|
Dagsordenens punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 24. maj 1994
Dagsordenens punkt 15.
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov
om havneafgift.
(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)
(1. behandling)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er punkt 15, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift. Det er ligeledes en 1. behandling og det er landsstyremedlemmet for økonomi der skal fremlægge.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift.
Landsstyret foreslår afgiftssatsen for godsførende skibe nedsat fra 16,00 kr. pr. BRT pr. uge til 3,00 kr. Samtidig foreslås afgiftssatsen for andre skibe nedsat fra 5,00 kr. pr. BRT pr. døgn til 3,00 kr. pr. BRT pr. uge. Ændringerne vil få virkning fra 1. januar 1994, således at provenuet fra havneafgiften vil blive 5,5 mio. kr. i 1994. Jeg skal i den forbindelse henvise til forslaget til tillægsbevillingslov II 1994, samt henstille, at behandlingen af den økonomiske del af nærværende forslag foregår under forslaget til tillægsbevillingslov II 1994, og i finansudvalget.
Det er altid specielt, når en landstingslov får tilbagevirkende kraft, men da der er tale om en nedsættelse af afgifterne, har landsstyret ingen betænkeligheder ved forslaget.
Endvidere foreslår landsstyret, at der indsættes hjemmel til, at provenuet fra administrativt vedtagne bøder skal tilfalde landskassen. I den forbindelse skal jeg henvise til forelæggelsen af landstingslov om ændring af forskellige afgiftslove, som ligeledes er optaget som dagsordenspunkt på denne samling.
Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til ændring af landstingslov om havneafgift til landstingets behandling og, efter behandling i finansudvalget, for så vidt angår forslagets økonomiske del, og skatteudvalget, overgang til 2. behandling.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Siumut har forståelse for landsstyrets forslag om nedsættelse af havneafgiften, og giver sin støtte til forslaget.
Vi har i Siumut grundigt undersøgt baggrunden for forslaget om nedsættelse af havneafgiften, og på grundlag af følgende forhold støtter Siumut nedsættelse af havneafgifterne:
I forbindelse med vores godkendelse af omstruktureringen af fragtbesejlingen over Atlanten, har vi benyttet os af reelle forudsætninger. Disse forudsætninger er stadigvæk gældende, men fragtmængden af fragt over Atlanten har desværre været mærkbart faldende.
Derfor har Royal Arctic Line A/S ikke kunnet præstere et overskud, som er forudsat i aktionæroverenskomsten.
Fragtraten for fragt over Atlanten er hidtil nedsat med 20%, som har været til gavn for forbrugerne, og som fortsat vil komme forbrugerne til gavn.
For ikke at sætte hindringer i vejen for en fortsat nedsættelse af omkostningerne, ønsker vi fra Siumut at havneafgiften sættes ned.
Endvidere vil vi fra Siumut anmode om, at finansudvalget nøje undersøger om nedsættelsen af havneafgiften kan komme øvrige forbrugere til gode på en sådan måde, at der yderligere foretages nedsættelse af fragtraten for fragt over Atlanten.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anmode om, at lovforslaget inden 2. behandling, behandles i skatteudvalget for så vidt angår lovteksten, og i finansudvalget for så vidt angår den økonomiske del af lovforslaget.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Under efterårssamlingen i 1993 har vi godkendt nedsættelse af havneafgiften for at kunne reducere omkostningerne for fragt, som ville have nedsættelse af anlægsudgifter og billiggørelse af visse varer til følge.
Men nærværende forslag er meget sværere at sluge for Atassut. Det viser en dårlig forvaltning og manglende fremsynethed.
Indtil for nylig pralede landsstyret med, at priserne falder, at leveomkostningerne falder og de vil fortsætte med at falde, som om de derved vil vise deres fortræffelighed.
Med hvad nytter det at visse varer bliver billigere, når vi af skatteydernes penge skal dække underskud? Det er at give med den ene hånd og tage med den anden.
Hvorfor har landsstyret talt i så optimistiske toner og malet alting så lyserødt? Det er spil for galleriet i håb om, at vælgerne ikke opdager bagslaget.
Landsstyret har været for optimistisk eller har manglende bedømmelsesevne. Eller det har været overdreven ivrig for at vise resultater på linie med det der skete i 1987, da Landsstyret i sin iver for at vise resultater overinvesterede og tømte Landskassen.
Den for hastige nedsættelse af havneafgiften kan have til følge, at vi må forhøje fragterne igen. Det må Landsstyret sige klart til borgerne, hvis det skal være troværdigt.
Skal vi fortsætte på den måde med tilskud år efter år, har vi ikke løst vores formål med forretningsmæssig drift i samfundet. Vi står stadigvæk som i gamle KGH's tid. Er der underskud, bliver det blot dækket af samfundets penge.
Vi er klar over, at vi har været med til at godkende aktionæroverenskomsten, men her står der intet om at selskabets afkast skal være på mindst 11%, således som det fejlagtigt er anført i bemærkningerne til dette lovforslag. Der står, "For den kommercielle del af selskabets aktiviteter sigtes der mod en forretning af egenkapitalen på 11% efter skat".
"Sigtes mod" er noget ganske andet end "skal være". Atassut vil derfor ikke stemme for dette forslag. Vi finder, at samfundets penge bruges bedre på borgerne end at dække underskud i en virksomhed som har lovet samfundet guld og grønne skove, for at overtage atlantfragten.
Derfor ønsker vi, at problemet bliver endevendt i skatteudvalget inden 2. behandlingen.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Rederiet Royal Arctic Line A/S har fornylig offentliggjort sit årsregnskab for rederiets første driftsår.
Aktierne i Royal Arctic Line A/S fordeler sig med 60% til J.A. Lauritzen og 40% til Hjemmestyret.
Ifølge aktionæroverenskomsten har hjemmestyret forpligtet sig til, at selskabets afkast i en overgangsperiode skal være på mindst 11% af egenkapitalen efter skat.
Beklageligvis giver rederiets regnskab for 1993, et underskud på 1 mio. kroner. Dette underskud begrundes med mindre fragtmængder end forventet. Så med henvisning til den føromtalte aktionæroverenskomst vil den normale forretningsmæssige reaktion have været en forhøjelse af de gældende fragtrater med et beløb, der svarer til 22 mio. kroner. Denne løsning svarer ikke til landstingets erklærede mål om stadig billigere fragtomkostninger, hvorfor det med herværende forslag peges på nedsættelse af rederiets økonomiske forpligtelser i form af havneafgift.
Løftet om fortløbende nedsættelser af fragtraten er som sagt allerede meddelt samfundet, og naturligvis må være indarbejdet i en investeringsplanlægning, ikke mindst i anlægssektoren, hos de handlende og eksportvirksomhederne.
Men som vi allerede har været inde på, er den økonomiske gevinst på rationaliseringen løbende blevet ædt op af mindre fragtmængder end rederiet har haft forventninger om.
Det er derfor os magtpåliggende, at opfordre rederiet om at være forretningsmæssigt mere aggressiv på fragtområdet i andre sammenhænge, i nordatlanten i særdeleshed.
Det ellers forventede provenu på 22 mio. kroner må nu dækkes af landskassen. Penge som der ellers er så hårdt brug for i mange andre sammenhænge.
Inuit Ataqatigiit vil gå med til at indfri de i aktionæroverenskomsten indgåede forpligtelser om nøje defineret afkast i en overgangsperiode. Forpligtelser der er tiltrådt af et enigt landsting under efterårssamlingen i 1992.
Som vi allerede har været inde på, gælder denne i aktionæroverenskomsten indgåede forpligtelse kun i en overgangsperiode, og denne overgangsperiode omfatter, med henvisning til tekstanmærkningerne til TB II/94, kun 1993, og således ikke kan bruges som en sovepude for rederiet for dets nødvendige bestræbelser på at køre sin virksomhed som en sund forretning.
Her er det naturligt at erindre, at etableringen af Royal Arctic Line A/S bl.a. er begrundet i markedskræfternes frie spil, også på fragtbetjening af vort samfund.
Det er derfor interessant, at få landsstyrets bekræftelse på at denne forpligtelse i aktionæroverenskomsten kun gælder for overgangsåret 1993.
Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for ændringsforslagets ikraftsættelse pr. 01. januar 1994 med tilbagevirkende kraft. Ligeledes går vi ind for forslagets overgang til anden behandling efter at denne har været behandlet i såvel finans- som skatteudvalget.
Mødeleder:
Forinden næste ordfører vil jeg gerne byde Landstingsmedlem Uussaqqak Qujaakitsoq velkommen hertil salen.
Næste taler er:
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat/Centerpartiet har altid været tilhænger af lavere fragtrater, også af hensyn til de private virksomheder, derfor støtter vi ændringsforslaget.
Ændringsforslaget smager ellers noget i retning af skjult tilskud til RAL, men alternativet er åbenbart en RAL's fragtratestigning, som alvorligt ville mindske vore eksportprodukters konkurrenceevne, og derfor støtter vi ændringsforslaget.
Fordi det kan være dyrere for samfundet. Herefter indstiller vi ændringsforslaget efter udvalgsbehandlingen til anden behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Efter at skatte- og afgiftsordningerne er blevet indført i Grønland er forskellige nødvendige afgiftsformer blevet gennemført. Og i udarbejdelsen af disse er der først og fremmest taget udgangspunkt i det offentliges muligheder for at skaffe pengemidler. Må jeg her som et klart eksempel herpå tage indførelsen af rejeafgift i vort lands farvande.
Efter at det sydgående rejefiskeri er blevet belagt med en afgiftsordning har vi her i salen gentagne gange udtalt hvilke følger denne ordning kunne få for de forskellige virksomheder selv. Men det har været umuligt for vort landsstyre for at være lydhør overfor sådanne røster da man har anset det som det vigtigste af ... hvorfra der kan findes indkomster til landets kasse.
Ved nærværende forslag viser det sig imidlertid, at der er kommet større forståelse for, hvilke følger afgiftsstørrelserne kan få for de forskellige virksomheder. Jeg er glad for denne holdningsændring, såfremt denne gøres gældende for alle virksomheder, uanset hvilken art.
Det er muligt, at vi i vore politiske løfter i forbindelse med omstruktureringen af KNI har afgivet løfter, af noget lignende karakter som mange løfter vi gav, i forbindelse med udmeldelsen af EF. Dermed har vi bundet os, da vi har afgivet løfter om mærkbare prissænkninger fordi fragtpriserne vil blive sænket. Og for at kunne opfylde dette løfte, har vi gennem aftalerne, tvunget den vi har valgt til at varetage transporten til og fra Grønland, d.v.s RAL A/S til at sænke priserne.
Da transporten mellem vort land og Danmark har været varetaget gennem mange år af Danmark også mange gode erfaringer deri, hvorfor vi har modtaget budskabet om en drift med lavere priser positivt, og støttet den uden at imødegå den. Men det kom til at vise sig, at planen muligvis ikke har været udarbejdet med den største grundighed.
Det er jo sådan, at det allerede i løbet af blot et år, bliver udtalt at driften af transporten er en under- skudsforretning. Dette er netop kernen i forslaget om nedsættelse af havneafgiften.
Såfremt man har afgivet politiske løfter, er det også et politisk ansvar at skulle overholde løfterne. Hvilke man på ingen måde kan flygte fra.
Vi har lovet at priserne indenfor atlanttransporten skulle nedsættes, og såfremt nedsættelsen i realiteten ikke kun skal gælde i en periode af kun et år, er det helt umuligt at imødegå nærværende forslag. Selvom landskassen har hårdt brug for de midler der vil komme ind ved en undladelse af nedsættelsen. Især når man tænker på det for tiden for.. muligheder indenfor erhvervene.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Først vil jeg gerne takke Siumut, Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat's bemærkninger til de fremlagte forslag, men inden da vil jeg komme ind i det politiske spørgsmål, vil landsstyremedlemmet komme med en besvarelse.
Jeg vil blot komme med nogle generelle betragtninger med hensyn til de politiske betragtninger. Lars Chemnitz brugte hårde ord dog med en mild røst, indholdet er hårdt, at landsstyret har lovet så og så meget. Hvorfor landsstyret har været så optimistisk eller har de været dårlige til at bedømme situationen, og har de været overdrevne optimistiske.
Det er netop disse ting, jeg vil kommentere. Først vil jeg lige understrege at denne nyordning først er nået midtvejs. Den har været gældende lidt over et år.
Landsstyret har helt klart meldt, at denne nyordning ville blive gældende i løbet af 2 år. Som bekendt vil Royal Arctic Line A/S få bygget containerskibe, og der bliver også lavet skibe der skal befragte kysten.
Disse bliver bygget færdige formentlig til oktober til efteråret, så vil den nye ordning med RAL været fuldt ud gældende. Konsekvensen heraf ville først da komme frem. Det er ikke på sin plads at komme med et resultat på nuværende tidspunkt.
Akullit Partiiat kommer helt galt ind på......, vil jeg overfor Atassuts taler med besvarelse af nedsættelse af fragtpriserne.
Nedsættelsen her af havneafgiften, hvis man ikke kan gå ind for det, så vil faldet i fragtpriserne stoppe og prisstigninger kan da komme på tale her. Jeg ville endnu engang understrege, at man ligesom vender billedet om, at man har nedsat havneafgiften for meget, hvilket kan medføre at man kan risikere at forhøje priserne igen til næste år.
Det er sådan at hvis man ikke nedsætter havneafgiften så kan det medføre at fragtpriserne stiger, det er sådan det skal siges. For at undgå det og for at indfri løfterne foreslår vi fra landsstyret, at havneafgifterne nedsættes, og at landstinget går dette forslag.
Inuit Ataqatigiits taler Josef Motzfeldt kom med et spørgsmål om, kravet om 11% provenu i 1993 om det kun skal være gældende i 1993. Dertil skal jeg understrege, at i aktionæroverenskomsten er der et protokollat som landsstyret også har omdelt i landstinget.
Der er det understreget i 7.1 at egenkapitalen skal forrentes med 11%, men man også der ud fra skal lave et budget efter skat i 1993 og i 1994, og det blev også understreget at der fra 1995 vil der være mulighed for at forretningen kan ske med procentsats der er anderledes end 11%, d.v.s. højere eller lavere.
Det er ud fra Royal Arctic Line's forretningsmæssige driftsresultater. Og fra 1995 kunne procentsatsen kunne ændres.
Til slut vil jeg understrege, at vurderingen om at det første år har et dårligt resultat, det er et skuffende resultat økonomisk, men som rederi Royal Arctic Line A/S er langtfra på fuld tryk. Den er først ved at bygge sine egne skibe, så vil vi først kunne se hvordan resultaterne bliver. Landsstyret regner med at det ville have en konsekvens i en positiv retning, med hensyn til betjeningen af borgerne her i samfundet.
Jeg skal til Nikolaj Heinrich sige, at tingene kører efter henhold til gældende overenskomster, d.v.s fragtpriserne blev nedsat med 10% således at fødevarepriserne er faldende. Det fremgår i GSK's statistiske undersøgelser.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Til det som landsstyreformanden redegjorde, så står det vist klart for alle, hvilken ordning og hvilken aftale man har indgået samt at man hertil, af denne udformning af løsningsmodel, at vi selvfølgelig her i landstingssalen, at vi almindelige personer, at vi ville gerne
have en bedre service, og for at opnå dette, så har vi indgået aftale om at være medejer af Royal Arctic Line.
I den forbindelse, der skal jeg gøre opmærksom på, at denne beslutning blev taget med fra alle landstingsmedlemmerne. Her skal vi også huske at disse intentioner f.eks. på den økonomiske del kan blive forværret. ... så kan det også skyldes forskellige ting som kan have forskellige bevæggrunde. Her kan vi se at, vi kører ikke på fuldt drøn på økonomien således at også fragtraterne end forventet er blevet begrænset at det skal gerne kunne dække sig selv.
I den forbindelse, der skal vi også huske på, at vi i de senere år også i år, helt sikkert også til næste år, vil kunne gennemføre det lettelser ligesom hvis disse ordninger fortsætter, så mener jeg, at vores formål med, at der sker en lettelse af livet her i Grønland, og at sådan nogen ordninger i et så kort tid, og med klart baggrund ikke fuldtud kan indfries, og det er ikke nogen .. i det fremlagte papir, så står det klart hvilken baggrund det har været, og som sagt er landsstyreformanden så .. i og med at udformningen af en sådan en ordning, så mener vi at det er den bedst mulige mulighed man har.
Vores formål er omkring ... lettelse af samfundets omkostninger, også fordi fragten er meget dyr, og at den bliver billigere, og at den forpligtelse man fra landsstyret har, at den vil blive bevist overfor landstinget, der er der ikke nogen forbavsende i og denne ... undtager Atassut.
Jeg håber at Atassut med hensyn til sine første bemærkninger, kan få tilpasset sine bemærkninger i .. arbejdet. Kort sagt, så har man udformet således, at der kan ske lettelser af omkostninger i samfundet, og på baggrund at man ikke har kunne indfri løfterne, det har nogen vigtige grunde dertil.
Jeg skal også henvise til det der blev fremlagt her, og at det resultat man har nået, det vil blive støtte af alle landstingsmedlemmer. Fordi der her er behov for, at man har dygtige folk, og nogen der vil være med til en bedre service, således at man også skal være påpasselig med at de ikke træder tilbage. Det er så Lauritzens og Hjemmestyrets egenskab.
Jeg tænker ikke her på de dårlige resultat i det første år, men at man ikke har nået hensigterne fuldtud, det er der forklaringer til, og jeg mener at man til de kommende år vil kunne køre mere stabilt, og måske uden alt for mange forskønninger.
Derfor vil jeg foreslå, at det der blev fremsagt vil blive behandlet i udvalgene. At man fra forskellige partier når at diskutere dette, og at man er parat til at udforme nogen løsningsmodeller for at undgå at der sker sådan nogen igen og det så kan blive udarbejdet i udvalget, selvfølgelig hvis vil vi også være påpasselig med at se på deres bygder der kan medføre at vi kan køre skæv, derfor vil jeg blot udtale at dem der går ind for det og uden at kommentere det enkelte partiers indlæg, at man ligesom kommer med påpegninger, men hensigten er klar i vores ordning og at vi en forpligtelse at følge det op.
Og vi er parat til i et år og der mener jeg at vi til næste år, ud fra erfaringerne, kan kunne fremvise bedre resultater.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Fra IA har vi med beklagelse bemærket at Atassut hellere så en forhøjelse af fragtraterne således at varerne i butikkerne vil blive dyrere og at Grønland's eksports opnåelse i konkurrence-evnen vil komme til at køre på en anden måde således at man her ikke blot, med hensyn til 22 mill. kr., men her er det tale om temmelig mange penge, det vil så sige at samfundet som kan bruge disse midler til oprettelse af arbejdspladser f.eks. i handel, butikker og andre lignende ting og det midler der vil blive brugt i det nærmere, så ønsker ATASSUT at det bliver foreslået at det vil gå længere og det vurdere vi fra IA.
Jeg mener at vi fra Inuit Ataqatigiit må udtale, at da Grønlands Hjemmestyre medejer af 1/3 del af rederiet, så må man huske på at når det kører tungt, så har vi en forpligtelse fra Landstinget til at kunne være med til at dække udgifterne, men på den anden side, hvis der sker overskud, i og med at vi har 1/3 del medejer, så kan man allerede på nuværende tidspunkt se hvilke indtægter vi kan få.
Med hensyn til Akulliit Partiiat's ordfører så skal vi udtale at vi fra IA i vores daglige politiske arbejde ikke blot ønsker at det er de private virksomheder der får det lettere, men det er i hele samfundet vi ønsker at det skal ske lettere og her er det tale om en solidarisk.
Og med hensyn til Landsstyreformandens besvarelser at man vil have 11% forrentning før skat, men man må huske på at '93 og '94, det skal være året hvor rederiet bliver stabiliseret, som vi har aftalt i 1992 og efter 1995 så kan rederiet selv tage beslutning om, om disse indtægter vil have en opadgående eller nedadgående resultat og det har vi fra IA gjort opmærksom på, at så vidt muligt skal rederiet udvide sit handelsomfang, at det ikke kun vedrører fragtratede sejlads fra Danmark til Grønland, men det er altså kommet til at have fragtratede besejling i hele Nordatlanten og vi fra IA gør opmærksom på at jeg har lært i Igaliko skole at når handlen bliver større så er der også flere byrder man skal bære, men når det er overskud så vil der blive større overskud.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut.
At vi har brugt hårde ord så får vi hårde ord tilbage og det bliver også sagt at vi har handlet for hurtigt.
Det bliver sagt at man kun er nået midtvejs i denne ordning og at forholdene nok vil rette sig op igen.
Se, allerede på midtvejen, så må vi ofre så mange penge og derved formindsker vores indtægter. Handler vi så for hurtigt prøver man hele tiden at sige at vi skal opfylde vore forpligtelser. Vores forpligtelse er at vi har en drift der giver overskud, men jeg skal bemærke at det ikke er et fast formål der er sat.
Derfor er man optimistisk når man siger at rederiet er i gang med at bygge skibe, så vil det nok gå bedre. Hvorfor skal det så ikke finde dækning til underskud i starten i forbindelse med at man kører bedre i senere hen.
I startfasen kan man altid risikere at man går uden om planerne, det er rigtig nok, men i forbindelse med budgetlægningen, der blev der sagt sidste år, er det sådan at man har budgeteret forkert, fordi man siger at fragtmængden er faldet så og så meget, man burde have kunne overse det at vi befinder os i økonomisk dårlig periode.
Jeg mener at Josef Motzfeldts bemærkninger er både rigtige og forkerte og hvis vi ikke handler nu så vil vi have det sværere i det kommende år. Det kan da godt være at det rigtigt, men jeg har bemærket at Landsstyrekoalitionen ikke ligesom er helt enig i dette spørgsmål.
Man lover at efter en overgangsperiode så vil man opnå positive resultater.
Hvorfor skal byrden blive tungere selvom vi satser på at det bliver lettere. Grundet til at vi ikke vil stemme for forslaget er at vi gerne vil opnå at driften går forretningsmæssigt. Det er ikke forretningsmæssigt at man allerede fra starten af bekoster underskuddet med samfundets midler og derved begrænser vores muligheder for indtægter, men som sagt vil vi gerne have alle disse spørgsmål bliver afdækket i skatteudvalget og I skal regne med at vi vil arbejde i disse drøftelser, men allerede nu kan vi sige at vi i forbindelse med 2. behandlingen er det nok svært at vi går ind for forslaget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Inuit Ataqatigiit's udtalelser til Akulliit Partiiat, det med hensyn til det jeg vil sige noget.
Jeg mener at i debatter, også udfra det erfaringer vi har høstet i debatterne, også her i Landstingssalen, i debatterne så hvis man vil kommentere det faldende bemærkninger så skal man ikke blot høre dem godt, men også forstå dem godt forinden man kommer med korrekte bemærkninger, her sagde IA at de selv, ikke blot til de private virksomheder, men at man vil forbedre samfundets vilkår, at det så er deres beslutning udfra disse.
Vi gør også tilsvarende og vi sagde her at Akulliit Partiiat bl.a. altid har været tilhænger af lavere fragtrater, også af hensyn til de private virksomheder.
Derfor er det ønskeligt at man også i fremtiden kommer med bemærkninger, udfra det faldende bemærkninger.
Her skal jeg gøre opmærksom på at det hertil omdelte materialer så er ordet "bl.a." ikke medtaget, men jeg sagde fra talerstolen at Akulliit Partiiat "bl.a. altid har været tilhænger af lavere fragtrater også med hensyn til private virksomheder".
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Selvfølgelig da vi godkendte, her Landstinget, omkring
KNI's omstrukturering, så har vi også regnet med at vi vil opleve noget økonomiske byrde, i forbindelse med omstruktureringen her har vi forstået at danne hensigtserklæring dengang at fragt til og fra og intern i Grønland skal kunne køre rentabelt.
Jeg forstår derhenne at man også fastholder de hensigtserklæringer man har sagt og at man også må fastholde hensigtserklæringerne. Jeg er ellers vidende om at man også i fremtiden også dengang, da man havde KGH, så er Atlantfragten, som man siger på dansk krumtappen, at når der sker noget på den anden side økonomisk dårligt, så kommer man med udligningsmidler, nu har man ikke længere denne mulighed nu, føler man at man på andre måder også at altså efterlyser andre muligheder for at få økonomiske midler, også i Grønland, men vi som har kontakt med Island hver eneste dag, så har vi lagt mærke til at i fragtregulativet i side 42 fra 1. januar 1994, så er fragtraterne mellem Island og Grønland, og til og fra Island blevet forhøjet med 10%.
Det er altså opnået af handelspartnerne i Island, det vil sige at selskabet vil gerne hente nogen penge fra
nogle steder, hvor de kan hente nogen, ikke blot her fra Grønland, men man prøver også andre muligheder, det er udfra de forretningsmæssige drift at man gerne gøre det, men det er nok helt sikkert at man i løbet af årene så vil man blive påpasselig med at have en solidarisk bæring af byrderne.
Det skal ikke være sådan at det hvert år kommer og lægge sådanne regninger til forbrugerne, fordi man havde jo ikke regnet med at det skal være hensigten, da man tog fat på sagen, og det har ikke været hensigten og det må man også sige klart overfor det selskab, at her Landsstinget ikke tager nogen beslutninger hvert år, men det er blot en lettelse til opstartsfasen, og at det er blot et af det muligheder man kan gå ind for.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.
Jeg mener at vi debatterer på noget det kan misforstås her, fordi jeg ligesom har sagt det lidt i mit første indlæg, det er ikke helt korrekt at når man diskuterer nedsættelse af afgifterne at der er overhovedet ikke nogen problem for Landsstyret at når man taler om afgiftslettelse eller afgiftssænkning, så vil det indebære lettelser for forbrugerne og her er der tale om rederi som i forbindelse med nedsættelse af havneafgiften og eltakstafgiften vil indebære lettelser for rederiet på 22 mill. kr., fordi man ellers har regnet med at man vil have 105,11 mill. kr. i indtægter for Landstinget, og når man fratrækker 22 mill. kr. derfra er der forslaget at man vil have 78,11 mill. kr., d.v.s. Landskassens indtægter vil falde og det er så forbrugernes betaling til havneafgiften der vil blive lettet og det man også lægge vægt på, det er ikke overførsel af penge til Royal Arctic Line, men det er også andre brugere af havnene og at man foreslå at deres betalinger bliver lettet i og med at havneafgifterne bliver lettet, at aktionæroverenskomsten som er bliver set af samtlige Landstingsmedlemmer, man vil gerne undgå at fragtraterne bliver forhøjet.
Mon ikke det ikke er handelsmæssigt at man kræver for at virksomheder at den allerede får overskud i sit første leveår. Det er forretningsmæssigt at man i et opstartsfase er parat til at kunne dække sine omkostninger og jeg skal også takke SIUMUT's politiske ordfører, at blot henvise at når man har valgt en samarbejdspartner, så skal man også være parat til at bære byrderne.
Det skal ikke være sådan at man allerede i første leveår skal begynde at være tilbageholdende, selvfølgelig kan man også sige at man ellers burde have budgetteret med en formindskelse af fragtmængderne, ja, det er godt man har budgetteret med at det bliver mindre, men man har ikke regnet at det vil blive så stor fragtmængde formindskelse og jeg har også sagt i og med at fragtraterne bliver billigere så er eksporten og importen til Grønland, så vil man regne med at disse at disse vil stige, det er derfor man har det hensigt fra Landsstyret, at man vil have at fragtraterne bliver uændret, at man fremsætter dette forslag fra Landsstyrets side.
Hr. Josef Motzfeldt har helt korrekt at man ikke er enig med dette forslag så vil det også indebære at fragtraterne vil stige. Derfor håber jeg og fordi jeg kan forstå det der hen af at Lars Chemnitz vil have en mulighed for at nogen undersøgelse af disse inden 2. behandling og man får det afklaret de spørgsmål man har stillet, også fordi det ellers kan være vanskeligt at forstå, at man vil eventuelt ikke kan være fuldstændig sikker på at de kan sige ja til forslaget i forbindelse med 2. behandling og jeg vil også sige omkring Josef Motzfeldts udtalelse at det vil blive videresendt til Royal Arctic Line's bestyrelse, ikke blot Atlantfragtraten og man har jo oprettet dette rederi for at varetage fragten af hele det Nordatlantiske område, vi har jo også to repræsentanter i bestyrelsen, selvom disse ikke er politikere.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut.
Når vi taler om tilskud, så tænker for meget på at vi giver den, det vi tænker på at hvis vi skal glemmer overskuddet og poster flere penge, så er det en skjult tilskud, en form for skjult tilskud, det er blot det jeg gerne vil sige.
Mødeleder.
Det er ikke flere der har bedt om ordet og samtlige partiers ordførere har udtrykt at forslaget, for så vidt angå lovteksten og for så vidt skatteudvalget for så vidt lovteksten og finansudvalget for så vidt angå den økonomiske del af lovforslaget der behandler, så kan man så vende tilbage til 2. behandlingen, således er punkt 15 i dagsorden og det første møde her Landstingets samling færdig og hermed er mødet slut for idag.
Punktet sluttet.