dagsordenens punkt 26-1

Som nævnt i betænkningen påtænker Landsstyret at fremlægge en redegørelse om efterskoler på Landsstingets anden forårssamling i år. I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen vil den geografiske placering også blive genstand for drøftelse, og her vil udvalgets anbefaling om placering af en efterskole i Nanortalik naturligvis indgå i overvejelserne.

Mødeleder:

Vi går over til parti-ordførerne. Pavia Nielsen, Siumut:

Pavia Nielsen, Ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til kultur- og undervisningsudvalgets betænkning:

Vi skal for det første fremføre, at vi har bemærket, at de enkelte Landstingsmedlemmers forslag er blevet behandlet indgående i udvalget, og at betænkningen er afgivet af et enigt udvalg.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til de enkelte medlemsforslag:

Med hensyn til Jacob Sivertsens forslag om en indgående drøftelse og intensivering af kateketers og organisters uddannelse, således at interessen for disse gerninger bliver større, skal vi fra Siumut fremføre, at vi fortsat lægger megen vægt på videreførelsen af disse uddannelser, idet den kristne menighed i bygder og yderdistrikter ikke kan undvære kateketer og organister.

Derfor støtter Siumut udvalgets henstilling om at der i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven søges tilvejebragt flere midler til formålet med henblik på at forøge antallet af uddannelsessøgende indenfor området.

Med hensyn til forslaget om etablering af en idrætshøjskole, har Siumut stor forståelse for udvalgets støtte til forslaget, men finder det ønskeligt, at der inden der bliver taget retningsgivende principbeslutninger til store anlægønsker, som medfører store udgifter for landets økonomi, at opførelse af miniidrætshaller i Kangaatsiaq og Illoqqortoormiut bør prioriteres i første række.

Med hensyn til oprettelse af efterskoler samt overvejelser om efterskolernes geografiske placering lægger SIUMUT vægt på, at byer som i forvejen ikke har landsdækkende uddannelsesinstitutioner, blandt andet byer i yderdistrikterne, prioriteres i første række som etableringssteder.

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Stillingen, som kateket og dertil nøje knyttet job som organist er fuldstændig uundværlige i vort land.

Derfor er det godt at konstatere, at udvalget anbefaler nærmere undersøgelse af forslaget, som er meget klart defineret i sin udformning, hvilke utidssvarende forhold de ansatte har i dagens Grønland.

Atassut støtter udvalget i, at spørgsmålet hører under aftaleforhold mellem arbejdsmarkedets parter, og dette må respekteres. Når det er sagt, så mener vi, at ansættelsesvilkårene og uddannelsesmulighederne ikke længere er tidssvarende, og derfor mener Atassut, at Landstinget bør anmodes om at finde forbedringer inden for dette erhverv.

Der skal ikke kun fokuseres på kateketområdet men hele kirkeområdet, således at der skabes bedre uddannelsesmuligheder for interesserede, og Atassut vil være med til at finde økonomiske midler til næste års finanslov.

Atassut er helt enig i forslagsstillerens argumentation for tilpasning af forholdene inden for kirkeområdet, efter at vi har fået vores egen biskop. Selv om man kan undre sig over, at der skal nedsættes et udvalg til at kulegrave området, mener vi at dette er nødvendigt.

Ideen om oprettelse af idrætshøjskole kommer op gang på gang. I den forbindelse skal vi ikke undlade at henlede opmærksomheden på at Agnethe Nielsen i 1992 fremsatte forslag om en idrætshøjskole i Narsaq. Det forslag blev henvist til skriftlig besvarelse. Vi er opmærksom på, at flere kommuner tilbyder sig for at få en idrætshøjskole, bl.a. Maniitsoq har tilkendegivet, at man er interesseret deri. Først når tiden er moden til at prioritere placeringen, vil Atassut tage stilling til den endelige placering.

Hvad angår nødvendigheden af efterskoler, har Atassut tidligere tilkendegivet sin tilslutning til ideen, og det fastholder vi.

Det er en fornøjelse under denne samling, at få breve næsten hver dag fra forskellige kommuner, der tilbyder sig for at få efterskolen placeret i deres by. Atassut venter med spænding på oplægget om efterskolerne og placeringen til Landstingets møde i maj dette år.

Atassut mener dog, at det ikke kan være nok med een efterskole, men vi vil på det kraftigste opfordre Landsstyret til at undersøge og vurdere mulighederne for behovet og komme frem med en brugbar løsning.

Med disse bemærkninger tager vi udvalgets betænkning til efterretning.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag til dagsorden med begrundelse i at der er dalende interesse for stillinger som kateket og organist, påpegede udvalget retteligt, at lønforhold er genstand for forhandlinger. Derfor vil fastsættelser af lønninger af Landstinget ikke være i overensstemmelser med den nuværende praksis, og vil ikke blive godtaget fra faglige organisationer i forhold omkring enkelte stillingskatergorier.

Men Landsstyremedlemmets oprettelse af udvalg vedrørende uddannelse af ansatte i forbindelse med omstrukturering omkring kirken i Grønland vil vi følge med interesse.

Ifølge de oplysninger fra udvalget som vi har modtaget, er antallet af ikke-uddannede kateketer under 30, men man begrundede antallet af uddannelsesinitiativer for ansatte i, at uddannelse af præster har opbrugt alle økonomiske bevillinger og lærerkræfter.

Udvalgets påpegelse af, at man skal huske disse forhold til næste finanslovforhandlinger, vil vi have i erindring.

I mit forslag på vegne af IA om oprettelse af idrætshøjskole i Narsaq vil jeg ikke gentage de omfattende muligheder og til dels også fordre udnyttelse af de eksisterende muligheder.

Men det, som udvalgets har bemærket under mine begrundelser er, at hvis en sådan bliver placeret i Narsaq, vil det også støtte initiativer til fremme for turismen. IA mener, at dette forslag hænger nøje sammen med, at de initiativer, som bliver fastlagt af Landstinget, bliver nøje koordineret. Dette er påpegelse af vigtigheden af dette og er svær at komme udenom.

Derfor indstiller IA, at turistcentre, idrætsforbundet og myndighederne i Narsaq arbejder nøje sammen omkring dette initiativ.

Endelig vil vi på vegne af IA takke debatdeltagerer og meningstilkendegivelser i de grønlandske medier omkring mit forslag og overvejelser om genoprettelse af efterskoler, med det formål at realisere disse uden kun at debattere det. Ikke kun enkelte mennesker, men også bygderåd, lærerråd, partierne, kommunalbestyrelser og andre borgere har deltaget i debatten omkring forslaget til oprettelse af efterskoler.

Hvis vi skal kommentere overvejelserne mere sammenfattende, vil IA påpege følgende som de vigtigste:

- de efterskoler, som i fremtiden må oprettes, er ikke ment som institutioner til videre skolegang for de, som ikke har gennemført folkeskolens afgangsprøver,

- de efterskoler, som i fremtiden må oprettes, er heller overhovedet ikke ment som opsamlingssteder eller anbringelsespladser for teenagers fra bygderne,

- de efterskoler, som i fremtiden må oprettes, skal være videreuddannelsessteder og steder for menneskelig udvikling for unge i ligeberettiget, motiveret udgangspunkt at kunne støtte hinanden og i god åndelig udvikling,

- de efterskoler, som i fremtiden må oprettes, skal gerne være muligheder for teenagers, som har behov derfor med forskellig baggrund, og ikke er adskillelse med baggrund i boglig dygtighed og i hvilken skole, man har gået.

Hvis disse er udgangspunkterne, er IA ikke tvivl om at de efterskoler, som i fremtiden må oprettes, ikke oprettes med eksamen som hovedformål, men har baggrundsviden for de kommende elever som de vigtigste formål.

Til Landstingets forårssamling i maj måned agter Landsstyret at fremsætte en redegørelse omkring oprettelse af efterskoler.

IA vil gerne fremhæve, at det ikke er nødvendigt med en yderligere forhaling af oprettelsesplanerne, men finder sted indenfor en begrænset årsperiode, siden behovet er indlysende.

Vi vil udtrykke, at IA fuldt ud støtter Kultur- og Undervisningsudvalgets indstilling om åbent at vurdere IA's forslag om placering i Nanortalik.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat konstaterer, at der i forbindelse med kateketaflønning er tale om et aftaleforhold, som vi selvfølgelig respekterer i AP.

AP har forståelse for, at behovet for igangsættelse af uddannelse af flere kateketer og organister, tages der højde for ved behandling af den kommende finanslov.

AP tager Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forsknings undersøgelse af mulighederne for oprettelse af en sådan i Narsaq til orientering.

Med hensyn til placering af efterskoler, konstaterer vi, at mange kommuner er interesseret i placeringsstedet for efterskoler, hvorfor vi indstiller grundige overvejelser for indstillingen, inden maj-mødet i Landstinget.

Til slut skal vi fra AP udtale, at vi er helt enige i, at man skal bruge efterskoler, men at alle skal have lige mulighed for at kunne komme på efterskole.

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Selvom udvalgets besvarelse af Jakob Sivertsens forslag, om at det bliver stadig vanskeligere at få kateket- og organiststillingerne i kirken besat, kan være tilfredsstillende, finder jeg det dog nødvendigt at fremlægge min mening om disse forhold.

I tidligere tider voksede vi op med agtværdige kateketer, der arbejdede i samfundet og kunne siges at være nogle af de få i samfundet, der havde fået en uddannelse.

Ligeså var forholdene med de meget dygtige organister, der har lært overspil, og de melodier de spiller til forbavsende virtuositet.

I vore dage er vi ganske vist ikke blevet mindre lærenemme, men hvorfor er interessen, for de spørgsmål der omhandles her, blevet mindre.

Dette må skyldes forhold, der er svære at komme uden om.

Af de bilag, som forslagsstilleren har vedlagt i sit forslag, fremgår det klart, hvor ringe de månedlige honorarer til disse har været. Og jeg mener netop, at disse forhold nok har været baggrunden for dalende interesse.

Når vi i en tid hvor arbejdsløsheden er stigende kunne være tilbageholdende overfor sådanne muligheder, må vi have haft vigtige bevæggrunde herfor.

Der findes mennesker iblandt os, der ellers har interessere for det kirkelig arbejde og herunder dels som kateketer og kirkeorganister.

Jeg mener, at det er på tide, at vort Landsstyre arbejder for løsninger, såfremt interessen for kirkelige arbejde fortsat ikke skal være dalende.

Og ikke mindst herunder søge at tilvejebringe midler til nye uddannelser.

Jeg er i princippet helt enig med Josef Motzfeldt i hans forslag om oprettelse af en idrætshøjskole. Men jeg vil dog bringe i erindring, at det bliver vanskeligt at komme ud over, at man endnu ikke har midlerne til realiseringen af forslaget.

Idrætsudøvelse er meget vigtigt i samfundet, og derfor er der ellers ingen grund til at diskutere, hvor vigtigt det er at støtte idrætten på bedst mulig måde.

Til trods herfor er det sådan, at uanset hvad man planlægger i vore dage, styres denne planlægning af de økonomiske muligheder.

Når jeg tænker over dette, tænker jeg ind i mellem på, at vi inden for idrætten i vores land i vore dage gennemfører mange årlige mesterskaber til stor udgift for samfundet.

Jeg vil derfor overfor idrætssammenslutningerne stille det spørgsmål, om man ikke kan overveje at planlægge de forskellige mesterskaber til foreløbig afholdelse hvert anden år, så længe vor økonomiske situation er sådan, som den er i disse år. Dette skal ikke opfattes således, at jeg udtaler mig sådan for at dæmme op for idrætten, men jeg vil give udtryk for, at vi i vore dage ikke har så mange pengemidler til vores rådighed, således at vi fortsat absolut behøver at stile efter at alting fortsætter, som det hidtil har gjort.

Josef Mozfeldt har stillet et forslag om oprettelse af efterskoler henholdsvis i nord- og sydgrønland, og det fremgår af udvalgets forslag, at man er interesseret i Nanortalik.

Da røsterne om ønskeligheden om efterskoler begyndte at dukke op, påviste disse, at man også i vore dage har mangel på sådanne institutioner.

Det er derfor herved i 1990 ernes begyndelse i forbindelse med debatten om uddannelsesforholdene, og samtidig kunne kikke tilbage på tidligere tider med fremsættelse af et forslag om oprettelse af efterskoler meget glædelig, hvor godt Landsstyret har modtaget forslaget, og at tanken er ved at blive realiseret.

Man mener endda, at behovet er så stort, at det kan være nødvendigt med oprettelse af flere efterskoler på kysten.

Interessen om placeringen af skolerne er så stor, at man mange steder fra nu kappes om at få dem placeret i egen kommune.

På baggrund af disse mener jeg, at inden man træffer beslutning om placering af efterskolerne først må gennemføre en nøje placering inden for følgende:

- i hvilke områder i vort land er der størst behov for at gennemføre et efter skoleophold,

- hvor vil gennemførelsen af anlægsarbejderne være den lavest mulige udgift for samfundet i forbindelse med skolerne oprettelse.

Jeg mener, at vi i vores dage har vanskeligt ved at komme uden om disse spørgsmål, og derfor må vi tænke os grundigt om.

Med disse bemærkninger giver jeg mit indlæg til Kultur- og Undervisningsudvalget´s betænkning, og jeg håber at man også vil skele til mine bemærkninger i forbindelse med det videre arbejde i de forskellige sager.

Marianne Jensen. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannnelse og Forskning:

Jeg takker for de faldende bemærkninger fra partierne, og ikke mindst hvad angår viljen til at yde nødvendige midler til uddannelse af kateketer, selvom det ikke er så mange midler, der er behov for, så har det ikke været muligt at afholde disse indenfor de bevillinger, der er givet til kirken.

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke mener, at det er nødvendigt at diskutere de økonomiske forhold, også fordi man skal respektere de aftaleforhold, der er gældende.

Jeg er glad for, at man fra SIUMUT kom ind på behovet for miniidrætshaller både i Kangaatsiaq og Illoqqortoormiut, og at disse bør prioriteres i første række. Således at vi har et bedre grundlag til det videre arbejde for Landsstyret.

Med hensyn til idrætshøjskole bemærkede man, at turistislættet kan indføjes. Det blev sagt af IA, og det blev også udtalt fra andre steder, at man i disse år hvor Landskassen ikke har overflod af økonomiske midler, så skal der ske en forsigtig og god prioritering med hensyn til oprettelsen af nye initiativer, og dette er vi også enige i fra Landsstyrets side.

Men i den forbindelse kan vi også sige, at det i disse år, som det også blev nævnt fra IP, vil være meget vanskeligt at oprette meget dyre efterskoler, og at man skal være påpasselig med at love for meget.

Uanset dette finder jeg det mest hensigtsmæssigt, at man igennem de allerede givne muligheder, og i samarbejde med instanser, der gerne vil samarbejde, får undersøgt det videre.

Med hensyn til efterskoler så må man sige, at det er korrekt, at man i en årrække har diskuteret dette i forskellige sammenhænge, og det har medført, at man for snart 1 år siden, d.v.s. i starten af 1993 har sendt spørgsmålet til høring på samtlige skoler for at finde ud af, hvor stort behov der er. Og derefter har man startet arbejdet indenfor Landsstyreområdet.

Vi regner med, at komme med en redegørelse til maj måned omkring status og indstillinger til stillingtagen fra Landsstyret. Jeg er også glad for, at der er en livlig debat i samfundet, og at man fra IA nævnte hvilke vigtige ting, man skal have i erindring.

Med disse bemærkninger takker jeg for de faldende bemærkninger, da de giver grundlag for det videre arbejde.

Jakob Sivertsen,

Jeg er glad for den interesse mit forslag har medført under behandlingen i udvalget.

Men udvalget har måske glemt, at kateketer og organister ikke har en forening, således at de ikke direkte har indflydelse. Men den indflydelse der skal være, er hvad man her fra Landsstyret ønsker. Uanset hvor mange kurser vi gennemfører, så er det den almindelige aflønning, det handler om.

Jeg mener, at jeg meget kort kan komme med en præcisering at samfundets krav overfor kirken, som vokser i dag, og der også stilles store krav til medarbejderne i kirken på samme måde som til andre medarbejdere.

De har ikke mulighed for overtid om søndagen, og i vigtige opgaver som f.eks. bisættelse, dåb og lignende, der kan de overhovedet ikke have noget overarbejde, og samfundet kan ikke undvære disse personer.

Med hensyn til kateketer og organister hvis de har arbejde ved siden af, og hvis der skal være en begravelse så er de med til begravelsen, så får de ikke nogen kompensation for den tabte arbejdsindtægt resten af dagen.

Hvis man er arbejdsløs, så kan man ikke leve af jobbet, det er ikke engang nok til at dække eludgiften om måneden. Familiernes levevilkår er baseret på mandens jagtudøvelser, og som jeg allerede har sagt, de der udfører dette arbejde, noget som samfundet ikke kan undvære, de bliver mere og mere tilsidesat.

Jeg har i oktober 1988 fremsat forslag herfra talerstolen netop omkring dette spørgsmål, hvor Landstingets formand dengang udtalte, det vil jeg prøve på at citere:

"Ærede landstingsmedlem Jakob Sivertsen udtalte, at min redegørelse ikke er troværdig nok, så skal jeg udtale,

at jeg mere tror på vores vicebiskop end Jakob Sivertsens udtalelser, derfor m.h.t. min redegørelse, som kommer fra vicebiskoppen, jeg er mere tilbøjelig til at tro på denne, dengang troede man ikke på os, og nu er problemet blot vokset siden dengang. Hvis man havde oprettet noget, til løsning og løsningsmodeller, kunne man måske have løst problemet i dag.

Jeg skal endnu engang udtale, de har ikke nogen forening, og til næste forhandling så er det kun Landstingets indstillinger, der er det eneste værktøj, de har for at få forhøjet den sulteløn, de får for det meget alvorlige arbejde de udfører.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Som forslagsstiller, så vil jeg på vegne af mit parti omkring oprettelse af idrætshøjskole og forslag til oprettelse af efterskole, sige at disse er blevet tiltrådt i princippet fra samtlige partier. Det er vi glade for med hensyn til uddannelse. At man først bygger mimihaller i Kangaatsiaq og Illoqqortoormiut som førstepriorietet, har vi overhovedet ikke overvejet, at det skulle bremse vore initiativer om oprettelse af idrætshøjskole.

Økonomien kan godt sætte en begrænsning. Vi plejer at anlægge skoler på steder, hvor der allerede findes skoler og anlægge butikker og havne, hvor der allerede findes butikker og havne. I princippet så er det økonomien og landets økonomi med hensyn til oprettelse og placering af idrætshøjskoler, det handler om. Når vi fra Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at man kan gøre brug af allerede eksisterende muligheder, og når vi har peget på Narsaq, er det fordi, man der har en stor idrætshal, og man har i omegnen også meget gode skiforhold også om sommeren, samt at man på levnedsmiddelskolen kan bespise eleverne. Det er det, man har overvejet, således at 2 skoler kan have fælles indkvartering og bespisning. Så er det et internt spørgsmål, om de selv kan få dem fordelt. Derfor mener vi ikke, at der er behov for at bruge masser af millioner til oprettelse af disse, også fordi det er en tilpasningstid i dagens Grønland.

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

I mit første indlæg kom jeg ikke ind på kateketer og organisters aflønningsforhold, selv om det kan være fristende, også fordi jeg selv ved en samtale og ved indhøstede oplysninger har fået forståelse for, at der er behov for en nyordning på dette område. Men jeg har forstået, at lærerorganisationerne plejer at fører forhandlinger og indgå aftaler med dem, så tror jeg mere på disse organisationer end på Jakob Sivertsen, sådan som han udtalte det.

Med hensyn til IA's Josef Motzfeldts udtalelser om, at han ligesom en lærer prøver på at sige, at man anlægger butikker, hvor der allerede findes butikker, og skoler hvor der allerede findes skoler, det er jeg meget vidende om. Jeg ved det næsten ligeså godt som du.

I samfundets gang skal vi også være opmærksomme på, at der er ting vi ikke umiddelbart kan opnå, og at vi ikke fremsætter nogle forslag, hvor vi lover noget, der kommer ud over de faktiske forhold.

Vi ved, at der findes Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq og Knud Rasmussens i Sisimiut, og de kører økonomisk godt, men der er også behov for tilskud ude fra, og man kan få dem indraget og udbygge idrætten sammen med dem.

Med hensyn til at vi har påpeget oprettelse af minihaller i Kangaatsiaq og Illoqqortoormiut, og at disse skal have førstepriorietet, og med hensyn til oprettelse i hele Grønland, så mener vi, det er mere nødvendigt, at det er de kommuner, der har størst behov, der får først, også på grund af servicering af ungdommen er det nødvendigt, at det bliver videreført.

Ane-Sofie Hammeken, Siumut:

Det er med hensyn til Jakobs udtalelser, at jeg er på talerstolen, idet Jakob udtalte med hensyn til dødsfald, at organister ikke får kompensation for mistet arbejdsintægt resten af dagen. Det er ikke helt korrekt, idet flere steder så godkender arbejdspladsen, at vedkommende kan være væk fra sit arbejde i een eller to timer. Jeg mener, at sådanne overdrivelser, dem skal man være påpasselige med, det er jeg selv personligt, som i år vil have 19 års jubilæum som organist i kirken. Derfor er det meget vigtigt, at man fremkommer med korrekte oplysninger og ikke nogle løgnagtige oplysninger.

Konrad Steenholdt, Atassut:

I mit indlæg medtog jeg aflønningsforhold og løsning af disse for kateket- og organisterhvervet. I den seneste tid har man i den trykte presse efterlyst hvor organistforeningen er blevet af. Jeg ved godt, at den er blevet oprettet, men jeg har forstået, at den kører dårligt.

Tidligere har kateketerne været medlemmer af lærernes organisationer, og i forhandlinger er det lærerforeningen, der er den anden part. Derfor mener jeg, det er en nødvendighed her i debatten og ud fra betænkningen fra udvalget, at der er meget stort behov for oprykning i aflønning. Derfor finder jeg det også på sin plads, at opfordre Landstinget til at komme med nogle indstillinger for at opnå bedre aflønning til disse personer.

Med hensyn til idrætshaller. Dem udbygger vi i forhold til landets økonomi. Det har været langsommeligt fra by til by. Oprettelsen af disse er både glædeligt og positivt, men en tanke jeg ikke kan være imod, det er tanken om oprettelse af idrætshøjskole.

Ja, vi kan oprette temmelig mange idrætshaller i flere større byer, og som Siumuts ordfører kom ind på, så kan vi også oprette sådanne i Kangaatsiaq og i Illoqqortoormiut, men essensen i tanken er, at vi også bør have medarbejdere, der kan være parate til at arbejde i sådanne idrætshaller. Derfor mener jeg, at IA's udtalelser om, at det vil være på sin plads i en tid, hvor vi har økonomiske begrænsede midler at man få undersøgt, hvilke allerede eksisterende man kan gøre brug af. Jeg mener, at de allerede eksisterende højskoler ikke bør medtages i dette arbejde, idet de jo allerede har opgaver nok.

Vedrørende de midler, vi har brugt til oprettelse af idrætshaller, hvis det skal være gavnligt, så er der også behov for et sted, hvor der kan ske en optræning og vejledning, idet jeg er vidende om, at dem der bliver brugt er personer, der bliver sendt til idrætshøjskolen i Danmark. Man kan gøre større brug af disse i Grønland, det støtter vi fra Atassut. Selv om man har begrænsede midler, så må man i gang med undersøgelserne.

Med hensyn til efterskole, så sagde man, at man var stærkt i tvivl om, om een enkelt efterskole er nok. Vi ønsker at få undersøgt forskellige placeringsmuligheder, også fordi der skal komme en redegørelse om det i maj måned.

Lad mig blot udtale, at vi fra Atassut lægger vægt på, at efterskolerne bruges af unge, der har behov for en videre uddannelse. Vi ved, at der er mulighed for erhvervsskoler. Jeg tænker her på STI-skoler, men vi har stadigvæk i dag for mange unge, som ikke kan optages, selvom de har ansøgt.

Uanset hvilke unge, der har behov for efterskoleophold.........., og vi har jo erfaringer med hensyn til efterskolens ånd, således at man kan bruge disse som kraftcentre i forbindelse med åndelig udvikling.

Dermed mener vi også, at man bør prioritere vor kulturelle udvikling, og som jeg allerede har sagt, at ved en nøjere undersøgelse af hvilke steder, der er egnede, og at man ser på økonomien, så man til maj måned kommer med et brugeligt forslag fra Landsstyrets side. Det anmoder vi om, og håber at denne del af opgaven vil blive udført tilfredsstillende.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til Siumuts ordførers udtalelser, skal jeg blot sige, at han som partiordfører bedre udtale det end hvis han taler på partiets vegne, fordi vi i den almindelige debat fremkommer med noget på vegne af partierne.

Det er tanker, der bliver fremsat som forslag. Dette kan man tage i brug for at vurdere ideen.

Udbygningen af idrætshallerne støtter vi fuldt ud fra IA, men der skal man huske på, at i en tid, hvor landet har økonomiske problemer, må det ikke stoppe vore tanker. Vi må ud fra de økonomiske muligheder udbygge og ikke blot oprette noget, der koster omkring 50 mio. kr. Hvis landets fattigdom ikke stopper, så må udviklingen ske ud fra de faktiske økonomiske forhold, idet hvis jeg ikke har råd til at købe annorak, så vil jeg ikke købe en annorak, der er syet af silke.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I vores indlæg fra Akulliit Partiiat omkring kateketerne.

Vi respekterer de aftaler, der er indgået, men vi sagde heller ikke, at disse forhandlinger vil være gældende i al evighed, fordi en given aftale løber til et givet tidspunkt. Derfor mener vi, at de ansvarlige må kigge på det, vi har indstillet til de kommende forhandlinger. Kateketerne har jo ikke titel som professorer, men de har evner til at skabe kontakt til både børn og unge med hensyn til pædagogik og er åndelige vejledere. Noget som personer med gode eksaminer ikke kan opnå. Det ved vi alle.

Jeg også klar over, at før var de der arbejdede som kateketer, også er de der på baggrund af meget gode erfaringer i samfundsarbejdet kunne snakke med både børn og unge, og det er det, man skal forsvare.

Med hensyn til idrætshøjskoler dem støtter vi fuldt ud, selvom det der blev sagt er korrekt, at man på baggrund af økonomien ikke som før kan få alt, men netop på baggrund af dette, så er det fuldstændig nødvendigt, at gøre fritidstilbud bedre overfor børn og unge.

Højskolerne skal opfordres til at udføre meget større arbejde for børn og unge. Dette kan realiseres, hvis denne mulighed bliver oprettet, idet sådan en servicering både ud fra tidsforbrug og økonomi, ikke kun skal gælde i meget kort tid, men skal gælde i meget lang tid. Hvis vi skal gøre det, så må vi finde een eller anden rød tråd. Det er et tilbud, og eet af dem kan være oprettelse af en idrætshøjskole.

Med hensyn til fritidsaktiviteter, så skal jeg opfordre til, at man skal være påpasselig med, at man ikke kun nævner idrætten alene. Fritidstiltag er meget forskelligartede. Idrætten er blot en del af det.

Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke.

Med hensyn til uddannelse til at arbejde som kateket og organist, at man ikke er meget interesseret i dette, skal jeg udtale, at der er meget stor interesse til uddannelsen, og Landstingets initiativer til oprettelse af disse, det har vi lagt mærke til fra Landsstyrets side og vil have det i baghovedet.

Med hensyn til oprettelse af idrætshøjskole, at man vil gøre brug af allerede eksisterende mulighder, og at gøre det interessant for de forskellige parter, det er vi er parate til Landsstyrets side. Det har jeg allerede sagt, og jeg vil bare gerne gentage det.

Med hensyn til efterskoler, så skal jeg blot gøre opmærksom på, at Landstinget får rig lejlighed til at debattere dette i maj måned, og det der blev fremsat som spørgsmål fra Isssittup Partiia, dertil skal jeg udtale, at det allerede er medtaget i det videre arbejde, og denne diskussionen fortsætter også til maj, og det er vi glade for fra Landsstyrets side.

Kaj Egede, Siumut:

I forbindelse med sine sidste udtalelser, udtalte Josef Motzfeldt det, som om Siumut var imod en idrætshøjskole. Men jeg skal sige, at Siumut ikke er imod en oprettelse af en idrætshøjskole og at Siumut er helt enig i, at eksisterende skoler kan benyttes. Og at de kan placeres i Narsaq, det er vi også enige i. Det skal slås fast med syvtommersøm, at vi ikke er imod oprettelsen af en idrætshøjskole.

Tanken om at man kan placere idrætshøjskolen i forbindelse med INUILI i Narsaq, er ikke en ny tanke. I forbindelse med vores rejse i 1992, har vi diskuteret dette spørgsmål og der blev vi enige om, at Agnethe Nielsen skulle fremkomme med dette forslag, og det er blevet besvaret skriftligt. Dette understreger vi, fordi man prøver på at få det til at lyde som om, at Siumut er imod idrætshøjskoler.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Der blev sagt, at jeg løj, det vil jeg lige kommentere. Ane-Sofie er kristen, der vil jeg sige, her fra den vigtigste talerstol. Hvis jeg har sagt noget ukorrekt, så fortæl mig det. Men hvis jeg har sagt noget korrekt, hvorfor skal du så sige, at jeg lyver.

Organister og kateketer, som har andet arbejde ved siden af, er der flere af, og de arbejder flere steder. Ane-Sofie må have haft et andet arbejde ved siden af. Hvis arbejdsgiverne siger ok, og ikke foretager løntræk er det fordi de er flinke. Der er også andre arbejdspladser, som fratrækker i løn.

Jeg vil her gøre klart, at jeg ikke sagde noget ukorrekt. Organister og kateketer, når de arbejder om søndagen, der kan især udefralyttende måske forstå, de kun arbejder om søndagen, men når vi tager julen som et eksempel, især specielt den 25., så starter de kl. 8,00 om morgenen, og arbejder de til kl. 6,00 om aftenen. D.v.s. at nogen af dem er med under den grønlandske gudstjeneste, den danske gudstjeneste, gudstjeneste i alderdomshjem og sygehus, og der er også nogen syge personer, der ønsker gudstjeneste i deres hjem. Sådan nogle ting må de også tage sig af.

Derfor er det meget ønskeligt for mig, at man forstår, at vi ikke kan undvære kirken og vi kan heller ikke undvære organister og kateketer, og de to kan heller ikke undvære hinanden. Derfor mener jeg, at det vi nu her diskuterer, ......................

Samfundet kan slet ikke undvære det, vi her nu drøfter, og derfor håber jeg, at man vil tage vores udtalelser med under forhandlingerne. Jeg skal lige komme med et eksempel, hvis jeg var organist og sagde, at jeg under julen arbejder syv til otte timer på een dag, så vil jeg få månedsløn på 1.600,00 kr., også når jeg så har betalt skat, så vil jeg få 800-900 kr. til udbetaling. Hvis jeg ikke har andet arbejde, så kan jeg ikke engang betale el-regningen. Det er kun et eksempel, jeg kommer med for at vise, hvor svære forholdende er på dette område.

Ane-Sofie Hammeken, Siumut:

Først vil jeg, inden debatten er færdig, sige til Jakob, jeg er ikke nogen såkaldt kristen, men jeg kan heller ikke flygte fra min tro. Selvom man kommer ind på flere aspekter i debatten, så vil jeg som fungerende formand for udvalget takke for, at alle partier i princippet er enige i udvalgets betænkning.

Mødeleder:

Således er dagsordenspunkt 26, den lidt langvarige diskussion færdig. Som mødeleder har jeg lagt mærke til, at en del af det man medtaget i diskussionen: forhandlinger og bekendtgørelser, at man har gjort debatten unødvendigt lang. Derfor skal der ske en korrekt diskussion her i Landstinget og med de korrekte oplysninger. Jeg håber, at man bruger denne fremgangsmåde i de fremtidige debatter.

Inden overgangen til næste dagsordenspunkt, må jeg bede næstformanden om at lede mødet, for jeg skal fremlægge som formand for udvalget.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 26-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Torsdag den 24. februar 1994 kl. 14.30

Dagsordenens punkt 26.

Betænkning afgivet af Kultur- og Undervisningsudvalget.

(Udvalgets formand)