Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 28-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 24. februar 1994 kl. 15.40

 

Dagsordenens punkt 28.

 

Betænkning afgivet af forfat­ningsudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Bendt Frederiksen, fungerende formand for forfatnings­udvalget:

Forfatningsudvalget har flg. medlemmer: Jonathan Motz­feldt, mig fra Siumut, Lars Chemnitz og Otto Steenholdt fra Atassut og endelig Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Udvalget har den 17. februar 1994 behandlet vedlagte forslag fra Otto Steenholdt om privat ejendomsret af husejeres grunde. Udvalget bemærkede, at de ikke på nuværende tidspunkt fandt det hensigts­mæssigt at ind­føre privat ejendomsret til jorden i Grønland. Udvalget besluttede at komme med en henstilling til kommunerne om, at ens­artet administrativ praksis i.f.m. arealtil­delinger tilstræbes og at der ved arealtildelingen lægges vægt på individets ønsker m.h.t. anvendel­se og indretning. Der blev specielt henvist til forskellig praksis i hen­holdsvis Nord- og Sydgrønland. Udvalget bemærkede, at ovennævnte ikke nødvendiggør en ændring af arealanvendelsesloven og da jeg allerede har nævnt udvalgsmedlemmerne, stopper jeg blot her.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske an­liggen­der og boliger:

Landsstyret har flg. bemærkninger til forfatningsud­valgets betænkning, der her er blevet fremlagt: det grundlæggende princip for al arealadministration i Grønland er, at den grønlandske jord er fællesejet.

 

Bestemmelser for administrationen af dette fælleseje, er fastsat i landstingsforordning nr. 6 af 19. dec. 1986 om arealanvendelse og planlægning, og i Hjemmesty­rets bekendtgørelse nr. 23 af 18. nov. 1992 om arealan­ven­delse og planlægning. I disse to regelsæt fastslås, at et areal ikke må tages i brug uden tilladelse fra en offentlig myndighed, - der kan stilles vilkår i.f.m. en tilladelse.

 

En tilladelse må ikke stride imod gældende planer, der er her typisk tale om en kommuneplan og/el­ler en om­rådeplan. Det forholder sig endvidere således,  at kommunerne har kompetencen indenfor by- og bygdezone, medens Hjemmestyret har kompetencen for alle landom­råder udenfor by- og bygdezone, og at borgerne har mulighed for at anke til landsstyret. I de to regelsæt er der lagt stor vægt på, at sikre en nøje sammenhæng mellem planlægning og arealadministration, herunder infor­mation og inddragelse af borgerne bl.a. gennem krav om, at kommunerne inddrager retningslinierne for arealtilde­ling i deres kommuneplaner eller i et kommu­neplantil­læg.

 

Forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg skal bekendtgøres og fremlægges offentligt i 12 uger før de endeligt kan vedtages af kommunalbestyrelsen. Der er dermed skabt god mulighed for at borgerne og f.eks. Hjemmestyret kan sætte sig ind i planerne og evt. fremkomme med kommentarer eller indsigelser.

Der er også lagt vægt på, at almindelige forvaltnings­retlige regler følges, d.v.s. at der sikres en lige­lig og retfærdig  behandling af borgerne.

 

Hvad angår husejeres status i Grønland, kan det op­lyses, at en arealtildeling er personlig, dette skal dels tages helt bogstaveligt, men der kan også være tale om en juridisk person f.eks. et aktieselskab.

 

Arealtildelinger er i princippet uden tidsbegrænsning, såfremt der ikke er angivet en tidsbegrænsning som et vilkår for arealtildelingen. Det er derfor vanskeligt at se, at grønlandske husejere reelt er ringere stillet end husejere i andre lande, ganske vist kan grønlandske husejere ikke sælge eller belåne det areal, de har fået brugsret til. Men det er landsstyrets opfattelse, at det ikke vil være fornuftigt, at åbne for handel med arealer med den struktur og rollefordeling, vi har i vores samfundsøkonomi.

 

Det kan endvidere oplyses, at der ikke findes hverken regler eller praksis, der automatisk udlægger et areal omkring beboelseshuse til brug for husenes ejere, det man med dansk udtryk kalder en privatgrund.

 

Enhver borger, der ansøger om et areal til at bygge hus på, får brugsret til det areal, huset dækker hverken mere eller mindre.

 

Ønsker ansøgeren et areal til et udhus, anlæggelse af en have eller andre aktiviteter, er der intet hverken i regelsættet eller i praksis, der forhindrer dette, medmindre ansøgningen er i strid med gældende planer eller regelsæt.

 

Landsstyret er enig i det synspunkt, der fremgår af forfatningsudvalgets betænkning. Heller ikke lands­styret finder, at der er behov for ændringer i det eksisterende lovgrundlag og det kan afslutningsvis tilføjes, at kommunerne iflg. de oplyninger landsstyret er i besiddelse af, allerede i stort omfang imødekommer forfatningsudvalgets ønsker om en ensartet administra­tiv praksis og virkning af individets ønsker.

 

Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

Indledningsvis skal vi fra Siumut bemærke, at vi er fuldt ud enige i betænkningen, som er afgivet af for­fatningsudvalget. Vi er enige i udvalget om, at tiden ikke er inde til at indføre bestemmelser vedr. privat ejendomsret af byggegrunde.

 

Vores ordning m.h.t. fælleseje af vort land, er en ord­ning om brugen af vort land, som har stærke rødder i vor kultur, og ordningen kan næppe sidestilles med de øvrige landes ordninger. Siumut har ikke det formål at ændre på den eksisterende ordning. Vi er ligeledes enige i udvalgets opfordring om, at det tilstræbes, at administrationen og proceduren af brugsretstildelinger i kommunerne skal være ens, og at der ved tildeling af brugsret lægges vægt på ansøgernes ønsker, om hvor­ledes, de agter at benytte og kultivere det areal, der søges om, samt at der i videst muligt omfang tilstræbes en ens behandling og procedure i hele landet.

 

Vi skal fra Siumut ligeledes fremføre, at befolkningens mulighed for i samarbejde med de folkevalgte at fast­lægge planer i.h.t. reglerne i landstingsforordning nr. 6 af 19. okt. 1986 om arealtildeling i Grønland og i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 23 af 18. nov. 1992 om anvendelse og planlægning,  bør  beskyt­tes.

 

I disse regler gives der hjemmel til, at befolkningen har mulighed for deltagelse i planlægningen af arealan­vendelse i deres bosted. Ligeledes har jeg flg. be­mærkninger til forslagsstillerens argumenter for for­slaget og jeg citerer: husejeren bør selv bestemme vedr. sin grund at anlægge have eller lave en indheg­ning uden indblanding fra andre, at have mulighed for ejendomsret samt formålet med forslaget er at udvirke fastlæggelse af regler for, hvad man skal regne med, hvor stor kvardratmeter en grund, der hører med i en nyopført ejendom, og hvad der skal figurere i papirer­ne, og dette skal være i ejerens besiddelse uden ind­blan­ding fra andre, citat slut.

 

Vi har i udvalget fået redegørelse om, at man i Færøer­ne kan eje sin egen byggegrund. Vi har fået redegørelse om, at een byggegrund koster op til en halv mill. kr..

 

Vi har i dagens Grønland stort behov for midler til boligbyggeri, og såfremt vi også skal til at betale byggegrunde, vil det medføre større investeringer, end vi har råd til.

 

Yderligere vil en vedtagelse af forslagsstillerens forslag medføre ændringer af landstingsforordning nr. 6 af 19. dec. 1986 om arealanvendelse i Grønland samt Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse om arealanvendel­se og planlægning nr. 23 af 18. nov. 1992 og endelig bekendtgørelse nr. 24 af 9. nov. 1987 samt bekendt­gørelse nr. 31 af 30. okt. 1991 og ligeledes vil det være nødvendigt at ændre Grønlands Byggereglement af 1982.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Atassut har med interesse diskuteret det af landstings­medlem Otto Steenholdts fremsatte forslag om privat ejendomsret af husejeres grunde. Selvom Atassut i princippet kan være enig i forfatningsudvalgets hen­stilling om, at der må tilstræbes ensartet administra­tive regler omkring arealtildelinger, så har Atassut den opfattelse, at private husejere må have bedre muligheder for at råde over det omkringliggende areal til deres egne huse.

 

Landstingsmedlem Otto Steenholdt har ved sit forslag ikke ønsket radikale ændringer af arealanvendelses­loven, men har ved sit forslag ønsket, det offentliges altdominerende overherredømme formindsket.

 

I tilslutning til udvalgets henstilling, ­skal ATASSUT henstille til landsstyret at den privates rådighedsret omkring deres huse forbedres, ved en mindre justering i arealanvendelsesloven.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det har altid været INUIT ATAQATIGIIT´s helt klare holdning at den grund og jord vi betræder her i Grøn­land er samfundets kollektive ejendom og det kan man ikke uden videre ændre på, lige såvel som de levende ressourcer og rigdomme i princippet er samfundets kollektive ejendom.

 

Hvad angår Landstingsmedlem Otto Steenholdt stillede forslag om, at husejerne bør eje deres egen grund privat, er vi således helt på linje med Forfatningsud­valgets helt klare tilkendegivelse af, at det på nu­værende tidspunkt ikke findes hensigtsmæssigt, at indføre privat ejendomsret til jorden i Grønland.

 

Som bekendt er det jo således, at man fra gammel tid traditionelt fra sted til sted og fra lokalitet tíl lokalitet ikke har haft for vane, at give enkelt in­divi­der ejendomsrettigheder til jord og lign., eftersom man hidtil fra samfundets side, kun har kunnet accep­tere en brugsret til jorden.

 

Det er IA`s klare holdning, at denne brugsret stadig som et grundprincip bør fastholdes, fremfor en indivi­duel mulighed for privat ejendomsret til jord, idet vi kun derved kan sikre samfundets kollektive ejendoms­rettig­heder til jorden og da vi også som en følge heraf, kan tilgodese og sikre hele samfundets inter­esser i så henseende.

 

Vi er derfor ikke enige i, at de enkelte husejere skal sikres mulighed for at eje deres egne grunde, idet vi samtidig skal udtale, at det nuværende regelsæt omkring arealanvendelse og tilladelser set med vores øjne synes ganske tilfredsstillende og at der derfor ikke er grund til at ændre på det.

 

Såfremt man tilsluttede sig Otto Steenholdt`s forslag herom, vil man således have åbnet  mulighed for, at arealer og husgrunde herefter vil blive genstande  for handel.

 

Med henvisning til vores tidligere bemærkninger i denne sammenhæng, skal vi således kraftigt advare mod at man går i denne retning, eftersom en tilladt adgang til handel med husgrunde vil være ensbetydende med, at man inviterer boligspekulanter til Grønland med risiko for, at samfundets kollektive rettigheder tilsidesættes.

 

Boligspekulanterne vil jo ikke alene nøjes med værdien af selve grunden som huset er opført på, idet disse også må forventes at ville spekulere i den beliggenhed som husene er opført på - d.v.s. at der tilføres en be­liggenhedsværdi oveni husets og grundens reelle værdi.

 

INUIT ATAQATIFIIT kan ikke under nogen omstændigheder tillade en udvikling i den retning, først og fremmest fordi vor jord fra gammel tid altid har været i kol­lektiv eje og fortsat skal være det. Vores pragtfulde natur, skal ikke gøres til genstand for spekulanternes pro­fitjageri.

 

Med disse bemærkninger skal IA således meddele sin tilslutning til et enigt Forfatningsudvalgs betænkning og det svarnotat som Landsstyret har givet, er vi ganske tilfredse med..

 

Bjarne Kreutzmann ordfører for Akulliit Partiiat:

Med henvisning til fakta oplyst i svarnotat er AKULLIIT PARTIAT enig i Forfatningsudvalgets bemærkninger. Nemlig kort og godt, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtmæssigt at indføre privat ejendomsret til jorden i Grønland. Derfor uden at komme med andre bemærkninger fremfører vi vores meninger ganske kort her.

 

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Bemærkninger til betænkning afgivet af Forfatningsud­valget har jeg følgende bemærkninger til.

 

Til nærværende Landstingsmøde har landstingsmedlem Otto Steenholdt stillet forslag med indhold om, at en per­son, der har et privat hus, også bør være ejer af den grund, som huset er beliggende på.

 

Forslaget viser klart den gamle grønlandske livsform, dengang de levede og betragtede sig som ejere af deres eget land og er et budskab om, at forholdende burde være sådan.

 

I gamle dage, da grønlænderne betragtede vort land som deres ejendom, placerede de og opførte de deres boliger uden først at skulle indhente godkendelse fra myndig­hederne, og derved viste de, at de var landets oprinde­lige og virkelige befolkning.

 

Dette kan slet ikke lade sig gøre i dag, man må først rende til forskellige myndigheder og institutioner, inden man kan opføre sit hus vel vidende om, at man ikke kan blive ejer af den grund hvorpå huset ligger, men kun vil få forpligtelser som lejer af det tildelte areal. At dette ikke stemmer overens med vor gamle grønlandske kultur viser sig endnu i vore dage, og det er da også svært at vænne sig til.

 

Jeg mener, at forskellige hændelser i vore dage der viser tilstandene, og er med til at skabe forskellige misforståelser gør, at man nøje må tænke over Otto Steenholdt`s forslag. Landsstyret anfører ganske vist i deres svar, at man ikke kan anse det som velovervejet at afgive et grundareal til privat ejendom.

 

Vi er vidende om, at når det offentlige tildeler en grund til husbyggeri kræver det, at man varetager et areal 7,5 meter ud fra tomten på bedste måde, her først og fremmest med renholdelse for øje. Når man kræver dette, mener jeg på den anden side, at man ikke skal være så restriktiv overfor husejeren, at selv de mind­ste initi­ativer fra ejerens side indenfor dette areal altid først skal godkendes af myndighederne, dette er for stift; grænser for begrænset handlefrihed bør kunne indeholdes i arealtildelingen, f.eks. oplagring af ens  ejendele eller mulighed for indhegning.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut oplyse, at jeg i princippet er helt enig i Otto Steenholdt`s forslag, og at jeg derfor regner med, at forslaget må kunne genop­tages på et senere tidspunkt.

 

Mødeleder:

Inden Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger kommer med en besvarelse vil forslagsstiller Otto Steenholdt komme med noget.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Som udvalgsmedlem har jeg accepteret indstillingen nemlig: at komme nærmere formålet og at man ikke totalt afviser mit forslag; som vil være en forbedring i retning af en mere ligelig behandling i samfundet. Det er som indledningen til dengang da vi diskuterede ejen­domsret til undergrunden, dengang ville man have taget vel imod dette  for­slag, men dem der talte for ejen­domsret til undergrunden dengang, jeg ved ikke hvor de er henne i dag, undskyld.

 

Jeg skal ikke undlade at sige, at ønsker man at blive benævnt som en liberal politiker, og landsstyret ønsker også det, er det for ........... at AKULLIIT PARTIAT vendte dette og kom med dem der gerne ville have pro­fit, jeg mener at AKULLIIT PARTIAT på den anden side kom meget væk fra sit formål, og det er vist meget i strid med en liberal tankegang.

 

Når man undersøger IA´s ordførers indlæg­, så er det ligesom om, at de ikke rigtig kender, hvilke faktiske forhold der er gældende i dag. I dag er der husgrunde med gode udsigter og når husene skal sælges, så er det et for dårlig argument. Udsigten er allerede gen­stand for handel , og dermed er prisen også meget tilsvarende høj.

 

Hvem er det, der kan købe sådan nogen grunde med god udsigt, er det en grønlænder, grønlandsk fanger eller er det dem, der har et godt arbejde med god økono­mi. Det kan jeg selv svare på, det er kun dem med god økonomi, der har mulighed for at erhverve et hus med god udsigt, det er som om, de allerede har betalt for grunden. Lad os sige, ikke kun for udsigten, men som profit.

 

Man kommer også ind på indhegning og anlæggelse af haven. Det ville være glædeligt for en person, hvis man gør det som i Danmark. Man markerer, at inden for disse grænser kan du anlægge have eller lave en indhegning. Således at du selv kan opbevare dine ejendele.

 

En sten man overhovedet ikke kan få noget til at noget at vokse på, skal ikke sælges meget dyrt ligesom på Færøerne. Man kan overdrage vederlagsfrit til vedkom­mende som har bygget hus, men har nogen taget initiativ til hvordan man skal gøre det. Det er meget svært med redskaber til fritidsfiskeri eller fangst, at selvom man sætter dem lige uden for huset, så plejer f.eks. hundene at komme til disse redskaber, tisse på dem og lign.. Så kan man eventuelt sige, at hvis jeg kunne lave en indhegning,så kan hundene ikke gøre sådan overfor mine kostbare redskaber.

 

Jeg er overhovedet ikke forundret over at kommunerne og hjemmestyret af mange betragtes som husejere. Det ér jo dem der ejer. Der er ikke nogen, der siger at vedkom­mende, som selv bygger og bekoster sit hus skal have ejendomsret over det. Kommunerne fastlægger lokalplaner om, hvor stor tag­hældningen skal være,

 

Der er ikke et spørgsmål om, hvor­meget sne der falder, når tung sne falder på taget. Det tør op og det drypper ned i huset og når nedløbs­røret falder til jorden, så kommer kommunen ikke og betaler for det, derimod er det vedkommende der ejer det, der bekoster dem. Ejeren bør kunne sige, at det som jeg plejer at  betale udgifterne til , det kan jeg selv rette op på uden ind­blanding af andre.

 

Efter at have nævnt dette så mener jeg, at det måske vil være godt for den der gerne vil bygge et hus, at ved­kommende der selv har set grunden, også selv be­stemmer hvordan udformningen af huset skal være, eller får det tegnet af en arkitekt, og får bygget et meget flot hus, det vil være meget glædeligt, hvis vi kan opnå dette, så hvem  kan være imod forslaget.

 

Der vil opstå en anden situation, hvis vedkommende som gerne vil bygge får bygget sådan at man laver sådan en parcelhusgrund. Det kan være sådan, at man laver sådan nogle parcelhusarea­ler, som man har gjort det i Gen­tofte, det er måske ikke formålet, man jeg vil blot give dem mulighed for at vide hvor vigtigt det er at have privat ejendomsret. Fordi hærværk gør, at man får dem ødelagt. Fordi vi ved jo at vedkommende som ikke ejer får ødelagt huse og nogen laver hærværk, fordi det er kommu­nerne og samfundet, der skal betale. Men en husejer der selv ejer sit hus vil være beskyttende over for disse . Og det er på baggrund af dette vil jeg  frem­sætte dette forslag.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske an­liggen­der og boliger.

Lad mig indledningsvis udtale at det Otto nævnte om­kring muligheder for boligbyggeri samt god brug og vedligeholdelse og renliggørelse af huset og ejendom­mens arealer, det er jeg fuldstændig enig i.

 

Men her skal vi ikke glemme baggrunden for, at man ikke kan sætte spørsgsmålstegn ved at den grønlandske jord er fælleseje. Forholdene i Danmark og Grønland er forskellige, blandt andet fordi man dér handler med grunde, og fordi de der handler med disse bestemmer vilkårene for køb af grundene. Men udfra de grønlandske forhold, så har vi taget en beslutning om, at den grønlandske jord er fælleseje, og det vil så sige, at myndighederne d.v.s. de politiske myndigheders ind­blanding og forslag udformer hvorledes brugsretten skal være, samt at man kan give arealtildeling.

 

Det er en af vejene, jeg mener, forskellige ting kan være til hinder for, at man kan lave f.eks. en ind­hegning eller man kan lave oplagssted til garn og lign. Hvis disse overhovedet ikke er noget problem,  så kan man selvfølgelig få accept til at udføre disse. Og lad mig udtale at ikke kun landsstyret, men også mange grønlændere føler, at man har fælles ret til landet. Det er det, Grønland vi har.

 

Og vi må tillige understrege, at man ved henvendelse til kommunen kan komme i gang med egnede forslag til bolig­byggeri, og det mener jeg fremover skal videre­føres. Jeg kan forstå udfra indlæggene, at man i prin­cippet ikke er imod dette, men tillige  ønsker at man ikke kun focuserer på husgrundene, men også har en ret til de omkringliggende arealer. Det skal vi selvfølge­lig undersøge.

 

Men jeg mener, man må tage udgangspunkt i de ved lov fastlagte rammer. Jeg mener de der har mulighed og de der har behov, de bliver godkendt enkeltvis af kommu­nerne. Og jeg vil blot udtale, at man kan være åben for flere muligheder dog uden at komme uden om, at vi har fælles ejendomret til landet.

 

Mødeleder:

Bendt Frederiksen Siumut har bedt om ordet igen, og derefter Bjarne Kreutzmann Akulliit Partiat.

 

Bendt Frederiksen ordfører for Siumut:

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender præci­serer ellers, men jeg vil som partiordfører kommentere Otto`s bemærkninger om, de der har råbt op om under­grun­den, hvor er de henne i dag. Jeg mener, at  grund­laget for undergrunden, det husker man, og at man tillige skal bemærke,  at dette grundlag ikke er blevet ændret indtil dato.

 

Vi har i vores 3. afsnit sagt, at fælleseje af vort land samt ordningen om brugsret til vort land har stærke rødder i vor kultur, og ordningen kan næppe søge støtte i øvrige landes ordninger. D.v.s. vi kan have brugsret til jorden og vores arvinger kan have brugs­ret, således at vi kan sikre dem ved at bygge huse og dette uden at skulle betale for grunden. Set udfra samfundets økonomi med hensyn til ejerskab af grunde, så har vi heller  ikke råd til det.

 

IA`s ordfører kom godt ind på, at såfremt man indfører privat ejendomsret, hvem vil så tjene på det. Det vil så sige, enkelt personer - dem der har råd. Man kan ikke sige det vil være til samfundets gavn. Jeg finder det også lidt forundrende med hensyn til indhegning og lign. at Otto sagde, at såfremt man kunne bygge ind­hegning. Det kan man efter ansøgning til kommunerne og i henhold til arealanvendelse og planlægningsbekendt­gørelse,  så ér der mulighed for at få tilladelse til at få indhegnet have og lign..

 

Jeg vil ikke kommentere de andre bemærkninger, idet det kan behandles i andre sammenhænge.

 

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg har et par bemærkninger til Otto Steenholdt. Otto vi er ikke liberale, vi er AKULLIIT PARTIAT. Vi er ikke fastknyttet til bestemte partier, og sådan nogen be­tegnelser med venstredrejning  og højredrejning dem bruger vi ikke.

 

Vi tager en beslutning ud fra det bedste for samfundet. Vi plejer ikke at tage noget kritikløst der kommer udefra. Lad os focusere på det dagsordens punkt vi diskuterer i stedet for at få vores parti til at lyde noget anderledes, det skal vi selv nok sørge for.

 

Sådan en udtalelse er meget vel­kendt, det sker jo gang på gang, at man kommer med nogen skældsord udover det man diskuterer, der er heller ikke nogen der siger god for det, når vi hører det. Vi lever i atomalderen, og sådan nogen ord kan være starten på at man kommer med et sidespring fra det man egentlig diskuterer, og det beklager vi meget.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

En ganske kort bemærkning omkring forslagsstil­lerens bemærkninger, som jeg lige vil besvare.

 

Ligesom SIUMUT´s ordfører vil jeg tilføje til det Otto Steen­holdt har påpeget, da vi diskuterede ejen­doms­retten til undergrunden, og det om dem der råbte højt dengang.

 

Ja, som bekendt så fokuserede IA stærkt på retten til undergrunden under Hjemmestyrekommissionens oprettelse. Og siden oprettelsen af partiet har vi haft det formål, at samfundet har et fælles ejerskab  tit landet.

 

I Hjemmestyreloven er det sikret, idet det står skre­vet, at det grøn­landske samfund og det danske samfund i fællesskab ejer undergrunden, og derfor med hensyn til Otto

Steenholdt`s forslag om privat ejendomsret til hus­grundene, kan det siges at det ikke er harmonisk med Hjemmestyre­lovens intentio­ner.

 

Derfor burde Otto have tænkt over dette, hvis han vil ændre noget, og så skulle han iøvrigt have fået en meget nøje gennemgang af Hjemmestyreloven, for­inden han fremsatte et sådan forslag.

 

Vi finder det meget farligt, hvis man indføre, at enkelt­personer kan have privat ejendomsret til hus­grunden. Hvilke konsekvenser vil det have. Det man ikke kan komme uden om, er at man kan handle med disse grunde og d.v.s. at ud fra placering af huset, hvor det er bygget, og de der har den bedste udsigt, vil få de højeste priser.

 

Otto kom også ind på, at værdien af de huse som har god udsigt allerede er steget. Det blev også nævnt af de, der handler med huse.

 

Ja og hvis det er korrekt, så er det ønskeligt fra Landstingets side, at være endnu mere vågen overfor de forhold, idet vi mener, at det ikke er på sin plads at handle med udsigten.

 

Allerede på nuværende tidspunkt kan jeg ­udtale, at til vores møde i maj og juni måned vil jeg komme med et forslag om, at man netop behand­ler dette emne.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Med hensyn til det sidste vil jeg lige kort kommen­terer, at man allerede handler med huse, som har god udsigt, og man kan ikke komme  rent politisk og blande sig, det er huskøberen og hussælgeren in­ternt, der får det afgjort, vi kan ikke blande os politisk.

 

Indledningsvis kommenterede vi Otto Steenholdt´s for­slag, selvom han selv klart nævnte forskellige ting.

Vi vurderer ligesom Emil Abelsen i sit sidste ind­læg, at gældende regler omkring arealanvendelsesloven skal man ikke ændre på, dette ud fra synspunktet om, at det er det grønlandske samfund i fællesskab der har ejen­domsret til jorden.

 

Det vi tænker på, det er spørgs­målet om de, som bygger selvbyggerhuse i bygderne, og de som bygger huse ved brug af kapital 2-lån.

 

Der er både folk i byerne og bygderne der har eget hus, men hvad med dem som bor i boligbyggeri, som er bygget med 60/40 ordningen og hvad med andels­boliger og priva­te huse, som er blevet financieret ved hjælp af real­kredit­lån.

 

Vi må vurdere, at man kan lave noget udover 7? meter d.v.s. først efter ansøgning, således at man allerede der kan give afslag.

 

Derfor har vi fra Atassut med hensyn til Emil Abelsen´s afsluttende bemærkninger taget det til efterretning, og håber at man ikke får et areal uden at få indhentet oplysninger, og at man derved ikke kan lave havebyg­geri, indhegning o.lign, og disse bør tilrettelægges således, at man ikke radikalt ændrer den grundlæggende lov.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

I mit forslag med hensyn til privat ejendomsret til grunden, da nævnte jeg overhovedet ikke noget om, at man skal kunne købe grundene til høje priser, jeg havde tænkt mig, at man kunne eje dem uden at betale derfor, fordi vi det er vores egen ejendom.

 

Med hensyn til det som IA´s ordfører sagde, så har han vist forstået, at forholdene i dag er sådan, og hvis det først er i dag, han har fundet ud af det, så syntes jeg, at det er lidt mærkeligt.

 

Det kom nok til at lyde sådan, at huse med gode ud­sigter skal man ikke tjene på, det skal man jo heller ikke gøre, men jeg mener, at man burde kunne eje det, og jeg har slet ikke tænkt på, at man skal handle med det og inden jeg overhovedet har tænkt på det, får I mig allerede til at sige, at man skal handle med det.

 

Jeg venter med spænding på IA´s forslag.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

At eje en privat ejendom og efterfølgende sælge den med profit for øje, det synes jeg ikke vi har noget særligt grundlag for at diskutere. Ad politisk vej skal vi kunne lovgive omkring pro­blemstil­lingen således, at vi får rettet op på skæve forhold.

 

Otto`s grund til at stille forslag derom kan jeg godt forstå, selvfølgelig kan man komme med overvejelser omkring dette, og man kan tænke på, at såfremt en privat husejere søger om en grund, da kan man eventuelt uden betaling stille grunden til midlertidig forpagt­ning. Det er en af de ting man kan have med i over­vejelser­ne.

 

Otto´s milde angreb på Bjarne Kreutzmann vil jeg gerne lige kommen­terer.

 

Når luften bliver kold indenfor partier, da kan det sammenlignes med vejrforholdene. Og når der sker så omskiftelig vejrforhold, så opstår der nogle problemer.

 

Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

Det er vist ikke noget, vi skal skændes om, selvom vi gør det.

 

Betænkningen afgivet af forfatningsudvalget bliver bakket op af alle.

 

Det som undrer mig er, at man sagde til Atassut, at de offentlige står over det hele, og at de offentlige skal prøve at bestemme over det hele.

 

Det er os der vedtager forordninger, som skal bruges af kommunerne i forbindelse med planlægningen, og hvis man er utilfredse med disse ting, så må man komme med ændringsforslag.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske An­liggen­der og Boliger:

Jeg meget enig i det som Bendt sagde, ud fra de for­skellige ting der blev sagt under drøftelsen og ud fra de gentagelser, der er kommet, hvortil jeg vil sige, som Bendt også kom ind på.

 

Jeg sagde, at jeg ville være med til at undersøge mulighederne.

 

Mødeleder:

Således kan vi gå bort fra dette punkts behandling.

 

Betænkningen bliver bakket op af flertallet, og Lands­styremedlemet for Boliger og Økonomi lover, at man undersøger mulighederne indenfor dette område uden at ændre den grundlæggende lovgivning.

 

Punktet sluttet.