogen grundlag for at tage en beslut­ning her og nu.

 

Fiskeriudvalget har derfor indstillet, at man  før en beslutninglige afventer disse undersøgelser, og det er de samtlige partier også indstillet på.­

 

Vedrørende undersøgelsen af Ittoqqortoormiit Kangerlus­sua­ har vi også taget en overordnet hensigtser­klæring om  at klarlægge hvorvidt fangerdistrikter som endnu ikke er fuldt overgået til fiskeri, har basis for en kondem­nering af fangst og fiskeri. Dette analysearbejde er også igangsat. ­

 

I 1993 efterår er der lavet en undersøgelse i Ammas­salik Kommune med deltagelse fra relevante interesse­organisationer, KNAPK og APK. Sammen med organisatio­nerne og de direktorater som er relevante for en hel­heldsløsning rejste rundt i Ammassalik Kommune. Det  næste vil nok være, at man både rejser til Ittoq­qorto­ormiit og Avanersuaq Kommu­ne, således at man også derigennem klarlægge mulig­hederne for hvorvidt fi­skeri­erhvervet kan inddrages i fangererhvervet.

 

Da vi her i Grønland har begrænsede økonomiske midler, har de organiserede og inddragelserne af alle relevan­te direktorater og interesseorganisationer været gavnlige for udfærdigelsen af en overordnet og konse­kvent løs­ningsmodel.

 

For at undgå en unødig forhaling, agter vi at bruge samme klarlægningsmodel nu her til foråret som er anvendt i Ammassalik Kommune i Ittoqqortoormiit.

 

Med dette korte svar vil jeg endnu engang takke ud­valget for deres samlede indstilling, og de indstil­linger der er fremsat fra partierne som vil kunne danne grundlag for redegørelsen, der vil blive fremsat i maj måned.

 

Landstyret vil gøre sit for at den omfattende rede­gørelse kan ­fremlægges til Landstingets samling til Maj.

 

 

 

 

Ane Sofie Hammeken, Siumut:

Jeg takker hjerteligt for at mit forslag vedrørende en grundig undersøgelse af fiskebestandenblev hilst vel­kommen både fra fiskeriudvalget og samtlige partier.

 

Jeg håber så, at undersøgelsen snarest bliver rea­li­seret, uden at der skabes falske forhåbninger og, at det vil have en gavnlig indflydelse på landets og Ittoqqortoormiits økonomi.

 

Jeg takker endnu engang for den velvilje be­hand­ling, som mit forslag har fået.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Jeg vil ellers kun sige som tidligere. Det forslag, som jeg har sendt på vegne af Atassut, er endnu engang  heller ikke færdigbehandlet og er blevet udsat siden efteråret. Og jeg kan konstatere at det er blevet udsat igen til behandling på forårssamlingen.

 

Sådan en forhaling af sagerne det er vi snart trætte af. At man først skal undersøge og undersøge forinden at man kan lave noget konkret.

 

Men jeg har forståelse for, at der er en demokratisk baggrund for at lave en løsningsmodel, hvor der under­søges, hvad der skal undersøges.

 

Det er som om, at man fra partierne vil være de første ved kavene om løsningsmodellerne, og Lands­styret vil være de sidste, idet de hele tiden siger:" vent lige, vent lige".

 

Jeg vil derfor håbe, at vi til forårssamlingen kommer med noget konkret, som vi vil gå ind for.

 

Pavia Nielsen, formand for fiskeriudvalget:

Vi er alle sammen principielt enige med hensyn til lettelser for jollefiskerne.

 

Jeg glad for, at Landsstyremedlemmet i sit svar frem­sætter ideen om importering og færdigbygning af alter­nativer til jollerne som  kan bane vej for lånemulig­heder for dem  som måtte ønske at eje  sådanne fartø­jer.

 

Jeg er glad for Landstyremedlemmets at svar til Fi­skeriudvalget indeholder aspekter der både tilgodeser konkrete forslag til forbedring af fiskerierhvervets  nuværende økonomisk meget vanskelige situa­tion, trods forslag om lempelse af særbehandlingen af de lokalt producerede både, vil åbning af import og færdig­fabri­kation af egnede både til erstatning af joller, som kan komme på tale for ESU-lånefinansiering. Denne løsning vil også sikre arbejdspladser her i Grønland. Dette forslag virkeliggørelse vil kræve en justering af ESU-forordningen og bekendtgørelsen.

 

Jeg er glad for Landstingets velviljede modtagelse af Fiskeriudvalgets betænkning. Jeg håber at dette vil føre til en konstruktiv og udbytterig debat til for­årssamlingen.­

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Da jeg fremsatte forholdene omkring strafrenter da nævnte jeg, at emnet var udenfor punktet vi disku­terer nu. Jeg fremsatte forholdet til orientering på bag­grund af henvendelser jeg har modtaget.

 

Strafrenterne er en del af de gældende lånebetingelser hos ESU. Jeg konstaterer at det også fremgår af de nugældende regler at strafrenterne kan undgåes ved en betids henvendelse og  anmodning om henstand.

 

Det er blot en præcisering af de eksisterende for­hold, selvom det er lidt udenfor dagsordenen, at jeg har medtaget dette.

 

Jeg er skuffet over Landstingsmedlem Hans Iversen´s  degradering af de valgte landstingsmedlemmmers og partier konkrete forslag til forbedring af forhold som forsøg på være første til at fremsætte forslag. Denne nedvurdering af konkrete forslag synes specielt at være rettet imod visse partier her i salen.

 

Jeg håber, at jeg har taget fejl i denne vurdering.  Denne form for arbejde hører ikke til denne sal. Vi fremsætter ikke forslag for at komme først med for­slagene, men for at forbedre forholde for hele landet.  Som det er sagt af  Lars Chemnitz fremsatte Atassut dette punkt allerede til efterårssamlingen. Men emnet er blevet udsat og udsat. Derfor har til denne samling fremsat forslaget igen. Vi vil sige det igen; Vi er trætte af forhalingen, og vi glæder os til forårssam-lingen, da det er lovet at der vil blive fremsat op­lysninger til beslysning af emnet. På baggrund af disse oplysninger skal vi tage stilling til jollefiskernes almene forhold og deres adgang til ESU-lånefinansi­ering.­

 

Jeg skal igen understrege at vi finder det yderst påtrængende at afhjælpe småfiskernes alvorlige  ek­sistensproblemer. Vi har endda fremsat forslag om en helhedsløsning hvor man inddager hele familiens økono­miske situation, altså inklusiv huslejebetalingens størrelse. Således at familiens faste udgifter til de offentlige fastsættes i forhold til famliens reelle indtægt. Vi ved at småfiskernes indtægter forsvant sammen torskens forsvinden og de øvrige fiskearters vigende antal. Derfor har fremsat forslag om forbedring af småfiskernes økonomiske forhold, skal tage udgangs­punkt i en reel betalingsevne, på baggrund af småfi­skernes indtjeningsevne.

 

I den forbindelse så skal jeg sige, at jollefiskerne har vist alvorlige initiativer til at lette op på deres vilkår.

 

Dette forslag vi før diskuteret her i salen. Af den grund er det ikke bare en genfremsættelse, når vi foreslår en helhedsløsning, der kommer af en løbende vurdering af udviklingen.

 

Jeg skal endnu engang fremsætte det, for at det skal være med i overvejelserne til vores vurdering omkring jolle­fiskernes vilkår.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Landstingsmedlem Konrad Steenholdts udlægning af lands­tyrets syn på Landstingsmedlemmers forslag som essen­tielt at fremkomme med forslag før andre, kræver en præcisering af landstyrets holdning.­­

 

Vi skal lige præcisere, det overhovedet ikke er til­fældet. Hvilket som helst landstingsmedlemmerne kan på hvilket som helst tidspunkt og om hvilket som helst emne fremsætte forslag, og det er der ikke noget odiøst i.

 

Det der blev nævnt fra landsstyremedlemmet for fiskeri er, at Lands­styret sidste år i 1993 iværksatte en analyse af jollefiskernes og øvrige fiskeres  vilkår på de kyst­nære områder.

Dette ved Atassut og dette ved de øvrige partier her i salen. Og partierne ved at emnet vil blive debateret til forårssamlingen. Jeg er ikke overrasket over Lands­tyremedlemmets beklagelser over at emnet bliver taget op til denne samling, da analysearbejdet kører og ikke er færdigt. Sålænge dette arbejde kører synes det ikke at være det rette tidspunkt at føre debat om emnet. For at arbejdet her i salen kan køre gnidningsløst, må vi køre efter de tidsrammer vi i forvejen har aftalt.

 

Idet sagen foregår i henhold til den forretnings­orden, som vi er blevet enige om, og det er den mest naturlige vej at følge, det skal ikke være sådan, at Landsstyret ser på landstingsmedlemmernes forslag, som det er blevet postuleret, men det er blot en præcisering efter, at der er fremkommet noget fra landsstyremed­lemmet.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Ganske kort, det er en  alvorlig emne, som Atassut frem­kom med i deres første indlæg. Indlægget  inde­holder konstateringer af hvor alvorligt udviklingen kører.  Alt dette er blevet behandlet i fiskeriudval­get, og trods problemet præsserende karakter er samt­lige medlemmer af udvalget enige om at afvente stil­lingtagen til spørgsmålet til samtlige relevante op­lysninger foreligger. Denne holdning går jeg også ind for.

 

Vedrørende Atassut's forslag om at der bør handles og besluttes her og nu, har jeg bekræftet denne holdning ved at gå videre, med forslag om udvidelse af katatro­fefondens midler og benytte dem i en overgangsperiode. Men dette forslag er blevet stillet i bero til årets  midler i finansloven skal fordeles.­

 

Jeg har igennem mange år arbejdet for at der åbnes for ESU-lånefinansiering af joller. Men dette er ikke lykkedes, primært på grund af det af Hans Pavia Egede nævnte korte levetid der er for jollerne de tilhørende materiel.­

 

Men lad mig konstatere at fåreholdere i Sydgrønland som ud fra et nødvendigt behov til deres erhvervsudøvelse, har i adskillige år haft adgang til ESU-lånefinansi­ering af anskaffelse af snescootere.

 

Snescooterne har lige så kort levetid som jollerne, og såmænd måske kortere levetid. Og der til trods kan de jo som bekendt lånefinansieres.

 

Denne skævhed skulle have været udbedatteret og rettet for længst.

 

Hans Iversen, Landsstyremedlemm for fiskeri, fangst og landbrug:

Vi er ikke uenige blandt ordførerne, og vi kan også alle med sandhed udtale, at jollefiskernes forhold på nuværende tidspunkt kan vi overhovedet ikke acceptere.

 

Det er korrekt, at fangstmængderne som jollefiskerne lander er stagnerende og jollefiskernes betalings­evne til husleje og andre udgifter til livet oprethol­delse er kraftigt forrringet.

 

Det er netop på grund af disse faktorer som rammer hele fiskeriet sammenholdt med de begrænsede midler, at vi prioriterer vores indsats. Nu til foråret vil det  nedsatte udvalg aflevere deres analyserapport  som indeholder løsningsforslag som bliver udfærdiget i samarbejde med interesseorga­nisationerne.    ­

 

Vi er ikke uenige på dette punkt. Jeg er enig med Nikolaj Heinrich, i at vi skal gøre alt for at finde frem til en løsning, som vi skal pioritere højt til samlingen til maj. Jeg håber at landstinget vil stå samlet ved de tiltag der skal foretages til den næste samling.

 

Med hensyn til at hvem der først har fremsat for­slaget, det har Lands­styreformanden allerede kommen­teret, derfor har jeg ikke nogle yderligere kommen­tarer. Dog skal min udtalelse ikke betragtes som forsøg på at lukke for debat, men som en påmindelse om at arbejdet er sat igang og kører.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til jollefiskerne og det der blev fremsat her, da finder jeg det nødvendigt at udtale, at så har man i flere kommuner stadigvæk modtager henvendelser hos deres  erhvervsfonde. Jeg formoder at Landstyret er vidende om at de enkelte kommuner i forbindelse med ydelser til lokalbefolkningen sammenlægger social og erhvervsydelser. Selvfølgelig kan vi ikke herfra komme med et tilsagn til jollefiskerne om, at de skal gøre sådan  uden at have helt eksakte op­lysninger. Vi må også først se, hvad undersøgelsen vil munde ud i. Det kan også være, at den vil være ret bekostelig.

 

Erhvervsudbygning mener IA selv­følgelig også er vigtig, men på hvilket område kan det være rentabelt, og på hvilket område det kan være gavnligt for de familier, der lever af disse erhverv.

 

Derfor skal man have dette med i overvejelserne, derfor har vi blot fra IA  udtale, at vi ønsker at vide konse­kvenserne, før vi kan tager endelige beslutning om jollefiskeriet.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:     

Hvis man skal yde lån til en hvilken som helst er­hvervsudøver  så er det forudsat, at debitor skal kunne afdrage gælden. Lån af enhver art forudsætter også at beløbet afpasses til debitors betalingsevne.

 

Baggrunden for denne præcisering er at de ordninger vi skal iværksætte skal ikke være ressource eller økono­misk krævende at administrere, samt at den tilbagebe­talingspligtige del af ydelsen skal afpasses til småfi­skernes indtjeningssituation. Afklaring af Fiskeriud­valgets forslag om  hvorvidt det er muligt at etablere rabatordninger igennem fællesindkøb blandt jollefisker­ne, er interessant udvej og bør undersøges. Såfremt løsningen er realistisk vil den givet være administra­tivt enkel og ressourcebesparende.

 

Vi har fra Siumuts indlæg vedrørende Ane Sofie Hamme­ken's klart tilkendegivet, hvor vigtigt det er, at der laves  under­søgelser af fiskerimulighederne i hele Østgrøn­land, til gavn for landet og øskysten som hel­hed. det er præserende fordi der er store indtjenings­problemer derover.

 

Vi ønsker fra Siumut, at denne kortlægning af fiskeri­mulighederne igangsættes aller hurtigst muligt, uden unødige forsinkelser.

 

I den forbindelse har vi også nævnt, at man jo i de forløbne år har kraftigt intensiveret­ mine­ralefter­forskningsaktiviteten i Østgrøn­land, og at vi opfor­drer til at befolk­ningen inddrages ved under­søgel­serne til gavn for beskæftigelsen i Østgrønland.

 

Vi ved at der til sommeren 1994 vil foregå en intensiv efterforskning, der i flere måneder vil indebære fast pladsering af 6 heli­koptere, samt inddragelse af  temmelig mange personer ved disse undersøgelser.

 

Vi ved også at for få år siden, da ­der var olie­efter­forskning i Jameson Land, blev anvendt en ikke ringe antal lokale fra Ittoqqortoormiit Kommune.­

 

Vi er  overhovedet ikke i tvivl om, at hvis man kan etablere et godt samarbejde mellem aktørerne i de kommende feltundersøgelser og de lokale, så kan man dermed også sikre, at vores medborgere med fordel kan inddrages i samarbejdet.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Først skal jeg udtale, at jeg finder det beroligende, at landsstyreformanden  besvarer mit indlæg.

 

Først vil jeg på gruppens vejne pointere, at de nugæl­dende regler for ESU-lånefinansiering ikke giver belæg for en forbud mod lånefinansiering af jollefiskeriet. Men  til dato har udvalget haft denne holdning, at jollefiskerierhvervet er for usikkert både økonomisk og sikkerhedsmæssigt til at tilskyndes igennem ESU-låne­finansiering.­

 

Det, som vi påpeger er, at vi har i forvejen en lov­grundlag for at åbne for ESU-lånefinansiering, uden at lovgrundlaget nødvendigvis først skal justeres.­

 

Men i forbindelse med udvalgsbehandlingen har vi kon­stateret, at man ønsker at afvente yderligere oplys­ninger, før man tager stilling til spørgsmålet. Det vil vi respektere.

 

Vi konstaterer, at der foregår forskellige undersøgel­ser og forskellige diskussioner samtidig, men jeg vil ikke undlade gentage det faktum som Nikolaj Heinrich allerede har nævnt, at man til fåreavlerne i Sydgrøn­land har god­kendt, at lånefinansiere snescootere  via ESU.­ Priserne er de næsten de samme som for påhængs­motorer. Det er netop det, som jeg gerne vil have inddraget  i overvejelserne.

 

Så vores forslag bygger på den eksisterende mulighed for lånefinansiering, taget i betragtning af jollefi­skeriets fortvivlende stade.­ Men trods situationen  har vi forståelse for at afvente resultatet af under­søgel­sen til maj måned.

 

Deri ligger en støtte til Landsstyrets initiati­ver, og vi anmoder også Landsstyret om, at vi i fælles­skab vil  finde nogle løs­nings­muligheder. Vi respekterer arbejdet og vil være på vagt  med hensyn til sagens udvikling.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenens punkt 24, vedrørende Fiskeriud­valgets betænkning tilendebragt og diskussionen er  færdig.

 

Forinden vi går til næste dagsorden, vil jeg bede næstformanden for Landstinget om at overtage formands­hvervet, idet jeg vil være parat til at deltage under  næste dagsordens punkt, som forslagsstiller.

 

Punktet sluttet.