dagsordenens punkt 29-1

Teknisk Udvalg har følgende medlemmer: Johan Lund Olsen, formand, Ussarqak Qujaukitsoq ,Jakob Sivertsen

Nikolaj Heinrich og Kaj Egede.

Teknisk udvalg afholdt møde den 21. februar 1994.

Til 1. forårssamling 1994 har Landstingsmedlem Otto Steenholdt foreslået, at det offentliges bygninger bør være tilpasset til de fysisk handicappede.

Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til behandling i Landstingets Tekniske Udvalg.

Udvalget har udarbejdet denne betænkning vedrørende offentlige bygningers tilpasning til de fysisk handicappede.

Offentlige bygninger dækker både boliger og institutioner, som nødvendigvis ikke er eget af de offentlige.

På landsplan er der pr. 01.11.1993 registreret 184 fysisk handicappede under 60 år.

Ud af de 184 er 74 personer bevægelseshandicappede i forskellige grad. Af disse er der 13 hjemmeboende børn.

Af de resterende 61 handicapregistrede er 9 anbragt på alderdomshjem eller sygeplejeafdelinger.

52 er hjemmeboende, hvoraf 26 personer er kørestolsbrugere.

Direktoratet for sociale anliggender har på Finansloven, under tilskud til sociale anlæg, afsat en bevilling til "Handicapindretning i kommunerne". Denne bevilling var i 1993 400.000 kr. og er i 1994 300.000 kr. Bevillingen er øremærket til mindre ombygninger, dvs. fjernelse af dørtrin, udvidelse af dørbredde etc.

Endvidere er direktoratet også, over de almindelige anlægstilskud til institutioner og alderdoms/plejehjem, tilskudsgiver til handicapindretning i henhold kommunernes fremsendte projektforslag.

Derudover afholder direktoratet, i.h.t. Landstingsforordning nr. 3 af 20. oktober 1983 om hjælp til personer med vidtgående fysisk og/eller psykisk handicappede, over Regionalkontorernes bevillinger i forhold til den enkelte handicappede, udgifter til handicapindretning af boliger, således at den handicappede kan forblive i eget hjem længst muligt.

Bevillingsniveauet afhænger af den enkeltes behov og kan dermed variere mellem 20.000 kr. og 500.000 kr. alt efter hvor omfattende ombygning, der er nødvendig.

Der er i 1994 planlagt ombygning og anskaffelse af hjælpemidler til handicapregistrerede personer for 1.600.000 kr.

Boligområdet: I forbindelse med Statens opførelse af flerfamiliehuse er der i en række tilfælde indrettet et antal boliger for handicappede i disse bygningers underetager. Handicapindretningen består primært i rummelige gangforbindelser mellem rummene, badeværelse der kan anvendes af rullestolsbrugere, og køkken indrettet til rullestolsbrugere.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nogen opgørelse over antallet og den geografiske fordeling af disse handicapboliger.

I forbindelse med 60/40 byggeriet har det været kommunernes valg, om boligerne skulle indrettes handicapvenlige med hensyn til eksempelvis dørbredder m.v., hvorimod deciderede handicapboliger ikke har kunnet finansieres indenfor denne ordning frem til 1993.

Fra 1993 er der åbnet mulighed for, at der indenfor 60/40 (80/20) ordningen kan finansieres boligbyggeri, hvor et antal af boligerne indrettes til personer med handicap, herunder kørestolsbrugere, under den forudsætning, at boligerne er selvstændige enheder.

Direktoratet for Sundhed og Miljø: I forbindelse med nyt byggeri af sygehuse, tandklinikker, sundhedsstationer o.l. indarbejdes i byggeprojektet faciliteter for at tilgodese de fysisk handicappede. Der etableres indgangsramper, brede døre, håndtag og gelændere, elevatorer i bygninger på over 1 etage, samt handicapegnede toilet- og badefaciliteter.

I de eksisterende bygninger tilhørende sundhedsvæsenet er der de fleste steder etableret ramper i forbindelse med indgangsforhold, samt håndtag- og gelændere o.l.

I de bygninger, som mangler disse faciliteter, indarbejdes faciliteterne i bygningerne i forbindelse med renoverings- og ombygningssager.

Lovgivning: Ingen lov eller forordning giver præcise bestemmelser om, hvordan adgangen til og indretningen af bebyggelser skal udformes, så handicappedes færden lettes.

Grønlands Bygningsreglement rummer dog et generelt krav om, at der ved bebyggelser skal være tilfredsstillende adgangsforhold for personer.

I henhold til reglementets kapitel 2.1 stk. 1 og 2 har Kommunalbestyrelsen desuden mulighed for gennem lokalplanlægningen at skærpe kravene til adgangsforholdene.

Det er et generelt krav i h.t. kapitel 4.1 stk. 1, at bygninger skal indrettes hensigtsmæssigt efter den tilsigtede brug. I h.t. kapitel 4.2 stk. 8 skal døre i fælles adgangsveje være mindst 90 cm brede. Ved døre i fælles adgangsveje forstås døre, der fører til to eller flere enheder, og fælles adgangsveje kan omfatte vindfang, for rum, gange, ramper og trapper, både inde og ude.

Det er derfor muligt ved hjælp af bygningsreglementet at stille sådanne krav til nye bebyggelser, at de gøres bedre egnede til handicappedes færden.

Udvalget indstiller derfor, at

- kommunalbestyrelserne opfordres til gennem lokalplanlægningen at sørge for, at personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat, sikres rimelige adgangsmuligheder til offentlige bygninger,

- man særskilt opfordrer virksomheder, så som INI A/S, KNI-Service A/S, KNI-Detail A/S, Royal Greenland A/S, bankerne, brugserne o.lign., at sørge for, at personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat, sikres rimelige adgangsmuligheder,

- lade Bygge- og anlægsstyrelsen udarbejde en vejledning til bygnings- og planmyndighederne. Vejledningen skal indeholde forslag til sikring af rimelige adgangsmuligheder og indretninger i bebyggelser for personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.

- indarbejde bestemmelser i bygningsreglementet, hvor efter blandt andet wc-rum i bygninger med offentlig adgang kan kræves indrettet, så de kan bruges af personer i kørestol, og at tilsvarende kan gøres gældende ved ombygning.

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked vil afvente sin besvarelse til efter partiordførernes indlæg.

Bendt Frederiksen, ordfører for SIUMUT:

Indledningsvis skal vi anføre, at vi fuldt ud går ind for et enigt udvalgs indstillinger, fremsat på baggrund af Landstingsmedlem Otto Steenholdt´s forslag om tilpasning af offentlige bygninger til fysisk handicappede.

Som anført i betænkningen har bl.a. socialdirektoratet og direktoratet for sundhed og miljø haft initiativer i gang med henblik på forbedring af de handicappedes bolig- og socialeforhold.

Det vækker dog til efter tanke, hvor stor udgifter vi kommer til at bruge, hvis vi skal kunne højne servicen for handicappede på landsbasis. Det vil være umuligt at rette op på de handicappedes personlige problemer bare ved at tilpasse indgangsforholdene i de forskellige bygninger især med hensyn til hjemmeboende handicappede.

Selvom sagen drejer sig om indgangsforhold i offentlige bygninger og andre serviceorienterede bygninger m.m., skal vi fra SIUMUT fremsætte et ønske om undersøgelse af forholdene omkring det faktiske behov sammenlignet med socialdirektoratets budgetter inden for området.

Vi kender flere eksempler på, at der findes forældre til handicappede børn, som på grund af manglende faciliteter i hjemkommunen bliver tvunget til at flytte til mere handicapvenlig byer på kysten.

Dette er ikke lige nemt for de pågældende familier. Vi skal være taknemlige for, at der findes institutioner for handicappede børn. Vi ved også, at Hjemmestyret og kommunerne fortsat arbejder på at forbedre forholdene.

Alligevel skal vi anføre, at vi er fuldt ud er enige med udvalgets forslag om forbedringer, som anført i begyndelsen af indlægget.

Til aller sidst skal vi nævne, at der i løbet af efteråret er blevet nævnt, at der ikke findes politik omkring hjemtagningen af handicappede fra Danmark. Til dette har Siumut klart givet sin politik til kende, idet vi prioriterer hjemtagningen af handicappede i forhold til de domsfældte. Denne hjemtagning skal dog ske i takt med, at vi udbygger det sociale område indenfor handicapområdet.

Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:

Indledningsvis skal det slåes fast, at dette forslag oprindeligt var krav om at landsstyremedlemmet, som har ansvaret for de handicappedes boligforhold, skulle foreligge sit kendskab til sagen overfor Landstinget.

I mit forslag anmodede jeg direkte landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger om at komme med en redegørelse om sagen, det er imidlertid ikke respekteret, og i stedet er teknisk udvalg blevet sat til at behandle sagen.

Da dette spørgsmål åbenlyst vedrører 2 landsstyreområder vil vi i denne sag rette vores spørgsmål til de 2 ansvarlige landsstyremedlemmer.

Under betænkningens afsnit i "faktisk forhold" mangler vi at høre hvor mange handicappede grønlændere, der opholder sig i Danmark.

Derfor vil vi spørge landsstyremedlemmet for sociale anliggender, om hvor mange handicappede, der desværre er nødt til at være i Danmark.

Landsstyremedlemmet har udtalt, at de handicappede grønlændere må komme tilbage til Grønland.

Derfor vil vi gerne have oplyst fra landsstyremedlemmet, hvor mange det drejer sig om.

I afsnittet foranstaltninger kan vi se, at det først var sidste år, at Landsstyret begyndte at tænke på de handicappede, selvom vi ved, at kommunerne har haft initiativer herom i længere tid.

De bevilgede penge og øremærkede dem til fjernelse af dørtrin, udvidelse af dørbrede o.s.v. og de planlagte ombygninger og anskaffelse af hjælpemidler for 1,6 mio. kroner i 1994. Disse oplysninger fortæller Landstinget sort på hvidt, at Landsstyremedlemmet ikke har gjort nok de foregående år for at virkeliggøre Landstingsforordning nr. 3 af 20. oktober 1993 om hjælp til personer om med vidtgående fysiske og psykiske handicaps. Det er trist, at Landsstyremedlemmet ikke var så imødekommende overfor en af Landstingsmedlemmerne, da han bad om alle relevante oplysninger om de handicappedes forhold i Grønland, så Landstinget kan føre en debat om disse forhold udfra de faktiske forhold.

Landsstyremedlemmets undskyldning lyder bl.a. og jeg citerer: "der foreligger ikke på nuværende tidspunkt om nogen opgørelser over antallet og den geografiske fordeling af disse handicapboliger", citat slut. Det er meget beklageligt, at selvom forslaget har været fremsat i så god tid, at man ike har forretaget de fornødne undersøgelser af ovennævnte.

Det er også beskæmmende, at helt op til 1993 kunne deciderede handicapboliger ikke finansieres inden for 60-40 byggeri.

Det er godt, at man nu tænker på de handicappede i forbindelse med sygehuse, tandklinikker og sundhedsstationer. Når man taler om handicappede, må man også tænke på ældre mennesker, som er blevet hæmmet af alderdom. Nogle af dem henvises nærmest til at blive hjemme p.g.a. deres bevægelsesvanskeligheder. Der findes kørestolskørende folk, stort set i alle byer. Har man tænkt på dem i forbindelse med trafikken. Busser er efterhånden almindelige som offentlig transportmidler i de sidste år. Er de indrettet således, at de er velegnede til handicappede? De 2 spørgsmål kan vi besvare her med et nej.

Jeg er sikker på, at nogle af de handicappede er politisk interesserede. Det er dejligt at se, at Landstingssalens tilhørepladser er fuldt besat, når bestemte emner behandles her i Landstinget.

Kan kørestolskørende komme ind i salen? Der kan heller ikke komme kørende ind i kontoret til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender for at fremkomme med deres egne problemer, hvis de ikke bæres af flere mennesker.

For ca. 10 dage siden vistes i grønlandsk TV, de handicappedes, d.v.s. kørestolskørernes vanskeligheder ved at være blandt andre i byen. Her i byen, hvor de handicappede samles fra hele Grønland, er det umuligt at komme ind i Landsbiblioteket, banker o.lign. Vi må ind-rømme, at vores bygningsreglement er utilstrækkeligt til at sikre de berettigede krav, som handicappede stiller til indretning af nye bygninger. Først ved akutte behov bliver boliger til handicappede ombygget til meget højet priser. Sådanne forhold må der rettes op på.

Der findes et udvalg i Danmark der hedder "BMH" og det er "Boliger-, Motor- og Hjælpemiddeludvalg". Det er dannet af handicaporganisationer med lokalafdelinger her i Grønland, og dermed med grønlandske handicappede medlemmer. Jeg blev kontaktet af formanden, som meddelte at de ikke har fået svar på deres henvendelser til det grønlandske Landsstyre. Han meddelte endvidere, at de handicappedes fond "SAHVA", havde stillet økonomisk tilskud i udsig til deres grønlanske medlemmer. Tilskud kunne desværre ikke opnås, p.gr.a. af formkrav, sim ikke kunne opfyldes.

"BMH" har været med til løsning af boligproblemerne for mange handicappede grønlændere, der som led i optræning og behandling eller uddannelse er kommet til Danmark. Desværre har det været umuligt, i mange tilfælde, for de pågældende at vende tilbage til Grønland efter genoptræning eller behandling, fordi de ikke i deres egen del af riget har kunnet finde egnede boliger med de nødvendige boligindretninger og nødvendige sociale serviceydelser. Der findes stadig grønlændere med alvorlige handicaps, som ikke kan vende hjem til deres eget land p.g.a. de ovennævnte forhold. Det er vigtigt, at alle offentlige bygninger der opføres, bygges fuldt ud tilgængelige også selvom der ikke i øjeblikket lokalt synes behov herfor, fordi man ikke lige nu har handicappede borgere i lokalsamfundet.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal fremlægge vores indlæg på vegne af vores tekniske ordfører.

Inuit Ataqatigiit støtter Teknisk Udvalg's betænkning samt indstillinger, på baggrund af Landstingsmedlem Otto Steenholdt's forslag om, at tilpasse de offentliges bygninger til de fysisk handicappede.

Debatten om de fysisk handicappedes vilkår, i den sidste periode har vist, at de nuværende service muligheder for disse burde udnyttes mere, end det er tilfældet i dag.

På denne baggrund skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre kommunalbestyrelserne til, at man i forbindelse med opførelse af boliger, tager højde for de fysisk handicappedes behov for boliger, der er tilpasset til handicappede.

Det vil også være på sin plads, at man også her opfordrer andre selvstændige institutioner og virksomheder, om at tage højde for disse, som Teknisk Udvalg også har været inde på i sin betænkning.

Derudover skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked om, at intensivere kursus- og uddannelsesmuligheder for de socialarbejdere, der har med de handicappede at gøre til daglig.

Siden Hjemmestyrets indførelse anser Inuit Ataqatigiit de nuværende servicefaciliteter for de fysisk handicappede efterhånden, men langsomt, forbedrede i forhold til tidligere, da disse tidligere også har måttet tage til f.eks. Danmark i kortere eller længere perioder, da man ikke har haft de samme servicefaciliteter her i vort land.

Selvfølgelig er det vor pligt, at forbedre de fysisk- og psykisk handicappedes vilkår og servicemuligheder i såvidt omfang som muligt, idet dette også er vigtigt for Inuit Ataqatigiit.

Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit et enigt Udvalgs betænkning til efterretning.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Uden yderligere kommentarer, tager vi betænkning fra Teknisk Udvalg vedrørende Landstingsmedlem Otto Steenholdt's forslag til efterretning og går ind for Udvalget's indstilling.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Ved Landstingsmedlem Otto Steenholdt's forslag er det blevet nødvendigt at foretage en bedre og mere metodisk undersøgelse omkring vilkårene for de handicappede i Grønland, så man i forbindelse med forskellige planlægninger ikke udelader den nævnte gruppe i for betydelig grad og at man bliver mere vågen for denne gruppe i forskelligt byggeri og det finder Teknisk Udvalg ikke mærkeligt som vigtigt.

Det er anført, at der i disse år findes 184 registrede handicappede i vort land og jeg mener, at når man ser på landets befolkningsgrundlag, at tallet desværre må siges at være ret så stort. Når man er vidende om, at det i disse år mere og mere bliver ønsket, at de handicappede, som i dag har ophold i Danmark, vender tilbage til Grønland, bliver det sværere og sværere at komme uden om, at der må skabes langt bedre forhold for denne gruppe.

Da det ligesom for almindelige mennesker med hensyn til muligheder og rettigheder må søges at give gruppen muligheder, er der slet ingen tvivl om, at vi også med hensyn til de økonomiske midler må forberede os i større omfang end tidligere. Det er vanskeligt, som at tvinge forskellige virksomheder i vort land til at følge krav om handicapvenlige byggerier, som det også har været tilfældet i de forløbne år.

Men til trods herfor mener jeg, at vi her i Landstinget må have en mulighed for at kunne give de forskellige offentlige institutioner og virksomheder klare forskrifter ved udarbejdelse af et klart regelsæt. Derved kan man også skabe mulighed for at private virksomheder får større interesse og får lyst til at være med i arbejdet.

Med disse bemærkninger vil jeg til slut anføre, at jeg fuldt ud er enig med Udvalget i alle dets indstillinger og at jeg ikke finder det fornødet at udtale mig yderligere om dette.

Kaj Egede, Siumut:

Udvalget har i sin betænkning påpeget, at Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik, det er Bygge- og Anlægsstyrelsen, skal udarbejde en vejledning til bygnings- og planmyndighederne, så der skabes rimelige adgangsmuligheder og indretninger i bebyggelser for personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.

Jeg mener, at det er helt påkrævet, at man udarbejder et sådant regelsæt. Til dem der skal forestå udarbejdelse af regelsættet, må vi bede dem at huske på, at Grønland har sne det halve år, så de handicappedes mulighed for at bevæge sig ude er begrænset. Det at komme ind i bygningerne, kan ikke kun løses ved at lave ramper til indgangsforholdene. De skal huske, at det ikke hjælper at lave ramper, når handicappede ikke har mulighed for at være ude i vinterperioden. At man også i forbindelse med udarbejdelsen af regelsættet tager højde for hvilke muligheder de handicappede har ved at færdes ude i vinterperioden.

Det er blot det, jeg vil understrege og indstille til dem, der skal udarbejde regelsættet.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg blev stillet nogle direkte spørgsmål, hvorfor jeg vil komme med nogle præciseringer.

Siumut's ordfører spurgte, hvor mange penge der er behov for til de handicappede. Dertil må vi sige, at vi har selvfølgelig behov for flere midler, hvis vi skal gøre større indsats på området. Området skal udbygges i mange år endnu, så det er svært at sige helt præcist, hvor store midler der er brug for. Det er landstinget der gennem Finansloven der selv tager stilling til hvor store midlerder skal bruges i dette område fra år til år.

Jeg vil her gøre opmærksom på, at vi i forbindelse med landstingets 2. forårssamling vil komme med ændringsforslag til handicaplovgivningen, som er udarbejdet i begyndelsen af 80'erne. Der vil Landstingsmedlemmerne have mulighed for at ændre lovgivningen på handicapområdet. Her vil de have mulighed for at tage stilling til en evt. fremskyndelse udviklingen af havndicapområdet, og om de vil give større bevilgning på handicapområdet.

Atassut's ordfører påpeger bl.a., at han har fremsat sit spørgsmål overfor Landsstyremedlemmet for Boliger, men at det også stilles til mig. Jeg kan mærke, at Otto, siden vi drøftede boligområdet, har ændret sin holdning. Vi er selvfølgelig klar til at fremkomme med oplysninger overfor Landstingsmedlemmerne. Og de ting som han beder os oplyse, er hvor mange handicappede, der opholder sig Danmark. Dertil må jeg sige, det kommer an på, hvem der er hjemsendt til Grønland og hvor langt forberedelserne er henne, der vil tallet variere, men lige her og nu har vi ca. 135 handicappede i Danmark.

Atassut's ordfører kom ind på, at det først var fra sidste år, at man begyndte at tænke på handicappede i forbindelse med 60-40 byggeriet fra Landsstyrets side. Det vil jeg tilbagevise. Hvis I kigger på Finanslovene flere år bagud, er det Landstinget, der fastsætter Finansloven og de midler der afsættes til handicapområdet står i Finansloven, som Landstinget selv tager beslutning om.

Der har været en henvendelse fra "BMH", dertil må jeg sige, at jeg ikke kender noget til denne henvendelse eller disse henvendelser.

Jeg skal endnu en gang understrege, at Atassut's ordfører hele tiden vender tilbage til, at de handicappede ikke kan komme ind på mit kontor. Behandlingen af enkelte handicapsager udføres af forskellige sagsbehandlere, hvorimod lovgivningen beroer på Landstinget. Hvis vi skal begynde at sagsbehandle i hver enkelt sag, så vil sagsbehandlingen gå helt skævt.

Inuit Ataqatigiit's ordfører spurgte om eller sagde, at der skal skabes muligheder for dygtiggørelse af de sagsbehandlere, der har med handicappede at gøre. Jeg kan oplyse dertil, at disse kurser bliver forestået af vores sagsbehandlere i Direktoratet og Regionalkontorerne. De rejser på kysten og hvor de har muligheder herfor, der afholder de kurser for sagsbehandlere. I den forbindelse vil jeg henstille til, at der i forbindelse med drøftelsen af uddannelsesområdet vil blive fremsat noget omkring der, hvor vi også er med. Vi vil også kigge på pædagogernes uddannelser og hvordan man kan forbedre det og især hvad angår behandling af handicappede og de ældre og de psykisk udviklingshæmmede. Vi vil følge arbejdet nøje omkring disse forberedelser.

Tilslut vil jeg bemærke, at jeg er helt enig i de synspunkter, som er fremsat fra forskellige hold. Handicapområdet er ikke alene et anliggende for Socialdirektoratet eller Hjemmestyret, men også et anliggende som vedrører virksomheder og instanser. Vi må derfor alle være mere opmærksomme i forbindlese med planlægninger af forskellige byggerier, således forholdene kan lettes for de handicappede.

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg mener, at jeg som forslagsstiller må takke for de udtalelser, der blev fremsat, også fordi der kom en alvorlig debat her. Vi skal tænke på, hvilken service der ydes for de handicappede. Vi plejer at stoppe for meget for midlerne, det koster for meget. Det skal vi ikke diskutere, det skal være sådan, at man bliver nød til at afveje økonomien efter endt debat. Det er vist vigtigt at sige.

Det er korrekt, at disse love vil blive revideret her til forårssamlingen. Debatten vil så fortsætte og det er glædeligt.

Jeg er uenig med Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender, at jeg har ændret min mening. Jeg ved ikke, hvad det er for en mening, jeg har ændret, idet jeg har arbejdet alvorligt for dette hidtil, som jeg har sagt. Jeg påpeger vores landsmænds vilkår og dem har jeg overhovedet ikke ændret ved. Der er også temmelig mange, der ringer til mig og siger tak. Derfor mener jeg, at jeg har gjort noget korrekt.

Jeg vil også rette en stor tak til Kaj's udtalelser, at der også er behov for vejledning. Det er også korrekt, at der falder temmelig megen sne og hvad med kørestolsbrugerne når der falder sne, så kan de jo ikke køre ude i det fri, så bliver de nødsaget til at blive hjemme. Her i Nuuk har godt nok fået en bil, der kan transportere de handicappede og ældre til "Pilutaq", således de kan blive underholdt. Men da bilen gik i stykker, blev denne kørsel fuldstændig stoppet. Der blev meddelt, at man ikke har råd til reparation. Dette skete uanset, at denne service er uundcærlig for den omtalte gruppe. Man kan derfor fra Socialdirektoratets side starte et godt initiativ ved at finansiere reparationen af denne bil.

Der skal afholdes et møde i Sisimiut i april månd. Det er "BMH" der skal afholde et møde i Sisimiut omkring medio april, hvor de handicappede også vil deltage i mødet. Jeg vil også meget gerne have, at Landsstyremedlemmet for sociale anliggender er opmærksom på dette, også fordi de vil have nogle alvorlige diskussioner, så vi også derfra kan indhøste gode initiativer. Det er ligesom om, at man har kvalt initiativerne. Det er jo dem der sørger for, hvilken service der udvises til dette.

Det er en værdifuld ting at indhente erfaring fra de handicappede selv. Eksempelvis er der fremsendt en film fra SAHVA-fonden til mig, som handler om en dansker der fik forfrysninger ved Upernavik. Man var nødsaget til at amputere hans ben. Filmen handler om hvordan man hjalp ham til kunne gå. Man kan evt. bruge denne film, og man kan rette en henvendelse og gøre brug af SAHVA-fonden, således vi sammen kan gøre et større indsats for de handicappede.

Tak for de gode ord, der blev udtalt.

Mødeleder:

Således er de offentlige bygningers tilpasning til de fysisk handicappede og Otto Steenholdts forslag derom og betænkning afgivet fra Teknisk Udvalg samt de indstillinger, der blev fremsat fra udvalget støttet af alle.

Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked udtalte, at ændringssforslag til loven omkring de fysisk og psykisk handicappede samt de ældre vil blive forelagt påny til forårssamlingen, så vi kan regne med, at debatten kan fortsætte til foråret.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 29-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Dagsordenens punkt 29.

Betænkning afgivet af teknisk udvalg.

(Udvalgets formand)