Dagsordenens punkt 09-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 24. maj 1994
Dagsordenens punkt 9.
Forslag til landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
(Landsstyreformanden)
(1. behandling)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Mødet er åbnet og i dag har vi fire punkter på dagsordenen, men inden jeg går over til dagsordenen vil jeg anmode landstingsmedlemmerne om at få ændret dagsordenen både for i morgen og på mandag.
Som det kan ses af det omdelte notat i går, vedrørende betænkning fra kommunalreformkommissionen, har formanden for kommunalreformkommissionen anmodet om, at denne redegørelse fra kommunalreformkommissionen udsættes til på mandag den 30. maj. Kan man gå ind for det? Ja, det er således vedtaget.
Og i morgen fredag skulle vi ellers komme ind på punkt 16, forslag til landstingsforordning om leje af boliger m.m. Den er ikke omdelt rettidigt. Derfor vil jeg også indstille, at den bliver flyttet til dagsordenen på mandag, således at det sidste punkt på dagsordenen i dag, punkt 18, bliver flyttet til fredagens dagsordenspunkt, således at vi tager det sammen med punkt 35. Kan man gå ind for det? Ja, det er således vedtaget.
Men inden vi går over til dagordenspunkterne har jeg endnu en meddelelse til landstingets medlemmer. Landstingsmedlem Otto Steenholdt har anmodet formandskabet om at være fraværende fra i dag frem til 29. maj, for at deltage i den afsluttende debat i folketinget. Formandskabet har derfor indkaldt Otto Steenholdts suppleant, Daniel Skifte.
Det skal meddeles, at Daniel Skifte opfylder betingelserne i landstingsforordning nr. 11 fra 1988, ? 6 om valgbarhed. Jeg skal herved spørge landstinget om Daniel Skifte kan indtage Otto Steenholdts plads i salen?
Dette er godkendt og jeg skal herved byde Daniel Skifte velkommen og anmode ham om at indtage sin plads her i salen. Velkommen.
Og vi går over til dagsordenen for i dag. Det første punkt er forslag til landstingslov om offentlighed i forvaltningen, som landsstyreformanden skal fremlægge. Værsågod.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Landsstyrets forslag til en offentlighedslov skal jeg herved fremlægge på vegne af landsstyret.
Landsstyrets forslag til en offentlighedslov skal ses som et led i landsstyrets bestræbelser på at forbedre borgernes behandling og retssikkerhed i den offentlige forvaltning. Landsstyret har med den samme målsætning fremsat forslag om en lov vedrørende ombudsmandsinstitution.
Landsstyrets forslag til lov om offentlighed i forvaltningen er udarbejdet med udgangspunkt i den gældende danske offentlighedslov, som den 1. januar 1987 afløste offentlighedsloven af 1970, der stadig er gældende i Grønland.
Lovforslaget indeholder de almindelige regler for adgang til aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens virksomhed.
I forelæggelsen af landsstyrets forslag til landstingslov om offentlighed i forvaltningen skal landsstyret fremhæve følgende væsentlige ændring i forhold til den gældende offentlighedslov:
Retten til aktindsigt omfatter fortsat ikke interne arbejdsdokumenter. Som noget nyt er det dog fastsat, at retten til aktindsigt omfatter visse interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form. Det bliver ligeledes udtrykkeligt fastslået, at den, om hvis helbredsforhold, der er udarbejdet en sygehus-journal, har ret til aktindsigt i journalen.
Forslaget har været udsendt til høring i hjemmestyrets forvaltningsmyndigheder og KANUKOKA, der alene havde redaktionelle bemærkninger. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at Landstinget med direkte hjemmel i hjemmestyreloven kan fastsætte regler på området og således også kan ophæve en af folketinget vedtagen lov for så vidt angår hjemmestyrets egne myndigheder.
Landsstyret skal foreslå, at lovforslaget efter Landstingets 1. behandling henvises til behandling i Landstingets forfatningsudvalg, i sammenhæng med forslag til landstingslov om Landstingets ombudsmand samt landstingslov om den offentlige forvaltning, inden det går over til 2. behandling her i Landstinget.
Landsstyret skal således indstille, at lovforslaget henvises til behandling i Landstingets forfatningsudvalg, inden det overgår til 2. og 3. behandling i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
I forslaget til landstingsloven om offentlig forvaltning og om offentlighed hedder det:
"Landsstyret kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af Grønlands Hjemmestyre eller en kommune, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på Hjemmestyrets eller kommunens vegne. Landsstyret kan herunder fastsætte regler om opbevaring af dokumenter m.v. og om tavshedspligt."
Citat slut, og det er første paragraf i loven.
Bestemmelsens rækkevidde er beskrevet i bemærkningerne til forslaget til landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
Det fremgår af bemærkningerne, at bemyndigelsen til landsstyret omfatter virksomheder m.v., som er organiseret på privatretligt grundlag, det vil navnlig sige som aktieselskab, selvejende institution eller andet selskabsretligt grundlag.
Sådanne privatretligt organiserede virksomheders drift vil som udgangspunkt ikke være omfattet af begrebet "offentlighed i forvaltningen", og er dermed ikke automatisk omfattet af de nye love.
De to lovforslag åbner op for, at landsstyret helt eller delvist kan inddrage sådanne teknisk set private institutioner og selskaber under forvaltningsloven, hvis mindst ét af følgende kriterier er opfyldt:
For det første: Virksomheden eller institutionen er ved lovgivningen bemyndiget til at træffe afgørelse på det offentliges vegne og som det andet: Virksomhedens eller institutionens drift finansieres i det væsentlige af offentlige midler.
Med hensyn til kriterium 1:
Der vil i denne situation alene være tale om, at virksomheden eller institutionen kan inddrages i det omfang, den er tillagt forvaltningskompetence.
Der vil således ikke kunne blive tale om, at forvaltningslovgivningen skal gælde for virksomhedens eller institutionens øvrige aktiviteter, eksempelvis dens forretningsmæssige drift, det vil sige køb, salg og produktion af varer og tjenesteydelser.
Med hensyn til kriterium 2:
Der kræves her, at institutionens eller virksomhedens drift overvejende skal være finansieret af offentlige midler. Det kommer naturligvis an på et konkret skøn, hvad der forstås ved ordet "overvejende". Det må dog ifølge bemærkningerne til lovforslagene antages, at en offentlig driftsdækning på 60-70% er et minimum for, at kriterium 2 kan bringes i anvendelse.
Det er underordnet hvorledes det offentliges ejerforhold er til virksomheden eller institutionen.
Således vil et 100% hjemmestyreejet aktieselskab ikke kunne inddrages under forvaltningsloven eller offentlighedsloven efter det anførte driftsfinansieringskriterium, hvis eksempelvis blot 50% af virksomhedens udgifter dækkes af egen indtjening.
Man kan rejse det spørgsmål, om lovene kan udstrækkes til 100% ejede hjemmestyrevirksomheder organiseret i aktieselskabsform, i det omfang de varetager samfundspålagte opgaver, som er forudsat 100% finansieret af landskassen.
Svaret må formentlig være, at dette vil forudsætte dels, at denne drift, såvel økonomisk som organisatorisk, kan adskilles klart fra virksomhedens øvrige drift, og dels, at denne varetagelse af samfundspålagte opgaver er af forvaltningsmæssig eller forvaltningslignende karakter.
Det kan med andre ord siges, at selv om en virksomhed driftsfinansieres 100% af Hjemmestyret, vil landsstyret kun kunne pålægge virksomheden forpligtelser i henhold til forvaltnings- og offentlighedslovene i det omfang, virksomheden udfører forvaltningsopgaver. Dette skal ses på baggrund af, at forvaltningsloven og offentlighedsloven netop ikke har til opgave at regulere forpligtelser af formue- eller erhvervsretlig karakter, men netop er rettet specifikt mod offentlige myndigheder.
Med disse bemærkninger tiltræder Siumut forslag til landstingslov om offentlighed i forvaltningen og vi er ligeledes enige i, at landsstyreformanden anmoder om, at forslaget behandles i forfatningsudvalget.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Det forelagte lovforslag vil blive en god lov når den træder i kraft. Loven vil blive et godt redskab til borgernes retssikkerhed. Lovforslaget er godt underbygget og loven vil være til gavn, når den bliver forvaltet efter dens bogstav.
Alt af interesse for retssikkerheden synes at være medtaget i forskellige paragraffer, og vi er tilfredse med, at der vil være mere vidtgående adgang til aktindsigt for parter i sagen efter kapitel 4 i lovforslaget om den offentlige forvaltning, som dette lovforslag har en stor sammenhæng med.
Undtagelsesbestemmelser er nødvendige. De giver også sikkerhed for forvaltningerne. De vil sikre dem mod for overdreven iver for aktindsigt. Myndighederne skal jo have arbejdsro og ikke drukne i aktindsigtssager.
Under undtagelserne skal vi nævne specielt, at tavshedspligten til stadighed må iagttages og må ikke forlygtiges ved for vidtgående aktindsigt. Heri må undtages helt personlige oplysninger fra personer, hvis forhold det angår.
Vi vil stille et spørgsmål om ? 2, stk. 2, hvorvidt den ikke vil berøre pligten til høring af organisationer og lignende, hvem lovgivningen vedrører.
Vi konstaterer, at i lovens 17 paragraffer er der 9 bemyndigelser til landsstyret til at fastsætte regler for forvaltning af loven. Der er visse af dem, som er gode nok og vil styrke retssikkerheden.
Men vi vil gerne påpege ? 15, hvorefter forvaltningsmyndigheden skal afgøre, hvorvidt begæring om aktindsigt kan imødekommes. Vi mener, at retssikkerheden kan svækkes herved, hvis der ikke bliver udarbejdet helt klare retningslinier. Ellers kan det være åben for vilkårlighed i afgørelserne.
Sådanne spørgsmål kan nok afklares i forfatningsudvalget, hvorfor vi går ind for behandling i udvalget mellem 1. og 2. behandling.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit hilser med tilfredshed dette foreliggende forslag til landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at vi med dette lovforslag ikke alene forbedrer borgernes behandling i den offentlige forvaltning, men også dermed baner vejen for betydelige fremskridt hvad angår borgernes retssikkerhed i den offentlige forvaltning, som vi nødvendigvis må være særlig opmærksomme på.
Ved en vedtagelse af dette lovforslag vil vi således for første gang her i Grønland få en selvstændig lovgivning omkring offentlighed i forvaltningen, eftersom vi derved herefter må gå væk fra den danske og forældede lov på området fra 1970.
Vi mener, at dette er et skridt i den rigtige retning og et fornuftigt skridt at tage, først og fremmest fordi dette øger borgernes retssikkerhed og for det andet giver vejledende og bindende anvisninger på, hvorledes den offentlige forvaltning skal behandle borgerne.
Ganske kort skal jeg således udtale, at Inuit Ataqatigiit fuldstændig bakker op om, at lovforslaget i sin helhed skal gennemføres under denne indeværende samling.
Grunden til at vi indstiller således er, at vi dermed også vil sikre, at forslaget om landstingets ombudsmand, som vi også gerne ser gennemført under denne samling, får et stykke værktøj til sit kommende virke, og ikke mindst fordi denne lov bl.a. også vil tydeliggøre, at patienter, der er til behandling på de enkelte sygehuse, herefter vil få indsigt i de patientjournaler, som det sundhedsfaglige personale skriver om én.
Som bekendt kører der jo til stadighed en til tider hed samfundsdebat omkring forholdene indenfor sundhedsvæsenet, og hvor man også bliver præsenteret for fejlbehandlinger fra lægernes side. Med en øget åbenhed omkring patientjournaler og øget indsigt for patienterne til egne journaler, er det Inuit Ataqatigiits opfattelse, at vi derved ikke alene sikrer en større åbenhed, men også i lige så høj grad en større retssikkerhed for borgerne. Dette er ganske tilfredsstillende og som nævnt, så har forslaget vores fulde opbakning.
Da vi sidste efterår bl.a. førstebehandlede forslagene til landsstingslovene om ombudsmandsinstitutionen og loven om den offentlige forvaltning, henstillede vi fra Inuit Ataqatigiits side, at der skal igangsættes en omfattende oplysningsvirksomhed overfor borgerne for så vidt angår disse lovforslag.
Jeg skal udtale, at vi stadig fastholder disse tilkendegivelser. Netop derfor er det også glædeligt at konstatere, at landsstyret i forbindelse med vores behandling af tillægsbevillingsloven for 1994, nu har ansøgt om midler til denne oplysningsvirksomhed.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit således også henstille til, at lovforslaget, forinden 2. og 3. behandlingen, henvises til behandling i landstingets forfatningsudvalg.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Loven har vi ventet længe på i samfundsmaskineriet, hvor borgerne uforskyldt kunne sidde i klemme i bureaukratiet og kunne vride sig hjælpeløst.
Vi forstår, at udgangspunktet er i den gældende danske offentlighedslov, som den 1. januar 1987 afløste offentlighedsloven af 1970, der stadig er gældende i Grønland.
Vi støtter forslaget, da det indeholder de almindelige regler for adgang til aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens virksomhed.
Vi har i dag ikke aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, men nyhederne i forslaget er følgende:
For det første ret til aktindsigt i visse interne dokumenter og for det andet ret til aktindsigt af den, om hvis helbredsforhold, der er udarbejdet en sygehusjournal.
Sagen har været til høring hos Hjemmestyrets forvaltningsmyndigheder og KANUKOKA, hvorfor vi i Akulliit Partiiat støtter, at sagen behandles i forfatningsudvalget før 2. behandlingen her i landstinget.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Det er betryggende og beroligende, at der endelig er kommet et lovforslag om offentlighed i forvaltningen og endvidere må lovforslaget siges at være veludarbejdet.
Vi er et folk, der kan have en tendens til at gå let hen over forhold, der kan være helt nødvendige at have en viden om, og en sådan holdning har vi haft fra ældre tider. Der er vores dagligdag blevet anderledes. Vi har fået samfundsmedborgere, der i stigende grad har behov for at have en viden om forhold, uanset hvilken karakter det har.
Lige sådan bliver det stadig vigtigere at følge med for befolkningen i den stadig mere omfattende offentlige forvaltning, og endda er det nu meget vigtigt, at anmode offentligheden om at følge mere med i hvad, der sker. Men såfremt man skal tænke således, må man selvfølgelig på den anden side være parat med mere omfattende informationsmateriale til brug for befolkningen.
Der bliver flere og flere forordninger, vedtægter og love forberedt og ført igennem til stadfæstelse. Man kan spørge, følger befolkningen tilfredsstillende med vedrørende disse forhold, Det er næppe helt tilfældet.
Når man ser på forvaltningsområderne som helhed, har disse selvfølgelig afdelinger, hvor nogle af sagsakterne ikke uden videre kan være offentlig tilgængelige og i sådanne forhold er det meget vigtigt, at være meget påpasselig med den personlige tavshedspligt. Hvad angår de mange forordninger og vedtægter vedrørende samfundet og om andre forhold i landet, er der blandt disse mange, som det ellers er helt nødvendigt at have en viden om.
Lad mig tage et eksempel som omfattende viden i befolkningen om de forskellige dyrearter, deres fredningstider og tilladte jagttider. Hvor mange mennesker har mon en tilbundsgående viden om, inden for hvilke områder og hvilket omfang vi som mennesker har af rettigheder. Den problematik jeg hermed er kommet til, mener jeg, jeg ikke kan forlade uden videre, fordi jeg anser dette problem som vigtigt, da jeg anser det for meget vigtigt, at uanset hvilken person man er, er det nødvendigt at kende sine rettigheder, dels på baggrund af følgende:
- når en person har fået gæld til det offentlige, indleder man med, at forfølge vedkommende person på en måde, således at man ligesom vurderer pengene højere end personen. I sådanne tilfælde kan især kommunalpolitikere ved henvendelse give udtryk for, at de mangler en tilfredsstillende viden, om hvilke rettigheder et menneske har. I sådanne tilfælde bliver de stakkels mennesker helt rådvilde, og i en sådan situation kan pågældende personer opleve stor ensomhed og forladthed, sådan er realiteterne i dag.
Jeg vil derfor igen give udtryk for, at jeg inderligt byder lovforslaget om offentlighed i forvaltningen velkommen og jeg håber meget, at det der er stillet forslag om, kommer til at fungere godt og være til gavn for befolkningen fremover. Ligeledes ønsker jeg også, at punktet bliver behandlet i udvalget.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Jeg takker for at nærværende forslag blev hilst velkommen af samtlige partier. Vi i Landsstyret mener også, at dette lovforslag om forvaltningslov og oprettelse af en ombudsmandsinstitution er en sikring af borgernes rettigheder, og det er af største vigtighed. Ikke mindst har vi lagt mærke til, efter jeg er blevet valgt som Landsstyreformand, under mine rejser på kysten, der har jeg givet enhver samfundsborger mulighed for at fremsætte nogle ting, og via disse ting har jeg lagt mærke til, at der mange som har følt sig uretfærdigt behandlet fra de offentlige forvaltninger. Derfor har vi behov for at få en sådan lov, ligesom vi har syntes, at vi har behov for en forvaltningslov og en lov om en ombudsmandsinstitution.
Vedrørende Siumut's ordførers tale vil jeg takke for understregningen vedrørende de offentligt ejede virksomheder, at man understregede reglerne om lovens gyldighed for de offentligt ejede virksomheder, og i den forbindelse skal jeg understrege, at aktieselskabsloven også er gældende for aktieselskaberne. I den forbindelse er det fastlagt, hvilke oplysninger man kan få fra erhvervs- og selskabsregisteret. Udfra det mener jeg, at man kan sige, at lovforslaget er velgennemtænkt og godt udarbejdet. Jeg håber, at embedsmændene også kan glæde sig over denne ros.
Atassut's ordfører, Lars Chemnitz, kom ind på et par ??, først ? 2, stk. 2 hvor han spurgte, hvorvidt den ikke vil berøre pligten til høring af organisationer og lignende. Denne ? vedrører, at sager om lovgivning, herunder bevillingslove, kun er omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat i Landstinget. I den anden lov, der vedrører forvaltningsloven understreger man, hvilke ting, der gælder. Her er det understreget, hvilke rettigheder borgerne har vedrørende lovgivningen og det er altså et lovforslag, der er fremsat i Landstinget.
Med hensyn til ? 15 i lovforslaget, hvor der står, "fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse i en forvaltningsmyndighed". Der vil jeg understrege, at man kan henvende sig til juristerne. Der vil jeg understrege, at offentlige myndigheder ikke har mulighed for en vilkårlig afgørelse i sagerne, når først loven træder i kraft, skal de offentlige myndigheder arbejde efter lovens bogstaver. Hvis man følger lovens bogstav, er der meget klare regler ,og jeg mener, at man kan blive enig om det.
Jeg mener, at man er enige om, at forslaget går videre til forfatningsudvalget, derfor vil jeg endnu en gang takke for, at lovforslaget bliver bakket op så mærkbart.
Mødeleder:
Således er punkt 9 forslag til Landstingslov om offentlighed i forvaltningen 1. behandling færdig. Inden det går over til 2. behandlingen, vil det blive behandlet i forfatningsudvalget, hvorefter det går over til 2. behandlingen.
Vi går over til næste punkt, det er punkt 10.
Punktet sluttet.