Dagsordenens punkt 07-08-09-3 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Dagsordenens punkt 7, 8 og 9.
Forslag til Landstingslov om Landstingets Ombudsmand
(Landsstyreformanden og Johan Lund Olsen)
(3. behandling)
Forslag til Landstingslov om den offentlige
forvaltning (Landsstyreformanden)
(3. behandling)
Forslag til Landstingslov om offentlighed i forvaltningen
(Landsstyreformanden)
(3. behandling)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Mødet er åbnet. I dag tirsdag den 7. juni 1994 er der 11 punkter på dagsordenen. De 3 første punkter drejer sig om forslag til Landstingslov om Landstingets Ombudsmand, Forslag til Landstingslov om den offentlige forvaltning og forslag til Landstingslov om offentlighed i forvaltningen. Vi har ønsket at sætte de 3 punkter først, hvis man kan gå ind for det. Det er godkendt.
Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg byde velkommen til Norges, Islands og Danmarks ombudmænd, der er til stede og viser deres interesse. Det er dejligt at se et ønske om at samarbejde, som I har givet udtryk for. Velkommen endnu en gang.
Landsstyrets formand fremlægger forelæggelsesnotatet.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
I dag 3. behandles forslag til Landstingslov om Landstingets Ombudsmand, forslag til Landstingslov om sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning og forslag til Landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
Jeg kan med meget stor tilfredshed konstatere, at samtlige partier i Landstinget og Landsstyret tilslutter sig, at lovforslaget vedtages i den foreliggende form.
Med vedtagelsen af disse 3 lovforslag er en ny æra for Grønlands Hjemmestyre begyndt, en ny æra hvor Grønland indtager sin plads blandt de - desværre alt for få - lande, for hvem sikringen af borgernes retssikkerhed i samfundet går forud for borgernes pligter overfor samfundet.
Vort lands borgere opnåede først ved Grundloven af 1953 en forfatningsmæssig beskyttelse som danske statsborgere, og først i 1979 opnåedes, med hjemmestyrets indførelse, et selvstyre baseret på landets egne politiske strukturelle og kulturelle forudsætninger.
Derfor har det i de politiske bevægelser, der opstod og udviklede sig i takt med Grønlands samfundsstruktur, og som udgør Landstingets politiske repræsentation i dag, været et helt afgørende princip, at borgernes retssikkerhed skal beskyttes bedst muligt.
Ved hjemmestyrets indførelse i 1979 overtog Landstinget og Landsstyret ansvaret for Grønlands indre styrelse, hvilket ikke mindst omfatter ansvaret for den retlige regulering af forholdet mellem forvaltning og borgere.
Grønland har efter Hjemmestyrets indførelse oplevet en stadig mere omfattende regulering af samfundslivet som en uundgåelig konsekvens af, at vi har fået et velfærdssamfund med et omfattende socialt beskyttelsesnet og en udbredt service overfor borgerne. Derfor har Landstinget og Landsstyret erkendt, at der er et voksende behov for en modernisering og tydeliggørelse af de regler, som sikrer borgernes ret til indsigt i den offentlige sagsbehandling, at den offentlige forvaltning fungerer efter objektive og tillidsvækkende principper og, at borgerne er sikrede en uafhængig klageinstans i form af en ombudsmandsinstitution.
Jeg kan konkludere, at med vedtagelsen af det foreliggende lovforslag har hjemmestyret fået en ny og vigtig dimension, nemlig den dimension, som sikrer, at hjemmestyrets fortsatte udvikling ikke kan ske på bekostning af borgerns retssikkerhed.
Jeg skal til slut rette en stor tak til den danske ombudsmandsinstitution, som i dag er repræsenteret her i salen ved Ombudsmand Hans Gammeltoft- Hansen og sekretariatschef Lennart Frandsen, for råd og vejledning til Landsstyret og Landstingets Forfatningsudvalg ved det lovforberedende arbejde.
Jeg vil også udtrykke glæde over, at den islandske ombudsmand og den norske ombudsmand har fået mulighed for at være til stede her på denne for Grønlands Hjemmestyre så vigtige dag.
Jeg vil til alle 3 vestnordiske ombudsmænd sige, at jeg håber på et godt og udbytterigt samarbejde mellem den grønlandske ombudsmandsinstitution og ombudsmandsinstitutionerne i Danmark, Norge og Island.
Jeg finder det også på sin plads at bemærke, at jeg tror, at valget af den vestnordiske ombudsmandsmodel, som kendes fra Danmark, Island og Norge har været en klog beslutning, fordi den, i de lande hvor den er indført, har skabt respekt og tillid, såvel i befolkningen som i de politiske og administrative organer.
Dette understreges også af, at en række af de nye demokratier, som har set dagens lys i Østeuropa og Den Tredie Verden, har vist stor interesse for netop den ombudsmandsmodel, vi om lidt vedtager at indføre her i landet.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret de foreliggende forslag til landstingslove til vedtagelse.
Mødeleder:
Vi går over til partiordførerne, først Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Vi vil fra Siumut's side med glæde stemme for forslag til Landstingslov om Landstingets Ombudsmand, forslag til Landstingslov om den offentlige forvaltning samt forslag til Landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
Vi vil ligesom Landsstyreformanden gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til Folketingets Ombudsmand, Hr. Hans Gammeltoft-Hansen, for den hjælp vi har fået fra hans sekretariat og dermed hans medarbejdere under vores ophold i Danmark.
Ligeledes vil vi også gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til hans kolleger fra Island og fra Norge. Det er vort håb, at den kommende Landstingets Ombudsmand får råd og vink i de tilfælde, hvor han finder det fornødent, at samarbejde med jer.
Det er en vigtig historisk dag, som tydeliggør sikring af borgernes retssikkerhed. Det er det, vi skal behandle i dag.
Lars Chemnitz, Ordfører for Atassut:
Jeg skal meddele, at vi fra Atassut og Issittup Partiiat i henhold til vores vedtagelse også går ind for lovforslaget. Vi skal ikke gentage de bemærkninger, vi er fremkommet med i forbindelse med 1. og 2. behandlingen. Jeg skal blot bemærke, at vi har haft et møde med de 3 nordiske ombudsmænd, og at vi endnu en gang har fået bekræftet, at vi har taget den rigtige beslutning.
Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil på IA's vegne meddele, at vi også vil stemme for de 3 meget sammenhængende love. Vi er også glade for, at dette arbejde kan gennemføres under denne valgperiode, og at vi så færdigbehandler det nu.
Jeg vil også benytte lejligheden til at takke Hr. Gammeltoft-Hansen, som er Folketingets Ombudsmand. Vi siger hjertelig tak for samarbejdet, og jeg håber, at de tilstedeværende ombudsmænd fra Island og Norge fremover vil være med til et godt samarbejde.
Jeg vil også benytte denne lejlighed til at takke Folketingets Retsudvalg i og med, at vi har haft møde med disse. Vi har fået mange gode råd og vejledninger. Vi siger tak.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Fra Akulliit Partiiat vil vi i forbindelse med 1. og 2. behandlingen af denne sag, henvise til vore bemærkninger. Denne mulighed, at vi får en ombudsmand, er vi meget tilfredse med, således at de enkelte mennesker, der kommer i klemme med deres sag, derigennem får en mulighed, de ikke tidligere har haft.
Vi vil også gerne benytte denne lejlighed til at byde de ombudsmænd, der er tilstede her, velkommen fra Akulliit Partiiat. Kommunerne er dem, der er baglandet for den landspolitiske virksomhed og i vores kommunale arbejde, har vi i Norge, Island og Danmark, bestræbt os på at samarbejde med vores venskabsbyer. Med den hjertelige behandling, vi har fået, i mente, vil vi gerne takke herfor, ligesom vi håber, at få noget godt ud af samarbejdet med de ombudsmænd, der er her.
Bendt Frederiksen, Mødeleder:
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed går vi over til afstemning.
Først med hensyn til dagsordenspunkt 7, Forslag til Landstingslov om Landstingets Ombudsmand. De, der går ind for, at den vedtages i sin foreliggende form bedes rejse sig - 26.
Den er vedtaget af samtlige tilstedeværende.
Dagsordenspunkt 8, Forslag til Landstingslov om den offentlige forvaltning. De, der går ind for, at den også vedtages i sin foreliggende form bedes rejse sig - 26.
Den er ligeledes vedtaget af samtlige tilstedeværende.
Endelig dagsordenspunkt 9, Forslag til Landstingslov om offentlighed i Forvaltningen. De, der går ind for, at den vedtages i sin foreliggende form bedes rejse sig - 26.
Den er også vedtaget af samtlige tilstedeværende.
Således har, som det blev udtalt af Landsstyreformanden, et enigt Landsting vedtaget noget, som er af vigtighed i Grønlands historie.
Forinden vi går over til næste dagsorden, har jeg en meddelelse til Landstinget. Forelæggelse af betænkning fra Fredningsudvalget er udsat til 9. juni 1994, idet Formandsskabet har overgivet Johan Lund Olsens forslag, der blev fremsat i efteråret, til Fredningsudvalget, og når dette er blevet behandlet, vil betænkningen afgivet af Fredningsudvalget blive forelagt.
Endelig har man fra Landsstyrets Sekretariat overgivet et brev til Landstingets Formandsskab, om Forslag til forespørgselsdebat vedrørende hvad man fra Sundhedsvæsenet kan gøre for borgerne i Pituffik. Dette er blevet iværksat uden Landstingets godkendelse, og dette er blevet behandlet på Landsstyret's møde her til formiddag. På baggrund deraf, vil man gerne anmode om, at Landsstyret kommer med en skriftlig besvarelse. Baggrunden for dette er, at Landsstyret og dets sekretariat ikke har haft tid nok til at lave et svar, især på baggrund af, at det er et alvorligt emne i lovgivningsinitiativet. Det er med hensyn til ? 41, stk. 2, afslutningen, og dette vil i henhold til vores forretningsorden blive besluttet i Landstinget i morgen.
Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er betænkning afgivet af Landstingsudvalget for bygdeudvikling. Det er formanden, der skal forelægge, Pavia Nielsen, værsågod.
Punktet sluttet.