|
dagsordenens punkt 25-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Mødet er åbnet i dag mandag den 28. februar 1994 landstinget skal behandle 10 dagsordenspunkter. Og et enkelt lukket møde, men forinden vi går over til dagsordenen, vil Landsstyreformanden udtale sig.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Inden landstingets overgang til dagsorden, ønsker jeg, vi på vegne af det grønlandske samfund, udviser det grønlandske samfunds medfølelse til borgerne i Qaqortoq.
Det er med forfærdelse og dybt sorg vi har hørt det der er sket i udgangen af sidste uge i Qaqortoq. Jeg vil gerne anmode vore medborgere i Qaqortoq om at modtage vores dybeste deltagelse og medfølelse til familierne og byens borgere i Qaqortoq samt familierne. Så skal vi hermed de grønlandske samfunds medfølelse.
Det er uacceptable forhold, vi fra landsstyret er parate til at arbejde henimod.
Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen og andre psykologer og andre øverste embedsmænd i Direktoratet for Sundhed og Miljø, vil tage til Qaqortoq for at støtte dem der blev ramt og borgerne i Qaqortoq. Således at man der kan være parate til at hjælpe til at overvinde den tragiske begivenhed.
Med disse bemærkninger, udtrykker jeg det grønlandske samfunds dybeste deltagelse og medfølelse til de efterladte og byens borgere i Qaqortoq. Og skal også meddele at når der sker bisættelse, så vil samtlige flag være på halv, og det indstiller jeg fra landsstyrets side, og dermed viser samfundet sit dybeste deltagelse og medfølelse.
Mødeleder:
Vi går over til dagsordenen.
Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:
Jeg skal hermed fremsætte betænkning fra skatteudvalget vedrørende forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om sanering af gæld til det offentlige, hvor den enkelte borger og det offentlige animeres til at gøre en indsats til glæde for en mere aggressiv fremgang og optimisme.
Forslaget fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om sanering af gæld til det offentlige er henvist til forårssamling I i 1994 punkt 25, betænkning afgivet af skatteudvalget.
Skatteudvalget har på sit møde den 23. februar 1994 behandlet det ovennævnte forslag.
Skatteudvalget er i princippet enig med forslagsstilleren i, at der bør etableres en form for gældssanering. En sådan ordning forudsætter dog afklaring af en række væsentlige og principielle problemstillinger.
Eksempelvis er det nødvendigt med nærmere overvejelser om, hvilken form en gældssaneringsordning skal have. For eksempel kan man forestille sig en model, hvor den enkelte borger skal ansøge domstolene om at få gældssanering.
Man kan forestille sig en model, hvorefter det offentlige får udvidet sin adgang til at afskrive på tilgodehavender, som reelt er uerholdelige.
Med en samlet restancemasse til det offentlige i størrelsesorden 1 mia. kr. er der et åbenlyst behov for at få kigget de enkelte restancearter nærmere efter i sømmene og få vurderet, om de gældende regler for afskrivning og inddrivelse benyttes i tilstrækkeligt omfang, og på hvilke punkter de i givet fald kan og skal forbedres.
Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender fremlagde på efterårssamlingen 1992 en redegørelse om inddrivelse af offentlige fordringer. Redegørelsen indeholder en række anbefalinger, herunder at der søges udarbejdet en generel indrivelseslov for Grønland.
På den baggrund skal et enigt skatteudvalg henstille til landsstyret, at inddrage overvejelser og undersøgelser vedrørende etablering af en gældssaneringsordning i en eller anden form i arbejdet med en forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige.
Og et enigt skatteudvalg giver en betænkning den 23. februar skatteudvalget har følgende medlemmer: Knud Sørensen og Lars Chemnitz fra Atassut, Bendt Frederiksen og Peter Grønvold Samuelsen fra Siumut og undertegnede Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit.
Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at det for såvel landstinget som landsstyret er meget tilfredsstillende, at skatteudvalget i enighed har afgivet sin betænkning som det af Josef Motzfeldt stillede forslag om sanering af gæld til det offentlige.
Landsstyret er enig i, at der med en samlet restancemasse til det offentlige i størrelsesorden 1 mia. kr. er behov for, at der etableres en eller anden form for gældssanering.
Det er landstyrets principielle opfattelse, at personer der må anses som håbløst forgældet, på en eller anden måde skal have nedsat deres gæld til en størrelse, der svarer til deres evne til at betale. Det er vigtigt for samfundet, at også disse personer kan bevare livskvaliteten.
Over for de personer, der har evnen til at betale deres gæld, men mangler viljen, bør det efter landsstyrets opfattelse sikres, at samfundet får optimale muligheder for at inddrive gælden, hvorfor landsstyret også prioriterer arbejdet med en generel inddrivelseslov for Grønland højt.
Da indsatsen mod de alt for høje restancer bør føres på alle fronter, bør man efter landsstyrets opfattelse også overveje muligheden for at fratage personer, der konsekvent undlader at betale f.eks. deres skatter og afgifter til det offentlige, retten til at drive erhverv.
Til slut skal jeg oplyse, at landsstyret har intensiveret arbejdet på hele restanceområdet, og at man forventer i løbet af det næste år at fremlægge konkrete forslag til løsningstiltag.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Vi støtter fra Siumuts side begrundelserne i Josef Motzfeldts forslag vedrørende sanering af gæld til det offentlige.
Vi er ligeledes enige i skatteudvalget, at der efter nøjere analyser og overvejelser udarbejdes regler vedrørende eftergivelse af gæld til det offentlige.
Den samlede restancemasse til det offentlige er betragtelig stor, og kan endog benævnes som værende enorm. En del af disse restancer vil aldrig nogensinde blive betalt af restanterne. Vi ønsker fra Siumut, at der foretages en dybtgående vurdering af restancerne, og at der foretages en kategorisering af restancerne i forbindelse med en udarbejdelse af en inddrivelseslov for Grønland, hvor der ligeledes udarbejdes forslag om hvilke kriterier, der skal være gældende ved restanceeftergivelsen.
Vi finder det ønskeligt fra Siumut, at der for nogle restancearters vedkommende indføres nye betalingsordninger, således at restancerne nedbringes med en hurtigere takt, og i den forbindelse skal vi endnu engang erindre, at der under hensyntagen til hvordan en restance er opstået og hvilken type restancen har, og under hensyntagen til restantens betalingsevne, at inddrivelsespraksis strammes op.
Vi har fra Siumut fremhævet, at skatteudvalget foretager vurdering af BSU-restancer efter samme principper, som da der for får år tilbage blev foretaget vurdering af ESU-restancerne, for at finde frem til metoder til nedbringelse af BSU-restancerne, for derigennem finde en løsning, således at restanter også kan få mulighed for at leve et trygt liv på trods af restancerne.
Ved en nærmere gennemsyn af restancemasserne kan det ses, at der er restancer, der ikke kan accepteres.
Heriblandt er der restancer til alimentation, der er opstået i forbindelse med forsørgerpligten til børn uden for et ægteskab og som gennem de sidste 3 år er steget fra 100 mio. kr. til 150 mio. kr. I alt for mange tilfælde har fædre svigtet deres forsørgerpligt, og i disse tilfælde foretager det offentlige udlæg af alimentationsbidraget.
Vi skal fra Siumut henstille, at Landsstyret og skatteudvalget snarest muligt finder frem til en tilfredsstillende løsning på dette problem.
Med disse bemærkninger går vi i Siumut ind for betænkning afgivet af et enigt skatteudvalg.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Restanceuvæsenet er i høj grad skyld i samfundets anstrengte økonomi - ikke mindst for kommunerne.
Det er skæmmende at se de meget store tal på listerne på diverse restancer. Atassut mener, at restancernes størrelse er uacceptabel.
Vi må imidlertid skille restancerne i to hovedkategorier, restancer, der er oparbejdet til trods for betalingsevne, altså dem der er oparbejdet p.g.a. manglende vilje til at betale eller af forsømmelighed. De restancer er utilgivelige og skal inddrives med hård hånd.
Den anden kategori er de restancer, der er opstået på grund af manglende betalingsevne, uforholdsmæssigt store faste udgifter i forhold til indtægterne, restancer, som er opstået ved ulykkelige omstændigheder - nok typisk i forbindelse med erhverv o.s.v.
Inden for disse kategorier er der mange forskellige former for restancer, hvorfor vi ikke kan sanere over en kam. Det vil ikke være retfærdigt, ikke mindst overfor de mennesker, som må kæmpe for at få pengene til at slå til i deres daglige husholdning for at kunne betale deres forpligtelser, mens andre lader det stå til.
Derfor skal Atassut anbefale, at vi starter med at sanere uerholdelige restancer væk. Det vil give en fred for de mennesker, som i deres sjæl pines af deres gæld, som de ikke er i stand til at betale.
Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale, at der bliver udarbejdet en generel inddrivelseslov, som kan gøre inddrivelse af retancer mere effektiv. Men vi ønsker at sanering af uerholdelige restancer påbegyndes uden at vente på lovens vedtagelse.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landstingets debat i forbindelse med forelæggelsen af redegørelsen om gæld til det offentlige under efterårssamlingen i 1992, lægger til grund for herværende forslags fremsættelse
Som det vel huskes, fremgik det af den omtalte redegørelse, at gælden til det offentlige allerede på daværende tidspunkt lå lige omkring 1 mia. kr.
Skatteudvalget er af skattedirektoratet orienteret om, at gælden til det offentlige siden da har været stagnerende. Det kan formodes, at denne tendens sagtens kan skyldes, de forskellige tiltag, der har været iværksat efter debatten i 1992.
Men vi mangler fortsat væsentlige redskaber til inddrivelse af gæld og således nedbringelse af befolkningens restancer til det offentlige.
- vore nuværende konkurslov er fra 1977/79 og er således ikke længere svarende til de tilpasninger den tilsvarende danske lov har fået i løbet af de seneste år. Denne manglende ájourføring gælder ikke mindst på gældssaneringsområdet.
Den manglende opdatering hænger måske sammen med den forberedelse, der er i gang omkring ikraftsættelse af de reviderede danske love henholdsvis om aktieselskaber, årsregnskaber m.a., som jo mere eller mindre udgør en lovpakke. Men efter vores opfattelse, er der ikke noget i vejen for, at de nævnte love kan ikraftsættes eller også revideres enkeltvis.
- vi har endnu ingen inddrivelseslov herhjemme. Dette til trods for landsstyrets løfte om at følge skatteudvalgets henstilling fra udvalgets betænkning af 09. oktober 1992 om i løbet af 1993 at fremsætte forslag om lov om inddrivelse af offentlige fordringer.
Vi vil atter henstille til landsstyret om at fremme udarbejdelsen af denne inddrivelseslov mest muligt.
Med vedtagelsen af denne lov ville vi bl.a. først have lovhjemmel til at gribe ind overfor skyldnere til det offentlige men som tilsidesætter denne pligt til trods for, at de er i stand til at betale deres gæld.
I vores nuværende lovgivning er der for så vidt kun ESU-området samt uddannelsesgæld, hvorom der eksisterer regelsæt om gældssanering.
Men som bekendt har der igennem tiden været røster fremme her i tinget om den samme praksis ikke kan gøres gældende for gæld til husleje, BSU-restancer m.m., dog hidtil uden håndgribelige resultater.
IA mener, at en sanering af gæld til det offentlige af den nævnte størrelse omkring 1 mia. kr. absolut er tiltrængt. Denne sanering gælder naturligvis ikke de skyldnere, som bevidst tilsidesætter denne pligt.
Vi er endvidere overbeviste om, at en nøje tilrettelagt gældssanering netop vil have en større optimisme blandt befolkningen til følge.
En bortelimenering af udeståender af milliardstørrelsen, som hidtil blot figurerer i det offentliges regnskaber, kan endvidere have et bedre grundlag for økonomisk planlægning for den enkelte borger, kommunerne og hjemmestyret til følge. En økonomisk politik som er baseret på enkelte realistiske beregninger, som evt. igen kan komme til at betyde en nedbringelse af skattetrykket.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akullit Partiiat/Centerpartiet er i princippet enige i
landstingsmedlem hr. Josef Motzfeldt's forslag til sanering af gæld til det offentlige. Lad os allerede gøre det klart, at det ikke kun er gæld til det offentlige vi bør tænke på her, men tænke på en mulighed for sanering af gæld af enhver art.
I Grønland har vi ingen lovmæssig grundlag for gældssanering, selvom gældssaneringsmuligheder eksisterer i - vor part af rigsfællesskabet - d.v.s. Danmark.
Vi skal fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet indstille at der igangsættes undersøgelser af muligheder, beregninger og vurderinger omkring gældssanering, således vi kan tage spørgsmålet op igen her i tinget på et senere tidspunkt.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Til nærværende samling har landstingsmedlem Josef Motzfeldt stillet et forslag vedrørende sanering af gæld til det offentlige, der nu andrager ca. 1 mia. kr.
Forslagsstillerens forslag, der går ud på, at det offentlige betaler det samme beløb som en restant har betalt sin gæld over et år, og som skatteudvalget har støttet, er jeg helt enig i, da denne fremgangsmåde allerede er gældende for fiskeri og fangere, der har en gammel gæld at afvikle.
Men at den offentlige gæld i dag har nået en sådan størrelse, må skyldes uoverkommelige forhold, da der findes mange restanter, der ellers gerne vil betale, men som på grund af den store pengeknaphed er blevet ude af stand til at betale.
De forbrugsgoder, som vi i dag i vort land mod betaling må anvende, er i dag blevet meget dyre, men til gengæld bliver vore muligheder for at indtjene penge til disse mere og mere begrænsede. Værdien af det, man kan tilvejebringe ved fiskeri og fangst, bliver ringere og ringere, og oven i dette bliver restriktionerne større og større. På den anden side følger den almindelige lønindtægt fra almindeligt arbejde heller ikke med i priserne i vore dage. Derfor er det ikke så mærkeligt, at gæld til det offentlige i dag er blevet så stor, at det bliver nødvendigt med en politisk indgriben ikke bare i dag, men også at det bliver helt nødvendigt i de kommende dage, måneder og år.
Der er i betænkningen anført noget, der kan forstås derhen, at pantefogedernes arbejde burde intensiveres. Jeg er af den mening, at pantefogedernes arbejde i de forskellige grønlandske kommuner i dag ellers er så god, at det kan være vanskeligt med argumenter for en forbedring af dette arbejde. Jeg er da vidende om, at deres arbejdsindsats er meget lidt kritisabel, men som jeg allerede har sagt, er det umuligt stadig at søge at inddrive penge hos en person, der er ude af stand til at betale, og jeg er af den mening, at dette er den egentlige årsag til, at gælden i dag har nået den størrelsesorden, den har nået.
I dag søger vi alle, der er til stede her i salen, efter nye arbejdspladser. Jeg er ikke tvivl om, at vi alle tager dette alvorligt, og derfor vil jeg citere det der står i landsstyremedlemmets besvarelse, og som jeg absolut ikke kan være enig i, idet der står:..."bør man efter landsstyrets opfattelse også overveje muligheden for at fratage personer, der konsekvent undlader at betale f.eks. deres skatter og afgifter til det offentlige, retten til at drive erhverv."
Efter min mening er det at gå for vidt at udtale sig på den måde som landsstyremedlem, for hvad vil sådant tiltag have til følge? Følgen heraf bliver, at gælden ingensinde vil kunne betales. Sådan en måde at ræsonnere på, burde vi have forladt allerede for lang tid siden, for der er ingen tvivl om, at en sådan politik er stærkt medvirkende til, at gæld til det offentlige har den størrelse, den har nået i dag.
Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger:
Til dette spørgsmål og til de faldende bemærkninger fra partierne, er det tilfredsstillende, med hensyn til indrivelse fra personer, der ikke har evne til at betale, det er ikke det vi har fremsat her, fordi en sådan indstilling om at inddrivelsen skal ske fra 1993, det er det som man her vil realisere, at det også bliver offentliggjort i betænkningen, fordi man udfra den enkelte persons gæld, så skal inddrivelsen køres for at man klart kan få adskilt, hvem man må betragte som værende nogen, der ikke kan betale deres gæld og nogen der med vilje ikke betaler deres gæld, selv om de har betalingsevne.
Den indstilling man har foreslået fra 1992 og som i løbet af ovennævnte er blevet vurderet, og udfra dette har man i Skattedirektoratet omkring eftergivelse og inddrivelse af gæld, lavet en ordning i Skattedirektoratet, og vi håber at det der bliver nævnt her, og som flertallet af partierne er enige i, at Skattedirektoratet udfra disse med hensyn til tiltag og hvilke grundlag de har for at gøre disse tiltag, at de i samarbejde med Kommunerne får dem udformet og vi håber så, at med hensyn til eftergivelse af gæld og inddrivelse af gæld, samt adskillelse af restancerne, at dette sker udfra dette arbejde.
Jeg kan herfra talerstolen udtale at man fra Skattedirektoratet med hensyn til sådan en løsningsmulighed og tiltag i løbet af de kommende måneder og i løbet af foråret, vil kunne udforme sådan nogle og således derigennem få klargjort, at personer der vil blive ramt, kan få forståelse for at de kan blive ramt, og jeg skal også herigennem udtale, at det er de personer, som ellers har evnen, men som ikke har viljen, der vil blive forfulgt.
Med hensyn til personer, der ikke har betalingsevne, der vil man ikke gøre noget, i og med at man ikke kan hente penge hos nogen, der ikke har nogle penge, og jeg håber at Skatteudvalget og, hvis det er nødvendigt, andre instanser i det offentlige samarbejde kan give grundlag for klarere retningslinier omkring indrivelse i den nærmeste tid.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Jeg har godt nok lagt mærke til, at skatteudvalgets betænkning af flertallet af partierne er enige i. Men fra Siumut, med hensyn til Nikolaj Heinrich's udtalelse, vil jeg lige tilbagevise, jeg mener man skal bruge denne talerstol til også udfra samfundets rettigheder, at der kan vi ikke tale imod, vi kan ikke opfordre til at arbejdsgivere skal lade være med at betale deres gæld.
Med hensyn til personer, som overtræder deres forpligtelser, det gøres noget ved siden af. Når der er gæld til telefon og lignende, så lukker man af, det har man ikke noget imod at der først bliver åbnet, når gælden er betalt af. Ligeledes det samme med elregninger, og når der sker udsættelser, at man kommer med sådan nogle foranstaltninger.
Derfor med hensyn til den meget alvorlige dagsordenspunkt, at når samfundets gæld er så stor og vi efterlyser tiltag for at få den mindsket, så kan man ikke blot udtale, at når det er i orden at disse personer har gæld, så kan det være, at de kan bruge gælden til noget andet. Man må undersøge dette og finde nogle tiltag. Derfor støtter vi fra Siumut de forskellige partiers støtte.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Med hensyn til Landsstyremedlemmets svar, at jeg er imod, sagde jeg ikke at det skal tages som noget, at man giver mulighed for, at man kan eftergive gæld selv om man ikke kan betale og erhvervdrivende kan ikke sidestilles med el- eller telefonregninger, for når nogle regninger betales på forfaldsdatoen, men en arbejdsgiver der kører sit erhverv og hvis vi stopper hans erhversdrivelse, så kan man ikke sammenligne det med det, som Peter Grønvold Samuelsen kom frem med som nogle eksempler.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Dagsordenen, hvor man kom frem med en betænkning fra skatteudvalget, det har man overhovedet ikke noget imod. Jeg vil blot erindre om, at i efterårssamlingen 1992 blandt andet har skatteudvalget påpeget dette, og samtlige politiske partier støttede det, at inddrivelsestiltag, dengang der skulle tages stilling til det, at de har grundlag i en retfærdig socialpolitik.
Derfor med hensyn til Issittup Partiia's udtalelser om at en erhvervsdrivende må stoppe sin erhvervsudøvelse, at vedkommende ikke kan betale sin telefon, det som vi har peget på, det er at en person, der ellers har muligheden, men ikke evnen til at betale, at man får vedkommende behandlet hårdere, det er vi enige i fra skatteudvalget.
Det vil sige at indrivelsespolitikken drives udfra betalingsevne, det har man allerede taget en beslutning om fra 1992 i landstinget.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Jeg er ening med Josef Motzfeldt, og skal udtale overfor Nikolaj Heinrich, at uanset hvilken som helst erhvervsudøver at vedkommende er kommet bagud med betalingerne af sin gæld, at hvis han har indgået en ordning med det offentlige, så kan man ikke lukke af for dem. Og vi kan fuldt ud støtte eller forstå udtalelsen fra Siumut.
Mødeleder:
Således er betænkning afgivet fra Skatteudvalget under punkt 25 færdigbehandlet. Vi skal have en afstemning til de 3 næste dagsordenspunkter, og jeg vil bede Landstingsmedlemmerne ude for salen om at indtage deres plads.
Punktet sluttet.
Mandag
den 28. februar 1994 kl. 13.35.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Vi er nået til dagsordenens punkt 7 som forslag til
landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, og det er 3. behandling.
Jeg skal spørge landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender: Har man noget at forelægge - Nej
Dem der går ind for, at den bliver vedtaget i sin foreliggende form, bedes rejse sig, 24.
Den er vedtaget således af samtlige tilstedeværende.
Punktet sluttet.