Dagsordenens punkt 10-2

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 10-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 6. juni 1994 kl. 13.00

Dagsordenens punkt 10.

Forslag til landstingstillægsbevillingslov II, 1994.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender, Konrad Steenholdt, Aqqaluk Lynge, Pavia Nielsen og Atassut)

(2. behandling)

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Mødet er åbnet.

I dag mandag den 6. juni har Landstinget 6 dagsordenspunkter til behandling.

Punkt. 10: Forslag til Landstingstillægsbevillingslov II 1994, 2. behandling.

Punkt 11: Politisk Økonomisk redegørelse. Peter Grønvold Samuelsen som forslagsstiller, og en redegørelse fra landsstyremedlemmet.

Punkt 16: Forslag til Landstingsforordning om leje af boliger m.m., 3. behandling.

Punkt 29: Betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvikling.

Punkt 30: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget.

Punkt 34: Betænkning afgivet af Kultur og Undervisningsudvalget. Finansudvalgets betænkning forelægges først.

Peter Grønvold Samuelsen, formand for finansudvalget:

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1994 afgivet til Landstingets 2.behandling.

Udvalget har følgende medlemmer:

Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen (formand), Siumut, Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit Ataqatigiit, Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut, Landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut

Betænkningen omfatter:

1. Indledning

2. Generelle bemærkninger

3. Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt

4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 2 for 1994

5. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger til tillægsbevillingslov 2 for 1994.

6. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tjenestemandsstillinger i tillægsbevillingslov 2 for 1994

7. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 2 for 1994

8. Henstillinger fra Finansudvalget.

9. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med forslag til tillægsbevillingslov 2 for 1994.

10. Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

11. Bilag 1, 2 og 3, forslag fra landstingsmedlemmer samt budgetbidrag vedrørende ændringsforslag.

1.Indledning.

Landsstyret fremsatte torsdag den 26. maj forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1994. Landsstyret har efterfølgende fremsendt 13 ændringsforslag til TB-forslaget til behandling i Finansudvalget.

Finansudvalget har behandlet forslaget til tillægsbevillingslov på 7 møder.

Udvalgets indstilling til de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag, fremgår af betænkningens pkt. 4, 5 og 6.

2. Generelle bemærkninger.

Finansudvalget vil her ved Landstingets 2. behandling af forslaget til TB 2 for 1994 fremkomme med nogle generelle bemærkninger.

Ved landsstyrets fremlæggelse af lovforslaget den 26. maj var der regnet med, at finanslovens DAU-nettoresultat ville blive forringet med ca. 34 mio. kr., således at overskuddet ville være ca. 116 mio. kr. Baggrunden herfor var bl.a. nogle begivenheder, som fandt sted i 1993.

Set i lyset af at landskassen i 1993 forventes at få et overskud, der er godt 50 mio. kr. større end budgetteret, kan Finansudvalget godkende, at der sker en mindre nedsættelse af overskudsmålet i 1994, idet der samlet set for årene 1993 og 1994 vil være gennemsnitlige årlige overskud på over 150 mio. kr. Under Landstingets debat ved 1. behandlingen af lovforslaget var der almindelig tilslutning hertil, men det blev dog fremhævet, at det var ønskværdigt om der blev fundet muligheder, der muliggjorde, at overskudsmålet kunne forhøjes.

Set i lyset heraf er det glædeligt, at Finansudvalget, med den modtagne "pakke" med 13 ændringsforslag fra Landsstyret, nu er i stand til at fremlægge en betænkning til Landstingets 2. behandling af lovforslaget, som indebærer en forbedring af overskuddet med 20 mio. kr. i forhold til forslaget ved 1. behandlingen. Hvis forslagene vedtages, som foreslået af landsstyret og indstillet af Finansudvalget, vil der være et overskud på finansloven for 1994 på ca. 136 mio. kr.

Finansudvalget har under gennemgangen af forslaget til TB 2 indhentet yderligere oplysninger og redegørelser fra Landsstyret og udvalget kan nu i enighed fremlægge sin betænkning til Landstingets 2. behandling af lovforslaget.

Finansudvalget finder, at forslaget til tillægsbevillingslov, som Landsstyret har fremlagt, er tilfredsstillende udformet og rimeligt afbalanceret. Trods de nævnte justeringer af overskudsmålet finder Finansudvalget at forslaget i tilstrækkelig grad fastholder den hidtil førte stramme økonomiske politik. Det er dog beklageligt, at det ikke er muligt at fastholde overskudsmålet i en situation, hvor landskassen får en samlet ekstraordinær forbedring på ca. 42 mio. kr. på grund af større overskud i Nationalbanken og mindre renteudgifter.

Finansudvalget skal fremhæve, at udvalget finder at TB 2-forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de problemer den nuværende trængte beskæftigelsessituation giver. Finansudvalget skal derfor med henblik på 3. behandlingen af lovforslaget anmode Landsstyret om at fremkomme med ændringsforslag, som især afhjælper de beskæftigelsesmæssige problemer i de større bygder. Som udvalget nævner i det følgende afsnit i betænkningen, skal der desuden peges på behovet for at forhøje det afsatte beløb til mandtimetilskud, de ekstra midler til beskæftigelsesforanstaltninger kan bl.a. anvendes i forbindelse med renovering eller forbedring af veje og boliger, jfr. iøvrigt flere af de medlemsforslag, der er henvist til behandling i forbindelse med TB 2-forslaget.

Finansudvalget finder det fortsat væsentligt, at der arbejdes i retning af at sænke omkostningerne i samfundet, så udvalget imødeser landsstyrets overvejelser over muligheden for nedsættelse af eltaksten for alle eller for erhvervslivet, med henblik på forslaget til finanslov for 1995.

Finansudvalget er iøvrigt tilfreds med, at der, hvis indstillingerne i nærværende betænkning godkendes af Landstinget, vil være 4.679.000 kr. på driftsreserven.

Samlet set finder Finansudvalget således, at det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov er rimeligt afbalanceret og udvalget kan generelt give sin tilslutning til forslaget.

3. Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.

Under debatten i Landstinget ved 1. behandlingen af forslaget til TB 2/1994 fremkom ordførerne for Atassut og Inuit Ataqatigiit med forslag om afsættelse af yderligere midler til beskæftigelsesfremme m.v. med henblik på iværksættelse af beskæftigelsesarbejder, især i større bygder, f.eks. ved renovering af veje og boliger. Ordføreren for Siumut foreslog ligeledes at der blev afsat yderligere midler til mandtimetilskud for at medvirke til afhjælpning af den store arbejdsløshed.

På denne baggrund og Finansudvalgets drøftelser iøvrigt, herunder drøftelsen af de medlemsforslag, der var henvist til behandling i forbindelse med TB 2, skal udvalget henstille til landsstyret, at der til 3. behandlingen af lovforslaget fremsættes forslag om afsættelse af yderligere bevillinger til beskæftigelsesforanstaltninger i bygder, især i bygder, der er blevet ramt af torskens forsvinden. Der skal i denne forbindelse især peges på tilskud til konkrete projekter, f.eks. kunne der iværksættes beskæftigelsesarbejder ved 1) vejanlæg i bygder, 2) forbedring af huse i bygder og 3) forbedring af renovationsforholdene i bygder.

Herudover skal udvalget henstille, at der fremsættes et ændringsforslag til 3. behandlingen af TB-forslaget, som betyder afsættelse af yderligere midler til mandtimetilskud.

Til landsstyrets ændringsforslag til hovedkonto 10.12.83 Aktieindskud, skal Finansudvalget anmode om oplysninger om hvad det betyder for Royal Greenland A/S`s planlagte investeringer i de kommende år, at der ikke foretages aktieindskud på 25 mio. kr. i selskabet i år, som hidtil planlagt.

Som følge af den generelt vanskelige økonomiske situation kommunerne befinder sig, kan Finansudvalget støtte, at der afsættes yderliger midler til udlån til kommuner.

Finansudvalget har drøftet boligsituationen i Upernavik kommune, og har i den forbindelse vurderet statistisk materiale fra Bygdekonferencen i 1992. Udvalget finder fortsat, at der bør ydes en særlig indsats i de kommende år i Upernavik kommune til forbedring af boligforholdene. Finansudvalget har yderligere udbedt sig en redegørelse fra Landsstyret om boligforholdene i Upernavik kommune, og herunder om hvilke initiativer Landsstyret påtænker iværksat for at bedre forholdene.

I forbindelse med udvalgets behandling af forslaget til ændret byggetakt for den nye Nuussuaq skole i Nuuk konstaterer udvalget, at den bevillingsforøgelse i 1994, der blev godkendt på TB 1/1994 nu stort set er trukket tilbage; dette tyder på en vis usikkerhed i planlægningen. For så vidt angår forslaget fra landstingsmedlem Bendt Frederiksen om skoleudvidelse m.v. i Aappilattoq, Upernavik, skal udvalget bemærke, at Landsstyret har fremsat et konkret forslag om samme aktivitet.

Finansudvalget tilslutter sig bevillingsforøgelsen på 11 mio. kr. til hovedkonto 50.51.10 Indhandlingstilskud. Udvalget skal dog henlede Landsstyrets opmærksomhed på, at udgiftsniveauet hermed er ca. 30 mio. kr. højere end hvad der er afsat i budgetoverslagsårene 1995 - 97. Udvalget afventer på det punkt Landsstyrets forslag til finanslov 1995.

På sundhedsområdet kan Finansudvalget anbefale Sundhedsudvalgets og Landsstyret forslag om afsættelse af en særlig bevilling på 15 mio. kr. til ekstraordinær afvikling af ventelisterne inden for sundhedsvæsenet. Udvalget bemærker, at det forventes, at der sker en nedbringelse af ventelisterne med ca. 400 personer. Udvalget bemærker iøvrigt, at de fleste patienter forventes behandlet her i landet og at denne løsning tillige er billigere end nedsendelse til Danmark.

Landsstyret har fremsendt udkast til Hvidbog for Uummannaq og Upernavik distrikter til høring i bl.a. Finansudvalget. Udvalget kan tilslutte sig Landsstyrets beslutninger, som anført på side 6 i notatet til Hvidbogen. Finansudvalgets tilslutning sker dog med den bemærkning, at der søges en løsning på "flaskehalsproblematikken", i forbindelse med indhandling. Herudover skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til at være tilstrækkelig opmærksom på de beskæftigelsesmæssige forhold i bygderne i Upernavik og Uummannaq kommune.

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at der nu er fremsat forslag om indsættelse af Sarpik Ittuk i sommerens kystpassagertrafik. Udvalget anbefaler en bevilling til dækning af KNI`s forventede nettomerudgifter herved på 2,6 mio. kr.

For så vidt angår forslaget om ekstra bevilling til Amutsiviit i år på baggrund af et ekstraordinært stort underskud i 1993, imødeser Finansudvalget Landsstyrets initiativer til en langsigtet planlægning for Amutsiviit.

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets bestræbelser på at fastholde eller sænke omkostningerne i samfundet. På denne baggrund støtter udvalget Landsstyrets forslag til sænkning af havneafgiften og ensfragtafgiften samt forslaget til et ekstra tilskud på 15,9 mio. kr. til Grønlandsfly, således at priserne på flytransport ikke stiger.

Til sidst skal udvalget påpege, at sagsgangen for de forslag, som landstingsmedlemmer fremsender 2 måneder før landstingssamlingerne, synes at være utilfredsstillende, idet medlemsforslag i visse tilfælde først behandles under samlingen. Landstingets formandsskab og Landsstyret skal hermed opfordres til at forbedre serviceringen af Landstingets medlemmer.

4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 2 for 1994:

Hovedkonto 10.12.83 Aktieindskud:

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 25.000.000 kr. i 1994, herefter 0 kr., idet det oprindelige formål med indskuddet ikke er aktuelt mere.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 25.000.000 kr. i 1994.

(Ændringsforslag nr. 1)

Hovedkonto 20.15.23 Driftsreserven:

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 13.900.000 kr. i 1994 med henblik på at bidrage til at finansiere bl.a. merudgifterne for landskassen ved bevilling af midler til nedbringelse af ventelisterne inden for sundhedsvæsenet og indsættelse af Sarpik Ittuk.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 13.900.000 kr. i 1994, således at der herefter ialt er afsat 4.679.000 kr. på driftsreserven.

(Ændringsforslag nr. 2)

Standardkonto 22.18.64.40 Boliger, anlæg, særlig vedligeholdelse og renovering:

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.600.000 kr. i 1994 med henblik på at bidrage til at finansiere restaureringen af "Kolonien" i Upernavik.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.600.000 kr. i 1994.

(Ændringsforslag nr. 3)

Hovedkonto 40.14.34. Restauring "Kolonien" Upernavik:

Landsstyret foreslår, at der afsættes en bevilling på 1.600.000 kr. i 1994 med henblik på at bidrage til at finansiere restaureringen af "Kolonien" i Upernavik.

Finansudvalget indstiller, at der gives en bevilling på 1.600.000 kr. i 1994.

(Ændringsforslag nr. 4)

Hovedkonto 40.40.75 KIIP, anlæg, Kommunale skoler:

Landsstyret foreslår, som også foreslået af landstingsformand Bendt Frederiksen, jfr. Ændringsforslag nr. 21 i betænkningens afsnit 9, at der til skoleudvidelse og ombygning af skolen i Aappilattoq, Upernavik kommune, gives en bevilling på 1.300.000 kr. i 1994 og 1 mio. kr. i BO-året 1995.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.300.000 kr., i 1994 og med 1,0 mio. kr. i BO-året 1995.

(Ændringsforslag nr. 5)

Hovedkonto 40.40.75 KIIP, anlæg, Kommunale skoler: Landsstyret foreslår, at bevillingen til byggeri af ny skole på Nuussuaq i Nuuk nedsættes med 1.275.000 kr. i 1994 og forhøjes med 2,5 mio. kr. i BO-året 1995.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.275.000 kr., i 1994 og forhøjes med 2,5 mio. kr. i 1995.

(Ændringsforslag nr. 6)

Hovedkonto 40.44.98 KIIP, Budgetregulering:

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.275.000 kr. i 1994 m.h.p. delvis udmøntning af den negative budgetregulering. samt nedsættes med 2,5 mio. kr. i BO-året 1995..

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.275.000 kr., i 1994 og nedsættes med 2,5 mio. kr. i BO 1995.

(Ændringsforslag nr. 7)

Hovedkonto 60.61.29 Ekstraordinær afvikling af ventelister og ventetider:

Landsstyret foreslår, at der gives en bevilling på 15.000.000 kr. i 1994 m.h.p. ekstraordinært at nedbringe ventelister og ventetider inden for sundhedsvæsenet.

Finansudvalget indstiller, at der gives en bevilling 15.000..000 kr. i 1994 til ekstraordinær afvikling af ventelister.

(Ændringsforslag nr. 8)

Hovedkonto 62.70.15 KNI-Service A/S:

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.600.000 kr. i 1994 m.h.p. betaling til KNI-Service for indsættelse af Sarpik Ittuk i kystpassagertrafikken fra 10. juni til 26. august.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.600..000 kr. i 1994.

(Ændringsforslag nr. 9)

Hovedkonto 70.75.69 Nukissiorfiit, bygdeelforsyningsanlæg:

Landsstyret foreslår, at der foretages forskellige rokeringer mellem elforsyningsprojekter indenfor Upernavik kommune. Forslaget er udgiftsneutralt.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 10)

5. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i tillægsbevillingslov 2 for 1994.

Til formålskonto 22.18:

Landsstyret foreslår, at tekstanærkningen til nærværende formålskonto 22.18 Boliger, nr. 2, 6. afsnit, ændres fra følgende ordlyd :

"Til lejernes Landsorganisation i Grønland ydes der tilskud på indtil 12.000 kr. pr. måned."

"Til lejernes Landsorganisation i Grønland ydes der tilskud på indtil 25.000 kr. pr. måned."

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 11)

Til hovedkonto 62.70.47:

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning :

"Landsstyret bemyndiges til at afhænde og indtægtsføre ejerandele i Arsuk Fishing Aps."

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 12)

6. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tjenestemandsstillinger i tillægsbevillingslov 2 for 1994:

Hovedkonto 26.25.01 Personaledirektoratet:

Landsstyret foreslår, at en stilling som overenskomstansat fuldmægtig nedlægges til fordel for oprettelse af en tjenestemandsstilling som konsulent (uklass.). Ændringen er udgiftsneutral.

Finansudvalget indstiller, at forslaget fremsættes.

(Ændringsforslag nr. 13)

7. Finansudvalget ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 2 for 1994.

Hovedkonto 70.75.63 Nukissiorfiit, vandkraft:

Finansudvalget at bevillingen til hovedkontoen ikke nedsættes med 2.000.000 kr., som forslået i forslaget til TB 2/1994. Der henvises iøvrigt til ændringsforslag nr. 15, som er en konsekvens af nærværende ændringsforslag.

(Ændringsforslag nr. 14)

Hovedkonto 70.75.99 Budgetregulering, anlæg:

Finansudvalget indstiller, at bevillingen til hovedkontoen ikke forhøjes med 3.945.000 kr., som forslået i forslaget til TB 2/1994, men kun med 1.945.000 kr. Der henvises iøvrigt til ændringsforslag nr. 14, som er årsag til nærværende ændringsforslag.

(Ændringsforslag nr. 15 )

8.Henstillinger fra Finansudvalget:

Henstilling nr. 1:

Finansudvalget henstiller, jfr. senere Ændringsforslag nr. 18 fremsat af Aqqaluk Lynge, at landsstyret til 3. behandlingen af lovforslaget fremsætter forslag om afsættelse af yderligere bevillinger til beskæftigelsesforanstaltninger i bygder, især i større bygder, som er ramt af nedgangen i fiskeriet. Der skal i denne forbindelse især peges på tilskud til konkrete projekter, f.eks. kunne der iværksættes beskæftigelsesarbejder ved 1) vejanlæg i bygder, 2) forbedring af huse i bygder og 3) forbedring af renovationsforholdene i bygder.

Det henstilles tillige, at der fremlægges retningslinier for disponering af en sådan bevilling

Henstilling nr. 2 - HHovedkonto 30.32.11 Arbejdsløshedsbekæmpelse:

Herudover skal Finansudvalget henstille, at landsstyret fremsætter et ændringsforslag til 3. behandlingen af TB-forslaget, som betyder afsættelse af yderligere midler til mandtimetilskud.

Henstilling nr. 3 - Hovedkonto 22.18.78 BSU-udlån:

Finansudvalget henstiller, jfr. senere Ændringsforslag nr. 16 og 17 fremsat af Aqqaluk Lynge og Atassut, at landsstyret fremsender et konkret ændringsforslag til bevilling til formålet m.h.p. 3. behandlingen af TB 2-forslaget og tager de nødvendige initiativer til i praksis at give mulighed for at der kan ydes lån til forbedringer og udvidelse af selvbyggerhuse, eksempelvis i form af forskellige standardprojekter, samt at der i forslaget til finanslov for 1995 afsættes midler hertil.

9. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med forslag til tillægsbevillingslov 2 for 1994:

Landstingsmedlemmerne Aqqaluk Lynge, Pavia Nielsen og Konrad Steenholdt samt partiet Atassut har fremsendt medlemsforslag til nærværende forårssamling. Det er besluttet, at de 5 forslag skal behandles i forbindelse med TB 2-forslaget. Der er efterfølgende fra Landstingets formandsskab fremsendt et medlemsforslag fra landstingsformand Bendt Frederiksen, således at der ialt medtages 6 medlemsforslag i Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget til TB 2/1994.

Medlemsforslag 1. Aqqaluk Lynge.

Forslag om afsættelse i Finansloven af midler til vedligeholdelse og renovering af selvbyggerhuse i bygderne.

(Ændringsforslag nr. 16)

Medlemsforslag 5. Atassut.

Atassut skal hermed foreslå, at der gives en tillægsbevilling på hovedkonto 22.18.78 til forbedring af selvbyggerhuse, som trænger til renovering.

(Ændringsforslag nr. 17)

De 2 medlemsforslag foreslås behandlet under ét.

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til de 2 forslag:

Selvbyggerhuse har som grundprincip at tilføre samfundet rimelige økonomiske boliger med minimale driftsudgifter.landstingsforordningen åbner mulighed for långivning til forbedringer og udvidelse. Disse lån skal forrentes og afdrages af låntageren. Det bemærkes, at der ikke er afsat bevillinger til formålet, da der ikke er søgt lån til formålet.

Der er ikke mulighed for at yde lån til almindelig vedligeholdelse af selvbyggerhuse.

Inden der kan praktiseres en långivning til forbedringer og udvidelse af selvbyggerhuse er der behov for en afklaring af hvilke typer forbedringer, der kan ydes lån til, og der bør også udarbejdes et godkendt udvidelsesprojekt.

Først herefter er det muligt at fastsætte vilkårene for låntagning og for at indkalde ansøgninger. Landsstyret finder således, at det ikke vil være muligt i indeværende år at anvende udlånsmidler til forbedring og udvidelse af selvbyggerhuse.

Landsstyret kan på denne baggrund ikke anbefale, at der afsættes midler til formålet for nærværende. Landsstyret skal iøvrigt bemærke, at behovet og mulighederne for at afsætte midler til formålet vil blive overvejet m.h.p. FFL 1995.

Finansudvalget har nærmere drøftet problematikken vedrørende bevillinger til lån til forbedring og udvidelse af selvbyggerhuse. Som følge af selvbyggerhusenes alder og tilstand er der behov for at der gives mulighed for at låne til forbedringer og udvidelser. Udvalget finder det meget væsentligt, at der allerede i år gives mulighed for at låne til formålet.

Finansudvalget skal på denne baggrund indstille, at forslagene tiltrædes, idet det samtidig henstilles at landsstyret fremsender et konkret ændringsforslag til bevilling til formålet m.h.p. 3. behandlingen af TB 2-forslaget.

Finansudvalget skal yderligere henstille, at landsstyret tager de nødvendige initiativer til i praksis at give mulighed for at der kan ydes lån til forbedringer og udvidelse af selvbyggerhuse, eksempelvis i form af forskellige standardprojekter, samt at der i forslaget til finanslov for 1995 afsættes midler hertil. Der henvises iøvrigt til henstilling 3 i afsnit 8 i betænkningen.

(Ændringsforslag nr. 16 og 17)

Medlemsforslag 2. Aqqaluk Lynge.

Forslag om ekstraordinære tilskud til forbedring af og nyanlæggelse af veje i de største bygder.

(Ændringsforslag nr. 18)

Forslagsstilleren konstaterer, at der er et stort behov for forbedring og nyanlæggelse af veje, især i de større bygder.

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget:

Landsstyret udtaler, at forbedring og nyanlæggelse af veje i bygder er en kommunal opgave. Landsstyret finder for nærværende, mens Kommunalreformkommissionen arbejder, at det er betænkeligt at foretage ændringer i byrde- og opgavefordelingen på dette område, men forventer at Kommunalreformkommissionen vurderer problematikken. På denne baggrund kan Landsstyret ikke anbefale forslaget.

Finansudvalget finder ikke, at den nuværende byrde- og opgavefordeling forhindrer at der, bl.a. af beskæftigelsesmæssige årsager, iværksættes beskæftigelsesforanstaltninger i bygder. I afsnit 8 i betænkningen henstiller Finansudvalget i henstilling nr. 1, at Landsstyret til 3. behandlingen af lovforslaget fremsætter forslag om afsættelse af yderligere bevillinger til beskæftigelsesforanstaltninger i bygder, især i større bygder, som er ramt af nedgangen i fiskeriet.

Udvalget peger i denne forbindelse især på tilskud til konkrete projekter, f.eks. kunne der iværksættes beskæftigelsesarbejder ved 1) vejanlæg i bygder, 2) forbedring af huse i bygder og 3) forbedring af affaldsforhold og renovation i bygder.

Med henvisning til denne henstilling indstiller Finansudvalget, at nærværende medlemsforslag tiltrædes, idet det samtidig henstilles, at Landsstyret fremsender et konkret ændringsforslag til bevilling til formålet m.h.p. 3. behandlingen af TB 2-forslaget.

(Ændringsforslag nr. 18)

Medlemsforslag nr. 3 - Pavia Nielsen.

Forslag om forhøjelse af bevillingen til den Særlige Hjælpefond for 1994.

(Ændringsforslag nr. 19)

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget:

Der er i FL 1994 afsat 2.787.000 kr. på hovedkonto 50.51.17 Den særlige Hjælpefond. I de 2 foregående har der ekstraordinært været afsat godt 2 mio. kr. mere hvert år. Forslagsstilleren foreslår, at det afsatte beløb forhøjes med ca. 2,6 mio. kr. svarende til niveauet i 1993. Det konstateres, at de generelle økonomiske betingelser for fiskeriet og fåreavlen er uændret fra de foregående år.

Landsstyret finder imidlertid ikke, at der på det foreliggende grundlag er mulighed for at vurdere det konkrete behov for yderligere midler til kontoen. Bestyrelsen for Den særlige Hjælpefond bør, forinden der eventuelt tages skridt til at søge en forhøjelse af bevillingen, fremkomme med oplysninger, som kan begrunde dette. Landsstyret kan således ikke anbefale det fremsatte forslag.

Finansudvalget kan tilslutte sig Landsstyrets indstilling, og udvalget indstiller således, at forslaget på det foreliggende grundlag ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 19)

Medlemsforslag nr. 4 - Konrad Steenholt.

Forslag renovering af ophalerskinner på fartøjsophalingen i Kangaamiut.

(Ændringsforslag nr. 20)

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget:

Der er tale om en kommunal opgave, som Maniitsoq kommune har ansvaret for prioriteringen af. I praksis kunne kommunen kontakte Amutsiviit for at få et tilbud på hvad det vil koste at udbedre skaden. Landsstyret kan således ikke anbefale det fremsatte forslag.

Finansudvalget skal benytte lejligheden til at påpege, at sagsgangen for de forslag, som landstingsmedlemmer fremsender 2 måneder før landstingssamlingerne, synes at være utilfredsstillende, idet medlemsforslag i visse tilfælde først behandles under samlingen. Eksempelvis kunne landsstyrets behandling af nærværende sag have været grundigere.

Med hensyn til det konkrete medlemsforslag skal finansudvalget indstille, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 20)

Medlemsforslag nr. 6 - Bendt Frederiksen.

Forslag om fremrykning af skobyggeriet i Aappilattoq, i Upernavik kommune:

(Ændringsforslag nr. 21)

Landsstyret har med Ændringsforslag nr. 6 fremsat et konkret forslag til ændring af bevillingen til hovedkonto 40.40.75 KIIP, anlæg, Kommunale skoler, således at nærværende medlemsforslag kan nyde fremme.

Finansudvalget indstiller på denne baggrund, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 21)

10. Revideret oversigt over Landskassens økonomi:

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1994 blive forbedret med 20 mio. kr. i forhold til Landsstyrets forslag til TB 2/1994, som fremsat for Landstinget den 26. maj 1994. Dette betyder, at der budgetteres med et DAU-nettoresultat på 135.960.000 kr. i 1994. I budgetoverslagsåret 1995 bliver resultatet en forværring med 1 mio. kr. i forhold til forslaget til TB 2/1994.

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1994 - således som det indstilles af finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender:

Jeg har følgende bemærkninger her i forbindelse med 2. behandlingen af TB II forslaget.

Finansudvalgets betænkning om tillægsbevillingslov 2 for 1994 er i hovedlinierne i god overensstemmelse med det forslag, der er fremlagt af Landsstyret, og som indebærer, at overskudsmålet nu er på 136 mio. kr. for 1994.

Det er afgøremde for Landsstyret, at målet om overskuddet på niveauet 150 mio kr. fastholdes i de årlige finanslove og tillægsbevillingslove, for kun derigennem kan vi sikre en afvikling af Landskassens gæld, og fastholde samfundets økonomiske handlefrihed.

På enkelte punkter er der dog forskelle i Landsstyrets og Finansudvalgets opfattelse. Det drejer sig her om beskæftigelsesforanstaltninger og boligrenoveringer i bygderne, hvor Finansudvalget henstiller, at der med virkning fra i år iværksættes konkrete initiativer.

Landsstyret er ikke uenig i hensigterne om bedre beskæftigelse og bedre boligforhold i bygderne, derfor er vi i mit landsstyreområde gået igang med at udarbejde generelle forslag om et boligprogram, der indeholder både nybyggeri og renoveringer, og som skal priorieteres i forbindelse med udarbejdelse af Finansloven for 1995.

Af praktiske grunde er det dog svært, at få sat mærkbare konkrete forbedringer igang allerede i 1994, fordi der skal udarbejdes informationsmateriale til kommunerne, ligesom der skal udarbejdes projektforslag, og der skal foretages en vurdering af ansøgningerne, inden de egentlige byggearbejder kan gå i gang.

Vi er i Landsstyret indstillet på, at fremskynde processen, så vi overvejer et ændringsforslag til 3. behandlingen, som svar på Finansudvalgets henstilling.

På beskæftigelsesområdet har Finansudvalget også henstillet, at der udarbejdes forslag til 3. behandlingen således, at især de større bygder tilgodeses.

På det punkt vil jeg erindre om, at Landstinget dels i Finansloven og dels på TB I for 3 måneder siden vedtog ganske omfattende bevillinger til beskæftigelse - herunder også i 2 af de store bygder.

Men også på dette punkt er Landsstyret indstillet på at fremkomme med ændringsforslag til 3. behandlingen.

Bortset herfra vil jeg ikke her til 2. behandlingen ikke yderligere kommentere enkeltheder i Finansudvalgets betænkning.

Mine kollegaer i Landsstyret vil efter behov kommentere enkeltheder i udvalgets betænkning.

Jeg vil takke udvalget for et godt og grundigt arbejde, siden vi havde 1. behandlingen af lovforslaget for 1 1/2 uge siden.

Jeg vil herefter slutte af med at konstatere, at der er enighed mellem Finansudvalget og Landsstyret om at fortsætte den stramme økonomiske politik, og dermed også den fastlagte gældsafviklings politik.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Til Finansudvalgets betænkning Forslag til Landstingstillægsbevilling TB II for 1994, vil jeg her ved 2. behandlingen fra Landsstyrets side fremkomme med et ændringsforslag til 2. behandlingen.

Som bekendt har 2 andelsboligforeninger i Nuuk Ullut og Appaa ikke kunnet opnå realkredit- eller banklån til financiering af foreningernes egenandel på 26,3 % af byggeriernes totaludgift.

Såvel Nuuk kommune som Hjemmestyret har afsat deres finansieringsandel på budgetterne i årene 1994 og 1995.

De to pågældende foreninger har rettet henvendelse til Hjemmestyret med anmodning om hjælp til at få deres andelsboliger opført.

Uagtet, at der i denne sag fra foreningernes side formentlig er tale om et væsentligt element af selvforskyldthed, er der her tale om borgere, der er endt i en særdeles uheldig og vanskelig situation.

Henset hertil og henset til boligforsyningen i Nuuk, har landsstyret vurderet, at det i denne særlige sag er formåltjæneligt, at Hjemmestyret strækker sig meget langt.

Landsstyret fremsætter derfor følgende ændringsforslag til tekstanmærkningerne til Landstings tillægsbevilling lov 2 for 1994:

Landsstyret bemyndiges til at gennemføre de to planlagte andelsbolig projekter som nøglefærdige bebyggelser, der efter byggefasen inklusive finansiering tilbydes til andelsboligforeningerne Usullut og Apaat i Nuuk.

Med disse bemærkninger har jeg hermed fremsat ændringsforslag her i forbindelse med 2. behandlingen. I henhold til Landstingets forretningsorden er forslaget blevet omdelt til samtlige medlemmer.

Dernæst vil jeg knytte et par bemærkninger til finansudvalgsbetænkningens bemærkninger vedrørende , at der ikke foretages aktieindskud på 25 millioner kroner i Royal Greenland A/S i år som hidtil planlagt. Jeg vil præcisere følgende:

Som bekendt så har finansudvalget i sin betænkning anmodet landsstyret om oplysninger om hvad det betyder for Royal Greenland A/S planlagte investeringer i det kommende år, at der ikke foretages aktie indskud på 25 millioner kroner i selskabet.

Bevillingen var oprindeligt tiltænkt oversøiske investeringer i det Newzeelandske selskab Seelord bla. for at kunne udvide adgangen til fiskerimuligheder uden for vort lands farvande til køb af råvare og adgang til verdensmarkedet for afsætning af fiskeprodukter.

Efterfølgende forhandlinger og beregninger har imidlertid resulteret i, at Royal Greenland har frafaldet disse planer. Der er i stedet for indledt forhandlinger mellem Royal Greenland A/S og pågældende selskab om, at der for det første indgås en managementaftale, hvor Royal Greenland varetager selskabets salg i Europa, og for det andet at der oprettes et fælles selskab i Sydøst Asien, og for det tredie at en evt. færdigvareproduktion på Royal Greenlands fabrikker i Danmark kan anvende selskabets produkter m.h.p. det Europæriske marked. Det forventes, at forhandlingerne kan afsluttes til efteråret i år.

Med andre ord er formålet med den afsatte bevilling er bortfaldet, hvorfor landsstyret finder det naturligt, at de afsatte midler tilbageføres til landskassen. Dette vil ikke få konsekvenser for investeringsprogrammet i Royal Greenland A/S.

Såfremt der på et andet tidspunkt skulle vise sig behov for eller fornuft i at bidrage økonomisk til strategiske investeringer i Royal Greenland A/S, bør dette vurderes konkret i forhold til de konkrete investeringsplaner.

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Et enigt Finansudvalg fremlægger nu en betænkning vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov II, 1994, som vi fra Siumut´s side har haft lejlighed til at kommentere, da forslaget blev fremsat af Landsstyret.

Vi har med tilfredshed konstateret, at Siumut´s indstillinger under første behandlingen af punktet er indarbejdet i lovforslaget.

Siumut er tilfreds med, at der er taget skridt til at nedbringe antallet af kirurgisk operationskrævende patienter, der er opført på venteliste. Der er bevilget ekstra 15 mio. kr. til formålet, og der er således skabt en mulighed for at yderligere ca. 410 patienter kan blive behandlet. Dette tiltag støttes fuldt ud af et enigt Sundhedsudvalg og et enigt Finansudvalg.

Vi skal fra Siumut´s side give udtryk for vores tilfredshed over, at der er afsat midler, således at passagerskibet Sarpik Ittuk kan komme til at sejle med passagerer i sommerperioden. Under første behandlingen af landstingstillægsbevillingslov II har vi fra Siumut påpeget behovet for midler til formålet. Vi mener i Siumut, at kystpassagerordningen, som er vedtaget i Landstinget bør fastholdes uændret, idet ordningen indebærer væsentlig reduktion af driftsudgifterne. Men vi kan ikke undlade at fremføre, at der hvert år vil være et behov for indsættelse af yderligere skibskapacitet i sommermånederne, idet antallet af skibspassagerer stiger i denne periode, og vi vil i den forbindelse gøre Landsstyret opmærksom på, at være klar til at sikre, at der indsættes ekstra skibskapacitet i denne periode.

Vi er ligeledes utilfredse med, at Finansudvalget støtter vores ønske under første behandlingen af landstingstillægsbevillingloven om, at 2 mio. kr. til videreførelsen af vandkraftsundersøgelserne bliver stående i Finansloven. Siumut lægger stor vægt i at vandkraftpotentialerne udvikles i fremtiden, og at der i den forbindelse sker indgående registrering af hvilke potentialer der er. Såfremt vi skal kunne udvikle vores erhvervsliv er det en nødvendighed,at vi er i besiddelse af disse oplysninger.

I forbindelse med første behandlingen af lovforslaget har vi fra Siumut givet udtryk for, at overskudsmålet i Landstingets finanslov, der i de seneste to år har udgjordt 150 mio. kr., fortsat i fremtiden skal være 150 mio. kr., og at Siumut er betænkelig ved nedsættelse af overskudsmålet til 116 mio. kr.

Vi fastholder stadigvæk dette standpunkt i Siumut. Vi har låneforpligtelser overfor udlandet. Vi er ikke vidende om, hvorledes renten vil opføre sig i den kommende tid i de internationale pengemarkeder. På grundlag af dette, ønsker vi i Siumut, at fastholde den hidtidige beslutning om afdragsperioden. Vi er derfor tilfredse med, at overskudsmålet er sat op med 20 mio. kr., således at Landskassen kommer til at budgettere med et overskud på ca. 130 mio. kr. i indeværende år. Vi skal anmode Landsstyret om at vurdere, om dette overskud ikke kan blive højere. Vi finder det ønskeligt, at udenlandsgælden bliver nedbragt ekstraordinært, i en periode, hvor renten er forholdsvis lav. Vi kommer ikke til at fortryde dette på et senere tidspunkt.

Vi lægger i Siumut meget vægt i, at pensionister samt erhvervsuddygtighedsrentenydere, får mulighed for at oppebære indtægter fra husflid samt udkomme fra fangst og fiskeri, og at de ikke får reduceret deres pension fra det offentlige, i tilfælde af at de udnytter denn indtægtsmulighed. Derfor bør pensionisternes og erhvervsudygtihedsrentenyderenes muligheder for at oppebære indtægter ved siden af deres sociale pensioner forbedres. Det vil Siumut gerne være med til at bane vejen for.

Under første behandlingen af herværende lovforslag har samtlige partier givet til lyd for, at de alle lægger stor vægt på, at der afsættes yderligere midler til løsningen af beskæftigelsessituationen og dette punkt har også Finansudvalgets store bevågenhed.

I bygdebefolkningens avis "Nunaqafiit inoqarfiit", fremgår det, at der siden 1973 er blevet opført ca. 1100 selvbyggerhuse og mange af disse huse trænger til indgående istandsættelse. I henhold til gældende regelsæt på området, er det ejeren, der skal forestå en istandsættelse af selvbyggerhuset. Vi mener i Siumut, at der bør afsættes midler og ændrig af regelsættet, således, at der kan udføres vedligeholdelsesarbejder på selvbyggerhuse med henblik på at skabe beskæftigelse i bygderne. Ligeledes bør det undersøges om mulighederne for at renovere og foretage udvidelse af selvbyggerhuse kan gøres mere smidige.

Vi fastholder i Siumut fortsat vores ønske fra første behandlingen om, at der afsættes midler til brug for mandtimer, og vi ønsker, at Landsstyret drager omsorg for, at de fremsætter forslag herom til tredie behandlingen af landsstingstillægsbevillingslov II, 1994. I den forbindelse mener vi ligeledes, at de regler, der er gældende for tildeling af mandetimer til skindbehandlingsvirksomheder og skindsystuer gøres mere smidige.

Vi er i Siumut tilfredse med, at der er afsat 16 mio. kr. til tilskud til flytrafikken med henblik på at forhindre prisstigninger på de i forvejen meget høje flybilletpriser.

Vi hilser ligeledes i Siumut at der afsættes 11 mio. kr til tilskud til indhandlingspriser på fisk, idet vi samtideig skal give udtryk for vores enighed med Finansudvalget om, at der foretages nøje vurderinger i de kommende års tilskud til indhandlingspriser på fisk.

Landstingsmedlem Uusaqqak Qujaukitsoq har til Landstingets møde i februar måned i år fremsat forslag om, at de midler, der oprindeligt skulle benyttes til indhandlingstilskud til sælskind for 1993, og som ikke er blevet benyttet, udbetales som tilskud med tilbagevirkende kraft for 1993. Da Landsstyret ikke afviste forslaget og lovede at foretage undersøgelse herom og vende tilbage til dette punkt, forslåes det hermed, at de ikke benyttede midler tillægges en yderligere en bevilling, således at der skabes mulighed for, at der kan udbetales en regulering for indhandlede sælskind for 1993 med et beløb på 40 kr pr skind.

Med disse bemærkninger går Siumut ind for forslaget til Landstingstillægsbevillingloven II, 1994, inden tredie behandlingen i Finansudvalget.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Her ved andenbehandlingen af tillægsbevillingslov II for 1994 skal Atassut udtrykke sin generelle tilfredshed med resultatet af tillægsbevillingslov II, som betyder en væsentlig forbedring af nettoresultatet i 1994. Denne forbedring skyldes alene, at Royal Greenland har sagt nej tak til et yderligere aktieindskud på 25 mio kr. I den forbindelse må Atassut kraftigt henstille til landsstyret, at den slags operationer fremover vurderes meget nøje, før de indarbejdes i en finanslov.

Atassut skal udtrykke sin generelle tilfredshed med tillægsbevillingslov II indhold samt finansudvalgets indstillinger/ henstillinger, som partiet fuldtud går ind for. Men Atassut skal påny, som ved 1. behandlingen, dybt beklage at tillægsbevillingslov II ikke indeholder tiltag til forbedring af kyst, og jollefiskernes samt fangernes økonomi.

Ved 1. behandlingen henstillede Atassut til landsstyret, at fremkomme med forslag til foran nævnte erhvervsgruppers økonomi. Ingen, selv ikke de andre partier, har ønsket at medvirke til at finde en løsning. Det fortolker Atassut som ligegyldighed over for de meget store økonomiske problemer, som fangerne og fiskerne slås med i dag. Det er dybt beklageligt, specielt set i lyset af, at den nyligt omdelte redegørelse om kyst- og jollefiskerne forhold, på ingen måde indeholder nye tiltag for løsning af deres problemer.

Atassut skal derfor påny overfor landsstyret og finansudvalgspartierne opfordre til, at vi sætter os sammen og i fællesskab udarbejder ændringsforslag til 3. behandlingen af tillægsbevillingslov II, som giver fiskerne og fangerne den nødvendige økonomiske håndsrækning.

Som tidligere udtrykt bakker Atassut samtlige indstillinger/henstillinger fra finansudvalget til landsstyret og skal her præcisere, at det er tvingende nødvendigt med yderligere bevillinger til beskæftigelsesforanstaltninger i bygderne specielt til vejanlæg, forbedring af huse samt forbedring af renovationsforholdene i bygderne.

Mange bygder er hårdt ramt af torskenes forsvinden med markante indtægtstab til følge, og da vej- og boligforholdene i bygderne generelt er dårlige, vil disse bevillinger være investeringer for fremtiden.

Atassut skal derfor foreslå, at bevillinger til disse formål kombineres med timetilskuddet indenfor kommunerne beskæftigelsesarbejder, således, at flere kræfter kan blive sat ind på denne opgave.

Atassut går ind for, at der ved tillægsbevillingslov II afsættes midler til skoleudviddelse i Aappilattoq i Upernavik kommune og forventer, som det er lovet af landsstyremedlem Marianne Jensen, at der til efterårssamlingen foreligger redegørelse om skolernes tilstand, da dette vil være nødvendigt for prioriteringen af anlægsopgaverne. Det er ønskeligt, at landsstyret tager dette forhold med i betragtning i forbindelse med forberedelserne til finanslovforslag 95.

I forbindelse med forhandlingerne vedr. finanslov for 94 i efteråret 93 kæmpede Atassut for, at bevillingerne til sundhedsvæsenet forhøjes primært for nedbringelse af ventelisterne, men forgæves. Dette ønske realiseres nu ved bevilling af 15 mio. kr. til Sundhedsvæsenet for ekstraordinært tiltag til nedbringelse af ventelisterne. Dette byder Atassut hjertelig velkommen.

Det er foreslået, at ekstraordinære tiltag indenfor ventelisterne udover Nuuk fortages i Qaqortoq, Sisimiut og Aasiat. Dette går Atassut ind for, men eftersom den generelle personalesituation i sygehusene i nævnte byer mildt sagt er anstrengt, specielt med hensyn til sundhedsmedhjælpere, skal Atassut foreslå, at der indenfor bevillingen skabes bedre personalemæssige forhold i nævnte byers sygehuse. Hvis det er nødvendigt, vil Atassut være med til at finde yderligere bevillinger.

Samfundsøkonomien har behov for nye indtægter udefra, derfor haster det med at igangsætte produktion af vand primært til eksport, og derfor skal Atassut anmode landsstyre og finansudvalg om til 3. behandling af nærværende forslag at afsætte midler, således at der kan igangsættes tiltag. Her er rige muligheder for på kort sigt at skabe varige arbejdspladser samt gode exportindtægter.

I forbindelse med vedtagelse af finanslov for 94, henstillede finansudvalget til landsstyret, at landsstyret i løbet af 94 i samarbejde med Upernavik Kommune igangsætter tiltag til løsning af den meget alvorlige ferskvandssituation i Sdr. Upernavik.

Atassut er ikke tilfreds med sagsbehandlingen, som ikke har løst bygdens meget alvorlige ferskvandssitation, og skal anmode finansudvalget fastholde sin tidligere beslutning i denne sag og fremkomme med ændringsforslag til 3. behandlingen.

Ved 1. behandlingen af tillægsbevillingslov II gav Atassut klart udtryk for, at man i en tid med faldende eksportindtægter må prioritere tiltag for importbegrænsende og eksportfremmende virksomheder meget højt, ved bla. at indføre generelle prisreduktioner for el og vand for den slags virksomheder. Denne grundholdning vandt ikke gehør hos andre partier, hvilket er højst beklageligt.

Selvom Atassut ønsker den slags tiltag allerede nu, så mener vi alligevel ikke at sagen er tabt, da landsstyreformanden under 1. behandlingen lovede at man i forbindelse med finanslovforslaget 95 vil fremkomme med et sådant forslag.

Atassut vil selv fremkomme med et sådant forslag til finanslovforslag 95, som bla. kan omfatte hotel- og restaurationsvirksomheden med det formål at fremme turismen, og dermed forøge indtægterne udefra.

Atassut er tilfreds med Landsstyrets initiativer omkring reetableringen af fabrikken i Arsuk og går ind for de ansøgte bevillinger. Ved disse tiltag vil beskæftigelsen og indtjeningen gå i den rette retning i en bygd, der tidligere har summet af aktivitet.

Atassut påregner af Landsstyret fortsætter deres initiativ omkring beskæftigelsesmæssige foranstaltninger for andre bygder med efterfølgende forelæggelse for finansudvalget.

Med disse bemærkninger går vi ind for, at forslaget går videre til 3. behandlingen via finansudvalget.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig det samlede Finansudvalgs betænkning til 2. behandlingen af TB II.

Først skal vi takke for de andre partiers tilslutning til vores forslag til behandlingen af tillægsbevillingsloven. Selvom forslagene ikke har være fremsat her i salen, så skal kort redegøres for hvad forslagene indeholder.

Vi har foreslået, at der iværksættes ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i bygder med dårligt fiskeri. Vi er glade for, at finansudvalget i enighed har anmodet Landsstyret om, at fremkomme med ændringsforslag til 3. behandlingen, med henblik på at imødekomme forslaget.

Vi kan især tilslutte os formål opstillet i forbindelse med iværksættelsen af de ekstraordinære foranstaltninger, nemlig: Forbedring af veje i bygderne, renovering af huse i bygderne og endelig miljøtekniske tiltag i bygderne. Disse forslag stemmer overens med Inuit Ataqatigiit's forslag.

Den hidtige praksis hvor bygderne ikke figurerer i arbejdsløshedsstatistikken betyder ikke, at der ikke er arbejdsløshed i bygderne. Vi mener at den manglende registrering bl.a. kan betyde at problemerne bliver overset og at tiltag på arbejdsmarkedet derfor primært retter sig mod problemerne i byerne.

Inuit Ataqatigiit skal herved foreslå at arbejdsløsheden i bygderne fremover også registreres, med henblik på at forbedre beslutningsgrundlagene for fremtidige tiltag.

En anden vigtig sag i nærværende forslag er bevilling af midler til nedbringelse af patientventelisterne. Det fremlagte forslag til realisering af tillægsbevillingen følger de linier som Inuit Ataqatigiit har opstillet, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse med. I følge forslaget vil langt størstedelen af bevillingen blive forbrugt her i Grønland. Finansudvalget har i sine bemærkninger anført, at behandlingerne derved også kan udføres billigere - hvilket viser at opgaver ikke automatisk bliver billigere af at blive udført i Danmark. Det er en glædelig konstatering som bør følges op af en revurdering af opgaveløsninger også på andre områder.

Det er længere ikke noget særsyn at kommuner i svære økonomiske vanskeligheder kommes til undsætning over hals og hoved. Mange kommuner som under torskefiskeriets glade dage kørte rigtig godt, står idag rådvilde overfor deres økonomiske situation.

Inuit Ataqatigiit mener at de kommende års vigtigste opgaver i den økonomiske politik bliver en genopretning af kommunernes økonomi, således at kommunerne kan opretholde en selvstændig økonomi. Hvis vi tillader kommunernes økonomiske deroute betyder det en alvorlig trussel for landets samlede økonomi og Landskassens eventuelle positive resultater vil komme til at stå i skyggen af kommunernes dårlige økonomi.

På den baggrund tilslutter vi os Landsstyrets ansøgning om forhøjelse af midlerne til kommunale udlån.

Med hensyn til Paamiut kommunes meget alvorlige situation, skal vi opfordre Landsstyret til at gribe ind så hurtigt som muligt, og sikre kommunens fortsatte drift.

Landsstyret søger om forhøjelse af tilskuddet til KNI-pilersuisoq med 2,6 mio. med henblik på, at genindsætte Sarpik Ittuk i kysttrafikken og derved minimere de store ventelister til kystpassagerskibene. Inuit Ataqatigiit kan tilslutte sig forslaget og skal derudover indstille at Landsstyret inden rejsesæsonens start næste år undersøger andre varige løsningsmuligheder. Af hensyn til rejsemønstret, hvor passagertallet stiger voldsomt i sommermånederne, skal vi foreslå, at muligheder for indchartring af større kystskibe undersøges.

I fortsættelse af Landsstyrekoalitionens prisdæmpende politik kan Inuit Ataqatigiit tilslutte sig Finansudvalget henstilling om en undersøgelse af mulighederne for at sænke eltaksterne. Med hensyn til de betydelige beløb som Nukissiorfiit årligt afdrager til Landskassen, bliver det ingen nem opgave og vi må påregne at Landskassens indtægter falder, hvis der skal gennemføres en mærkbar reduktion i eltaksterne.

Finansudvalget påpeger i sin betænkning af behandlingen af medlemsforslag er utilfredsstillende, og at fremsendelsen af forslagene til relevant kontor og udvalg sker alt for sent. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig kritikken, i det Landstingets arbejde grundlæggende skal baseres på landstingsmedlemmernes forslag. Når medlemsforslagene fremsættes midt under arbejdet, kommer de som forstyrrende afbrydelser og gode forslag risikerer en overfladisk behandling, som ikke er fortjent.

Vi mener at diskussionen om skoleudvidelse i Aappilattoq sætter ovenstående i relief. Konsekvensen må være at der strammes op omkring bearbejdning af medlemsforslagene således, at de behandles grundigt og mens der er tid nok.

Til slut skal vi meddele vores tilslutning til de øvrige ændringsforslag siden 1. behandlingen, inklusive forslaget om en forhøjelse af overskudsmålet.

Således støtter vi, at forslaget efter behandling i Finansudvalget overgår til 3. behandling.

Efter at have sagt dette vil jeg kommentere landsstyreformandens ændringsforslag vedrørende andelsboligforeningerne.

Andelsboligforeningen Appa har fremsendt en skrivelse af 28. maj 1994 til samtlige landstingsmedlemmer. I den første side sidste afsnit står der; jeg citerer: "vi finder det anstødelig, at Hjemmestyret andelsboligforening Kissaviarsuk tager det sidste lån, der er mulighed for i Grønland" og de siger videre i deres brev "at det hovedet ikke intet har imod, at Hjemmestyret topchefer eller ministrer får en andelsbolig, men at man harmes over den behandling man her har fået" og de fremkommer også med følgende, "at man føler sig hensat til Sovjets planøkonomiske samfund, hvor eliten fik boliger, mens almindelige mennesker må vente i årevis.

Vi vil ellers gerne hjælpe disse to andelsboligforeninger, og selvom de evt. har begået fejl må Hjemmestyret træde til.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis skal vi udtrykke vor tilfredshed over den tilnærmelse, der udvises her i betænkningen til vort udtrykkelige ønske om bevarelse af overskudsmålet i Finansloven for 1994.

Selvom overskudsmålet ikke er helt nået her til 2. behandlingen af tillægsbevillingslov 2, viser det, at Landsstyret og finansudvalget har mod til, at efterkomme Landstingets ønske. Dette er tilfredsstillende.

Vi i Akulliit Partiiat mener, at vi bør følge finansloven for 1994, som vi jo allesammen har vedtaget, uden at komme for langt ud på sidespor, specielt når det gælder overskudsmålet. Vi mener stadigvæk, at vi bør følge finansloven for 94 som jo allesammen har vedtaget uden at komme for langt ud på sidespor, specielt når det gælder overskudsmålet. Vi er glade for, at finansudvalget i sin betænkning klart beklager, at det ikke har været muligt at det fastholde overskudsmålet i en situation, hvor landskassen får en samlet ekstraordinær forbedring på ca. 42 millioner kroner på grund af større overskud i Nationalbanken og færre renteudgifter, akkurat som vi fra Akulliit Partiiat beklagede situationen under 1. behandlingen af nærværende lovforslag. Derfor skal vi endnu engang indstille, at Landsstyret og Finansudvalget genvurderer det forelagte forslag i et forsøg på at komme tilbage til det oprindelige overskudsmål.

I princippet mener vi, at vi skal være påpasselige med yderligere nye bevillinger til anlæg og reparationer, udover de i finansloven for 1994 og TB 1 afsatte beløb.

Endvidere kan der sættes spørgsmålstegn til om, forslaget i finansudvalgets ændringsforslag nr. 18 kan gennemføres i år, da vi nu er så langt ind i året 1994. Dette punkt bør revurderes. Man kan forestille sig, at de opgaver for forslaget, der kan nåes i indeværende år, kunne gennemføres ved finansiering fra de allerede i finansloven og TB 1 afsatte midler til beskæftigelsesforanstaltninger.

Akulliit Partiiat kan umiddelbart ikke gå ind for ændringsforslagene 16 og 17.

Vi er glade for, at der foreslås tillægsbevilling til indhandlingstilskud og til ekstraordinær afvikling af ventelisterne inden for sundhedsvæsenet. Vi er også glade for at finansudvalgets udtalelse til Landsstyret om en langsigtet planlægning for Amutsiviit.

Vi er villige til, at være med til at finde løsninger, og glæder os til at se ændringsforslag op til 3. behandlingen.

Med hensyn til andelsboligforeningens hensigt med at anlægge boliger føler vi os overraskede, men ikke fordi vi ikke er klar over hvad sagen indeholder. I Akulliit Partiiat finder vi det vigtigt, at boligbyggere og boligforeninger såvidt muligt forsat støttes.

Om realkreditinstitutternes handling mener vi, at vi i Landstinget bør etablere et til vort land tilpasset institut. Realkreditinstitutterne og bankerne er tilbageholdende med at afsætte midler til boligbyggeri og dette vil ikke kunne fortsætte under de nuværende vilkår. Hvis vi ikke tager et sådant initiativ vil det private byggeri stoppe, og så har vi kun offentlige byggeri i fremtiden.

Med hensyn til det bestemte spørgsmål om beboerforeningen i Nuuk vil vi fra Akulliit Partiiat sige det som som Inuit Ataqatigiit var inde på. Vi føler, at det vi er tvunget til at acceptere sagen. Dette skyldes primært, at Hjemmestyret og kommunerne havde afsat midler dertil. Bliver byggeriet ikke en realitet så vil disse midler ikke blev brugt.

Med disse bemærkninger går vi ind for, at forslaget, efter afstemningerne, overgår til fornyet behandling i finansudvalget med henblik på 3. behandling.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Under 1. behandlingen af landstingstillægsbevillingslov 2 anførte jeg, at jeg i princippet er enig med det dengang forelagte materiale, men da jeg nu til 2. behandlingen føler, at der savnes noget, skal jeg her anføre, at jeg i prioriteringen klart savner noget.

Her i samfundet plejer vi ikke at fremkomme med klager når vi bliver forbigået, og selvom denne holdning er begyndt at forsvinde nu i vore dage, er den store langmodighed stadigvæk et meget fremherskende træk blandt fiskerne og fangerne.

Da passagerklientellet til kysttrafikken klagede over, at de ikke ønsker for det meste at skulle stå på ventelisterne, stod der straks midler til afhjælpning af dette på tillægsbevillingslovforslaget til vedtagelse. Da der blev klaget over skoleforholdene i Aappilattoq ved Upernavik stod der straks midler i tillægsbevillingslovforslaget til forbedring af skoleforholdene.

Lad mig præcisere, at jeg hovedet ikke imod det forslag. Det er blot eksempler.

Da renerne efter min mening unødvendigt blev totalt fredet i 1993, stillede jeg et forslag om et en økonomisk kompensation for fangerne. Forslaget blev i stedet for at blive tilbagevist sendt til behandling i et udvalg, der skal søge at finde en udvej herfor.

Jeg formoder at forslaget er blevet behandlet, og jeg regnede ganske sikkert med, at det skulle medtages på tillægsbevillingslov II. Men så vidt jeg kan se, er der ikke det mindste der tyder herpå. Man bliver nødt til at spørge, om arbejdsopgaven overhovedet udført eller om den ikke blevet udført, og såfremt det sidste er tilfældet, hvad skyldes dette så?

Det er ikke det eneste underlige vedrørende dette område. Jollefiskererhvervet er et af de punkter, vi skal drøfte i nærværende samling. Efter det vi ved, trænger dette erhvervsområde i stort omfang til økonomisk afhjælpning på nogle områder. Men uagtet har landsstyret ikke overvejet økonomiske konsekvenser på området. Jeg tror ikke, at dette kan skyldes nogen form for forglemmelse, men mener at dette er et nyt tegn på landsstyrets uvilje til at ville anerkende dette erhvervsområde.

Det kan ikke fortsætte sådan. Især i de mange bygder er dette erhverv grundlaget for erhvervslivet. Derfor skal jeg hervd anmode landsstyret om at komme med et forslag vedrørende området til tillægsbevillingslovforslagets 3. behandling. Vi kan jo ikke blot udtale frasen "lad min bygd fortsat bestå", uden at støtte den eneste erhvervsform, der reelt findes på stederne.

Til 1. behandlingen af tillægsbevillingslovforslag II blev det oplyst, at det afsatte overskud for 1994 skulle nedskæres med 34 mio. kr. Og selv om jeg ikke er glad for det, har jeg været med til at stemme for med den bemærkning, at såfremt det drejer sig om vigtige bevillingsområder man ikke kan komme udenom, er der ikke anden udvej end at skulle afholde udgifterne. Men her til 2. behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget er situationen forbedret med 20 mio. kr. Dette er meget tilfredsstillende.

Da sommeren kom meget tidligere i år, har man ellers haft forhåbninger om, at det ville medføre følelige forbedrede kår for erhvervslivet, men desværre er det vist ikke sådan. Derfor vil det være ganske nødvendigt at være forberedt på dette, ikke bare i byerne, men også i bygderne. Vi ved jo, at den katastrofale tilbagegang i torskebestanden stærkest er gået ud over bygderne.

Vi må se at komme bort fra alene at tænke på mulighederne indenfor det offentliges arbejdspladser, når vi tænker på skabelse af arbejdspladser. Vi ved allesammen i hvor stort et omfang det private erhvervsliv bredte sig i de økonomisk federe år. Men i dag er disse stærkt minimeret, og de resterende må vi søge at holde ovenvande så vidt det er os muligt, og derfor må vi arbejde på at lette udgiftsvilkårene for disse, hvilket er vores bedste redskab i den forbindelse.

Vor eksportproduktion, af hvilken fiskeriproduktionen er den eneste i dag næppe bedre af, at sommeren kom tidligere i år. Derfor må vi begynde at arbejde alvorligt på alternative produktionsmuligheder. Vi må begynde at producere fiskearter, som vi i dag ikke har produktion af, men som andre nationer har stort udbytte af. Vandproduktionsmulighederne må søges at blive realiseret i stedet for at blive talt om.

Med disse bemærkninger skal jeg til slut anføre, at jeg hermed støtter alle finansudvalgets forslag fuldt ud og vil stemme for forslagene, men jeg håber, at også landsstyret vil tage mine udtalelser her med i overvejelserne til 3. behandlingen af lovforslaget.

Til sidst skal jeg udtale i forbindelse med fremlæggelsen af det 2. behandlingsmateriale, der blev fremsat fra landsstyreformanden vedrørende andelsforeningerne Ullut og Appa og landsstyrets bemyndigelse. Jeg støtter forslaget fuldt ud, fordi der efter det forelagte er tale om et alvorligt problem.

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for offentlige arbejder og trafik:

Til landsstyrets betænkning og punkt 6 skal jeg anmode om, at når landstinget overgår til afstemning til ændringsforslagene 14 og 15, at behandling af ændringsforslag 14 og 15 bliver udsat til 3. behandlingen. Vi er ellers glade for bevillinger til undersøgelse af vandkraftpotentiale, men vil gerne have mulighed for at konsekvensberegne bevillingerne og vil gerne vende tilbage til dette punkt til 3. behandlingen.

Derudover kan jeg også udtale, at undersøgelserne til vandkraft, som de indtil nu pågår, at man er i gang med at lave en rapport som vil blive omdelt til landstingsmedlemmerne i de nærmeste dage.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Samtlige partiers ordføreres bemærkninger, som vedrører det mest generelle omkring landsstyret, vil jeg først kommentere. Ikke mindst at kravet om landskassens overskudsmål på 150 mio. kr. bliver formindsket. Det blev af Siumuts ordfører Peter Grønvold Samuelsen og Akulliit Partiiats Hans Pavia Egede stærkt kommenteret. Selvfølgelig vil jeg ikke sige, at man skal være ligeglad med overskudsmålet på 150 mio. kr. Den gennemsnitlige 150 mio. kr.'s overskud er nødvendig på baggrund af landskassens gæld på 1,8 mia. kr.

Men at 150 mio. kr. kunne formindskes til 116 mio. kr. og her til 2. behandlingen kan forhøjes til 136 mio. kr. kan forklares med, at man har haft 193 mio. kr. i overskud i 1993 og uanset der kun budgetteres 116 mio. kr. overskud i år, kan vi fastholde et gennemsnitlig overskudsmål på 150 mio. kr. Landsstyret føler kravet på 150 mio. kr. overholdt.

Renten er relativt lav på det internationale marked set i forhold til den rente hjemmestyrets virksomheder og kommunerne betaler til hjemmestyret.

Overskudsmålets væsentlige betydning ligger i at hjemmestyret afdrag på gælden er så høje. Hvis vore afdrag kunne formindskes, så kunne man også formindske kravet til overskud. Der er stort behov for penge i samfundet.

Man kan få undersøgt forskellige muligheder omkring formindskelse af eltaksterne, generelt til gode for erhvervslivet. Vil vi prøve på at bane vejen herfor, men dette vil blive mere konkret debatteret i forbindelse med finanslovsforslagsdebatten.

Siumuts ordfører Peter Grønvold Samuelsen opfordrede til forinden 3. behandling af landstingstillægsbevillingslov, at man diskuterer bl.a. landstingsmedlem Ussarqak Qujaukitsoqs forslag om, at man kan yde tilskud med tilbagevirkende kraft for 1993 til indhandlingstilskud for sælskind. Baggrunden dertil er, at da man ændrede ordningen for indhandlingstilskud til sælskind, fik fangerne større byrder. På torsdag, hvor tillægsbevillingslov II vil blive 3. behandlet, kan landsstyret have forslag om, at man øger 40% tilskud pr. skind med tilbagevirkende kraft.

Med hensyn til Atassuts ordfører Peter Grønvold Samuelsens forslag, om at man forinden 3. behandlingen af TB II forslaget, afsætter midler til undersøgelse af vandproduktion. Jeg skal dertil udtale, at vi ikke har fundet det på sin plads, at der gøres som foreslået. Ikke fordi vi ikke støtter vandproduktion, men fordi vi er vidende om, at der er nogle private virksomheder, som har lavet nogle helt konkrete forslag, og da disse indtil dato ikke har ansøgt om tilskud, så har vi ikke villet udmønte dette i TB II. Vi er vidende om, at der er flere, som er i gang med konkrete vandproduktionstiltag. Dette vil vi ikke forhindre fra landsstyrets side, og har ikke på deres vegne fundet det nødvendigt med økonomisk tilskud.

Med hensyn til andelsboligforeningerne Ullut og Appa og at landsstyret gives bemyndigelse er Siumut og Atassut enig i. Jeg vil beklage, at Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiatdet har følt sig presset til at godkende dette. Denne sag har man at diskuteret i landsstyret i sidste uge. Vi har undersøgt forskellige løsningsmuligheder og skrevet til finansudvalget, at jeg så vidt muligt gerne vil fremsætte noget omkring disse spørgsmål til finansudvalget her mandag formiddag.

Lad mig præcisere, at da der blev foreslået en forespørgselsdebatvi parate i landsstyret til at gennemgå en forespørgselsdebat. Der er overhovedet ikke noget at skjule, og uanset om Hjemmestyrets ansatte er medlemmer eller om landsstyremedlemmer eller andre politikere er medlemmer i disse andelsboligforeninger, så ejer Hjemmestyret ikke disse andelsboligforeninger. Det er væsentligt, at der sker en ens behandling af andlesboligforeningerne fra Hjemmestyres side.

Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluk Lynge opfordrede til tiltag omkring Paamiut kommune. Jeg, og landsstyret har haft et møde med Paamiuts kommunalbestyrelse. På det møde diskuterede man de ekstraordinære problemer Vi mener, at vi fra landsstyret har givet nogle store tilbud til lettelse af deres økonomi, hvor de bl.a. her til forslaget til TB II har ansøgt om 1,8 mio. kr. til ekstraordinær beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, at 35-40 medarbejdere kan blive forøget i en 3-måneders periode. Vi har også diskuteret nogle planer, som endnu ikke kan fremlægges.

Efter at have kommenteret dette, så skal jeg endnu engang præcisere at hvis der stadig er nogen der mener, at der er nogen forhold der trænger til at blive afklaret i forbindelse med behandling af andelsboligforeningens sag, at de siger til, men det er ligesom man overvurderer rettighederne. Vi har overhovedet ikke noget at skulle have sagt i forbindelse med bankernes lånsmuligheder VI kan blot henstille til bankerne.

Dette kan man selvfølgelig vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø samt handel og industri:

Vi er glade for i Landsstyret at vores ekstraordinære ansøgning inden for sundhedsvæsenet, på 15 mill. kr. til behandling af 410 patienter fik tilslutning af samtlige partier.

I den forbindelse skal jeg udtale til Peter Ostermann nævnte fra Atassut, at en del af disse midler ikke kan bruges til personale. Midlerne vil blive brugt til oprindeligt planlagt behandling af disse 410 patienter. Man skal behandle disse patienter med interne specialisthold eller ved at leje af specialisthold udefra Hvis der sker en overvbelastning af sygehusvæsenet i Grønland herved, må man også vende tilbage til muligheden for behandling i udlandet.

Der blev fremsat forslag fra Finansudvalget omkring tiltag til øgede beskæftigelsesmuligheder i bygderne, og at Landsstyret indstilles til at fremsætte nogle forslag i forbindelse med 3. behandling af TB II. Med hensyn til fiskeproduktion - som vi også debatterede i forgårs - så er vi til vores kommende finanslovsbehandling i gang med en planlægning og forberedning af produktion i de større bygder. Planerne skal jo have en tid, og derfor kan vi ikke her fremsætte noget konkret forslag som vi umiddelbart 2 dage efter skal fremlægge.

Vedrørende de forskellige ting der blev påpeget omkring forbedring af renovationsforholdene i bygderne, skal jeg henstille, at de 5 mill. kr. der blev fremsat fra Landsstyret, at forbedring af renovationsforholdene også er med dér. Der er vanskeligheder med at transportere affald, og er der behov for forbedring på vejene, og disse kan bl.a. forbedres som beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Vi er parate til at bygge veje ved en anderledes brug af mandetimer. Vi vil til 3. behandling undersøge hvilke konkrete tiltag, der kan blive fremsat. Her skal vi ikke glemme hvor meget kommunerne kan bidrage til mandetimer, fordi der sker en delvis medfinansiering.

Og med hensyn til hvordan vi kan forbedre arbejdet med hensyn til vejanlæg, forbedring af huse i bygder, og forbedring af renovationsforholdene i bygderne, så skal vi have nogle hurtige overvejelser inden vi kan fremsætte nogen forslag til 3. behandling.

Konrad Steenhold, Atassut:

Jeg har stillet forslag om renovering af ophalerskinnerne på fartøjsophalingen i Kangaamiut.

Dette forslag blev sendt hertil den 23. marts. Forslaget har baggrund i, at Finansudvalgets besøg i Sisimiut kommune var i Kangaamiut. I den forbindelse blev denne sag fremlagt til os. Det jeg blev mest forbavset over er, at selv på baggrund af den dårlige økonomi i Maniitsoq kommune, så har man ikke kunne afsætte nogle midler til renovering af sagen.

Det er på baggrund af kommunens dårlige økonomi jeg har fremsætter forslag om, at der herfra laves nogle tiltag for at rette op på forholdene.

Jeg har forstået, at man forbindelse med TB II ikke nå forslaget, og derfor ikke kan bevilge midler dertil. Det er meget beklageligt og som forslagsstiller er det næsten uacceptabelt.

Den næste mulighed er at behandle sagen i forbindelse med finanslovsbehandling til efteråret, og derfor vil jeg gerne foreslå, at Landsstyremedlemmet undersøger de forskellige muligheder der er på det område. Vi er vidende om, at der i Kangaamiut stadigvæk findes nogle fartøjer som bruges til fiskeri. Disse fartøjer har haft stor gavn af den lille fartøjsophaling. Der er mange, der er blevet valgt i midtregionens valgkreds, og jeg mener at de valgte har en forpligtigelse til at arbejde for at denne sag bliver løst.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Kommunalreformkommissionen arbejder med ændring af byrdeopgavefordelingen i forbindelse med beskæftigelsestiltag i kommunerne og vi hilser bevilling til beskæftigelsesarbejder i bygderne velkommen..

Men det som jeg gerne vil nævne er Landsstyrets ændringsforslag omkring andelsboligforeninger.

Vi som sidder her er også medvirkende til at opfordre personer til at bygge andelsboliger, og når der opstår problemer hermed, at man kan lave en løsning vi allesammen her i enighed kan tiltræde. Det vil være meget glædeligt med denne løsningsmodel, ligesom alle andre partier har ønske om en løsning, og derfor mener jeg, det er bedst hvis vi siger ja til forslaget.

Otto Steenholdt, Atassut:

Alle er vidende om, at jeg den 21. februar har fremsat en fredagsforespørgsel som nu i dag bliver taget op igen.

Det er disse andelsboligforeninger, der er tale om her.

Jeg har med interesse taget imod sagen og vi må nok udtale, at ejerne af disse andelsboligforeninger vil få et meget stort hjertesuk. De jo også har kæmpet meget længe.

Jeg sætter spørgsmåltegn ved, at nu hvor man har nogle økonomiske vanskeligheder fra kreditforeningens side, at så må det gode tiltag desværre lukke. Hvis det er tilfældet, så har jeg forståelse. Jeg føler mig også som medansvarlig.

Jeg vil gerne spørge Landstingsformanden om den skrivelse der blev citeret, om jeg ikke kan få dem læst op i hele brevet ordlyd. Hvis det er blevet uddelt, så mener jeg ikke at der er behov for at læse den op. Men desværre er den ikke blevet læst op på grønlandsk.

Mødeleder:

Det kan være det kun er dig der ikke har modtaget den grønlandske. Man ikke fået oversat andelsboligforeningens skrivelse til samtlige landstingsmedlemmer.

Otto Steenholdt, Atassut:

Den er altså ikke blevet oversat til grønlandsk. Det er beklageligt, der blev kun citeret fra en del af den og det er en alvorlig henvendelse og jeg beklager at jeg herfra ikke kan komme med den fulde ordlyd.

Mødeleder:

Til Otto Steenholdt, så skal vi udtale, at vi har godkendt, at der kommer en forespørgelsesdebat omkring dette.

Otto Steenholdt, Atassut:

De andelsboligforeninger, der er blevet oprettet, de har stadigvæk mulighed for at låne penge fra kreditforeningen. Der er ikke lukket af, hvis de har nogen, der kan garantere. Deres problem er, at de har ikke fundet nogen, der kan garantere for dem. Det er på den baggrund at sagen er opstået.

Det er fremført at der fra foreningen side formentlig er tale om et væsentligt element af selvforskyldthed. Jeg mener at realkreditinstituttets tilbageholdenhed er den væsentligste årsag.

Jeg mener desuden at der ikke er behov for en forespørgselsdebat.

Som sagt, så har vi opnået vores krav, og andelsboligforeningerne må siges tillykke. Det er lyksaglighedens dag i Grønland.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg mener, at jeg her til denne debat må udtale, at man har drejet for meget af fra kursen.

Her har man i flere måneder, blandt andet herfra denne talerstol, beskyldt en enkelt bestemt forening. Hvis man har beskyldt nogen og bedt om en redegørelse, så kan man ikke tillade sig at tilbagekalde noget. Jeg kan ikke acceptere en sådan forretningsgang.

Såfremt låntagning fra realkreditforeningen er stoppet, så må Landsstyret gøre noget og nu hvor Landsstyret i deres løsningsmodel nævnte i det sidste, og jeg citerer:

At når disse er blevet bygget inklusive finansiering tilbydes til andelsboligforeningerne i Nuuk.

Jeg har ikke noget imod dette, men efterfølgende vil det også medføre at andelsforeningens lovgivning må ændres. Vi skal på baggrund af dette fra Inuit Ataqatigiit kræve, at Landsstyret konkret får undersøgt muglighederne omkring låntagning.

Jeg har ikke noget imod at vi nu hjælper disse 2 andelsboligforeninger. Det vil også være meget taknemmeligt for dem, men vi skal også huske, at se de efterfølgende konsekvenser.

Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder, Kuupik Kleist's besvarelse om at Landsstyret vender tilbage til bevilling til vandkraftundersøgelse, det er vi enige i fra Inuit Ataqatigiit's side, også fordi man ligesom kan forstå han udsagn, at man øger nogle bevillinger til unødvendige arbejder, og hvis det er unødvendige arbejder, så er der behov for at tilbagekalde midlerne.

Og vi vil så afvente Landsstyrets bemærkninger i forbindelse med 3. behandlingen.

Konrad Steenholdt kom vist ind på, os der er blevet valgt i midtregionens valgkreds, at IA's forslag omkring beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i bygderne bl.a. har udsprunget sig fra forholdene i Kangaamiut omkring vejforhold, forbedring af huse og nu som Finansudvalget foreslår, at man også medtager renovationsforholdene. Det er det, som jeg gerne vil have fremlagt på vegne af IA, som folkevalgt i Midtregionens valgkreds.

Til Siumut's politiske ordfører skal jeg udtale, at selv planlægningen er der ikke nogen planer om at bygge flere 100 km lange veje, men det er især i større bygder, f.eks. i Kangaamiut, at man tænker på renovering af vejene. Med hensyn til Jonathan Motzfeldt's forslag omkring bygning af en flere 100 km lang vej, vil vi afvente med meget stor spænding.

Peter Grønvold Samuelsen, Ordfører for Siumut:

Til Aqqaluk Lynge skal jeg udtale, at efter det jeg ved, så er der allerede bygget veje i fåreholderstederne på flere 100 km's længde i Sydgrønland.

Vi vil lige vende tilbage til Landstingsmedlem Ussarqak Qujaukitsoq's forslag i februar, at de ikke benyttede indhandlingstilskud til sælskind bliver brugt.

Til Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder's udtalelser om 5 mio kr., som vi har med i Finanslov for 1994, vil vi foreslå, at man bibeholder bevillingerne, og hans ønsker om, at man udsætter behandling af dette. Det har vi ikke noget imod fra Siumut, men vi vil fra Siumut gerne udtale, at vi vil fastholde undersøgelser af forskellig lokaliteter langs kysten mhp. bygning af vandkraftanlæg. Derfor vil vi gerne have, at man fra Landsstyrets side til 3. behandlingen finder noget. Vi mener ikke, vi har lavet nogle unødvendige bevillinger, det er med i Finansloven. Vi vil gerne have, at vi får disse muligheder afklaret, for det er jo dem, vi har behov for i vores kommende udbygning.

Det som Atassut nævnte fra Peter Ostermann, så sagde han bl.a. at man her i salen og uden for Landsstyret, så er man overhovedet ikke interesseret i det kystnære fiskeri. Det er ikke korrekt. Vi er interesserede fra Siumut og er med til at lave løsninger. På onsdag skal vi debatere redegørelsen om det kystnære fiskeri og til dette, er det partiernes ordførerindlæg og de indstillinger der fremsættes fra Landsstyret, at man medtager alt dette til løsningsmodeller. Indtil nu er udsagn, at der ikke har været gjort noget, det er ikke korrekt. I 1993 nedsatte man benzin- og olie-priser med 40 øre, det har 13 mio. kr.'s værdi, hvilket vil sige, at dem der bruger den slags olie har lettet deres omkostninger med 13 mio. kr. Det er især jollefiskerne, der bruger sådan noget.

Pr. 1. april 1994 nedsatte man benzinpriserne med 1 kr., det er 7 mio. kr. Produkterne har indtil dato 40 mio. kr.'s værdi. På sådanne ting lavede man lettelser for fiskerne. Man får til stadighed undersøgt, om der kan findes muligheder for yderligere nedsættelser af olieprisen, derfor er udsagnet, at man overhovedet ikke har gjort noget ikke korrekt.

Med hensyn til vandeksport er vi enige i fra Siumut og vi skal komme ind på det på næste dagsordenspunkt, men vi vil gerne tage redegørelsen fra Landsstyret til efterretning, men vi er også vidende om, at Handels- og Industriudvalget har behandlet dette spørgsmål og skal medtaget dette i deres kommende betænkning.

Fra Akulliit Partiiat kom Hans Pavia Egede ind på beskæftigelsesmidler i bygderne og Finansudvalgets intentioner, hvor Landstingsmedlemmerne også har stillet forslag om, så gjorde han opmærksom på, at man ikke kan nå det. Det er vi fuldstændig uenige i. Vi mener, at der blev bygget 1100 boliger siden 1973 og, at der er behov for renovering og istandsættelse og at man derigennem har beskæftigelsesmuligheder.

Bendt Frederiksen, Mødeleder:

Forinden næste ordfører skal jeg lige byde vores tilhørere, der kommer fra bestyrelsen i Makivik, velkommen.

Hans Pavia Egede, Ordfører for Akulliit Partiiat:

Først med hensyn til overskudmålet og Landsstyreformandens besvarelse, den vil jeg lige kort kommentere.

Som Peter Grønvold Samuelsen for kort tid siden udtalte, at forskellige tiltag i bygderne om renovering af et nedslidt hus. Der er ikke skrevet noget om, at de er begyndt at trænge til renovering, efter man har færdiggjort Finansloven. Det er nøje planlægning, vi her ønsker og nu, hvor der snart er valg, mener jeg, at man skal være påpasselig med nogen tiltag og, at man henholder sig til Finansloven, som vi alle har vedtaget. Jeg så helst, at man henholder sig til Finansloven, prioriterede overskudsmålet på 150 mio.kr.

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender har i sit svar til Finansudvalgets betænkning selv nævnt, at Landsstyret selv ønsker et overskudsmål på 150 mio. kr. Jeg mener, at dette ønske er forståeligt nok og jeg kan også se, at både Landsstyret og Finansudvalget har viljen til at følge Landstingets indstillinger. Hvis det er tilfældet, mener jeg ikke, at der er noget, vi er uenige om.

Landsstyreformanden kom ind på boligforeningerne, at man lige som os vurderede, at de er tvungne. Nej, det er ikke korrekt. Her er diskuterer vi økonomi og vi skal også have en debat om lige netop dette spørgsmål og det er på baggrund af det, fordi vi blev anmodet om at godkende bevillingerne. Man brugte ikke en eneste af de indstillinger som foreslået. Det er måske bedst, hvis vi udtaler, at vi er blevet overrasket. Det er lagt frem til debat og jeg regner også med, at når vi har set, at samtlige oplysninger, at vi så tager en beslutning der er bedst.

Men her er der ikke tale om Andelsboligforening. Det er den politiske behandling af sagen, som har udsprunget den overraskelse, vi fik. Vi føler ikke, vi er blevet tvunget, men hertil 2. behandling af lovforslaget, må vi også tage nogle beslutninger og det er en redegørelse, om det grundlæggende for vores beslutning, vi her udtaler os om.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Inuit Ataqatigiit var inde på, at beskæftigelsesfremmende foranstaltninger af bygder bør der gøres mere ved. Så det kan kombineres med de øvrige opgaver i bygderne. Det er rigtigt, at vi ikke har lavet en registrering af arbejdsløse i bygderne. De fleste er fiskere og fangere og ikke arbejdere, så derfor kan de ikke betegnes som arbejdsløse, fordi de er fangere og fiskere.

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

Lad mig indledningsvis sige, at Atassut fastholder en stram økonomisk styring og støtter Landsstyret i dets intentioner herom og vi vil være varsomme med en lempelse af denne politik. Men i disse år, hvor indtægterne falder mere og mere og, hvis der skal investeres i produktionsanlæg, så vil vi også være villige til at være med til at overskudsmålet måske fraviges. Renteudsvinget er vist nok stagneret nu ifølge aviserne

I vores vurdering satte vi spørgsmålstegn ved, hvilke nye produkter vi kan eksportere og således skabe beskæftigelse og samtidig indtægter. Minedrift kan vi først påregne at kunne få noget ud af om flere år. Vi mener dermed heller ikke, at vi standser de private næringsdrivenes etablering. Det er vores hensigt, at vi skal afsætte midler til deres etablering, så de får det nemmere, når de skal etablere sig.

Med hensyn til Sundhedsvæsenet holder vi fast på vores forslag. Her blev det nævnt, at der vil blive benyttet rejsehold, læger og sygeplejersker. De der 15 mio. kr. vil blive brugt til regionale operationshold. Ved forelæggelsen blev det overhovedet ikke nævnt, de personalemæssige problemer der er på sygehusene langs kysten. Vi mangler at uddanne sundhedsmedhjælpere, sygeplejesker. Det blev der ikke nævnt i forelæggelsen. Jeg kan ikke få det til at passe, at vi kan få speciallæger herop, når de mangler personale ved siden af. Derfor spurgte vi, om der er muligheder for at rette op på personaleforholdene. Hvis der ikke er mulighed herfor, må Landsstyremedlemmet henvende sig igen og anmode flere midler.

Forslag om bedre bortafskaffelse af affald m.v. og renovering af veje, er vi fuldstædige enige i. Vi synes, at viljen stadig er for ringe, for at løse den manglende beskæftigelse i bygderne vi står over for, med hensyn til renovering af veje, istandsættelse af huse.

Selvom benzinen er blevet billigere, har de stadig store udgifter, som de skal afholde. Det er derfor, vi fra Atassut har ønsket, at der findes en konkret løsning af dette problem, bl.a. foreslå, at man brugte mandtimerne. Kommunerne vil have besværd med deres medfinansiering i disse projekter. Vi mener, at de sociale ydelser også kunne bruges til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Vi skal ikke blande os i den længere debat om andelsboligforeningerne. Vi har haft dette spørgsmål fremme siden efteråret og jeg mener ikke, der er nogen overraskende momenter under denne debat, men vil blot gentage, at vi burde have fundet en løsning tidligere.

Akulliit Partiiat's tilbageholdenhed for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger har vi fra Atassut allerede i efteråret, bragt spørgsmålet op. Havde man fundet en løsning allerede dengang, ville problemet ikke have eksisteret i dag.

Vi vil samtidig gå ind for forslaget om at udsætte vandkraftundersøgelsen.

Pavia Nielsen, Siumut:

Til landstingets forårssamling har jeg sendt forslag om, at hertil tillægsbevillingslov II´s behandling medtaget forslag om forhøjelse af bevilling til den særlige hjælpefond for 1994.

I finansudvalgsbetænkning kan man se mit forslag som bilag, og til dette vil jeg lige komme med nogle preciceringer.

I de to foregående år har der ekstraordinert været afsat godt 2 mio kr mere hvert år . Det er det jeg har noteret fra finansudvalgets betænkning. Derfor med hensyn til at det der blev godkendt i finansloven på 2,7 mil kr da har jeg ønsket at bevillingerne blev forhøjet lidt men i anmærkningerne står der også at forslagsstilleren foreslår at det afsatte beløb forhøjes med ca 2,6 mil kr, svarer til nevauet i 1993. Det konstateres at det generelle økonomiske betingelser for fiskeriet og fåreavlen er uændret for det foregående år.

Så vil jeg til dette udsagn sige, at jeg jo også er jeg valgt som formand for bestyrelsen af den særlige hjælpefond og til efterårssamlingen i forbindelse med finanslovforslag så skal jeg også regne med at jeg vil forfølge sagen og få forhøjet bevillingerne.

Med hensyn til beskæftigelsen i bygderne, det er ellers nærliggende at komme ind på det, men jeg regner med at dette vil blive omfattet af betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvalget. Der vil jeg ikke sige ret meget tak, men da skal jeg også udtale at i bygder som ellers har gode fiskemuligheder, at man har stor arbejdsløshed fordi det er sådan i bygderne at dem der gene vil arbejde i bygderne bliver skrevet op af bygderådet og det er så efter prioritering at man efter en ret lang tid kan få noget arbejde. Med hensyn til at man skal have et skridt til at udnytte fiskemulighederne i bygderne, er jeg tilfreds med

Otto Steenholdt, Atassut:

Mit første indlæg efterlyste jeg skrivelser udefra til landstinget at det ikke har været oversat. Det er ligesom om at det er med vilje at til mange her, som ikke forstår dansk, at de kun får uddelt det grønlandske man har brugt en hel del tid på selv at prøve på at oversætte det 4 sider fodi det er nødvendigt, men der er ikke tid til at jeg kan læse dem op her. I jeres ordføres udtalelser er jeg ikke tilfreds med. Han gjorde opmærksom på at beskyldningerne det er nogen jeg har fremsat med, med hvis man kunne få oversat, så kunne man selv læse, hvad andelsboligerne har brugt af stærke ord til landsstyret.

Der er selvfølgelig også nogen der kan indeholde nogle beskyldninger, men vi har ikke trukket vores forslag tilbage på baggrund af disse. Men vi har på baggrund af at vi kan opnå målet at vi så har trukket det tilbage. Selvfølgelig kan IA sige nej til dette og selvfølgelig skal de også begrunde deres nej. Vores glæde er todelt i dag. Andelsboligforeninger får også noget og jeg vil også måske på vejne af IA acceptere dette.

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Atassut og Issittup partiia beklager stærkt at landstingets tillægsbevillinglov II ikke indeholder nogen lettelse til kystnære fiskeri og de nævnte også, at den redegørelse vi vil forelægge om to dage den indeholder ikke nogen økonomiske aspekter. Det er korrekt at vi ikke har medtaget de økonomiske aspekter. Vi skal have afklaret problemerne først og få vurderet hvilke økonomiske kosekvenser det vil have.

Det er lige som om at man gerne vil spørge, hvor mange ansøgninger vi skal sende til tillægsbevillingsloven, om det skal være på 1 mil. eller flere hundredermil. kr. Det vil vi ikke diskutere, og der for ønsker vi en mere uddybende debat og hvis det er muligt at der afsættes midler i forbindelse med finanslovfoslaget til efteråret. Jeg håber at debatten kan fremstå mere afklarende

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg mener i forbindelse med andelsboligforeningssagen at man diskutere den med tillæg af hr Otto Steenholdt som i sit indlæg spørger hvorfor landstinget ikke har taget initiativer til at få oversat den skrivelse. Det er skriverne selv, der skal sørge for det og Hjemmestyret er heller ikke noget oversættelseskontor for andelsboligforeningerne.

Til oplysning omkring andelsboligforeningen om hvordan vi skal finansiere står der helt klart, at så og så meget kan Hjemmestyret bevilge,- så og så meget dvs 26,3 % skal dem , der gerne vil bygge huse finansiere ved låntagen, hvis man ikke vil det, så er man ikke parat til at bygge nogle huse, og derfor kan man ikke gøre Hjemmestyret ansvarlig for, at man ikke har kunnet overholde den 26,3 % egetindskud.

Da skal jeg udtale, at den er gældende for alle også for foreningen Ullu og Appa også for Kisaviasuq og en hel masse andre andelsboligforeninger, som allerede har bygget. Dette krav med 26,3 % er gældende for alle.

Det eneste nye er, at det allerede har haft nogle udgifter og uden at have vished om boligerne kan bygges. Det er essencen af hele problemet. Men den forespørgsel i den forbindelse der blev fremsat fra Atassut og forspørgselsdebatten blevet tilbagekaldt, så skal jeg foreslå overfor formandsskabet at vores redegørelse omkring dette spørgsmål kan blive delt ud til landstingets medlemmer og hvis der er tale om beskyldninger og lignende vil vi ikke tie det ihjel.

Aqqalu Lynge kom ind på i sit indlæg, at andelsboliglovgivningen nu må ændres på baggrund det som er foreslået i dag. Det er det jeg har forstået og Hans Pavia Egede kom vist også ind på det område.

Jeg skal præcicere, at den løsningsmodel vi fremsatte ud fra oplysninger, så er der ikke belæg for at ændre lovgivningen, men grunden til at vi her og nu fremkommer med det er, at der her og nu gives mulighed for, at man igen ved behanlingen kan få vurderet, hvordan landsstyrets forslag kan bruges.

Det er på baggrund deraf, at vi foreslår, at vi også til 3. behandlingen også kan ændre på kontier, hvis man skal gøre brug af denne bemyndigelse. Det Grønvold Samuelsen kom ind på i sit indlæg omkring bevilinger til vandkraftundersøgelser af Siumut fastholder det ønske at disse bliver brugt, ligesom landsstyremedlem for offentlige arbejder kom ind på, så skal vi lige have det undersøgt inden 3. behandlingen, for det vi har ikke haft den tid i Landsstyret.

Med hensyn til at landskassens overskudsmål er blevet sat til 150 mil kr. mener jeg at vi ikke er uenige omkring dette. Det som vi præcisere fra landsstyret, det er den gennemsnitslige overskudsmål på 150 mill kr. det er nødvendigt, hvi landskassen afdrager på 1,8 mila. kr skal fortsætte bliver den gennemsnitlige sidste år da vi havde krav på, og da vi fik resultat over kravet på 150 mil kr. Vi fik et resultat på 193 mil kr, og nu i 94 og hvis forslaget skal tilskrives så er der plads til et overskudsmål på 136 mil kr. uden at forbigå det gennemsnitslige overskudsmål krav 150 mil kr. Man har ikke forbigået vores overskudsmål, men jeg er glad for at man i landstinget ligger så stor vægt på vores mål med overskud.

Med hensyn til Atassuts økonomiske ordføre Peter Osermanns indlæg præcisere han endnu en gang at ferskvand og produktion, at man kan øge bevillinger til opstart og få nedsat eltaksten. En evt nedsættelse af eltaksten er landsstyrets undersøgelse. Jeg skal lige præcisere, at vi ikke har givet nogle tilsagn. Vi undersøger, og vil gene have fundet ud af om den almindelige eltakst for almindelige forbrugere kan blive nedsat sammen med en nedsættelse af eltakster til erhvervslivet. Det vil vi komme med nogle forslag til i forbindelse med finanslov for 1995.

Men med hensyn til kravet om at der øges midler til opstart af vandproduktion, det finder jeg ikke på sin plads, selv om vi støtter dem fuldt ud fra landsstyrets side men på baggrud af at vi ikke vil forstyre deres drift og de ikke har ansat nogen økonomiske ansøgninger også fordi vi har taget en belutnint om allerede at give nogle bevillinger til at vores udviklingsselskabet, så er det nok helt sikkert, at det private virksomheder, som gerne vil producere vand, at de kan komme ind med sådan nogle ønsker til dette selskab.

Til sidst skal jeg udtale, at jeg håber at landsstyrets løsningsmodel til andelsboligforeningerne, ikke skal tages som et tvang, fordi det overhovedet ikke er tilfældet. Det er til landstingets stillingstagen at fremkomme med det åbent, og vi skal også udtale, at en del af ordførerne kom ind på, at det er den politiske del af sagen. Det er man har gennemført sagen ved den korrekte vej og end at der har været nogle politikkere indblandet. Og landsstyremedlemmerne og landsstyret har end ikke været indblandet. Det er først sidste torsdag, at landsstyret kom ind ligesom vi pleger at gøre når samfundsborgerne kommer i klemme.

Dvs, at der ikke har været noge politisk behandling indtil torsdag, og det tiltag, der bliver fremsat er en politisk indblanding fra landsstyrets side. Vi bliver nød til at behandle den fordi landstingets møde den har man planlagt til at stoppe torsdag og at landstingets tillægsbevillingslov forslaget bliver behandlet i dag og skal færdigbehandles på torsdag og så fodi vi mente, at landstinget burde have nogle muligheder for at få afklaret dette spørgsmål forinden landstingets møde bliver slut på torsdag.

Mødeleder:

Forinden næste ordfører, så udtalte landsstyreformanden i sit sidste indlæg, anmodning om at den kommende redegøresle kan blive delt ud til landstingsmedlemmerne, den kan vi gå ind for .

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Når man diskuterer økonomien, så kan man ikke holde op, og jeg mener at denne debat er tilsvarende. Man kommer ind i adskillige aspekter af debatten selv om den skulle gerne være gældende i hele landet. Hvor man er blevet valgt kom man også ind på. Jeg mener, at Landsstyret kom med en redegørrelse omkring dette, at når vi laver finanslov for hele landet, så er det at man så vidt muligt ikke skal henhøre sig, hvor man er blevet valgt.

Jeg er med i et af dem, der blev valgt i midtregionen. Men et af de opgaver jeg har arbejdet mest ihærdigt for , det er fiskeriproblemet, sagen ved Upernavik og Uummanaq. Også fordi jeg er meget interesseret i at skulle følge med i fiskeriet. Jeg takker landsstyremedlemmet for Fiskeri for at han her til landstingsbevillingslov II ikke har medtaget noget omkring det kystnære fiskeri og jollefiskerne.

Med hensyn til beskæftigelse, så plejer vi at tænke, at vi har meget store problemer med arbejdspladser i hele landet og jeg har også fundet det mærkelig, at når man udtaler sig om registrering af arbejdsløse, at man ikke har medtaget bygderne. Grunden til at man ikke har medtaget bygderne og landsstyremedlemmet besvarelse det finder jeg lidt vanskeligt, at flertaller af bygdebeboerne er fiskere og fangere. Ja,- det har været tilfældet tidligere år, men nu er erhvervsmulighederne også så ændret i bygderne, at hvis jeg skulle sige noget om dem jeg selv har set, så er det drifttige og gode fangere , inden der begyndte at lave nogen beskæftigelse ved brug af mandetimer. Det er på baggrund af at erhvervsgrundlaget er blevet ændret totalt.

Med hensyn til vores ældre og som vil blive flere og flere af i de kommende år, når man kommer ind på finansloven, så pleger man også at komme ind på vore ældre. Jeg er glad over, at Siumuts ordfører klart nævnte, at ældre erhvervsudygtighedramte, uden at det er til gene for deres pension, kan have nogle endtægter ved siden af fra husflid eller arbejde. Dette har jeg arbejdet for i flere år.

Og i den forbindelse da vil jeg lige spørge. Hvad så med dem, der ellers gerne skal have nogen ældrepension, men på baggrund af ægtefællens indtægter ikke får udbetalt noget, hvad gør man over for dem, for der er lov om at indtægtsgrænsen for ægtefællens indtægter, hvis den er nået et stadie så kan den anden ægtefælle ikke få nogen aldersrente.

Jeg mener at det er et helt oplagt emne som kan rettes op på. Også fordi jeg sidste år har fremsat forslag som har samme udformning, som ikke blev tiltrådt.

Som bruger er det meget godt at benzinpriserne faldt, men jeg mener også at det blev udtalt, at uanset om vi nedskar priserne helt til 0, så vil det ikke være til stor gavn, hvis vi på en eller anden måde ikke kom med en hjælpende hånd til produktionen, fordi mulighederne er næsten udtømte i og med at torsken er forsvundet. Man kan godt nok producere fjordtorsk, men blot en kort tid af året.

Stenbiderrogn som man ellers plejer at ty til i foråret, det er ikke længere tilfældet og ørredpriserne er så lave at det ikke kan betale sig. Man kan ikke indhandle laks på indhandlingsanlæggene. Derudover så er der forskellige fiskearter og andet som bliver produceret i udlandet som vi ellers har her i landet. Hvis man skal støttet det kystnære fiskeri fordi det er snart sidste udkald.

Med hensyn til produktion af hellefisk ude i det fri, så må man sige at forsøgsordningen er vellykket. Det er sådan noget som man f.eks. ved fusioner at selvom at man har været en jollefisker, at man har kunnet fusionere, at man kan udnytte dette. Vi har et meget stort havområde som vi har masser ressourcer i og som vi ikke udnytter godt nok.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg skal ikke komme ind på de 150 mill. kr.

Men til Siumut's ordfører Peter Grønvold Samuelsen og til Atassut's ordfører Peter Ostermann, så skal vi ikke begynde at slås om bygderne. Det er ikke det jeg er ude efter.

Her snakker vi som foreslået, at man i de større bygder skaber arbejdspladser ved ekstraordinære tilsagn og at man giver nogle bevillinger.

Til disse har Landsstyret fremsat forslag omkring veje og huse og andet. Det er vi fuldstændige enige i fra Akulliit Partiaat.

Men i den forbindelse - også med hensyn til mandetimer - så udtalte vi i vores første indlæg, at dem der kan nås, at det er dem der skal bevilges penge til.

De midler der allerede er godkendt i finansloven for 1994 og TB I. Nu har vi ikke nogen opgørelse over hvor stort forbruget er af mandetimer, men hvis det er tilfældet med mandetimeforbruget som sidste år, så finder vi det ikke nødvendigt med særskilt bevilling til mandetimer. Desværre er en meget stor del af bevillingen ikke blevet brugt og blot returneret til landskassen, fordi de ikke kan genbevilges til i år. Da der kan ske tilsvarende, så kan man ikke tage de opgaver fordi vi er i tvivl om man kan nå alle opgaver.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Denne debat som jeg selv har startet, den vil jeg ellers meget gerne afslutte, men jeg vil lige præcisere, at sagen som Landsstyreformanden kom ind på omkring de finansieringsspørgsmål, det vil vi selvfølgelig gå ind på fra Inuit Ataqatigiit og man skal også regne med at vi vil stemme for i forbindelse med 3. behandlingen af lovforslaget.

Jeg mener at dette også må være med i redegørelsen, og jeg er også glad over, at redegørelsen hvor Otto Steenholdt kom med meget store beskyldninger ved brug af pressen, at han kommer med magtmisbrug overskrifter og lignende, at han så bliver tilbageholdende, og siger at de trækker deres forespørgselsdebat, og det kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Med hensyn til det sidste, at Hjemmestyresagen der vedrører andelsboligforeningerne har været forkert behandlet. I vores redegørelse vil det også blive medtaget, at det man kan tage fejl af, det er at de selv skal bekoste disse 26,3%.

Det der allerede er blevet nedfældet i loven og som er med i oplysningen, det er selvfølgelig en fejl at man ikke har præciseret det endnu engang overfor henvenderne. Der er ikke tale om et ret stort fejlskøn, for det lovkrav er blevet fremsat for alle.

Otte Steenholdt, Atassut:

Fra Inuit Ataqatigiit's ordfører - jeg ved ikke hvor mange gange han udtalte det ord overfor mig. Jeg mener at jeg må præcisere dem derhenad.

Du kom godt nok med avisen, men du viste den ikke fra talerstolen. Men der er også 2 personer i radioen der ikke har været tilfreds.

Avisen har overhovedet ikke haft en samtale med mig. Det at jeg gerne vil have en forespørgselsdebat med hensyn til at gøre brug af ? 41, at de så har taget dette indlæg og så bragt det i avisen. Men jeg har overhovedet ikke lavet noget selv.

Mødeleder:

Og endelig kan vi gå over til afstemning, men forinden afstemning, så med hensyn til Landsstyrets ændringsforslag, at den videresendes til finansloven, også fordi der er nogen ting der skal behandles i Finansudvalget. Det vil blive medtaget i Finansudvalgets behandling.

Det vil så være med i de afstemninger vi skal udføre og forinden afstemning, så skal vi også lige udtale, at et enigt Finansudvalgsændringsforslag til godkendelse fra 1 - 15, at ud fra anmodning fra Landsstyremedlemmet for Offentlige anliggender, så blev det også godkendt, at ændringsforslag 14 og 15 bliver udsat.

Og derfor med hensyn til et enigt finansudvalgs indstillinger fra 1 - 13, det er dem vi skal stemme om.

Et enigt finansudvalgsindstilling om at punkterne 1 - 13 bliver godkendt. Dem der er for bedes rejse sig : 26.

Det er alle samtlige tilstedeværende og ændringsforslag fra medlemmerne.

Akulliit Partiaat kom ind på at de er imod punkterne 15 og 16 og i forståelse for Akulliit Partiaat's stillingtagen og 16,17,18 og 21, det er det der blev foreslået fra Finansudvalget, at det skal tiltrædes.

Dem der er for bedes rejse sig : 25.

Det respekterer vi Akulliit Partiaat's mening.

Og det vil sige at der er 25 for og dem der er undlod at stemme bedes rejse sig:

Der er heller ikke nogen der er imod eller der undlod at stemme.

Det vil så sige at der er 26 der er for.

Så er det ændringsforslag 19 og 20: Landstingsmedlemmerne Pavia Nielsen og Konrad Steensholds forslag. Et enigt Finansudvalg har indstillet at forslagene ikke tiltrædes.

Dem der er for Finansudvalgets indstilling bedes rejse sig : 27.

Det er så samtlige Landstingsmedlemmer. Også forslagsstillerne i forståelse for besvarelsen går ind for afslaget.

Og endelig at lovforslag i sin foreliggende form sammen med de mange faldende bemærkninger. Dem der er for hele lovforslaget bedes rejse sig : 26.

Dem der er imod bedes rejse sig:

Dem der undlod at stemme bedes rejse sig:

Der er ingen der har udeladt at stemme.

Og man har så vedtaget at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form og således er Landstingstillægsbevillingslov II efter 3 timer og 32 minutters debat færdig.

Punktet slut. Vi går videre til næste dagsordens punkt. Det er punkt 11.

Punktet sluttet.